Om reklame for sund mad på spisesteder
|
|
- Fredrik Ravn
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt på sundheden. Må vi bruge ernæringsanprisninger på spisestedets madretter? side 2 >> Må vi sige, at vi serverer sunde retter? side 5 >> Må vi sige, at spisestedets mad lever op til s anbefalinger? side 6 >> Må vi sige, at spisestedets mad anbefales af diætister eller en kendt sundhedsperson? side 8 >> Må vi sige, at man bliver klog eller stærk af at spise maden? side 8 >> Hvad er Nøglehullet? side 9 >> Revideret februar 2013
2 2 Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt på sundheden. Reglerne gælder både for færdigpakkede fødevarer og uindpakkede fødevarer som fx mad og drikke på spisesteder. Formålet med reglerne er at sikre, at forbrugerne ikke vildledes. Ernærings- og sundhedsanprisninger skal derfor være videnskabeligt dokumenterede. Reglerne gælder for al reklame. Det vil sige al tekst, mærker, skilte, billeder og lignende på spisestedet, i reklamehæfter, på hjemmesider mv. Reglerne gælder også for varemærker og handelsbetegnelser. Reglerne findes i anprisningsforordningen og i mærkningsbekendtgørelsens 71, 75 og 76. Må vi bruge ernæringsanprisninger på spisestedets madretter? Dette afsnit gennemgår de anprisninger, der er mest interessante for spisesteder, og de krav fødevaren skal overholde, når de bruges. Bemærk at alle tilladte ernæringsanprisninger findes i et bilag til anprisningsforordningen. Anprisningerne kan bruges på alle fødevarer. Det vil sige både færdigpakkede fødevarer og uindpakkede fødevarer som fx madretter på spisesteder.
3 3 Indeholder fiber eller med fiber Må bruges, hvis produktet indeholder mindst 3 g fibre pr. 100 g eller mindst 1,5 g fibre pr. 100 kcal. Højt fiberindhold, fiberrig eller indeholder X % fiber Må bruges, hvis produktet indeholder mindst 6 g fibre pr. 100 g eller mindst 3 g fibre pr. 100 kcal. Med fuldkorn eller indeholder fuldkorn Fuldkorn er en ingrediens. Det er tilladt at mærke en fødevare eller en madret med, at den indeholder fuldkorn, hvis fødevaren indeholder en væsentlig mængde fuldkorn. Det er altid en konkret vurdering, hvornår der er tale om en væsentlig mængde. Det afgørende er, at mærkningen ikke er vildledende (jf. fødevareforordningens artikel 16) Fuldkornsmærket er et logo, der er udviklet af fuldkornspartnerskabet. Fuldkornsmærket kan bruges, hvis føde varen opfylder kravet til indhold af fuldkorn, og producenten deltager i fuldkornspartnerskabet. For mere information se: Lavt energiindhold Må bruges, hvis produktet højst indeholder 40 kcal pr. 100 g. Er der tale om en væske må produktet dog højst indeholde 20 kcal pr. 100 ml. For sødestoffer til bordbrug gælder grænsen på 4 kcal pr. portion med sødende egenskaber svarende til 6 g saccharose (ca. 1 teskefuld sukker). Lavt Fedtindhold, fedtfattig eller max X % fedt (hvor X=3 eller mindre) Må bruges hvis produktet højst indeholder 3 g fedt pr. 100 g. Er der tale om en væske, må produktet dog højst indeholde 1,5 g fedt pr. 100 ml (1,8 g fedt pr. 100 ml for letmælk). Uden tilsat sukker Må bruges hvis produktet ikke indeholder tilsatte monoeller disaccharider eller andre fødevarer, der er anvendt på grund af deres sødende egenskaber. Har produktet et naturligt indhold af sukker, skal produktet mærkes med: Med et naturligt indhold af sukker. Lavt sukkerindhold Må bruges hvis produktet højst indeholder 5 g sukker arter pr. 100 g. Er der tale om en væske må produktet dog højst indeholde 2,5 g sukkerarter pr. 100 ml. Sukkerfri eller 0 % sukker Må bruges hvis produktet højst indeholder 0,5 g sukkerarter pr. 100 g eller pr. 100 ml. Lavt saltindhold Må bruges hvis produktet højst indeholder 0,12 g natrium eller 0,3 g salt pr. 100 g eller pr. 100 ml. For vand bør denne værdi ikke overstige 2 mg natrium pr. 100 ml, med mindre der er tale om naturligt mineralvand, der er omfattet af direktiv 2009/54/EF. Uden fedt eller Fedtfri Må bruges hvis produktet højst indeholder 0,5 g fedt pr. 100 g eller pr. 100 ml. Anprisninger med udtryk som X % fedtfri er ikke tilladt.
4 4 Indeholder vitamin C Må bruges hvis produktet indeholder mindst 12 mg vitamin C pr. 100 g. eller pr. enkeltportionspakning (svarende til 15 % af ADT). Er der tale om en drikkevare, kan anprisningen bruges, hvis drikkevaren indeholder mindst 6 mg vitamin C pr. 100 ml eller 12 mg pr. enkeltportionspakning. Højt indhold af omega-3 eller Rig på omega-3 Må bruges, hvis produktet indeholder mindst 0,6 g alfalinolensyre pr. 100 g og pr. 100 kcal, eller hvis mængden af eicosapentaensyre og docosahexaensyre i produktet tilsammen udgør mindst 80 mg pr. 100 g og pr. 100 kcal. Indeholder omega-3 Må bruges, hvis produktet indeholder mindst 0,3 g alfalinolensyre pr. 100 g og pr. 100 kcal, eller hvis mængden af eicosapentaensyre og docosahexaensyre i produktet tilsammen udgør mindst 40 mg pr. 100 g og pr. 100 kcal. De nævnte ernæringsanprisninger, eller udsagn, der betyder det samme, kan bruges, når betingelserne for anvendelse er opfyldt. Bemærk, at det ikke er tilladt at anvende forstærkende ord som fx meget, super og mere i tilknytning til anprisningerne. Dette skyldes, at de forstærkende ord giver anprisningen en anden betydning. Bemærk også, at det ikke er tilladt at anprise en bestemt egenskab, hvis lignende produkter altid har denne egenskab. Anprisningen vil i dette tilfælde være vildledende for forbrugerne. Det er ikke tilladt at anprise en sodavand som fedtfri, fordi sodavand i sin natur altid er fedtfri. Det er ikke tilladt at bruge anprisninger som: Super fedtfri Ekstra lavt saltindhold Mega rig på omega-3
5 5 Må vi sige, at vi serverer sunde retter? Et spisested må gerne reklamere med, at der er gjort noget godt for sundheden, hvis der samtidig informeres om, hvad spisestedet har gjort for sundheden. Denne oplysning skal gives som generel information, fx. ved indgangen, ved disken eller over buffeten. Vær opmærksom på, at det ikke er tilladt at mærke den enkelte madret med denne information, fordi udsagnet i dette tilfælde vil knyttes til en bestemt madret, og dermed være i strid med anprisningsforordningen. Det er ikke tilladt at reklamere med, at en madret er sund eller markere sundere retter med fx grønne mærker. Det er ikke tilladt at reklamere med, at den enkelte madret er sund eller at sætte fx grønne skilte/mærker i madretter for at vise, at en bestemt madret er et sundt alternativ. Hvis man ønsker at mærke de sundere retter, er Nøglehullet den eneste lovlige mærkningsordning. Det er tilladt at reklamere med fx: Spisestedet arbejder for sundheden fordi vi nu: Serverer salat til alle retter Har droppet frituren og serverer ovnbagte kartofler i stedet for pomfritter Serverer fisk hver dag
6 6 Må vi sige, at spisestedets mad lever op til s anbefalinger? Det er tilladt at reklamere med, at spisestedets mad følger de koncepter, der er udviklet af. Denne reklame skal gives som generel information, fx. ved indgangen, ved disken eller over buffeten. Vær opmærksom på, at det ikke er tilladt at placere denne reklame i eller ved den enkelte madret, fordi udsagnet i dette tilfælde vil knyttes til en bestemt madret, og dermed være i strid med anprisningsforordningen. Hvis spisestedet reklamerer med, at det følger et koncept udviklet af, er det et krav, at alle de fødevarer og madretter, der serveres på spisestedet, lever op til konceptet. har udarbejdet målsætninger for sund kantinemad og anbefalinger for sund skolemad. Disse koncepter kan være relevante for spisesteder. Koncepterne findes på Det er tilladt at reklamere med fx: Spisestedets mad følger s målsætninger for sund kantinemad Eller: Spisestedets mad følger s anbefalinger til sund skolemad
7 7 Må vi bruge s kostråd i reklame for spisestedets mad? Det er tilladt at bruge ét eller flere af s officielle kostråd eller dele af disse kostråd i markedsføring. Dette gælder også for nøglehulsmærkede fødevarer og madretter. Kostråd kan både bruges i reklamemateriale, på mærker og på skilte, der placeres ved den enkelte fødevare eller madret. s 8 kostråd kan findes på: Brugen af et kostråd må ikke give indtryk af, at anbefaler den konkrete madret eller fødevare. Herudover er det selvfølgelig et krav at den fødevare eller madret, der er mærket med fx anbe faler Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen rent faktisk indeholder en væsentlig mængde fisk. Hvornår der er tale om en væsentlig mængde er altid en konkret vurdering, det afgørende er, at mærkningen ikke er vild ledende (jf. fødevareforordningens artikel 16). Det er tilladt at reklamere med fx: anbefaler : Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag Eller dele af et kostråd: Spis gram fisk om ugen Spis mindst 75 gram fuldkorn om dagen Må vi mærke spisestedets mad med 6 om dagen logoet? Det er tilladt at bruge 6 om dagen logoet i markedsføring, hvis man har indgået en licensaftale om brugen af logoet. Logoet kan bruges på madretter eller på frisk frugt og grøntsager. Logoet må dog ikke bruges på kartofler, oliven, nødder og svampe. Hvis logoet bruges på madretter skal madretten leve op til kravene i nøglehulsbekendtgørelsen (fødevaregruppe 14-17). Desuden må maksimalt 10 % af energien i madretten stamme fra mættet fedt, og den skal indeholde mindst 200 gram frugt og grøntsager pr. portion, hvis den er tiltænkt en voksen person. Hvis madretten er tiltænkt et barn under 10 år, skal den indeholde mindst 100 gram frugt og grøntsager. Logoet kan både bruges i reklamemateriale, på mærker og på skilte, der placeres ved den enkelte fødevare eller madret. Brugen af logoet må ikke give indtryk af, at anbefaler den konkrete madret eller fødevare. Logoet må heller ikke give indtryk af, at frugt og grøntsager fra en bestemt producent er bedre end anden frugt og grønt. For mere information om logoet se:
8 8 Må vi sige, at spisestedets mad anbefales af diætister eller en kendt sundhedsperson? Det er ikke tilladt at reklamere med, at spisestedet serverer fødevarer eller madretter, der er anbefalet af diætister eller kendte sundhedspersoner, eller at spisestedets menu er udviklet i samarbejde med disse personer. Det er heller ikke tilladt at reklamere med, at spisestedet samarbejder med en bestemt sundhedsorganisation. Det skyldes, at forbrugeren kan opfatte samarbejdet som sundhedsorganisationens anbefaling af spisestedets mad, hvilket er vildledende. Herudover vil sundhedsorganisationens navn eller logo også i nogle tilfælde kunne give forbrugeren det indtryk, at spisestedets mad eller en bestemt madret har en gavnlig effekt for personer med den sygdom organisationen repræsenterer. Man må dog som udgangspunkt gerne sige, at der doneres et bestemt beløb til sundhedsorganisationen i forbindelse med salget af en bestemt fødevare. Det skal blot være tydeligt, at det drejer sig om en donation. Det anbefales, at man søger vejledning hos sin brancheforening eller hos inden man kaster sig ud i den type reklame. Det er ikke tilladt at reklamere med fx: Menuen er udviklet i samarbejde med førende sundhedsekspert Jesper Nielsen Eller: At reklamere eller mærke maden med skilte som fx diætistens valg Må vi sige, at man bliver klog eller stærk af at spise maden? Det er ikke tilladt at reklamere med, at spisestedets mad gør dig stærkere eller klogere. Den slags budskaber i ord eller billeder er ulovlige (udokumenterede) sundhedsanprisninger. Budskaber som forbrugerne klart opfatter som sjov, er dog ikke i strid med reglerne. Det anbefales, at man søger vejledning hos sin brancheforening eller hos, inden man kaster sig ud i den type reklame.
9 9 Hvad er Nøglehullet? Nøglehullet er den eneste lovlige ernæringsanprisning, der angiver en bedre samlet ernæringsmæssig sammensætning. Det skyldes, at Nøglehullet er notificeret i EU og er derfor en godkendt ernæringsanprisning. Nøglehullet angiver, at en fødevare er et sundere valg. Fødevarer mærket med Nøglehullet skal leve op til kriterier for fx. fedt, sukker, salt og kostfibre. Hvis man ønsker at mærke de sundere retter, er Nøglehullet den eneste lovlige mærkningsordning. Nøglehullet kan anvendes på spisesteder, hvis spisestedet er certificeret til dette. Et spisested, der ønsker at blive certificeret skal tilmelde sig ordningen Nøglehullet på spisesteder. For at blive certificeret skal spisestedet op fylde en række krav til kompetencer, udbud, markedsføring og formidling af ordningen. Spisestedet skal i forbindelse med certificeringen betale et beløb på ca kr. Tilmelding til ordningen kan ske på: Et nøglehulscertificeret spisested må ikke reklamere med, at spisestedet som sådan er sundt, sundere end andre spisesteder, eller at alle fødevarer på stedet er sunde. Spisestedets certifikat skal hænge ved indgangen til spisestedet, så det er tydeligt for kunden, at dette er et nøglehulscertificeret spisested. Et certificeret spisested kan reklamere med, at der på spisestedet findes en mulighed for at vælge et eller flere sundere alternativer. Det skal være tydeligt, hvilke retter der er mærket med Nøglehullet. Mærkerne kan sættes direkte i madretten eller placeres på skilte ved siden af madretten. Det nøglehulscertificerede spisested skal hver dag tilbyde mindst én nøglehulsmærket madret og en nøglehulsmærket drikkevare eller vand. Nøglehullet er et varemærke, og der er derfor en række regler, man skal overholde, når man bruger det. Man må fx ikke bruge spisestedets firmalogo på samme skilt som Nøglehulsmærket på en måde, der giver et vildledende indtryk af spisestedets tilknytning til Nøglehulsmærket. Derudover skal mærkets frizone altid respekteres. For mere information se og
10 10 Må ernæringsanprisninger bruges på nøglehulsmærkede madretter? De tilladte ernæringsanprisninger må ikke altid bruges på nøglehulsmærkede madretter. Ernæringsanprisningerne må kun bruges på nøglehulsmærkede madretter, når den egenskab, man anpriser, ikke er et krav for alle nøglehulsmærkede madretter i den pågældende fødevaregruppe. Det skyldes, at det vil være vildledende at anprise en egenskab, som alle nøglehulsmærkede madretter har. For nogle ernæringsanprisninger er anvendelsesbetingelserne i anprisningsforordningen strammere end kriterierne i Nøglehulsbekendtgørelsen. For andre ernæringsanprisninger er der ikke fastsat kriterier i Nøglehulsbekendtgørelsen. I begge tilfælde, kan ernæringsanprisningen anvendes på et nøglehulsmærket produkt. Bemærk, at vildledningsbestemmelsen i mærkningsbekendtgørelsens 75 altid skal iagttages, når man bruger ernæringsanprisninger. Det er tilladt at reklamere med, fx: Spisestedet arbejder for sundheden fordi vi nu: Hver dag tilbyder sundere alternativer Du finder de sundere alternativer ved at se efter Nøglehullet Eksempler Anprisningen fiberrig kan bruges på et nøglehulsmærket brød, hvis det indeholder minimum 6 g fibre pr. 100 g eller mindst 3 g fibre pr. 100 kcal. Det skyldes, at anprisningsforordningens krav til fiberindhold er højere end Nøglehulsbekendtgørelsens. Natriumkriteriet i Nøglehulsbekendtgørelsen for madlavningsfedt og fedtblandinger er højst 0,5 g natrium pr. 100 g, mens anprisningsforordningens krav til anprisningen lavt saltindhold er 0,12 g natrium pr. 100 g/100 ml. Lever en nøglehulsmærket margarine, der serveres på spisestedets pålægsbuffet, op til betingelserne i anprisningsforordningen, kan produktet derfor anprises med lavt saltindhold og samtidig mærkes med Nøglehullet. Ernæringsanprisningen indeholder vitamin C vil kunne bruges på en nøglehulsmærket madret, hvis anvendelsesbetingelserne i anprisningsforordningen er overholdt. Dette skyldes, at Nøglehulsbekendtgørelsen ikke stiller krav til, at alle nøglehulsmærkede madretter skal indeholde vitamin C.
11 Her findes reglerne For mere information om Nøglehullet på spisesteder se: Lov, bekendtgørelser og vejledninger findes på Forordninger findes på EUR-Lex For mere information om ernærings- og sundhedsanprisninger se: Pjecen kan downloades fra fvst.dk > publikationer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.. Tlf Denne pjece findes kun elektronisk til download. Februar udgave. Publikationsnr Design: Manometer.dk
Om reklame for sund mad på spisesteder
Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt
Læs mereUdarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012
Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen vedrørende ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August
Læs mereVejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion
10. november 2016 Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion Indledning Danskerne spiser generelt for meget salt, hvilket har uheldige sundhedsmæssige konsekvenser. Det meste salt fås fra
Læs mereEt overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger
Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring Maj 2017 Formålet
Læs mereKort om anprisninger Dansk Insektnetværk 27. marts 2019
Kort om anprisninger Dansk Insektnetværk 27. marts 2019 Anprisninger Anprisningsforordning 1924/2006 Ethvert budskab eller fremstilling, som ikke er obligatorisk i henhold til mærkningsreglerne 1 Anprisninger
Læs mereKommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.
IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har
Læs mereLogomanual. 6 om dagen spis mere frugt og grønt 1/11. Oktober 2011, revideret august 2012, revideret juni 2013, revideret
1/11 L A N D B R U G & F Ø D E V A R E R 6 om dagen spis mere frugt og grønt Logomanual Oktober 2011, revideret august 2012, revideret juni 2013, revideret april 2016 2/11 Indholdsfortegnelse 1 Retningslinier
Læs mereVEJLEDNING OM ANPRISNINGSFORORDNINGEN (Forordning (EF) Nr. 1924/2006) UDKAST 22. april 2014
VEJLEDNING OM ANPRISNINGSFORORDNINGEN (Forordning (EF) Nr. 1924/2006) UDKAST 22. april 2014 Indhold: 1. Indledning... 3 2. Definitioner... 3 3. Anvendelsesområde... 5 3.1 Reglerne gælder for alle kommercielle
Læs mereRevideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR ERNÆRING 03.05.2010 J.nr.: 2010-20-2301-00416/ANFL Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Indledning
Læs mereForslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del Bilag 8 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 6. oktober 2011 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets
Læs mereVejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser
Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser Indhold Baggrund... 1 A. Forkortelser der anvendes i teksten... 3 1. Hvornår gælder reglerne
Læs mereLær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale
Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn
Læs mereLær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale
Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn
Læs mereErnæringsmærkning i Danmark og Norden
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer
Læs mereNøglehulsmærkede opskrifter vejledning for brug og markedsføring
Nøglehulsmærkede opskrifter vejledning for brug og markedsføring Opskrifter til forbrugere og foodservice kan markedsføres med Nøglehullet, hvis de lever op til kravene i bekendtgørelse nr. 206 af den
Læs mereKost- og sukkerpolitik 2017
HORSENS KOMMUNE Kost- og sukkerpolitik 2017 Daginstitution Midtby Forældrebestyrelsen Kost- og sukkerpolitikken er udarbejdet af forældrebestyrelsen. Politikken gælder for alle vuggestueog børnehavebørn
Læs mereF Ø D E V A R E S T Y R E L S E N
1/11 F Ø D E V A R E S T Y R E L S E N 6 om dagen spis mere frugt og grønt Logomanual Oktober 2011, revideret august 2012, revideret juni 2013 2/11 Indholdsfortegnelse 1 Retningslinier for organisationers
Læs mereLær mig om fuldkorn 1
Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af
Læs mereLær mig om fuldkorn 1
Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af
Læs mereKANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)
KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle
Læs mereKostråd og udfordringer
Kostråd og udfordringer Sukker er vi for søde LEVS, 24. okt 2017 Else Molander, Fødevarestyrelsen Fristelser: 2 / Fødevarestyrelsen / Titel på præsentation Agenda 1. Kostrådet hvad, hvordan 2. Råderum
Læs mereÆg er rig på 100 g æg dækker 30 % af anbefalingerne, dvs. det har et højt indhold af = rig på:.
Æg er rig på 100 g æg dækker 30 % af anbefalingerne, dvs. det har et højt indhold af = rig på:. Rig på (min. 30 % af ADT) Procentdel af anbefalinger B12-vitamin 80 % Biotin 50 % Selen 42 % D-vitamin 35
Læs mereOm detailsalg af kosttilskud. Enkle råd om, hvad du må fortælle dine kunder om produkterne
Enkle råd om, hvad du må fortælle dine kunder om produkterne Fem råd om detailsalg af kosttilskud side 2 >> 1. Oplys gerne om produktets indhold side 3 >> 2. Oplys gerne om produktets virkning, hvis virkningen
Læs mereEuropaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt
Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208 Dep. sagsnr. 14890 Den 9. juli 2009 FVM 676 NOTAT
Læs mereVaredeklarationer. Og lightprodukter
Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer
Læs mereTeknisk gennemgang 18. maj 2010
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0368 Bilag 3 Offentligt Teknisk gennemgang 18. maj 2010 (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger
Læs mereFødevarestyrelsen. 30. april 2012 J.nr.: 2012-20-219-00152/JETJ
Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 30. april 2012 J.nr.: 2012-20-219-00152/JETJ Notat om hvornår et produkt eller et markedsføringsudsagn er omfattet af reglerne om brug af ernærings- eller sundhedsanprisninger
Læs mereEuropaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt
Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 18. marts 2010 Nye og gældende EU-regler for
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereDesignmanual for varemærket Nøglehullet
Designmanual for varemærket Nøglehullet for færdigpakkede fødevarer samt generisk markedsføring Udgivet den 17.06.2009, og revideret den 25.06.2012 af Livsmedelsverket (Sverige), Fødevarestyrelsen (Danmark),
Læs mereDesignmanual for varemærket Nøglehullet
Designmanual for varemærket Nøglehullet - for færdigpakkede fødevarer samt generisk markedsføring Udgivet den 17.06.2009, og revideret den 25.06.2012 af Livsmedelsverket (Sverige), Fødevarestyrelsen (Danmark),
Læs mereFakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereRegler for brug af logo hos håndværksbagere
Regler for brug af logo hos håndværksbagere 1 Indeks Side 3. Fuldkornslogoet Side 4. Brug af logo i bagerbutik Side 5. Eksempler på brug af logo Side 6. Krav til brød med fuldkornslogo Side 7. Beregning
Læs mereVelkommen til Nøglehulsberegneren
Velkommen til Nøglehulsberegneren Her får du en kvikguide til, hvordan beregneren skal anvendes. Hvad kan jeg bruge Nøglehulsberegneren til? Ved at anvende Nøglehulsberegneren får du viden om den ernæringsmæssige
Læs mereVejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Læs mereNordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab
Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på spisesteder m.v. 1)
Lovtidende A Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på spisesteder m.v. 1) I medfør af 11, stk. 1, 20, stk. 1, 23, 24, stk. 2, 45, stk. 3, 56, stk. 3, og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereHusk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde
Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød
Læs mereLovtidende A. 2013 Udgivet den 24. januar 2013. Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1) 22. januar 2013. Nr. 38.
Lovtidende A 2013 Udgivet den 24. januar 2013 22. januar 2013. Nr. 38. Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1) I medfør af 11, stk. 1, 20, stk. 1, 23, 24, stk. 2, 45, stk. 3, 56, stk. 3 og 60,
Læs mereUDKAST til vejledning om anprisningsforordningen (Forordning (EF) Nr. 1924/2006)
UDKAST til vejledning om anprisningsforordningen (Forordning (EF) Nr. 1924/2006) Indhold 1. Indledning 2. Definitioner 3. Anvendelsesområde 3.1 Reglerne gælder for alle kommercielle meddelelser 3.1.1 Anprisning
Læs mereEuropaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt
Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208/Dep. sagsnr. 14890 Den 25. september 2009 FVM 695 REVIDERET
Læs mereRegler for brug af logo hos håndværksbagere
Regler for brug af logo hos håndværksbagere 1 Indeks Side 3. Fuldkornslogoet Side 4. Brug af logo i bagerbutik Side 5. Eksempler til brug af logo Side 6. Eksempel på forkert brug af logo Side 7. Nuværende
Læs mereMadkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Mad og sundhed
De 10 kostråd 2 Eleven kan omsætte viden (del 1) om sund mad i madlavningen Eleven har viden om sund mad og madlavning Eleven kan anvende kostanbefalinger til madlavning og måltidssammensætning kostanbefalinger
Læs mereHøring vedrørende udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket
Se vedlagte høringsliste J.nr.: 2013-27-2301-001399 /MAOLA 24. januar 2014 Høring vedrørende udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket Kort om Nøglehulsmærket Nøglehulsmærket er et
Læs mereVelkommen til Nøglehulsberegneren
Velkommen til Nøglehulsberegneren Her får du en kvikguide til, hvordan beregneren skal anvendes. Hvad kan jeg bruge Nøglehulsberegneren til? Med Nøglehulsberegneren, får du viden om den ernæringsmæssige
Læs mereBrød i kostrådene - nu og i fremtiden
Brød i kostrådene - nu og i fremtiden BRØD FOR LIVET FREMTIDENS SUNDE BRØD, IDA 4. oktober, 2016 Else Molander, Fødevarestyrelsen Danskernes indtag af brød og fuldkorn Voksne danskere har gennem en række
Læs mereU D K A S T Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1)
U D K A S T Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1) I medfør af 11, stk. 1, 20, stk. 1, 23, 24, stk. 2, 45, stk. 3, 56, stk. 3, og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 250
Læs mereGiv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.
Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar
Læs mereTak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.
1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på spisesteder m.v. 1)
BEK nr 206 af 26/02/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-0002 Senere ændringer til forskriften
Læs mereSpis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos
Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Sådan lyder et af kostrådene. Mange har hørt om kostrådene og kender dem måske.
Læs mereHøringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA
Fødevarestyrelsen hoering@fvst.dk og maola@fvst.dk Hellerup, den 28. marts 2014 AMJK e-mail: amjk@dsk.dk Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad
Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1)
BEK nr 913 af 04/07/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2013-27-2301-01287 Senere ændringer til forskriften
Læs mereKort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk
Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt
Læs mereHvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune
Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig
Læs mereKold College Mad & Måltidspolitik
Kold College Mad & Måltidspolitik Stine Henriksen > Aut. Klinisk Diætist > Sundhedskonsulent Kold College Sund Skole Kantinen: > Hvor er vi? > Hvor skal vi hen? > Hvordan? Først: I har en virkelig skøn
Læs mereKåring af Årets Nøglehulsprodukter 2017
07.06.2016 Kåring af Årets Nøglehulsprodukter 2017 I marts 2017 gennemfører Fødevarestyrelsen i samarbejde med Saltpartnerskabet en landsdækkende forbrugerkampagne med konkurrencen Årets Nøglehulsprodukter
Læs mereHvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard
Hvad er sund mad Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard De officielle kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: Fødevarestyrelsen Sagsnr. Dep: 24198 Den 19. marts 2014 FVM 258 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag om godkendelse eller afvisning
Læs mereUdkast til. Vejledning om ernærings- og sundhedsanprisninger
Udkast til Vejledning om ernærings- og sundhedsanprisninger VEJ nr. XXXX af 22/02/2018 Indhold 1. Indledning...4 1.1 Definitioner...4 2. Anvendelsesområde...6 2.1 Reglerne gælder for alle kommercielle
Læs mereComwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.
Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for
Læs mereAnbefalinger for sund frokost i daginstitutioner
Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereKåring af Årets Nøglehulsprodukter 2017
07.09.2016 Kåring af Årets Nøglehulsprodukter 2017 I marts 2017 gennemfører Fødevarestyrelsen i samarbejde med Saltpartnerskabet en landsdækkende forbrugerkampagne med konkurrencen Årets Nøglehulsprodukter
Læs mereHvad skal der stå på varen?
Varedeklarationer Hvad skal der stå på varen? Det er lovpligtigt at deklarere mad- og drikkevarer, der sælges i Danmark. Deklarationen skal være letlæselig og på dansk eller et sprog, der til forveksling
Læs mereHvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008
Hvad står der Ris og fuldkornshvede i flager, beriget med vitaminer (B1, B2, B3, B6, folinsyre, B12, C) og jern Nettovægt: MINDST HOLDBAR TIL juni 2008 Mængde Varebetegnelse Cereal Lite Cereal Lite Lite
Læs mereSundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk
Sundhed i børnehøjde Kendte ordsprog om vaner En vane har lange rødder. Det man i barndommen nemmer man ej i alderdommen glemmer Ordsprog fra 1300 tallet. "Vaner begynder som edderkoppespind og ender som
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)
BEK nr 238 af 22/03/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 21. februar 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-27-31-00231 Senere ændringer
Læs mereMattip i samarbejde med MADmovers bedre spisepauser og gode måltidsvaner. FORSTÅ din skolemad med. MATmovers. Stjerneløb til årgang med fokus på
Mattip i samarbejde med MADmovers bedre spisepauser og gode måltidsvaner FORSTÅ din skolemad med MATmovers Stjerneløb til 4.-6. årgang med fokus på sunde og spændende madpakker Lærerark 1 Lærervejledning
Læs mereAnprisning af bioaktive stoffers effekter i fødevarer
s effekter i fødevarer, DI Fødevarer 2 Formål Hvilke regler gælder for kommunikation af sundhedsmæssige effekter på fødevarer? Krav til dokumentation Er de bioaktive sikre at indtage? Krav om sikkerhedsvurdering
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereKort fortalt. Mad og diabetes
Kort fortalt Mad og diabetes Mad og diabetes FIND OPSKRIFTER Fra forsiden på diabetes.dk kan du finde opskrifter, som giver dig masser af inspiration til sund mad. Vores opskriftsdatabase byder på et væld
Læs mereHjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen
Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller
Læs mereDe officielle kostråd
De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)
BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften
Læs mereRegler for brug af logo hos håndværksbagere
Regler for brug af logo hos håndværksbagere 1 Indeks Side 3. Fuldkornslogoet Side 4. Brug af logo i bagerbutik Side 5. Eksempler til brug af logo Side 6. Eksempel på forkert brug af logo Side 7. Krav til
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereKostpolitik. Kostpolitik 0-6 år
Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud
Læs merePrader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring
Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)
BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften
Læs mereInter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen
Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev
Læs mereVejledning om anprisningsforordningen
VEJ nr 9371 af 26/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. oktober 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-27-33-00062 Senere ændringer
Læs mereInnovationspartnerskab
Stormøde Aarhus 31. januar Innovationspartnerskab Initiativ i regeringens nye strategi for sundere mad og måltider Fødevarestyrelsen Møder med detail, ngo er og branche organisationer 2 / Fødevarestyrelsen
Læs mereBørnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen. Boulevarden Aalborg Tlf Retningslinier til forældre vedrørende vægtregulering
Retningslinier til forældre vedrørende vægtregulering Retningslinier til forældre vedrørende vægtregulering: Ændringerne i barnets hverdag fungerer bedst på længere sigt, når det gøres til et familieprojekt,
Læs mereEnergimærkning. Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen. v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring
Energimærkning Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring Anbefalingerne Kalorier på menutavlen Energimærkning på mad eller drikke, der sælges i fastfoodkæder,
Læs mereMad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune
Mad og måltider i dagplejen Mariagerfjord Kommune Indhold Målet med dagplejens mad og måltidspolitik er at sætte rammerne for at børnenes mad er ernæringsrigtig, og de får gode kostvaner og energi til
Læs mereUdkast til. Vejledning om ernærings- og sundhedsanprisninger
Udkast til Vejledning om ernærings- og sundhedsanprisninger VEJ nr. XXXX af dd/mm/2019 Indhold 1. Indledning... 4 1.1 Definitioner... 4 2. Anvendelsesområde... 7 2.1 Reglerne gælder for alle kommercielle
Læs mereSunde Børn i en Sund By
Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Brædstrup børn og unge Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri
Læs mereDe 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad
De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for lidt fisk, fuldkorn,
Læs mereERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper
Læs mere