Geofysik og geologisk kortlægning.

Relaterede dokumenter
Geofysik og geologisk kortlægning.

GEOFYSISK KORTLÆGNING I DANMARK NOGLE HOVEDTRÆK, METODER, DATAKVALITET OG DATAMÆNGDER.

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner

GEUS-NOTAT Side 1 af 5

Arbejdsprogram for GeoFysikSamarbejdet, 2010

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

BRUGERGRUPPEN. Tid og Sted: Deltagere: Dagsorden: ad 1. Velkomst: ad 2. Status for udviklingen af Gerda: Odense d. 3.

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

GEOFYSIKSAMARBEJDET Årsprogram for GeoFysikSamarbejdet 2011

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

GERDA, Faglig følgegruppe, møde 28. aug 2008

Referat af møde i Styregruppen for Gerda-systemet.

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Referat af GERDA brugermøde 6/

Indholdsfortegnelse Side

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

Råstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981.

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297

Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde

Hovedtemaerne fra sidste år

REFERAT AF BRUGERMØDE D. 3. NOVEMBER 2008 Tid:

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI

GERDA databasen. Ingelise Møller Balling og Mikael Pedersen. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

Status og perspektivering over 15 års grundvandskortlægning. Tom Hagensen, funktionsleder Naturstyrelsen

ARBEJDSGRUPPEN. Referat af møde i Gerda-arbejdgruppen d. 14. september Tid og sted: Mødet blev afholdt hos Århus Amt, d. 14.

Fremtiden hvordan sikrer man sig en dynamisk plan Henrik Züricho, Sønderborg Kommune Hans Peter Birk Hansen, Odense Kommune

Geofysikken i Naturstyrelsens grundvandskortlægning

REFERAT AF MØDE I FAGLIG FØLGEGRUPPE FOR GERDA

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

Referat af møde i Styregruppen for Gerda-systemet.

Referat af GERDA brugermøde 5/

Dagsorden. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager

Projekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

NOTAT Dato

NYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode

BRUGERGRUPPEN. Tid og Sted: Deltagere: Dagsorden: ad 1. Velkomst: ad 2. Status for udviklingen af Gerda. Odense d. 5.

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

DEN GEOLOGISKE MODEL - STYRENDE FOR GEBYRKORTLÆGNINGEN

GERDA datakvalitet og modelarbejde Tirsdag d. 3/ Ingelise Møller Balling

Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING

Appendiks A - Udstyr og datakvalitet af de indsamlede TEM-, DC- og MEP-data

Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER GEUS

UDPEGNING AF BORELOKALITETER BASERET PÅ INTEGRERET 3D GEOFYSISK-GEOLOGISK TOLKNING

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Sammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi. Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS

GERDA Brugermøde. Mandag d. 3/

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lolland Kommune LOLLAND INTERESSEOMRÅDERNE I-373 OG I-374

1. Status arealer ultimo 2006

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Sorø kommuner EICKSTEDTLUND INTERESSEOMRÅDERNE I-261 OG-276

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

Rammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen

Referat Grundvandsråd Jammerbugt Kommune 24. november 2008 kl Mødelokale 1 Lundbakvej 5, Pandrup

Den nationale grundvandskortlægning GIS i grundvandskortlægningen

Hvem passer på grundvandet i fremtiden?

Råstofscreening. ved Glumsø. på Sjælland REGION SJÆLLAND

Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Vandværkernes fællesmøde Varde Kommune 9. oktober 2012

Undersøgelsesboringer

Elementer i udviklingen af måleinstrumentel, dataprocesserings- og tolknings værktøjer Og fremtiden

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

ad 1. Opfølgning på omlægningen af databasen tidligere i år. Har vi fået det hele med?

Råstofscreening. ved Tyvelse. på Sjælland REGION SJÆLLAND

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

REFERAT AF BRUGERMØDE D. 30 AUGUST 2007 Tid og sted:

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50

Råstofscreening. ved Herringløse. på Sjælland REGION SJÆLLAND

Geologi og grundvand i 3 D

Anvendelse af georadar

Afsluttende kortlægning Brædstrup/Våbensholm Kortlægningsområde. Sammenstilling og vurdering af eksisterende data

Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Efter 1/ vil alle data vedrørende kommunernes forvaltning på grundvandsområdet findes i PC Jupiter XL samt på Danmarks Miljøportal.

Til vandværker, kommuner og repræsentanter for landbrug og skovbrug Se medfølgende liste

Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Dansk Vand Konference

Natur & miljø Mimo - digital feltdokumentation

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN. Vindinge, Roskilde Kommune

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

November Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

REFERAT AF MØDE I FAGLIG FØLGEGRUPPE FOR GERDA Tid:

Anbefalinger til kommunerne om opkrævning og indbetaling af gebyrer i henhold til lov om vandforsyning og lov om miljømål

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.

Dias 1. <Naturstyrelsens logo. Billedet er fra Det Fynske Øhav ved byen Dyreborg på Horneland tæt ved Fåborg. Dias 2

Opstart, udarbejdelse af første plan og iværksættelse af 10 planer

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Transkript:

Geofysik og geologisk kortlægning. Seniorgeofysiker Verner H. Søndergaard og Seniorforsker, Phd, Ingelise Møller Balling GEUS

Disposition Indledning/forhistorie Gebyrkortlægningen Geofysiksamarbejdet Hvor meget geofysik har vi fået? Integreret datahåndteringssystem Erfaringer og konklusioner

Indledning/forhistorie I Danmark blev geofysik blev stort set kun udført af universiteter og forskningsinstitutioner frem til 1970 erne (når der ses bort fra olieefterforskningen) Op gennem 1970 erne og 80 erne iværksattes råstofkortlægning, forureningskortlægning mv. Mange vandværksboringer blev ramt af forurening Fra slutningen af 80 erne og fremefter kom der gang i kortlægningen af grundvandet I 1999 indledtes den gebyrfinansierede kortlægning af grundvandet (gebyrkortlægningen) i områder med særlige drikkevands-interesser (OSD).

Indledning/forhistorie Den gebyrfinansierede kortlægning har bidraget med den største finansiering til grundvandskortlægning, som er set i Danmark ikke mindst til anvendelse af geofysik!. Men et helt afgørende grundlag for at træffe beslutning om at igangsætte den gebyrfinansierede kortlægning i Danmark var udviklingen af nye fladedækkende, geofysiske metoder Esbjerg Vandforsyning og Ribe Amt 1993-94 Svendborg Vandforsyning 1993-94

Indledning/forhistorie I bemærkningerne til gebyrlovforslaget i 1998 henvises til gode erfaringer fra Århus-områdets fladedækkende kortlægning I På Århus det grund følgende Kommunale af en fokuseres række Værker, lovende overvejende Århus resultater Amt på og den tildeles Aarhus gebyr- geofysikken Universitet finansierede derfor udførte en op central gennem kortlægning rolle 90 erne (ca. 2/3 en af intensiv de eksterne kortlægning udgifter omkring i det oprindelige Århus; status regnestykke i 1997. for kortlægningen på kr. 54.000/km 2 ).

Gebyrkortlægningen Områder med Særlige drikkevandsinteresser dækker pt. ca. 40 % (~17.500 km 2 ) af Danmarks areal Den gebyrfinansierede del af kortlægnings indledtes i 1999 ; den forventes afsluttet i 2015 Indtil 2007 varetog amterne kortlægningsopgaven. Herefter forestås selve kortlægningen af de 7 nye miljøcentre, og GEUS varetager en række fælles opgaver

OSD-områder dækker ca. 40% af Danmarks areal Gebyrkortlægningen

Gebyrkortlægningen Kortlægningen finansieres af en afgift (tidligere et gebyr) på nu 20,5 øre/m 3 tilladt indvinding; Kommunerne får 4,9 øre/m 3 til indsatsplanlægningen Udgifter anslås til ialt ca. 1,9 mia kr. (1999 til 2015) for selve kortlægningsdelen; hertil kommer udgifter til indsatsplaner Ca. ¾ af udgifterne dækker ekstern bistand fra rådgivere Den hidtidige geofysiske kortlægning kan opgøres til en værdi af ca. 200 mio. (med udgangspunkt i indholdet i GERDA og gennemsnitlige enhedspriser for de enkelte geofysiske metoder)

Geofysiksamarbejdet Geofysikkens rolle som eneste fladedækkende kortlægningsmetode, der giver stor datatæthed, stiller store krav For at løse denne centrale del af kortlægningsopgaven optimalt etableredes Geofysiksamarbejdet (Gfs) Etableredes i 1999 som et samarbejde mellem de daværende amter og Geologisk Institut på Aarhus Universitet Fra 2007 fortsat med miljøcentrene og GEUS som deltagere efter amternes nedlæggelse Involverede firmaer er fortsat helt centrale medspillere (sikring af data, tekniske standarder, arb.grupper mv.)

Geofysiksamarbejdet De vigtigste formål med Geofysiksamarbejdet var at: Sikre metode- og instrumentudvikling af hensyn til kvalitet og effektivitet i kortlægningen Sikre ensartet og højt fagligt grundlag for at udføre, tolke og anvende de geofysiske målinger Sikre videndeling samt videreuddannelse for alle, både hos rådgivere og miljøcentre/amter Sikre central og veldokumenteret arkivering af data for fremtidig anvendelse

Hvor meget geofysik har vi så fået? TEM data Data indsamlet ved hjælp af jordbaseret metode siden 1993 (ca. 75.000) Data indsamlet ved hjælp af SkyTEMmetoden siden 2003 (ca. 132.000) TEM data dækker ca. 10,500 km 2 Kortet viser allt indsamlet frem til juli 2008

Kortlægning af grundvandet (gebyr/afgift) PACES data Data indsamles med mobilt system angivet i nettokm. Ca. 8000 km PACES data indsamlet Ca. 1200 km PACEP data indsamlet Areal i alt: Ca. 3000 km 2

Hvor meget geofysik har vi fået? MEP data Data er typisk indsamlet med 5 m elektrodeafstand Ca. 4000 km MEP-data er indsamlet

Hvor meget geofysik har vi fået? Seismiske data Data opsamlet med systemer med høj opløselighed 1300 km seismik indsamlet

Hvor meget geofysik har vi fået? Alle data: TEM PACES MEP Seismik (se tabel i det skriftlige materiale for detaljer)

Hvor meget geofysik har vi fået? Alle data: TEM PACES MEP Seismik

Integreret system til håndtering af data

Integreret system til håndtering af data GERDA-databasen Dansk national database til geofysiske data fra kortlægning af de øverste ca. 500 m under terræn Databasen blev færdigudviklet og sat i drift i perioden 1998 2000 (prototype udviklet 1995 1997) Databasen under stadig udvikling Databasen drives af GEUS GERDA har en web-side: http://gerda.geus.dk til upload af data, søgning og download af data og information og dokumentation Der er fri adgang til data

Integreret system til håndtering af data Jupiter-databasen I 1926 blev der oprettet et arkiv for vandværksrelaterede boringer på det daværende DGU (nu GEUS). Nu omfatter arkivet flere typer boringer. Boringerne registreres nu i den nationale boringsdatabase, Jupiter, på GEUS Jupiter indeholder informationer om mere end 300.000 boringer Jupiter har en web-side: http://www.geus.dk/jupiter til søgning og download af data Fri adgang til data

Integreret system til håndtering af data Aarhus Workbench Program-pakke til: Data-processering og inversion af primært DC- og EM-data Upload af data og tolkning til GERDA Visualisering af data og modeller - I temaer på kort - I temaer på profiler Kontrol af datakvalitet Avancerede dataanalyser Beregning og viderefortolkning baseret på forskellige informations-kilder (SSV/geofysik og boringer)

Integreret system til håndtering af data Aarhus Workbench Program-pakke til: Data-processering og inversion af primært DC- og EM-data upload af data og tolkning til GERDA Visualisering af data og modeller - I temaer på kort - I temaer på profiler Kontrol af datakvalitet Avancerede dataanalyser beregning og viderefortolkning baseret på forskellige informations-kilder (SSV/geofysik og boringer)

Integreret system til håndtering af data Geoscene3D (I-GIS) Program til 3D visualisering og tolkning af data, modeller og boringsinformationer Videreudvikles til anvendelse i forbindelse med opbygning af geologiske modeller

Integreret system til håndtering af data Mange mindre kortlægninger udført af forskellige firmaer, med forskelligt udstyr, til forskellige tider, tolket af andre forskellige firmaer, og lagt i en fælles national geofysik-database kan trækkes ud og sammenstilles uden diskordanser fordi: Geofysiske undersøgelser har kunnet gennemføres baseret på vedtagne standarder og efter fælles retningslinier. Data er tolket på baggrund af den mest moderne og fagligt set mest udviklede platform baseret på vejledninger og beskrivelser udarbejdet i fælles regi (Geofysiksamarbejdet). Alle data og tolkninger er efterfølgende arkiveret efter fælles retningslinier i en national database GERDA med meget stor detaljeringsgrad, hvorfra man frit kan udtrække og sammenstille data fra flere kortlægningsområder.

Integreret system til håndtering af data TEM-kort over koten for nederste, gode elektriske leder. Bemærk det udstrakte netværk af begravede dale! TEM-kort Kort, der viser over viser koten at hvor for der nederste, mange er gode benyttet enkeltkortlægninger elektriske 5 forskellige leder der typer med indgår TEMmålemetoder (94!) Kortareal: i området! ca. 3.500 km 83.000 målepunkter! 2

Erfaringer fra kortlægningen Hvis man kun kortlægger små arealer forbliver mange vigtige storskala-strukturer usynlige!!! Signatur Vandværksboringer Hadsten-indsatsomraaderne Hadsten Hinnerup Små TEMkortlægningsarealer på 2-5 km 2 (kgl) Legend kgl15_3nov05 <VALUE> 80.1-100 60.1-80 40.1-60 30.1-40 20.1-30 10.1-20 0-10 -9.99-0 -19.99 - -10-39.99 - -20-59.99 - -40-79.99 - -60-119.99 - -80-159.99 - -120-433. - -160 Hammel

Erfaringer og konklusioner Vigtige resultater: Et fagligt geofysisk niveau af høj international klasse Nyudviklet geofysisk udstyr og tolkningssoftware En geofysisk kortlægning af store dele af Danmark En geologisk kortlægning baseret på god datatæthed Viden der er central i den aktuelle kortlægning, men som er af mindst lige så stor værdi for fremtidige formål, idet data er sikkert arkiveret og frit tilgængelige

Erfaringer og konklusioner De gode resultater på geofysikområdet er opnået på grund af: Nyudvikling af teori, instrumenter, og software Fælles standarder og vejledninger En fælles national GERDA-database Et integreret datahåndteringssystem (WB mv.) Videreuddannelse hele vejen rundt Erfaringsudveksling Samarbejde mellem alle involverede parter

Tak for opmærksomheden.