Side 1/11 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Forelæggelse for Holstebro Byråd 01.02.05-P16-7-13/ 01.02.15-P15-5-13 Kommentering af høringssvar - vindmøller nordøst for Vemb Dato: 12-05-2014 Dette notat er udarbejdet som et grundlag for den politiske beslutningsproces angående vedtagelsen af kommuneplantillæg nr. 25 og lokalplan nr. 1095 for vindmøller nordøst for Vemb Planforslagene har været i 8 ugers offentlig høring fra den 20. december 2013 til den 26. februar 2014. I forbindelse med høringsperioden er der kommet syv høringssvar. Høringssvarerne forholder sig både til lokalplanforslag nr. 1095, det tilhørende forslag til kommuneplantillæg nr. 25 og VVM-redegørelsen/miljøvurderingen. Derfor behandles planforslagene og miljøvurderingen samlet. Notatet indeholder et resume af de syv høringssvar, som Holstebro Kommune har modtaget i forbindelse med offentlig høring af planforslagene og VVM-redegørelse / miljøvurdering. Derudover er der en vurdering af, om bemærkningerne og indsigelserne bør medføre ændringer i planerne. Høringssvarene ligger på sagen og politikerne kan høringssvarene tilsendt i en e-mail, såfremt det ønskes. Høringssvarene ligger også på hjemmesiden under Borger Vindmøller Vindmøller nordøst for Vemb Høringssvar. Planforslagene blev mødt med en statslig indsigelse efter planlovens 29, stk. 1 fra Naturstyrelsen på vegne af Kirkeministeriet. En statslig indsigelse efter planlovens 29, stk. 1 har den virkning, at planforslagene ikke kan vedtages endeligt før der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer. Indsigelsen er frafaldet i maj 2014, hvorefter der er åbnet mulighed for endelig vedtagelse af planerne. Læs mere herom under punkt 1.
Side 2/11 Afsender af høringssvar 1. Statslig indsigelse fra Naturstyrelsen på vegne af Kirkeministeriet. - Vedrørende vindmøllernes visuelle påvirkning af Møborg Kirke 2. Erhvervsstyrelsen - Vedrørende radiokæder 3. Codex Advokater på vegne af Møborg Dambrug Resume af høringssvaret Teknik og Miljøs bemærkninger Indstilling Naturstyrelsen fremsætter på vegne af Kirkeministeriet indsigelse efter planlovens 29, stk. 1, mod forslag til kommuneplantillæg nr. 25. Begrundelsen er, at opstilling af vindmøllerne vil være ødelæggende for opfattelsen af Møborg Kirke. Kirkeministeriet begrunder yderligere med, at kirken ligger ca. 1,8 km nord for vindmølleområdet, og kirken har et højt hvidkalket tårn med en markant placering i landskabet. Viborg Stift har endvidere sendt indsigelse mod forslag til lokalplan direkte til Holstebro Kommune. Erhvervsstyrelsen henleder opmærksomheden på eventuelle radiokæder i området. Vindmøller bør placeres mindst 200 meter fra en radiokædes sigtelinje. Beboelsen Lovgivningens afstandskrav mellem nærmeste vindmølle og boligen er lige netop overholdt, og den visuelle påvirkning er markant og dominerende. En statslig indsigelse efter planlovens 29, stk. 1 har den virkning, at planforslagene ikke kan vedtages endeligt før der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer. På baggrund af indsigelsen er der udarbejdet et notat, hvormed vindmøllernes visuelle påvirkning af Møborg Kirke er nøjere beskrevet og visualiseret. Et møde den 17. marts 2014 mellem planafdelingen og Viborg Stift ledte ikke til enighed mellem parterne. Naturstyrelsen har efterfølgende indgået som mægler i sagen. Afslutningen på sagen er, at Kirkeministeriet den 6. maj 2014 har anmodet Naturstyrelsen om at frafalde indsigelsen, hvilket er sket med Naturstyrelsens brev af 12. maj 2014. Herved er der åbnet mulighed for endelig vedtagelse af planerne. Der er tale om en besked som Erhvervsstyrelsen sender ud til kommunerne når de modtager planforslag for vindmøller. Forvaltningen har i forbindelse med den indledende høring forud for udarbejdelse af planforslagene sendt mail til relevante Radiokædeoperatører. Kommunen har ikke modtaget kommentarer fra disse. Området nordøst for Vemb er et af de største områder udlagt til vindmøller i kommuneplanen. Der er forholdsvis få boliger i området omkring vindmølleområdet, hvilket er et af de væsentlige forhold, der
Side 3/11 - Vedrørende vindmøllernes påvirkning ift. opdræt af fisk på Møborg Dambrug og beboelsen på ejendommen. Støjpåvirkningen ligger lige under grænseværdien. Ved boligen kan forventes et skyggekast på 10 timer om året. Projektet bør ændres, så boligen ikke udsættes for markant og dominerende visuel påvirkning samt støjpåvirkning og skyggekast, der ligger tæt på grænseværdierne. Dambruget - skyggekast Ifølge VVM-redegørelsen vil der kunne forventes skyggekast på omkring 30 timer om året. Ejeren af dambruget vurderer, at skyggekast vil indebære en væsentlig risiko for negativ påvirkning af produktionen ved, at fiskene skræmmes eller stresses. Selv en mindre nedgang i foderoptaget eller omsætning af foderet vil medføre forringet indtjening og problemer i forhold til overholdelse af kommunens udledningskrav. Det er ikke acceptabelt, at en produktionsvirksomhed med levende dyr skal tåle 30 timers skyggekast pr. år. gør området velegnet til opstilling af vindmøller. Det er ikke muligt at finde større områder uden, at der ligger beboelser i nærområdet. De boliger der ligger tættest på vindmølleområdet vil være påvirket op til de grænseværdier og anbefalinger, der ligger i lovgivningen. På foranledning af høringssvaret har vindmølleopstiller bedt Vestas beregne skyggekast for hele dambrugets areal - et areal på 275 meter x 47 meter - uden at tage forbehold for beplantning, der vil dække for skygger. Dvs. at beregningen bygger på bar mark beregning. Beregningerne viser, at der fra mølle nr. 3, 6, 8 og 9 kan forventes skyggekast på mellem 12,42 timer og 29,10 timer. Skyggekast for de øvrige vindmøller ligger under 7,13 timer. Der er i beregningerne taget højde for rotorvinkel, det vil sige vindretning, hvor tit møllevingerne står stille, samt antallet af soltimer i et normal år. Sammenholdt med det gennemsnitlige antal solskinstimer vil den vindmølle, der giver mest skyggekast, give skyggekast svarende til ca. 2 % af det samlede gennemsnitlige antal solskinstimer på et år. Tages beplantningen, der står mellem vindmøllerne og dambruget, med i betragtning vil antal timer med skyggekast blive mindre. Endvidere vil dammenes
Side 4/11 Dambruget - støj Beregninger i VVM-redegørelsen viser, at støjbidraget ved den vestlige del af dambruget vil være på 45,4 db(a) ved en vindhastighed på 8 brinker medføre, at der sandsynligvis vil være et større eller mindre område af dammene, som vil henligge i skygge, og således ikke modtage skyggekast. Natur og Miljø er ikke bekendt med dokumentation, der skulle understøtte tilstedeværelsen af længerevarende væsentlige negative effekter af skyggepåvirkninger på fiskeproduktion. Såfremt der skulle findes en væsentlig negativ påvirkning af fiskene, anses det for sandsynligt, at foderkvotienten vil kunne forringes og udledningen (fosfor, kvælstof og organisk stof) pr. tons anvendt foder vil kunne forøges i forhold til den nuværende situation. Såfremt der skulle være en effekt af skyggekast på fiskenes trivsel vurderer Natur og Miljø, at den med god sandsynlighed vil være lille. Vindmølleopstiller er indstillet på, at gå i dialog med dambrugets ejer om den forventede skyggepåvirkning. Vindmølleopstiller har oplyst, at han på foranledning af høringssvaret har taget initiativ til dialog med Møborg Dambrug, uden at dambrugsejeren har taget imod. Såfremt det findes nødvendigt for fiskeopdrættet er vindmølleopstiller indstillet på, at det skyggestop, der installeres i alle vindmøllerne, indstilles således, at mængden af timer med skyggekast nedsættes. Codex advokaterne henviser til en undersøgelse af mulige støjeffekter på fisk fra vindmøller opstillet på havet.
Side 5/11 m/s. Der henvises til og citeres fra videnskabelige studier af dyrs følsomhed overfor påvirkning fra bl.a. støj (offshore vindmøller). Undersøgelserne indikerer, at støj påvirker fiskene negativt og på ganske lang afstand. Det første citat drejer sig om piling, dvs. nedramning af pæle i havbunden, og er irrelevant i denne sammenhæng. Det andet citat drejer sig om en mulig forstyrrelse af intraspecifik kommunikation fiskene imellem, og en mulig stresseffekt pga. støj fra møller i drift. Vurderingerne drejer sig om støjudbredelse i vand. Ved havbaserede vindmølleanlæg overføres støj fra vindmølle til vandfasen via mølletårn og fundament, og det kan beregnes, at visse fiskearter kan registrere lydpåvirkningen i en afstand af flere kilometer. Det er vanskeligt at forestille sig samme lydeffekter ved en landbaseret placering. Det er beskrevet i Miljørapporten, at der er foretaget en støjberegning for den vestlige del af dambruget ved Møborgåvej 19. Beregningen viser, at vindmøllerne vil medføre en støjpåvirkning på 43,4 db(a) ved 6 m/s og 45,4 db(a) ved 8 m/s. Støjniveauet svar iht. figur 5.1 i VVM-redegørelsen til baggrundsstøj i koncertsal med publikum eller til baggrundsstøj i villakvarter langt fra store veje. Vindmøllestøjen bør sættes i forhold til støjkravene i dambrugets miljøgodkendelse. Her fastsættes, at Møborg Dambrug ikke må støje mere end 55 db(a) ved omkringliggende boliger på hverdage og ikke mere end 45 db(a) i weekender. Om natten mellem kl. 22 og 07 er dambrugets støjgrænse på 40 db(a). Den samlede støj fra vindmøllerne ligger ved dambruget omtrent på niveau med støjkravene til dambruget.
Side 6/11 Dambruget - medarbejdere Påvirkning af både skyggekast og støj vil være til væsentlig gene for medarbejderne i dambruget. Dambruget manglende undersøgelse Da VVM- redegørelsens vurderinger vedrørende påvirkning på fiskene af skyggekast alene Støjgrænserne for dambruget er vel at mærke grænser for støj ved omkringliggende boliger. Ved selve dammene kan støjen være højere. Støjen fra dambruget skyldes primært de propeller, der pisker ilt i vandet i hver enkelt dam. Støjen fra propellerne er naturligvis højest tæt ved dammene, og vil med stor sandsynlighed overstige støjen fra vindmøllerne. Der findes, som beskrevet ovenfor, støjkilder på dambruget i form af propeller, der pisker ilt i vandet. Det vurderes at støjen fra propellerne vil overdøve støjen fra vindmøllerne ved arealerne omkring dammene, og at medarbejderne ikke vil kunne høre vindmøllerne når propellerne er i funktion. Som tidligere beskrevet viser beregningerne, at der fra mølle nr. 3, 6, 8 og 9 kan forventes skyggekast på mellem 12,42 timer og 29,10 timer. Skyggekast for de øvrige vindmøller ligger under 7,13 timer. Den vindmølle, der giver mest skyggekast, vil give skyggekast svarende til ca. 2 % af det samlede gennemsnitlige antal solskinstimer på et år. Det vurderes at påvirkningen ved både skyggekast og støj er af en karakter, der ikke vil blive til væsentlig gene for dambrugets medarbejdere. I VVM-redegørelsen er miljøpåvirkning ved dambruget beskrevet ift. støj, skyggekast, visuel påvirkning
Side 7/11 er baseret på formodninger og teoretiske betragtninger, bør der foretages en undersøgelse af dette forhold. VVM-redegørelsen vurderer ikke hvordan skyggekast og støj påvirker fisks adfærd, trivsel, tilvækst seksualdrift/-forplantning, stressforhold og immunforsvar, og forholdene bør indgående belyses, forinden planerne godkendes. Dambruget konsekvenser og forslag En gennemførelse af projektet vil være forbundet med en væsentlig forretningsmæssig risiko for dambruget. I værste fald kan påvirkningen medføre lukning og der vil kunne imødeses erstatningskrav såfremt planerne godkendes. En mulig løsning kunne være at flytte projektet længere bort fra dambruget, eller at 3 af de 4 vindmøller i rækken nærmest dambruget ikke opføres (vindmølle nr. 3,6 og 12). mv. Ligesom der ikke foreligger undersøgelser af sammenhængen mellem vindmøllestøj og helbredseffekter for mennesker (se omtale heraf under kommentering af høringssvar nr. 6) findes der heller ikke en undersøgelse af sammenhængen mellem vindmøllestøj og helbredseffekter for fisk. En VVM-redegørelse skal dække anlæggets sandsynlige væsentlige virkninger, og det vurderes at VVM-redegørelsen lever op til dette. Kommunen fastsætter rammerne for vindmølleprojektet og giver tilladelser efter lovgivningen. Det er ikke kommunen der opfører vindmøllerne. På naturstyrelses hjemmeside står der bl.a.: I forhold til sager inden for planlovens rammer må det påpeges, at en i sig selv lovlig planlægning eller konkret tilladelse ikke kan udløse erstatningskrav efter naboretten. Mht. at reducere antallet af vindmøller henvises til bemærkninger ovenfor vedrørende støj og skyggekast. Her fremgår bl.a., at den samlede støj fra vindmøllerne ligger omtrent på niveau med støjkravene til dambruget. Støjen fra propellerne i dammene, og vil med stor sandsynlighed overstige støjen fra vindmøllerne. Mht. skyggekast vil den vindmølle, der giver mest skyggekast give skyggekast svarende til ca. 2 % af det samlede gennemsnitlige antal solskinstimer på et år.
Side 8/11 Vindmølleopstiller er indstillet på, at gå i dialog med dambrugets ejer om den forventede skyggepåvirkning. Såfremt det findes nødvendigt for fiskeopdrættet er vindmølleopstiller indstillet på, at det skyggestop, der installeres i alle vindmøllerne, indstilles således, at mængden af timer med skyggekast nedsættes. Forhold vedrørende støj og skyggekast vurderes ikke at være af så væsentlig karakter, at det bør medføre at de vindmøller der står nærmest dambruget skal udgå. 4. Vestforsyning - Vedrørende forsyningen i området Vestforsyning konstaterer at området der planlægges for ligger udenfor Vestforsyning Vands område, udenfor kloakopland, udenfor Vestforsyning Varmes forsyningsområde, udenfor Vestforsyning Nets forsyningsområde, og at der ikke er forventning om gadelys i området. Ingen bemærkninger. 5. Bur Andelsplantage v/formand Jan Bredal - Vedrørende opstilling af vindmøller tæt på Bur Andelsplantage Mølle nr. 12 i vindmølleprojektet vil blive placeret 61 meter fra Møborgåvej og ca. 70 meter fra skovkanten til Bur Andelsplantage. Bur Andelsplantage er anlagt med henblik på at give størst mulige naturoplevelser for omegnens beboere og anvendes også til jagt. Plantagen er pålagt fredskovspligt og Naturbeskyttelseslovens 17 angiver en skovbyggelinje på 300 meter omkring plantagen. Formanden for Bur Andelsplantage er uforstående over for, at man på forsvarlig vis kan opføre en vindmølle så tæt på fredskoven. Placeringen og støjen fra møllen vil forringe både Bur Andelsplantage er omfattet af Skovloven. Loven har til formål, at bevare og værne landets skove, og hertil forøge skovarealet. Loven har også til formål, at fremme bæredygtig drift af landets skove. Bæredygtig drift betyder inddragelse af såvel økonomiske som økologiske og sociale værdier. Opstilling af en vindmølle udenfor fredskoven (Bur Andelsplantage) er ikke i konflikt med Skovloven og kan ske uden tilladelse/dispensation ift. Skovloven. Naturbeskyttelseslovens 17 (skovbyggelinjen) har til formål, at sikre skovenes værdi som landskabselementer samt opretholde skovbrynene som værdi-
Side 9/11 naturoplevelsen ved færdsel i skoven og værdien af Bur Andelsplantage, og der bør ydes en form for kompensation for de påførte gener over for plantagen. fulde levesteder for plante- og dyrelivet, og beskytte skovene mod blæst. I VVM-redegørelsen er det vurderet, at den visuelle oplevelse af skovbrynet ikke forstyrres væsentligt af de planlagte vindmøller, og at Holstebro Kommune er indstillet på, at meddele dispensation fra skovbyggelinjen til opstilling af vindmøllerne. Regler for værditabsordningen fremgår af VE-loven (lov om fremme af vedvarende energi). Ifølge loven kan der anmeldes krav om erstatning for værditab på beboelsesejendomme. (Energinet.dk administrere ordningen, og en anmeldelse skal derfor sendes til energinet.dk) En beboelsesejendom er defineret som fast ejendom, der lovligt kan anvendes til permanent eller midlertidig beboelse, herunder beboelsesbygninger og tilhørende udendørsarealer, som anvendes som en naturlig del af beboelsen (dvs. den del af en have eller terrasse, som anvendes til ophold mv.). Da der ikke er tale om en beboelsesejendom kan der ikke iht. VE-loven anmeldes krav om erstatning. 6. Møborgåvej 20 (Nabobolig 1 i VVMredegørelse) Ejerne af Møborgåvej 20 skrev under på købsaftale for ejendommen i marts 2013. De ønskede ikke at bo i nærheden af vindmøller og minkfarme, og undersøgte forhold vedrørende dette forud for underskrivelse af købsaftalen. Det var derfor et chok efterfølgende at blive gjort bekendt med, at der er vindmøller på vej. Der vil fra deres ejendom være udsigt til vindmøllerne fra første parket 640 meter til den nærmeste. Vindmølleplanen, kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2009 blev vedtaget i januar 2013, dvs. ca. 2 måneder før købet af Møborgåvej 20. Dermed var vindmølleområdet nordøst for Vemb udlagt til vindmøller før købet. Når et område er udlagt til vindmøller i kommuneplanen betyder det ikke, at der skal opstilles vindmøller indenfor området, men der er stor sandsynlighed for at det vil ske, så længe der er god fortjeneste i at etablere vindmøller. Svar på spørgsmål:
Side 10/11 De giver udtryk for at føle sig små og magtesløse, og uden de fornødne forudsætninger for at kunne overskue, gennemskue eller forstå konsekvenserne af de beslutninger, der bliver truffet hen over hovedet på dem. Der spørges: Hvorfor kan man ikke koncentrere skaderne til de steder der allerede er ødelagt pga. vindmøller? I nogle kommuner er vindmølleprojekter sat på standby pga. en undersøgelse i forhold til støjens skadelige langtidsvirkninger. Hvordan kan kommunen sidde det overhørig? Det er svært at få øje på områder til vindmøller ved kommunegrænsen mod syd. Har kommunen en særaftale med Herning Kommune? Ejerne af Møborgåvej 20 vil søge om værditabserstatning, men mener ikke at det er muligt, at værdisætte de drømme og planer de havde for stedet. Vindmøllerne planlægges placeret der, hvor det er muligt uden væsentlige konflikter med de øvrige interesser, der skal varetages i det åbne land. På grund af spredt bebyggelse i det åbne land vil der altid være nabobeboelser til vindmølleområderne. Oftest placeres der det antal vindmøller der er plads til uden, at der opstår konflikt med de øvrige interesser der skal varetages, herunder den lovpligtige afstand til nabobeboelser. Klima-, energi-, og bygningsminister Martin Lidegaard og Miljøminister Ida Auken har sendt brev til landets borgmestre. Med brevet informerer de om, at det er besluttet, at finansiere en undersøgelse af sammenhængen mellem vindmøllestøj og helbredseffekter. Det oplyses at det er intentionen og forventningen, at en grundig undersøgelse én gang for alle kan imødegå bekymringer om vindmøllestøjs eventuelle sundhedsskadende effekter. Ministrene opfordrer kommunerne til, at arbejde videre med vindmølleplanlægningen, mens undersøgelsen pågår. Informationer herom blev forelagt UNMK på mødet den 5. februar 2014. De før omtalte øvrige interesser i det åbne land, der skal varetages ved vindmølleplanlægningen er grunden til, at der er afgrænset få områder til vindmøller langs grænsen til Ringkjøbing-Skjern og Herning Kommuner. F.eks. er området øst for Ulfborg afgrænset
Side 11/11 7. Stationsvej 3, Vemb Det er nøje undersøgt om gravhøje og truede dyrearter er en hindring for projektet. Ingen har taget hensyn til, hvilket indvirkning vindmøllerne vil have på Vemb by og dens borgere, dens mange seværdigheder, og den enestående natur byen er omkranset af. Holstebro Kommune har nedprioriteret Vemb by, og opstilling af vindmøller vil have en negativ indflydelse ift. tilflytning og turisme. Foreslår at der i stedet opstilles større vindmøller i det eksisterende vindmølleområde nordvest for Bur og en udbygning af vindmølleområdet ved Gedmose. Der henviser til at vindmølleopstiller har opstillet mange vindmøller i Lemvig kommune, og at Holstebro Kommune bør undersøge dennes økonomiske forhold så skatteborgere, der påtænker at investere i vindmøller ikke bliver bragt ud i økonomisk tyndis. som et større uforstyrret landskab, hvor der ikke kan opstilles vindmøller. I Holstebro kommunes østlige del er der afgrænset to områder tæt på kommunegrænsen til Herning herunder området sydvest for Hogager, hvor der er igangsat planlægning for op til 17 vindmøller. Projektets påvirkning af beskyttede dyrearter og placering i forhold til gravhøje er ganske rigtigt undersøgt. Ligeledes er det undersøgt, hvordan projektet vil påvirke borgerne i bl.a. Vemb by. Her er det særligt støj og visuelle forhold der er undersøgt. Holstebro Byråd har med vedtagelsen af Vindmølleplanen i januar 2013 givet mulighed for, at de eksisterende vindmøller nordvest for Bur kan udskiftes med nye og større vindmøller. Endvidere er der givet mulighed for at der kan etableres flere vindmøller ved Gedmose. Holstebro Kommune er planlægningsmyndighed ift. vindmølleprojekter, og skal stå inde for, at et vindmølleprojekt overholder gældende lovgivning. Undersøgelse af en ansøgers økonomiske forhold indgår ikke som et forhold Holstebro Kommune skal forholde sig til.