F i o I s t r æ d e P o s t b o k s T e l e f o n m T e l e fa x ~ beskæftigelse m.v.

Relaterede dokumenter
Europaudvalget beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0279 Bilag 8 Offentligt

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011.

Europaudvalget EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt

Teknisk gennemgang 18. maj 2010

Europaudvalget 2011 Rådsmøde RIA Bilag 4 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 191 Offentligt

Retsudvalget L 23 endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt

SAMLENOTAT Rådsmøde (EPSCO) den december 2007

2011/1 LSF 53 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar Fremsat den 14. december 2011 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag.

Europaudvalget EUU alm. del Bilag 587 Offentligt

Forslag. Lovforslag nr. L 180 Folketinget Fremsat den 24. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) til

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

UDKAST. 1. I 8 ændres» «til:» «. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Politi- og Strafferetsafdelingen

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 53 Offentligt

Retsudvalget, Retsudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 4, L 69 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1240 Offentligt

Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K

Tilgængelig på: /udgivelser/status/ /databeskyttelse_delrapport_2016.pdf.

Beretning. GDA-mærkning

1. I 8 ændres til: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Logningsbekendtgørelsen. Teknisk gennemgang af. Folketingets Retsudvalg, den 21. november Justitsministeriet

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Om reklame for sund mad på spisesteder

Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Vedr. Høringssvar

Meddelelsen indeholder ikke umiddelbart forslag, der påvirker dansk ret.

Forslag. Lovforslag nr. L 193 Folketinget Fremsat den 29. april 2015 af justitsministeren (Mette Frederiksen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 191 Folketinget Fremsat den 26. april 2017 af justitsministeren Søren Pape Poulsen. til

Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt

Dansk Erhvervs svar på høring over forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareinformation til forbrugerne

Europaudvalget EUU alm. del E 28 Offentligt

1. I 8 ændres» «til:» «. Loven træder i kraft den 1. juli 2019.

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi

Høringssvar til "Udkast til redegørelse om indhentning af elektroniske helbredsoplysninger i forbindelse med patientbehandling"

Faktaark - 3. Privatlivets fred

Forslag. Lovforslag nr. L 227 Folketinget Fremsat den 24. april 2019 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen) til

Retsudvalget L 211 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 128 Offentligt

2012/1 LSF 142 (Gældende) Udskriftsdato: 25. december Fremsat den 6. februar 2013 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag.

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret es til

Europaudvalget 2011 Rådsmøde landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 16 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K, L og M stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 26 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Muligheder og risici ved eprivacy

Om reklame for sund mad på spisesteder

1. I 8 ændres» «til:» «. Loven træder i kraft den 1. juli 2018.

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Resultatet af Europa-Parlamentets førstebehandling af forslaget om TV uden grænser

Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger

Retsudvalget, Retsudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 96, L 69 endeligt svar på spørgsmål 96 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 58 Offentligt

EUROPA-PARLAMENTET. Retsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

Høring over lov om ændring af udlændingeloven (Opholdskort med biometriske kendetegn samt præcisering af gennemførelse af opholdsdirektivet m.v.

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 371 Offentligt

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion

Familie- og forbrugerministerens oplæg vedr. en ny ernæringsmærkning i Danmark

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 22. maj 2007 Folketingets repræsentant ved EU

Ernæringsmærkning og sundere kostvaner

UDKAST. 1. I 8 ændres» «til:» «. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Politi- og Strafferetsafdelingen

Forslag. Lovforslag nr. L 218 Folketinget Fremsat den 11. april 2018 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen) til

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 20 Offentligt

Europaudvalget RIA Bilag 6 Offentligt

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 30. maj 2008 (04.06) (OR. en) 9437/08 MI 148 ECO 59 SAN 82

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K

Astrid Bork Andersen. Anprisningsreglerne - netop nu. 29. nov. 10. Anprisningsreglerne. Status for processen - netop nu

Retsudvalget, Retsudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 16, L 69 endeligt svar på spørgsmål 16 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 232 Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer /MAOLA

1. I 8 ændres» «til:» «. Loven træder i kraft den 1. juli Politi- og Strafferetsafdelingen

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

Forslag. Lovforslag nr. L 183 Folketinget Fremsat den 27. april 2016 af justitsministeren (Søren Pind) til. (Ændring af revisionsbestemmelse)

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0368 Offentligt

UDKAST. Kapitel 1. Definitioner

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 488 Offentligt

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 16 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 422 Offentligt

Forslagene forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 15. oktober 2012.

Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning for sundhedsvæsenet

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Lovkvalitetskontoret

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Europaudvalget 2011 Rådsmøde RIA Bilag 3 Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att.: med kopi til

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd:

Transkript:

Europaudvalget 2005 2663 - beskæftigelse m.v. Bilag 5 Offentligt F i o I s t r æ d e 1 7 9 P o s t b o k s 2 1 8 8 T e l e f o n 7 7 4 1 7 7 4 1 m T e l e fa x 7 7 2663 ~ beskæftigelse m.v. - Bilag 5 Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg 1240 København K Dok.33632 25. maj 2005 Møde i Europaudvalget 27. maj 2005 Hermed Forbrugerrådets kommentarer til udvalgte punkter på Europaudvalgets dagsorden den 27. maj 2005 kl. I I. Rådsmøde nr. 2663 (beskæfti2else, socialpolitik, sundhed otz forbruizerbeskvttelse) den 2.-3. iuni 2005 Pkt. 9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om lægemidler til pædiatrisk brug og om ændring afforordning (EØF)] 768192, direktiv 20011831EF ogforordning (EF) nr. 726104. Politisk drøftelse. KOM (2004) 0599. Regeringen opfordres til at støtte forslaget, da der mangler viden om lægemidlers virkninger på børn. Der bør etableres en pædiatrisk ekspertkornité inden for EMEA, som skal vurdere og godkende forskning. Alle forskningsresultater bør offentliggøres, og der bør sikres koordinering af undersøgelser. J. Se uddybning i vedlagte høringssvar af 15. november 2004. PÅ-t. 12. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om etablering af et handlingsprogramfor sundhed ogforbrugerbeskyttelse (200 7-2013). Politisk drøftelse (åben debat). KOM(2005) 0115. Målsætningen om at beskytte borgerne imod risici og trusler bør udvides til at omfatte områder, hvor den enkelte har valgmuligheder, men alligevel udsættes for risici.

Regeringen opfordres til at støtte målet om at sikre synergier mellem de nationale sundhedssysterner og derved opnå større effektivitet og bedre ydelser. Der bør sikres flere ressourcer til forbrugerrepræsentation i standardiseringsarbejde. Pkt. 13. Udkast til rådskonklusioner omfedme, ernæring ogftsisk aktivitet Vedtagelse og drø else..ft Regeringen opfordres til at støtte forslaget med følgende tilføjelser: Kommissionen skal opfordres til at arbejde for en bedre erriæringsmærkning, herunder indførsel af obligatoriske næringsdeklarationer og indførsel af et europæisk, obligatorisk trafiklysernæringsmærke, der skal være en samlet grafisk fortolkning af næringsdeklarationen og indføres sammen med det kommende forslag om næringsdeklarationer. Kommissionen skal opfordres til at indføre et europæisk forbud mod al markedsføring af usunde fødevarer over for børn. Kommissionen skal opfordres til at lade EFSA udarbejde ernæringsprofiler, dvs. kriterier for fødevarer, der kan karakteriseres som "sunde" eller "usunde". Disse kriterier skal kunne benyttes til al relevant lovgivning, fx vedr. trafiklysmærke, anprisninger og markedsføring. Hvad angår et ernæringsmærke og forbud mod markedsføring henviser Forbrugerrådet til kravene i J. vedlagte bilag, som omhandler disse emner både på nationalt og på europæisk niveau. 2005 Rådsmøde nr. 2664 (retflac op- indre anfluender) den 2.-3. iun! Pkt. 2. Rammeafgørelse om logning afdata om teletrafik. Politisk enighed Forbrugerrådet har ingen indvendinger imod, at der på EU-plan indføres en rammeafgørelse om logning af data, idet indholdet ikke afviger væsentligt fra de nationale rammer, som Danmark allerede har vedtaget Gf. lovbekg. 661 af I 0. juli 2003 om konkurrencen og forbrugerforhold på telernarkedet som ændret ved lov nr. 225 af 3 I. marts 2004) Forbrugerrådet støtter, at hver medlerrisstat selv fastsætter reglernes nærmere indhold og i den forbindelse er underlagt direktiv 95/46/EF om persondatabeskyttelse Forbrugerrådet gør i den forbindelse opmærksom. på, at det ikke er tilstrækkeligt, at det nærmere

indhold af de allerede eksisterende danske regler samt de eventuelle Ændringer, denne rammeafgørelse medfører, fastsættes administrativt. J. Se uddybning i vedlagte høringssvar af 6. februar 2002. Med venlig hilsen Villy Dyhr for Politisk Afdeling Rasmus Kjeldahl Direktør Chef F i o l s t r æ d e1 7øP o s t b o k s 2 1 8 8ED K - i 0 I 7K ø b e n h a v nk T e i e f o n : 7 7 4 1 7 7 4 1 0 T e l e f a x7 7 4 1 7 7 4 2 9 E m a i lf b r @ f b RADET Indenrigs- og Sundhedsministeriet Udgiver af Slotsholmsgade 10-12 Tzok+lest 1216 København K Margrethe Nielsen Att. Paul Schilder Dok. 29096/ph E-mail: jw@im.dk 15. november 2004 Lægemidler til pædiatrisk brug Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med brev af 2. november 2004 sendt Europa-Parlarnentets og Rådets forslag til forordning om lægernidler til pædiatrisk brug og om ændring af visse forordninger og direktiver i høring. Det er på den ene side Forbrugerrådets opfattelse, at der knytter sig mange etiske problemstillinger til at foretage forsøg på børn, også når det gælder lægemidler. På den anden side opfatter Forbrugerrådet den nuværende situation som uacceptabel, fordi børn behandles med lægemidler, som kun er afprøvet på voksne, og der mangler viden om lægernidlers gavnlige og skadelige virkninger på børn. Der er efter Forbrugerrådets opfattelse behov for at rette op på denne situation,

således at børn på lige fod med voksne kan sikres adgang til virksomme lægemidler af høj kvalitet. Forbrugerrådet kan på den baggrund støtte det foreliggende forslag og de overordnede intentioner i forslaget. Forbrugerrådet ser det hensigtsmæssigt at etablere en pædiatrisk ekspertkomité inden for EMEA, som skal vurdere og godkende producenternes forskning, når det gælder lægemidler til børn. Forbrugerrådet har bernærket, at ekspertkornitéen skal vurdere og godkende lægerniddelproducentemes testplaner, og at det skal foregå med hensyntagen til, at der kun må foretages test på børn, hvis der er mulige terapeutiske fordele for børn forbundet med det pågældende lægemiddel, at det skal undgås, at der foretages overlappende test, eller at test gentages, og at test på børn ikke må forsinke markedsføringstilladelse til medicin til voksne. Forbrugerrådet lægger endvidere meget stor vægt på, at forskningsresultater, uanset om de er positive eller negative, skal offentliggøres, og at lægerniddelproducenterne skal forpligtes til dette. Det er endvidere væsentligt, at disse oplysninger fremgår af produktinformationen. Det er også positivt, at der i forslaget lægges op til at indarbejde infonnation om alle igangværende og afsluttede pædiatriske undersøgelser i EudraCT. Forbrugerrådet finder det meget væsentligt, at producenten skal frernlægge en plan for lægerniddelovervågningen efter markedsføringstilladelsen, samt at der er mulighed for at stille skærpede krav til denne lægerniddelovervågning. Endelig vil Forbrugerrådet støtte etableringen af et pædiatrisk undersøgelsesprograrn, MICE. Med venlig hilsen Villy Dyhr Nielsen Chef for Politisk Afdeling Sundhedspolitisk medarbejder Margrethe 0 F i o l s t r æ d e 1 7SP o s t b o k s 2 1 8 80D K - 1 0 1 7K ø b e n h a v n K T e l e f o n7 7 4 1 7 7 4 1 0 T e l e f a x7 7 4 1 7 7 4 2 0 E m a i l : f b r @ f b r. d k RADET Henrik Bruun Johannessen Udgiver af

Forbrugerstyrelsen T@nk+Test E-mail: hbj@fs.dk Margrethe Nielsen Dok. 33438/ph I I. maj 2005 Forbrugerrådet skal hermed kommentere Kommissionens forslag "Healthier, safer, more confiderit citizens: a Health and Consurner protection Strategy (COM (2005) 115 final), som er sendt i høring i EU-specialudvalget for forbrugerbeskyttelse. Ud fra et forbrugerperspektiv er det positivt med et handlingsprogram for sundhed og forbrugerbeskyttelse. Der opstilles i programmet tre fælles målsætninger for både sundhed og forbrugerbeskyttelse. Den første af disse målsætninger drejer sig om at beskytte borgerne imod risici og trusler, som ligger uden for den enkeltes kontrol. Efter Forbrugerrådets opfattelse er det ikke tilstrækkeligt at lade programmet omfatte risici og trusler uden for den enkeltes kontrol. Programmet er også nødt til at forholde sig til områder, hvor den enkelte faktisk har en valgmulighed, men alligevel udsætter sig for risici. Det gælder feks. på tobaksområdet. Det er et tilbagevendende problem, at produkter på niarkedet viser sig efter langs tids anvendelse at være forbundet med risici. I de tilfælde er det af væsentlig betydning, at der træder en forbrugerbeskyttelse i kraft i form af lydhørhed, registrering af ulykker, skader m.v., og at det ikke blot overlades til den enkeltes valgmuligheder at undgå risici og trusler. Forbrugerrådet opfatter det som meget positivt, at programmet ud over de indledende og meget overordnede afsnit faktisk også bidrager med meget konkrete handlinger og værktøjer til implementering af programmet. Ud fra et forbrugerperspektiv er det umiddelbart meget positivt at koble handlingsprograninier sammen på henholdsvis sundhedsområdet og forbrugerbeskyttelse. Dels bidrager det til at se sundhedsområdet mere bredt, end det traditionelt er tilfældet, og dels er det hensigtsmæssigt at lade politik på de to områder ses i en sammenhæng.

Forbrugerrådet hæfter sig især ved målet om at sikre synergier mellem de nationale sundhedssystemer og derved opnå større effektivitet og bedre ydelser. Efter Forbrugerrådets opfattelse kan dette mål komme patienter og forbrugere til gode, fordi vi i de europæiske lande har mange af de samme sundhedsmæssige problemer. Forbrugerrådet er af den opfattelse, at samarbejde mellem de nationale sundhedssysterner kan medføre fordele for patienter og forbrugere. Endelig vil Forbrugerrådet gøre opmærksom på behovet for at sikre forbrugerrepræsentation i standardiseringsarbejde. Det er et område, som har behov for et løft og for flere ressourcer med henblik på at sikre forbrugerperspektivet ved udarbejdelse af standarder og en udfordring af producentperspektivet. Forbrugerrådet forventer senere at få forslaget til høring. Med venlig hilsen Villy Dyhr Margrethe Nielsen Chef for Politisk Afdeling Sundhedspolitisk medarbejder Forbrugerrådet kræver, at familie- og forbrugerministeren snarest muligt indfører et trafiklysernæringsmærke på alle fødevarer Trafiklysernæringsmærket skal være en samlet, grafisk fortolkning af næringsdeklarationen og samtidig være et redskab, der kan: * fungere som en neutral og troværdig modvægt til industriens markedsføring * hjælpe forbrugeren til nemt og hurtigt at kunne træffe et sundt valg i indkøbssituationen Forbrugerrådet har følgende krav til mærket: De usunde produkter skal også mærkes, da der er et stort problem med, at industrien markedsfører og mærker varer med højt indhold af sukker og/eller fedt, så de ser sundere ud, end de reelt er Mærket skal baseres på 3 kategorier (trafiklys): rød, gul, grøn svarende til Spis lidt, moderat, meget ("usund", "midt imellem", "sund") Mærket skal på alle varer Mærket skalplaceres tydeligtpåforsiden og ikke gemmes, som det ofte ses med næringsdeklarationeme Kriterierne for inddeling affødevarer skal baseres på indholdet affedt, mættetjedt, suk-

ker (alle sukkerarter (mono- og disaccharider» samt kosfflbre Der skal kun være ét mærke pr. produkt. Hvis der fx optræder et grønt mærke for fedt og et rødt for sukker, vil det forvirre forbrugeren, da det ikke fremgår, hvordan det skal vægtes. Grænsernefor indholdet affedt, mættetfedt, sukker og kostfibre skal til dels baseres på de grænseværdier, EUforeslår iforbindelse medforordningen om anprisninger (som diskuteres og forventes vedtaget i løbet af 2005). Grænserne er ens for alle faste fødevarer og ens for alle drikkevarer. Anvendelse af EU-grænseværdier forbedrer mulighederne for at lave en EU-mærkningsordning, og på længere sigt vil det være en fordel, at der kan skabes enighed om ernæringsprofiler for fødevarer på EU-plan, der både kan benyttes ved lovgivning omkring ernæringsmærker, anprisninger, markedsføring, næringsdeklarationer OSV. Udformningen af mærket skal være en rød, gul eller grøn Smiley * ururugerraueln KUDKrete furslag til cil 11JUUC1. * Fødevarer opdeles grundlæggende i faste og flydende (drikkevarer) med forskellige indholdsgrænser. Se skema nedenfor for indholdsgrænser. Grænsen mellem grøn og gul svarer til EU-Kommissionens forslag til grænser for, hvornår visse ernæringsanprisninger må anvendes. Grænsen mellem gul og rød svarer til et af Fødevarestyrelsens forslag til grænseværdier i "Rapport om ny ernæringsmærkning, februar 2005". Det er den dårligste "karakter", der afgør den samlede vurdering, dvs. den bliver rød, hvis vurderingen er rød for blot et af næringsstoffeme, selvom alle andre er grønne Indholdet af kostfibre benyttes kun for brød og cerealier (kom, gryn, morgenmadsprodukter mv.) Undtagelser: Følgende fødevarer får altid det grønne mærke: Uforarbe.det (frisk) frugt og grønt (må godt være fx snittet salat, men ikke tørret frugt eller syltet/rnarineret frugt eller grønt) Fisk uden tilsat fedtstof. Hvis fisk tilsættes fedtstof (fx makrel i tomat, tun i olie), er det kun det tilsatte fedt, der vurderes Næringsstof Grøn Gul Rød Fedt Faste fødevarer < 3 g/100 g > 3 g/100 g og< 15g1100g > 15 g/100 g Drikkevarer < 1,5 g/l 00 ml > 1,5g/I 00 mi og < 7,5g/I 00 ml > 7,5 g/100 mi Mættet Faste fødevarer < 1,5 g/100 g > 1,5g/I 00 g og< 5g/l 00 g > 5 g/100 g

fedt Drikkevarer < 0,75 g/100 mi > 0,75g/100 mi og<2,5g/100 mi > 2,5 g/100 ml Sukker Faste fødevarer < 5 g/100 g > 5g/100 g og < log/100 g > 10 g/100 g Drikkevarer* _< 2,5 g/] 00 ml > 2,5g/I 00 nil og < 5g/I 00 mi > 5 g/100 mi Kostrib- Faste fødevarer > 6 g/100 g > 3g/l 00 g og < 6g/l 00 g < 3 g/100 g re** Drikkevarer Sukker indgår ikke i vurderingen af mælk og kærnernælk, der ikke er tilsat næringsstoffer (fx tilsat sukker), aroma mv. ** Kostfibre indgår kun i vurderingen af brød og cerealier Forbrugerrådets supplerende krav: Danmark skal stemme imod, at EU's forordning om erriærings- og sundhedsanprisninger, som forventes vedtaget i løbet af 2005, kommer til at blokere for trafiklysinærker, både nationale og et kommende europæisk Danmark skal arbejde for, at der indføres et obligatorisk trafiklysmærke på EU-plan i forbindelse med den kommende forordning om næringsdeklarationer (forslag fra EU- Kommissionen forventes i 2006) Et ernæringsmærke skal ikke være en erstatning for obligatoriske, letlæselige og standardiserede næringsdeklarationer, men et supplement Et ernæringsmærke skal ikke være en erstatning for formidling af generelle kost- og motionsråd. LA IIJY L IIU@Ir,@ S-Kal 111a1KW-waIC-3 u v @,1 I01 I0IDiug@,Ink,. ID-11u11u11A 11.;1I lui III 1u1111g a.l, al U@_,1 @.-I tale om en simplificering af spørgsmålet om ernæringsrigtig, kost Ovenstående model er et forslag. De bagvedliggende kriterier for ordningen, herunder undtagelser, kan ændres, hvis en bred kreds af ernæringseksperter finder frem til en mere brugbar model. Et forbud kan ikke stå alene Et trafiklysmærke på alle fødevarer kan ikke stå alene, hvis fedmekurven skal knækkes. Det er afgørende, at alle aktører erkender, at det er et samfundsproblem og tager deres del af ansvaret. Der er brug for en bred vifte af tiltag for at afhjælpe problemerne med den stigende forekomst af fedme. Til sammenligning kan nævnes tobak, hvor regulering af markedsføringen, informationskampagner, undervisning, rygeforbud et stigende antal steder, hjælp til rygestop, skatter, advarsler på pakkerne mv. tilsammen har medført en ændret attitude i befolkningen over for rygning samt et stort fald i antallet af rygere. Forbrugerrådet arbejder bl.a. for:

* et forbud mod markedsføring af usunde fødevarer over for børn * obligatoriske, letlæselige og standardiserede næringsdeklarationer * øget tilgængelighed af ernæringsrigtige fødevarer med et højt naturligt næringsstofindhold og med høj spisekvalitet, herunder også et bredt udbud af ernæringsrigtig fastfood og convenienceprodukter samt et sundere fødevaresortiment i restauranter, cafeterier, kiosker samt i den offentlige kostforplejnin- * at ernæringsrelateret produktinformation via markedsføring, mærkning, oplysninger på internettet mv. er korrekt, lødig, veldokumenteret samt i overensstemmelse med fødevarernes reelle næringsværdi og den officielle ernæringspolitik * at det bliver nemt og overskueligt for forbrugerne altid at kunne træffe et sundt valg gennem udbredelse af information om fødevarernes sammensætning og indhold * at der tages offentlige og private tiltag, som fremmer indtaget af sunde fødevarer * at metoder til fremme af ernæringsrigtige kostvaner undersøges, og at de, der virker, anvendes * at information om sunde kostvaner, hensigtsmæssig tilberedning og opbevaring formidles effektivt til befolkningen, herunder til specifikke grupper * at der undervises i grundskolen om fødevarers sammensætning, sundhed, sikkerhed og kvalitet Se også w~fbr.dk/smiley Der er ingen grunde til at lade være: Forbrugerrådet kræver et dansk forbud nu mod markedsføring af usunde fødevarer over for børn under 16 år Følgende typer markedsføring skal omfattes af forbudet: 6 Alle deciderede reklamer for usunde fødevarer, hvor enten produktet eller selve markedsføringen direkte henvender sig til børn under 16 år -6 Al børnernålrettet omtale af eller brug af figurer, symboler mv. for usunde fødevarer - f.eks. på internettet eller i informationsmateriale - medmindre det har karakter af sober ernæringsoplysning. Dette betyder fx, at Kinderæg eller Frostiestigeren ikke må optræde i børnespil på nettet, eller at melodier/jingler/lyde, der forbindes med usunde produkter, ikke må bruges til mobilringetoner Al markedsføring af usunde fødevarer i medier for børn, omkring børneprogrammer eller andre steder, som primært ses af børn Følgende vil ikkevære omfattet af forbudet: Virksomheder kan arrangere skoleturneringer mv., hvis navne, logoer, figurer mv. for usunde produkter ikke anvendes

Virksomheder kan udarbejde skolernateriale om kost og ernæring mv., hvis det lever op til kriterierne om sober ernæringsinformation. Ved "usunde fødevarer" forstås fødevarer, der blandt andet er rige på sukker, salt og fedt, og som derfor ikke lever op til en række kriterier, som fastsættes af Fødevarestyrelsen. Myndighederne skal desuden definere en klar grænse mellem markedsføring og sober ernæringsoplysning, herunder også information på internettet, så de usunde produkter aldrig kommer til at optræde i en kontekst, der fremstiller dem mere sunde, end de reelt er. Ligeledes skal det defineres, i hvilket omfang markedsføring over for børn via markedsføring målrettet familier kan reguleres. I Sverige og Norge er der et forbud mod tv-reklamer, der henvender sig til børn under 12 år. EU's kommissær for fødevarer og forbrug Markos Kyprianou vil bede industrien om at stoppe markedsføringen over for børn frivilligt senest i starten af 2006. Hvis de ikke lever op til det, vil EU lovgive på området. Forbrugerrådet mener, at Danmark skal arbejde aktivt for europæisk lovgivning, men at vi ikke skal nøjes med at vente på EU. Danmark skal allerede nu ved et dansk forbud signalere, at vi mener det. Forbrugerrådet opfordrer til, at der snarest muligt efter valget frerrisættes et lovforslag om et Et forbud kan ikke stå alene Et forbud mod markedsføring af usunde produkter kan ikke stå alene, hvis fedmekurven skal kriækkes. Det er afgørende, at alle aktører erkender, at det er et samfundsproblem og tager deres del af ansvaret. Der er brug for en bred vifte af tiltag for at afhjælpe problemerne med den stigende forekomst af fedme. Til sammenligning kan nævnes tobak, hvor regulering af markedsføringen, informationskampagner, undervisning, rygeforbud et stigende antal steder, hjælp til rygestop, skatter, advarsler på pakkerne mv. tilsammen har medført en ændret attitude i befolkningen over for rygning samt et stort fald i antallet af rygere. Forbrugerrådet arbejder generelt for: * øget tilgængelighed af ernæringsrigtige fødevarer med et højt naturligt næringsstofindhold og med høj spisekvalitet, herunder også et bredt udbud af erriæringsrigtig fastfood og convenienceprodukter samt et sundere fødevaresortiment i restauranter, cafeterier, kiosker samt i den offentlige

kostforplejning * at ernæringsrelateret produktinfori-nation via markedsføring, mærkning, oplysninger på internettet mv. er korrekt, lødig, veldokurnenteret samt i overensstemmelse med fødevarernes reelle næringsværdi og den officielle ernæringspolitik * at det bliver nemt og overskueligt for forbrugerne altid at kunne træffe et sundt vale, gennem udbredelse af information om fødevarernes sammensætning og indhold * at der tages offentlige og private tiltag, som fremmer indtaget af sunde fødevarer Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Anette Høyrup Dok. FBR Lib: 1 144. 1 /- 6. februar 2002 Forbrugerrådets bemærkninger til regeringens terrorpakke Der henvises til Lovforslag L 35 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige mv. (Gennemførelse af FNkonventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v.). Forbrugerrådet hilser regeringens intentioner om terrorbekæmpelse velkommen. Det er naturligt, at der fra lovgivers side reageres på verdenssituationen efter ulykken den I I. september 2001. De nye regler må dog ikke vedtages i en sådan hast, at man ikke når at tage den nødvendige og dybdegående diskussion af, hvilke konsekvenser reglerne har for danske borgeres retssikkerhed i et demokratisk samfund. Forbrugerrådet ønsker med denne henvendelse at fremkomme med bernærkninger til lovforslagets 2 om indgreb i meddelelseshemmeligheden jf. forslagets 786, der udvider registreringen af borgernes elektroniske kommunikation: "Det påhviler udbydere af telenet eller teletjenester at foretage registrering og opbevaring i I år af teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold. Justitsministeren

fastsætter efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling nærinere regler om denne registrering og opbevaring". Øget registr@r@ Forbrugerrådet er skeptisk overfor den udvikling samfundet tager i retning af øget elektronisk registrering af persondata på bekostning af privatlivets fred. Forbrugerrådet går ind i denne diskussion fordi, de nye muligheder for registrering oftest tilvejebringes via den omfattende brug af elektroniske produkter og services - i forin af pc'ere og mobiltelefoner - som er populære Iblandt forbrugerne. For mindre end et år siden vedtog Folketinget loven om udvidet teleoplysning, som giver teleudbydere og politiet mulighed for at kortlægge borgeres geografiske færden, når de anvender deres mobiltelefon i nærheden af gerningsstedet til en forbrydelse. Den udbredte brug af internet og mobiltelefoner betyder endvidere, at der registreres et stigende antal oplysninger om den enkelte person. Senest er der fremsat et lovforslag om øget karneraovervågning i banker; et forslag, som fejer sig til rækken af love, der tillader videoovervågning. Nærværende lovforslag er ikke blot et skridt på vejen mod øget registrering, men åbner tilmed op for oprettelse af databaser med personoplysninger, hvilket Forbrugerrådet finder særligt problematisk. Den samlede effekt kendes ikke Den enkelte lov kan isoleret set være velbegrundet, idet den forfølger et fornuftigt fonnål som bekæmpelse af alvorlig kriminalitet. Problemet, som Forbrugerrådet ser det, er, at den samlede effekt af de forskellige love ikke tages i betragtning, og at der ikke er overblik over hvor langt lovgiver ønsker at gå i retning af øget registrering. Samtidigt er det vigtigt at gøre opmærksom på, at oprettelse af databaser indebærer, at borgerne mister kontrollen over deres egne persondata, idet disse oplagres hos virksomheder. Selve opbevaringen af data, som lovforslaget lægger op til, højner risikoen for misbrug, hvilket øger utrygheden for borgerne. Usikkerhed bremser udviklingen Det er uheldigt, hvis en generel usikkerhed blandt borgerne med hensyn til misbrug af personoplysninger bremser afgivelse af oplysninger og dermed IT-udviklingen, hvilket også er til erhvervslivets ugunst. Forbrugerrådet finder, at der er behov for en grundlæggende diskussion af sikkerheden omkring databaserne og selve ejerskabet til de pågældende oplysninger. Hvis bor-

gerne sikres ejerskab til egne persondata samt en form for anonymitet, vil incitamentet til afgi~ velse af personoplysninger blive større, samtidig med at incitamentet til misbrug mindskes. En så direkte adgang til registrering og opbevaring af data, som L 35 lægger op til, vil generere en enorm mængde information, idet et stort antal borgere kommunikerer elektronisk i dag. Lagring af 1P-adresser, som identificerer brugeren, og e-rnail data, der viser hvem den enkelte har sendt til og modtaget e-mails fra, kan samlet give en detaljeret kortlægning af den enkelte borgers adfærd. Oplysningerne skaber præcise personprofiler, og bliver dermed af yderst følsom karakter. Den omfattende registrering af persondata skaber efter Forbrugerrådets opfattelse stor utryghed i samfundet, dels pga. usikkerheden omkring risikoen for misbrug, dels fordi den øgede registrering får karakter af overvågning, da dataene opsamles uanset efterforskningsmæssig relevans. Registreringen er særlig betænkelig, idet den rammer lovlydige, borgeres fri udveksling af informationer, og fordi der er stor sandsynlighed for, at de for politiet relevante personer, går fri af registreringen, da de vil være klar over opdagelsesrisikoen ved brug af elektronisk kommunikation. Endvidere er der risiko for lempeligere adgang til selve indholdet af de e-inails og srnsbeskeder, der registreres. Brancheforeninger har advaret imod, at lovforslaget, uanset hensigten med blot at registrere afsender- og modtageroplysninger, uundgåeligt medfører, at indholdet registreres og arkiveres i databaserne. Lovforslaget tager ikke højde for den risiko for misbrug, som registrering af sådanne oplysninger kan medføre. Forbrugerrådet ønsker også at gøre opinærksom på, at eksperter har fremført, at beskyttelsen i kraft af en betingelse om retskendelse kan være illusorisk. Efter politiets statistik accepteres politiets anmodning om indgreb i 97% af tilfældene, hvorfor det bør diskuteres, hvorvidt kravet om dommerkendelsen kan fa' karakter af et gummistempel. Ejerskab til egne data Forbrugerrådet er grundlæggende imod den øgede oprettelse af databaser med lagret persondata. Afgivelse af persondata. øger utrygheden, men en decideret lagring og akkumulering af information om den enkelte kan krænke individets integritet, idet borgerne mister kontrol over deres egne data. Forbrugerrådet er af den opfattelse, at det er borgerne selv, der som privatper-

soner bør kunne kontrollere deres egne data og ikke overlade kontrollen til virksomheder, som er drevet af kommercielle- og/eller efterforskningsmæssige interesser. Forbrugerrådet er naturligvis enig i det efterforskningsmæssige behov som i visse situationer kan være tilstede. Når registrering sker, og hvis decideret opbevaring er nødvendig, bør man overveje at skabe system, der i højere grad sikrer den enkelte borger en form for anonymitet, der samtidig muliggør politimæssig efterforskning. Lovmzulering samt information I det tilfælde Folketinget vedtager lovforslaget som fremsat, finder Forbrugerrådet det betænkeligt, at de nænnere regler omkring hvilke data, der skal gemmes, og i hvilken periode, skal fastsættes administrativt i en bekendtgørelse. Reglernes indhold har afgørende betydning for overvågningens omfang og kan fa' vidtgående konsekvenser for borgernes integritet. Lovforslaget bør derfor som minimum stille krav om, at de nærinere regler skal vedtages ved lov, således at indholdet fastsattes efter en demokratisk debat og efter grundig behandling i Folketinget. Såfremt den nærrnere regulering fastsattes administrativt, er Forbrugerrådet skeptisk overfor reglen om, at det er Justitsministeriet, der - som politirnyndighed - er initiativtager til bekendtgørelsen og således blot efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling skal forfatte det nærrnere indhold. Endvidere bør det efter Forbrugerrådets opfattelse udtrykkeligt fremgå af lovteksten, at persondatalovens regler om den dataansvarliges oplysningspligt finder anvendelse. Det er således af- gørende, at borgerne ved brug af de produkter og services som medfører registrering bliver fuldt informeret herom. Forbrugerrådet må opfordre til, at tele- og intemetudbyderrie får en decideret persondatapolitik, som eksempelvis fremgår af abonnernentsvilkår og lignende. Behov for debat Det er vigtigt at finde den rigtige balance mellem på den ene side bekænipelse og opklaring af kriminalitet og på den anden side beskyttelse af borgernes grundlæggende krav på privatlivsfred. Udviklingen går stærkt, og resulterer i mange reguleringstiltag, der samlet set kan skabe utryghed for den enkelte. Usikkerhed omkring den øgede registrering kan som nævnt medføre en tilbageholdenhed i brugen af IT, hvilket går imod den politiske målsætning om Danmark

som førende IT-nation. For at kunne tage kvalificeret stilling til, hvor langt Danmark skal gå i retning af øget registrering, vil Forbrugerrådet opfordre Folketinget til at nedsætte et udvalg, der skal have til opgave at skabe et overblik over den samlede lovgivning på området. Endvidere må Forbrugerrådet anbefale, at der tages en grundlæggende diskussion om retten til - og kontrollen over - egne persondata. Sikkerhedskravene til oprettelse af elektroniske databaser bør vurderes og borgernes anonymitet sikres. Dette er efter Forbrugerrådets opfattelse en forudsætning for at opnå tilstrækkelig tryghed for borgerne og hindre, at Danmark får karakter af et overvågningssamfund. Med venlig hilsen Kirsten Nielsen Formand cc: Justitsministeriet 6 6