foto: frost
For et par år siden tog vi en tur i Blekinge skærgården med vores datter og svigersøn og deres 2 børn. Vi skulle så være 6 i Balladen fra Hällevik, det kræver orden og system, men vi er alle vandt til at sejle, og har prøvet det før. Fra Simrishamn på kurs 020º i fin sommersol mod Hällvik kunne vi se de 2 store radiomaster hele vejen. Vi er ikke i tvivl om hvor vi skal hen, med de grønne bøjer til styrbord. Hällevik er en fin havn med flotte stenmoler. En lille bro forbinder de 2 moler med hinanden, og man ligger ved flydebroer med bomme, som svenskerne siger er det en praktisk ting. Vi søgte ind i bunden af havnen, og var heldige at finde en plads med god udsigt. Her er bad og strøm, som hørte med i havnepengene. Der er 2 fiskeforretninger med restaurant, og det er godt besøgt. Skal man have brød her, er det når de åbner, ellers må man til købmanden. Det er en lille butik, men udvalget er godt, og mod gebyr kan man få lidt penge på sit visakort. Området har en fin strand og stier, der fører over til Nogersund. Her passerer man en stor campingplads, vandland og fodboldbaner, og hvis man er godt cyklende er der kun 6 km til Horvik den næste havn. Vi blev i Hällevik, hvor vi gik tur i byen og cyklede rundt i omegnen, mens vi ventede på, at besætningen skulle komme.
Med alle vel ombord sejlede vi mod Hällaryds Skærgården. Vejret var friskt og en enkelt regnbyge slap vi heller ikke for, men det var spændende at se, hvordan denne skærgård var. Sidst vi var på de kanter sejlede vi forbi, da var målet Göta kanalen. Vi havde købt et hæfte i Simrishamm, Natur och Gästhamner i Blekinge Skærgården. Her var mange oplysninger om ankerpladser, havne og fortællinger om områderne vi kom igennem. Men den var på svensk, så den blev læst langsomt og måske 2 gange. Den svenske krydserklub har mange gode oplysninger om skærgården som står i hæftet. Karingbergsu er et flot udsigtpunkt. Her er fortøjningsodder i klippen, så det er ikke noget problem at fortøjeher, men klippen er stejl og i fugtigt vejr er den glat, men der er en fragtfuld udsigt, når man kommer helt op. Hvis man ikke er så modig, kan man sejle lidt længere ind til Grasvik, eller Bruksvik, der er også 4 marinaer indenfor nogle mil. Skulle man hellere have lyst til øerne, så er der et udsøgt område mod syd. Her er mange muligheder, og med bogen i hånden og de tegninger, kortudsnit der findes her, er valgmulighederne mange.
Tjärö. Øen ligger på vej op til Gurövik. Vi havde læst, at det var en anderledes ø, men for os er de alle anderledes. Vi sejlede op på vestsiden for at finde en ankerplads, passerede et sted hvor en lille færge kunne lægge til. Lidt efter skulle vi passere en sten i vandet, og efter elektronisk søkort skulle den ligge til styrbord, men den var til bagbord, så nu holdt vi mere udkik, når vi var uden for de afmærkede ruter. 100m længere fremme fandt vi ind til klippen, fik fortøjet med hækankeret godt ude. Her var fint, man kunne se, at der var andre der havde været her før os. En gåtur på øen var interessant. Her var lavet plads til kajak og kano folk, så man kunne grille og slå telt op. På modsat side af øen var der en slags feriekoloni og en havn, bro med strøm og til hækanker. Det eneste køretøj på øen var en traktor. På vej tilbage fandt vi en campingplads den var meget tom, så vi lånte lige toilettet. Ved spisetid, som foregik nede om læ, da alt var vådt, hørte vi en del støj- så op og kikke, og nu lå der 3 svenske både, lige så tæt som i en havn ved side af os. De hilste pænt og gik i land med deres grilludstyr og klapstole, så vi var ikke mere alene i den svenske natur. Vi var lige gået til køjs, da det sagde bum, op og kikke efter - det var en sten, der rørte siden af kølen. Vi forhalede så natten bliv rolig. Området ind til Tjärö byder på mange flere muligheder, hvis man ser på kort og skitserne i bogen, hvor også div. sten er markeret. Der er mange steder, hvor der kan fortøjes ind til klippen, men forsigtig når man sejler mod land, så ud med hækankret, så kan man altid trække sig ud igen, og holde sig fri af klippen.
Rönnebyskærgården Vejen ud gik langs med Gyön, nord om Kajsk ned til den afmærkede rute. Vi bevægede os nu mod skærgården ved indsejlingen til Rønneby Man bør bruge nogle dage her, for der er fine ankerpladser og marinaer Vi havde et mål at besøge Karlskrona. Her havde jeg engang i 1995 besøgt orlogsværftet og det gamle marine museum. Nu ville jeg gerne se byen igen og det nye museum. Det er en fin sejlads ind i skærgården ved Karlskrona. Broen åbner næsten med det samme og afmærkningen er god. Godnat tårnet er et fint mærke at styre efter. Man bør nok se lidt på, hvilken marina der skal vælges. De ligger rundt om byen, og der er forskel i pris og på, hvor meget støj der er. Vi valgte den store som de fleste. Her er ikke langt til centrum, men der er meget trafikstøj, til gengæld lå der en tankstation med diesel billiger, end alle de andre havne vi havde været i. Museet var en oplevelse, og der er meget historie i byen, her kan man godt få et par dage til at gå. Der er meget fortovsliv, og gode spisesteder. Der er ikke mange danske både, når vi når herud. Vi snakkede med et par stykker, den ene kendte vi hjemmefra. Senere mødte vi dem på turen hjem, da havde han fået en kammerat med, konen var rejst hjem. Karlskrona skærgården måtte vente til næste gang, for vores besætning skulle tilbage til deres bil. De er arbejdsramt og vi skulle jo overtage børnene, Så vi vendte skuden og sejlede vestpå igen.
Anduvningen nord om Saltama er meget snævert. Her er enten meget smalt eller også fyldt med skær. Dette måtte vi sande ved indsejlingen fra øst, vi fandt den sten som var vist i kortet som en lille prik, heldigvis med meget lav fart. Det er et kønt område med kønne små sommerhuse. Her på østsiden er der ankerpladser, men dem på vestsiden er næsten ikke til at komme ind til, for der er ikke meget plads. Da vi var kommet fri af revet ved Stickelön, mødte vi en svensk motorbåd, som lå for anker. Han havde motorproblemer, og bad om at blive slæbt ind til en bro omme på østsiden, nå vi måtte tilbage af samme vej som vi var kommet fra. Vi fik ryddet cockpittet, vendt rundt og tog slæbelinen ombord, han tog sit anker op og så gik det derind af. Han var i kort snor, for der var jo ikke så meget plads til siden. Alt gik godt, vi svingede rund og smed ham af. Han kunne selv drive ind til broen, og vi ville sejle videre, men der blev råbt på os, så rundt igen "her var noget til damerne," som tak for hjælpen. Det blev kastet ombord, vi vinkede og sejlede endnu en gang igennem det smalle farvand, tilbage til ruten.
Med tungen lige i munden gik det ned mod Tärnö. Vi havde bestemt os for Märaberget der er et naturområde med en flot udsigt over hele området. Det var engang et militært anlæg, er nu støbt til, så før 1997 var der ikke mange dansker, der måtte komme her. Man lægger til ved en bro som naturforeningen ejer, og den kan bruges gratis. Der er fortøjningsbøjer agter og ca. 2 m. vand, Den svenske krydserklub har en bøje på lidt dybere vand 3 m. På land er der en fin grill plads og vand, men kun gammeldags das. Hvis man har lyst, kan man gå til Kåsakroken ca. 1 km. Der er en havn og en butik, og her kommer en turistbåd fra Karlshamn. Sejladsen mellem øerne ind og ud kræver en del opmærksomhed, men ellers ingen problemer. Der er meget fin læ, hvilket man opdager når man stikker næsen ud igen.
Man kan ikke have været i Blekinge Skærgården uden at besøge Hanö den er meget speciel. En hyggelig ø med en spændende natur. Havnen kan være urolig. Hvis man ikke ligger langskibs skal der hækanker ud, og det er ikke altid godt. Der er toiletter, bad og en lille biks, men nok ikke et godt sted at blæse inde. Man kan også blive liggende på fastlandet, og så tage en tur med færgen derud. Den sejler flere gange om dagen. Havnen kan være fyldt hel op på de gode dage. Åhus På hjemturen besøgte vi Åhus mest af nysgerrighed, for den ligger derovre hvor man ikke rigtig kommer. Det er en lang havn som ender til styrbord i en stribe værtshuse, de lukker kl. 24 så er der ro. Modsat side ligger sejlklubben med nye flydebroer, et godt sted at fortøje. Men en god gåtur til byen, hvis man ikke lige ville låne robåden. Her er en spritfabrik, vist nok "Absolut vodka". En pæn by, stor supermarked, bager og bank. Her er mange sommerturister.,
Her er noget der er gratis til din smartphone prøv at læs på http://www.keepsailing.net/account/login.aspx
Til Jer med smart-/iphone er der kommet gode tilbud på nettet, så hvis i har en iphone med GPS i, så kan man købe gode søkort til næsten hele verden. Det er et alternativ til en dyr kortplotter Der var en sejler der viste os, at man også kunne købe en vindmåler, lige til at sætte i et lille vindmålerhjul som den, man har i mastetoppen med 2 skaller i, holde iphone op og aflæse vindhastigheden. Der er også andre modeller, og noget der kan bruges til andre systemer, prøv lykken! Navionics programmet til Android lanceres dog i første omgang kun til tablets og smartphones, der har høj skærmopløsning.
Hvis man har en god symaskine, og er lidt fiks på fingrene, så er der en mulighed for selv at lave en ny sprayhood. Man skal være omhyggelig og tænke sig godt om. Vi skilte den gamle ad og klippede efter den, husk vinduet det er ikke vist på billedet og læg godt mærke til, hvordan den var syet, og husk at købe det rigtige tråd hos sejlmageren, for det skal kunne tåle sollyset. På billedet er sideruderne stadig i det er for at holde faconen, de nye syes på og bagefter skæres de fri ca. 5 mm fra syningen.
Husk at få motoren gjort vinterklar. Motorer har vand i udstødningssystemet og det kan give nogle problemer, hvis det ikke er lavet rigtigt. Saltvand giver tæring, så det er vigtigt at tingene bliver gjort rigtigt. Selv om man fylder kølervæske i systemet er der stadig vand der, og det skal stå hele vinteren. Se her hvad der kan ske på bl.a. En Volvo 2020 efter 8 10 år brug. Nu skiller jeg udstødningen ad hvert år og giver det olie samtidig med, at der kommer olie på toppen af cylinderen. Om foråret skruer jeg gløderørene ud og tørner motoren med hånden, samler alt igen og starter. Motoren går fint efter 3 år. Man kan få repareret sådan en top, jeg fik en helt ny, men det var dyrt. Gennemtæring af varmveksleren ved samlingen af udstødningen. Varmvekslerhuset er af aluminium, og her går det galt
På Volvo en er det ventilerne på den 3 cylindre som er tættest på udstødningsvandet, og ved en dårlig placering af udstødnings beholderen er der en risiko for fugt. Den her gik helt galt. Der brækkede en stump af ventilen, så det blev til en stor reparation og et nyt udstødnings system. DPC lyddæmper Husk at lyddæmperen skal ligge Laver end afgangen fra motoren Vetus udstødning system
Fiskegarn i Sverige! Lidt oplysning for dem som vil syd om Sverige. Husk deres fiskeredskaber er afmærket lidt anderledes end vores i Danmark. Sejl uden om fiskeredskaberne ellers risikerer I at hænge fast i dem. De står højt i vandet, og der er sikkert en stålwire mellem bøjerne. Den her skal man uden om. Der står nogle ud for Smygehamn / Abbekås En af mine sejlervenner oplevede at sejle ind i sådan et garn, hang fast men kom dog fri. Han blev senere bekendt med hvad det koster, hvis man overser disse sømærker. Han blev afkrævet en erstatning, fiskeren havde set ham. Nogle findes med flydegarn og bøjer imellem. Den her kan man møde I Blekinge Skærgården
Vega Marin HB Kasmovägen 12 196 31 KUNGSÄNGEN Telefon: +46 (0)8 581 771 02 E-post: info@vegamarin.se WN Marine Skodsborgvej 410, 1 2942 Skodsborg Tlf. + 45 45 80 40 92 Mobil +45 40 11 11 14 e-mail: wn@wn-marine.dk