dgf, 12/ Jordtryk, parameterfastlæggelse og lodret ligevægt

Relaterede dokumenter
DGF - Dimensioneringshåndbog

Kommentarer til DS/EN fra DGF's medlemmer. Indkomne kommentarer til mailen. EC7 Hvad mener du? (6. august 2016)

Grundlæggende dimensioneringsprincipper for sekantpælevægge

Historik DS415 (DS409) NSK CC ,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2. 1,75 1,8 1,8 cu 1,8 1,8 1,8 1,3 1,3 1,5 Q 1,5 1,4* 1,4* Side 4

Jordtryk på gravitationsstøttemure

DANSK GEOTEKNISK FORENING DANISH GEOTECHNICAL SOCIETY

Dimensioneringspraksis for støtte- og spunsvægge

Intro. Oplæg: Skrotning af vingeforsøg? Korrektion af vingeforsøg i dyndet ler Bare fortæl, hvad du normalt plejer at gøre!

Geoteknisk last vs. konstruktionslast, Note 2 (fortsat fra PBHs indlæg)

Sammenhæng mellem lers friktionsvinkel f peak og plasticitetsindeks I P DGF møde

Bygningskonstruktion og arkitektur

Vandtryk bag indfatningsvægge

NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST

Analyserne har godtgjort, at partialkoefficienterne for variabel last, der i gældende udgave af DS/EN , D -Anneks A, abel A.

DS/EN DK NA:2013

Geoteknikerdagen, juni 2007 Opdriftssikring efter EC 7 med NA. NOM juni

Bropillerne under Lillebæltsbroen

Projektering og udførelse af slidsevæg med forankret spuns. JDC DGF møde Lange indfatningsvægge

Beregningsprincipper og sikkerhed. Per Goltermann

Målemetodens historie og baggrund Delft, 1950 erne, soft soils

Aksialbelastede betonpæle

Bygningskonstruktion og arkitektur

Spidsbæreevne af indfatningsvægge - baseret på litteratursøgning

Statistisk fastlæggelse af karakteristiske parametre Punktværdimetoden & Middelværdimetoden

EN GL NA:2010

EKSEMPEL 1: DÆMNING OVER BLØD BUND - VANDRET TERRÆN

Pælefundering i DK år 2010 en anakronisme?

Sekantpælevægge - dimensionering

Et æresmedlem Hvordan jeg mødte muren og lærte at sige. Per Bjerregaard Hansen, GEO

DS/EN DK NA:2013

Metodistkirken Lægprædikantkursus

Bilag A: Dimensionering af spunsvæg

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

1. Generelt. Notat. Projekt Ballasttal Rambøll Danmark A/S. Plastindustrien i Danmark. EPS sektionen. J. Lorin Rasmussen

Optimerede brudfigurer i SLOPE/W. Casestudy

NGF møde Alternative Støttekonstruktioner NGF møde

DANSK GEOTEKNISK FORENING PARAMETERUDLEDNING CPT PIA HALD SØRENSEN, RAMBØLL

EN DK NA:

DS/EN DK NA:2013

Lillebæltsbroen af 1935 effekt af fundamentsforstærkning

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT

EN DK NA:2008

1 Geotekniske forhold

Dagens emner v. Nik Okkels

Geostatisk pæleberegning

Ringsted-Femern Jernbanen Dæmningsstabilitet (EYGEC 2015) v/ Mads Nedergaard,

Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre

DGF møde Projektering og udførelse af sekantpælevægge DGF Morten S. Rasmussen

RFB - Beregningsprincipper for sideudvidelser. v/ Morten Larsen

Aalborg Universitet. Undervisningsnote i geoteknik Nielsen, Søren Dam. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber

Kipning, momentpåvirket søjle og rammehjørne

Revideret skønsformel for dekadehældning. Et studie af laboratoriedata. Jan Dannemand Andersen GEO

Geoteknisk Forening, Generalforsamling Læring. Carsten Steen Sørensen

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse

Oversigt over Eurocodes

DS/EN DK NA:2013

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner

Murskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på.

JFJ tonelementbyggeri.

Nordhavnsvejen, Banekrydsningen - monitering vs numeriske beregninger af byggegrube

Situationsplan. OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32.

DECEMBER 2012 VEJDIREKTORATET RIBE. HADERSLEVVEJ GEOTEKNISK UNDERSØGELSE FOR STITUNNEL RAPPORT NR. 1

D a n s k Geoteknisk F o r e n i n g P r æ s e n t a t i o n a f a r t i k l e r t i l I C S M GE 2013 i Paris 1 2. S e p t e m b e r

EC 7. DGF Pælefundering Trækpæle eller ankre? Fig. 7.1 Eksempler på løftning (UPL) af en pælegruppe

Den reelle bæreevne af en AKR-skadet bro? Prøvning i fuld skala

DS/EN DK NA:2012

I den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde

BEREGNING AF BÆREEVNE

MEJRUP. Luren, Tværpilen og Skjoldet. 1. Indholdsfortegnelse

DS/EN DK NA:2014

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning

Dimensionering af samling

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th.

Michael Rosenlund Lodahl, COWI

Praktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere

Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT

Disposition. Baggrund indledende testankre udbudsgrundlag

Forundersøgelser til Cityringen

Forskydning og lidt forankring. Per Goltermann

Eftervisning af bygningens stabilitet

INSTRUKTION: ANVENDELSE AF STÅLFUNDAMENTER

Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner)

VINGEFORSØG, FVT. Kirsten Luke, Geo

18th ICSMGE Paris Earth Pressure from Strip Footings on an Anchored Sheet Pile Wall

Lodret belastet muret væg efter EC6

1. Generelt. Notat. Projekt Ballasttal Rambøll Danmark A/S. Plastindustrien i Danmark. EPS sektionen. J. Lorin Rasmussen

BEREGNING AF U-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT

Forstærkning af Lillebæltsbroens (1935) fundering

Dansk Konstruktions- og Beton Institut. Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer. 3 Beregning og udformning af støbeskel

Entreprise 4. Byggegrube

DS/EN DK NA:2010

Den gamle Lillebæltsbro

Bachelorprojekt Aalborg Universitet Esbjerg 15. juni 2009 B6 1 F09

Yderligere oplysninger om DSK samt tilsluttede leverandører, kan fås ved henvendelse til:

For en grundlæggende teoretisk beskrivelse af metoden henvises bl.a. til M.P. Nielsen [69.1] og [99.3].

Forspændt bjælke. A.1 Anvendelsesgrænsetilstanden. Bilag A. 14. april 2004 Gr.A-104 A. Forspændt bjælke

Fundamentsvælger Rette produkt Til rette opgave

Lidt om fordelinger, afledt af normalfordelingen

Transkript:

dgf, 12/3 2009 Jordtryk, parameterfastlæggelse og lodret ligevægt

Indledning, 1/2 Er det et problem, at beregningsmodellen bliver en konkurrenceparameter? NEJ, uenighed er sundt så lang tid ansvaret er fordelt! Såfremt der foreligger tilstrækkelige og relevante laboratorieforsøg, kan uenigheden næppe være stor Konkurrencen ligger i at angive dristige, men konservative parametre for jord og vand De karakteristiske værdier af parametrene er repræsenteret ved et forsigtigt skøn af de tilknyttede middelværdier (EC7)

Indledning, 2/2 Fællesmængden for Dansk praksis på design af spunsvægge er: Brugen af Brinch Hansens metode Man gennemfører stort set ikke styrkeforsøg Det går godt (Har vi en ekstrem konservatisme?) ULS-tilstanden for store projekter

Basale principper, 1/1 Forskellige parametre har en indvirkning på det endelige design: Den karakteristiske parameter bør defineres under hensyntagen til alle relevante forhold og mekanismer Friktionsvinklen afhænger blandt andet af lejringstæthed, spændingsniveau og eventuelle plane strain effekter, og det er summen af disse effekter, der definerer ϕ k I evalueringen af alle relevante forhold, er det differensvandtrykket og ruheden på forsiden af væggen, der er afgørende for konstruktionens robusthed Brudgrænsetilstanden og anvendelsesgrænsetilstanden er to uafhængige grænsetilstande, der begge bør vurderes. Hver grænsetilstand har sit eget sæt af karakteristiske parametre og sin egen acceptgrænse.

Brinch Hansen, 1/1 Det er vandspejlet ved grænsebrudlinjerne, der definerer differensvandtrykket ikke vandspejlene ved væggen. Der er ingen metoder over EPC for ULS

Parameterfastsættelse, Sand, 1/8 Friktionsvinklen afhænger af: Den effektive middelspænding i brudtilstanden Den relativ lejringstæthed Uensformighedstallet Kornform Siltindhold Mineralsammensætning

Parameterfastsættelse, Sand, 2/8 Bolton (1986): I R = D r [Q ln(p )] R, 0 < I R < 4 Triaxial, quartz sand with Q = 10 and R = 1: ϕ max - ϕ crit = 3 I R p = σ 3 (2 + K ps ) / 3 Biaxial, quartz sand with Q = 10 and R = 1: ϕ max - ϕ crit = 5 I R p = σ 3 (1 + K ps ) / 3 Q = 10, R = 1 og ϕ crit = 32

Parameterfastsættelse, Sand, 3/8 Bolton (1986), Triax, Peak, Compression 50.0 Fi_Max [grader] 50.0 47.5 45.0 42.5 40.0 37.5 35.0 32.5 30.0 0.20 0.30 0.40 0.50 0.60 0.70 0.80 0.90 1.00 1.10 Dr [] S3 = 20 kpa S3 = 50 kpa S3 = 100 kpa S3 = 200 kpa Ir = 4 NGI, S3 = 20 NGI, S3 = 50 Fi_Max [grader] 47.5 45.0 42.5 40.0 37.5 35.0 32.5 30.0 10 100 1000 S3 [kpa] Dr = 0.40 Dr = 0.70 Dr = 1.00 D r = γ γ d,max d,max γ d,min γ d, i γ γ d, i d,min γ d, i γ D r = K γ d, i d,min

Parameterfastsættelse, Sand, 4/8 Der eksisterer empiriske korrelationer mellem: q c og D r D r og ϕ Eventuelle korrelationer der knytter q c til ϕ direkte bringer designeren i fængsel (EC7, Part 2, Anneks D)

Parameterfastsættelse, Sand, 5/8 σ' 1 σ' 3 ϕ' min ϕ' max D r = 0,75; p = 100 kpa; Triax ϕ' min σ' 3 Bæreevne σ 3 = p Passivt σ 3 = p Aktivt σ 1 = p σ' 1 ϕ max [ ] 39,4 39,4 44,5 ϕ min [ ] 34,3 35,8 42,9 ϕ' max ϕ rep [ ] 36,6 37,8 43,4 (ϕ max +ϕ min ) / 2 36,9 37,6 43,7 Plaxis, 5 slices: N q = 71 Ovenstående model: N q = 70

Parameterfastsættelse, Sand, 6/8 Bæreevne Passivt jordtryk Aktivt jordtryk

Parameterfastsættelse, Sand, 7/8

Konklusioner / indikationer Parameterfastsættelse, Sand, 8/8 Friktionsvinklen er spændingsafhængig, hvilket har en direkte indflydelse på vores beregning af N- og K-faktorer Brugen af publicerede data kan anvendes til at kortlægge tendenser, men site-specific værdier skal bruges til kalibrering At anvende ϕ pl = 1,1ϕ tr synes at være dårligt dokumenteret For spunsvægge er friktionsvinklen på bagsiden formentlig højere end på forsiden De præsenterede metoder kan tjene som et rationelt redskab for fastlæggelse af projektspecifikke friktionsvinkler Relevans for stabiltgrus samt dybdekomprimering af sandfyld Vi skal ikke gætte vi skal måle

Lodret ligevægt, Generelt, 1/7 Faktorer der har indflydelse på den lodrette ligevægt: Ruhed af væggen, for- og bagside (tangentielle jordtryk) Vægt af væg / jord Lodrette laster på væg Spidsbæreevne af væggen

Lodret ligevægt, Eksempel, 2/7 zw [m] Svigtende forankring: h [m] F vert [kn/m] A [kn/m] 0.0 3.3 167 258 0.5 3.5 150 282 1.0 3.6 132 305 1.5 3.8 114 326 2.0 3.9 95 345 3.0 4.2 56 378 Forankrede vægge: F vert nedadrettet

Lodret ligevægt, Ruhed, 3/7

P Lodret ligevægt, Ruhed, 4/7 Normalised residual shear strengths, τb r B / σb v B

P Lodret ligevægt, Spidsbæreevne, 5/7

Lodret ligevægt, Punktlaster, 6/7 Aktivt enhedsjordtryk e = γ z K c c u

Lodret ligevægt, Konklusion, 7/7 Punktlaster; alternative, og mere kritiske brudfigurer, kan optræde Relativ ruhed: Som udgangspunkt r = 1.00 i sand Og r = 1/S t i udrænet ler bør dog differentieres efter nedbringningsmetode B eq = B/5? for forankrede vægge Vægt af jord og væg ΔW tanϕ for frie vægge KSP-teorien

c på bagsiden, 1/1 Ved aflastning (afgravning og aktivt jordtryk) skal man for sprækket ler og ler med spalteflader regne med c = 0. DS 415:1998 Er en sprækket ler, en ler hvor w < w p, eller er det en ler, hvor der kan forekomme udtørring? Hvad er et aktivt jordtryk? Er det overhovedet tilstrækkeligt at sætte c = 0? Bør brudfiguren ikke starte i bunden af en sprække?

Konklusion En skepsis mod Dansk Praksis kan formuleres i stil med: Erfaringsregler synes at være uden meget hold i reelle målinger: plan friktionsvinkel, E-modul, anisotropi, rate effekt på c v, vikarierende styrkeparametre, B-rør Parameter-fastlæggelse er formentlig konservativ En respekt for Dansk Praksis stammer fra at vi har meget få brud. Dette fortæller os desværre ikke noget om den totale sikkerhed ud over at den er tilstrækkelig. Har vi for megen analyse og for lidt parameterfastsættelse? Er EC7 et fremskridt?