O L I K I K I ^ I O I L ^

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b / O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn

?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l<b.cjl< ^0 «infot'marioli on cop/k'izkr Lnc! uss«" r^ k ls, pislss consull >wwv.l<b.c!l<

v k l K0^I6^l_I6^ 6I8l_I0I^K V/X 1.-2.8 3 8» ' 1 1 0Z0 8 0Z204 8

To Maaneder i Frelsens Hier fo rtalt a f en forhv. S o ld at". U d g iv e t as C. M o rte n s e n, Aalborg. Pris: 1v Ore. (E fte rtry k forbydes.)

Indhold: 1. Nogle M oder for m in Frelse. 2. M in Frelse. 3. Jeg vidner. 4. E t Soldaterm ode. 5. E n Kaffefest. 6. Ud i Verden igjen. 7. S lu tn in g. (Afsted med forhv. S oldater.)

1. Nogle Moder for min Frelse! A f Overskriften goetter I vel let, koere Loesere, bvad jeg skal begynde min Bog med. og samme siger jer vel ogfaa, at jeg har hort t il de faakaldte frelste og bevarede", men det er forbi, nu horer jeg igjen t il de fordomte" som M a jo re n " forleden sagde t il mig. M en nu nok derom, lad os faa begyndt. D et var en Lordag Aften, jeg husker det endnu ganske noie, da jeg tilligemed to Kammerater gik op i Hoeren", for at gjsre Spektakel. M a jo re n s" Frue var her den Aften, og der var fuldt underneden, det var Band paa min M slle saa kom vi ovenpaa, hvad ellers ikke var T ilfa ld e ; men det "stop det, jeg vilde have. D a vi kom, var man midt i Forklaringen af et Evangelium, men det hindrede mig aldeles ikke fra, at besvare M ajorindens" Tale, med nogle veludfsrte..bor, bcr!" Saa kom Sangen, og da Koret var mig oq nnne Kammerater godt bekendt, maatte jeg natu rlig vis ogsaa fore an her, vg Enden blev, at v i uopfordrede fortsatte S a n gen ti stor M o ro for hele Publikum. Endelig afbrod M a jo r- mden os, ved paa gebrokkent Danst at sige, at vi ikke kunde ^ Å grede os, og vi tav. Paa Sangen fulgte nu em almindelig Bon om, at nogen vilde komme og give Gud - c A "Hoeren" sin Person. Heller ikke der kunde leg forblive uvirksom, Kaptajnens Sporgsm aal besvaredes med et lydeligt: N u kommer jeg!" Den Gang anede jeg ^ s '" "* skulde blive A lv o r. Dette m it S v a r s v a t t e ^,. ^ kun en venskabelig Paamindelse om ikke at spotte Gud. M odet sluttedes, og under Raab og S to j for--

4 lodes Lokalet. Nceste Aften maatte jeg afsted igjen, den Gang var der ikke saa mange, saa jeg maatte underneden. Det var nu ikke rigtig efter min Kogebog, men der var ikke noget at gjsre derved. Modet gik for sig som scedvanlig, ogsaa mine Optojer var de sædvanlige, faaledes gik det en T id. Saa var det en Aften, Dagen igjennem havae jeg vceret meget bedrovet over noget, som var gaaet mig imod, dertil kom, at den Pige, hvem jeg elskede, lige for jeg gik paa Modet, havde g jo rt det forbi. A lt det tro r jeg sikkert var Grunden, hvorfor jeg den Aften gik op og gav Gud m it Hjcerte og Hoeren" min Person. Kaptajnen" havde netop hele Aftenen lgjennem fo rta lt om den Ro, som bedrsvede Hjerter fandt, naar de kom til Gud. D a han denne Aften opfordrede nogen at komme og overgive sig til Gud, nojedes jeg ikke med at svare: N u kommer jeg", nej, jeg kom virkelig, kncelede ned deroppe og under Mcengdens Haan og Latter modtog jeg 2. M in Frelse. Og det gik til paa en meget simpel Maade. Kaptajnen" kncelede ned ved mig og bad uafladelig t il Gud, medeus Hceren stod ru n d t om og mumlede A m e n", Herre, hjcelp os o. s. v. Da dette Komediespil havde varet godt og vel en halo Times Tid, mente de, at nu havde jeg faaet nok for at blive frelst. Saa gik der en Tid, hvori jeg daglig havde Besog af et P a r Kammerater" og om Aftenen samledes jeg med Hceren" i Soldater"vcerelset til Bon og Sang. Her var egentlig det Sted, jeg holdt mest af at vcere i Hceren", Tonen var her saa fri og ubunden, man spogte og lo, og ;eg gjorde snart Bekjendtskab med et P a r Satans kvikke Pigeborn. Det var noget for mig. Hu hej, borte var alle mine Forscetler og Lofter. Apropos, Lofter. Det, der var mig vanskeligst at holde, var at undvcere Skraa, det var rmg um uligt, om Dagen stod jeg ogsaa bestandig med en i Kresten", men om Aftenen maatte den ud, og M unden ordentlig skrappes og skylles. D er gik en tre Uger hen i al Gemytlighed og Glcede, om Dagen lcengtes jeg efter Aftenen i S oldater"- vcerclset, ikke for Frelse og Formaniugens Skyld. Nej, der var noget andet der trak, en lille sortojet Halelujafroken", og at jeg heller ikke var hende ligegyldig, saa jeg af, at lp.in

altid var den forste, som hilste mig om Aftenen. en Aften m it k. I?, udleveret og saa skulde 3«Jeg vidne. Saa fik jeg Jeg ncegter ikke, det var med blandede Folelser, at jeg hin forfle Aften traadte offentlig frem. T il al Held havde Kaptajnen" lcert og atter loert mig Ramsen, saa det hele forlob uden noget Uheld. N a tu rlig vis regnede det ned fra Venner og Bekendte med Spottegloser, men a lt det tog jeg meget let, jeg vidste hvad Lon, der ventede mig, hvis jeg blot holdt ud. (Her mener jeg ikke det evige L iv hisset, nej, det var langtfra det, der optog mine Tanker, nej, det var Livet herneden.) Hende den sortojede Halelujapige", hun var Lonnen, hvis jeg holdt ud. Og holde ud vilde jeg og det af flere G runde: 1. Kunde jeg ikke godt strax vende tilbage t il mine gamle Kammerater uden at ndscette mig for alt formcget af deres Haan og Spot. 2. Gik jeg G lip af Halelujapigen", der var en fanatisk Tilhcenger, hvis jeg traadte ud. 3. Forekom jeg mig en hel D el mere en mine gamle Kammerater, naar jeg om Aftenen kunde staa op og tordne og skcelde paa dem i m in ny rode T roje. Det var Grundene, hvorfor jeg holdt ud. Iv e r for Guds og Herrens" Sag, var det af alt, der mindst holdt paa mig. Hvad Mine Vidnesbyrd angaar, ja saa var det det letteste af alt. Den omvendte" faar en 4 a 5 forskellige Stykker, som han lmrer udenad, saa gaar det brillant. Jeg havde omtrent vcrret S oldat i 2 ^ Uge, og var endnu ikke kommet videre med min Halelujapige", saa var det en Aften vi havde 4. S o L d a t e r m s d e ", da kom det til en Erklcrring. Jeg var nn saa lykkelig, som zeg knude blive, og i imn Glmde vidste jeg /ikke det, jeg vilde gjoie for.herren". Naa, men det var nok ikke derom, jeg stalde tale her, det var om Soldatermode". S er I, mirm kcere Lmsere, faadan et Mode er et S lags hemmeligt" Mode^ run tor Herrens Indviede, og jeg begaar derfor en storre

6 Indiskretion ved at robe, hvad jeg har erfaret der. Naa, Dem kan jeg ikke ncegtc noget, De skal faa alt at vide, baade det store..soldaterm ode" og m it p riv a te" lille bagefter. D et store" aabnes i Regelen af Kaptajnen" med en udenad lcert Ramse, saa synges der en Sang, og imens laver en af Soldaterne Kaffe, hvis det er koldt og om Vinteren. N aar Sangen er endt kommer Kaffen paa Bordet. En elleranden velhavende Kammerat haler en lille Flaske frem det er bare Mavedraaber. T ys, Folk kunde let faa ondt. Aa P yt, her gor det ikke noget, her er man jo mellem sig selv. N aar Kaffen er nede gaar Snakketojet udmcerket en halv Times T id. Im e n s sidder Folk og fryser inde i Salen. Saa synges der nok en Sang og saa tornes der ud. Se saadan var m i t forste Soldaterm ode", om m it eget private" bagefter, kan jeg blot sige, at K l. var 4 om Morgenen, da det var forbi, og min Halelnjaflamme" forlod mig. M en vi var begge gjennemglodede af en Vellyst, som kun den, der har vceret Himlen saa noer, som jeg hin Aften, kender. Efter det store" og lille " Mode havde vi (m in P ige" og jeg) flere smaa p riva te " Bonnem oder". A lt gik godt en Tid, in d til vi havde S. En Kaffefest. Hvad saadan en Fest er ligger i selve Navnet. F o r den billige Penge af 25 D re faar Publikum baade Kaffe, Sang og Frelse, ikke at glemme Hvedebrod. Ved en saadan Kaffefest blev der i Reglen udelt religiose Skrifter, det var ogsaa Tilfceldet denne Gang. V i fik alle en Katekismus paa E n gelsk". Jeg for m in P a rt brod mig Pokker om den, det var derimod ikke Tilfcelde med min Pige. Iv r ig t studerede hun den, hun maatte altsaa kunne engelsk, og jo lcengere hun lceste, des ivrigere blev hun, tilskdst kastede hun Bogen, tilligemed sin H a t" for Kaptajnens" Fodder med de O rd : D e t havde jeg aldrig tro e t!" Som man jo nok kan forstaa, vakte hendes hele Optrceden stor Bestyrtelse i Hceren" og nede i Salen. Latteren dernede fra var uudholdelig, og Kaptajnens" Ansigt ikke bedre. Jeg trcengte nu ind paa hende for at faa Grunden at vide, men erholdt blot det Svar: T a l ikke t il mig, faa lcrnge P u bcrrer denne D r a g t!" Jeg va r lige ved at trcekke

7 den rode" Troje af, da jeg t il al Held erindrede, at jeg ingen Skjorte var i. Jeg maatte derfor finde mig i, at vente paa Gaadens Losning t il efter M o d e t". D a det var forbi, var det fsrste, jeg foretog mig, at kaste T ro je n ", og med m in Lotte under Arm en vandrede jeg atter «. Ud i Verden. Da vi kom hjem t il os selv, for vi var allerede den Gang flyttede sammen, var natu rlig vis det forste, jeg spurgte om : hvorfor bar D u D ig saadan ad, Lotte?" H vorfor? laan mig den Bog, D u fik." H un fik nu min Kathekismus. J a, det kan D u vel ikke lcese," fortsatte hun, og det samme har Generalen vel ogsaa ment om os alle, men Gudskelov, at han tog fe jl; hor efter og dom saa selv." Og nu fulgte der en nojagtig Forklaring af Hcerens Kathekismus", fom jeg dog ikke skal gengive her, da Lotte har besluttet om faa Dage at udgive og foelge den for 10 Are Stkt., for at enhver kan komme t il samme Resultat, som hun og jeg, at Frelsens Hcer" er N utidens ftorste religsse H um bug! Nceste Dag maatte jeg op i Hceren efter en V4 -N Kardus-Skraa, fom jeg havde glemt i min rode" Troje, mcerkvcerdigt nok ingen havde set den, herregud, hvorfor kunde de nu ikke ligesaa godt have fagt Sandheden, jeg undte dem den saamcend gcerne. Ved Afskeden med Kammeraterne maatte jeg jo fortcelle dem, hvorfor jeg gik, og det gjorde jeg med Glcede. Folaen heraf heraf blev, at 8 fulgte m it Exempel og flere vaklede. Saadan endte m it Frelseliv! V. Slutning: Afskedssang. (Se Nr. 131 i Hcerens Sangbog.) eleg Slave var af Frelsens Hcer", men nu igjen jeg er ble'n f r i; for var jeg blind, jeg aldrig saa at Frelsens Hcer" var T a n t og Gogl, og at man ofred T id og M o n t paa saadan Usselhed.

8 N u er jeg bort fra Hoeren" gaaet, m in rode T ro je" har de faaet! D e rfo r jeg kan nu synge glad: T ak Lottem o'r for hvad du mod mig S tym p e r nu her har gjort, det var dog d ig d e r drog mig bort." F o r sang jeg: V i v il aldrig, aldrig, aldrig give op, o, nej o. s. v.; men nu synger jeg: Jeg v il give, give, give, give o p, o, jo o. s. v. og t il S lu tn in g faar De denne her (N r. 117. Kor): E j bor jeg sorge og ej bor jeg klage, min Lottem o'r" er altid mig ncer, og hun har lovet sin Haand mig at give, trods hele H w ren" t il A lters vi gaar. Amen! Haleluja, M r e M re Hoeren! Trykt hos Georg Eye, Ralborg«