Økonomisk analyse. Hver syvende dansker vil reducere julebudgettet

Relaterede dokumenter
Økonomisk analyse. Julehandel kan også være grænsehandel. 8. december 2015

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet

Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber fødevarer?

Økonomisk analyse. Mejeri rimer på økologi, men også på pris

Økonomisk analyse. Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg. 2. februar 2016

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Økonomisk analyse. Ingen jul uden fugl og flæsk

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Økonomisk analyse. Danskerne vil have vækst og øget forbrug. 8. juni 2015

Økonomisk analyse. Danskerne er storforbrugere af naturen

Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Markedsanalyse. 5. december 2017

Markedsanalyse. 25. maj 2018

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Økonomisk analyse. Julemiddagen er fyldt med traditioner

Madpakker er stadig et hit. Hvor ofte smøres der madpakke i husstanden? 3-4 gange ugentligt. 5 gange ugentligt

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg?

Markedsanalyse. Smag bliver stadig vigtigere, når danskerne vælger fødevarer. 12. juli 2018

Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om

ANALYSENOTAT To ud af tre danskere køber julegaver på nettet

Analysenotat fra Dansk Erhverv

ANALYSENOTAT Sommeren er grænsehandelstid

Økonomisk analyse. Endnu flere køber økologi

Økonomisk analyse. Faldende efterspørgsel rammer agroindustrien

Samfundsanalyse. Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring i Danmark. 16. december 2016

Økonomisk analyse. Positive produktionsforventninger i Danmark Mangel på arbejdskraft en udfordring for hver femte agrovirksomhed

Danskerne vil have vækst

Økonomisk analyse. Danskerne efterspørger mere viden om GMO

Danskerne har taget Black Friday til sig

Markedsanalyse. Færre madpakker - men fortsat populært. 2. august 2017

Markedsanalyse. 22. okt. 2018

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Juleforbrug 2016 Juleforbrug peger opad for andet år i træk

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Markedsanalyse. 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke. 17. maj 2017

Interviewundersøgelse om Fødevarer September 2012 Overblik over data: Side 1 af 8. Udarbejdet for Landbrug og Fødevarer

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018

Fairtrade-mærket er meget kendt af danskerne

Hvem har primært ansvar for befolkningens sundhed? Folk selv. Offentlige institutioner (f.eks. skoler, Politikerne. Fødevareproducenterne.

Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig

Markedsanalyse. 6. juni 2018

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

Økonomisk analyse. Ingen spor af optimisme i agroindustrien. 11. juni 2015

Rapport: Danskernes forhold til Dannebrog Del 2 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig

Økonomisk analyse. Pessimismen bider sig fast i agroindustrien

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne har historisk høje forventninger

Økonomisk analyse. Optimisme i agroindustrien

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Sandheden om indkøbskurven

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Markedsanalyse. 30. april 2019

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhedernes konjunkturbarometer sætter igen rekord

ADFÆRDSANALYSE HÅRDE HVIDEVARER RAPPORT 08/03/2017

Markedsanalyse. Danskerne siger farvel til kummefryseren

Danskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer

Markedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

Andel af julegavebudgettet, danskerne forventer at bruge på nettet i år

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft. 11. juni 2015

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne forventer fortsat et godt 2018

Økonomisk analyse. Forringede afsætningsmuligheder truer beskæftigelsen i fødevareindustrien

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter

Forventninger til 2013

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Økonomisk analyse. Danske fødevarer efterspørges i udlandet

Hvad køber danskerne på nettet?

Økonomisk analyse. Optimismen er i bund hos fødevarevirksomhederne

Økonomisk analyse. Positive investeringsforventninger i agroindustrien Mangel på arbejdskraft en voksende udfordring

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper?

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI post på din måde

ADFÆRDSANALYSE: HÅRDE HVIDEVARER RAPPORT, MARTS 2018

Velkommen til verdens højeste beskatning

Økonomisk analyse. Jyder vælger dansk Københavnere økologi

Markedsanalyse. Danskerne mangler kendskab til tilberedning af gris

E-handlen anno 2018: forbrugertrends og tendenser

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer

Markedsanalyse. Flere og flere danskere synes, at æg er sunde. 16. januar 2017

Økonomisk analyse. Det globale opsving skaber positive forventninger i agroindustrien

Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke

Undersøgelse om danskernes holdninger til elbiler og energi. Kan du forestille dig at investere i en elbil inden for de næste fem år?

Økonomisk analyse. Optimismen hos fødevarevirksomhederne når nye højder

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014

Lyngallup om unge og uddannelse. Dato: 5. januar 2011

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik

Transkript:

Økonomisk analyse 8. december 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hver syvende dansker vil reducere julebudgettet At julen koster penge, er en opfattelse mange kan nikke genkendende til. Landbrug & Fødevarer har derfor undersøgt danskernes forventninger til julebudgettet for 214. I undersøgelsen er der ligeledes spurgt til danskernes brug af grænse- og nethandel i forbindelse med årets juleindkøb Highlights: Omkring 14 pct., af danskerne forventer at bruge færre penge på julen i år i forhold til sidste år. Knapt 18 pct. af dem med en husstandsindkomst under 299.999 kr. om året vil bruge færre penge på julen i 214. Sjællænderne kører mere over grænsen for at købe ind til jul end tidligere, mens jyder og fynboer er de hyppigste grænsehandlere. Størstedelen af juleindkøbene i udlandet foretages i Tyskland. Ca. 2 pct. eller omtrent lige så mange som sidste år, handler ind til julemiddagen på internettet. 64 pct. forventer et omtrent uændret juleforbrug Køber vi mere i julen i år? Størstedelen af danskerne forventer at bruge omtrent det samme beløb på julen i år som i julen 213. Nærmere bestemt forventer 64 pct. et uændret julebudget ift. sidste år. Omkring 11 pct. forventer at øge budgettet, mens 14 pct. forventer at reducere udgifterne sammenlignet med julen sidste år. Dermed er andelen af danskere, der forventer at bruge færre penge på julen reduceret med 4 pct.-point i forhold til sidste år. Vil du bruge flere eller færre penge på julen i forhold til sidste år? 7 6 5 4 3 2 1 Flere Uændret Færre Ved ikke

Den forholdsvis lille andel, der ønsker at bruge flere penge på julen i 214 er et billede på den generelle forbrugsudvikling, der i vid udstrækning har været stagnerende i årene siden finanskrisen 1. Husstande med lave indkomster reducerer julebudgettet Indkomstgruppernes julebudget Det er i høj grad husstande med de laveste indkomster, der regner med et reduceret julebudget i 214, mens husstande med de højeste indkomster i højere grad forventer at øge julebudget. Vil du bruge flere eller færre penge på julen end sidste år? (Fordelt på husstandsindkomst) 2 Flere Færre 18 16 14 12 1 8 6 4 2 Under 299.999 3.-599.999 6.-899.999 Over 9. 18 pct. i den laveste indkomstgruppe forventer at bruge færre penge på julen i år De højeste indkomster har omtrent uændrede forventninger til julebudgettet I den laveste indkomstgruppe, under 299.999 kr. om året, ønsker dobbelt så mange at bruge færre penge på julen, sammenlignet med andelen der forventer at øge julebudgettet. Nærmere bestemt forventer næsten 18 pct. i denne indkomstgruppe, at bruge færre penge på julen i 214, mens godt 9 pct. forventer at bruge flere. Nogenlunde det samme billede tegner sig for husstande med en indkomst mellem 3. og 599.999 kr. For husstande med en indkomst på over 6. kr. er forskellene mellem andelene af respondenter der forventer hhv. et mindre og et større julebudget noget mindre dog med en lille overvægt af respondenter, der ønsker at øge julebudgettet. Der er således en tendens til, at de laveste indkomstgrupper mindsker juleforbruget og de øverste indkomstgrupper hæver juleforbruget en smule. En forklaring på dette kan være bevægelser imellem indkomstgrupperne - forstået på den måde - at man alt andet lige vil være mere tilbøjelig til at øge forbruget i en situation, hvor man bevæger sig opad i indkomstgrupperne og omvendt. Betragtes forskellene mellem de geografiske områder i Danmark, ses det, at Hovedstaden er det sted, hvor relativt flest respondenter forventer at reducere udgifterne sammenlignet med dem der forventer at øge udgifterne i forbindelse med den kommende højtid. I de øvrige regioner er fordelingen noget mere lige. 1 http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=128 Side 2 af 7

Vil du bruge flere eller færre penge på julen end sidste år? (Fordelt på regioner) 18 Enhed Flere Færre 16 14 12 1 8 6 4 2 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland De yngre har forventninger om at ændre julebudgettet....de ældre ændrer budgettet mindst Unge ændrer budgettet de ældre gør det i mindre grad Det er hovedsageligt de yngste respondenter, der har forventninger et ændret julebudget i år. I aldersgruppen 18-39 år forventer næsten 57 pct. et uændret julebudget, mens næsten 15 pct. forventer at bruge flere penge i julen. Blandt de 4-59-årige forventer 64 pct. et uændret julebudget mens det samme gælder for næsten 74 pct. af respondenterne i aldersgruppen over 6 år. De ældste over 6 år, er også den gruppe hvor færrest forventer at reducere deres julebudget. Vil du bruge flere eller færre penge på julen end sidste år? 8 18-39 år 4-59 år Over 6 år 7 6 5 4 3 2 1 Kilde. Landbrug & Fødevarer. Flere Uændret Færre Julegaverne bliver måske lidt mindre i år Gaver er en fast del af budgettet i forbindelse med julen. Derfor er der i undersøgelsen ligeledes spurgt til, hvorvidt danskere i år forventer at bruge flere eller færre penge på årets julegaver sammenlignet med 213. Side 3 af 7

Hver sjette dansker vil reducere udgifterne til julegaver Forventningerne til indkøb af julegaver minder til forveksling om de generelle forventninger til forbruget i julen. Omkring 65 pct. af de adspurgte forventer således uændrede udgifter til julegaver. 7 pct. forventer, at julegaverne bliver større i år sammenlignet med sidste år, mens. 16 pct., eller omkring hver sjette dansker ønsker at reducere udgifterne til julegaveindkøb i år. Derudover skal det bemærkes, at 1 pct. har svaret ved ikke. Vil du bruge flere eller færre penge på julegaver i år end sidste år? 7 6 5 4 3 2 1 Kilde: Landbrug & fødevarer. Flere Uændret Færre Ved ikke 15 pct. af nordjyderne vil bruge flere penge på julegaver i 214 Næsten hver femte i Hovedstaden forventer mindre juleagaver i år Julegaverne bliver større i Nordjylland Der er markante regionale forskelle på danskernes forventninger til julegaveindkøbenes størrelse i år. Nordjylland har som den eneste af landets fem regioner en større andel, der forventer at bruge flere penge på årets julegaver, sammenlignet med andelen der forventer at bruge færre. I de øvrige regioner er der flere, der forventer at reducere julegavebudgettet, i forhold til dem der forventer at reducere julegaveindkøbene. Hovedstaden er det sted, hvor flest - op mod hver femte - forventer at reducere julegaveindkøbene. Vil du bruge flere eller færre penge på julegaver i år? 2 18 16 14 12 1 8 6 4 2 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Flere Midtjylland Færre Nordjylland Side 4 af 7

24 pct. forventer at foretage juleindkøb i Tyskland eller Sverige Sjællænderne kører mere over grænsen Det er ikke kun de danske butikkers kasseapparater der klinger når danskerne foretager deres juleindkøb. 24 pct. af de adspurgte danskere forventer at købe hele eller dele af deres julekøb i vores to nabolande, Tyskland og Sverige. Sidste år købte omkring 2 pct. ind til julen i de to lande. Sjællænderne kører mere over grænsen end tidligere, mens jyderne og fynboerne er de hyppigste grænsehandlere Jyderne og fynboerne er de flittigste grænsehandlere, mens en mindre del af sjællænderne tager til udlandet for at købe ind til jul. I år er der dog markant flere sjællændere, som vælger at foretage juleindkøbene på den anden side af grænsen. Sidste år købte godt 11 pct. af sjællænderne ind til julen uden for Danmark mens op mod 18 pct. forventer at gøre det i år. Blandt jyderne og fynboerne forventer næsten 29 pct. at handle ind over grænsen, hvilet er lidt mindre end ved sidste jul. Tyskland er det foretrukne sted at grænsehandle. Nærmere bestemt har 93 213 214 pct. 35 af de respondenter, som grænsehandler, svaret at de forventer at foretage deres indkøb i Tyskland. 3 Andel der handler ind til julen i Sverige eller Tyskland 25 2 15 1 5 Sjælland Jylland og Fyn Syddanmark fører an i grænsehandlen Syddanmark er det sted, hvor der er flest danskere, der handler ind til julen på den anden side af grænsen. Her forventer 45 pct. at foretage juleindkøbene i udlandet. I den anden ende ligger Hovedstaden, hvor 11 pct. forventer at juleshoppe enten i Sverige eller i Tyskland. Sjælland er den region, som har oplevet den største stigning i andelen der handler ind over grænsen. I år forventer 22 pct. at handle ind på den anden side af grænsen, mens 14 pct. gjorde det samme sidste år. Tallene viser desuden at andelene i de forskellige aldersgrupper, der foretager juleindkøb i udlandet er nogenlunde ens. Der foretages dog signifikant Side 5 af 7

færre juleindkøb på den anden side af grænsen blandt danskere over 6 år, sammenlignet med de øvrige aldersgrupper. Andel der handler ind til julen i Tyskland og eller Sverige 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 Syddanmark Sjælland Nordjylland Midtjylland Hovedstaden Søde og stærke sager hitter i grænsehandlen Slik og sodavand er populære grænsekøb Når danskerne køber ind til jul i Tyskland eller Sverige, er det de typiske grænsehandelsvarer, der købes. Dvs. slik, chokolade, sodavand, øl og vin, men derudover også marcipan, konfekt og nødder. Hvilke varer købes i Sverige/Tyskland? Slik og chokolade Sodavand Marcipan, konfekt, nødder etc. Øl Vin Kød Andet Survarer (rødkål, asier etc.) Mejeriprodukter Julegaver 2 4 6 8 1 12 14 16 18 2 Julemiddagen købes ikke på nettet I en tidligere analyse har Landbrug & Fødevarer undersøgt forbrugernes indkøbsvaner på internettet Den viser, godt 1 pct. af danskerne handler fødevarer ind på nettet hver uge. Når det kommer til julemiddagen, er andelen, som handler råvarerne ind på nettet noget lavere, nemlig ca. 2 pct. Det samme gjorde sig gældende for et år siden. Side 6 af 7

Handler hustanden ind til julemiddagen via et net-supermarked Nej, vi køber ikke ind via net-supermarked Ja, vi køber ind til en del af julemiddagen via netsupermarked Ja, vi køber ind til hele julemiddagen via netsupermarked Kilde. Landbrug & Fødevarer 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 Metode Undersøgelsen er foretaget af Norstat blandt 962 repræsentativt udvalgte danskere i perioden 2. november til den 3. november 214. Landbrug & Fødevarer Yderligere kontakt Axeltorv 3 T +45 3339 4 E info@lf.dk Ole Skovager 3339 4484 osk@lf.dk 169 København V F +45 3339 4141 W www.lf.dk Jens Toksvig Bjerre 3339 4497 jtb@lf.dk