Bilag A: Dimensionering af spunsvæg

Transkript

1 Diensionering af spunsvæg Bilag A: Diensionering af spunsvæg I dette bilag vil de spunsvægge, der skal anvendes ved etablering af byggegruben blive diensioneret. Der er valgt at anvende frie spunsvægge ved byggegrubens sider ud od Holbergsgade sat ind od fællesarealerne i baggården. Ved byggegrubens sider ind od de eksisterende bygninger er der valgt at efterfundere disse bygninger, så disse kan stå frit ens byggegruben er i funktion. Byggegrubens udforning kan ses på #figur x.x#. A.1 Diensionering af frie spunsvægges raedybde Alle beregninger er foretaget efter DS 415. Der diensioneres i noral funderings- og sikkerhedsklasse. Beregningerne foretages for både kort- og langtidstilstand sat ed vandfyldt revne. At studieæssige årsager diensioneres kun spunsvæggen od gården ved forhold so ses på Figur A.1. 1,9 1,6 Gytje, skal Aalborgler Ler, sandet euld Gytje 0,1 KVS Bagside -0, -0,65 KVS Forside -0,9-1,6 GVS Bagside -, GVS Forside -,4 -,9 Figur A.1:Tværsnit af spunsvæggen od gården Det ses på Figur A.1 at grundvandet er sænket, til kote, og -1,6 på henholdsvis spunsvæggens for- og bagside jf. #grundvandssænkning. Denne sænkning skal kontrolleres ed regelæssige pejlinger genne hele driftsperioden [DS (1)P]. 1

2 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Til besteelse af jordtryksfordelingen på spunsvæggen er der taget udgangspunkt i Brinch- Hansens tilnærede etode [Harroës et al., 1980, pp ]. So udgangspunkt for spunsvæggens brudåde gættes et odrejningspunkt (O), jf. Figur A., liggende i spunsvæggens fodpunkt, dvs. ρ=0, jf. Figur A.. Det salede jordtryks noralkoposanter (E 1 og E ) bestees for hendholdsvis spunsvæggens bag- og forside. Hvis disse er lige store og odsatrettede er odrejningspunktet rigtigt skønnet. Efter odrejningspunktet er fundet, kan oentet på væggen uiddelbart findes, hvorefter indspændingsdybden under odrejningspunktet findes. Spunsvæggen diensioneres udfra antagelsen o glat væg, idet ægtigheden af kohæsionjordarter er væsentligt større end ægtigheden af friktionsjordarter. De organiske jordlag er antaget at opføre sig so ler ht. at spunsvæggen skal diensioneres for glat væg. - rot + rot Kote -,9 Odrejningspunkt, O Figur A. Definition af spunsvæggens rotation sat brudåde. Til besteelse af de horisontale enhedsspændinger (e x og e y ) skal de i Tabel A.1 viste værdier anvendes.

3 Diensionering af spunsvæg I II III IV V VI VII VIII IX 1 Jordart, fyld Ler, sandet, fyld euld, fyld Gytje Gytje, skalrester, svagt leret Aalborgler c u,d [/ ] - 6,67 33, ,67 33, c d [N/ ] ϕ d [ ] 35,4 1, 5,69 1 /0 5,69 1 /0 5,69 1 /0 5,69 1 /0 35,4,1 5 γ / 3 ] d [] 0,3 1,5 0,3 0,7 0,7 0,8 0,5 (15) 7 K x γ (+rot) 3,75,1,5/1,5/1,5/1,5/1 3,75, 8 K x p (+rot) 3,75,1,4/1,4/1,4/1,4/1 3,75, 9 K x c (+rot) 3,8,83 3,/ 3,/ 3,/ 3,/ 3, K x γ (-rot) 0,5 0,5 0,4/1 0,4/1 0,4/1 0,4/1 0,5 0,45 11 K x p (-rot) 0,7 0,5 0,37/1 0,37/1 0,37/1 0,37/1 0,7 0,45 1 K x c (-rot) -1-1,4-1,1/ -1,1/ -1,1/ -1,1/ -1-1,4 13 K y γ (+rot) 0,1 0,3 0,3/1 0,3/1 0,3/1 0,3/1 0,1 0,3 14 K y p (+rot) 0,1 0,8 0,/1 0,/1 0,/1 0,/1 0,1 0,6 15 K y c (+rot) -1, - -1,8/3,5-1,8/3,5-1,8/3,5-1,8/3,5-1, -,1 16 K y γ (-rot) 10 3,5 5/1 5/1 5/1 5/1 10 3,6 17 K y p (-rot) 10 3,5 4,5/1 4,5/1 4,5/1 4,5/1 10 3,7 18 K y c (-rot) 13,1 6,3 7,8/3,5 7,8/3,5 7,8/3,5 7,8/3,5 13,1 6,4 Tabel A.1: Paraetre til besteelse af de horisontale spændinger (e x og e y ) virkende på de frie spunsvægge. 1 Denne værdi gælder kun, hvis der er tale o aktivt jordtryk, ellers er friktionsvinklen lig nul. c u,d, d [#geoteknisk rapport]. c d, ϕ d, γ [Teknisk ståbi, p. 359,1999]. K-konstanter [Harreoës et al., pp ,1980]. For ρ=0 er ξ=0, og der vil derfor kun være trykspring ved de enkelte laggrænser. Til besteelse af de horisontalt virkende enhedsjordtryk anvendes [Harroes et al., p. 11., 1980]: hvor x/y x/y x/y x/y e = ( γ 'd)k γ + p K p + c'k c (A-1) γ er den effektive ruvægt [/ 3 ] 3

4 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. d er jordlagets ægtighed []. K x/y γ, K x/y p, K x/y c er jordtrykskoefficienter jf. Tabel A.1. p er en fladelast bestående af nyttelast og/el. kapillærlast [/ ]. c er jordlagets effektive kohæsion [/ ]. Til besteelse at enhedsjordtrykket anvendes den effektive ruvægt for jordlag beliggende under det kapillære vandspejl (KVS). Lasten p sættes til 10 / [DS (1)P] over KVS, so staer fra køretøjer og byggeateriel. Under KVS er fladelasten afhængig af afstanden elle KVS og GVS jf. Figur A.1 og Figur A.3. Efter enhedsjordtrykkene e x 1 og e x er bestet kan de salede jordtryks noralkoposanter E 1 og E bestees. E bestees først for hvert lag so arealet, der udspændes af lagtykkelsen sat e x for henholdsvis top og bund af laget, jf. Figur A.3. Derefter bestees den salede jordtryks noralkoposant for for- og bagside af spunsvæggen ved suation af de enkelte lags noralkoposanter. Det aksiale oent i spunsvæggen findes ved at tage oent okring odrejningspunktet, O, (se Figur A.3) for noralkoposanterne, E, for hvert jordlag på spunsvægens for- og bagside. A.1.1 Raedybde i langtidstilstand Noralkoposanter, oenter og enhedsjordtryk for spunsvægen ses af Tabel A.-Tabel A.5 So eksepel udregnes noralkoposant sat oent for gytjelaget beliggende i kolonne VIII og IX jf. Tabel A. for spunsvæggens bagside. Først findes enhedsjordtrykket, e 1 x, vha. indgangsværdier fra Tabel A.1 og Figur A.3: Lasten laget påvirkes af, er nyttelast plus lasten fra det kapillære vandspejl, jf. Figur A.1 og Figur A.3: P = 10 + (0,1 ( 1,6 )) 10 = 7 (A-) Den reducerede ruvægt (under KVS) er 7 / 3. Konstanterne K γ x, K p x, K c x (-rot) i Tabel A.1 og Tabel A. findes udfra friktionsvinklen og ρ [Harreoës et al.,1980, pp ]. 4

5 Diensionering af spunsvæg A: Vandtryk B: Jordtryk og fladelaster 1,9 Kote 10 / KVS 0,1-0, -0,65-0,9 0,7 e x top,red e = 8,7 / x bund, red 17 / =17,7 / GVS -1,6 -,9 O Figur A.3: Vandtryk, fladelast og jordtryk for gytjelaget på bagsiden af spunsvæggen i regneekseplet. Enhedsjordtrykket for toppen af gytjelaget findes vha. forel (A-1) og Tabel A.1: e = ( 03, , , 5 ) 04, , = 7, (A-3) x top Da gytjelaget ligger under KVS og over GVS skal enhedsjordtrykket reduceres ed det kapillære trykniveau, se Figur A.1: e, =,7 (( 1,6 ) ( 0, )) ( 10 ) = 8,7 (A-4) x topred 3 Enhedsjordtrykket for bunden af gytjelaget findes analogt til toppen: e = ( 03, , , , 7 ) 04, x bund , e = 4, 7 x bund (A-5) Reduktion ht. kapillært trykniveau: e, = 4,7 (( 1,6 ) ( 0,9 )) ( 10 ) = 17,7 (A-6) x bund red 3 Noralkoposanten, dvs resultanten af enhedsjordtrykket e x, E, for gytjelaget bestees so arealet der udspændes af lagtykkelsen sat e x for henholdsvis top og bund af laget, jf Figur A.3: 5

6 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. E = 0,7 8,7 + 0,7 (17,7 8,7 )0,5 = 9, (A-7) gytje Moent pr. længde so gytjelaget påvirker spunsvæggen ed, findes ved at beregne gytjelagets noralkoposants oent o odrejningspunktet: 0,7 gytje = 0,7 8,7 (( 0,9 ) (,9 ) + ) + 0,7 0,7 (17,7 8,7 )0,5 (( 0,9 ) (,9 ) + ) = 1,3 3 (A-8) For udregninger af jordtryk for øvrige lag henvises til Tabel A. - Tabel A.5 sat Figur A.4. 6

7 Diensionering af spunsvæg I II III IV V VI VII VIII IX X XI XII XIII XIV XV Jordart Ler, sandet Ler, sandet euld (KVS) euld Gytje Gytje Gytje, skal Gytje, skal (GVS) (GVS) 1 Kote 1,9 1,6 1,6 0,1 0,1-0, -0, -0,9-0,9-1,6-1,6 -,4 -,4 -,9 Række-/kolonne nr..u.t 0 0,3 0,3 1,8 1,8,1,1,8,8 3,5 3,5 4,3 4,3 4,8 3 (d) 0,3 1,5 0,3 0,7 0,7 0,8 0,5 4 c Last (p) ϕ 35,4 1, 5,7 5,7 5,7 5,7 35,4 7 γ el. γred K x γ 0,5 0,5 0,5 0,5 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,5 0,5 9 Kp x 0,7 0,7 0,5 0,5 0,37 0,37 0,37 0,37 0,37 0,37 0,37 0,37 0,7 0,7 10 Kc x ,4-1,4-1,1-1,1-1,1-1,1-1,1-1,1-1,1-1, γ d 0 4,8 0 5,5 0 1,5 0 4,9 0 4,9 0 1, γ d 0 4,8 4,8 30,3 30,3 31,8 31,8 36,7 36,7 41,6 41,6 43, 43, 47, 13 K γ x γ d 0 1,,4 15, 15, 1,7 1,7 14,7 14,7 16,6 16,6 17,3 10,8 11,8 14 p Kp x,7, ,3 7,3 15 c Kc x u ,7 17 e1 x = 13-16,7 4,0 7,4 0, 5,1 8,7 8,7 17,7 17,7 6,6 6,6 35,3 6,1 3,1 18 E1 1,0 0,7,1 9, 15,5 4,8 14,5 19 E1 1,0 1,7 3,7 33,0 48,5 73, 87,8 0. o firkant 3,8 41,6 4,3 14,3 0,4 19, 3, 1. o trekant 0,8 33,4 1,5 7,0 4,8,6 0, ,7 79,8 85, Tabel A. Udregning af horisontale laster på spunsvægens bagside i langtidstilstanden. Enheder: Rækker/[enhed]: 1-3/[], 4-5/[/ ], 6/[ ], 7/[/ 3 ], 8-10/[-], 11-17/[/ ], 18-19/[/], 0-/[/]. 7

8 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. I II III IV V VI VII VIII IX X XI Række-/kolonne nr. Jordart B.g.o.f (KVS) Gytje, skal Gytje, skal (GVS) (GVS) 1 Kote -0,65-0,9-0,9-1,6-1,6 -, -, -,4 -,4 -,9.u.t,55,8,8 3,5 3,5 4,1 4,1 4,3 4,3 4,8 3 ægtighed (d) 0,5 0,7 0,6 0, 0,5 4 c Last (p) 15,5 15,5 15,5 15,5 15,5 15,5 15,5 15,5 15,5 15,5 6 ϕ ,4 35,4 7 γred K γ x ,75 3,75 9 Kp x ,75 3,75 10 Kc x 3,8 3,8 11 γ d 0 1,8 0 4,9 0 1, 0 0,4 0 4,0 1 γ d 0 1,8 1,8 6,7 6,7 7,9 7,9 8,3 8,3 1,3 13 K γ x γ d 0 1,8 1,8 6,7 6,7 7,9 7,9 8,3 30,9 45,9 14 p Kp x 15,5 15,5 15,5 15,5 15,5 15,5 15,5 15,5 58,1 58,1 15 c Kc x u -15, ,5 11,5 14, 17 e x =Σ ,3 4,3 16, 16, 3,3 3,3 35,3 100,6 10,6 18 E 1,1 11,3 14,0 5,9 55,3 19 E 1,1 1,4 6,4 3, 87,5 0. o firkant 0 18,6 14,0 4, 15,1 1. o trekant 1,1 6,4 1,9 0,7 0, ,1 6,1 4,1 47,0 6,9 Tabel A.3 Udregning af horisontale laster på spunsvægens forside i langtidstilstanden. Enheder: Rækker/[enhed]: 1-3/[], 4-5/[/ ], 6/[ ], 7/[/ 3 ], 8-10/[-], 11-17/[/ ], 18-19/[/], 0- /[/]. Det ses af Tabel A.(XV; 19) og Tabel A.3(XI; 19), at suen af de horisontale jordtryk på forsiden og bagsiden af spunsvæggen er lige store i bunden af sandlaget (kote,9), dvs at odrejningspunktet, O, ligger i denne højde. 8

9 Diensionering af spunsvæg I II III IV V VI VII VIII IX X XI XII XIII XIV XV Række-/kolonne nr. Jordart Ler, sandet Ler, sandet euld (KVS) euld Gytje Gytje Gytje, skal Gytje, skal (GVS) (GVS) 1 Kote 1,9 1,6 1,6 0,1 0,1-0, -0, -0,9-0,9-1,6-1,6 -,4 -,4 -,9.u.t 0 0,3 0,3 1,8 1,8,1,1,8,8 3,5 3,5 4,3 4,3 4,8 3 ægtighed 0,3 1,5 0,3 0,7 0,7 0,8 0,5 (d) 4 c Last (p) ϕ 35,4 1, 5,7 5,7 5,7 5,7 35,4 7 γ el. γred K y γ ,5 3, Kp y ,5 3,5 4,5 4,5 4,5 4,5 4,5 4,5 4,5 4, Kc y 13,1 13,1 6,3 6,3 7,8 7,8 7,8 7,8 7,8 7,8 7,8 7,8 13,1 13,1 11 γ d 0 4,8 0 5,5 0 4,5 0 11,9 0 11,9 0 9,6 0 9,0 1 γ d 0 4,8 4,8 30,3 30,3 34,8 34,8 46,7 46,7 58,6 58,6 68, 68, 77, 13 K γ y γ d ,8 106,5 151, ,5 33, p Kp x ,5 11,5 11,5 11,5 11,5 11,5 11,5 11, c Kc y u ,7 17 e1 y = ,8 141,1 134,5 81, ,5 414, , ,0 Tabel A.4 Udregning af enhedsjordtrykket, e y, for spunsvægens bagside i langtidstilstanden. Enheder: Rækker/[enhed]: 1-3/[], 4-5/[/ ], 6/[ ], 7/[/ 3 ], 8-10/[-], 11-17/[/ ]. 9

10 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. I II III IV V VI VII VIII IX X XI Række-/kolonne nr. Jordart B.g.o.f (KVS) Gytje, skal Gytje, skal (GVS) (GVS) 1 Kote -0,65-0,9-0,9-1,6-1,6 -, -, -,4 -,4 -,9.u.t,55,8,8 3,5 3,5 4,1 4,1 4,3 4,3 4,8 3 ægtighed (d) 0,5 0,7 0,6 0, 0,5 4 c Last (p) 15,5 15,5 15,5 15,5 15,5 15,5 15,5 15,5 15,5 15,5 6 ϕ ,4 35,4 7 γred K y γ ,1 0,1 9 Kp y 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0,1 0,1 10 Kc y 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5-1, -1, 11 γ d 0 1,8 0 4,9 0 1, 0 0,4 0 4,0 1 γ d 0 1,8 1,8 6,7 6,7 7,9 7,9 8,3 8,3 1,3 13 K γ x γ d 0 1,8 1,8 6,7 6,7 7,9 7,9 8,3 8,3 1,3 14 p Kp x 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 1,86 1,86 15 c Kc x u -15, ,5 11,5 14, 17 e1 x =Σ ,8 9,8 11,0 11,0 13,4 4,9 10,3 Tabel A.5 Udregning af enhedsjordtrykket, e y, for spunsvægens forside i langtidstilstanden. Enheder: Rækker/[enhed]: 1-3/[], 4-5/[/ ], 6/[ ], 7/[/ 3 ], 8-10/[-], 11-17/[/ ]. Det aksiale oent for spunsvæggen findes i odrejningspunkterpunktet O, og beregnes ved at subtrahere oentet fra spunsvæggens bagside ed oentet fra spunsvæggens forside, jf. Tabel A. og Tabel A.3: ax = 157,0 6,9 = 94,1 (A-9) Dybden ( h), so spunsvæggen skal nedraes, for at det aksiale oent skal kunne indspændes i jorden, bestees vha. [Harroës et al., 1980, p. 1.6]: hvor h = C C 1 e + e e C e C e y y + 1 x ax 1 y x C 1 og C er hjælpestørrelser, afhængig af friktionsvinklen. (A-10) 10

11 Diensionering af spunsvæg e y og e x er differensen elle enhedsjordtrykkene i odrejningspunktet. ax er det aksiale oent pr. længde. Hjælpestørrelserne findes ved C 1 og C [Harroës et al., 1980, p 1.5]: hvor tanδ C 1+ 0,1 tan = tanϕ C 1 ϕ (A-11) δ er vægfriktionsvinklen, for glat væg = 0. ϕ er friktionsvinklen under odrejningspunktet. Differensen elle enhedsjordtrykkene i odrejningspunktet fås ved [Harroes et al., p. 1.5, 1980]: e = e e x x x 1 e = e e y y y 1 (A-1) Differensen elle enhedsjordtrykkene findes jf. Tabel A. (XV;17), Tabel A.3 (XI;17), Tabel A.4 (XV;17) og Tabel A.5 (XI;17): e = 10,6 3,1 = 88,5 (A-13) x e = 1055,0 10,3 = 1044,7 (A-14) y Hjælpestørrelserne C 1 og C findes jf. forel (A-11) og Tabel A.1 (IX;4): tan0 0,5939 = C 1+ 0,1 tan,1 = tan,1 1,4061 = C + ( rot ) ( rot ) 1 (A-15) Indspændingsdybden under odrejningspunktet findes jf. (A-10), (A-13), (A-14) og (A-15): 1, ,7 + 0, ,5 h = = 1, ,7 1, , ,1 0, ,5 (A-16) 11

12 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Den totale raedybde bliver dered afstanden fra JOF til odrejningspunktet plus indspændingsdybden jf. Figur A. og forel (A-16). Raekoten bliver: Raekote =,9 1,53 = 4,43 (A-17) Spunsvæggens raedybde sat spændingsfordeling (e x og e y ) ses af Figur A Enhedsspændinger [/ ] Kote 1,9 1,6 0,1 KVS Bagside -0, -0,65 KVS Forside -0,9-1,6 GVS Bagside -, GVS Forside -,4 Odrejningspunkt -4,4 Figur A.4: Spændingsfordeling på spunsvæggen ved brudtilstand i langtidtilstanden. A.1. Raedybde ved vandfyldt revne Ved diensionering ed vandfyldt revne tages højde for, at der kan opstå et elleru elle spunsvæggen og jordassen på bagsiden af spunsvæggen. Dette elleru regnes udfyldt af vand fra grundvandsspejlets niveau, se Figur A.1. Det undersøges o vandtrykket er større end jordtrykket. So eksepel udregnes vandtrykket i bunden af sandlaget, i kote,9, ens grundvandsspejlet står i kote 1,6: ( 1,6 (,9 )) u = = (A-18) Saenlignes denne værdi for enhedsjordtrykket e x i sae dybde (Tabel A., kolonne XV; række 17), e x = 3,1 /, ses det, at vandfyldt revne giver indre enhedsjordtryk, og dered ikke vil være diensionsgivende for spunsvæggens raedybde. 1

13 Diensionering af spunsvæg A.1.3 Raedybde i korttidstilstand I korttidstilstanden er forskydningsstyrkerne for jordlagene væsentligt større end i langtidstilstanden, hvilket edfører ændrede enhedsjordtryk i brudtilstanden. De i korttidstilstanden gældende værdier er anført i Tabel A.6.,fyld Ler euld Gytje Gytje, skal. Kote, fra/til 1,9 / 1,6 1,6 / 0,1 0,1 / -0, -0, / -0,9-0,9 / -1,6-1,6 / -,4 c u,d [/ 3 ] 0 6,7 6,7 0,0 16,7 33,3 Tabel A.6: Regningsæssige værdier for forskydningsstyrken i korttidstilstanden. Alle værdier og størrelser til beregning af jordtryk i brudtilstanden for spunsvæggen er uændrede fra diensioneringssituationen i langtidstilstanden og fregår derfor af Tabel A.1. Beregningsgangen forløber på sae åde so i (Tabel A., Tabel A.3, Tabel A.4, og Tabel A.5), derfor angives her kun resultatet.,fyld Ler euld Gytje Gytje, skal. u [/ ] e x 1 [/ ],7 3,9-1,9 10,8-7, -3,6-15,5-6,5 -,5 6,5-13,7-5,1 x Medrgn. e 1,7 3,9 0 10, ,5 0 0 E 1 [/] 1,0 6, ,6 0 E 1 [/] 1,0 7,9 7,9 7,9 9,5 9,5 Tabel A.7: Jordtryk på spunsvæggens bagside i korttidstilstanden. I kolonnen Medrgn. e x 1 angiver det edregnede enhedsjordtryk, idet der ikke edregnes negative værdier for dette. Gytje u [/ ] -15,5-13 e x [/ ] 40,0 44,5 ΣE [/ ] 10,5 Tabel A.8 Enhedsjordtryk på forsiden af spunsvæggen, jf. Figur A.1. Jordtrykket på forsiden af væggen er ΣE = 10,5 /, jf. Tabel A.8, og dette tal er større en jordtrykket ΣE 1 = 7,9 / på bagsiden i sae lag, jf. Tabel A.7. Dette betyder at odrejningspunktet ligger i dette lag, dvs. elle kote -0,65 og kote 0,9, jf. Figur A.1. Da dette odrejningspunkt for spunsvæggen ligger en del højere end i langtidstilstanden (kote,9), konkluderes, at korttidstilstanden ikke er diensionsgivende for raedybden. 13

14 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. A. Diensionering af fri spunsvæg Spunsvæggene diensioneres efter DS 41 og udføres i stål S35. Det diensiongivende oent er på 94,1 / jf. forel (A-9). Spunsvæggens iniale odstandsoent findes ved [DS41, 6.3.9(3)]: hvor f yd w (A-19) M er det aksiale oent pr længde. f yd er den regningsæssige flydespænding, 01 MPa. w er odstandsoent pr.længde Det iniale odstandsoent findes ved (A-19): 6 94, MPa N w w (A-0) 3 3 Udfra odstandsoentet vælges et Frodingha-profil type 1BXN so har et odstandsoent på / [Teknisk ståbi, 1996, p 44]. A.3 Sikring af vertikal stabilitet Last 130,4 7,34 9,8 = 9399 = 9,4 (A-1) kg N s Krav [Harroës et al.,1980, p 1.3]: hvor + = (A-) w F1 F G Q F 1 den resulterende tangentialjordtryk på spunsvæggens bagside. F den resulterende tangentialjordtryk på spunsvæggens forside. G w er den vertikale last på spunsvæggen (egenvægt). Q er spunsvæggens spidsodstandsbæreevne. Det resulterende tagentialjordtryk findes ved [Harroës et al., 1980, p 11.]: F = E tanδ + a (A-3) 14

15 Diensionering af spunsvæg hvor E er det totale jordtryks noralkoposant. δ er vægfriktionsvinklen. a er adhæsionen (nul for glat væg). Spunsvæggens spidsodstandsbæreevne findes ved [DS415,6.3.6.(14)]: hvor 1 Q = 9 cud A (A-4) 1,5 c ud er den regningsæssige vingestyrke, jf. Tabel A.1. A er spunsvæggens tværsnintsareal (0,0175 /) [Teknisk ståbi, 1996, p 44]. A.4 Hævning af konstruktion For at undgå, at konstruktionen hæver sig, når grundvandsænkningen ophører, skal det undersøges o konstruktionen har nok egenvægt til at odvirke opdriften fra grundvandet. Grundvandsspejlet hæves i to tepi. Første hævning sker efter støbningen af elevatorskakten og anden hævning sker, når resten af kælderkonstruktionen er etableret. For at undgå hævning, skal følgende ulighed være opfyldt: G> γ γ d A (A-5) f w hvor G er egenvægten af konstruktionen. γ f er partialkoefficient. For rene opdriftsprobleer; γ f = 1,05 [DS 415,5. (7)P]. γ w er vands ruvægt; γ w =10 / 3. d er afstanden fra GVS til konstruktionens bund. A er grundarealet af konstruktionen. Ved første hævning hæves GVS fra kote 3,45 til kote 1,65, ens den i anden ogang hæves til kote +0,9. Først undersøges o egenvægten af elevatorskakten er tilstrækkelig til at undgå hævning af denne. Hvis dette ikke er tilfældet å egenvægten af skakten øges, da det ikke er uligt at udføre yderlige konstruktioner før sugespidserne er fjernet. En øgning kan evt. udføres ved at fylde skakten op ed sandsække eller lign. 15

16 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet areret beton 100 isolering 100 pladedræn 150 areret beton 50 areret beton dæk 150 beton 100 isolering 100 singels lag (indskudsdræn) 300 areret beton Figur A.5: Snit af kælderkonstruktion Egenvægt af elevatorskakt ( ) Bundplade : 4 0, ,1+ 0, 0,1,65,8 = 8 ( 3 3 ) ( ) Vægge: 4 0,30+ 0, 0,1 1,8,65,8 = 194 Total : = 76 (A-6) Opdrift på elevatorskakten 1,05 γ d A = 1, ,8,,13 = 88,5 (A-7) 3 Hered ses det, at elevatorskakten vil blive stående efter hævningen af grundvandsspejlet. Herefter undersøges det, o egenvægten af hele kælderkonstruktionen er tilstrækkelig til at undgå hævning eller o der skal udføres flere konstruktioner inden sugespidserne fjernes. 16

17 Diensionering af spunsvæg Egenvægt af kælder ( ) ( 3 3 ) ( ) Dæk : 4 0, ,1 + 0, 0,1 9,73 10,3 = 134,7 Vægge: 4 0,3+ 0, 0,1,4 9,73+ 10,3 = 694, Total :134, , = 198,9 (A-8) Opdrift af kælder 1,05 γ d A= 1, ,4 9,73 10,3 = 1473, (A-9) 3 Hered ses det, at det er tilladeligt at fjerne sugespidserne, når kælderdækket og -væggene er udført. 17