Sikkerhedsbestemmelser for Terræn- og Terrænmæssige Skydninger under Dansk Skytte Union Version 5 Rettet 30. juli SIKTERSKYD

Sikkerhedsbestemmelser for Terræn- og Terrænmæssige Skydninger under Dansk Skytte Union Version 5 Rettet 30. juli 2015. SIKTERSKYD

INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 Almindelige bestemmelser KAPITEL 2 Sikkerhedsbestemmelser for den enkelte skytte KAPITEL 3 Bestemmelser for transport af våben og ammunition i skydeterræn KAPITEL 4 Bestemmelser for terrænskydefunktionærer KAPITEL 5 Bestemmelser for afvikling af terræn- og terrænmæssige skydninger KAPITEL 6 Særlige sikkerhedsmæssige forhold ved terræn- og terrænmæssige skydninger Appendiks A Gennemskydbare mål Appendiks B Transportable kuglefang Appendiks C Hårde mål Appendiks D DSF A+ samt B betingelser. Appendiks E Tegning af vinker i forbindelse med primært og sekundært kuglefang. Appendiks F Kravspecifikationer for opstilling af mål på udendørs baner

KAPITEL 1 Almindelige bestemmelser 101. Dansk Skytte Union har i dette hæfte samlet de sikkerhedsbestemmelser, der skal overholdes ved alle terræn- og terrænmæssige skydninger i organisationen. 102. Målet med bestemmelserne er at sikre, at der ved skydning ikke opstår fare, hverken for skytten eller for andre i dennes omgivelser. 103. Grundlaget for bestemmelserne er de sikkerhedsbestemmelser, som Forsvaret har udgivet. De hedder Sikkerhedsbestemmelser for skydning med Kamptroppernes våben og de kaldes i daglig tale SIKKAV. Endvidere har Justitsministeriet udgivet love, bekendtgørelser og cirkulærer vedrørende våben og vedrørende godkendelse af skydebaner/-terræner. 104. Kapitel 2 om Sikkerhedsbestemmelser for den enkelte skytte skal kendes og efterleves af alle skytter. Øvrige kapitler skal kendes og efterleves af foreningsledere, Terrænskydeledere og lignende, i de funktioner hvor sikkerhedsbestemmelserne er relevante. KAPITEL 2 Sikkerhedsbestemmelser for den enkelte skytte. 201. Husk: Som skytte har du pligt til at kende og at efterleve sikkerhedsbestemmelserne. 202. Skydning forudsætter: - at skytten betjener våben og ammunition forsvarligt, - at skytten er sit ansvar bevidst i omgang med våben og ammunition - at skytten har den relevante uddannelse samt oppebærer den eventuelle licens skydningen kræver - at skytten kun skyder på skydebaner, der er godkendt af myndighederne - at skytten kender og overholder instruks for banens brug. 203. Følgende bestemmelser skal altid overholdes: a. Før skydning skal du kontrollere, at: - våbnet er funktionsdygtigt, - løbet er rent og uden hindring for projektilet, - ammunitionen er af korrekt type og er ubeskadiget og ren. b. Du må først lade og skyde, når du har fået tilladelse hertil. c. Når du lader, når våbnet er ladt, og når du aflader skal du være på standpladsen, og piben skal pege mod skiverne. Se dog også 612. d. Såfremt du lægger dit våben fra dig på standpladsen, uden at du berører våbnet, ved f.eks. skiveskift eller anden aktivitet, skal du forinden udtage evt. magasin, åbne bundstykket/låsen og anbringe det i bageste stilling samt sikre dig at kammeret er tomt. Tromlen på revolvere skal være slået ud. Rifler og haglgeværer skal have kammerflag isat. Se dog også 612. e. Ingen skytte må forlade sin standplads før stationschefen eller dennes hjælper har kontrolleret, at våbnet er afladt og tomt, jf kommandoerne for de enkelte terræn discipliner.

f. Under kontrollen holder geværskytten sit våben med åben lås og mundingen pegende i skudretningen. Pistolskytten bevarer front i målretningen og holder sit våben frem således, at kontrollen kan foretages. Benyttes revolver, skal tromlen være slået ud. g. Patroner, der evt. tabes under ladning og/eller afladning, må først samles op når der gives tilladelse hertil. h. Enhver, der konstaterer, at der dukker personer op i fareområdet, eller ser, at et markørflag bevæges foran skiverne eller over en markørdækning, skal uopholdeligt foranledige skydningen standset ved at råbe: Stands skydningen. i. Når du modtager et våben, skal du kontrollere, at det ikke er ladt, og at løbet er rent og uden hindring for projektilet. Dette gælder også, når du får et våben tilbage eller igen tager et våben, efter at du har været væk fra det. j. Sigt aldrig mod andre! Sigte- og aftræksøvelser må aldrig være til gene for omgivelserne. Dette gælder også for luftvåben. k. Våbnet skal altid være i kuffert eller foderal, når det transporteres uden for skydebanen. Våbnet må ikke transporteres i side- eller skulderhylster på kroppen. l. Er der personer i fareområdet, må du ikke røre våbnet, før Stationschefen giver tilladelse hertil. m. Får du en klikker eller anden defekt ammunition, skal du aflevere ammunitionen til Terrænskydelederen eller Stationschefen. Du må ikke efterlade defekt ammunition på standpladsen eller smide det bort. Du skal ubetinget adlyde den ansvarlige leders anvisninger og ordrer. n. Ved skydning der kræver licens, eller ved skydning på hårde mål (eksempelvis stålmål og bowlingkegler) skal deltagere, officials og tilskuere bære briller der beskytter øjnene. o. Skydninger der indeholder træk fra hylster og/eller bevægelse med ladt våben kræver at skytten har de krævede licenser. p. Ved træning eller skydning der kræver licens skal banekommandøren være licenseret dommer (Range Officer) under NROI eller IROA. Dette gælder dog ikke for en skytte der har en DSF A+ uddannelse eller en B licens og skyder efter disse retningslinjer. Se appendiks D. q. Er du alene på skydebanen, er du selv ansvarlig for skydningens korrekte gennemførelse efter disse sikkerhedsbestemmelser og instruksen for den pågældende skydebane. r. Det er enhver skyttes pligt straks at gribe ind over for brud eller tilløb til brud på sikkerhedsbestemmelserne. 204. Yderligere skal skytten overholde de særlige sikkerhedsbestemmelser der er gældende for de enkelte terrændiscipliner. 205. Overtrædelse af sikkerhedsbestemmelser skal straks påtales. 206. Bortvisning/udelukkelse

I alvorlige tilfælde af overtrædelse af sikkerhedsbestemmelserne, kan DSF-skydelederen eller Stationschefen bortvise skytten fra skydebanen/skydeterrænet. Sådanne bortvisninger skal indberettes til DSF. I særlige alvorlige tilfælde kan skyttens forening/dsf beslutte, at overtrædelsen endvidere medfører skyttens udelukkelse af foreningen eller mister sin licens. KAPITEL 3 Bestemmelser for transport af våben og ammunition i skydeterræn. 301. Transport af våben i skydeterræn: a. Ved skydeterræn forstås det område, som er godkendt anvendt til pågældende terræn - og/eller terrænmæssig skydning samt sammenhængende områder til ophold og parkering. Pistol/revolver: Bæring og opbevaring Med undtagelse af når man er inden for grænserne af et Safety Area (se 612 l og m) eller under supervision og direkte kommando af en banefunktionær skal deltagere bære deres håndvåben uladt i en våbenkuffert, våbentaske eller hylster. Våbnet skal have en tom magasinbrønd og hanen eller slagstiften skal være afspændt. Gevær/haglgevær: Bære og opbevaring - Med undtagelse af når man er inden for grænserne af et Safety Area eller under supervision og direkte kommando af en bane funktionær skal deltagerens gevær/haglgevær være uladt og skal bæres eller opbevares som følger: Bæres i rem over skulder med våbnet rimelig lodret og piben/løbet opad. Låsen skal være åben eller lukket og der skal være isat en sikkerhedspløk. Eller: Båret/skuldret med våbnet rimelig lodret og med piben opad. Låsen skal være åben eller lukket og der skal være isat en sikkerhedspløk. Skydelederen kan tillade at gevær/haglgevær bæres med piben/løbet pegende nedad. Eller: Placeret i racks, eller på anden måde, med piben/løbet pegende i en retning specificeret af Skydelederen. Låsen skal være åben eller lukket, og der skal være isat en sikkerhedspløk. Eller: Båret I foderal eller kuffert. Sikkerhedspløkken skal isat være klart synlig Under ingen omstændigheder, undtaget under kommando af en Stationschef, må gevær/haglgevær være ladt eller have tomme aftagelige magasiner monteret. Skytten kan dog øve isætning og fjernelse af sådanne tomme magasiner i et Safety Area.

Ingen ammunition må være monteret på våbnet eller på våbenremmen undtagen når skytten er under kommando af en Stationschef. c. Ved gevær- og haglgeværterræn og terrænmæssige skydninger, hvor man ikke kan transportere våbnet i foderal, taske, kuffert eller lign., og hvor der kan forekomme transport på offentlig vej i mellem 2 stationer, skal transporten foregå så diskret som muligt. KAPITEL 4 Bestemmelser for terræn- og terrænmæssig skydefunktionærer. 401. Almindelige bestemmelser: a. Alle, der udpeges til at medvirke ved en terræn- og terrænmæssig skydnings tilrettelæggelse og gennemførelse, skal hvad enten det drejer sig om konkurrence eller daglig træning - først og fremmest hindre, at der sker ulykker samt sikre sig at sikkerhedsbestemmelserne overholdes. b. Er man udpeget til at indgå i skydeledelsen, skal man nøje kende sikkerhedsbestemmelserne, og man skal straks gribe ind, såfremt det opdages, at nogen overtræder bestemmelserne. c. Som medlem af skydeledelsen, skal man altid optræde roligt, sikkert og myndigt. d. Der skal altid ved en terræn og terrænmæssig skydning være udpeget en DSF Terræn- eller Baneskydeleder. Dette gælder dog ikke for en skytte der har en DSF A+ uddannelse og skyder efter disse retningslinjer. Se appendiks D. e. Ved skydning i skydeterræn skal der i de tilfælde, hvor flere enheder/våbenarter skyder samtidigt, udpeges en Koordinerende Skydeleder, som samtidig kan være Sikkerhedskoordinator (SIKKO), og som evt. bemander sikkerhedskontoret. 402. Bestemmelser for Terræn- eller Baneskydelederen: a. Der må aldrig herske tvivl om, hvem der er DSF-Skydeleder eller Koordinerende Skydeleder. b. DSF-skydelederen har ansvaret for sikkerheden og er også ansvarlig for at træffe nødvendige beslutninger. Ved terrænskydninger er DSF-Terrænskydeleder underlagt Koordinerende Skydeleder. c. DSF-Terrænskydelederen må, ved arrangementer med flere stationer der ikke er umiddelbart inden for syns- og hørevidde, samt ved stævneaktivitet, ikke selv deltage i skydningerne. d. DSF-skydelederen har det overordnede ansvar for skydningens gennemførelse. Fra skydningens begyndelse til dens afslutning skal DSF-skydelederen opholde sig ved stationerne. DSFskydelederen er ansvarlig for, at der er en Stationschef tilstede på de enkelte stationer. e. Det er DSF-skydelederens ansvar, at området kun anvendes til skydning under den instruks området er godkendt til. f. DSF-skydelederen skal sikre sig, at de krævede ansvarsforsikringer og arbejdsskadeforsikringer er tegnet og i kraft. (Gyldigt medlemskab af Dansk Skytte Union og/eller De Danske Skytteforeninger sikrer dette).

g. I forbindelse med forberedelser forud for en skydning skal DSF-skydelederen: - sikre sig, hvilke bestemmelser, der er foreskrevet for pågældende bane/terræn jævnfør Instruks for banens/terrænets brug og/eller de for terrænet Blivende bestemmelser (BB), - udpege og instruere evt. Stationschefer, Standpladshjælpere, Markører og Afspærrings- og Sikkerhedsfolk, - oprette afspærring og sikkerhedsobservation, herunder etablere midlertidige advarsler (advarselskugle, kæder, oplåselige bomme m.m.). - inden skydning påbegyndes kontrollere, at baner, skiveopstillinger, kuglefang, markørdækninger medvidere er i sikkerhedsmæssig forsvarlig og forskriftsmæssig stand, - instruere markører om opgaver og særlige forhold ved ophold i det pågældende område, - fastsætte signal på hvilket al skydning til enhver tid straks kan standses, - til enhver tid vide, hvordan lægehjælp og ambulance tilkaldes. - inden skydning påbegyndes kontrollere, at ingen uvedkommende befinder sig i fareområdet 403 Bestemmelser for terrænmæssige skydninger med faste terræn standpladser. Se tillige afsnit 504, 505 samt 612. a. Ved terrænmæssig skydning med faste terræn standpladser udpeges en DSF Baneskydeleder. Denne skal være mindst 18 år og have gennemgået og bestået Dansk Skytte Unions DSF Baneskydeleder uddannelse, samt fortsat have status som sådan. Dette gælder dog ikke for en skytte der har en DSF A+ eller en B-licens uddannelse og skyder efter disse retningslinjer. Se appendiks D. b. DSF-Baneskydelederen skal forud for skydningen: - sikre sig, at skiveopstillinger, standpladser og ruteafmærkninger og afspærringsforanstaltninger er korrekt placeret. 404 Bestemmelser for terrænskydninger uden for faste terræn standpladser. Se tillige afsnit 506, 507 samt 612. a. Ved terrænskydning uden for faste standpladser udpeges en DSF-Terrænskydeleder. Denne skal være mindst 18 år og have gennemgået og bestået den af Dansk Skytte Union - i samarbejde med Hærens Kampskole - arrangerede, eller tilsvarende, uddannelse for Terrænskydeledere samt fortsat have status som sådan. Samme krav stilles hvis man skal kunne virke som Koordinerende Skydeleder og/eller Sikkerhedskoordinator (SIKKO) i et militært terræn. b. DSF-Terrænskydelederen skal forud for skydningen: - have fastsat skudgrænser i det terræn som politiet eller militæret har tildelt, - sikre sig, at skiveopstillinger, standpladser og ruteafmærkninger og afspærringsforanstaltninger er korrekt placeret, - udarbejde skitse, kalke eller kortkopi der viser skiveopstillinger, målretninger, standpladser, fareområde, posters og markørers placering, afspærringsforanstaltninger og deltagernes rute/opholdssteder i terrænet, - forevise den udfærdigede skitse/kalke/kortkopi for politiet forud for skydningen, - inden skydning påbegyndes sørge for, at politiet har besigtiget og godkendt gennemførelse af skydningen. 405. Særlige forhold som DSF Skydeleder (Terrænskydeleder/ Baneskydeleder): a. Når 2 eller flere skytter skyder samtidig på samme bane, skal der udpeges en DSF-skydeleder, som tillægges de under pkt. 501 b nævnte pligter. Dette gælder ikke for skytter der har en DSF A+

uddannelse eller en B licens. Under disse skydninger er skytten udelukkende ansvarlig for afviklingen af sin egen skydning. For retningslinjer se appendiks D. 406. Hjælpere for DSF-skydelederen: Ved terrænmæssig skydning udpeger DSF-skydelederen en Stationschef pr. station samt en Sikkerhedsobservatør og nødvendigt antal afspærringsposter hvor påkrævet. 407. Bestemmelser for Stationschef: a. Stationschefen har det sikkerhedsmæssige ansvar for en station under terræn- og terrænmæssig skydning. b. Stationschefen er under skydning ansvarlig for de hjælpere og Markører, der er ved stationen. c. Stationschefen må ikke samtidigt selv deltage som skytte. d. Stationschefen skal være mindst 18 år og rutineret licensskytte. Se tillige 611. e. Stationschefen skal fysisk opholde sig på Stationen under skydningen og herunder: - instruere skytterne om eventuelle særlige sikkerhedsmæssige forhold på den pågældende station. - foranledige, at skydningen standses, hvis der kommer personer ind i fareområdet eller der svinges med et markørflag, - påse, at ladning og afladning foregår i overensstemmelse med reglerne for de enkelte discipliner f. Stationschefen placerer sig således, at alle standpladser kan overvåges. Er der ved geværterrænmæssig skydning mere end 10 og ved pistolterrænmæssig skydning mere end 5 skytter pr. hold, skal der ud over Stationschefen være mindst én Standpladshjælper som hjælper pr. station. g. Stationschefen instruerer markørerne på egen station om det af Justitsministeriets Skydeinspektør godkendte opholdssted, rute som skal benyttes fra opholdssted til skiveopstilling og retur, samt om eventuelle særlige forhold vedrørende skydning på nabostationer. 408. Bestemmelser for Standpladshjælperen: a. Standpladshjælperen udpeges som hjælper for Stationschefen. b. Standpladshjælperen skal: - placere sig, så de tildelte standpladser kan overvåges, - overvåge, at skytten følger de givne anvisninger og ordrer fra Stationschefen. - overvåge, at skytten betjener sit våben sikkerhedsmæssigt korrekt, - overvåge, at skytten aflader sit våben straks efter endt skydning, - på Stationchefens ordre kontrollere at skyttens våben er afladt c. En Standpladshjælper skal være mindst 18 år og rutineret skytte. d. Standpladshjælperen må ikke samtidig selv deltage som skytte. 409. Bestemmelser for Markører: a. Markørerne foretager markering af skuddene. b. Markører skal under skydning opholde sig i godkendte markørdækninger.

c. Såfremt det ønskes, at markører skal opholde sig i fareområdet i ikke godkendte markørdækninger, skal opholdssteder i hvert enkelt tilfælde godkendes af Justitsministeriets Skydeinspektør. d. Opholder Markørerne sig under skydningen i markørdækning eller et andet udpeget sted foran skydelinjen gælder følgende bestemmelser: - anvendes der flere Markører i samme dækning, udpeges en Markørformand, der i så fald har det sikkerhedsmæssige ansvar for de øvrige på holdet, - en Markørformand skal være mindst 15 år. Er Markøren alene i dækningen, skal han/hun være mindst 15 år, - der skal mellem Stationschefen og markører være en sikkert virkende signalforbindelse, - på ordren: Alt i dækning fra Stationschefen, bekræftes ordren fra markørerne, når alle personer er i dækning, - markørdækningen eller det udpegede opholdssted må kun forlades på ordre fra Stationschefen. Ordren gives over signalmidlet eller ved ordonnans. Ordren skal gentages af markørerne, inden dækningen må forlades. Markører må aldrig lade sig kalde frem ved råb, fløjtesignal eller lignende. Når Markører er fremme, skal markørflaget medbringes og være anbragt synligt foran skiveopstillingen. Ønsker Markørerne af én eller anden grund at få skydningen standset, og der ikke er forbindelse over signalmidlet, svinges markørflaget fra side til side over dækningen, og - hvor det er muligt, trækkes skiverne på halv eller lægges ned. Dækningen må først forlades, når der er opnået kontakt med Stationschefen. 410. Bestemmelser for Sikkerhedsobservatører og Afspærringsposter: a. Sikkerhedsobservatørens opgave er at overvåge fareområdet i luften for lavtflyvende luftfartøjer. Sikkerhedsobservatøren kan evt. være Stationschefen selv eller en Standpladshjælper. b. Afspærringsposternes opgave er at overvåge fareområdet på land eller over vand samt foretage afspærring eller melding i henhold til de af Terrænskydeleder givne bestemmelser. KAPITEL 5 Bestemmelser for afvikling af terræn- og terrænmæssige skydninger. 501. Almindelige bestemmelser: a. Terræn- og terrænmæssig skydning gennemføres enten i civilt terræn eller i Forsvarets skyde- og øvelsesterræner. Der skelnes mellem terrænmæssige skydninger på faste terrænstandpladser og terrænskydning udenfor faste terrænstandpladser. b. DSF-skydelederen der skal planlægge og gennemføre en terræn- eller terrænmæssig skydning, skal nøje kende de i dette reglement gældende bestemmelser, men skal endvidere have grundigt kendskab til eventuelle lokale bestemmelser for det pågældende område. Det er DSF-skydelederens ansvar, at skydebanen er besigtiget og godkendt af politiet, samt at de krævede ansvars- og

arbejdsskadeforsikringer er tegnet. (Gyldigt medlemskab af Dansk Skytte Union og/eller De Danske Skytteforeninger sikrer dette). 502 Som skytte ved terræn- og terrænmæssig skydning skal man kende og efterleve de i kapitel 2 nævnte sikkerhedsbestemmelser for den enkelte skytte. 503 Markører ved terræn- og terrænmæssig skydning skal især have DSF-skydelederens og Stationschefens bevågenhed, idet Markører som oftest opholder sig i eller i tæt tilslutning til fareområdet. Grundlaget for Markørers optimale sikkerhed er en grundig instruktion givet af terrænskydelederen om stedlige forhold og Stationschefens særlige instruktion. Se afsnit 409. 504. Bestemmelser for terrænmæssige skydninger i Forsvarets skydeterræner med faste terrænstandpladser: a. For alle Forsvarets skydeterræner er der udgivet et sæt Blivende bestemmelser (BB), som nøje fastsætter de bestemmelser, som er gældende for brugen af det pågældende terræn. Bestemmelserne skal nøje overholdes af alle, der benytter terrænet. b. Al planlægning af terrænmæssig skydning i Forsvarets skydeterræner sker efter aftale med pågældende etablissement forvaltende myndighed. c. For indstilling om permanent sikkerhedsmæssig godkendelse af området rettes henvendelse til den politikreds, hvor området skal indrettes og anlægges. Da politiet i sager vedrørende terræn- og terrænmæssige skydninger medinddrager Skydeinspektøren, kan der med fordel samtidig sendes kopi af ansøgningen til denne. Først efter modtagelse af godkendelsen fra politiet, må området anvendes. 505. Bestemmelser for terrænmæssige skydninger i civilt terræn med faste terrænstandpladser: a. DSF-skydelederen skal sikre sig lodsejerens godkendelse til at benytte området til terrænmæssig skydning, herunder eventuelt også nabolodsejeres tilladelse til at foretage afspærring, samt afsætte sted for standpladser og målopstillinger. b. For indstilling om permanent sikkerhedsmæssig godkendelse af området rettes henvendelse til den politikreds, hvor området skal indrettes og anlægges. Da politiet i sager vedrørende terræn- og terrænmæssige skydninger medinddrager Skydeinspektøren, kan der med fordel samtidig sendes kopi af ansøgningen til denne. Først efter modtagelse af godkendelsen fra politiet, må området anvendes. 506. Bestemmelser for terrænskydning i Forsvarets skydeterræner udenfor faste terrænstandpladser: b. For alle Forsvarets skydeterræner er der udgivet et sæt Blivende bestemmelser (BB), som nøje fastsætter de bestemmelser, som er gældende for brugen af det pågældende terræn. Bestemmelserne skal nøje overholdes af alle, der benytter terrænet. c. Al planlægning af terrænskydning i Forsvarets skydeterræner sker efter aftale med pågældende etablissement forvaltende myndighed. d. På grundlag af kort over skydeterrænet udarbejdes en kalke, som viser stationernes fareområde, samt den rute, der skal følges fra station til station. Kalken afleveres til skydelejren / etablissement forvaltende myndighed i god tid forud for skydningen. Tidsfrist fremgår af Blivende bestemmelser for skydeterrænet.

e. For indstilling om sikkerhedsmæssig godkendelse af området rettes henvendelse til den politikreds, hvor området skal indrettes og anlægges. Da politiet i sager vedrørende terræn- og terrænmæssige skydninger medinddrager Skydeinspektøren, kan der med fordel samtidig sendes kopi af ansøgningen til denne. f. Når skiver, standpladser medvidere er opstillet, tilkaldes politiet for endelig godkendelse af skydningen. Det bemærkes, at skydningen ikke må iværksættes før politiet har besigtiget og godkendt denne. 507. Bestemmelser for terrænskydning i civilt terræn udenfor faste terrænstandpladser: a. DSF-Terrænskydelederen skal sikre sig lodsejerens godkendelse til at benytte området til terrænskydning, herunder eventuelt også nabolodsejeres tilladelse til at foretage afspærring, samt afsætte sted for standpladser og målopstillinger. b. For indstilling om sikkerhedsmæssig godkendelse af området rettes henvendelse til den politikreds, hvor området skal indrettes og anlægges. Da politiet i sager vedrørende terræn- og terrænmæssige skydninger medinddrager Skydeinspektøren, kan der med fordel samtidig sendes kopi af ansøgningen til denne. c. Når skiver, standpladser medvidere er opstillet, tilkaldes politiet for endelig godkendelse af skydningen. Det bemærkes, at skydningen ikke må iværksættes før politiet har besigtiget og godkendt denne. KAPITEL 6 Særlige sikkerhedsmæssige forhold ved terræn- og terrænmæssige skydninger. 601. Sikkerhedselementer: a. Ved pistol, gevær- samt haglgeværterrænmæssig skydning anvendes en sikkerhedsvinkel i siden på 375 TS. b. Som sikkerhedsafstand i længden anvendes: - Cal..22 LR samt ikke kappeklædt cal..32 og.38 wad-/semi-wad-cutter-ammunition 1000 m. - Øvrig pistol/revolverammunition til og med.38 Super, inkl. kappeklædt 1550 m. - Pistol-/revolverammunition kraftigere end ovennævnte: 2100 m - Geværammunition til langdistancevåben 3700 m. - Hagl til luftvåben 200m - Hagl til haglgeværer 100m x haglets diameter mm. - Slugs / Brennecke 3700 m. c. Sikkerhedshøjden ved terræn- og terrænmæssig skydning er 200 meter. 602. Våben og ammunition: a. Det er en forudsætning for sikkerhedsbestemmelserne, at der udelukkende anvendes våben som er godkendt, registreret og omfattet af Dansk Skytte Union s bestemmelser eller tilsvarende våben godkendt af forsvaret, politiet eller tilsvarende våben benyttet af udenlandske skytter.

b. Det er ligeledes en forudsætning, at den anvendte ammunition er kendt for genopladet ammunition er fremstillet jf. ladetabellerne og kan indeholdes i de under punkt 601 nævnte sikkerhedsafstande. 603. Skiver og mål: a. Alle benyttede mål og skiver skal være af gennemskydeligt materiale. Brug af hårde mål er kun tilladt efter særlig godkendelse. Se Appendiks A. b. Foran og bag en skive-/målopstilling, samt i området omkring denne, må der ved terræn- og terrænmæssig skydning anlagt uden fuldt fareområde inden for en vinkel af 100 TS til hver side for målretningen (dog min. 3 m.) ikke forekomme sten, hårde genstande og materialer, der kan afstedkomme opspringere eller afbøjninger af skudbanen. Ved terræn- og terrænmæssige skydninger, anlagt med fuldt fareområde, anvendes 30 TS (dog min. 3 m.). c. Ved terræn- og terrænmæssig skydning anlagt uden fuldt fareområde skal skiver/mål opstilles: - så skivens/målets underkant er hævet min. 40 cm over terræn og terrængenstande, - således, at der i enhver anvendt skydestilling ikke skydes i en linje, der er væsentligt over vandret, - tættest muligt og max. 1,5 m. fra kuglefangets fod. Undtaget herfra er dog skiveopstillinger udført i overensstemmelse med Appendiks A, og hvor træf i skiven efterfølgende vil ligge mellem kuglefangets fod og max 1,5 meter herover. d. Det er tilladt at bruge transportable kuglefang udført i overensstemmelse med Appendiks C til beskydning af skiver der er længere væk fra kuglefangets fod end 1,5 meter samt hvor skivens underkant ikke er min. 40 cm over terræn og terrængenstande. Ved terrænskydninger skal placeringen være godkendt af politiet. e. På stationer med flere skive-/målopstillinger, når der er tale om stationer hvor mere end en skytte skyder på samme tid, må vinklen mellem de yderste opstillinger være max. 600 TS målt fra midterste standplads til midterste skive/mål. f. Primært og sekundært kuglefang. Ved primært kuglefang forstås det kuglefang kuglen først rammer. Ved sekundært kuglefang forstås et kuglefang som opfanger en eventuel richocet fra det primære kuglefang. f. Såfremt der på en bane kun forekommer et primært kuglefang må der i forhold til vinkelret skydning mod kuglefanget maksimalt forekomme skudvinkler på +/- 600 TS g. Reglen vedr. +/- 600 Ts kan fraviges dersom der forefindes et sekundært kuglefang, som vil opfange en eventuel richocet fra det primære kuglefang. Under sådanne forhold vil det være tilladt med større vinkler end 600 TS. I figuren i appendix E skydes med en vinkel på 53 grader (= 942 TS) ind i sidevolden (det primære kuglefang). Denne vinkel et således større end 600 TS. En evt. richocet fra det primære kuglefang vil imidlertid blive opfanget af bagvolden (det sekundære kuglefang). Skydevinklen på 53 grader = 942 TS er derfor i det viste eksempel derfor tilladt..

h. Mål, placeret mere end 1½ m fra voldfoden, kan anbringes i jordplan, når der etableres kuglefang umiddelbart bag målet. (jord/sandsæk eller lignende materiale der kan stoppe skuddet). Eller at der fra fjerneste skudposition skydes i en vinkel på mindre end 600 TS i. Mindste skudafstand ved gennemskydbare skiver er 1 meter. 604. Standpladsen: a. Skydestandpladserne, når der er tale om stationer hvor mere end en skytte skyder på samme tid, skal tilstræbes anlagt vinkelret på skudretningen. b. Den enkelte standplads skal, når der er tale om stationer hvor mere end en skytte skyder på samme tid, som minimum have en bredde på 1 m. Af hensyn til linksskytter (gevær) og kraftig hylsterudkast/blysprøjt (pistol/revolver) bør bredden, hvor det er muligt, være større end 1 m. På stationer med 2 eller flere mål, hvor vinklen mellem de yderste mål er 200 TS eller mere, skal standpladsbredden være mindst 1,5 meter. 605. Afspærring og advarsler: a. Al færdsel i og adgang til et terrænmæssigt skydningsområde skal hindres for uvedkommende gennem observation, afspærring og afvisning. b. Terrænskydelederen udpeger sikkerhedsobservatør til at overvåge fareområdet i luften. c. Adgangsveje og ledelinjer ind til området skal afspærres med poster, bomme, kæder eller advarselsskilte. Såfremt der anvendes skilte, skal disse have en udformning (tekst og farve) som er godkendte. Se appendiks G. d. Såfremt der anvendes fareområde over vand, skal der udstilles poster til farvandsovervågning. Posterne udrustes med kommunikationsmateriel, så der kan gives en sikker advarsel, såfremt trafik på søen bevæger sig ind (eller på vej ind) i fareområdet. Poster med opgave at observere over vand, skal endvidere udrustes med relevant pejleudstyr. e. Farvandsvæsenet skal adviseres ved skydning over vandområder. 606. Koordination af sikkerhed: Såfremt 2 eller flere stationers skydning og markering skal koordineres (f.eks. hvis den ene stations skiveopstilling er placeret inden for en nabostations fareområde), skal den ene af Stationscheferne på pågældende stationer udpeges til Koordinerende Stationschef og som sådan forestå koordineringen af skydning og markering. 607. Kommunikation: a. Der skal altid være sikre kommunikationsforbindelser mellem: - Terrænskydeleder og Stationschefer - Stationschefer og de på stationen værende Markører - Terrænskydeleder og Afspærringsposter - Terrænskydeleder og poster til farvandsovervågning - andre led i de sikkerhedsmæssige foranstaltninger b. Såfremt en eller flere kommunikationsforbindelser svigter, skal skydningen straks bringes til ophør.

608. Instruktion til skytterne: a. Stationschefens instruktion til skytterne skal være tydelig, informativ og ensartet fra hold til hold. b. Instruktionen skal som minimum indeholde udpegning af mål, anvisning af evt. skudgrænsemærker samt angivelse af rute til næste station. 609. Anvendt skydetid: a. Ved pistol terræn- og terrænmæssige skydninger, hvor mere end én skytte skyder ad gangen, må der ikke anvendes maksimumskydetider, der er kortere end 8 sek. på en station. b. På stationer med 2 eller flere mål, hvor mere end én skytte skyder ad gangen, og hvor vinklen mellem de yderste mål er 200 TS eller mere, skal skydetiden dog være mindst 10 sek. 610. Skudgrænsemærker: Såfremt der fra en standplads kan ses skiveopstillinger tilhørende andre stationer og der herved kan opstå tvivl om, hvilke skiver, der skal beskydes, skal der anvendes skudgrænsemærker. 611. Særlige bestemmelser for skydeledelsen for skydninger indeholdende bevægelse med og/eller træk af våben: a. Range Master, Chief Range Officer og Range Officer er de tre grader af bane officials som benyttes. Disse officials er alle specielt uddannet til at varetage skydninger indeholdende bevægelse med og/eller træk af våben. Uddannelsen varetages herhjemme af National Range Officers Institute Denmark. Range Master skal tillige være mindst 18 år og have Dansk Skytte Unions Terrænskydeleder eller Baneskydeleder uddannelse, samt fortsat have status som sådan. Dette gælder dog ikke for en skytte der har en DSF A+ uddannelse eller B-licens og skyder efter disse retningslinjer. Se appendiks D. I tilfælde af brug af international Range Master skal der tillige udpeges en DSF-Skydeleder med endeligt ansvar for sikkerheden. b. Det er ikke tilladt at foretage skydninger indeholdende bevægelse med og/eller træk af våben uden at der som minimum er en Range Officer tilstede. Skytten kan godt selv være denne Range Officer. Dette gælder dog ikke for en skytte der har en A+ uddannelse eller B-licens og skyder efter disse retningslinjer. Se appendiks D. c. Range Master svarer til en Terrænskydeleder/Baneskydeleder. Kræver en skydning i et område flere Stationschefer vil den koordinerende altid være Range Master og de andre Chief Range Officers. d. Chief Range Officer er overordnet Stationschef for en eller flere stationer og skal være bindeled mellem Range Master og Range Officer. Yderligere skal han koordinere sikkerheden mellem de stationer som han er tildelt. e. Range Officer er Stationschef for den enkelte station. Range Officer er ene ansvarlig for sikkerheden på sin station. Der kan på en station være flere Range Officers, men kun den Range Officer der på det pågældende tidspunkt er udpeget til at have ansvaret er ansvarlig for sikkerheden på banen. Det er sædvanligvis denne Range Officer der giver kommandoer og følger skytten gennem banen, men denne opgave kan Range Officeren uddelegere.

f. Yderligere kan der på en bane være skrivere, markører og andre hjælpere. Disse er under kommando af Range Officeren og skal til en hver tid følge hans anvisninger. 612. Særlige bestemmelser for skydninger indeholdende bevægelse med og/eller træk af våben. a. På stationer, der skydes under 612 anvendes en sikkerhedsvinkel i siden på 375 TS. b. I de tilfælde hvor disciplinen som udgangspunkt kræver et sikkerhedsområde på 3200TS (180 grader) og dette ikke er muligt, skal der opsættes en pegevinkel. En pegevinkel er den vinkel hvor skytten vil blive stoppet af Range Officer hvis han peger udenfor denne med våbenet fra kommandoen load and make ready til kommandoen if clear, hammer down, holster... c. Som udgangspunkt er denne pegevinkel lig med sikkerhedsvinklen på de 375 TS. Hvor det er muligt kan Range Master udvide sikkerhedsvinklen og dermed pegevinklen, dog til max. 375 TS fra et område hvor der kan opholde sig personer. d. Sikkerhedsvinkler og pegevinkler skal udmåles fra den til enhver tid gældende skydeposition.?. Hvis banens målopstilling kræver mere end en sikkerheds-/pegervinkel kan skytten bevæge sit våben mellen vinklerne såfremt fingeren er ude af aftrækkerbøjlen. Dette er dog kun tilladt i bevægelsen mellem de 2 målgrupper. e. Skytten skal have mulighed for i praksis at gennemgå stationen på forhånd. f. Al bevægelse, træk og øvrig våbenhåndtering fra kommandoen load and make ready til kommandoen if clear, hammer down, holster.. skal foregå pegende i retning mod skiveopstillingen og inden for pegevinklerne. g. Hvor den enkelte disciplin tillader det, kan skytten, under iagttagelse af disciplinens regler, under skydningen lægge sit våben. h. Kun trækhylstre der dækker aftrækkerbøjlen er tilladt. i. Ladte våben skal være sikrede før de hylstres. Alternativt kan Double Action og Selective Action våben have hammeren nede. Revolvere skal have hammeren nede. Revolvere uden hammerblokering skal have tomt kammer under hammeren. j. Skytten skal altid under bevægelse med mere end ét skridt have fingeren ude af aftræksbøjlen, dog undtaget når skytten sigter på og/eller beskyder et mål. k. Skytten skal altid overholde de for den enkelte disciplin særlige sikkerhedsbestemmelser. l. Ved alle skydninger under 612 skal der i skydeterrænet være mindst et Safety Area til rådighed for skytterne. Denne lægges så skytter har mulighed for at håndtere deres våben pegende i sikker retning. m. I et Safety Area må der under ingen omstændigheder håndteres ammunition, dummy ammunition eller tilsvarende. Våben må håndteres og ud- og nedpakkes pegende i sikker retning.

613. Dispensation: a. Dispensation fra ovennævnte bestemmelser kan kun gennemføres ved tilladelse fra Justitsministeriets Skydeinspektør. Appendiks A Gennemskydbare mål. Mål der anbringes væk fra voldfoden skal overholde følgende: Materiale skal være træ, pap, papir eller andet gennemskydeligt materiale. Skiveholdere af træ må max. være af dimensionen 1 x 2. Tegning af to typer. Lamel og kasse Appendiks B Transportable kuglefang Appendiks C Hårde Mål a. Kun skydning mod godkendte hårde mål er tilladt. Disse er defineret som værende lavet i metal med en hårdhed på min. Hb 400 for pistol og min. Hb 600 for riffel, og med en tykkelse på min. 10 mm. Ved skydning på afstande over 125 meter tillades tykkelser fra 5 mm, og ved anvendelse af.22lr tillades en tykkelse på min. 5 mm. b. Der må udelukkende anvendes ammunition med en V0 (udgangshastighed) på min. 200 m/s. c. Ved anvendelse af hårde mål i militære områder skal der forinden indhentes tilladelse hos den militære myndighed. For type og udformning se de respektive disciplinkrav. d. Ved skydning på hårdt skive-/målmateriel, som ikke er sideafdækket, anvendes en sikkerhedsafstand set fra målet på 20 meter og med en vinkel på 375TS fra målplanet. For Slugs og Langdistanceriffel ammunition dog 50 meter. e. Sikkerhedsafstand fra skytten til hårde mål er: Bird- og Buckshots bly: Pistol ammunition: Slugs: Langdistanceriffel ammunition: 5 meter 6 meter 40 meter 50 meter f. Ved skydning mod hårde mål skal alle på stationen bære briller der dækker øjenhulen. g. Anvendes hårde mål uden afdækning og uden de i pkt. d. nævnte krav, skal mindste skudafstand ved anvendelse af ammunition af nedenstående kaliber være som minimum: - cal..22 50 m - > cal..22 125 m Se endvidere KAP 4, pkt. 402, stk. 3 vedrørende sikkerhedsvinkel i siden.

Appendiks D: DSF A+ betingelser. Følgende skal være overholdt for at kunne træne selvstændigt: 1. Skydningen skal foregå på enten en bane med faste standpladser eller på en bane godkendt til terrænmæssig skydning under Dansk Skytte Union. 2. Afspærring af banen skal kunne foretages af skytten selv. 3. Skydning på baner der kræver fast bemandet overvågning af fareområde er ikke tilladt. 4. Alle skiver og stålmål skal opsættes i voldfod i endevolden (max. 1,5 meter fra denne). 5. Al skydning skal foregå tilnærmelsesvis vinkelret på endevolden (+/-600TS). 6. Al skydning skal foregå tilnærmelsesvis vandret på målet. 7. Alle mål skal stå mellem 40 og 150 cm over jorden 8. Der skal opsættes sikkerhedsflag 375 TS fra det sidste venstre og højre mål. 9. De bestemmelser der er givet i instruks for banens brug skal overholdes. 10. Der skal være et afmærket safety area. 11. Skytten skal ved skydningen medbringe licenskort med A+ påtegning. DSF B-licens betingelser: Følgende skal være overholdt for at kunne træne selvstændigt: 1. Der må kun skydes på fast opstillede og godkendte Steel-Challenge- eller PPC baner 2. Afspærring af banen skal kunne foretages af skytten selv. 3. De bestemmelser der er givet i instruks for banens brug skal overholdes. 4. Der skal være et afmærket safety area. 5. B-licens skytter kan kun træne de skydninger som B-licensen giver ret til. 6. Skytten skal ved skydningen medbringe licenskort med B-licens påtegning. Appendiks E Tegning af vinker i forbindelse med primært og sekundært kuglefang.

Appendiks F Kravspecifikationer for opstilling af mål på udendørs baner Definitioner Mål M1 Gennemskydelige mål Mål af papir og pap, papir og pap monteret på skumplader og EPS plader af maks. 6 cm tykkelse. Papir og pap monteret på krydsfiner eller masonit på op til 10 mm tykkelse eller tilsvarende materiale. Trærammer til montering af skiver i op til 55 x 55 mm. Lerduer M2 Faste stålmål Cirkulære plader, rektangulære plader og figurskårne plader, som ikke vælter ved beskydning, f.eks. Steel Challenge plader. Minimumstykkelse 10 mm. Hårdhed minimum Hb 400 for pistolammunition og minimum Hb 600 for riffelammunition M3 Et-skuds stålmål Poppere og plates beregnet på 1 skud. Cirkulære plader, rektangulære plader og figurskårne mål. Minimumstykkelse 10 mm. Hårdhed minimum Hb 400 for pistolammunition og minimum Hb 600 for riffelammunition. M4 Fler-skuds stålmål Poppere som vil kunne blive beskudt med flere skud før de er helt væltet (shoot off). Minimumstykkelse 10 mm. Hårdhed minimum Hb 400 for pistolammunition og minimum Hb 600 for riffelammunition. Terræn T1 Åbent terræn Terræn uden ende-og sidevolde T2 Terræn med endevold Terræn med enkelt endevold T3 Bays Terræn med volde eller afskærmning på 3 sider, herunder 25 m pistolbaner, 50 m baner, 100 m baner, 200 baner og 300 m baner. Placering P1 Ved voldfod Placering ud til maks. 5 m meter fra voldfod P2 I dybden Placering mere end 5 m fra voldfod Krav Generelt for alle opstillinger: 375 TS regel (til øvrige skytter og tilskuere) skal altid overholdes

Mål/terræn T1 T2 Terræn med vold T3 Bays Åben terræn P1 Ved voldfod P2 I dybden P1 Ved voldfod P2 I dybden M1 Gennemskydelige mål Ingen begrænsninger M2 Faste stålmål N1+N4 M3 Et-skuds stålmål N1+N4 M4 Fler-skuds stålmål N1+N4 Centrum af skive placeres 40-140 cm over terræn. Skudvinkel maks. 30O (600 TS) i forhold til vinkelret på vold. N1+N4 N1+N4 N1+N4 Skud i centrum af mål skal fra skydeposition træffe vold i højden 0-150 cm over terræn. Mål kan anbringes i jordplan, når der etableres kuglefang umiddelbart bag målet. (Jord/sandsæk ). Skudvinkel maks. 30O (600 TS) i forhold til vinkelret på vold. N1+N2+N4 N1+N2+N4 N1+N2+N3+N 4 Centrum af skive placeres 40-140 cm over terræn. Skudvinkel maks. 180O i forhold til vinkelret på endevold. N1+N4 N1+N4 N1+N4 Skud i centrum af mål skal fra skydeposition træffe vold i højden 0-150 cm over terræn. Mål kan anbringes i jordplan, når der etableres kuglefang umiddelbart bag målet. (Jord/sandsæk). Skudvinkel maks. 180O i forhold til vinkelret på endevold. N1+N2+N4 N1+N2+N4 N1+N2+N3+N4 Noter Stålmål skal opstilles så skudfalden er tilnærmelsesvis vinkelret på skudlinjen. Af hensyn til partikelsprøjt ved træfning skal stålmål, såfremt der ved skydning med pistol/ revolver opholder sig personer inden for 20 meter fra målet (øvrige våben: 50 m) (målt sideværts), inddækkes i ikke-gennemskydeligt materiale eksempelvis bildæk, min. 10 mm hårdt træ N1 eller 8-10mm, beklædt med min. 1 mm stålplade, min. 21 mm vandfast krydsfiner eller 8 mm PEHD*-plade således at projektildele opfanges inden for en vinkel af 20º i forhold til metalmålets forside. Sideafdækning skal også anvendes dersom der er risiko for indirekte partikelsprøjt fra et mål til et andet og herfra til skytte/tilskuere. N2 Der skal være en over- eller bagdækning bestående af minimum 10 mm hårdt træ, beklædt med min. 1 mm stålplade, min. 21 mm vandfast krydsfiner eller 8-10 mm HDPEplade. Bagdækningen (uanset type) skal opfylde følgende krav: 1. være anbragt midt for målet, 2. have en bredde af mindst 20 cm + bredden af målet, 3. have en højde over målets topkant på mindst 3 x D, hvor D er lig med afstanden (dybden) mellem målet og bagdækningen. Ovenstående kan fraviges på baner, der har gunstigt bagland og til siderne. N3 Skal være placeret i en tunnel bestående af materiale som beskrevet under N2. Tunnellen skal være så lang, at evt. rikochetter har træfpunkt i tunnelens vægge eller i volden bag målet. N4 Minimum skudafstande: -Pistol/revolver: 6 meter -Riffel: 50 meter. -Brennecke: 40 meter - Hagl: 4 meter. Materialet skal løbende kontrolleres for sammenhængende huller, som ikke må være over 10 mm i diameter.