Velkommen Medvirken ved lægemiddelbrug Omsorgsarbejde i
Program Velkommen Dag 1 Forventningsafklaring til dette modul Begrebsafklaring Lægemidler og lægemiddelformer Farmakokinetik de almindeligst forekommende lægemidlers vej gennem kroppen, nedbrydning og udskillelse Farmakodynamik de almindeligst forekommende lægemidlers virkning/ bivirkninger og interaktioner Observationer i brugen af lægemiddelgrupper indenfor infektionsområdet Opsamling tak for i dag
Fokus Sæt jer sammen 4-6 personer Hvilke forventninger har I til kurset Hvilke erfaringer har i med lægemidler? Udfyld skydeskive
Mål for AMU kursus 47258 Medvirken ved lægemiddelbrug i omsorgsarbejdet Deltageren kan medvirke ved administration af borgerens brug af medicin og inddrage borgeren i medicineringen med udgangspunkt i borgerens ressourcer. På baggrund af kendskab til de almindeligst forekommende lægemidlers virkning og bivirkninger kan deltageren observere og reagere hensigtsmæssigt på afvigelser fra borgerens normale fysiske og psykiske funktioner og adfærd i relation til borgerens brug af lægemidler. Deltageren kan videregive relevante informationer og observationer til tværfaglige samarbejdspartnere samt udføre sit arbejde ud fra kendskab til gældende lovgivning og lokale instrukser på området.
SCOR DIG SELV Kompetenceprofil / Medvirken ved lægemiddelbrug i omsorgsarbejdet Jeg har kendskab til gældende lovgivning og lokale instrukser på området. Jeg har kendskab til de almindeligst forekommende lægemidlers virkning og bivirkninger Ikke relevant for jobfunktionen Jeg kan medvirke ved administration af borgernes brug af medicin Jeg har kendskab til brugen af PN medicin og hvad jeg skal være opmærksom på Er på bar bund Er usikker Jeg kan søge oplysninger om medicin i lægemiddelkatalog og på nettet Jeg kan videregive relevante informationer og observationer til tværfaglige samarbejdspartnere Jeg kender til medicinens vej rundt i kroppen Er på vej Rimelig sikker Sikker Jeg kan observere og reagere hensigtsmæssigt på afvigelser fra borgerens normale fysiske og psykiske funktioner og adfærd i relation til borgerens brug af lægemidler Kan inspirere og oplære andre
Pause Vi ses om 15 minutter
Begrebsafklaring i forhold til medicinhåndtering Instruks fra jeres bosted /instruks fra sundhedsstyrelsen Ledelses ansvar Jeres ansvar/arbejdsområde Autoriserede sundhedspersoners ansvar/ikkeautoriserede sundhedspersoner ansvar Begreber brugt i instruksen Hvad er/definition og afklaring af: Lægemiddel, kosttilskud, recept, håndkøbt medicin og naturlægemidler.
Begrebsafklaring i forhold til medicinhåndtering Teamarbejde Del jer i 5 grupper Brug instruks fra jeres bosted (og evn. Instruks fra sundhedsstyrelsen)
Anvendte begreber Instruks Ledelsens forskrift for hvordan sundhedspersoner m.fl. skal forholde sig under givne omstændigheder. Instrukser omfatter retningslinjer for ansvars- og kompetencefordelingen mellem sundhedspersoner og kliniske retningslinjer/vejledninger, som er systematisk udarbejdede anvisninger på, hvilke procedurer sundhedspersoner bør følge.
Medvirken ved lægemiddelbrug i omsorgsarbejdet Ledelsens ansvar : At der er udarbejdet de nødvendige instrukser om medicinhåndtering. At instrukserne er udformet i overensstemmelse med principperne i sundhedsstyrelsens vejledning. At instrukserne skal være afpasset behandlingsopgaverne samt personalets uddannelse og erfaring. At arbejdet er tilrettelagt på en sådan måde, at kvaliteten i patientbehandlingen sikres bedst muligt. Sundhedsstyrelsen
Medvirken ved lægemiddelbrug i omsorgsarbejdet Ledelsens skal sikre : At medicinhåndtering så vidt muligt kan foregå uforstyrret. At der er instrukser for personalets håndtering af medicin At det personale, der udfører medicinhåndtering, er oplært heri. At der foreligger instruks for identifikation af både patient og lægemiddel, for håndtering af dosisdispenseret medicin og for formidling af oplysninger om ordineret medicin ved indlæggelse på og udskrivelse fra sygehus, herunder oplysning om dosisdispensering. Sundhedsstyrelsen
Anvendte begreber Autoriserede sundhedspersoner: Personer hvis virksomhed er omfattet af autorisationslovgivningen. Herudover bestemmes deres virksomhed af administrative og faglige instrukser fastlagt af ledelsen på de pågældende institutioner, afdelinger eller administrative områder. Ikke-autoriserede sundhedspersoner: Personer hvis virksomhed ikke er omfattet af autorisationslovgivning, men udelukkende af administrative og faglige instrukser fastlagt af ledelsen på de pågældende institutioner, afdelinger eller administrative områder. Sundhedsstyrelsen
Anvendte begreber Delegation: Overdragelse af en opgave til en anden person. Dispensering: De processer hvorved personalet optæller eller tilbereder ordineret medicin til indgift, dvs. afmåler, ophælder eller optrækker i anden beholder, samt eventuelt tilsætter middel til opløsning eller blanding. Dosis: Mængde af den medicin der skal indgives (fx 5 mg). Doseringsinterval: Tidsinterval mellem medicinindtagelser (fx 8 timer) Doseringshyppighed: Antal medicinindtagelser over en given periode, oftest ét døgn (fx 3 gange i døgnet) Dosisdispensering: Maskinel pakning af lægemidler på apotek i en doseringsbeholder tilpasset lægemidlets konkrete anvendelse. Lægemidlerne til de enkelte indtagelsestidspunkter er klart adskilt fra lægemidlerne til de andre indtagelsestidspunkter.
Anvendte begreber Medicinadministration: Personalets omdeling og hjælp til patientens indtagelse af medicin, herunder den fornødne observation af patienten. Ved patienters administration af egen medicin forstås at patienten selv har ansvaret for at indtage medicinen. Medicingivning: Dispensering og medicinadministration. Medicinhåndtering: Alle procedurer der foretages med medicinen, efter at apoteket har udleveret den. Medicinliste: En samlet oversigt over patientens aktuelle medicin.
Hvad er et lægemiddel Et lægemiddel er : en naturlig eller syntetisk kemisk forbindelse, som bruges til diagnosticering, forebyggelse, behandling eller lindring af sygdom eller symptomer, herunder smerter, fra sygdomme hos mennesker eller dyr. Kan fås enten i håndkøb eller på recept og alle produkter skal godkendes hos lægemiddelstyrelsen Naturlægemidler /kosttilskud er: ikke lægemidler og ikke underlagt de samme krav.
Hvordan Recept : Midlet kan medføre sundhedsfare ved normal og korrekt anvendelse Lægen har vurderet hvad man fejler Lægen følger og vurderer behandlingen Medicinen kan evt. misbruges, (videresælges på det sorte marked) Forhandles kun på apoteker
Hvordan Håndkøb: Anvendt i de doser og tidsrum der er anført på pakningen, medfører midlet ikke sundhedsfare Midlet kan tages uden at lægen har vurderet hvad man fejler og uden at lægen følger og vurderer behandlingen Medicinen kan, som hovedregel, ikke misbruges - ved almindeligt brug! Forhandles på apoteker og mindstepakninger på tankstationer/ supermarkeder o. lign
Hvordan Naturlægemidler: Lægemidler, hvis aktive indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen. Lægemiddelstyrelsen stiller krav til både fremstilling, kvalitet, sikkerhed og virkning af naturlægemidler. Dog kræves der ikke videnskabelig dokumentation for en eventuel virkning Må forhandles frit
Frokost Bon appetit
Gruppearbejde Tegn fordøjelses systemet som I husker det..fra mund IND.. til enden UD DER MÅ IKKE BRUGES COMPUTERE
Farmakokinetik og Farmakodynamik Farmakokinetik beskriver hvad der sker med lægemidlet i kroppen altså hvordan lægemidlet: 1. Absorberes optages 2. Distribueres fordeles 3. Elimineres nedbrydes og udskilles Farmakodynamik beskriver hvad lægemidlet gør ved kroppen 1. Lokalt - virker der hvor det placeres 2. Systemisk lægemidlet skal selv finde vej hen til der hvor det skal virke.
Gruppearbejde Del jer i 5 nye grupper I skal arbejde med Farmakokinetik & Farmakodynamik
Farmakokinetik Absorption: et lægemiddel kan optages gennem hud og slimhinder ex? Eller gennem First Pass Metabolisme de lægemidler der optages fra mave/tarmsystemet og via blodet passerer over til leveren og først herefter finder vej ud til de steder det skal virke. Distribution: når et lægemiddel er absorberet kommer det via blodet rundt i kroppen til der hvor det skal virke. Lægemidler der distribueres via blodet kaldes Systemiske. - Ex? Lokale midler skal ikke ud i blodbanen de skal bare virke der hvor de påføres ex? Elimination: når lægemidlet er absorberet og distribueret skal kroppen af med det igen dette foregår ved det der kaldes metabolisme eller ekskretion. Metabolisme er en række kemiske processer i leveren der nedbryder eller ændre lægemidlet så det kan udskilles med urin. Ekskretion foregår primært i nyrerne og lægemidlet nedbrydes og udskilles med urin
Efter indtagelse af et lægemiddel, stiger koncentrationen kraftigt i blodet i løbet af de første 2 timer Farmakokinetik Lægemidlets nedbrydning og udskillelse Den tid der går til der kun er halvt så meget lægemiddel i blodet tilbage, kaldes halveringstiden Mens lægemidlet cirkulerer i kroppen afgives der lægemiddel til de organer som har brug for midlet Mængden i kroppen falder Derfor skal nogle tabletter f.eks.. kun tages 1 gang i døgnet og andre tabletter 4 gange i døgnet Når lægemidlet passerer gennem nyrerne, udskilles der lidt med urinen hver gang Mængden i kroppen falder Hvor hurtigt lægemidlet omdannes og udskilles igen, er afhængigt af det enkelte præparat og måden det kommer ind i kroppen på
Perorale; Lægemiddelformer Alm. tabletter udseende kan variere Kapsler- udseende varierer Resoribletter nitroglycerin Sugetabletter hexocain, beregnet til lokalvirkning Smeltetabletter zyprexa velotab, optages i tarmen Brusetabletter - treo, virker hurtigt pga. opløsning Enterotabletter toilax, opløses først i tarm Depottabletter kaleoid, virker kontinuerligt, dvs. konstant Tyggetabletter - alminox, opløses hurtigt Dråber A-vitamindråber, kan kommes i vand og drikkes Mikstur antibiotika, god hvis man ikke kan synke tabletter
Lægemiddelformer Rektalt ; Suppositorier panodil, anvendes ved synkebesvær Klysma microlax, afføringsmiddel Salve ved hæmorider eller kløe Inhalation ; Inhalationsaerosol - ventoline, ved astma Turbohaler/diskos spirocort, ved KOL (pulver) Inhalationsvæske forstøvning/fordampning med motor.
Øjne og ører; Dråber allergi, betændelse osv. Salve ved øjenbetændelse Lægemiddelformer Hud; Salver binyrebarkhormon, ved eksem Cremer xylocain, ved smerter, insektbid, solskoldning Plastre nicotin, ved rygestop Parenteral; Infusion glukose, ved manglende ernæring pga. koma. Injektion kom med eksempler fra praksis!
Lægemidlers virkning Systemisk: Lægemidlet gennemgår tre faser; absorption optagelse af lægemidlet til blodbanen fordeling fordeling af lægemiddel til væv og organer elimination omdannelse og udskillelse af lægemiddel Lokalt: Lægemidlet virker på anbringelsesstedet. Kom med eksempler på forskellige præparater der virker enten systemisk eller lokalt. Hvad er fordelen/ulempen ved dem?
Lægemidlers opbevaring Holdbarheden af lægemidler forbedres ved lave temperaturer Hvordan lægemidlet skal opbevares kan ses på pakningen af lægemidlet Årsagen til lægemidlers holdbarhed er begrænset skyldes der kan ske: Mikrobiel forurening Fysisk omdannelse Kemisk omdannelse
Farmakodynamik -hvor virker lægemidlerne Lokalt: lægemidlet vil kun virke der hvor det påføres f.eks.. : øjn midler mod forhøjet blodtryk i øjet (grøn stær) hudmidler med hydrokortisol Systemisk: er lægemidler der selv finder vej rundt i kroppen efter indgift det er f.eks.. den medicin der tages Per oralt eller gives intravenøst eller som injektioner. Lægemidler finder deres bestemmelsessted fordi de leder efter nogle modtagere receptorer jo større kendskab man har til receptorerne jo bedre kan man målrette lægemidler og dermed formindske bivirkninger.
Lægemiddel igennem kroppen Kredsløb Lægemiddel Elimination Nyre Fordeling Udskillelse Urin Lever Galde blære Galde/fæce Absorption Henfald mave og tarm Portåresysteme
Lægemidlers virkning - eksempel Histamin stimulerer allergisk reaktion fx øjne der løber i vand Stimulerer virkning Agonist Histamin H1 receptor Antihistamin blokerer for Histamin og virker antiallergisk Agonist Blokeret for virkning Antagonist Antihistamin H1 receptor
Farmakodynamik Lægemidlers bivirkninger Bivirkninger opdeles ofte, efter hvor hyppigt de optræder. Derudover grupperes bivirkningerne, efter hvor de optræder, fx bivirkninger i mave-tarmkanalen, på huden, i hjertekredsløbet eller psykiske bivirkninger. Hyppighed Procentangivelse Meget almindelig Over 10% Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen Almindelig 1-10% Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen Ikke-almindelig 0,1-1% Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen Sjælden 0,01-0,1% Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen Meget sjælden Under 0,01% Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen ANDRE?
Gruppe arbejde Del jer i grupper af 4-5 personer. Vælg 2 præparater fra jeres medbragte medicinskema Undersøg præparatets vej gennem kroppen.. Undersøg virkning og bivirkning samt interaktioner.
Kaffe Pause
Farmakodynamik Interaktioner: Reaktioner der skyldes to eller flere lægemidlers samtidige indgift der påvirker hinandens virkning. Det kan være øget effekt der kaldes synergistisk eller mindsket effekt der kaldes antagonistisk. Interaktioner kan forekomme mellem: 1. To eller flere lægemidler 2. Lægemidler og føde 3. Lægmidler og alkohol Polyfarmaci jo flere lægemidler en person indtager desto større er risikoen for interaktioner. Ændret absorption: nogle lægemidler kan i kombination ændre hastigheden for absorption eller blive inaktive. Ex: Middel mod osteporose eller kombination af visse antibiotika typer med syreneutraliserende stoffer. Følg altid lægens anvisning og overhold medicintiderne MEN MEN MEN: læger kan tage fejl og derfor er det vigtigt at du læser indlægsedlen eller på medicin.dk
Interaktioner De lægemidler der oftest giver anledning til interaktioner : Antihypersentiva (midler mod forhøjet blodtryk) Antiepileptika (midler mod epilepsi) Antidiabetika peroral (midler mod diabetes) Antikoagulantia (blodfortyndende medicin) Digoxin (hjertemedicin) Psykofarmaka (midler mod psykiske lidelser) Alle disse grupper griber ind i livsvigtige fysiologiske processer, risiko for over/underdosering det gives ofte i langtids/livstidsbehandling og har lang virkningstid i organismen.
Farmakodynamik Bivirkninger : uønskede eller utilsigtede virkninger af medicinen. Næsten al medicin har bivirkninger Bivirkninger kan være mere eller mindre alvorlige. Alvorlige bivirkninger skal registreres til sundhedsstyrelsen Bivirkninger hos borgere bør registres i journalen også dem I opfatter som normale Ved nogle medicinformer accepterer man alvorlige bivirkninger fordi det ellers vil have store konsekvenser for den syge IKKE at få medicinen. F.eks. Kemoterapi. Noget medicin indtages for netop at få bivirkningen f.eks. opiater og viagra.
Proces ved medicinering Ordination Lægens valg af præparat dosis og dispenseringsform samt notat om dette i journalen. Transskription og dokumentation Al overførsel af information fra journal til medicinskema. Fra medicin skema til medicinskema og fra medicin skema til udskrivelse (eller flytning til anden afdeling boenhed etc.). Dispensering Op hældning, opmåling og tilberedning af medicin. Administration Uddeling og indtagelse/indgift af medicin. Sundhedsstyrelsen
Medicin Medicindispensering Medicinadministration Medicin tider: Mane - dag Vespere aften Nocte - nat CAVE
Medicin ordination Hvad er vigtigt at vide; Ordinationstype Indgiftsmåde Præparatnavn Dosering Rp. Tabl. Selo-Zok 100 mg Eventuelt med indikation for at ordinere lægemidlet; Mod forhøjet blodtryk
Applikationsmåde - indgiftsmåde 43 Latinsk Peroralt Rektalt Cutant Sublinqualt Nasalt Parenteralt Dansk Gennem munden I endetarmen Via huden Under tungen I næsen Injektion via blodet
Procedurer og ansvar Fast procedure for ophældning Omhu Ansvarlighed Faglig viden HUSK Medicin er ikke givet, før den er i maven!
Latinske betegnelser og forkortelser Forkortelse Latin Betydning Rp. Recipe Tag Rep. Repetat Tag igen Cont. Continuat Fortsæt Cresc. Crescat Stige (dosis) Dim. Diminuat Formindske (dosis) Sep. Seponat Ophørelse p.n. Pro necessitate Ved nødvendighed Mane Gives om morgenen Vesp. Vespere Gives om aftenen Nocte Gives om natten Tabl. Tablet Inj. Injektabile Sprøjte ind
Observationer infektionsområdet Lægemidler til behandling af infektioner Antibiotika Lægemidlerne dræber eller hæmmer vækst af bakterier og betegnes under ét antibiotika. Det vigtigste, og mest brugte, antibiotikum er penicillin. Hovedgruppe J Der findes forskellige typer af penicillin inddelt efter, hvor mange og hvilke bakterier de dræber. Nogle penicilliner, de smalspektrede, angriber relativt få bakteriearter. Andre, de bredspektrede, virker på et større antal forskellige arter. Som udgangspunkt anvendes i reglen de smalspektrede penicilliner. Dette hænger sammen med ønsket om at bekæmpe de sygdomsfremkaldende bakterier uden samtidig at påvirke kroppens normale bakterieflora. Jo mere bredspektret et stof er, jo større er risikoen for at påvirke normalfloraen. Når lægen skal vælge, hvilket penicillin han/hun vil give, kan det til dels ske ud fra lægens viden om, hvilke bakterier, der typisk er årsag til en bestemt infektionstype. I andre tilfælde må man først undersøge en prøve fra patienten for at finde ud af, hvilken bakterie der er på spil, og hvilke antibiotika den er følsom overfor.
Observationer infektionsområdet Penicillinerne giver få bivirkninger. Bivirkninger De hyppigst forekommende bivirkninger er allergiske reaktioner og mavegener. Tendensen er størst ved anvendelse af penicilliner med udvidet spektrum. De allergiske reaktioner giver sig udslag i hududslæt, nældefeber eller feber. Den alvorligste allergiform, anafylaktisk chok, er meget sjælden og ses næsten kun efter injektionsbehandling. En person, der er allergisk over for et penicillin, er samtidig allergisk over for andre penicilliner. Af og til kan behandling med penicilliner give anledning til mavesmerter og diaré. Ondt i maven kan skyldes, at lægemidlet irriterer mavesækkens slimhinde. Diaré skyldes som regel, at tarmens normale indhold af bakterier ændres som følge af penicillinbehandlingen. Så snart behandlingen ophører, vil forholdene normaliseres relativt hurtigt, og diareerne hører dermed op. Man kan forsøge at modvirke mavegenerne ved at tage præparaterne i forbindelse med mad. Endvidere er det en god idé at spise surmælksprodukter som yoghurt, A-38 eller tabletter indeholdende mælkesyrebakterier under penicillinkuren. Herved stabiliseres tarmfloraen. Den bedste effekt fås ved at indtage mælkeprodukterne to timer før indtagelse af penicillin. På samme måde kan en penicillinkur forstyrre normalfloraen i skeden og forårsage en svampeinfektion. Man kan forsøge at forebygge svamp i skeden ved at anvende stikpiller (vagitorier) med mælkesyrebakterier. Endvidere findes der i dag en række effektive svampedræbende midler til anvendelse i skeden. Det er dog klogt at søge læge for at få stillet den rigtige diagnose.
Observationer infektionsområdet Resistensudvikling. Tag medicinen efter anbefalingerne, stop ikke i utide. Drug fever er allergisk betinget. Alle antibiotika kan give drug fever, men ses hyppigst i tilslutning til behandling med penicilliner, cefalosporiner, sulfonamider og aminoglykosider. Drug fever viser sig oftest 5-10 dage henne i behandlingen. Feber kan være det eneste symptom, men ofte forekommer der ledsmerter og efterhånden nyre- og leverpåvirkning samt interstitiel pneumonitis. Af og til ses tillige hududslæt. Symptomerne tydes ofte som infektionssymptomer og medfører dosisøgning, skift af antibiotika samt overflødige og belastende undersøgelser. Hvis diagnosen ikke bliver stillet, vil feberen recidivere omgående ved fornyet anvendelse af udløsende eller hermed beslægtede præparater. Kontakt lægen ved: Bivirkninger Problemer med at tage medicinen Udebleven bedring indenfor få dage
Observationer Som omsorgspersonale er det er dig der er tæt på beboeren, og det er dig som kender ham/hende. Derfor skal du lægge mærke til; - Forandringer i beboerens status. - Forandringer i beboerens symptombillede. - Borgerens oplevelse af egen situation. - Ændringer i adfærd og psyke. - Om borgeren har bivirkninger af medicinen.
Refleksion Sæt jer hver for sig reflekter over hvad du har lært i dag. Lav evn. en mindmap over det du har lært. Lav evn. en mindmap over hvad du i forhold målene mangler viden om. Hvordan vil du kunne opnå denne viden?
Vi check 'er ud Nævn 1 ting du har taget med dig fra i dag
Tak for i dag -og på gensyn