EnviDan. Artikel til Microben Juni 2007 APS Avanceret Proces Styring

Relaterede dokumenter
ARP anlæg på Bjergmarke RA

Hydrolyseprocesser på renseanlæg

november 2007 Scandic Hotel Hamar, Norge. Har et indlæg. Se SESSION og læs abstractet sidst i dokumentet

ICEU: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg

DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg. Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand

Slamhåndtering. Slammineraliseringsanlæg - 20 års erfaring

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Rejektvandsrensning Status på egnede teknologier til kvælstofog fosforfjernelse i Danmark

Effektiv rensning af spildevand med SBR

Hvad er udfordringen. Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg EUREAU 1

Ressourceudnyttelse, kulstofudnyttelse og gasproduktion på det nye Egå Renseanlæg

Vedr.: Sammenfatning af procesbeskrivelse til myndighedsbehandlingen ved procesoptimering med ny proceslinje

污水處理廠 eller Wūshuǐ chǔlǐ chǎng eller på dansk, renseanlæg

Otterup Renseanlæg - Udvidelse

Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå.

Referencer. Dansk Vand Konference. Optimering af efterklaringstanke

DANSK VAND KONFERENCE DEN NOV. ENERGIEFFEKTIVISERING PÅ RENSEANLÆG INDLÆG V/ ELHAM RAMIN. Energi. Arkitektur. Infrastruktur Byggeri

ENVICLEAN ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS)

Spor 3 - Renseanlæg. Udnyttelse af kapacitet i rådnetanke

Gennemgang af renseanlæg

Der skal således opkræves særbidrag, såfremt koncentrationerne i spildevandet overskrider forureningsindholdet

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

LCA AF TEKNOLOGISCENARIER TIL EFFEKTIV UDNYTTELSE AF RESSOURCER I SPILDEVAND

Ressourcestrategi

1.1 Renseanlæg - Økonomiske beregningsforudsætninger

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000

Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg

VARGA. MUDP Fyrtårnsprojekt State of Art indenfor Miljøteknologi. Fokus Cirkulær økonomi Konceptudvikling Demonstrationsprojekt

Titel Revision nr. Dato Virksomhedsbeskrivelse N1-A Udarb. af Godkendt af Erstatter nr. Dato AG EV N1-A

Fremtidensrenseanl æg

Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød

Frem mod det energineutrale vandselskab. Energirigtig projektering af Mariagerfjord renseanlæg

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Vejen til implementering af deammonifikations processer på Ejby Mølle renseanlæg

Anaerob membranfiltrering

Belastningen af Bjerregrav Renseanlæg måles som egenkontrol, idet der årligt udtages 6 mængdeproportionale døgnprøver i tilløbet.

Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå.

Karise Renseanlæg. Bilag til VVM Screening FAXE SPILDEVAND A/S

Renseanlæggene i Søllerød. Årsrapport

Næste generation af modeldambrug type 4/5/6 etc. Peder Nielsen. Nielsen Consulting

2. Spildevand og rensningsanlæg

Driftsresultater fra fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Dansk Vand konference. Det overordnede mål. 8.

Renseanlæggene i Søllerød. Årsrapport

Strukturplan 1 - Renseanlæg September 2008

Optaget i MIKROBEN September 2005

FORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN

Driftsresultater fra fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Dansk Vand konference

Fleksibel og intelligent energistyring vil gøre Aalborg Forsyning, Kloak A/S energiproducerende og CO2-neutral i 2016

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG

Regn. - Måling af nedbør, styring under regn og samspil med kloakanlæg. Lisbeth Pedersen

Kronologisk hændelsesforløb hos Fredericia Spildevand og Energi A/S i forbindelse med ulykke på Dan Gødning den :

Visualisering af rådnetanke på fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg

BIOLOGISK LUGTFJERNELSE Med eksempel fra Renseanlæg Lynetten, København

Indholdsfortegnelse Hovedkonklusionerne af undersøgelsen er:

Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm

Projekt vedr. behandling af pulpet KOD på Randers Centralrenseanlæg. Programleder Martin Thau Vandmiljø Randers A/S

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER

Fra energineutral til klimaneutral

Energiproduktion Det energiproducerne anlæg ikke bare et fremtidsscenarie. VandCenter Syd ønsker at være CO2 neutral gerne i 2014

MBR System KD 40. Teknisk Vand Unit / Erstatning for efterklaringstank Se produktvideo. KD Maskinfabrik

Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg

et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia vandsektorens teknologifond

Viborg Spildevand A/S

Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

Pilotanlægget. Om os Artur Tomasz Mielczarek Forretningsudvikling. BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed.

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012

Programbeskrivelse. Studietur til Paris og Lille 24. til 26. november Fremtidens spildevandsteknologier hverdagens udfordringer

Spildevandsplan

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej Stege

Petersværft Renseanlæg

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

Otterup Renseanlæg. Kapacitetsvurdering af Otterup Renseanlæg nu og i fremtiden

Nr. Vium Mejeri Renseanlæg - udbygningsbehov ved m 3 /d

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture

Præsentation. Oprensning af regnvandsbassiner

Muligheder for begrænsning af N og P udledning fra kommunale renseanlæg, industrielle udledninger og regnbetingede udledninger

Forekomst og fordeling af mikroplast i spildevandsfraktioner på Bjergmarken renseanlæg

Biogastemadag 5. April 2016 V/ Kaj Stjernholm Stjernholm A/S. Ultralydsbehandling. en mulig teknologi til åbning af celler

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BRÆDSTRUP CENTRALRENSEANLÆG

BILAG A. Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer.

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej Stege

Udkast. 27. juni Vejledning om bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand (vedrørende bekendtgørelsens 2 4)

Hvidbog Høringssvar. Afsender Resume af høringssvar Bemærkninger

Bekendtgørelsen om særbidrag for særligt forurenet spildevand er trådt i kraft den 16. oktober 2014.

Energioptimering af beluftningssystemer

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

Det er selskabet frit for, om de ønsker at indberette data for alle 3 områder eller blot udvælge et eller to.

Miljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan vedr. separering af Linde og Nørbæk

Grønt regnskab Struer Centralrenseanlæg

Mathias Nørlem, Krüger A/S, Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid

Biologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl

Muligheder for optimering af nitrifikation og denitrifikation på Modeldambrug

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND

Driftberetning. Kalvehave Renseanlæg. Kalvehave Renseanlæg Ny Vordingborgvej 4771 Gl. Kalvehave

Driftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø

Transkript:

EnviDan Fuglebækvej 1B DK-2770 Kastrup Tlf.: +45 32 50 79 44 Fax: +45 32 50 79 45 E-mail: envidan@envidan.dk Artikel til Microben Juni 2007 APS Avanceret Proces Styring Kort beskrivelse : Innovativ teknik til forøgelse af hydraulisk og organisk kapacitet på renseanlæg uden udbygning, samt online energi- og slamminimering 1 af 7 Ref.: GEP 16.05.2007 Dato: 1 TITEL Forbedret hydraulisk og organisk kapacitet på eksisterende renseanlæg uden behov for udbygning APS Avanceret Proces Styring Forfatter: Gert Petersen, EnviDan, Fuglebækvej 1B, 2770 Kastrup 2 INDLEDNING På mange danske renseanlæg er der problemer med enten organisk eller hydraulisk overbelastning af eksisterende anlægsdele. Specielt regnbetingede overløb på renseanlægget kan være et stort problem i fremtiden, og skal nedbringes bedre jf. vandrammedirektivet. EnviDan har gennem de sidste 5 år udviklet innovative proceskombinationer, der kan løse disse problemer, og i de fleste tilfælde uden at forøge anlæggets procesvolumen eller efterklaringstankenes overfladeareal. Vi kalder konceptet APS, Avanceret Proces Styring, hvor man integrerer optimal udnyttelse af eksisterende procestanke med automatisk procesregulering af den biologiske N- og P-fjernelse. Afhængigt af det aktuelle behov for udvidelse af organisk eller hydraulisk kapacitet, kan man, med eksisterende procestanke og efterklaringstanke, forøge anlægkapaciteten organisk og/eller hydraulisk med 50-80%. Systemet kan udbygges ved anvendelse af en optimering af den biologiske kvælstofog fosforfjernelse ved brug af sidestrømshydrolyse på returslammet (SSH), samt anvendelse af Avanceret Online Styring (AOS) af kvælstof- og fosforfjernelsen i de biologiske processer på renseanlægget, til energi- og slamminimering. Konceptet er meget fleksibelt, og kan indpasses i de fleste eksisterende systemer, blot der er mindst 2 aktiv slamtanke til rådighed i det eksisterende anlæg. CVR 25 36 71 89 Microben maj 2007.doc EnviDan Øst A/S

Avanceret Proces Styring, APS 2 af 7 Tilløb, spildevand ARP AS EKT SSH Figur 1 APS konceptet, delelementer Systemet er veldokumenteret gennem fuldskalaerfaringer med delelementerne i APS konceptet: Biologisk fosforfjernelse ved sidestrømshydrolyse (SSH), 35 anlæg i Danmark Aktiv Returslam Proces (ARP) til forøgelse af hydraulisk og/eller organisk kapacitet, 5 anlæg i Danmark, og adskillige i udlandet (specielt i Tjekkiet) Avanceret Online Styring (AOS) til energiminimering og reduktion i slamproduktion, samt forbedret næringssaltfjernelse i det aktive slamanlæg, 20 anlæg implementeret af EnviDan i Danmark De enkelte delelementer i APS konceptet er beskrevet i det følgende. strømshydrolyse af returslam (SSH) Biologisk fosforfjernelse initieret ved hydrolyse på en delstrøm af returslammet fra efterklaringstankene er udført i fuldskala på 35 renseanlæg i Danmark siden 1996, og er nu en internationalt anerkendt metode til forbedring af biologisk kvælstof- og fosforfjernelse ved moderate procestemperaturer (5-20 o C). (Ref./1/ og /2/). Populært sagt producerer man selv den nødvendige mængde letomsætteligt organisk stof til optimering af biologisk N- og P-fjernelse udfra returslammets SS. SSH processen kan med fordel kombineres med tilførsel af rejektvand fra afvanding af udrådnet slam, højt koncentreret industrispildevand og eksternt slam i øvrigt, hvorved disse højtbelastede delstrømme bliver udlignet før biologisk behandling i det aktive slamanlæg, og det organiske stof omdannes til letomsætteligt organisk stof til optimering af de biologiske processer til biologisk kvælstof og fosforfjernelse i det aktive slamanlæg. Anvendelse af sidestrømshydrolyse kombineret med udligning af højtkoncentreret rejektvand fra afvanding af udrådnet slam er udført på renseanlæg i Næstved i 2002 (rejektvand fra udrådnet CAMBI-behandlet bioslam), på Hillerød renseanlæg i 2003 (re-

Avanceret Proces Styring, APS 3 af 7 jektvand fra udrådnet primær- og biologisk slam), på Aalborg Øst og Vest renseanlæg i 2002-2004(rejektvand fra udrådnet biologisk slam, samt tilsat melasse til hydrolysetanken for forbedret BIO-P og denitrifikation) og med en særlig anvendelse på Skive renseanlæg i 2004 (tilsætning af slagterispildevand til slamhydrolysetanken som middel til belastningsudligning af industrispildevand og forbedring af BIO-P og denitrifikation). Ved anvendelse af SSH processen har man dokumenteret en kraftig forbedring i den biologiske fosforfjernelse, og en tilsvarende kraftig reduktion i kemikaliebehovet til fosforfjernelse (slamminimering). Aktiv Returslam Proces (ARP) Princippet i ARP processen er brugt i fuldskala siden 1998 til forøgelse af den organiske kapacitet og nitrifikationskapacitet på renseanlæg, bl.a. i Tjekkiet, (Ref./3/), men ved brug af APS konceptet kan man derudover udnytte processen innovativt ved kombinationen af hydraulisk og organisk kapacitetsforøgelse, ligesom ARP processen kan kombineres med SSH processen til optimering af BIO-P og denitrifikation. ARP processen kan beskrives på følgende måde: En del af den biologiske omsætning flyttes fra den oprindelige aktive slamanlæg til et volumen på returslammet med alternerende nitrifikation og denitrifikation, hvor slamkoncentrationen (returslamkoncentrationen) er betydeligt højere end i det aktive slamanlæg. Herved forbedres volumenudnyttelsen kraftigt til specielt COD-omsætning, men også en stor del af kvælstoffjernelse kan foregå her i kraft af slamhydrolyseprocesser, hvor COD og kvælstof frigøres fra slamfasen. ARP processen kan udnyttes til hurtigere omsætning af højtkoncentrerede kvælstof kilder, som rejektvand fra udrådning, hvor man udnytter den høje slamkoncentration i ARP tanken til en meget effektiv nitrifikation/denitrifikation. Det er nu kun den opløste kvælstoffraktion i tilløbsspildevandet, der skal omsættes med passage af hovedstrømmen gennem det aktive slamanlæg. Hvis hovedformålet er en organisk kapacitesforøgelse på renseanlægget vil man, med eksisterende procesvolumen og minimum tre procestanke, kunne forøge anlæggets organiske kapacitet med mere end 50% og samtidigt opretholde den samme hydrauliske kapacitet på efterklaringstankene. ARP processen er udnyttet til forbedret organisk kapacitet på renseanlæg i Danmark og i udlandet på anlæg med kun to procestanke (Medzev, Slovakiet, 2002), anlæg med tre procestanke (Rafey, Dominikanske Republik, 2005) og på renseanlægget Bjergmarken, Roskilde til en udvidelse af anlægskapaciteten med 15% ved benyttelse af en procestank med et volumen på mindre end 9% af det samlede procesvolumen. Hvis formålet er forøget hydraulisk kapacitet på efterklaringstankene, vil man, med eksisterende klaringstanke og procesvolumen, kunne forøge den hydrauliske kapacitet med mere end 80% uden at formindske den organiske kapacitet på renseanlægget. Denne anvendelse af ARP processen er også benyttet på Rafey, Dominikanske Republik, for at undgå udbygning med flere efterklaringstanke, samt på Nykøbing Falster renseanlæg, for at spare udbygning med en ekstra efterklaringstank. Hvis ARP processen kombineres med SSH processen, vil man opnå en betydelig kapacitetsforøgelse i både N- og P-fjernelsen i hovedanlægget, idet kvaliteten af det op-

Avanceret Proces Styring, APS 4 af 7 løste organiske stof, der produceres i hydrolysetanken giver en hurtigere denitrifikationshastighed og en god biologisk fosforfjernelse i det efterfølgende aktive slamanlæg. Dette betyder, at man med fordel kan supplere med en avanceret online styring (AOS) af fosfor- og kvælstoffjernelsen i det aktive slamanlæg, for at opnå den fulde effekt af de beskrevne procesoptimeringer, idet både kvælstof- og fosforfjernelsen konkurrerer om det letomsættelige COD der produceres ved slamhydrolysen, og den biologiske fosforfjernelse kræver, at nitrat-n niveauet i det aktive slamanlægs procestankene ikke bliver for lavt med efterfølgende problemer med fosforstripning fra slammet. AOS Avanceret Online Styring EnviDans koncept for online styring omfatter følgende moduler: Energiminimering ved kvælstofstyring baseret på ammonium kontrol Kemikalieminimering baseret på biologisk fosforfjernelse kontrol Styring af kemisk fosforfjernelse Styring af tilsætning af eksternt kulstof EnviDans AOS system giver en omgående reduktion af energiforbrug, slamproduktion og afløbsafgifter. Systemet er implementeret på mange danske renseanlæg og med en dokumenteret tilbagebetalingstid på mindre end 2 år (Damhusåens renseanlæg, 2004). EnviDans fuldskala referencer for ARP processen MEDZEV renseanlæg, Slovakiet, 9000 PE, 2002 Ekstra organisk kapacitet RAFEY renseanlæg, Dominikanske Republik, 260.000 PE, 2005 Ekstra organisk og hydraulisk kapacitet BJERGMARKEN, DK, Pilotforsøg, 2006 Ekstra organisk kapacitet BJERGMARKEN, DK, 10.000 PE, 2007 Ekstra organisk kapacitet NYKØBING FALSTER, DK, 50.000 PE, 2007 Ekstra hydraulisk kapacitet BUKAREST renseanlæg, Rumænien, 2 mio. PE 2008 Ekstra organisk og hydraulisk kapacitet Anlæggene i Slovakiet og på den Dominikanske Republik er bygget af Per Aarsleff, med EnviDan som procesrådgiver.

Avanceret Proces Styring, APS 5 af 7 Eksempler: 1 ARP processen til forbedret organisk og hydraulisk kapacitet RAFEY renseanlæg, 260.000 PE, Dominikanske Republik, 2005 På dette anlæg anvendes ARP processen på 33% af det samlede procesvolumen. Ved denne udnyttelse sparede man en større udbygning af det aktive slam volumen og en ekstra Ø 45 m efterklaringstank, da tørstofindholdet i hovedanlægget kunne sænkes til 3,9 kg SS/m 3, når tørstofindholdet i ARP tanken er 11 kg SS/m 3. På denne måde opnåede man samtidigt en 33% højere organisk og hydraulisk kapacitet på de eksisterende anlægsdele i.f.t. konventionel drift. De tre efterklaringstanke kan maksimalt klare en tørstofbelastning svarende til en slamkoncentration på 3,9 kg SS/m 3 i det aktive slamanlæg. Anlægget er 75% organisk belastet og afløbsresultater fra anlægget kan ses i tabellen herunder. Afløbsresultater fra Rafey renseanlæg, 2005 SS SS BDO BDO COD COD Total N Total N Total P Total P Month (inlet) (outlet) (inlet) (outlet) (inlet) (outlet) (inlet) (outlet) (inlet) (outlet) (mg/lit) (mg/lit) (mg/lit)(mg/lit))(mg/lit)(mg/lit))(mg/lit))(mg/lit))(mg/lit))(mg/lit)) May 211.1 28.3 90.1 16.5 337.6 43.7 25.7 5.4 6.9 2.9 June 274.3 19.6 75.7 7.5 346.1 16.7 35.3 3.6 10.7 2.7 July 236.1 19.5 91.2 5.1 236.6 9.0 16.7 3.0 5.3 0.9 August 244.9 19.2 38.7 8.7 187.3 18.6 20.2 3.8 4.9 3.1 September 206.1 15.5 53.6 9.1 261.8 26.9 18.5 4.3 7.5 4.2 October 177.1 17.3 58.4 10.7 233.8 21.7 17.4 6.7 6.0 3.7

Avanceret Proces Styring, APS 6 af 7 Eksempler 2 ARP processen til forbedret hydraulisk kapacitet Nykøbing Falster renseanlæg, 50.000 PE, 2007 På dette anlæg anvendes ARP processen på 25% af det samlede procesvolumen, hvor alt returslam tilledes denne tank (12 kg SS/m 3 ). Ved denne udnyttelse sparede man en udbygning med en ekstra Ø 27 m efterklaringstank, da man kan sænke tørstofindholdet i 75% af anlægget til mindre end 2,5 kg SS/m 3, hvorved slamtørstofbelastningen til efterklaring falder med mere end 50% i.f.t. normal driftsform. Anlægget er ca. 60% organisk belastet og ARP processen sættes i drift i sommeren 2007. Returslam Forklaret spildevand ANAEROB BIO-P TANK TANK 1 Slam til Efterklaringstanke TANK 4 5 2 3 ARP Tank Forbedret procesform med ARP og normal BIO-P Ny driftsform på Nykøbing Falster renseanlæg, 2007

Avanceret Proces Styring, APS 7 af 7 Litteratur Ref./1/ Bernard, J.L. et al. Key features of successful BNR operation Wat.Sci.Tech., VOL 53,No.12, pp 1-9 Ref./2/ Vollertsen, J. et al. Hydrolysis and fermentation of activated sludge to enhance biological phosphorus removal Wat.Sci.Tech., VOL 53,No.12, pp 55-64 Ref./3/ Krhutková, O. et al. In situ bioaugmentation of nitrification in the regeneration zone: Practical application and experiences at full-scale plants Wat.Sci.Tech., VOL 53,No.12, pp 33-49