Fredagsbrev uge 38. Kære forældre

Relaterede dokumenter
Fredagsbrev uge 37. Kære forældre

Fredagsbrev uge 24. Endnu en dejlig uge er gået, og vi nærmer os med hastige skridt den sidste uge før børnenes sommerferie.

Fredagsbrev uge 6. Kære forældre

Fredagsbrev uge 4. Kære forældre

Fredagsbrev uge 43. Lillegruppen

Ugebrev 48 Indskolingen 2014

UGEBREV nr. 77 uge 24

Indholdsfortegnelse. 0. og 1. klasse har lavet selvportrætter

Ugebrev 47 Indskolingen 2014

FREDAGSNYT FJALTRING FRISKOLE 20. april 2018

Jeg har været utrolig glad for at undervise Jeres allesammens børn, og jeg vil uden tvivl savne dem hver og én!

Kære forældre! Hej SFO. Hej Minu ser. Fredag den 29. juni 2012

UGEBREV nr. 23 uge 6. Årgang 3

Friskolen i Lemming Lemming Bygade 2a 8632 Lemming friskolenilemming@mail.dk Ugebrev 38

Forårshilsen fra indskolingen.

Ugebrev 16 Indskolingen 2015

UGEBREV nr. 58 uge 02

Ugebrev uge 41 gruppe 2

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Månedsinformation. Karup skole og SFO

Skoleplan 2012/2013 Rammeplan for undervisningen

Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf , Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012

NYHEDSBREV FRA ESPE SKOLE & BØRNEHAVE December 2018

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

UGEBREV nr. 79 uge 26

Arrild Privatskole og Børnehuset

Dansk i 2. & 3. Klasse 18/19

Ugebrev 37 Indskolingen 2015

I billedkunst arbejder vi videre med formalfabetet. Mange af børnene har fundet ud af, at man kan skille billeder ad, så det faktisk er ret let at

Velkommen til årets første:

Kære forældre og elever

Årsplan og skema gr. 2

årsplan for dansk i 1.klasse Årgang 2013/2014 Side 1 af 17

Transkript:

Fredagsbrev uge 38 Kære forældre Skoleåret er nu rigtig skudt igang, og det blev gjort med et brag af et høstmarked. Vejret var med os og viste sig fra den alle bedste side. Tusind tak til alle jer som berigede os med jeres besøg, og gjorde børnenes og vores dag fuldendt. Det er dejligt, at det hårde arbejde belønnes med så manges interesse for vores høstmarked. Alle I "gamle" elever skal have en ekstra krammer herfra - når I vender tilbage år efter år, må det betyde, at det ikke har været helt skidt. Vi elsker at hilse på jer igen. Vi havde i år ændret på lidt på konceptet, hvilket betød, at der i højere grad var fokus på fagligheden i hver eneste aktivitet op til høstmarkedet. Det betød, at der skulle være ind tænkt efterår, høst, grøntsager, frugt, bær, matematik, dansk, historie, NT, billedkunst og hjemkundskab samt fokus på samarbejde og fællesskab i aktiviteterne. Som altid når et arrangement er slut, skal der evalueres på arbejdet før, under og efter. Denne proces er vi nu igang med både børn og voksne. I et demokratisk fællesskab skal alle høres, derfor evalueres der i plenum, så alle kan bruge deres medbestemmelse under ansvar. Så glæd jer allerede nu til næste års høstmarked, der er alle de bedste aktiviteter fra dette års høstmarked medtaget og nye ideer er kommet til. Ugen har været præget af stilhed, og en mærkbar træthed hos små og store efter en sensommer, hvor nye gruppekonstellationer er blevet implementeret, nye kammeratskaber er etableret og/eller genfundet. God weekend til alle. Helle Lillegruppen I dansk har vi i denne uge startet op på et forløb om eventyr. Eleverne har hørt to forskellige eventyr. Eleverne var rigtig gode til at finde eventyrtræk i alle eventyrene. Vi har lavet handlingsbroer, for de eventyr vi har hørt, både sammen og hver for sig. Derudover har eleverne i denne uge arbejdet med deres arbejdsbøger. I Naturfag har vi arbejdet med høresansen. Eleverne var super gode til at bruge deres høresans til at høre forskellige lyde, uden at kunne se hvad der lavede den. I bevægelse har vi brugt kroppen til forskellige aktiviteter. Vi har lavet lege, skøre bevægelser og spillet med bolde. God weekend Stine

I engelsk arbejder vi med emnet "Animals" med fokus på "Farm animals". I dag fredag har vi prøvet at spille fisk med dyrekort - på en blanding af engelsk og dansk. Vi håber, at vi om nogle uger kan spille på engelsk. Lillegruppen har i matematik arbejdet med mønstre og med addition (plus). Vi har arbejdet i bøgerne og sluttede tirsdag af med, at vi i naturen skulle finde mønstre og antal af konkrete ting ud fra billeder. HG Mellemgruppen I engelsk sætter vi fokus på ugedage, måneder og årstider. I livsoplysning arbejdes der på at illustrere Johannes Døberen, der døber Jesus og Gud og taler til Johannes i skikkelse af en due. Idræt Mellem. Mandag har vi spillet keglebasket, dødbold og sluttet af med lidt fodbold. På fredag skal vi spille spande basket og øve os i at ramme kurven. Mathias I denne uge har vi arbejdet meget koncentreret med vores arbejdsbøger - dejligt at opleve deres høje koncentration og ikke mindst hjælpsomhed over for hinanden. Herudover lavede vi vores powerpoint præsentationer om landbrug færdige og præsenterede dem for hinanden onsdag og torsdag. Det var rigtig flot. Fredag tog vi hul på forløbet løgnehistorier, hvor vi bl.a. så nogle små videoer af Carl Quist-Møller og snakkede om løgne, fantasi og virkelighed. SFO Vi er kommet godt over vores høstmarked. Dejligt med så mange forældre der besøgte vores lille haveprojekt-bod. Vi har i denne uge været meget i træværkstedet, hvor en del drenge har fremstillet geværer og pistoler, som efterfølgende blev brugt i nogle herlige drengelege. Vi får en praktikant fra på mandag. En ung mand på 22 år, som hedder Jesper. Han vil gerne spille bold og lave andre aktiviteter med børnene. I næste uge vil vi åbne vores bod med grøntsager, her vil der være porrer, kartofler, persille osv.

Tak for jeres tilbagemeldinger på efterårsferieseddelen. Vi forventer, at intet svar betyder, at der ikke er behov for pasning. Venlig Hilsen Ditte-Maria, Liselotte, Jens-Aksel Storegruppen I den kommende periode i engelsk arbejder vi med at læse og oversætte tekster. Gruppen er delt ind i 4-5 niveauer. I grammatik arbejder vi med "prepositions" (forholdsord). I storegruppen har vi i tysk arbejdet med lyttetekst. Det er vigtigt, at alle elever har høretelefoner i deres skoletaske, så vi kan gennemføre disse typer opgaver. Arbejdet handlede også om indlæringen af ugedagene samt nedskrivning af diverse hilsner på tysk. I kommende uge er jeg på buskursus og gruppen vil få Anne-Marie i den pågældende time. til jer. Mvh Anne I historie har vi har vi afsluttet vores fremlæggelser om at være ung i 2016 og sammenlignet gruppernes forskellige plancher. Det blev pludselig meget synligt for alle, at det digitale fylder rigtig meget. Alle har fået et ugeskema med hjem, som bedes udfyldt HVER dag. Skemaerne skal gerne give os et indtryk af, hvad vi egentlig bruger vores tid på i løbet af en uge. I idræt i denne uge har vi haft fokus på basket, da 4. klasse skal med Mathias til basketdag i Lemvig på torsdag. God weekend Hg Juniorgruppen I livsoplysning har vi afsluttet det uudtømmelige emne Islam. Vi har rørt en lille flig af emnet - lidt om historien, trosgrundlaget/de fem søjler og helligdage. Vi sluttede i dag med elevernes fremlæggelser om Islams helligdage. Så er vi kommet tilbage til hverdagen efter et par timers oprydning i mandags. Børnene har hver især fået deres sponsorseddel med hjem, hvor de så efterfølgende skal ud og hente deres sponsorpenge ind, på nær de der afregnede på selve dagen.

Tusind tak til alle jer forældre for støtten. I dansk har vi arbejdet med filmen "Den usynlige dreng", som vi var inde at se i biografen lige før Høstugen. Vi har analyseret den i vores arbejdsgrupper, og de skal hver gruppe aflevere et skriftligt opgave til mig på mandag. Vi har brugt studietiden på at få læst i bogen "Ud og vende", da den skal sendes retur til CFU i næste uge. På mandag tager vi fat på analysedelen. HG Matematik Junior. Nu har vi afsluttet vores spilforløb. De har fået lavet nogle rigtig flotte spil, og det blev meget forskellige spil. Det har været en god proces og alle har bidraget til godt gruppearbejde. Det næste vi går i gang med er ligninger, det starter vi med på tirsdag. Fysik/kemi Junior. Vi har arbejdet med metaller og lavet sprit brændere til madlavning, som er lavet af øl og sodavands dåser. Vi forsætter næste gang og laver plancher om de forskellige metaller og deres egenskaber færdige. Mathias I engelsk har vi taget fat på nyt emne, nemlig "Fantasy". Her læser vi en kort fantasyroman "The Serpent". Her har vi fokus på oparbejdelsen af et større ordforråd samt læsestrategier. I tysk har vi kastet os over Berlin i vores tema om "Landeskunde". Her kigger vi nu nærmere på Berlins attraktioner, og eleverne skal parvist og gruppevist hjælpe hinanden frem til en mundtlig fremstilling. Da, jeg er på buskursus i kommende uge, vil Juniorgruppen få vikar i mine timer. Se nærmere på intra.. Mvh Anne I kulturfag har vi afsluttet emnet konge og kirke. Som altid er der godt gang i spekulationerne og spørgsmålene Seniorgruppen Fysik/kemi Senior. På fredag gennemgår vi det periodiske system på flere forskellige måder. Mathias

Så blev det hverdag igen efter en hæsblæsende høstuge. Ugen har budt på en evaluering af ugen, markedet og festen samt en oprydning. I danskfaget skulle vi have prøver, men desværre ville det elektroniske system ikke makke ret. Det er nu bragt i orden, og snart kan vi komme i gang. Det gav plads til det begyndende arbejde med den danske grammatik og skrivning. Vi har fået taget fat på genrelæren og arbejdet med skrivemåder. Teorien er gennemgået og eksempler skrevet. I engelsk har vi arbejdet med "strategies" i form af ordlegen "Pyramid" og med ordforrådet i ordlegen "Quick say a word". I tysk har vi arbejdet med digtskrivning "Elfchen", grammatikken i "Gut gemacht" og slutteligt også med, hvordan man udtrykker en holdning på tysk. I kommende uge er jeg på buskursus hele ugen, da jeg skal erhverve mig EU-beviset. Det betyder en række skemaændringer for seniorgruppen. Jeg har derfor lavet et ugeskema til gruppen, som er lagt på intra. Der er blandt andet udeskole og idræt på programmet. 8. klasse skal også afsted til Holstebro, da de deltager i Skills på UCH (Uddannelsescenter Holstebro). Hanne tager med klassen. De bliver hentet ved Udefriskolen kl. 8.00 og er hjemme igen samme sted kl. 14.40. Jeg har aftalt en række lektier med gruppen, som skal laves i studietiden. Fra uge 40 er jeg tilbage igen. Mvh Anne I kulturfag har vi taget hul på et forløb om krisetid i 30erne. Herudover er der fremlagt forskellige nyheder. Øvelsen var her, udover selve fremlæggelsen, at få et samfundsmæssigt perspektiv på nyheden Bl.a. hvorfor er nyheden relevant at fortælle om? Har den en betydning for det samfund, vi lever i - hvordan? På torsdag tager vi til Sea War Museum i Thyborøn, hvor vi bl.a. skal blive klogere på søslagene under 1. verdenskrig. Turen er en lidt forsinket udeskole til forløbet om 1. verdenskrig, som vi afsluttede lige før høstugen... I matematik har vi afsluttet emnet "procent, decimaltal og brøker" med, at de gruppevis har udarbejdet problemregnings opgaver til hinanden. Disse opgaver skal laves færdige i studietiden i den kommende uge. Vi er efterfølgende gået i gang med emnet "ligninger og uligheder". Vi har repeteret de grundlæggende regler i regnehierarkiet, da det er vigtigt i forhold til ligningsløsning. I dag fredag har vi været ude og bruge vippen til at få en bedre forståelse for ligninger og uligheder. Vi har her skulle udregne vores egen vægt, ved at stå i den ene ende af vippen

og have en lille vægt på i den anden ende. Vi har målt op og anvendt en formel til at løse denne opgave. HG