SLAGELSE GYMNASIUM ÅRSSKRIFT

SLAGELSE GYMNASIUM ÅRSSKRIFT 2014

Indhold 3 Velkomst ved Iver Grunnet 4 Ved skoleårets afslutning ved Iver Grunnet 6 L escursione alla Glittoteca ved Marie Høgdal Dudzinski 1.t og Katrine Kaasgaard 1.k 7 Udveksling til Concord, Massachusetts ved Thea Ciliane Andresen 3.c og Karen Sofie Tram Pedersen 2.v 22 Af gymnasiets dagbog 33 Dimittender 2013 38 Legater 2013 38 Pædagogikum 2014 39 Skolebestyrelsen 40 Gymnasiets ansatte I N D H O L D 9 HF-talentcamp i Roskilde den 24. og 25. februar 2014 ved Alexander og Sara fra 2.r, Cecilie, Sebine, Silke og Natalie fra 2.o og Maria fra 2.p 11 Besøg på Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet.Tyfonen Haiyan ved Melissa og Olivia 2.d 12 Børge Riis Larsen i samtale med Kim Hinsby i foråret 2014 ved Kim Hinsby 20 Oh, at være studiesekretær på Slagelse Gymnasium ved studiesekretærerne Per Laursen har på forsiden ladet sig inspirere af årets gang på Slagelse Gymnasium Slagelse Gymnasium, Willemoesvej 2A, 4200 Slagelse. Telefon: 5855 5959, info@slagelse-gym.dk, www.slagelse-gym.dk. Rektor Iver Grunnet 5855 5923 og 5855 5959, vicerektor Lotte Büchert 5855 5927, uddannelsesleder Mette Ehlers 5855 5924, uddannelsesleder Frantz Visti Hansen 5855 5925, uddannelsesleder Frode Sigurd Topsøe 5855 5940, uddannelsesleder Morten Adler Tommerup 58 55 59 45, administrationschef Rikke Ærboe Hansen 5855 5928, indkøbschef Jytte Colling 5855 5944, studiesekretær Lotte Christiansen 5855 5920, studiesekretær Tina Vestergaard 5855 5921, studiesekretær Merete Hoch 58 55 59 39, studiesekretær Mette Abildgaard 5855 5922, studiesekretær Karina Peitersen 5855 5930, systemadministrator Lars Winther 5855 5938, bibliotekar Charlotte Olsen 5855 5931, studievejledning 5855 5936 og 5855 5937, lærer værelset 5855 5926, pedeller Knud Madsen, Jens Steengaard Olesen og Jan Jensen 5855 5942, kantinebestyrer Lotte Jørgensen 5855 5933. Dette årsskrift er redigeret af Børge Riis Larsen. Tryk: Jannerup a/s. 2

Velkomst Ved Iver Grunnet Velkommen til et nyt skoleår til ansatte, gamle elever og ikke mindst til de nye elever på skolen. Vi har i de senere år oplevet en større og større søgning til skolen, men i det kommende skoleår vokser vi ikke, så vi vil have det samme antal klasser som sidste år. Det skyldes, at antallet af elever i 9. og 10. klasserne er mindre i år end sidste år. Antallet vil også falde de næste år, så vi forventer, at klasseantallet vil falde fremover. I vil opleve, at skolen kommer til at fylde en stor del af jeres tilværelse, og I vil udvikle jeres identitet og træde mere og mere frem med en bevidsthed om, hvem I er, og hvad I vil. Vi har på skolen et værdigrundlag, som danner grundlaget for, hvordan vi skal arbejde og omgås hinanden på skolen. Værdigrundlaget kan du læse på skolens hjemmeside. For at skolen kan blive et godt sted for alle, stiller værdigrundlaget en række krav til os alle. I skal f.eks. passe skolearbejdet dvs. møde forberedte til timerne, udføre det skriftlige arbejde, efterleve værdigrundlaget, og sammen skal vi skabe et miljø med gensidig respekt og forståelse for hinanden. Dette er forudsætninger for, at alle både ansatte og elever kan få et godt og udviklende skoleforløb. Ud over det vigtigste - nemlig undervisningen - har skolen en række tilbud om at deltage i mange andre aktiviteter f.eks. elevrådsarbejde og deltage i udvalgsarbejde, frivillig undervisning i en række fag, lektiecafé, skolekomedie, fester, caféaftener, et righoldigt socialt liv. Dit engagement og din medleven i aktiviteterne på skolen kan gøre skoleperioden til en rig og inspirerende del af dit liv og være med til, at vi alle får det bedst mulige læringsmiljø at arbejde i. Jeg ønsker hermed alle velkommen til nyt og spændende skoleår. V E L K O M S T 3

Ved skoleårets afslutning V E D S K O L E Å R E T S A F S L U T N I N G Ved Iver Grunnet Det skoleår, som nu er ved at være afsluttet, har endnu engang vist, at uddannelsessektoren er et spændende område at befinde sig i, idet det er en sektor, hvor der hele tiden sker forandringer. I år er der vedtaget en ny erhvervsskolelov, som har til formål at øge kvaliteten af erhvervsuddannelserne og samtidig få en større andel af de unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Dette, samt den stadig uafsluttede diskussion om et bestemt karakterniveau til vores uddannelser, er vi meget spændte på hvilken betydning det fremadrettet får for søgningen til vores uddannelser. I vores område er der en større søgning til erhvervsuddannelserne end gennemsnitlig i hele landet. I vores område er 2020 målet for andelen af unge, der begynder på en erhvervsuddannelse allerede opfyldt i år. Hvis der indføres et karakterkrav på 7 for at komme i gymnasiet, vil det betyde, at næsten halvdelen af vores eleverne ikke vil få muligheden for at tage en gymnasial uddannelse. Det vil både for eleverne og for samfundet få store konsekvenser. Der vil komme til at mangle unge mennesker til at tage de uddannelser, f.eks. lærere og sygeplejerske, hvor der stilles krav om en gymnasial uddannelse og bremse den gode udvikling, der de senere år har øget det generelle uddannelsesniveau i Danmark. Når vi er i en sektor, der hele tiden udvikler sig, stiller det krav til, at vi hele tiden skal fortsætte med at udvikle os, så vi kan give vores elever den bedst mulige uddannelse, så de har det bedste fundament for at videreuddanne sig og dermed skabe sig en god og indholdsrig tilværelse samtidig med, at de kan bidrage til samfundsudviklingen. Det er vigtigt at erkende, at for at kunne klare sig godt i vores nuværende samfund er uddannelse en nødvendighed. Den finanskrise, som har præget store dele af verden de senere år, har vist, at uddannelse er en nødvendighed for at klare sig godt i vores del af verden, idet mange af de arbejdspladser, som ikke stiller særlige krav til uddannelsesniveauet, forsvinder til andre dele af verden, hvor arbejdskraften er billigere. Det er derfor godt at vide, at de uddannelser, som vores elever tager på gymnasiet, giver dem et godt og alsidigt fundament for både at skabe sig en god og indholdsrig tilværelse samtidig med, at de kan bidrage til at opretholde den høje standard, vores samfund har i den konkurrence den øgede globalisering giver. Begge uddannelser indeholder et dobbelt formål, dels skal de give eleverne den faglige ballast, som gør dem i stand til at gennemføre en videregående uddannelse, og dels skal de give eleverne en almendannende uddannelse. De ændringer, som er sket inden for de senere år med uddannelserne, har betydet, at uddannelserne har et indhold, som giver eleverne de bedste muligheder for at begå sig i uddannelsessystemet og i samfundet. De seneste år på skolen har været præget af stor byggeaktivitet. Vi har udbygget på grund af øget elvertilgang, og vi har moderniseret en del af den gamle skole. Næste skoleår vil vi have det samme elevtal, som i år, og fremadrettet forventer vi en nedgang i elevtallet. Dette skyldes, at ungdomsårgangene bliver mindre. Vi vil dog fortsat arbejde med at modernisere skolen, så den har rammerne til at skabe moderne og tidssvarende undervisning. I den kommende sommerferie vil vi renovere klasseværelserne i finger 1 og kemilokalerne. 4

Vores elever har en alder, hvor de er ved at finde deres egen identitet, og den skabes af mange forskellige ting. De unge mennesker lever i en tid, hvor de påvirkes af rigtig mange forskellige ting, hvoraf skolen er en af dem. Vi er i den situation, at vi er en del af det grundlag, som de skaber deres egen identitet på. Det er enormt spændende at være et led i den proces, men det er samtidig også forpligtende at være det. Vi prøver derfor i alt, hvad vi foretager os at leve op til vores værdigrundlag og derved give eleverne en god platform til deres udvikling. På en skole er det vigtigste undervisningen, så eleverne kan få det bedst mulige udbytte af deres evner og skabe et godt grundlag for deres videre uddannelsesforløb og dermed deres liv. I vores formål står, at vi ud over den faglige indlæring også skal udvikle elevernes personlige og sociale kompetencer. Disse tre elementer arbejder vi hele tiden med i alt, hvad vi foretager os, og vi bliver dermed en vigtig del at elevernes udvikling i de år, hvor de går hos os. At få lov til at være en del af så vigtig en periode af mange unge menneskers liv er et stort privilegium, som vi gør alt for at forvalte på bedste vis. Ud over den almindelige undervisningen har året været præget af rigtig mange, flotte og spændende aktiviteter. Jeg tænker bl.a. de mange elever, der har deltaget i vores forskellige talentprojekter, på skoleballet, skolekomedien, forårskoncerten, studieture, idrætskampe og konkurrencer i forskellige fag. Det er en stor fornøjelse at opleve så mange talenter, som de unge mennesker indeholder, og det lover godt for fremtiden, at det er disse unge mennesker, der skal være med til at præge samfundsudviklingen fremover. Den 1. maj tiltrådte en ny bestyrelse på skolen. Hvert fjerde år skal medlemmerne af skolens bestyrelse genvælges/nyvælges. I den forbindelse kom skolens bestyrelse til at bestå af følgende medlemmer: Mogens Dahl-Nielsen Udpeget af Slagelse Erhvervsråd Torben Andersen Udpeget af Syddansk Universitet Susanne Tellerup Udpeget af University College Sjælland Henning Rasmussen Udpeget af skolelederne i Slagelse Kommune Johnny Persson Udpeget af Slagelse Kommune Ellen Thomsen Udpeget af Region Sjælland Thomas Lyngmann Medarbejderrepræsentant Mads Olsen Medarbejderrepræsentant Victoria Bank Elevrepræsentant Maria Dahl Skriver Elevrepræsentant Et gymnasium er en meget spændende arbejdsplads, idet det er fyldt af unge energiske og kreative mennesker. Dette gælder også vores nuværende årgange, som har været rigtig gode samarbejdspartnere og meget aktive i det vigtige arbejde med at udvikle skolen og gøre den til et godt sted at være for os alle. I skal have en stor tak, fordi I har været så aktive og gode til det arbejde. Til slut vil jeg ønske alle en rigtig godt ferie og vores studenter og HF-studenter al mulig held og lykke fremover. Samtidig vil jeg takke alle for et godt og konstruktivt skoleår. V E D S K O L E Å R E T S A F S L U T N I N G 5

L escursione alla Glittoteca L E S C U R S I O N E A L L A G L I T T O T E C A Ved Marie Høgdal Dudzinski 1.t og Katrine Kaasgaard 1.k È martedì mattina e andiamo a Copenaghen per vedere la Glittoteca. La Glittoteca è una grande collezione di arte. Siamo curiosi per vedere le collezioni greche, romane e etrusche. Lotte Büchert, la nostra vice-preside, fa la guida perché è archeologa. Her ses 1.g s italienskhold med læreren Lene Nørreby og vicerektor Lotte Büchert foran Glyptoteket i København Den 4. februar var italienskholdet fra 1.g på ekskursion med læreren Lene Nørreby. Vi var i København for at se kunstsamlingen på Glyptoteket. Her så vi den græske, romerske og etruskiske samling, hvilket var meget spændende. Vicerektor Lotte Büchert, forhenværende rundviser på Glyptoteket og uddannet arkæolog, viste os rundt i udstillingerne. Gennem ny forskning har det vist sig, at mange af de hvide skulpturer i virkeligheden var malet i mange prangende farver tidligere. De tidligste skulpturer var stereotyper, som kunne forestille datidens typiske atlet eller taler. De nyere skulpturer var derimod langt mere detaljerede og virkelighedstro, især ansigtstræk og datidens mode var fremhævet. Efter den meget lærerige rundvisning, tog vi alle på Strøget, hvor vi fandt en hyggelig lille italiensk restaurant med en venlig italiensktalende tjener. Så vi fik rig mulighed for at udfolde vores italienske. Det var en super dejlig udflugt med lærerige oplevelser og hyggeligt samvær. 6

Udveksling til Concord, Massachusetts Ved Thea Ciliane Andresen 3.c og Karen Sofie Tram Pedersen 2.v Tirsdag den 25. februar kl. 6 om morgenen mødtes en gruppe forventningsfulde elever fra Slagelse Gymnasium i Kastrup Lufthavn og kunne se frem til en 18 timers rejse mod den lille by Concord i nærheden af Boston. De tolv elever var udvalgt mellem over hundrede håbefulde ansøgere, og da de kun havde mødt hindanden til fire forberedende moduler, kendte de derfor knap hinanden. Efter seks timers ventetid i Zürich Lufthavn var gruppen dog godt splejset sammen. Spurgte man eleverne, hvad de ønskede at opnå med turen, svarede de fleste, at det især var skolesystemet og den amerikanske kultur, som trak. På denne måde var projektets udvekslingskoncept ideelt, da man under opholdet boede hos en elev på sin egen alder og på den måde fik mulighed for at opleve den amerikanske hverdag og kultur fra det lokale perspektiv. Da projektet var en skoleudveksling, gik flere af dagene med at følge værtseleverne rundt i timerne og opleve den amerikanske undervisningsform. Efter skole var der yderligere planlagt aktiviteter af de danske lærere med særligt fokus på den lokale historie, bl.a. et besøg på Concord Museum samt en tur til Walden Pond. Tre dage gik med heldagsudflugter til Boston, hvor der lagdes særligt fokus på den amerikanske revolution, som eleverne havde læst om forud for rejsen. En af dagene gik dog med et besøg på Harvard University. Weekenden blev tilbragt med værtsfamilierne, som selv havde planlagt aktiviteter, bl.a. teaterkoncerten Blue Man Group, snetubing i naturen, Kings of Leon koncert, shopping, museer og meget andet. Mange udvekslingspar gik sammen i mindre grupper og brugte weekenden sammen. Der var dog også tid til at lære sin egen værtsfamilie at kende, og alle oplevede, at familierne var meget imødekommende og interesserede i at høre om danske værdier og samfundsmæssige forskelle og ligheder. Generelt gav det et rigtig godt indblik i amerikanernes dagligdag og værdier, og der blev gjort op med mange af de stereotyper, som dannes på baggrund af nutidens medier. Efter en indtryksrig og helt fantastisk uge vendte den danske trup hjemad og kunne begynde at se frem til amerikanernes besøg godt to måneder senere. De danske elever nyder et måltid mad på en restaurant i Boston. Foto: Rikke Uldall-Ekmann, 1.f. U D V E K S L I N G T I L C O N C O R D, M A S S A C H U S E T T S 7

U D V E K S L I N G T I L C O N C O R D, M A S S A C H U S E T T S Tirsdag den 22. april ankom flokken af trætte amerikanske elever til SG, hvorefter de blev indlogeret hos den elev, som havde boet hos dem under opholdet i Boston. På samme måde som den danske gruppe havde gjort det, fulgte de amerikanske elever to dages undervisning på Slagelse Gymnasium. Sprogbarrieren gjorde dog, at skolebesøget blev begrænset, og i stedet var danske turistattraktioner med særlig fokus på slotte og vikinger prioriteret. Turen gik bl.a. til Trelleborg, Vikingeskibsmuseet, Roskilde Domkirke, kanalrundfart samt en lang række danske slotte. Igen var weekenden afsat til værtsfamilierne, og mange af eleverne gik sammen og arrangerede fælles ture til Strøget og Tivoli samt Kragerup Go-High. Herudover lagde mange værtsfamilier vægt på at vise den lokale natur frem, samt at introducere amerikanerne til dansk madkultur. Weekenden blev afsluttet med en fælles spisning for både elever og værtsfamilier. Tirsdag morgen måtte eleverne tage afsked, og amerikanerne vendte næsen hjemad. Som danske elever i projektet lærte man både meget om amerikansk kultur, men fik også øjnene op for aspekter af den danske kultur, som man førhen havde taget for givet. Desuden blev der skabt venskaber både indenfor og på tværs af grænser, og man fik unikke oplevelser, som man aldrig glemmer. De amerikanske elever foran Rosenborg Slot. Foto: Anna Bruning. 8

HF-talentcamp i Roskilde den 24. og 25. februar 2014 Ved Alexander og Sara fra 2.r, Cecilie, Sebine, Silke og Natalie fra 2.o og Maria fra 2.p. Fællesbillede foran UCSJ En kold, forventningsfuld og interessant mandag morgen på Slagelse station mødes syv elever og to lærere fra hf på skolen. Målet er en todages ekskursion til Roskilde ikke til en festival, men til en camp for talentfulde hf-elever, der gerne vil prøve kræfter med nogle videregående uddannelser. Årsagen til rejsen til Roskilde har sin rod i, at Slagelse Gymnasium i samarbejde med UCSJ (University College Sjælland), Midtsjællands Gymnasieskoler og Kalundborg Gymnasium og HF året før besluttede sig for, at de ville arrangere et særligt forløb for deres talentfulde hf-elever. Første dag var et besøg på UCSJ, hvor vi elever skulle løse en caseopgave på en af de fem uddannelser: læreruddannelsen, fysioterapeutuddan- nelsen, socialrådgiveruddannelsen, pædagoguddannelsen og sygeplejeuddannelsen. De fem uddannelser havde organiseret dagen og deres cases på vidt forskellige måder, især var det spændende at møde og være med til rigtig undervisning sammen med rigtige studerende. Flere af os blev helt klare på, at vi har valgt de rigtige videregående uddannelser, og andre af os blev klar over, at vi nok skal gå en anden vej i uddannelsesjunglen end den, vi lige havde tænkt os. Så på den måde havde de to dage i Roskilde en meget afklarende funktion for os. Og da en af os hørte, at det krævede et lidt højt snit at blive fysioterapeut, ærgrede det stærkt, at man ikke lige havde givet den en ekstra skalle i SSO en. H F - T A L E N T C A M P I R O S K I L D E D E N 2 4. O G 2 5. F E B R U A R 2 0 1 4 9

H F - T A L E N T C A M P I R O S K I L D E D E N 2 4. O G 2 5. F E B R U A R 2 0 1 4 Det var også spændende at se og mærke den flotte bygning UCSJ råder over i Roskilde. Efter arbejdet med vores case på UCSJ kørte vi sammen med eleverne fra de to andre gymnasier ned til vandrehjemmet ved havnen i Roskilde. Vi blev indkvarteret og fortsatte efter noget frisk luft i de smukke omgivelser med vores arbejde med casen fra de forskellige uddannelser. Det var skægt og givende så hurtigt at skulle finde ud af at arbejde sammen med hf ere fra andre skoler. Lærerne der var med havde arrangeret filmforevisning om aftenen, men det var vi ikke friske på efter en lang lang arbejdsdag, for vi skulle jo også være klar til næste morgen at finpudse vores fremlæggelser på UCSJ næste eftermiddag. Hos fysioterapeuterne Vores egne lærere og lærerne på UCSJ var imponerede over, hvor meget vi havde nået på et døgn med fag og fagligheder, vi ikke kendte særligt meget til i forvejen. Så rejsen til Roskilde har været et godt og afklarende talentforløb for os, og vi kan kun anbefale andre at deltage i lignende forløb. Lærerne Frantz og John var med. 10

Besøg på Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet Tyfonen Haiyan Ved Melissa og Olivia 2.d Den 23. januar 2014 tog 2.d og 2.a til Det Farmaceutiske Fakultet i København, ved NG-lærer Helene Tolstrup i forbindelse med et særarrangement for natur og geografiinteresserede gymnasieklasser. Her skulle vi høre tre spændende oplæg vedrørende Tyfonen Haiyan, der hærgede Filippinerne den 8. november og medførte katastrofale ødelæggelser. Oplægsholderne var Martin Drevs, seniorforsker, DTU, Arne Vågen, katastrofechef, Røde Kors, og Jesper Theilgaard, meteorolog, Danmarks Tyfonen Radio. Her fik vi indblik i, hvordan dette foregår og ser ud i dansk og internationalt perspektiv, om selve katastrofearbejdet selve processen og planlægningen - samt det helt grundlæggende: hvordan orkaner og tyfoner opstår, og om en fremtid med endnu mere omfattende naturkatastrofer er i vente, og hvad Verden i så fald skal stille op. Arrangementet faldt vellykket ud, og vi kan garantere, i hvert fald for vores egne klassers vedkommende, at dagen bestemt ikke var spildt. Vi gik alle derfra med gode noter plus ny, almennyttig og interessant viden, både klimatologisk og humanitært. BESØG PÅ DET FARMACEUTISKE FAKULTET, KØBENHAVNS UNIVERSITET 11

BØRGE RIIS LARSEN I SAMTALE MED KIM HINSBY I FORÅRET 2014 Børge Riis Larsen i samtale med Kim Hinsby i foråret 2014 Kim Hinsby (KH) og Børge Riis Larsen (BL) har gennem årene ofte spist frokost sammen. Mange emner er diskuteret i frokostpausen ikke mindst kemi. I foråret 2014 udspurgte KH BL om undervisningen på Slagelse Gymnasium gennem mere end 40 år. (Foto: Per Laursen). KH: Har du altid villet være lærer? BL: Den kandidateksamen, jeg tog for efterhånden mange år siden, gav mulighed for stillinger indenfor såvel forskning som undervisning. Oprindelig havde jeg forestillet mig, at jeg skulle arbejde videre med et af de problemer, jeg beskæftigede mig med til min kandidateksamen, og jeg havde faktisk fået en 12

laboratorieplads på et engelsk universitet for netop at beskæftige mig hermed; men da rektor Olaf Skouby ringede og tilbød mig ansættelse i Slagelse, syntes jeg, at det var et så godt tilbud, at jeg slog til. Og her har jeg så været siden. KH: Nævn tre gode grunde til, at det er godt at være gymnasielærer. BL: For det første har man jo mulighed for at beskæftige sig med sine fag. Dernæst har man en række kolleger med andre fag, som man kan arbejde sammen med. Og for det tredje er der også mulighed for at arbejde sammen med eleverne med andre ting skolekomedier, musik, ekskursioner og studieture, for blot at nævne noget. KH: Giv nogle eksempler på samarbejdet med kolleger med andre fag. BL: Jeg har i mange år været interesseret i mine fags historie. Når mine egne kundskaber i det gamle romerske sprog har været utilstrækkelige, har jeg konsulteret latinlærerne, som blandt andet har hjulpet med oversættelsen af en række testimononier altså rektorers anbefalinger til elever, der skulle på universitetet - af hvilke nogle har været aftrykt i årsskriftet. 1 Flere engelsklærere har hjulpet med formulering af et korrekt sprog, når jeg skulle skrive artikler på engelsk. Jeg skrev for år tilbage en større bog, som skulle have et engelsk resumé. Her var Jørgen Glenstrup og hans kone Jill, som er englænder, en stor hjælp og sørgede for, at sproget blev korrekt akademisk engelsk. Og jeg kan ikke lade være med at nævne, at da Bo Wille og jeg for en årrække siden ville besøge et vinkooperativ uden for Rom på en studietur med en HF-klasse, formulerede Lene Nørreby et brev til kooperativet på et flot italiensk. Da vi ankom, spurgte man, hvem det var, der havde 1 Årsskrifterne fra 1991 s. 6f og 1992 s. 11-13 samt bogen Træk af Slagelse Gymnasiums historie (1977) s. 14. formuleret sig så godt på sproget. Det gav os selvfølgelig et problem, at Lene ikke deltog, da chefønologen ikke kunne tale engelsk. Men vi fik dog en anden til at oversætte hans foredrag til engelsk, så eleverne fik et godt udbytte af besøget. KH: Du nævner også musikken. BL: Ja, i flere tiår havde vi et blæserkonsortium på gymnasiet bestående af elever og af min kollega Ebbe Ottar Jensen på trompet. Vi spillede til skoleballerne, dimissioner, skolekoncerter og kirkekoncerter i byens og omegnens kirker. Der har altid været dygtige musikere på gymnasiet, og det er der også i dag. De senere år har jeg spillet til indmarch og lanciers til skoleballet. Her har flere af de øvrige musikere været MGK- og konservatorieelever, hvilket har betydet et ret højt niveau. KH: Dine fag er vel ikke de mest oplagte til studieture? BL: Jo da. De senere år er turene gået til Rom sammen med historielærere. Mit bidrag har for det meste været besøg på vinkooperativer, hvor vi efter at have haft større projekter om vinens kemi på gymnasiet har set, hvordan de har arbejdet med analyser af vin. Herudover har vi studeret de romerske akvæduktsystemer, og sammen med historie har vi arbejdet med noget så specielt som på at beregne den enkelte romers vandforbrug i det første århundrede efter vores tidsregning. Adskillige højniveauhold i kemi har jeg haft med på udvidede weekendture til München primært for at besøg byens store tekniske museum, hvor man skal tilbagelægge omkring 16 km for at se det hele. De første mange år, da fransk var et fag, som alle gymnasieelever havde i alle tre gymnasieår, gik studieturene ofte til Frankrig. Jeg havde flere hold med i Paris, og husker, at de i skolen havde læst Ionescos skuespil La cantatrice chauve, som vi så så i teatret. I øvrigt var vi ofte på skolebesøg på disse studieture og overværede undervisning i BØRGE RIIS LARSEN I SAMTALE MED KIM HINSBY I FORÅRET 2014 13

BØRGE RIIS LARSEN I SAMTALE MED KIM HINSBY I FORÅRET 2014 En trombonespiller kan uden store problemer også spille på lur. Her er jeg sammen med en af mine kemielever Christian ved at blæse en indledning til én af gymnasiets festdage i 1989. Foto: Georg Hemmingsen. matematik, fysik og kemi. Vi besøgte således skoler i blandt andet i Grækenland, Frankrig og Tunesien. Selv om undervisningen ikke mindst på de fransktalende skoler lå på et ret højt niveau, udtrykte mine elever glæde ved at gå på et dansk gymnasium næppe så meget på grund af undervisningens indhold, men mere på grund af formen. KH: Kan du nævne en ting, som du især har været glad for at arbejde med gennem årene? BL: Det skulle så være at få indført faget kemi på højt niveau den såkaldte mk-gren - i 1980 erne. KH: Det var vel ikke helt uproblematisk? BL: I august 1983 fik jeg 1.z i kemi. Et stykke tid før de skulle vælge gren, fortalte en del af eleverne, at de gerne ville have matematik på højeste niveau og også et naturvidenskabeligt fag men ikke fysik - på samme niveau. Det var noget problematisk, for det eneste andet naturvidenskabelige fag, de kunne vælge, var biologi, og så kunne de kun få matematik på mellemniveau den såkaldte biologigren. Flere havde imidlertid hørt om den såkaldte mk-forsøgsgren, hvor man havde kemi og matematik på højt niveau, og eleverne bad mig om at få denne gren oprettet. Der var flere betingelser, der 14

skulle opfyldes, før dette kunne ske. For det første skulle der til oprettelsen melde sig mindst 16 elever. Det var ikke noget problem, idet omkring halvdelen af klassens elever gerne ville være med. Herudover var der også elever fra andre 1.g-klasser, der syntes, at det kunne være interessant at deltage. Det store problem var, at lærerrådet skulle godkende oprettelsen. Jeg forelagde planen på et lærerrådsmøde. Skemalæggeren kunne fortælle, at et sådant nyt pædagogisk tiltag helt sikkert ville betyde, at mange lærere fik timer efter almindelig skoletid dvs. efter kl. 14, og at mange ville få mellemtimer. Men det største problem var nok angsten for atomer. Den afsluttende bemærkning fra en kollega var, at vi har atomer nok i verden, og vi vil ikke have flere. Og ved den efterfølgende afstemning faldt forslaget om oprettelsen. Efterfølgende forfattede jeg en skrivelse til lærerrådet, hvor jeg genfremsatte forslaget og lovede, at hvis man sagde ja, så ville vi aldrig på Slagelse Gymnasium nogensinde fremstille et eneste nyt atom. Dette argument virkede åbenbart, og grenen blev oprettet. Det vækker lidt morskab hos nyansatte kemilærere, når jeg fortæller dem, at de altså ikke må fremstille nye atomer. Retfærdigvis skal det dog tilføjes, at atomforskrækkelsen nok skyldtes, at det indtil 1985 var meningen, at vi herhjemme skulle have atomenergi, og der var planer om at opføre et atomkraftværk ved Mullerup. Min første arbejdsplads som professionel kemiker, var Atomenergikommissionens forsøgsanlæg Risø, hvor man netop forskede i udnyttelsen af atomkraft. Eleverne på mk-grenen skulle i øvrigt i praktik fem dage og skulle skrive en praktikrapport, som blev opgivet til eksamen. Nu var det jo lidt småt med virksomheder, der lavede kemi i det vestsjællandske. Desværre havde et bryggeri i en naboby ikke mulighed for at modtage praktikanter, selv om det var et helt oplagt sted. Men det lykkedes dog mig selv og senere min kollega Jette Nellemann at få alle eleverne ud ; og så var der i øvrigt den sikkerhedsventil, at fik de ikke kemi nok med hjem fra praktikvirksomheden, så kunne de supplere med eksperimentelt arbejde i skolelaboratoriet. KH: Blev kemigrenen så en succes? BL: Det må man sige. Kemi på højt niveau har eksisteret på Slagelse Gymnasium lige siden. Med den reform, der trådte i kraft for de elever, der startede i august 1988, blev kemi på A-niveau et permanent fag. Adskillige gange oplevede vi, at der meldte sig så mange elever hertil, at der blev oprettet parallelhold. Og så kan jeg ikke lade være med at tilføje, at daværende rektor Jens Jørgensen var mig en stor hjælp ved oprettelsen af mk-grenen. KH: Du har også deltaget i nogle Comenius-projekter. BL: Ja, faktisk i hele to. Det første var det allerførste på Slagelse Gymnasium. Det var i starten af 1999. Jeg havde et højniveauhold i kemi, og vores daværende internationale inspektor Bent Schiermer Andersen fortalte, at der var mulighed for, at vi kunne deltage i et projekt, der var foreslået af en skole i Berlin, som vi senere har haft flere samarbejder med, Humboldt-Oberschule. Projektet hed tilsætningsstoffer, og vi var fire skoler, der deltog. Ud over os og Humboldt- Oberschule var der en skole i en forstad til Stockholm og én i Bratislava. Mine højniveauelever blev sendt til de tre andre skoler, ligesom vi selv modtog elever fra vores partnerskoler. Vores bidrag var, at eleverne eksperimentelt skulle bestemme indholdet af svovlforbindelser i hvidvin. Min biologikollega Marianne Christiansen bidrog med at undervise eleverne i stoffernes omsætning i organismen. Det andet projekt for få år siden var også foreslået fra Berlin. Det drejede sig om vand, og nogle af formålene var at vise vores elever, at faglig kunnen og sprog går hånd i hånd, og at gymnasieelever i andre europæiske lande har en virkelighed, der minder om vores egen. Min kollega i naturgeografi Grethe Beiskjær Christensen og jeg havde hver af projektets koordinator, vicerektor Lotte Büchert, fået lov til at tage 4-5 dygtige elever med til Rom, hvor de på engelsk skulle holde foredrag for et større plenum BØRGE RIIS LARSEN I SAMTALE MED KIM HINSBY I FORÅRET 2014 15

BØRGE RIIS LARSEN I SAMTALE MED KIM HINSBY I FORÅRET 2014 1.z fra 1983 ønskede oprettelse af matematik-kemigrenen, og fra året efter havde Slagelse Gymnasium faget kemi på højt niveau. om problemer med rent drikkevand nu og i fremtiden. Eleverne skulle have gode kundskaber i engelsk og have faglig interesse og nysgerrighed inden for naturvidenskab. Også dette projekt, synes jeg, var en stor succes, og eleverne fik et stort udbytte heraf. KH: Har eleverne forandret sig i de år, du har undervist? BL: Ja - ikke mindst i HF-afdelingen. Da jeg fik det første HF-hold i fysik, var de studerende her noget ældre end i dag. Mange havde været ude af skolesystemet nogle år og var nu vendt tilbage for at kvalificere sig til en videregående uddannelse. På det gamle gymnasium i Herrestræde, hvor det var småt med pladsen, måtte rektor Skouby meddele mig og de unge mennesker, at de kun kunne få opfyldt deres fagønske, hvis de mødte fra 7 8 om morgenen. Det accepterede vi og mødte trofast op til nulte time kl. 7.20. Eksamensopgivelserne var i øvrigt ret simple at skrive. Man skulle blot skrive numre på en række emner, man opgav til eksamen. Så de bestod kun af otte tal. Hertil kom så titlerne på det eksperimentelle arbejde. I de første tiår jeg underviste, sad de kvindelige elever i HF og strikkede (børnetøj?). I de senere år har eleverne siddet med åbne computere og mobiltelefoner. Det er min erfaring, at strikkepigerne fik noget højere karakterer til eksamen end computereleverne. I de år, hvor kemi ikke var fag i 3. g, havde jeg studiekreds i faget fredag aften for de elever i afgangsklasserne, der 16

skulle bruge faget i deres videregående uddannelse. Og jeg har stærkt på fornemmelsen, at de benyttede timerne som opvarmning, før de gik i byen. Vi uddanner jo stadig meget dygtige elever, men hvis jeg skulle komme med en enkelt kommentar, så skulle det være, at vi før den reform, der trådte i kraft i 2005, havde et velfungerende fag fysik-kemi i 1. HF. Efter reformen er det blevet udskiftet med Nf, som jeg synes fungerer fint på papiret, men knap så godt i praksis. Jeg var for et par år siden censor i faget på Efterslægtens HF-kursus. Her havde man anbragt Nf i 2. HF, og det fungerede særdeles fint. Måske skullet Nf hos os ligesom Ks - flyttes op i 2.HF. KH: Men lokalesituationen blev vel bedre, da man rykkede fra Herrestræde til Willemoesvej i august 1977? BL: På Willemoesvej fik vi et kemiauditorium med 24 faste pladser og adskilt herfra et laboratorium. Så lokalesituationen var stort set som i Herrestræde. Men elevtallet voksede jo en del, efter vi var flyttet. Så der gik blot godt fire år efter udflytningen, så blev et religionsfaglokale og depot i efteråret 1981 taget i brug som et kombineret kemiauditorium og laboratorium (det nuværende lokale 49), og vi fik derved fordoblet antallet af undervisningslokaler i kemi. Ved udflytningen var der højst 24 elever i klasserne. Men få år efter blev det almindeligt med 28. Så da jeg af arkitekterne blev spurgt om, hvor mange elever der skulle være plads til i den nye auditorie - del i nr. 49, svarede jeg 28. Og det var det antal pladser, der så blev. Det blev jeg i øvrigt kritiseret for af kolleger. Jeg måtte jo kunne forstå, sagde de, at når lokalet var indrettet til så mange, ja så ville det blive almindeligt med det store antal elever i klasserne. Jeg tvivler dog stadig ret meget på, at det var en kemilærer i Slagelse, der bevirkede, at det maksimale antal elever i klasserne på landets gymnasier blev så stort. KH: Kan du nævne andre markante ændringer i de år, du har undervist? BL: Det mest markante har vel været indførelse af computeren i undervisningen. Den første computererfaring fik jeg selv i 1968 på Risø og KU, og der gik en del år, før vi fik de første maskiner i gymnasiet det var Commodore 64-maskiner uden harddisk. Alt blev simpelthen lagret på kassettebånd. I dag bruger eleverne computeren til næsten alt. En sjov ting er, at de kan hente besvarede opgaver på nettet. I de sidste par år har jeg således oplevet, at eleverne har udført eksperimentelt arbejde og måske ikke haft megen tid til at skrive en rapport herom. De har så indtastet nogle søgeord på computeren og har downloaded en rapport. Undertiden har denne haft noget at gøre med deres eget eksperimentelle arbejde. KH: Du har en Ph.D.-grad. Har det betydet noget for din undervisning? BL: Næppe direkte. Men efter jeg havde taget den, fik jeg en del opfordringer til at komme på universiteter og holde foredrag og til at redigere og skrive bøger. Fx har jeg skrevet en række artikler i Den Store Danske Encyklopædi, hvor jeg startede i bd. 7. Jeg har heller ikke haft det store problem med at finde sponsorer til mine udgivelser. Dette gælder ikke mindst en større pædagogisk afhandling, som Syddansk Universitetsforlag udgav sidste år, og som var et bind i deres serie History and Social Sciences. 2 Men jeg har dog kunnet anvende nogle af mine PowerPoint-foredrag i min undervisning. Dette gælder således ikke mindst det om S.P.L. Sørensen, som indførte størrelsen ph. Han gik i øvrigt på forgængeren for gymnasiet her i byen. Dette foredrag er kryd- 2 Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen. Liv og værk (2013). BØRGE RIIS LARSEN I SAMTALE MED KIM HINSBY I FORÅRET 2014 17

BØRGE RIIS LARSEN I SAMTALE MED KIM HINSBY I FORÅRET 2014 18 ret med lidt undervisningshistorie, og jeg har også bragt en konspirationsteori frem. Var det Sørensen (som i øvrigt er den dansker, som næstflest gange - efter Georg Brandes i øvrigt - er blevet indstillet til en nobelpris), som hittede på ph eller var det én af hans assistenter? KH: Du fortalte mig en gang, at én af dine kemilærere på universitetet har fortalt, at man ikke var en rigtig kemiker, hvis ikke man havde ligget mindst tre uger på sygehuset. Er du en rigtig kemiker? BL: Nu er det jo en del år siden, at den udtalelse faldt. Jeg husker, at min fagkollega gennem flere årtier, Bent Christensen, fortalte, at han før sin pædagogiske karriere havde været ansat i det private erhvervsliv, 3 hvor han havde arbejdet med selenforbindelser. Det havde kostet ham et længere hospitalsophold. Og han havde her desuden den næppe morsomme oplevelse at blive vist frem for lægestuderende. Herefter fandt han det mindre farligt at blive gymnasielærer. Før jeg blev ansat på Slagelse Gymnasium, var jeg i en periode værnepligtig på Bornholm, hvor jeg blev udtaget til en gruppe, der skulle tage sig af de tyske sennepsgasbomber fra 2. Verdenskrig, som fiskerne dengang jævnligt fik i nettet. Men dette arbejde slap jeg fra uden mén. Jeg har vist højst været på skadestuen ikke på grund af noget med kemikalier, men på grund af uheld, når glasrør skulle monteres på slanger og så smuttede. I øvrigt er man jo de senere år blevet forsigtig med, hvad man gør i et kemilaboratorium. De første 2.HF kemihold på B-niveau, jeg havde for år siden, nitrerede undertiden benzen, som en af deres større øvelser, men som ingen har udført de senere tiår. Et andet forsøg, som jeg ikke var så heldig med, var fremstilling af ananasessens. Forbindelsen fremstillede eleverne ved at blande den ret ildelugtende butan- 3 Nordisk Droge og Kemikalie A/S. syre (smørsyre) med ethanol og tilsætte lidt koncentreret svovlsyre. Øvelsen gik ud på at renfremstille forbindelsen. Det uheldige var, at butansyrelugten hang så stærkt i eleverne tøj, at flere ikke fik lov til at komme med bussen hjem om eftermiddagen. Begge eksperimenter står i datidens anvendte bøger. 4 I dag laver jeg det sidste forsøg som demonstrationsforsøg med ret små mængder. I min første lærebog 5 er der også flere forsøg, som jeg ikke ville lade eleverne udføre i dag. KH: Du har også skrevet en del om gymnasiets historie. Hvordan startede det? BL: Efter jeg havde været ansat et par år, fik jeg oplyst, at gymnasiet kunne fejre 50-året for oprettelsen. Det kunne jeg ikke umiddelbart få til at stemme med, at jeg havde hørt, at H.C. Andersen havde gået på latinskolen i byen. Jeg henvendte mig derfor til byens bibliotek og lånte det, der var skrevet om den højere undervisning i Slagelse. Det var i øvrigt ikke ret meget. En pensioneret lektor Vilh. Brandt skulle redigere et jubilæumsskrift, men det blev mig, der skrev det, mens Brandt læste korrektur og forbedrede sproget. 6 Senere kom jeg til at redigere skriftet om gymnasiet i forbindelse med 50-året for befrielsen, og sammen med tidligere rektor Jens Jørgensen skrev jeg et om H.C. Andersen og Slagelse lærde Skole i forbindelse med, at man i 2005 fejrede, at der var 200 år siden, at digteren blev født. Ud over skriftet fra 2002 med små biografier af de lærere, der havde undervist i det moderne gymnasiums første 75 år, er det så blevet til en række mindre artikler om gymnasiets, latinskolens og den kommunale realskoles historie. 4 Se fx G. Cederberg: Kemiske eksperimenter for gymnasiet, HF og tilsvarende trin. Gad, (1972). 5 Kemisk praktikum, Systime (1988). 6 Træk af Slagelse Gymnasiums historie (1977).

KH: Nu har du jo været ansat her i stort set hele dit arbejdsliv. Har det været en god tid? BL: Det må man nok sige. Slagelse Gymnasium har efter min opfattelse været mulighedernes arbejdsplads. Jeg har gennem årene glædet mig over at have været med til at klæde eleverne på, så de har kunnet tage en videregående uddannelse. Og så har det været dejligt at være på en arbejdsplads med mange rare og hjælpsomme kolleger. Jeg har haft mulighed for at præge især kemifaget og fagets pædagogik ikke blot lokalt men også nationalt. Og herudover har jeg kunnet glæde mig over at deltage i byens kulturelle liv på flere fronter. Jeg håber, at mine kolleger, som skal være her en del år endnu, vil være ligeså glade for at arbejde her, som jeg har været. Bladet dansk kemis martsnummer fra 1999 er et temanummer om uddannelse og forskning. Bladet indeholder blandt andet en artikel om kemiundervisningen i det almene gymnasium og i HF af Jette Nellemann, som dengang var formand for kemilærerforeningen. Artiklen er illustreret med billeder fra kemiundervisningen på Slagelse Gymnasium. På forsiden er to elever fra 2.HFs tilvalgshold i kemi i gang med at måle med spektrofotometret. Foto: Leni Kryger. BØRGE RIIS LARSEN I SAMTALE MED KIM HINSBY I FORÅRET 2014 19

Oh, at være sekretær på Slagelse Gymnasium O H, A T V Æ R E S E K R E T Æ R P Å S L A G E L S E G Y M N A S I U M Ved studiesekretærerne Slår man ordet sekretær op i Wikipedia, den frie encyklopædi, får man denne forklaring. et møbel - helt eller delvist aflåseligt skuffemøbel forsynet med en skriveplade Ord har ofte flere betydninger, og hvis man læser lidt videre er næste betydning: betegnelse for en person, der håndterer administrative arbejdsfunktioner. 2. betydning er nok den mest passende at vælge til at beskrive vores arbejde på sekretærkontoret på Slagelse Gymnasium, hvor administration er et af nøgleordene. Med vores blækspruttefunktion administrerer vi alt fra plastre, isposer, tandtråd og hovedpinepiller til fravær, karakterer, SU og regnskab. Det er en stor fornøjelse og meget inspirerende at være omgivet af så mange søde unge mennesker og kollegaer. Vi møder dem på kontoret, når de henvender sig med alt lige fra kursusafregning, udlevering af bøger, skift af valgfag, SU ansøgninger - til at give high five, når eleverne er på stjerneløb i idrætstimen. I vores job er der i høj grad også brug for empati, når elever, lærere og vildfarne henvender sig og har brug for hjælp med udfordringer eller har personlige eller økonomiske problemer, hvor vi formidler kontakten til studievejleder m.fl. To dage er aldrig ens på sekretærkontoret, og når vi møder på arbejde om morgenen, har vi en plan for, hvad vi skal lave i løbet af dagen. Det er sjældent, at planen holder stik, for der sker altid en masse uforudsigelige ting. Der er mange situationer, hvor vi skal træffe en hurtig beslutning og samtidig holde hovedet koldt i hektiske perioder med eksamen, skolebal, første skoledag osv. Det er bl.a. det, der er med til at gøre vores arbejde spændende og udfordrende. 20