KRAM, KYS & MADGLÆDE. En e-bog om børnemad og babyliv

KRAM, KYS & MADGLÆDE En e-bog om børnemad og babyliv

+ Lahme September 2014 Skribenter og udvikling Marie Bujok, Fie Lundsgaard Olsen, Julia Lahme, Anne-Sophie Lahme Foto Line Thit Klein, privat og PR Design Jakob/Helmer Kære læser En god ven sagde engang til mig, at det største lykkerush, man som forældre kan få, er, når man ser sine børn spise. Dengang var jeg ikke selv blevet mor, og så med gru på hans barn spise. Mos, kød og savl overalt. Så blev jeg selv mor, og fik det på samme måde. Så længe de spiser, giver det én en følelse af, at alt er godt. Syge børn spiser ikke, trives ikke det gør raske og sunde børn. Med den erkendelse begyndte overvejelserne om, hvad de så skulle spise, de små størrelser, for at få det optimale ud af de store anstrengelser, det er at ramme munden med skeen. Maden er alfa og omega det er den, der er vejen fra hjerte til mave og der, hvor vi yder den allermest primære omsorg for vores børn. Denne e-bog tager dig med ind i omsorgen, og med derhen, hvor maden ikke mere er en spisesituation, men en fest. Der, hvor de fine vaner grundlægges, og hvor der er plads til både børn og forældre plus venner, der endnu ikke har fået børn og andre sarte sjæle. God læselyst. Kærlig hilsen Julia Lahme HVIS JEG HAVDE VIDST... SÅDAN KOMMER I LETTERE I GANG: OVERGANGEN TIL SKEMAD DO-IT-YOURSELF LAV DIN EGEN URO INDHOLD 5 FACTS OM BABYERS SMAGSLØG & MAD 4 6 8 10 12 VI SKAL SPIIISE! LOLA JENSENS BEDSTE RÅD VED SPISEBORDET 14 16 18 VÆLG FÆRDIGLAVET BABYMAD TIL VIS MIG DIN PUSLE- TASKE NU KAN JEG GIVE PLADS TIL DE NEMME LØSNINGER 22 24 26 OVERVÆLDET AF PIMP HVOR HVERDAGEN? FRYGT IKKE! DER ER RÅD AT HENTE MY RIDE ER FAR? 3

HVIS JEG HAVDE VIDST... Når man får børn, lærer man verden at kende på ny og bliver klogere på sig selv og sin omverden. Vi har spurgt 4 seje damer om deres største åbenbaring, efter de fik børn. HVIS JEG HAVDE VIDST, at jeg ikke kunne gøre alting rigtigt, så havde jeg ikke prøvet så satans hårdt. Jeg havde på forhånd gjort mig rigtig mange tanker og forestillinger om, hvilken slags mor jeg gerne ville være, men da jeg endelig stod med den lille kødklump af kærlighed, kom jeg totalt til kort. Min idé om at fremstå som 'moderne økospeltmor' med gang i ovnen og støvkosten, som kastede ungen i joggeren for at løbe en tur få uger efter fødslen, faldt totalt igennem. Jeg måtte indse, at jeg higede efter en type mor, som i min optik var indbegrebet af overskud, men som lå så langt der brænder alting på og først overvejer at støvsuge, når man kan se nullermændene formere sig i hjørnerne). Hvis jeg nu bare havde taget en dyb vejrtrækning og sluppet angsten for at fejle, så havde jeg måske tidligere opbygget en selvtillid omkring det ansvar, det er at være nogens mor. Johanne Mygind Mor til Augusta. Blogger på HVIS JEG HAVDE VIDST, hvor meget mit (indre) liv faldt til ro af at få et barn, havde jeg gjort det længe før. Alt, hvad jeg havde tumlet med tidligere af følen-mig-udenfor/væren-speciel, forsvandt som dug for solen. Jeg meldte mig ind i fællesskabet via moderskabet kan man sige og fandt hjem. Samtidig blev der sat et stort fedt 'tjek' ved spørgsmålet om meningen med livet den ligger jo lige der, midt på puslebordet, og siger gaga. Sisse Siegumfeldt Yogalærer og indehaver af HVIS JEG HAVDE VIDST, at det var så ultrafedt at føde, havde jeg glædet mig i de 9 måneder i stedet for at bare tænke, at det var noget, der skulle overstås. Det der med at gå helt ind i sig selv og få følelsen af at være forbundet med alle verdens fødende kvinder, som har født til alle tider i historien, under frygtelige kår. Jeg følte mig virkelig som en ur-kvinde, og med i en speciel klub. Ved første fødsel besluttede jeg at det dér det skal jeg meget snart prøve igen! Børnene, man får, fortryder man aldrig. Aldrig. Lige meget under hvilke forhold, de er kommet. Charline Charli Skovgaard Mor til 4. Stylist, indehaver af link fairstyles.dk og blogger på link charlisblog.com HVIS JEG HAVDE VIDST, at der kun er én ekspert på dine børn og det er dig! inden jeg blev mor, havde jeg sparet mig selv for mange overvejelser. Som nybagt mor sammenligner du konstant dit barn og dig selv med alle andre børn og deres mødre: Hvad giver de af mad, hvor meget tøj har de på, hvor meget sover de, kravler de allerede? Oplevelsen med dine børn bliver meget større og nemmere, når du følger din egen intuition og ikke overtager andres idéer. Jeg har altid undret mig over, hvorfor mødre giver deres babyer huer og tykke striktrøjer på om sommeren og indendørs. Men fordi alle andre gjorde det, prøvede jeg også at kaste min lille, varme dreng ned i noget uld. Han var ved at dø af varmechok og jeg fattede endelig, at jeg nok var den bedste til at bedømme, hvor meget tøj mit eget barn skal have på. fra den person, som jeg i virkeligheden er (den type, link nutidensmor.dk Instagram: @nutidensmor link blaahimmelyoga.dk Har skrevet YOGA et kvarter om dagen (Gyldendal 2013) Sine Gerstenberg Mor til 2 (snart 3) og PR manager hos L Oréal Danmark. Besøg hende på link sinessider.com 4 5

SMAGSLØG Babyer fødes med smag for det FEDT Den rigtige fedtsammensætning er helt søde, for modermælken er helt afgørende for dit barns trivsel, hvinende sød og på den måde og netop denne fedtsammensæt- er naturen jo praktisk indrettet. ning af mættede og umættede Det betyder også, at selvom du fedtsyrer er svær at finde frem 5FACTS OM BABYERS SMAGSLØG & MAD løbende skal udfordre og udvide dit barns smagssanser, vil hun eller han have smag for det søde. SALT Du bør holde meget igen med salt et på dit lille barns mad, for selvom du måske synes, retten smager lidt fladt, så har dit barn endnu ikke vænnet sig til den salte smag. Samtidig har børns nyrer svært ved at udskille salt, og derfor indeholder færdiglavet babymad heller ikke tilsat salt. MAD-MOD Du kan selv gøre rigtig meget for, at dit barn bliver åben for nye smagsoplevelser. Allerede fra baby ligger i mors mave udvikles smagsfavoritterne, men det er først, når dit barn bliver 2, at kræsen heden indtræffer. Du har altså et vindue, fra barnet begynder at spise, til det når cirka 2 år, og det skal du udnytte til at præsentere dit barn for så mange smage, konsistenser og spiseoplevelser som muligt. Men det gælder om at have tålmodighed. Det kan tage op til 10-15 smagsprøver, før barnet har vænnet sig til nye typer måltider. til, når du laver babymad selv. Fedt indgår som en vigtig del af kroppens og organernes udvikling, og også hjernen har brug for fedt for at næres og trives. Det har den i øvrigt hele livet igennem. SUKKER Færdiglavet babymad indeholder ikke tilsat sukker. Sødmen kommer fra ingrediensernes naturlige sødme, og vi gør os umage for at finde frugter og grøntsager, der netop matcher en sødme, som små børn vil kunne lide. Rosiner, frugtmos og lignende indeholder naturligt sukker, som giver energi til at lege, vokse og trives. 6 7

VIS MIG DIN Foto: Line Thit Klein PUSLE- TASKE Pusletasken gør det ud for din håndtaske, mens du triller rundt med baby. Derfor fortjener du og baby også godt grej og lækre sager, mens I er ude og opleve verden, og baby vokser sig stor. Pusletaske Ida Ising 999 DKK (udlånt af Enula9), Stofbleer Aden + Anais 3 stk. 199 DKK (udlånt af Enula9), Diaper Cream Erbaviva 180 DKK (udlånt af Enula9), Organic Lip & Cheek Balm Erbaviva 99 DKK (udlånt af Enula9), Langærmet body 808 (Bilka) 99 DKK, Sut Hevea 49 DKK, Bidebamse Hevea 89 DKK, Håndcreme Urtekram Nordic Birch 44,95 DKK, Lipgloss bareminerals 269 DKK, Semper spiseklar grød 9,95 DKK, Semper smoothie 9,95 DKK 8 9

SÅDAN KOMMER I LETTERE I GANG: OVERGANGEN TIL SKEMAD Det er dit barn, der sætter tempoet, ikke dig. SÅDAN VED DU, OM DIT BARN ER KLAR TIL GRØD Dit barn fortæller dig faktisk, om hun eller han er ved at være klar til større oplevelser på madfronten, men det gælder om at læse signalerne rigtigt. Typisk vil hun række ud efter din mad, når du spiser, se interesseret på og vågne mere om natten, fordi hun er sulten. Mange børn begynder desuden at savle mere, fordi nogle af de enzymer i munden, der er med til at nedbryde mad, bliver aktiveret, når barnet ser mad og drikke. ALLE forældre har været der: Over gangen til skemad. Med kampen mod vanerne og med et sultent barn, der måske langt hellere vil have mors bryst eller den vante sutteflaske. Og der er i høj grad tale om en overgangsperiode, for når barnet begynder at vise interesse for mere fast føde i 4-6 måneders alderen, kan man langsomt begynde med skemaden. Men hvornår er det ved at være tid? Og hvordan kommer man nemmere i gang? SØRG for, at baby er frisk, og ikke alt for sulten. Husk, at barnet skal koncentrere sig om mange ting som træningen af mundens motorik, de nye smage, der bombarderer smagsløgene, og madens nye konsistens. Så ryk spisetidspunktet lidt frem i forhold til normalt, så I i hvert fald kan tage toppen af et potentielt drama. DET er gør det at spise til en sjov og hyggelig ting. dit barn, der sætter tempoet, ikke dig: Lad være med at presse, men vær inviterende og Tænk ikke så meget over, hvor store mængder, hun eller han spiser, i starten kan det måske bare være en enkelt skefuld, der ryger ud igen med det samme. Husk, at det kræver øvelse, og at det faktisk er svært. Forsøg at øge mængden løbende, så du er oppe på 3 spiseskeer efter 4 5 dage. BEGYND med eller vælling uden klumper til at begynde den tynde grød: Prøv en helt tynd grød med, for det minder meget om mælken, og så er det nemmere at vænne sig til. Nogle har succes med at give lidt vælling i sutteflaske eller kop. LAD far få plads: Hvis du ammer dit barn, skal du endelig give far plads, for det er nemmere at spise grød for baby, når du ikke er i nærheden og lokker med din egen mad. SMAG selv på maden: Hvis baby ser lidt forvirret ud, så smag selv på maden og vis, at det er en dejlig ting. Lav gerne lidt fis med det, så det at spise bliver en god oplevelse. 10 11

VI SKAL SPIIISE! LOLA JENSENS BEDSTE RÅD VED SPISEBORDET Det kan godt være lidt af et kaos at samle familien omkring spisebordet og gøre alle tilfredse og mætte. Men med gode, faste rammer og en seriøs nedjustering af forventningerne til måltidet, kan det sagtens blive en dejlig stund for alle at spise sammen med både baby, børn og voksne. Gode tips: Lola Jensen link lolajensen.dk 1. Læg tre-fire ting på tallerkenen. Kom ikke rendende med flere ting, hvis de første ikke er et hit. Barnet skal nok spise, når det er sultent. 2. Der må gerne være lidt klum- Det første, man skal tænke på, er, at det er en sårbar situation at spise sammen, siger Lola Jensen, som er familierådgiver, og som kan sine babytips til fingerspidserne. Når en baby er så stor, at hun skal begynde at spise med ved bordet, ligger måltiderne gerne på tidspunkter, hvor hun er lidt pjevset. Så når mange moderne familier i dag stabler måltidet op til at skulle være en succes, fordi det er dér, man er sammen, ser de ikke, at betingelserne ikke er optimale. Man bliver nødt til at møde måltidet med afslapning. Små børn pjevser og larmer og grisser, og sådan har det altid været. Uanset, hvad bedsteforældrene måske siger om, hvordan det var før i tiden, eller hvad du tror, nabofamilien gør, siger Lola Jensen. Baby skal røre ved maden Når klokken nærmer sig spisetid, handler det derfor også om at sætte sig i babys sted og ikke køre måltidet på voksen-autopilot. Mange par er blevet forældre ret sent, og har haft mange år, hvor de kun har skullet spise sammen med sig selv. De er ikke vant til babymos alle vegne. En voksen kan afkode et måltid med øjnene og spise det med munden. En babys bedste og vigtigste sans sidder i munden, og synet er ikke så kraftfuldt endnu. Derfor skal alt ind i munden, og derfor kan det godt være svært at spise pænt eller overskue for mange ting på tallerkenen. Det er vigtigt for en baby at røre ved maden, sutte på den og selv række ud efter skeen med munden ikke blive stopfodret med ske eller få for mange valg serveret, råder Lola Jensen. Fællesskab styrker appetitten Helt konkret anbefaler Lola Jensen, at man slukker for al elektronik, og at maden er klar, når man sætter sig, så der er ro omkring bordet. Samvær om maden er ifølge Lola Jensen også den bedste kur mod kræsenhed: Det er bedst, hvis der er faste pladser, som passer godt til, hvem der hjælper hvilke børn med maden, og hvem der er højreeller venstrehåndet, siger hun og fortsætter: Og husk, at det går ud over barnets appetit, hvis alles øjne er rettet mod højstolen for bordenden, hvor meget barnet nu spiser, og hvor hurtigt, det går. Og hvis alle spiser sammen, stimulerer fællesskabet appetitten og nysgerrigheden meget mere, end hvis man for eksempel fodrer barnet af og selv spiser senere, siger Lola Jensen. Slap af og få mindre bøvl Men hvad så med rodet? Grundlæggende er det en god idé at droppe pænheden fra starten og købe en voksdug og en lille fejekost, siger Lola Jensen. Men din indstilling til børns griseri betyder også alverden: Børn kaster simpelthen mindre med maden, hvis du slipper dit fokus på, at det skal være pænt. Hvis de kaster maden på gulvet, så bare sig velbekomme og fjern tallerkenen. Hvis der bliver brok, så sæt tallerkenen tilbage og sig nå, du var ikke færdig? og gentag proceduren en gang mere, hvis der stadig bliver kastet. Så sættes barnets tallerken væk og erstattes af et stykke gnavegrønt i forsøget på at trække måltidet lidt længere, siger Lola Jensen og slutter: Der bliver bare mindre bøvl, hvis du slapper af. Jeg vil så gerne, at forældre gik efter at nå 70 procent af det, de gerne vil lykkes med, og så droppede resten, i stedet for at stræbe efter det perfekte forhold, den perfekte balance og det perfekte måltid. per og bidder i maden. Tekstur er godt for sanserne. Men lad være med at servere indisk kylling i karrysovs barnet skal kunne se og vælge ingredienserne hver for sig. Altså kylling, sovs og ris hver for sig. 3. Ingen panik, hvis barnet kun vil spise rugbrød den ene dag, pasta den næste, og kartofler den tredje. Ernæringsmæssigt skal det nok balancere sig ud i sidste ende. 4. Lad barnet spise selv med hænderne; giv kun hver anden bid med en ske. Læg også en lille ske ved tallerkenen, senere en gaffel og til sidst en lille kniv ved godt 1-års alderen. Barnet skal nok tage redskaberne op, når det er klar. 5. Hellere en glad forælder, der vælger færdig grød og mos til at redde en dum dag, en kedelig havregrød eller en familieskovtur, end en, der brænder sammen på at ville være perfekt. 12 13

DO-IT-YOURSELF LAV DIN EGEN URO Det skal du bruge: Et hvidt ark karton En printer Nål og sytråd En pind, blyant el. lign. Sådan gør du: 1. Print hjerterne ud på karton 2. Klip/skær hjerterne ud 3. Sæt hjerterne sammen med nål og tråd 4. Kombinér de to grupper på en pind brug hvad du har for hånden. Hæng op med tråd. Voilá! 14 15

VÆLG FÆRDIGLAVET BABYMAD TIL det en kærlig- NÅR vi hedsgerning, for selve spiseoplevelsen og giver vores børn mad, er kontakten med barnet i spiseøjeblikket er tæt forbundet med rollen som forældre. Og især mødre, der har været vant til den tætte kontakt i forbindelse med amningen, oplever spisesituationen og hele ritualet som en vigtig del af det at være forældre. Derfor gør vi os også altid rigtig meget umage med den mad, vi serverer. Den må ikke være for varm eller for kold, og vi har lavet den med stor omsorg og kærlighed, og med håbet om at vores lille skat bare elsker ærtemosen eller den håndpurérede mango, vi har stået og svedt over i en tåge af maksimalt søvnunderskud. Sagen er bare den, at vi hverken gør os selv eller vores barn en tjeneste med det. For ligegyldigt, hvor meget kærlighed vi putter ned i kartoffelmosen, så er færdiglavet babymad bedre for børnene, og det er der mange gode grunde til: GØR SOM I SVERIGE I Danmark siger man, at barnet skal spise det samme som familien fra 9-måneders alderen, mens myndighederne i broderlandet Sverige meget tydeligt anbefaler, at babygrød er bedst, når det er færdiglavet. Og hvorfor er det så, at den svenske model er bedst? Det er faktisk ret simpelt: Med færdiglavet babymad ved du, at hvert enkelt måltid og mellemmåltid indeholder præcist det, dit barn har brug for. Lovgivningen indenfor børnemad er kontrolleret af særdeles strenge krav og høje kvalitetsstandarder. Også derfor kan du altid stole på vores produkter, som er tilpasset dit barns alder og behov, men også den korrekte sammensætning af næringsstoffer. Det er nemlig vigtigt, at hvert hovedmåltid indeholder minimum 300 kj. pr. 100 gram, fordi babys mave er så lille, at der ikke er plads til mere fylde, og derfor skal næringsindholdet være ret højt. Til sammenligning er der 216 kj i et gennemsnitligt æble, og derfor er det altså ret meget næring, et barn skal have i hver enkelt mundfuld. RENERE END ØKOLOGI Myndighederne stiller højere krav til kvaliteten og renheden af babymad end til de økologiske fødevarer, du kan købe i supermarkedet. Grænseværdierne for indholdet af pesticider, toksiner og tungmetaller er nemlig meget lavere, end de er for almindelig mad. Det betyder reelt set, at babymad er noget af det reneste mad, du kan købe, og der gælder de samme krav for alle producenter af babymad. Hos Semper betyder dette for eksempel, at de pærer, der bliver brugt i produkterne, næsten altid kommer fra en bestemt frugtavler i Østrig, hvis frugtlunde er placeret langt nok væk fra konventionelt landbrug, motorveje og meget mere til, at pærerne er så rene, som de kan blive og samtidig er af en sort, der slipper igennem nåleøjet, hvad ernæringsspørgsmålet angår. Det lyder nærmest for godt til at være sandt, og er måske også stik modsat af, hvad man forestiller sig om mad, der kommer på glas, i pakke eller pose. Men den er god nok, og derfor har du al mulig god grund til at vælge den færdiglavede babymad til, og lade den dårlige samvittighed blive hjemme. 16 17

Cana Buttenschøn NU KAN JEG GIVE Hvad er det perfekte egentlig, og hvad er forskellen på at få barn nummer et og to? Mød skønne Cana Buttenschøn til en snak om fejltrin, moderskab og savnet af rødvin. Cana og sønnen Jens, lige før lillebror meldte sin ankomst PLADS TIL DE NEMME LØSNINGER Første gang, jeg blev mor, skulle jeg på et tidspunkt vove mig ud af huset for at købe en amme-bh og lade babyen blive hjemme hos sin far imens. Vi boede 300 meter fra butikken, men jeg LØB derned og blev faktisk næsten vred på ekspedienten, fordi det bare ikke gik hurtigt nok. Det skulle bare være NU, for min søn kunne jo ikke overleve uden mig! Med baby nummer to var det noget helt andet. Da han var tre dage gammel, var der for eksempel et lillebitte udsalg, jeg utrolig gerne ville til, griner 27-årige Cana Buttenschøn, som er er uddannet jordemoder, inkarneret instagrammer, nyslået blogger, og gift med musiker Thomas Buttenschøn. Sammen har de drengene Jens på 3 år og Peter, som er 3 måneder. Der er massiv forskel på at blive mor første og anden gang. Den første var det vildeste, der nogensinde var sket i mit liv. Som jordemoder vidste jeg jo en masse om familiedannelse og fødsler og babyer, men lige som for alle andre var det svært for mig at opdage, at en andens behov nu kom før mine egne. Så jeg troede, at jeg skulle gøre det hele så perfekt at det var et fejltrin at tænke på mig selv, fortæller hun. GIVER MIG SELV TID Men med nummer 2 blev Cana mere bevidst om, at fejltrinnet i virkeligheden var at skubbe sig selv til side. Alting er mere afslappet nu. Jeg står ikke længere og koger al babymosen selv, og jeg tager de genveje, jeg kan. 18 19

Jeg sørger for at få noget mig-tid, for eksempel med den nystartede blog. Måske ammer jeg imens, men jeg giver mig selv tid til at tænke på, hvad der foregår inden i mig, og hvad jeg gerne vil ud med. Jeg kommer også mere ud med min mand eller en veninde nu. Og det perfekte er netop, at det ikke er perfekt, siger hun. Når familien skal spise, er genvejene også dem, der rent faktisk gør det afslappet: Første gang spiste Thomas og jeg aldrig sammen det kunne vi slet ikke finde ud af. Men nu, selvom der er en baby, sidder vi alle fire sammen og spiser. Så er jeg dårlige mor, der sætter Peter i en skråstol, så han kan sidde og følge lidt med. Når han så engang skal spise med ved bordet, er han jo bare en del af det, vi allerede har, siger Cana. LAGDE ARBEJDSLIVET OM Da Cana var færdiguddannet jordemoder, var hun Danmarks yngste af slagsen, og havde ambitioner om at blive i faget. Men fordi hendes mand arbejder aften, nat og weekend, var det en dårlig kombination, da der kom børn ind i billedet, og for halvandet år siden skiftede hun gear: I dag arbejder jeg i psykiatrien og håber at læse psykologi til næste år. Måske vil nogle sige, at man ikke skal lade sin karriere tryne af børnene, men jeg kan se mange flere muligheder for mig selv og min egen udvikling på den her måde. Jeg trives meget bedre, hvor jeg før var ked af det, og sygemeldte mig med den mindste lille hovedpine. Og det er jo drømmescenariet at kunne tilrettelægge sin tid selv eller arbejde i institutionstiden, når man har børn, siger hun. DET GODE RÅD OM AT FÅ NUMMER TO Åh altså, gode råd kan være så mega irriterende. Men mit må være, at man skal gøre op med sig selv, hvor meget, man gider. Skru ned for forventningerne og acceptér, at det ikke er det samme som første gang. Og så har de nok også meget godt af at få fri en gang imellem, de små babyer. LØRDAG AFTEN ER TRYLLET OM For Cana har det været vigtigt at lære sig selv at kende i mor-rollen og finde ud af, at det, hun havde mest behov for, faktisk var at tænke på sig selv at man bliver en sur kone, veninde og mor af at lade være. Men selvfølgelig er der også ting, man må undvære: Lige nu savner jeg mest rødvin og cigaretter, griner Cana og fortsætter: Jeg glæder mig så meget til at danse på bordene med mine veninder igen. Men sådan er det jo bare, når man har en baby. Selvom alle lørdag aftener er blevet tryllet om til brunch-aftaler, så er brunch jo altså også hyggeligt. Livet ændrer sig, det er der ingen tvivl om. Cana beskriver sin egen ændring som en, der er foregået af mange omgange: Først fra at være kun sig selv til at være to og så til at blive gravid, mor, gravid igen og mor for anden gang. Jeg har lært, at tingene bare skal fungere på en god måde, og at jeg ikke nødvendigvis skal slå til på alle fronter. Jeg kan godt give plads til de nemme løsninger. I virkeligheden er alt det andet jo skide ligemeget. Kærligheden er det vigtige, slutter hun. Du kan møde Cana på link mortilto.bloggersdelight.dk eller @cbuttenschon på Instagram. Familien Buttenschøn: Cana, Peter, Jens og Thomas 20 21

OVERVÆLDET AF HVERDAGEN? FRYGT IKKE! DER 3 Giv plads De fleste bedsteforældre, tanter og onkler vil meget gerne være en del af barnets liv, men det er lige så meget dit ansvar at sikre, at det sker. De små har kun glæde af at have flere voksne i deres liv, ligesom en ugentlig bedste-hentedag fra vuggestuen giver dig og din mand ro på arbejdet. ER RÅD AT HENTE Fokuser på det, der lykkes 4 Kvinder er gode til at hæfte sig ved alt det, de ikke når, frem for alle de ting, der lykkes. Hold fast i det du når, og alt 2 det gode i dit liv, frem for alt det, der ikke lige lykkedes. 1Sænk ambitionsniveauet Find plads til dig selv Noget af det, mænd er super gode til, er at tage plads til sig selv: 5 Ja, det lyder så simpelt, men det er faktisk svært, og alligevel er det noget af det vigtigste, du kan gøre for dig selv og din familie. Fokuser på, at I har det godt, og giv slip på ambitioner om hjemmebagte boller, et klinisk rent hjem og hjemmestrøgne skjorter. Fodbold med vennerne eller en weekendtur af sted med gutterne, det er noget af det, der giver dem et åndehul fra hverdagen og gør dem til gode fædre, når de kommer hjem. Vi kvinder er for dårlige til det, men du skal faktisk gøre det samme, for du bliver kun en bedre mor, en sjovere kæreste og en gladere kvinde af det. Vælg færdiglavet babymad Vi tror, vi skal lave det hele selv, men faktisk er færdiglavet babymad bedre for dit barn. Det kan du læse meget mere om i denne e-bog. Og der er den væsentlige gevinst, at det også er nemmere for resten af familien, fordi I kan lave den mad, resten af familien har lyst til at spise uden hensyntagen til den yngstes behov. 6 Tips og tricks på telefonen Med Sempers nye app (Klar, parat, spis! Barnets mad det første år) kan du nemt få råd og vejledning til madplaner og madplanlægning for dit barn. Den er gratis og fås både til link iphone og link Android. 22 23

PIMP MY RIDE Foto: Line Thit Klein Lækkert gear til barnevognen gør barselstiden lidt sjovere, især hvis du også husker lækre sager til dig selv, mens du triller byen tynd. Dynebetræk Soft Gallery 350 DKK (udlånt af Enula9), Sweater Lollys Laundry 699 DKK (udlånt af Enula9), Spilleæble Annabel Kern 399 DKK (udlånt af Enula9), Kaffe to-go kop Keep Cup 12 oz 89 DKK, Barnevogn Emmaljunga privateje, Solbriller privateje, Semper grødpulver 32,95 DKK, Semper smoothie 9,95 DKK, Semper spiseklar grød 9,95 DKK 24 25

HVOR ER FAR??! Vi drømmer om at få børn sammen og når det så er der, kommer mange af os (ikke alle, det er jeg klar over) til at leve livet omkring barnet, uden at manden inviteres med. I hvert fald ikke så længe, barslen varer. Vi fortaber os i moderskabet, men hjælper ikke vores mænd med at åbne døren til faderskabet. Vi flår det forkerte tøj af barnet, og giver det det rigtige på. Vi superviserer samværet og nægter at give slip. En af grundene ligger nok i vores egen opdragelse i at af Julia Lahme vi er så mange, der stadig kommer til at sige om vores mand, at han 'hjælper til'. Måske ligger det også i den moderkult, der er i Danmark at Rigtigt mange af os kvinder har forestillinger om, hvad det vil sige at blive mor, længe inden vi rent faktisk får barnet. Ofte også længe inden vi finder en at få det med. Mænd har det sikkert på samme måde, men modsat dem, har vi kvinder en tendens til at holde fast i de idealer, også efter vi får børn. Vores indre billede af nuttede unger i rent tøj, som pludrer tilfredst og sover længe, så vores barsel bliver en særlig lang ferie, holder ganske ofte på ingen måde stik. Til gengæld er mange af os ved at knække halsen i et forsøg på at få det hele til at ligne drømmen, men det er en ganske anden historie. For faderens vedkommende, så brister drømmen ganske ofte, når barnet kommer og har været i familien i et par måneder, for hans rolle og indflydelse lader vente på sig. Selv i Danmark, hvor ligestilling og kvinders ligeret har været på tapetet i et århundrede, har danske mænd ikke ret til at få den barsel, de måtte ønske sig. Måske har de efterhånden ret ifølge overenskomster, men den hjemlige husfred og den hjemlige overenskomst sikrer ikke faderen ret meget: Vi kvinder sætter os hårdt og fast på barslen. Vi vil ikke dele. Vi mener, det er vores. Ligesom børnepengene går ind på vores konto, og ligesom barnet gøres til vores ansvar, mere end til mændenes. Vi holder hårdt fast, og vi nægter at give slip. Vi drømmer om at få børn sammen og når det så er der, kommer mange af os til at glemme at invitere manden med. Jeg har holdt tæt på 150 foredrag om det at blive mor, og hvert sted har der en enkelt gang i mellem siddet en hårdt presset far, slæbt med af sted på en virkelig hyggelig date af sin kone. I spørgerunder og i dialog med de mange kvinder, jeg har mødt over det ganske land, står tendensen meget klart for mig: Det er os, der får børn. Os, der bliver mødre. Vi bliver det helt naturligt, vi bærer barnet, vi (gør vores bedste for at) ammer det, vi har fået barn. Manden er blevet far, men ikke mere end vi giver ham lov til. Vi flytter os ikke en tomme fra børnesædet, med mindre det er strengt nødvendigt. Så når du bliver mor, og din mand bliver døv, opgivende og træt, så er det måske fordi, du ikke giver ham ansvaret. moderskabet bliver til en form for ophøjet eksistens, mens faderskabet får lov til at stå alene, med mindre de tager to ugers barsel og bliver rost til skyerne for, hvor fantastiske de er. Jeg tror, at faderen er lige så vigtig som moderen i mange sammenhænge. Og ganske ofte meget vigtigere. De kan ofte se os klarere, end vi bryder os om, som vi sidder der i hormontågerne og ser Drømmehaven på repeat. Vi har selv valgt at få børn, selv valgt at få barnet med den dejligste mand, vi kunne komme i tanke om, så der er ingen grund til ikke at lukke ham ind i familien fra begyndelsen. Måske kunne det også gøre, at det ikke var helt så hårdt at blive mor, hvis man blev forældre sammen. 26 27

Endelig! Grød på farten! NYHED! Mættende mellemmåltid! Børnemadskvalitet! Der stilles højere krav til råvarerne i børnemad end til voksenmad. Det synes vi er godt! Jernindhold! Vores grød er beriget med jern, der bidrager til barnets intellektuelle udvikling. Mums! Lige så god varm som kold. 15 Semper Danmark www.semper.dk www.facebook.com/semperdk Telefon: 80 60 74 00 Mail: info@semper.dk