Hvidbog Omhandler indsigelser, bemærkninger og kommentarer der er indkommet vedr.: Udkast til Natura 2000-handleplan 2010-2015 Nissum Fjord Natura 2000-område nr. 65 Habitatområde H58 Fuglebeskyttelsesområde F38 Oktober 2012 1
Indledning Hvidbogen indeholder et resumé af de skriftlige henvendelser, der er sendt til Holstebro Kommune og Lemvig Kommune i forbindelse med den offentlige høring af udkast til Natura 2000-handleplan for Nissum Fjord. Til hver skriftlig henvendelse er der lavet et svar, der beskriver behandlingen af henvendelsen efterfulgt af en indstilling til den politiske behandling. Proces og behandling mv. Udkastet til Natura 2000-handleplanen blev godkendt af Holstebro og Lemvig Kommunalbestyrelse i maj måned 2012 og efterfølgende sendt i offentlig høring. Høringsperioden var på mindst 4 uger og sluttede den 3. august 2012. Udkastet har desuden været på dagsordenen i Grønt Råd i Holstebro Kommune og Natur- og Miljørådet i Lemvig Kommune. Denne hvidbog er et oplæg til politikkernes behandling af Udkast til Natura 2000-handleplan 2012-2015 Nissum Fjord og de indkomne henvendelser med henblik på endelig vedtagelse af handleplanen. Godkender kommunalbestyrelsen hvidbogen, vil det betyde ændringer til forslaget. Det vurderes dog, at ændringerne ikke er så omfattende, at forslaget skal i ny høring. Oversigt over henvendelser til handleplanen 1. Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling DN Lemvig 2. Danmarks Jægerforbund, JKF Holstebro 3. Kystdirektoratet 4. Naturstyrelsen Vestjylland Generelle henvendelser til Natura 2000 handleplanerne 5. Friluftsrådet LimfjordSyd 6. Heden & Fjorden Rådgivningscenter 2
De indsendte høringssvar Nr. 1 A) Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling DN Lemvig, v/jens Johan Brogaard og John Clausen Vedr. Bekymringer omkring Byn og Søndersund Resumé: DN gengiver Lemvig Kommunes høringssvar af 4. maj 2011 til statens naturplan for Nissum Fjord. Byn og Søndersund har ugunstig status i forhold til statens naturplan for Nissum Fjord, men ifølge planen skal det afhjælpes gennem tiltag i vandplanen. Indsatserne i vandplanen lægger dog ikke op til tiltag, der vil gavne de to søers tilstand, og derfor står kommunen uden værktøjer til at gennemføre en afhjælpende indsats for søerne. Svar: Som DN også skriver, så er Kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune opmærksom på problemet. Selvom søerne ikke er nævnt med indsatser i handleplanen arbejder Lemvig Kommune sideløbende med at udarbejde et katalog med problemstillingen og mulige løsningsforslag, som kan tages frem når muligheden byder sig. B) Vedr. Den truede art Sylblad i Byn er ikke nævnt på udpegningsgrundlaget Resumé: Vandranken nævnes i målsætningen og flere gange senere, hvilket er rimeligt i forhold til udpegningsgrundlaget, men der står intet om de stærkt truede arter i Byn, f.eks. sylblad! Hvorfor kan de ikke blive indlemmet i udpegningsgrundlaget, når nu Byn er en del af habitatområdet? Lemvig Kommune bør tage initiativ til at få ændret udpegningsgrundlaget i dette habitatområde. Det er vigtigt for at opnå tilskud til redningsindsatsen! Svar: Det er ikke muligt at få ændret udpegningsgrundlaget for denne generation naturplaner, men Lemvig Kommune vil fortsat gøre Naturstyrelsen opmærksom på problemet med Byn. Vi håber, søen kommer med i næste generation naturplaner (2015). C) Vedr. Udpegningsgrundlaget Resumé: DN undrer sig over, at helten ikke er på udpegningsgrundlaget. Svar: Naturstyrelsen står for at udpege arter i Natura 2000 områderne D) Vedr. Indsats for stavsilden Resumé: Hvis stavsilden skal beskyttes særligt, vil det kræve en indsats for at kortlægge dens ynglebiologi bedre. Svar: Naturstyrelsen står for artsovervågning m.m. 3
E) Vedr. Afsnittet Indsatser som forventes gennemført via anden planlægning end handleplanen Resumé: Forventningerne til indsatser via Husdyrgodkendelsesloven, Vandplanen og Naturbeskyttelsesloven er alt for generelle, Der mangler angivelse af hvor og i forhold til hvilke konkrete problemer, de kan bruges. Svar: Der er tale om anden generel lovgivning, som kommunen ikke mener hører hjemme i naturhandleplanen. F) Vedr. Bilag 3 - Kort med kortlagte naturtyper og tilstandsklasser Resumé: Tilstandssignatur mangler for bl.a. Byn Svar: Naturstyrelsen har ikke kortlagt hele Natura 2000-området det drejer sig bl.a. om området omkring Indfjorden og Byn, hvorfor det ikke fremgår på bilag 3. Nr. 2 A) Danmarks Jægerforbund, JKF Holstebro, v/ Stig Jessen, Formand og repræsentant i det Grønne råd for Jægernes Kommunale Fællesråd Vedr. Øget afgræsning Resumé: Jægerne er generelt positive overfor de i handleplanen foreslåede forbedringer af naturen rundt om Nissum Fjord, ved etablering af flere grønne og våde enge, med bedre levesteder for både jagtbare og ikke jagtbare dyrearter. De mener dog ikke udvidelsen af 4-6 ha ny natur i både Holstebro og Lemvig kommuners område er ambitiøst nok. For at hjælpe afgræsningen i gang opfordrer de kommunerne om at etablere en ordning, hvor lodsejere kan få gratis hjælp med indgivelse af ansøgninger om naturforbedringer, MVJ-ordninger, samt evt. etablering af græsningslag, og lignende. Svar: De 4-6 ha ligger ud over afgræsning af eksisterende kortlagte naturtyper (dvs. udvidelse af naturtyper ud over dem, der er kortlagt på bilag 3). Det drejer sig hovedsageligt om udvidelse af naturtyperne surt overdrev og våd hede. Som det fremgår af tabel 1, så bliver der iværksat op til 112 ha øget afgræsning i området. Dette sker bl.a. på baggrund af økonomisk støtte som kommunen og Landboforeningen har søgt og fået hos NaturErhvervstyrelsen til etablering af græsningslaug. Idet indsatsen fremover primært er baseret på frivillighed vil en dialog med lodsejere være en væsentlig del af det videre arbejde med handleplanerne. Det fremgår også af handleplanen, at kommunerne vil prioritere dialog og samarbejde med lodsejere. Markvandringer er en god ide. Kommunerne ser positivt på en fremtidig dialog omkring formidlingen af tilskudsordninger. 4
B) Vedr. Påvirkning af prædatorer Resumé: Jægerne gør i dag allerede en stor indsats for at regulere og bekæmpe ræv, mink, mårhund samt kragefugle. Danmarks Jægerforbund har i samarbejde med Naturstyrelsen udarbejdet planer for bekæmpelse af både mårhund og mink. I JKF Holstebro er der et reguleringskorps af lokale jægere, der villigt stiller sig til rådighed for opgaver med bekæmpelse af prædatorer. I samarbejde med kommunen vil jægerforbundet foreslå, at jagtforeningernes muligheder for at regulere prædatorer også på de offentlige arealer øges, herunder at der gives adgang til opsætning af fælder og skydning af prædatorer på f.eks. statens arealer, uden at der først skal indhentes en tilladelse el. lignende. En jæger der sidder på jagt på et areal, der grænser op til et offentligt areal burde kunne skyde en ræv/mink/mårhund m.m., der færdes der. Desuden kunne jagten i foråret efter krager, skader m.m. åbnes for de lokale jægere på de offentlige arealer. Svar: Forslagene er taget til efterretning Indstilling: Høringssvaret er taget til efterretning men giver ikke anledning til ændringer i handleplanen C) Vedr. Reducering af forstyrrelser Resumé: Jagt er allerede reguleret i området, og betragtes derfor ikke som en forstyrrende faktor for arterne på udpegningsgrundlaget. Derimod kan surfing og motorsejlads være en trussel mod de rugende fugle i yngletiden, dette kunne undgås ved øget oplysning og skiltning omkring færdsel i Natura 2000 området. Jægerne har endvidere undret sig over, at man klods op ad Natura 2000 området, har udpeget et område til opsætning af 8-16 store vindmøller nord øst for Husby. De frygter, at denne vindmølleplan vil have store effekter på det lokale fugleliv, herunder være en væsentlig forstyrrende faktor for de arter af fugle, der er udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området. Danmarks Jægerforbund er ikke generelt imod vindmøller, men vil foretrække at disse placeres langt væk fra områder med store naturværdier. I handleplanen anføres, at omfanget af forstyrrelser skal undersøges nærmere, og jægerne vil meget gerne inddrages i planlægningen af denne undersøgelse, når den bliver aktuel. Svar: Naturstyrelsen er ansvarlig for at undersøge og vurdere behov for indsats mod forstyrrelse på vandet. Ligeledes er det Naturstyrelsen, som fastsætter indsatsprogrammet for Natura 2000-området. Jagt og sejlads/færdsel er reguleret i reservatordningen for og omkring Nissum Fjord. God idé med mere oplysning omkring forstyrrelser evt. i forbindelse med guidede ture, foldere og/eller skilte. I forbindelse med kommunernes arbejde med at undersøge behovet for regulering af forstyrrelser, vil det være oplagt at indgå i dialog med de interesseorganisationer, som har en særlig viden om arterne på udpegningsgrundlaget. Indstilling: Yderligere oplysning omkring forstyrrelser evt. i forbindelse med guidede ture, foldere og/eller skilte tilføjes 5
Nr. 3 A) Kystdirektoratet v/signe M. Ingvardsen (Miljøkoordinator) Vedr. Prioritering af naturtyper og slusepraksis ved Thorsmindeslusen Resumé: Kystdirektoratet udtrykker bekymring angående hvilken prioritering, der nu gælder for den nedsatte sluseteknikergruppe for afvandingsslusen i Thorsminde, nu da det ikke længere fremgår af den statslige naturplan for området, om man vil prioritere lagunen eller strandengene. Derudover nævner Kystdirektoratet arbejdet i sluseteknikergruppen, herunder at der vil blive foretaget en modellering, som bl.a. vil hjælpe med at klarlægge den manglende viden om, hvordan slusedriften præcis kan udformes, så den kan leve op til kravene i Natura 2000 handleplanen. Svar: Forbedret hydrologi på strandengene prioriteres meget højt, da det forbedrer levestederne for mange af fuglene på udpegningsgrundlaget. Et af virkemidlerne for at forbedre hydrologien i området kunne være at ændre slusepraksis i Thorsminde, så man undgår udtørring af strandengene i forårsmånederne. Denne mulighed undersøges bl.a. i sluseteknikergruppen med fokus på naturtyper, forskellige interessentgrupper, slusekapacitet m.m. Indstilling: Kommunernes arbejde i sluseteknikerudvalget er blevet præciseret i handleplanen. Nr. 4 A) Naturstyrelsen Vestjylland v/peter Bundgaard og Søren Hald Vedr. Retningslinje 1.5 (i naturplanen) om forstyrrelse Resumé: Det fremstår som om Naturstyrelsen alene står for at undersøge og vurdere hvor og i hvilket omfang, der er behov for en konkret indsats, og i givet fald følge op herpå, hvilket naturligvis ikke er tilfældet. Svar: Kommunerne er opmærksomme på NBL 27, men er pt. ikke bekendt med områder, hvor naturbeskyttelseslovens generelle adgangsbestemmelser ikke er tilstrækkelige. Indstilling: Tilføjet afsnittet Forventede metoder og forvaltningstiltag er: - Kommunerne undersøger desuden behovet for en konkret indsats i forhold til forstyrrelse af arter. - Yderligere oplysning omkring forstyrrelser evt. i forbindelse med guidede ture, foldere og/eller skilte er tilføjet. B) Vedr. Frivillighed for gennemførelse af handleplanen Resumé: Naturstyrelsen er enig i, at den konkrete indsats som udgangspunkt forudsættes gennemført ved frivillige aftaler, men skal bemærke, at kommunalbestyrelsen ifølge miljømålslovens 46 a, stk. 4, skal sikre gennemførelse af en vedtaget handleplan, også hvis det skulle vise sig, at de fornødne frivillige lodsejeraftaler ikke kan indgås. Svar: Kommunerne forventer og anser det indtil videre for muligt at gennemføre handleplanen ved frivillige tiltag. Det er også det, der fra centralt hold er lagt op til. Indstilling: På opfordring fra KL tilføjes følgende til afsnittet Prioritering af den forventede forvaltningsindsats : I første planperiode gælder indtil videre den med Grøn Vækst afledte 6
nationalpolitiske præmis om frivillighed i Natura 2000-indsatsen, hvilket også er baggrunden for økonomiaftalen for 2013 mellem regeringen og KL, der lægger de økonomiske rammer for den kommunale Natura 2000-indsats. C) Vedr. Minkbekæmpelse Resumé: Omtalen vedrørende minkbekæmpelse bør opdateres, så det stemmer overens med den Forvaltningsplan for mink, der er udsendt den 28. juni 2012. Svar: Kommunerne er enige Indstilling: Følgende tilføjes afsnittet Forventede metoder og forvaltningstiltag: Der vil blive iværksat forskellige bekæmpelsestiltag for både mink, ræv og mårhund. Bekæmpelse af mink foretages i henhold til Naturstyrelsens forvaltningsplan for mink i Danmark af 28. juni 2012. 7
Indsigelse fra Naturstyrelsen v/peter Bundgaard og Søren Hald Da Naturstyrelsen ikke ud fra udkastet til handleplanen kunne vurdere, om handleplanen gennemfører den statslige Natura 2000-plan for området, gjorde de indsigelse mod udkast til Natura 2000-handleplan nr. 65 Nissum Fjord. Indsigelsen blev modtaget 1. august 2012, og der har siden været dialog mellem Lemvig Kommune, Holstebro Kommune og Naturstyrelsen, som gav anledning til mindre ændringer i handleplanen (fremgår nedenfor). På baggrund af tekstændringerne i handleplanen for Nissum Fjord frafaldt Naturstyrelsen sin indsigelse den 24. oktober. A) Vedr. Afsnittet Forventede metoder og forvaltningstiltag Resumé: Den kommunale Natura 2000-handleplan skal alene håndtere de indsatser, kommunerne påtænker at gennemføre på privatejede arealer. Afsnittet Forventede metoder og forvaltningstiltag fremstår som en sammenblanding af indsatser, som gennemføres af kommunerne som handleplanmyndighed og af staten enten som myndighed (f.eks. slusepraksis side 11) eller lodsejer (f.eks. side 13 om regulering af ræve på Fjandø, som er ejet af Naturstyrelsen). Svar: Fjandø er kun delvist ejet af staten, og en del af reguleringen af ræve foregår på privatejede arealer, hvorfor reguleringen af ræve også er et anliggende for den kommunale handleplan. Både Holstebro og Lemvig Kommuner er repræsenteret i sluseudvalget og den dertil knyttede teknikergruppe. Handleplanens omtale af slusepraksis som et virkemiddel i forhold til Naturtilstanden på strandengene, kan ses som en erkendelse af vigtigheden af at dette hensyn også varetages af de kommunale repræsentanter i udvalget. Indstilling: Følgende tilføjes den kommunale handleplan: På Fjandø understøttes regulering af ræve og eventuelt arbejdet med at forhindre rævenes adgang til øen. På baggrund af Naturstyrelsens indsigelse beskrives alene kommunernes rolle i forhold til deltagelse i sluseudvalgene. B) Vedr. Tabel 1 og 2 i handleplanen Resumé: Af handleplanens introduktion til tabel 1 fremgår det, at denne ikke giver et dækkende billede af de to kommuners forventede indsats i Natura 2000- området. Tabellen omfatter udelukkende privatejede arealer med kortlagt habitatnatur, og dermed fx ikke en række ferske enge langs fjorden, som er potentielle fugleområder, men ikke kortlagte. Naturstyrelsen sætter spørgsmålstegn ved, om det betyder, at kommunerne ikke mener indsatsen i handleplanen er tilstrækkelig for at sikre levesteder for fuglene på udpegningsgrundlaget. Svar: Kommunerne mener plejen på naturtyperne er tilstrækkelig til at sikre levesteder for fuglene på udpegningsgrundlaget. Hensigten med sætningen var at vise, at kommunerne også agter at lave forbedrende tiltag ud over de kortlagte naturtyper. Indstilling: Den ovenfor skrevne sætning i kursiv er slettet fra handleplanen og tilføjet er: Indsatsen for naturtyperne forventes i væsentligt omfang at bidrage til 8
at opfylde fuglenes krav til kvalitet af levesteder og dermed sikre velegnede levesteder for arterne på udpegningsgrundlaget. På opfordring fra KL tilføjes følgende til afsnittet Forventede metoder og forvaltningstiltag : Arealer angivet i tabel 1 er potentielle bruttoarealer, der vil blive undersøgt nærmere i planperioden mhp. at vurdere gennemførlighed. Indsatsens præcise omfang i planperioden vil bero på en biologisk, teknisk og økonomisk vurdering og vil sikre Natura 2000-planens målopfyldelse ved at: o Arealer med disse naturtyper indenfor Natura 2000-området ikke går tilbage o Tilstanden samlet set ikke forringes i denne planperiode. C) Vedr. Afsnittet Prioritering af den forventede forvaltningsindsats Resumé: I afsnittet om prioritering af indsatsens tiltag indgår der tiltag, som skal foregå på Naturstyrelsens arealer og efter Naturstyrelsens drifts- og plejeplan. Svar: Der menes hermed formodentligt ændring af slusepraksis, lukning af grøfter på statsligt ejede arealer, samt mink- og rævebekæmpelse på Fjandø. Som omtalt ovenfor ændres omtalen af slusepraksis i handleplanen. Omtalen af sløjfning af grøfter på statens arealer fjernes fra handleplanen. En stor del af Fjandø er som omtalt privatejet, hvorfor den statslige ræveregulering også er et virkemiddel i den kommunale handleplan jf. bemærkningerne i A. Indstilling: Lukning af grøfter på Naturstyrelsens arealer slettes fra planen. For ændringer i forhold til slusepraksis og tiltag på Fjandø se indstillingen under punkt A. 9