Patientinformation vedrørende kunstigt hofteled



Relaterede dokumenter
Patientinformation vedrørende kunstigt hofteled

Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os.

Patientinformation vedrørende kunstigt knæled

Patientinformation vedrørende kunstigt knæled

PATIENTINFORMATION VEDRØRENDE KUNSTIGT KNÆLED

Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os.

SLIDGIGT I HOFTEN OG HOFTEPROTESE

Patientinformation vedrørende korsbåndsrekonstruktion

INFORMATION OM SLIDGIGT I KNÆET OG KNÆPROTESE (KNÆALLOPLASTIK)

Hofteprotese. Gentofte Hospital Ortopædkirurgisk afdeling. Patientinformation

Artroskopi af hofteled (Kikkertundersøgelse) Kunstigt hofteled

Kunstigt hofteled. Patientinformation. 2. november 2018 Skrevet af: Micael Haugegaard Version 3.0

Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese

Dekompression i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Udarbejdet af Kim Krarup Overlæge i urologi & Partner Januar 2018 Revideres årligt.

Spinal stenose i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Diskusprolaps i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT HOFTELED (HOFTEALLOPLASTIK)

OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD

OPERATION FOR SLIDGIGT I STORETÅEN

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

OPERATION FOR SLIDGIGT I ANKELLEDDET

Vejledning om indsættelse af kunstig knæled

OPERATION VED PLATFOD

NYT HOFTELED PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ SKØRPING TLF FAX KONTAKT@SKOERPING.

Kunstig hofte (hoftealloplastik)

PATIENTINFORMATION VEDRØRENDE KIKKERTUNDERSØGELSE AF ANKELLEDDET (ANKELARTROSKOPI)

Stivgørende operation i lænden - uinstrumenteret dese. Patientinformation. 6. december 2016 Version 2

OPERATION FOR SLIDGIGT I ANKELLEDDET

Kunstigt knæled. Patientinformation. 27. juni 2018 Skrevet af: Micael Haugegaard Version 1.0

Indsættelse af kunstigt knæled

Hofteskopi kikkertoperation af hofteled. Patientinformation. 18. juni 2018 Skrevet af: Micael Haugegaard Version 1.0

OPERATION VED HULFOD Hellerup Lyngby Odense Aarhus Skørping Viborg

Information om fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi

Seneforlængelse med Z-plastik

Operation for svulst i rygmarven

Knæprotese. Gentofte Hospital Ortopædkirurgisk afdeling. Patientinformation

SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

Fjernelse af livmoderen

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Diskusprolaps i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD

Indsættelse af. Kunstigt hofteled CENTER FOR PLANLAGT ORTOPÆDKIRURGI

PATIENTINFORMATION VEDRØRENDE NEDSUNKEN FORFOD

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken

Sammedagskirurgi - Kunstig hofte (hoftealloplastik)

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

Patientinformation. Når du skal bedøves. Fuld bedøvelse - Lokal bedøvelse - Ophold i opvågningsafdelingen. Anæstesiologisk - Intensiv Afd.

Information om fjernelse af et stykke tyktarm

Primær knæledsprotese

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

OPERATION FOR HAMMERTÆER

Artroskopi af hofteled (Kikkertundersøgelse)

Velkommen til Hoftesektoren

Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer

PATIENTINFORMATION VEDRØRENDE OPERATION FOR HAMMERTÆER

Fjernelse af livmoderen

PATIENTINFORMATION VEDRØRENDE SLIDGIGT I STORETÅEN

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Kikkertoperation hvor livmoderen fjernes gennem skeden. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Operation for stiv storetå

Stabiliserende operation i nakken

Kræft i livmoderhalsen

Kunstigt knæled Patientvejledning

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om kunstig hofte (hoftealloplastik)

Patientinformation Operation for bevægelsesindskrænkning i albuen release

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Velkommen til Urologisk Afdeling

Brystformindskende operation

GANZ osteotomi. Patientinformation. 2. november 2018 Skrevet af: Jens Stürup Version 2.0

OPERATION VED HULFOD

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om navlebrok

KIKKERTUNDERSØGELSE AF ANKELLEDDET (ANKELARTROSKOPI)

INFORMATION OM KIKKERTOPERATION I KNÆET (ARTROSKOPISK OPERATION)

Kikkertundersøgelse af blæren

PATIENTINFORMATION VEDRØRENDE HULFOD

FJERNELSE AF LIVMODER ABDOMINAL HYSTEREKTOMI

Patientinformation. Nyt knæ. Kvalitet døgnet rundt Ortopædkirurgisk Afdeling

Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om ankelstabiliserende operation (Brostrøms-operation)

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om skæv storetå (hallux valgus)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation for diskusprolaps

Kikkertoperation af knæ

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled (regime)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om Indsættelse af kunstig hofte (hoftealloplastik)

Brystløft. Forundersøgelsen: Din tryghed er vores største prioritet:

Kære patient. Skulle du ikke finde svar på alle dine spørgsmål i nedenstående, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os.

STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDEN (INSTRUMENTERET LUMBAL DESE)

Velkommen i Dagkirurgisk Afsnit. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Dagkirurgisk Afsnit

Springhofte. Patientinformation. 18. juni 2018 Skrevet af: Micael Haugegaard Version 1.0

Information til patienter og pårørende Velkomstpjece

2 NÅR DU SKAL BEDØVES

Operation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne.

Hofte alloplastik. Patientvejledning. Kunstigt hofteled. PrivatHospitalet Danmark

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled (anbefalinger)

Transkript:

Patientinformation vedrørende kunstigt hofteled Velkommen til Kysthospitalet: Med denne pjece ønsker vi dig velkommen til Kysthospitalet. Vi vil samtidig give dig nogle grundlæggende informationer om at få et kunstigt hofteled, om hvad du kan forvente dig af indlæggelsen, og hvordan den efterfølgende genoptræning vil foregå. Informationen er tænkt som et supplement til den samtale, du har haft med lægen forud for din operation. Kunstigt hofteled: Hvilke patienter får tilbudt et kunstigt hofteled? Et kunstigt hofteled er et tilbud til patienter med almindelig slidgigt, leddegigt samt andre sygdomme, som medfører slidgigt i hofterne. Når brusken i leddet er slidt ned, bliver det ofte nødvendigt at indsætte en hofteprotese. I Danmark får ca. 5000 patienter hvert år en hofteprotese.

Et kunstigt hofteled tilbydes, når man på grund af smerter eller andre gener, oplever en generende nedsat daglig funktion. Det er vigtigt, at du først har gennemprøvet en medicinsk behandling, da den ofte vil kunne minimere gener og dermed udskyde behovet for en hofteledsoperation. Mål og forventninger: Realistiske mål efter operationen er: At du opnår fuldstændig eller næsten fuldstændig smertefrihed At du opnår en væsentlig forbedret gangfunktion At du kan færdes både inde og ude uden stok At du kan genoptage vante idrætsaktiviteter, undtagen løb og kontaktsport En kunstig hofte holder ikke for evigt for alle patienter. Dette skyldes, at protesedelene kan slides så meget, at den kunstige hofte løsrives fra knoglen. For over 95 % af patienterne holder en kunstig hofte i mindst 10 år og for over 90 % i mindst 15 år. Der er en sammenhæng mellem, hvor meget du belaster protesen og risikoen for, at den løsner sig. Dette betyder dog ikke, at du skal skåne eller spare din nye hofte. Meningen med operationen er jo netop, at du skal slippe for smerterne og få en bedre gangfunktion. Hvis den kunstige hofte på et tidspunkt slides løs, får du smerter og skal kontakte din egen læge. En kunstig hofte kan udskiftes ved en ny operation. Protesen: Det kunstige hofteled, som vi bruger på Kysthospitalet, er en gennemprøvet protese, som har vist god funktion over mange år. Et kunstigt hofteled består af en lårbensprotese af metal og en hofteskål af plastik (polyetylen). De to komponenter cementeres fast i henholdsvis hofteskål og lårben. Cementen, vi anvender, er ligeledes gennemprøvet gennem mange år. I forbindelse med operationen vil kirurgen fjerne den slidte brusk i hofteskålen, samt det slidte lårbenshoved. Lårbenshovedet kan imidlertid anvendes til at hjælpe andre patienter, og vi vil derfor spørge dig, om vi må donere lårbenshovedet til Rigshospitalets knoglebank. Her vil ledhovedet blive nedfrosset og brugt til andre patienter ved lejlighed. Såfremt du er indforstået hermed, vil du få foretaget en ekstra blodprøve for at sikre, at ledhovedet er fri for smitsomme sygdomme.

Er der risiko ved en hofteledsoperation? Ved alle former for operationer, er der risiko for komplikationer. Det er der også, når vi indsætter et kunstigt hofteled, selvom vi selvfølgelig med alle midler forsøger at undgår det. Hofteprotesen kan gå af led: Ca. 5 % risikerer, at hoften går af led. Risikoen mindskes, hvis man i de første 3 måneder efter operationen følger de anviste regler om bevægelse, som er en del af genoptræningen efter operationen. Går hoften alligevel ud af led, sættes den på plads igen, mens du er i en kort bedøvelse. Blodpropper: Der er risiko for udvikling af blodpropper i benene, fordi blodgennemstrømningen gennem blodkarrene er nedsat ved sengeleje efter operationen. For at forebygge dette, skal du helst træne allerede på selve operationsdagen. Vi anbefaler, at du går omkring så meget som muligt. Efter operationen får du rutinemæssigt blodfortyndende medicin, som gives som en tablet, du skal tage om aftenen. Du vil blive informeret om, hvor længe du skal fortsætte med behandlingen inden udskrivelsen. Risikoen for udvikling af blodpropper i benene er 2-5 %. Betændelse/infektion i såret: Betændelse/infektion kan opstå i såret, men også omkring de kunstige leddele, der er opereret ind. Derfor giver vi en aktivitet, det vil sige at du ikke krydser det opererede ben ind over midtlinien, og ikke bøjer hoften mere end 90 grader. Nervepåvirkning: I sjældne tilfælde kan nerven ischiadicus beskadiges i forbindelse med operationen, da nerven ligger i meget tæt relation til bagsiden af hofteleddet. Nervebeskadigelsen er oftest forbigående. Benlængdeforskel: Selvom der foretages en grundig måltagning før operationen, kan der ikke sikres, at benlængden bliver helt ens efter indgrebet. Det tilstræbes, at forskellen ikke bliver mere end 1-2 cm. En eventuel forskel vil sjældent være forbundet med ubehag, og kan korrigeres med skoindlæg eller en hælforhøjelse. Den endelige forskel i benlængden kan først vurderes efter 3 måneder. Beslutning om operation: Som det fremgår, er der både fordele og ulemper forbundet med indsættelse af et kunstigt hofteled. Beslutningen kræver din egen deltagelse, hvor både fordele og ulemper må overvejes inden beslutningen træffes, i samråd med ortopædkirurgen.

Før indlæggelsen: Motion: Mens du venter på operationen, er det en fordel, hvis du fortsat holder dig mest muligt i gang ved fx at cykle, svømme eller gå ture. Det er vigtigt, at du allerede nu spiser en sund og varieret kost. Det kan nedsætte risikoen for komplikationer og samtidig har det betydning for, hvordan dit sår heler efter operationen. En sund og varieret kost vil også forebygge, at du bliver unødig træt efter operationen. Det er vigtigt, at du fortæller lægen, hvis du har haft et stort vægttab op til indlæggelsen. Det er ikke hensigtsmæssigt at tabe sig for meget lige før en stor operation. Det frarådes også at gå på slankekur umiddelbart efter operationen, det bør tidligst ske 2-3 måneder efter operationen. Hvis du ønsker en bestemt diæt under indlæggelsen, skal du give besked om dette ved indlæggelsen. Rygning og alkohol: Rygning og et dagligt alkoholforbrug medfører øget risiko for komplikationer efter operationen. Vi anbefaler derfor, at du ophører eller reducerer rygning og alkoholindtagelse mest muligt op til operationen. Ønsker du at holde op med at ryge, kan du anvende nikotintyggegummi eller plaster. Drøft eventuelt med din egen læge, hvad der er det bedste valg for dig. Andre sygdomme: Lider du af medicinske sygdomme som fx sukkersyge eller forhøjet blodtryk, bør du få det kontrolleret hos din egen læge, så snart du har taget beslutning om operation. Infektioner som fx blærebetændelse eller en tandbyld skal være færdigbehandlet inden operationen. Forberedelse og indlæggelse: Inden du bliver indlagt, er det en god idé at overveje, om du eventuelt får brug for hjemmehjælp efter udskrivelsen. Langt de fleste kan selv klare personlig hygiejne og påklædning, men nogle kan have brug for hjælp til indkøb og rengøring. Bor du alene og har du ikke nogen, der kan hjælpe dig i nærheden, så ring allerede nu til din lokale hjemmepleje og fortæl dem, at du skal indlægges og forventer udskrivelse efter 3-4 dage. Medbring telefonnummer og evt. navn på hvem, du har talt med til indlæggelsen, så bekræfter vi din bestilling en af de første indlæggelsesdage. Du vil få brug for at låne hjælpemidler med hjem, da du ikke må bøje mere end 90 grader i hofteleddet i de første tre måneder. Du får udleveret en toiletforhøjer, to albuestokke, en gribetang, en skråpude og et skohorn, som du låner med hjem fra Kysthospitalet i 6 uger. Mener du imidlertid, at du får brug for større hjælpemidler såsom en toiletstol, kan du bestille dette på dit lokale hospitals hjælpemiddelkontor. Det kan være en god idé at få hjælp til at få sengeklodser under sin seng inden indlæggelsen. Det kan være sengeklodser, du låner på hjælpemiddeldepotet eller måske bare et par telefonbøger. Mange har glæde af at indkøbe de mest nødvendige fødevarer inden indlæggelsen, så det ikke er det første, du skal tænke på efter hjemkomsten.

Da du selv skal sørge for hjemtransport, er det ligeledes en god idé allerede at arrangere dette med venner og familie inden indlæggelsen. Du kan uden problemer sidde på forsædet i en almindelig personbil. Har du Falck-abonnement er dette også en mulighed, og du bedes i det tilfælde medbringe dit abonnementskort. Hvad skal du medbringe? Ved indlæggelsen bedes du medbringe et par sko med gummisål, som sidder godt fast om foden, en toilettaske og evt. en morgenkåbe. Du forventes selv at medbringe tøj til hele indlæggelsen. Medbring også noget løstsiddende tøj som fx joggingtøj. Et par gode bøger og en mobiltelefon kan også være en god idé. Medicin: Du skal selv medbringe din sædvanlige medicin til indlæggelsen, med mindre du har aftalt andet med lægen. Medicinen administrerer du selv helt som du er vant til hjemmefra. På operationsdagen skal du møde fastende. Dvs. at du må spise og drikke frit indtil 6 timer før operationen og herefter må du kun drikke vand, saft, kaffe og te 2 timer før operationen. Du skal møde på Kysthospitalets operationsgang, hvor du vil blive modtaget af en opvågningssygeplejerske. Hun vil anvise dig en seng og noget operationstøj, som du skal iklæde dig. Du vil få lagt et drop og få noget smertestillende medicin, lige inden du skal ind på operationsstuen. Operationen varer ca. 1½ time og foregår i rygbedøvelse med mindre andet er aftalt. Hvis du gerne vil sove under operationen, giver vi dig et sovemiddel i forbindelse med selve operationen, der hurtigt er ude af kroppen igen, således at du allerede er ved fuld bevidsthed, når operationen er afsluttet. Efter operationen: Selvom du føler dig fuldstændig vågen efter operationen, kommer du på opvågningsafdelingen bagefter. Her vil opvågningssygeplejersken holde øje med din vejrtrækning, dit blodtryk og om alt går som det forventes, samt om du får smerter eller kvalme. Når bedøvelsen har fortaget sig, vil du få tilbudt noget at spise og senere vil du blive hjulpet ud af sengen og fulgt ud på toilettet. Efter nogle timer vil du blive overflyttet til vores sengeafsnit. Indlæggelsen på afsnit for genoptræning og pleje GPL : På sengeafsnittet får du et eneværelse med eget bad. Der er telefon på værelset, men vi gør opmærksom på, at du selv skal betale for udgående samtaler. Under indlæggelsen lægger vi vægt på, at du gør så meget som muligt selv, idet det vil gøre det nemmere for dig, når du kommer hjem. Vi vil naturligvis være til rådighed og hjælpe dig, hvor det er nødvendigt, og vi vil forsøge at give dig de råd og den vejledning, der gør det muligt for dig at genoptage din vanlige livsførelse så hurtigt som muligt.

Forplejning: Maden på sengeafdelingen leveres fra Restaurant Frederik og Louise og er af meget høj standard. Morgenmaden anrettes og serveres på værelset. Frokosten er en 2-retters menu, der indtages enten i dagligstuen eller på værelset. Aftensmåltidet vælges mellem dagens varme ret eller smørrebrød. Som pårørende kan du spise med mod betaling du skal blot give besked dagen før. Smertebehandling: Det er vigtigt, at vi får etableret et godt samarbejde omkring dine smerter efter operationen. Du skal forvente nogen smerter, men vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt for at afhjælpe så mange af dem som muligt. Vores smertebehandling på Kysthospitalet er ganske unik, idet vi i forbindelse med operationen anlægger et lokalt smertekateter i hofteleddet, som kontinuerligt fungerer med et lokalbedøvende middel. Derudover vil du blive sat i fast behandling med et eller flere smertestillende præparater, som alt sammen skal sikre dig den bedst mulige smertedækning. Det er meget vigtigt, at du siger til, hvis du har behov for mere smertestillende. Jo før du siger til, jo nemmere er det at hjælpe dig. Genoptræning: Du bliver hver dag trænet to gange af en fysioterapeut undtagen om lørdagen, men det er vigtigt at du også selv træner så meget, du kan, og kun betragter sengen som et sted, hvor du hviler dig helt som derhjemme. Fysioterapeuten udleverer et træningsprogram, som du skal fortsætte med at følge derhjemme efter udskrivelsen. I nogle tilfælde vil du blive rådet til at gå til ambulant genoptræning, og vi vil da skrive en henvisning til din kommune. Udskrivelsen: Vi forventer at du kan klare mere og mere selv efter få dage, og du skal regne med at blive udskrevet om torsdagen, hvis du bliver indlagt en mandag, og søndagen, hvis du bliver indlagt en torsdag. Du skal forlade dit værelse kl. 11 og vil få den sidste træning om formiddagen. Frokost er ikke inkluderet den sidste dag. Du vil først få taget et røntgenbillede i forbindelse med den ambulante kontrol. Efter udskrivelsen: Smerter: Det er helt normalt, at der forekommer smerter i en periode efter operationen i forbindelse med øgning af gang og aktiviteter, Det kan være en god idé at afpasse træningen efter smerterne, således at musklerne indimellem får lidt ro. Du får smertestillende medicin med hjem, så du har nok indtil vi ser dig i ambulatoriet. Hævelse og blodansamlinger: Hævelse af det opererede ben er normalt og skyldes dels følger efter operationen, dels at gangfunktionen ikke er helt normal de første tre måneder. Hævelsen kan omfatte hele

benet inklusiv ankel og fod, og forsvinder igen efter 3-4 måneder. Blå mærker og blodansamlinger er ligeledes normalt og forsvinder af sig selv efter nogle uger. Bevægeindskrænkning: De første tre måneder efter operationen må du ikke: Bøje hofteleddet over 90 grader Krydse benene Dreje benet indad Du skal ligeledes sove med en pude mellem benene de første tre måneder, hvis du sover på siden. Sygemelding: Normalt er man sygemeldt tre måneder efter operationen. Dette gælder især, hvis du har tungt fysisk arbejde eller meget stående og gående arbejde. Mere stillesiddende arbejde kan genoptages, når du føler dig klar. Bilkørsel: Bilkørsel kan normalt genoptages, når du har helt kontrol over benet. Det vil sige når din reaktionsevne er genoprettet, og du kan flytte fødderne mellem bilens pedaler på forsvarlig vis og ikke længere tager stærk smertestillende medicin. Det tager normalt mellem 3-6 uger. Sport: Sportslige udfoldelser kan genoptages efter tre måneder, men bør begrænses til gang, cykling, svømning, golf, tennis, let skiløb o.l. Undgå kontaktsport (fx fodbold og håndbold), hop og længere løbeture, da risikoen for at skade det opererede led herved stiger. Cykling: Du må gerne træne på kondicykel, når du kommer hjem. Vær opmærksom på at sadlen ikke sidder for lavt, idet hoften ikke må bøje mere end 90 grader. Almindelig cykel kan benyttes, når du er sikkert gående uden brug af hjælpemidler, typisk efter 3 måneder. Seksuelt samkvem: Mange patienter har tit spørgsmål vedrørende sex og samliv efter operationen. Der er ikke nogen tidsgrænse for, hvornår du må genoptage dit seksualliv efter operationen. Det er blot vigtigt, at du overholder de gældende regler for almindelig aktivitet, det vil sige at du ikke krydser det opererede ben ind over midtlinien, og ikke bøjer hoften mere end 90 grader. Lufthavne: Det nye led indeholder metal, som kan udløse alarmen ved sikkerhedscheck i lufthavne. Du skal blot forklare, at du har fået indopereret et nyt led. Man er i lufthavnene vant til at

håndtere denne situation, og det giver ikke problemer. Brev med oplysning om operationen er ikke nødvendigt, ligesom du heller ikke kan få anført i dit pas, at du har en kunstig hofte. Kontrol efter udskrivelsen: Du skal ses i vores ambulatorium til trådfjernelse efter 10-12 dage. Du får en tid med hjem inden udskrivelsen. 6 uger efter operationen planlægges en ny ambulant kontrol hos den opererende overlæge. Den ambulante tid får du ved udskrivelsen eller den tilsendes umiddelbart efter. Er der problemer med hofteleddet lægges den videre behandlingsplan. Har du spørgsmål, kan disse med fordel skrives ned og medbringes ved denne kontrol, der som hovedregel er afslutningen på operationsforløbet. Yderligere information: Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. Kysthospitalet Skodsborg Strandvej 125 A 2942 Skodsborg Spørgsmål vedrørende planlægning af operation og indlæggelse, kan rettes til: Patientvejleder Dorthe Mikkelsen tlf. 45 58 58 54 Udenfor Kysthospitalets åbningstid kan der rettes henvendelse til sengeafsnittet på tlf. 45 58 58 50, der vil formidle kontakt til rette person. Egne noter:

Huskeliste: Bestille hjemmehjælp hvis nødvendigt Bestille hjælpemidler hvis nødvendigt Aftale afhentning Købe ind til de første dage efter udskrivelsen Medbringe gode sko Tøj til hele indlæggelsen Morgenkåbe Toiletsager Egen medicin Bøger, blade m.m.