Danmark på nedtrapning. Et målrettet energiscenarie

Danmark på nedtrapning Et målrettet energiscenarie Juli 21

Danmark på nedtrapning - Et målrettet energiscenarie Greenpeace, juli 21 Tekst: Ebbe Sønderriis Layout: Ebbe Sønderriis og Christian Uhlenfeldt Redaktion: Jon Burgwald og Tarjei Haaland Tegninger: Palle Schmidt ISBN no. 978-87-8887-8- Download: http://www.greenpeace.org/denmark/press/rapporter-og-dokumenter/danmark-paa-nedtrapning Danmark på nedtrapning Et målrettet scenarie er en beskrivelse af det i rapporten Klima og Energi. Ombygningen af energisystemet problemstilling og fremgangsmåde fremstillede scenarie for ombygningen af det danske energisystem. Klima og Energi. Ombygningen af energisystemet problemstilling og fremgangsmåde, Greenpeace juni 21: Klima og Energi. Ombygningen af energisystemet Resumé, Greenpeace juni 21: http://www.greenpeace.org/raw/content/denmark/press/rapporter-og-dokumenter/ombygningen-af-energisystemet.pdf http://www.greenpeace.org/raw/content/denmark/press/rapporter-og-dokumenter/ombygningen-af-energisystemet-2.pdf Greenpeace Nordic/København Bredgade 2, 126 København K Tlf: 3393866 Mail: info@nordic.greenpeace.org Energienheder: 1 Joule = 1 Ws (1 watt i et sekund) 1 PJ (Petajoule) = 115 joule (en billiard joule) 1 TWh = 19 kwh (en milliard kilowatttimer) = 3,6 PJ 1 tønde (barrel) olie = 158 liter

Indhold Danmark kan igen blive et foregangsland 4 Klimakrisen: Der er ingen tid at spilde 8 Afdæmpet vækst faldende energiforbrug 1 SESAM lukker op 12 Fremtidens energisystem skal skabes nu 14 Scenariet: En effektiv nedtrapning 16 Samfundsøkonomisk giver det overskud 2 No. 1 KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG 3

1. Danmark kan igen blive et foregangsland Hidtil er det gået Hidtil alt er for det langsomt gået alt med for langsomt at begrænse med udledningen af drivhusgasser se udledningen i Danmark. af drivhusgasser Men vi kan nå i Danmark. det endnu: Men at begræn- Hvis vi begynder vi kan straks, nå det kan endnu: udledningerne Hvis vi begynder af CO2 fra straks, fossile kan udledningerne af CO brændsler (kul, olie og naturgas) være 2 fra fossile brændsler (kul, nedtrappet med 46 olie og naturgas) være nedtrappet med 46 procent procent i år 22 og 73 procent i år 23, sammenlignet med i år 22 og 73 procent i år 23, sammenlignet niveauet i 199. med niveauet i 199. Teknisk er det Teknisk muligt. er Det det viser muligt. det energiscenarie, Det viser det energiscenarie, følgende. som Men er beskrevet opgaven er i det stor. følgende. Den kalder Men som er beskrevet i det på stærk vilje opgaven og politisk er handlekraft. stor. Den kalder Hvis på den stærk lykkes, vilje vil og det politisk handlekraft. både gavne klimaet og bringe Hvis Danmark den lykkes, godt på vil vej det mod både gavne klimaet og bringe Danmark godt på vej uafhængighed af importeret fossilt brændsel. Danmark kan mod uafhængighed af importeret fossilt brændsel. forbedre sin forsyningssikkerhed og økonomi og på ny blive Danmark kan forbedre sin forsyningssikkerhed og et foregangsland. økonomi Med eksemplets og på ny blive magt et kan foregangsland. vi være med Med til at vise vej mod eksemplets en ambitiøs magt og kan fair international vi være med klimaaftale. til at vise vej Nogle af de løsninger, mod en ambitiøs vi udvikler, og kan fair international eksporteres til klimaaftale. resten af verden. Nogle af de løsninger, vi udvikler, kan eksporteres til resten af verden. For at nå målet skal der investeres mange milliarder ekstra i For at nå målet skal der investeres mange milliarder ekstra i omstilling af energisystemet. Det er omstilling af energisystemet. Det er dyrt og krævende. Men det bliver endnu dyrt dyrere og krævende. at lade være. Men det Det bliver viser en endnu sammenligning med et forløb, lade være. hvor Det investeringerne viser en sammenligning er meget mindre med og et dyrere at CO2-udledningerne forløb, tilsvarende hvor investeringerne større. er meget mindre og CO 2-udledningerne tilsvarende større. Der er udsigt til stærkt stigende oliepriser i de kommende år. På verdensplan Der er tager udsigt produktionen til stærkt stigende fra billige oliepriser oliefelter i de kommende år. På verdensplan tager produktionen fra billige oliefelter af, mens efterspørgselen af, mens efterspørgselen vokser. Det smitter af på de øvrige energipriser. Med en høj pris viser beregningerne, at de sparede udgifter Med til køb en af høj brændsel pris viser bliver beregningerne, 6 procent større at de spare- end vokser. Det smitter af på de øvrige energipriser. de ekstra omkostninger de udgifter (investeringer, til køb af brændsel drift, vedligeholdelse bliver 6 procent og afskrivninger), større der end skal de til ekstra for at omkostninger realisere den beskrevne (investeringer, omstilling af energisystenmet. drift, vedligeholdelse Hvis energipriserne og afskrivninger), kun der stiger skal halvt så meget, til for er der at realisere alligevel den samfundsøkonomisk beskrevne omstilling fordel af ved at gennemføre energisystenmet. scenariet. Hvis energipriserne kun stiger Investeringer i transportsektoren er holdt uden for sammenligningen, da de kun kan vurderes på grundlag af konkrete anlægsprojekter. Men beregningerne viser, at der er samfundsøkonomisk overskud til at foretage dem. Der skal investeres mere i jernbaner og tog, sporvognslinjer og sporvogne, havne 4 Danmark kan igen blive et foregangsland 4 Det kan lade sig gøre CO 2 -udledningerne fra skorstene og udstødningsrør kan sænkes ved ændringer i hele energisystemet Millioner tons 5 4 3 2 1 CO 2 -udledninger fra faste anlæg CO 2 -udledninger fra transport 21 215 22 225 23 Det kan betale sig Store investeringer er nødvendige. Men pengene tjenes ind ved mindre brug af brændsel i fremtiden Milliarder kroner 25 2 15 1 5 46% 73% 235 24 Greenpeace-scenarie Scenarie med lave ambitioner Investeringer Drift, vedligeholdelse og afskrivninger Brændselsudgifter, høj pris Besparelserne bliver større end de ekstra omkostninger, også hvis priserne på olie, kul og gas imod forventning kun stiger moderat. En del af det samfundsmæssige overskud anvendes til transportinvesteringer.

halvt sammenligning så meget, er af der scenariet alligevel med en et samfundsøkonomisk investeringerne fordel ved er at meget gennemføre mindre og scenariet. CO 2-udled- forløb, hvor ningerne tilsvarende større. Investeringer i transportsektoren er holdt uden for sammenligningen, Investeringer i transportsektoren da de kun kan vurderes holdt uden på for grundlag sammenligningen, af konkrete da anlægsprojekter. de kun kan vurderes Men på beregningerne grundlag af konkrete viser, at der anlægsprojekter. er samfundsøkonomisk Men beregningerne til at viser, foretage at der dem. er samfundsøkonomisk Der skal investeres overskud og skibe men mere overskud mindre i jernbaner i til veje, at foretage broer, og tog, personbiler dem. sporvognslinjer Der skal og lastbiler. investeres og sporvogne, mere at biler i havne jernbaner bliver og dyrere skibe og tog, i anskaffelse, men sporvognslinjer mindre men i veje, billigere og broer, spor- i Det er sandsynligt, drift. Udviklingen personbiler vogne, kan havne fremmes og og lastbiler. skibe ved omlægning Det men er mindre sandsynligt, af afgifterne. i veje, at broer, biler bliver personbiler dyrere og i anskaffelse, lastbiler. Det men er sandsynligt, billigere i drift. at biler Scenariet er gennemregnet Udviklingen bliver dyrere kan i anskaffelse, på fremmes en model ved men af det omlægning billigere i drift. danske energisystem. Målet gifterne. at opnå CO2-reduktionerne uden unødige af afgifterne. Udviklingen kan fremmes ved omlægning af af- omkostninger Scenariet og uden er spild gennemregnet af ressourcer. på Beregningerne en model af det viser, at de skiftende danske Scenariet energisystem. behov er gennemtænkt for energi Målet kan og er tilfredsstilles gennemregnet at opnå COpå 2-reduktionerne model af døgnet af uden det og danske unødige året, energisystem. selv omkostninger meget Målsætningen af og energien uden på en alle tidspunkter kommer fra kilder, spild at opnå der af ressourcer. bogstavelig CO 2-reduktionerne Beregningerne talt varierer uden som viser, unødige vinden at omkostninger behov og for uden energi spild kan af tilfredsstilles ressourcer. Beregnin- på alle skiftende blæser. tidspunkter gerne viser, af at døgnet de skiftende og året, behov selv for om energi meget kan af energien tilfredsstilles kommer på alle fra tidspunkter kilder, der bogstavelig af døgnet og talt året, Det vil være en fordel at samarbejde med nabolandene. Men varierer selv om som meget vinden af energien blæser. kommer fra kilder, der scenariet viser, bogstavelig at Danmark talt godt varierer kan gennemføre som vinden blæser. de nødvendige forandringer Det vil alene. være en fordel at samarbejde med nabolandene. Det vil være Men en scenariet fordel at viser, samarbejde at Danmark med godt nabolandene. og gennemføre søfart Men er scenariet ikke de nødvendige medtaget. viser, at Olie- Danmark forandringer og gasud- godt ale- Udenrigsflyvning kan vinding, raffinaderier ne. kan gennemføre mv. er heller de nødvendige ikke taget med. forandringer Landbrugets energiforbrug er med, men ikke udledningen af driv- alene. Udenrigs flyvning og søfart er ikke medtaget. husgasser fra Udenrigs-flyvning Olie- og gasudvinding, husdyrhold og jordbrug. og -søfart raffinaderier I scenariet ikke medtaget. mv. er heller er der kun Olieikke taget og gasudvinding, med, da reduktionen raffinaderier hænger mv. sammen er heller brugt teknologier som i dag er fuldt udviklede. Dyre, risikable ikke med taget de svindende med. Landbrugets ressourcer energiforbrug i undergrunden. er og ikke bæredygtige med, Landbrugets men teknologier ikke energiforbrug udledningen som atomkraft er af med, drivhusgasser og men lagring ikke af fra udledningen er ikke af CO2 i undergrunden husdyrhold og drivhusgasser jordbrug. medtaget. I Af scenariet fra beregningstekniske husdyrhold der kun og grunde er der brugt jordbrug. taget teknologier udgangspunkt I scenariet som er i i tal der dag for kun er 27. fuldt brugt udviklede. teknologier Dyre, som i risikable dag er fuldt og ikke udviklede. bæredygtige Kostbare teknologier og risikable teknologier Det endelige som forbrug atomkraft som af energi og begrænses lagring atomkraft af CO og lagring ved 2 i adfærdsændringer, der dæmper undergrunden undergrunden af CO 2 i ikke medtaget. er væksten, Af ikke og beregningstekniske medtaget. Af beregningstekniske ved at forbedre energieffektiviteten. På for langt 27. de fleste områder kan nye elektriske grunde er der taget grunde udgangspunkt er der taget i tal for udgangspunkt 27. i tal apparater yde det samme med mindre energiforbrug. Behovet Det endelige forbrug af energi begrænses ved adfærdsændringer, for energi til opvarmning Det endelige og forbrug drift der af dæmper af bygninger energi væksten, begrænses og ved ved ved adfærdsændringer, at grundige renoveringer forbedre energieffektiviteten. af deres der isolering, dæmper ventilation På væksten, langt de og og fleste varmeanlæg. I nybyggeriet områder ved at forbedre kan kan effektiviteten. og nye skal elektriske man På komme langt apparater de tæt fleste på yde det områder det helt CO2- neutrale samme kan nye hus. med elektriske mindre apparater energiforbrug. yde det Behovet samme for med energi mindre til energiforbrug. opvarmning og Behovet drift af for bygninger energi til begrænses opvarmning Transport med personbil ved og og grundige drift af bygninger lastbil begrænses renoveringer begrænses til fordel af deres ved for isolering, ventilation og varmeanlæg. I nybyggeriet grundige renoveringer af deres isolation, ventilation bane og og varmeanlæg. skib. På grund I nybyggeriet af effektiviseringerne kan man kollektiv trafik, kan og skal man komme tæt på det helt CO 2- og de mange komme vindmøller tæt vil på der det være helt CO strøm til at drive en stor neutrale hus. 2-neutrale hus. del af transportmidlerne med el og brint i stedet for benzin og diesel. Elektriske biler, tog, busser og sporvogne udnytter energien bedre end køretøjer med forbrændingsmotor. 5 3 Den fossile afhængighed tager af Forbruget af kul og olie falder mest 15 1 1 5 5 Brændværdi, petajoule PJ 15 2 1 15 Naturgas 1 5 Kul 5 3 25 2 15 Olie Olie 1 5 15 Naturgas Naturgas 27 22 23 Vind og sol vinder frem 27 22 23 Vindkraften dækker halvdelen af elforsyningen i 23, Biomasse solceller bruges dækker fem med procent. måde Elproduktion, Halm, træ og organisk milliarder affald kwh udnyttes hovedsageligt til 2kombineret produktion af el og varme Brændværdi, 15 PJ 15 1 1 5 5 27 22 23 El fra vindmøller El fra solceller 27 22 23 Biomasse bruges med måde Affald Halm og træ Biogas Halm, træ og organisk affald udnyttes til kombineret produktion Vind og af sol el og vinder varme frem Vindkraften dækker halvdelen af elforsyningen i Brændværdi, petajoule 23, solceller dækker fem procent. 1 Elproduktion, TWh 8 2 6 15 4 1 2 5 27 22 23 27 Affald Halm 22 og træ Biogas 23 El fra vindmøller El fra solceller 5

ses til grund ller vil nsnzin orvoged alvdegas er næned til j ned. en bevarme ingerioethaedbryi, men r, og en til ndelfyr) eommenatur- isole- ratur i i fjerne unnergi- e opå s i færre e reog t på rne til vars el- 6 Kølevand udnyttes til opvarmning Kraftvarmeværkerne leverer halvdelen af varmen. Både bygninger og ledninger taber mindre varme. Varmeydelse netto, PJ 9 8 7 6 5 4 3 2 1 PJ 2 1 Oliefyr på teknisk museum Uden for fjernvarmeområderne udfases opvarmning fra olie og naturgas i fyr og kedler Varmeydelse netto, PJ 9 8 7 6 5 4 3 2 1 27 22 23 Olie Naturgas 2 1 2 1 3 2 1 27 22 23 Fjernvarme 27 22 23 Ledningstab fjernvarme 27 22 23 Mini-kraftvarme (naturgas) 27 22 23 Individuelle varmepumper 27 22 23 Træ og halm i individuelle fyr I det nye energisystem dækker vindkraft halvdelen af elproduktionen. Også solceller og biogas bidrager til produktionen af el. Brug af kul er næsten hørt op i 23. Olieforbruget er skåret ned til en fjerdedel. Forbruget af naturgas er på vej ned. Biomasse (halm, træ og organisk affald) er en begrænset ressource. Ved at anvende den som brændsel i kombineret produktion af el og varme opnås den største reduktion af CO2-udledningerne. Derfor bruges der i scenariet hverken bioethanol eller biodiesel til transport. Biologisk nedbrydeligt affald regnes som vedvarende energi, men affaldsforbrænding er et spild af ressourcer, og nedtrappes derfor. De kraftværker, der ikke udnytter kølevarmen til fjernvarme, tages gradvist ud af drift. Anvendelsen af kedler og fyr (først og fremmest oliefyr) trappes ned. Bygninger uden for fjernvarmeområderne opvarmes i stigende grad med varmepumper og i naturgasområderne med små naturgasfyrede kraftvarmeenheder. Efterhånden som bygningerne bliver bedre isoleret, kan de varmes op med en lavere temperatur i radiatorerne. Derfor sænkes temperaturen i fjernvarmevandet. Det giver mindre tab af varme undervejs fra værk til forbruger og mindre energiforbrug på værket. For at klare elforsyningen på vindstille dage opretholdes en vis men aftagende kapacitet på kraftvarmeværkerne. Og værkerne benyttes i færre timer, efterhånden som der kommer mere strøm fra vindkraft og solceller. Store varmepumper på kraftvarmeværkerne regulerer forholdet mellem produktion af el og varme. Når der er overskud af el i systemet på kolde og blæsende dage slår man pumperne til og sparer brændsel. En stigende del af fjernvarmen kommer fra disse varmepumper. Deres elforbrug formindskes, når temperaturen i fjernvarmevandet sænkes. Geotermisk energi udnyttes i områder, hvor der i forvejen er fjernvarmenet. Når temperaturen i det geotermiske anlæg ikke er høj nok, hæves den med varmepumper.

forbrug formindskes, når temperaturen i fjernvarmevandet sænkes. Geotermisk energi udnyttes i områder, hvor der i forvejen er fjernvarmenet. Når temperaturen i det geotermiske anlæg ikke er høj nok, hæves den med varmepumper. Varmepumper Varmepumper og solfangere og i de solfangere enkelte bygninger i de enkelte bidrager bygninger bidrager også til også til opvarmningen. opvarmningen. Anlæg til fremstilling Anlæg til af fremstilling brint ved elektrolyse af brint ved udnytter elektrolyse en del udnytter af strøm en fra del vindmøller af overskuddet og bidrager af strøm til fra at formind- vindmøl- af overskuddet ske forbruget ler af og olieprodukter bidrager til i at transportmidlerne. formindske forbruget Brint af kan olieprodukter i transportmidlerne. Brint kan anvendes anvendes til tunge transportmidler, f.eks. busser og skibe. Der til tunge transportmidler, f.eks. busser og skibe. kan også opstå Der andre kan også muligheder. opstå andre Det muligheder. afhænger af Det fremtidens afhænger af fremtidens batterier udvikling og af andre brændselsceller, teknologier til udvikling af brændselsceller, lagring af elektrisk batterier energi. og andre teknologier til lagring af elektrisk energi. For klimaet vil det også være en god løsning at udveksle mere el med Norge For og klimaet Sverige. vil De det kan også være tilbageholde en god løsning vandkraft, der kan bruges, når der ikke er vind. Som det nordiske at udveksle mere el med Norge og Sverige. De kan så tilbageholde vandkraft, der kan bruges, når der elmarked fungerer i dag, vil det dog betyde, at Danmark skal ikke er vind. Som det nordiske elmarked fungerer sælge el billigt i dag, og købe vil det dyrt. dog I stedet betyde, burde at Danmark udvekslingen skal sælge med el nabolandene billigt være og bestemt købe dyrt. af den I stedet marginale burde pris udvekslingen på el fra et kulfyret kraftværk med nabolandene med tillæg være af en bestemt forholdsvis af den høj marginale pris på CO2-kvoter. pris på el fra et kulfyret kraftværk med tillæg af en forholdsvis høj pris på CO 2-kvoter. Scenariets forandringer af det danske energisystem hænger Scenariets forandringer af det danske energisystem hænger indbyrdes sammen. Størrelsen af indbyrdes sammen. Størrelsen af investeringerne og takten i forandringerne er bestemt af ønsket om at opnå CO2-reduktionen på stemt en effektiv af ønsket måde, om uden at opnå unødige CO 2-reduktionen omkostninger. på en investeringerne og takten i forandringerne er be- Andelen af vedvarende effektiv måde, energi uden i forhold unødige til summen omkostninger. af alle former for endeligt len energiforbrug af vedvarende kan energi ikke i forhold bruges som til summen målestok. af Ande- For eksempel alle kan former man godt for endeligt forøge antallet energiforbrug af vindmøller kan ikke eller formindske forbruget bruges som af fjernvarme målestok. For uden eksempel at sænke kan forbruget man godt af kulkraft. I begge forøge tilfælde antallet får af vindmøller man en højere eller VEformindske andel, uden forbruget af fjernvarme uden at sænke forbruget af at det gavner klimaet. kulkraft. I begge tilfælde får man en højere VEandel, uden at det gavner klimaet. Af hensyn til sammenligningen med andre forslag er VEandelen dog Af alligevel hensyn beregnet til sammenligningen med den metode, med som andre EU forslag og den danske Energistyrelse VE-andelen anvender. dog alligevel Det beregnet endelige med energiforbrug falder med metode, 38 procent som EU og og brugen den danske af vedvarende Energistyrelse energi den fordobles. VE-andelen anvender. stiger Det endelige til 34 procent energiforbrug i år 22 falder og 52 med 38 procent og brugen af vedvarende energi fordobles. VE-andelen stiger til 34 procent i år 22 og 52 procent i år 23. procent i år 23. Energiforbrug i transportsektoren Væksten dæmpes og el erstatter fossilt brændstof Persontransport, millioner personkilometer 1 8 6 4 2 Godstransport, millioner tonkilometer 2 15 1 5 27 22 23 Lastbiler Tog og skib Brændstofforbrug, PJ 1 Elforbrug, TWh 4 2 75 5 25 27 22 23 Biler Baner og busser 27 22 23 Benzin Diesel Brint 27 22 23 Eldrevne transportmidler er langt mere effektive end transportmidler med forbrændingsmotor Andel af vedvarende energi Beregnet efter EU s og Energistyrelsens metode Brændværdi, PJ 6 5 4 3 2 1 19% 34% 52% 21 22 23 Endeligt forbrug Netto vedvarende energi 7 7

2. Klimakrisen: Der er ingen tid at spilde FN s klimarapport FN s fra klimarapport 27 var alarmerende. fra 27 var alarmerende. Mange mennesker ændrede ge mennesker mening, mange ændrede regeringer mening, erklærede, mange regeringer at de Man- ville ændre politik, erklærede, mange at virksomhedsledere de ville ændre politik, brugte mange store virksomhedsledere ord om en grøn revolution. Men udledningerne? brugte store ord De om stiger en grøn stadig. revolution. Men udledningerne? De stiger stadig. Og Og klimaet? Det hører ikke, hvad vi siger. Det reagerer på det, klimaet? Det hører ikke, hvad vi siger. Det reagerer på det, vi vi gør. gør. 8 Klimakrisen: Der er ingen tid at spilde Jordens klima er under pres Atmosfærens indhold af CO 2 er steget mere end de naturlige udsving i 8. år CO 2 -koncentration (milliontedele) FN-rapporten FN-rapporten bygger på det, bygger man vidste på det, i 26. man vidste Nyere i viden 26. viser, at klimaet Nyere reagerer viden endnu viser, stærkere at klimaet end reagerer dengang endnu antaget. 35 3 For eksempel stærkere har end det overrasket dengang antaget. mange For forskere, eksempel at isen har på Grønland smelter det overrasket langt hurtigere mange forskere, end ventet. at isen Risikoen på Grønland smelter langt hurtigere end ventet. Risikoen for, 25 at klimaforandringerne løber løbsk, er rykket nærmere. for, at klimaforandringerne løber løbsk, er rykket 2 nærmere. CO2 og andre drivhusgasser holder på varmen, så Jordens 15 klima kommer CO ud 2 og af balance. andre drivhusgasser Isen smelter, holder havene på stiger, varmen, så 8. 6. 4. 2. år siden klimabælterne Jordens flytter sig, klima og kommer økosystemer ud af forandres balance. Isen brat. smelter, På Vi kender atmosfærens indhold af CO grund af den havene ekstra energi stiger, i klimabælterne klimasystemet, flytter bliver sig, vejret og mere økosystemer oversvømmelser, forandres brat. længere På grund tørkeperioder, af den ekstra 2 fra små luftbobler i borekerner af fortidens indlandsis. Koncentrationen er steget hver gang klimaet blev varmere ekstremt: Værre stærkere hedebølger energi i klimasystemet, og kraftigere storme bliver er vejret nogle mere af konsekvenserne. steget dobbelt så meget til. ekstremt: efter en istid. Men i nyere tid er koncentrationen Værre oversvømmelser, længere tørkeperioder, stærkere hedebølger og kraftigere storme er nogle af konsekvenserne. Selvforstærkende mekanismer forstærker den globale opvarmning. Største CO 2 -stigning fra 195 For eksempel opsuger mørkt havvand langt mere Atmosfærens CO Selvforstærkende mekanismer forstærker den globale hvide opvarmning. is. Tundraen For i eksempel Sibirien og opsuger Alaska mørkt rummer 2 -indhold er forøget i takt med menneskets forbrænding af kul, olie og naturgas varme end den store mængder havvand metan, langt som mere udledes varme når end tundraen den hvide tør. Visse is. Tundraen CO 2 -koncentration (milliontedele) havbunden i Sibirien er endnu og Alaska mere rummer metan bundet store mængder i fros- steder under 38 metan, som udledes når tundraen tør. Visse steder sen tilstand; det vil blive udledt hvis havvandet bliver ret meget 36 under havbunden er endnu mere metan bundet i varmere. Regnskov, der tørrer ud, vil frigøre store mængder frossen tilstand; det vil blive udledt hvis havvandet bliver 34 CO2. Nedsmeltning af indlandsis ret meget varmere. er også en Regnskov, selvforstærkende der tørrer 32 proces. ud, vil frigøre store mængder CO 2. Nedsmeltning af indlandsis er også en selvforstærkende proces. 3 De positive virkninger af klimaets forandringer (f.eks. milde 28 vintre og bedre De udbytte positive af virkninger planteavl) af findes klimaets især forandringer i de kølige, 185 19 195 2 tempererede (f.eks. lande, milde hvor størstedelen vintre og bedre af de udbytte økonomisk af planteavl) velstillede mennesker bor. De negative virkninger er værst for de og cdiac.ornl.gov/trends/co2/lawdome.html Kilder:www.ncdc.noaa.gov, www.esrl.noaa.gov/gmd/ccgg/trends findes især i de kølige, tempererede lande, hvor fattige, der ikke har så meget at stå imod med. 8 Jordens middeltemperatur er allerede steget,8 grader i forhold til 18-tallet, og en yderligere opvarmning på ca.,6 grader vil finde sted på grund af de drivhusgasser, vi allerede 4

størstedelen af de økonomisk velstillede mennesker bor. De negative virkninger er værst for de fattige, der ikke har så meget at stå imod med. Jordens middeltemperatur er allerede steget,8 grader i forhold til 18-tallet, og en yderligere opvarmning på ca.,6 grader vil finde sted på grund af de drivhusgasser, vi allerede har sluppet har sluppet løs løs i i atmosfæren. Dertil Dertil kommer kommer virkningen virkningen af af de de drivhusgasser, drivhusgasser, der udledes fra der nu udledes af. fra nu af. De fleste lande De har fleste nu tilsluttet lande har sig nu to-graders tilsluttet sig målet: to-graders Den globale opvarmning let: Den skal globale holdes under opvarmning to grader skal i forhold holdes til under det to må- grader i forhold til det førindustrielle niveau. Målet er bekræftet af de økonomiske stormagter (G2) førindustrielle niveau. Målet er bekræftet af de økonomiske stormagter (G2) og klimakonferencen COP15 i København og klimakonferencen COP15 i København 29. 29. Hvis den Hvis målsætning den målsætning skal nås, skal skal nås, stigningen skal stigningen i de globale udledninger globale vendes udledninger til et fald i vendes løbet af til de et kommende fald i løbet af fem de i de til ti år. Derefter kommende skal kurven fem bringes til ti år. til Derefter at falde brat. skal kurven bringes til at falde brat. Men udviklingslandene har brug for større energiforsyning, især til de fattige. Men Samtidig udviklingslandene har de dårligt har råd brug til for at investere større energiforsyning, især til de fattige. Samtidig har de dårligt råd til at investere i den bedst tilgængelige, i den bedst tilgængelige, bæredygtige teknologi. Derfor må de rigeste og ældste industrilande gå i spidsen sådan som bæredygtige teknologi. Derfor må de rigeste og både FN s Klimakonvention, ældste industrilande Baliaftalen gå i spidsen og almindelig sådan anstændighed kræver. både FN s Klimakonvention, Bali-aftalen og al- som mindelig anstændighed kræver. Greenpeace arbejder for en reduktion af danske udledninger af CO2 og andre Greenpeace drivhusgasser arbejder på for mindst en reduktion 4 procent af danske frem til år 22 og mindst udledninger 7 procent af CO i år 2 og 23, andre sammenlignet drivhusgasser med på mindst 4 procent frem til år 22 og mindst 7 199. procent i år 23, sammenlignet med 199. 4 procents reduktion 4 procents i år reduktion 22 er også i år 22 kravet er til også i-landene kravet fra til i- de fleste udviklingslande landene fra i de de fleste internationale udviklingslande klimaforhandlinger. i de internationale godt eksempel klimaforhandlinger. kan Danmark Ved derfor at vise være et godt med Ved at vise et til at bane vej eksempel for en forpligtende, kan Danmark tilstrækkelig derfor være og retfærdig med til at bane vej for en forpligtende, tilstrækkelig og retfær- international klimaaftale. dig international klimaaftale. Det kræver en langt mere ambitiøs og målrettet energipolitik Det kræver en langt mere ambitiøs og målrettet end den, regeringen energipolitik har ført end i de den, seneste regeringen ni år. De har teknologier ført i de seneste ni vi år. bliver De teknologier nødt til at udvikle og systemløsninger, for at nå målet, vi og systemløsninger, kan gøre gavn bliver i resten nødt af til verden: at udvikle Som for figuren at nå til målet, højre kan viser, gøre skal alle lande, gavn også i resten udviklingslandene, af verden: Som hurtigt figuren i gang til højre med viser, at afvikle forbruget skal alle af kul, lande, olie også naturgas, udviklingslandene, satse massivt hurtigt på i energieffektivisering gang med og forsyne at afvikle deres forbruget befolkninger af kul, olie med og vedvarende energiløsninger. naturgas, satse massivt på energieffektivisering og forsyne deres befolkninger med vedvarende energiløsninger. Varmen kan ikke slippe væk Balancen er brudt. Vejret bliver mere ekstremt og der er risiko for selvforstærkende klimaforandringer Temperaturstigning Celsius,8,6,4,2, -,2 185 19 195 2 Jordens middeltemperatur ved overfladen svinger op og ned. Den er steget,8 grader siden 18-tallet. Især efter 195 er sammenhængen med menneskets udledning af drivhusgasser tydelig. Kilder: metoffice.gov.uk, ncdc.noaa.gov, data.giss.nasa.gov Kurverne skal vendes Hvis opvarmningen skal holdes under 2 grader, er der et snævert råderum for udledning af mere CO 2 Milliarder tons CO 2 35 3 25 2 15 1 5 Rige lande Globalt 195 197 199 21 23 25 Verdens samlede udledninger af CO 2 fra forbrænding af kul, olie og naturgas (øverst) og udledningerne fra de rige lande (nederst). Hvis de globale udledninger begrænses til 1. milliarder tons fra år 2 til 25 (øverste punkterede linje), er der 75 procents chance for at undgå en global opvarmning på mere end to grader. Jo senere kurven vendes, jo stejlere skal den gå nedad. Men verdens befolkning vokser, og mange fattige har ikke engang elektrisk lys. De rige lande udleder langt mere CO 2 pr. indbygger end resten af verdens lande. I figuren ovenfor begrænser de rige lande deres udledninger med 4 procent i år 22. Derved får de andre lande mulighed for at øge udledningerne en smule. Men også de skal hurtigt bremse op. I 23 er udledningen pr. indbygger i alle lande lidt over 2 tons. Rige lande er her defineret som lande der ikke er med på OECD s liste over mulige modtagere af udviklingsbistand, DAC-listen Kilder: cdiac.ornl.gov, eia.doe.gov, pbl.nl, un.org/esa/population Malte Meinshausen et al: Nature 458, 3 april 29 9 9

3. Afdæmpet vækst faldende energiforbrug Hvis man sparer Hvis på man energien sparer og på bruger energien den og effektivt, bruger den er det effektivt, er at det afkoble i princippet energiforbruget muligt at fra afkoble den økono- energi- i princippet muligt miske vækst. forbruget Og ved at fra bruge den økonomiske vedvarende vækst. energi, Og kan ved man at afkoble CO2-udledningerne bruge vedvarende fra energi, energiforbruget. kan man afkoble Men hvis CO 2- udledningerne fra energiforbruget. Men hvis man man hele tiden anskaffer flere apparater og større boliger og hele tiden anskaffer flere apparater og større boliger og kører mere i bil, bliver de samlede udled- kører mere i bil, bliver de samlede udledninger ikke mindre. 14 ninger ikke mindre. 12 I dette scenarie er der regnet med en vis vækst. Men det antages, at væksten I dette i scenarie det energikrævende er der regnet forbrug med en efterhånden vis vækst. 1 bliver mindre. Men Det det gælder antages, både at brugen væksten af i elektriske det energikrævende apparater, 8 bygninger og forbrug transportmidler. efterhånden bliver mindre. Det gælder 6 både brugen af elektriske apparater, bygninger og transportmidler. 4 Mængden af elektriske apparater og andet elektrisk udstyr antages at stige 3 procent i gennemsnit for husholdninger, 2 Mængden af elektriske apparater og andet elektrisk erhverv. udstyr Alligevel antages vil at deres stige 3 forbrug procent af i el gennem- falde, institutioner og efterhånden snit som for de husholdninger, gamle apparater institutioner skiftes ud med og erhverv. nye, der er mere effektive. Alligevel Der er vil ikke deres regnet forbrug med af nye el falde, teknologiske efterhånden gennembrud. som Men de det gamle er nødvendigt apparater skiftes at skærpe ud med gældende nye, der er energikrav og mere støtte effektive. udbredelsen Der er af ikke det regnet mest effektive med nye udstyr teknologiske gennembrud. Men det er nødvendigt at med økonomiske incitamenter. skærpe gældende energikrav og støtte udbredelsen af det mest effektive udstyr med økonomiske Arealet af opvarmede incitamenter. rum, både i boliger og erhverv, vokser 12 procent. Men varmeforbruget falder langt mere. Det skyldes, at der Arealet i dette af scenarie opvarmede satses rum, stærkt både på i boliger at forbedre og erhverv, både vokser i nye 12 og procent. gamle Men bygninger. varmeforbruget Nye bygnin- energistandarden ger kan i dag falder bygges langt sådan, mere. at Det de næsten skyldes, ikke at der behøver i dette at scenarie satses Derfor stærkt er på bygningsreglementet at forbedre energistandarden strammet få 12 tilført energi udefra. både i nye og gamle bygninger. Nye bygninger 1 og det kan med fordel strammes yderligere. Men det, der kan i dag bygges sådan, at de næsten ikke behøver tæller mest, er renovering af de gamle bygninger. I scenariet at få tilført energi udefra. Derfor er bygningsreglementet med store strammet investeringer og det i bedre kan med isolering fordel og var- 8 er der regnet meanlæg, varmegenvinding og udnyttelse af solindstrålingen i 6 strammes yderligere. Men det, der tæller mest, er de eksisterende renovering boliger og af de bygninger. gamle bygninger. Grundig energirenovering kan betale der sig. regnet Men med der store er mange investeringer barrierer i at bedre overvinde. isole- I scenariet er 4 ring og varmeanlæg, varmegenvinding og udnyttelse af solindstrålingen 2 Industriens produktion antages at vokse i de 23 eksisterende procent, målt boliger i mængder. Det antages, at industrien lige som de øvrige sektorer sparer energi til opvarmning og elektriske apparater og også 1 effektiviserer de industrielle processer. Virkningen af, at særligt energikrævende produktion måske bliver flyttet bort fra Danmark, sådan som tendensen hidtil har været, er ikke medtaget. 1 Afdæmpet vækst faldende energiforbrug Elektriske apparater Antallet og ydelserne vokser - elforbruget falder Indeks 27 = 1 Bestand Elforbrug Effektivitetsfaktor 21 215 22 225 23 Det gennemsnitlige elforbrug pr. apparat fordobles. Da bestanden af apparater kun vokser 3 procent, falder det samlede elforbrug Bygninger Flere kvadratmeter kan varmes op med mindre energiforbrug fordi bygningerne forbedres Indeks 27 = 1 Opvarmet areal Netto varmeforbrug Varmeforbrug pr. kvadratmeter 21 215 22 225 23