BESKÆFTIGELSES- OG BOSÆTNINGS- PERSPEKTIVER FOR ODENSE I PERIODEN 2012-2030

Oxford Research A/S 2013 BESKÆFTIGELSES- OG BOSÆTNINGS- PERSPEKTIVER FOR ODENSE I PERIODEN 2012-2030 Til Odense Kommune Forfatter: RLF Sidst gemt: 05-03-2013 10:26:00 Sidst udskrevet: 05-03-2013 10:26:00 C:\Users\rlf\Desktop\Vækstanalyse 2013.docx Revision: 2 Antal sider: 44

Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 4 2. Investeringer i Odense... 7 2.1 Investeringer indenfor infrastruktur... 9 2.2 Investeringer indenfor byudvikling... 10 3. Nye midlertidige arbejdspladser i Odense 2012-2020... 13 3.1 Beskæftigelseseffekter i byggefasen 2012-2020... 14 3.2 Årlig fordeling af midlertidige arbejdspladser i byggefasen 2012-2020... 17 3.3 Opsummering... 20 4. Nye permanente arbejdspladser i Odense... 22 4.1 Permanente arbejdspladser skabt som resultat af erhvervsbyggeri... 23 4.2 Permanente arbejdspladser genereret fra detailhandelsbyggeri... 25 4.3 Opsummering... 27 5. Investeringernes indvirkning på fremskrivningen af arbejdspladser i Odense... 28 5.1 Fremskrivning af arbejdspladser i Odense... 28 6. Vækst i Odenses befolkning... 32 6.1 Nye boliger... 32 6.2 Befolkningsvækst i Odense... 35 7. Andre effekter af investeringerne... 38 7.1 Investeringer i infrastruktur... 38 7.2 Investeringer i kultur... 39 7.3 Investeringer i viden og uddannelse... 40 8. Metode... 42 9. Litteraturliste... 44 2

Forord Odense har udarbejdet en strategi for byens transformation over de næste 10 år under overskriften Odense fra stor dansk by til dansk storby. Denne strategi rummer en lang række større investeringer i infrastruktur og større byudviklingsprojekter. De store infrastrukturelle investeringer omfatter bl.a. motorveje, broer og ikke mindst en ny letbane, som har til formål at binde de mange nye bydele sammen. Samtidig er der planlagt en række store byudviklingsprojekter, herunder Thomas B. Thriges Gade projektet, detailhandelsudvidelse i det nye butikscenter VIVA, større boligbyggeriprojekter, nyt universitetshospital, samt et storstilet campusbyggeri som inkluderer etableringen af en ny større forskerpark og udvidelser af Syddansk Universitet. Samlet set er der tale om investeringer på omkring 25 mia. kr. (heraf 2 mia. fra Odense Kommune). Dette er en gevaldig saltvandsindsprøjtning i Odense, som vil have en række positive effekter. Disse effekter som de mange nye byggeriprojekter vil skabe, bliver skabt dels på kort sigt, i forbindelse med selve etableringen af de mange projekter, dels på længere sigt, hvor de mange byggerier vil stå færdige og forventes at øge Odenses attraktivitet. Konventionelle fremskrivninger af befolkningstal og beskæftigelseseffekter er som oftest baseret på en jævn udvikling, der tager højde for en mere overordnede udvikling. Odense står i denne periode dog overfor en række ekstraordinære investeringer, og for at skabe et billede af den forventede fremtidige udvikling i befolkning og beskæftigelse, er det derfor særdeles interessant at undersøge effekterne af disse massive investeringer. Med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik, der viser den forventede udvikling i både beskæftigelse og befolkning, undersøger Oxford Research i dette projekt, hvilken udvikling Odense kan forvente, når effekterne af de markante investeringer er medregnet. Analysen omfatter udelukkende de beskæftigelses- og bosætningseffekter, der forventes at være knyttet specifikt til de enkelte byggeprojekter. Dette betyder, at de dynamiske effekter der vil blive skabt i forbindelse med investeringerne i infrastruktur, kulturbyggeri samt videns- og uddannelsesinstitutioner, og som vil gøre Odense til en mere attraktiv by at bo og arbejde i, ikke er medregnet i analysens estimater. Oxford Research anser således de beregnede effekter som konservative skøn og mener dermed, at analysen præsenterer et realistisk estimat af investeringernes betydning for Odense. Oxford Research 2013 3

1. Resumé De massive investeringer som Odense står overfor, vil have markante effekter både på kort sigt, mens byggeriprojekterne står på, men også på længere sigt, når projekterne står færdige. Oxford Research har estimeret effekterne i to faser, nemlig en byggefase, som refererer til perioden fra 2012-2020, og perioden derefter som dækker årene 2020-2030. Beskæftigelseseffekter I byggefasen vil Odense opleve positive beskæftigelseseffekter i form af nye midlertidige arbejdspladser, der bliver skabt som resultat af de specifikke byggeprojekter. Disse midlertidige beskæftigelseseffekter vil være jobs, der skabes i direkte forbindelse med de specifikke byggerier, men ligeledes i form af indirekte arbejdspladser, der skabes andre steder i værdikæden hos eksempelvis underleverandører. I selve byggefasen vurderer Oxford Research, at der vil blive skabt ca. 38.000 nye arbejdspladser (fuldtidsbeskæftigede) fordelt over den otteårige periode, hvor byggerierne står på. Byggerierne vil skabe beskæftigelse i alle otte år, men effekterne forventes at toppe i år 2015, hvor der alene i dette år, forventes at blive skabt ca. 6.500 nye arbejdspladser (fuldtidsbeskæftigede). I takt med at byggerierne står færdige, vil der blive skabt nye arbejdspladser af mere permanent karakter. Disse beskæftigelseseffekter skabes som resultat af de mange nye etagemeter erhvervs- og detailhandelsareal. De permanente beskæftigelseseffekter, der vil blive skabt med etableringen af disse, vil udgøre en beskæftigelseseffekt på ca. 10.000 nye fuldtidsarbejdspladser. Dette antal er beregnet uden at medtage de dynamiske effekter altså de afledte jobs, der vil blive skabt hos eksempelvis underleverandører, samt en eventuel stigning i antallet af offentlige ansatte, som et resultat af et stigende antal indbyggere og virksomheder, der skal betjenes. Hvis man ser samlet på disse beskæftigelseseffekter og inkluderer den almindelige økonomiske vækst baseret på historiske data, fremgår det, at investeringerne medfører en væsentlig stigning i antallet af arbejdspladser i Odense. Ser man på udviklingen fra det nuværende antal fuldtidsbeskæftigede i Odense i 2012 på omkring 66.000 frem til afslutningen af analyseperioden i 2030, forventes således en samlet stigning på lidt over 18.000 nye fuldtidsbeskæftigede. Dette vil svare til en stigning på ca. 27 % i forhold til 2012-niveau. Til sammenligning var væksten i antal arbejdspladser i Odense fra 1997 og frem til krisen i 2007 kun på ca. 5 %, og ses der isoleret på de seneste fem år, har væksten i antallet af arbejdspladser i Odense været negativ. Analysen peger samtidigt på, at de mange investeringer i kultur- og uddannelsesbyggeri samt ny og bedre infrastruktur vil gøre det langt mere attraktivt for virksomheder at vælge Odense i fremtiden. Hermed vil det også være realistisk at tiltrække nye virksomheder og arbejdspladser til de mange nye erhvervs- og detailhandelsbyggerier, der vil blive opført i Odense frem mod 2020. 4

Befolkningseffekter Udover den effekt som investeringerne vil komme til at have på antallet af arbejdspladser i Odense, forventes de nye investeringer ligeledes at påvirke dem samlede befolkningsudvikling i byen. Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks årlige fremskrivning af befolkningen i Odense samt planerne for nyt opført boligbyggeri i forbindelse med investeringerne i Odense, er den forventede befolkningseffekt på Odenses samlede befolkning blevet estimeret. Samlet set forventes de nye etagemeter boligbyggeri at føre til en stigning i antallet af boliger på ca. 2.500. Disse boliger vil udelukkende blive opført som etageboliger, hvoraf en mindre andel vil blive afsat specifikt til ungdomsboliger. Baseret på disse beregninger, samt Danmarks Statistiks klassiske befolkningsfremskrivning, vurderes det, at de nye investeringer vil være med til at sikre en samlet stigning i antallet af indbyggere fra det nuværende niveau i 2012 på lidt under 192.000 indbyggere til ca. 210.000 indbyggere i 2030 altså en stigning på ca. 18.000 nye odenseanere. Dette svarer til en stigning på omkring 9,5 % i forhold til 2012-niveau. Til sammenligning viser Danmarks Statistiks befolkningsprognoser, at indbyggertallet i Odense formentligt kun vil vokse med ca. 7,5 % frem mod 2030, hvis de massive investeringer i Odense ikke gennemføres. Selvom de nye investeringer i boliger vil medføre en markant stigning i antallet af indbyggere, tyder analysen på, at de planlagte rammer for befolkningstilvæksten muligvis ikke er tilstrækkelige, når den markante vækst i antallet af arbejdspladser frem mod 2030 tages i betragtning. Det kan hermed vise sig, at der allerede i årene efter 2020 vil blive behov for at investere yderligere i nye markante byudviklingsprojekter og boligbyggerier i Odense. Vigtigt at understrege er desuden, at den øgede befolkningstilvækst ikke kun vil ske, i og med der kommer et øget antal boliger til rådighed i Odense, selvom dette naturligvis vil være den første forudsætning. Befolkningstilvæksten vil i høj grad støttes op af væksten i arbejdspladser samt de mange planlagte investeringer i at forbedre byens fysiske og kulturelle rammer i form af bedre infrastruktur, markant kulturbyggeri, mere detailhandel og nye attraktive byrum. Kvalitative effekter Udover de målbare effekter, som investeringerne vil have på beskæftigelsen og befolkningsudviklingen, vil de nye byggerier ligeledes have en række dynamiske effekter, som i første omgang er vanskelige at måle og kvantificere. Disse effekter vil skabes som et resultat af udviklingen af byens infrastruktur, nye kulturbyggeriprojekter samt den markante udvikling af campusområdet. Infrastrukturprojekterne vil blandt andet medføre øget effektivitet og mobilitet, et bedre miljø og en grønnere profil for Odense samt formentligt stigende ejendomspriser i forbindelse med anlægget af den nye letbane. Derudover vil det nye kulturbyggeri være med til at skabe øget stolthed og mere byliv, øgede private investeringer samt generel vækst i erhvervslivet. Udviklingen af campusområdet omkring Syddansk Universitet, som omfatter opførelsen af det nye universitetshospital, et nyt sundhedsvidenskabeligt fakultet samt etableringen af forskerparken Cortex, vil ligeledes medføre en række væsentlige dynamiske effekter. 5

Udviklingen af området vil øge koncentrationen af både veluddannet arbejdskraft samt forskningsbaseret viden og rådgivning, der kan anvendes i forbindelse med innovationsog udviklingsprocesser. Campusområdet vil således være med til at skabe særdeles attraktive rammer for vidensbaserede virksomheder og iværksættere, som vil kunne drage fordel af de synergieffekter, der bliver skabt i og omkring området. Foruden disse synergieffekter vil udvidelsen af universitet være en vigtig faktor med henblik på at tiltrække og fastholde studerende, både i løbet af deres studieperiode samt når de er færdiguddannede. Udviklingen af campusområdet vil således være en central drivkraft for hele byens vækst og udvikling. Erfaringer fra mange andre byudviklingsprojekter peger klart på, at disse dynamiske effekter vil være med til at gøre Odense til en mere interessant by at bo og arbejde i og generelt gøre byen mere attraktiv for nuværende og kommende beboere. Dermed vil disse dynamiske effekter være med til at understøtte den forventede vækst i antallet af arbejdspladser og beboere og må anses for et vigtigt element i realiseringen af den ønskede udvikling. På vej mod en storby? Som det fremgår, vil investeringerne i Odense medføre en betydelig mervækst og hermed kick-starte udviklingen af Odense hen imod målet om at blive en dansk storby. Samtidigt er det også tydeligt, at Odense vil sakke agterud i konkurrencen med de andre store danske byer om at tiltrække vækst og indbyggere, såfremt Odense ikke for alvor får sat gang i investeringerne i de kommende år. Eksempelvis har både Aarhus og København for længst fået sat skub i byudviklingen og har fået tiltrukket markante projekter og investeringer, hvilket også kan aflæses af Danmarks Statistiks befolkningsprognoser for byerne, der viser at Aarhus og København vil være vokset med tocifrede vækstrater frem mod 2030. 6

2. Investeringer i Odense Odense vil i løbet af de næste 10-15 år opleve massive investeringer, der vil ændre byen og skabe ny udvikling i Danmarks 3. største by. De store investeringer, som skal gennemføres i den kommende årrække, vil være projekter af forskellige karakter og med forskelligt formål. Investeringerne, som samlet set kommer til at koste omkring 25 milliarder kr., omfatter en række projekter, der primært falder indenfor to overordnede områder. Det første område er projekter, der omfatter investeringer i infrastruktur, og som har til formål at forbedre trafikken omkring Odense, fremkommeligheden i midtbyen samt forbinde nye og eksisterende bydele mere optimalt. Det inkluderer bl.a. første etape af Odenses moderne letbane, der skal forbinde boliger, arbejdspladser og studiepladser. Den anden gruppe af projekter omfatter større og mere overordnede byudviklingsprojekter. Disse projekter involverer ombygning og udvikling af eksisterende bydele såsom eksempelvis omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade, som vil have en gennemgribende effekt på Odense bymidte. Kategorien byudvikling omfatter også de projekter, der drejer sig om udviklingen af området omkring Syddansk Universitet, hvor etableringen af et nyt moderne sygehus, udvidelser af universitetet samt opførelsen af en ny forskerpark, vil skabe en helt ny bydel med innovation, videnspredning og erhvervsudvikling som fokus. Inden disse investeringers effekter og betydning for Odense bliver nærmere beskrevet, er det nødvendigt at skabe en overordnet forståelse for de enkelte projekter, der skal gennemføres. Dette afsnit beskriver de respektive projekter inden for de to overordnede områder, infrastruktur og byudvikling. Tabel 2.1 viser en oversigt over alle projekterne og deres respektive finansieringsrammer. 7

Tabel 2.1: Oversigt over projekter samt finansieringsramme Projekt Finansieringsramme Infrastruktur Munkebjergvejs forlængelse Tilslutning E20 Trafikplan Odense Odins Bro (Kanalforbindelsen) Letbane I alt - Infrastruktur 190 mio. kr. 200 mio. kr. 400 mio. kr. 550 mio. kr. 1.800 mio. kr. 3.140 mio. kr. Byudvikling Thomas B. Thrigesgade Musik- og Teaterhus VIVA Slagterigrunden øvrigt byggeri Odense Havn Renovering/nybyggeri almene boliger Nyt Odense Universitets Hospital Nyt SUND Syddansk Universitet, udvidelser Cortex Park I alt - Byudvikling Samlet investeringsramme 2.000 mio. kr. 500 mio. kr. 1.000 mio. kr. 1.300 mio. kr. 2.000 mio. kr. 2.000 mio. kr. 6.900 mio. kr. 1.000 mio. kr. 1.500 mio. kr. 3.300 mio. kr. 21.500 mio. kr. 24.640 mio. kr. Ud af de samlede investeringer på ca. 25 mia. kr. er lidt over 15 mia. kr. allerede finansieret, hvoraf ca. 2 mia. kr. er finansieret af Odense kommune. Det samlede finansieringsbehov er derfor på ca. 10 mia. kr., hvoraf ca. de 9 mia. kr. vil komme fra private investeringer. For at få en overordnet forståelse af de respektive projekter samt deres omfang og formål vil projekterne blive kort beskrevet nedenfor. 8

2.1 Investeringer indenfor infrastruktur Munkebjergvejs forlængelse Som resultat af de massive investeringer omkring det nye forskerpark- og campusområde, vil et øget antal medarbejdere, studerende og besøgende betyde en øget aktivitet i denne del af byen. Denne stigning i antallet af folk der vil have sin daglige gang i området, vil resultere i øgede krav til de trafikale forhold. Forlængelsen af Munkebjergvej skal være med til at håndtere disse udfordringer ved at forbinde vejen med den eksisterende E20 motorvej, der løber syd om området. Således vil man få skabt en direkte forbindelse mellem motorvejen og campusområdet, samtidig med at trafikale udfordringer på andre omkringliggende hovedveje vil blive løst. Projektet har en investeringsramme på ca. 190 mio. kr. og vil blive gennemført i perioden 2013-2015. Tilslutningsanlæg til E20 Som resultat af forlængelsen af Munkebjergsvej bliver der opført et nyt tilslutningsanlæg ved E20 motorvejen. Etableringen af tilslutningsanlægget til E20 Fynske Motorvej har således til formål at forbinde Munkebjergsvej til den eksisterende motorvej og dermed skabe let adgang for bilister i den nye bydel omkring universitet, der ønsker at benytte sig af motorvejen. Projektet har en investeringsramme på ca. 200 mio. kr. og forventes gennemført inden 2015. Trafikplan Odense Byggeriet i forbindelse med Trafikplan Odense, som blev påbegyndt i 2012, fokuserer på at ændre forholdene for biltrafikken, bybustrafikken, cykeltrafikken samt fodgængertrafikken. Formålet er at gøre bymidten mere attraktiv samtidig med at tilgodese bilisternes behov for fremkommelighed og parkering. Projektet har en investeringsramme på ca. 400. mio. kr. og forventes gennemført inden 2014. Kanalforbindelsen (Odins Bro) Den nye kanalforbindelse har til formål at afslutte Ring 2 rundt om Odense. Projektet omfatter en 4-sporet vejforbindelse fra Otterupvej til Kertemindevej. Formålet med projektet er at give en bedre trafikafvikling i og omkring Odense og ligesom det nye vejafsnit vil aflaste vejnettet i Odense centrum og omkring havnen. Derudover vil Kanalforbindelsen også forbedre vejforholdene i de nordlige dele af Odense samt forbedre forbindelsen til kommunerne nord for Odense. Omdannelsen af Thomas B. Thrigesgade er ligeledes afhængig af færdiggørelsen af Ring 2. Som en del af projektet skal der opføres en drejebro over Odense Kanal. Denne bro vil kunne åbnes og dermed sikre adgang for skibe til havnearealerne i Odense Havn. Projektet har en investeringsramme på ca. 550 mio. kr. og forventes at være etableret i 2014. 9

Letbane (første etape) Første etape af den nye letbane i Odense bliver etableret med henblik på at binde centrale dele af byen tættere sammen. Samtidig er det forventningen at projektet, som er en del af en mere overordnet strategi for vækst, tiltrækning og transformation, vil styrke både bylivet og erhvervsudviklingen i byen. Første etape vil dække en strækning på 14,5 km, og man forventer omkring 23.000 påstigninger om dagen. Når første etape er færdigbygget, vil letbanen kunne betjene 35.000 beboere, 33.000 arbejdspladser og 23.000 studiepladser indenfor 5 min. Projektet har en investeringsramme på 1.800 mio. kr. og letbanen forventes at kunne tages i brug i 2020. 2.2 Investeringer indenfor byudvikling Thomas B. Thrigesgade Et af de største om mest omfattende projekter i Odense er omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade fra en trafikeret hovedvej gennem Odense bymidte til et levende og mangfoldigt område med byrum, boliger, erhvervsbyggeri, detailhandel og kulturelle tilbud. Omdannelsen og lukningen af Thomas B. Thriges Gade er afhængig af færdiggørelsen af Ring 2. Projektet omfatter samlet set 54.000 etagemeter, hvor 75 % vil blive anvendt til boliger, 15 % til erhverv og 10 % til detailhandel. Projektet har en investeringsramme på 2.000 mio. kr. og forventes gennemført i perioden 2014-2020. Musik- og Teaterhus I Odense centrum, og som del af omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade, opføres et nyt Musik- og Teaterhus. Musik- og Teaterhuset bliver blandt de største kulturhuse i Danmark og bliver placeret på en af Odenses bedste grunde tæt på banegården og midt i Odense Centrum. Byggeriet, som vil blive et vartegn for en ny og moderne Odense bymidte, vil have et samlet areal på 34.000 etagemeter og skal huse Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, Odense Teater. Udover det kulturelle indhold vil der også blive plads til ca. 60 ungdomsboliger. Projektet har en investeringsramme på 500 mio. kr. og forventes færdigbygget i 2016. VIVA På den gamle slagterigrund ved siden af Odense Banegård opføres Danmarks største citycenter. Når VIVA står færdigt, vil det indeholde 120 butikker fordelt over et samlet areal på 42.000 etagemeter. Udover selve butikscenteret omfatter projektet 16.000 etagemeter multihuse, som vil indeholde både erhverv, boliger, kultur samt caféer of restauranter. Centeret er tegnet af det engelske arkitektfirma Benoy og vil blive opført af Steen & Strøm, som i forvejen driver en række butikscentre i Danmark. Projektet har en investeringsramme på 1.000 mio. kr. og forventes at åbne i 2015. 10

Slagterigrunden øvrigt byggeri Udover opførelsen af VIVA vil der på Slagterigrunden blive opført 62.000 etagemeter. Odense Andels Boligforening har allerede bygget nye boliger, som er blevet taget i brug. Det samlede areal vil blive udfyldt med en blanding af bolig- og erhvervsareal. Det forventes, at andelen af erhvervsbyggeri vil være højere end boligbyggeriet. Projektet har en investeringsramme på 1.300 mio. kr. og vil blive udviklet i perioden 2012-2020. Odense Havn Omdannelsen af Odense Havn er allerede i gang med opførelsen af mange nye boliger. Målet med bydelen er at skabe en blandet og mangfoldig bydel, som bliver sammenkoblet med den gamle middelalderby blandt andet ved opførelsen af en bro for cyklister og fodgængere over jernbanen. Havneområdet skal bestå af en række forskellige særegne, mindre kvarterer med et forventet samlet areal på 100.000 etagemeter til blandet anvendelse. Nogle af planerne for disse områder er vedtaget, mens andre endnu blot er i idéfasen. Området skal yderligere udvides med blandet byggeri til både bolig-, erhvervs- og kulturbyggeri. Blandt andet skal det Nordatlantiske Hus, med et forventet areal på ca. 4.000 etagemeter, opføres her. Den samlede investeringsramme for udviklingen af Odense Havn er på 2.000 mio. kr. og forventes udviklet i perioden 2012-2020. Renovering/nybyggeri almene boliger Boligselskaberne i Odense forventer over de kommende fire år at renovere og etablere nye almene boliger. Projektet har en investeringsramme på 2.000 mio. kr. og forventes gennemført i perioden 2012-2016. Nyt Odense Universitets Hospital Det nye hospital (Nyt OUH) i Odense, som er finansieret af Regeringens Kvalitetsfond, bliver Region Syddanmarks nye universitetshospital og vil erstatte det nuværende universitetshospital. Målet er at skabe et moderne og mere effektivt hospital for fremtiden, som vil være i stand til at levere specialiserede behandlinger til patienter fra hele regionen. Hospitalet bliver opført ved siden af Syddansk Universitet og med direkte adgang til det nye sundhedsvidenskabelige fakultet. Hospitalet vil omfatte i alt 237.000 etagemeter, hvoraf 212.000 m 2 vil være til somatisk behandling og 25.000 m 2 til psykiatri. I alt vil hospitalet kunne rumme 743 sengepladser. Projektet har en investeringsramme på 6.900 mio. kr. og vil blive opført i perioden 2015-2021. Nyt SUND I forbindelse med etableringen af det nye OUH skal der opføres et nyt sundhedsvidenskabeligt fakultet (SUND) som en del af Syddansk Universitet. Det nye SUND vil blive 11

fuldt integreret med hospitalet og vil sammen med hospitalet udfylde en række forsknings- og uddannelsesfunktioner, som både hospitalet og universitet kan benytte. Det nye SUND vil have et samlet areal på 40.000 etagemeter. Projektet har en investeringsramme på i alt 1.000 mio. kr. og vil stå færdigt i 2018. Syddansk Universitet, udvidelser For i fremtiden at kunne imødekomme det øgede antal studerende, udvider Syddansk Universitet også på andre områder end det sundhedsvidenskabelige. Disse udvidelser gælder blandt andet opførelsen af et nyt teknisk fakultet, som kommer til at huse 2200 studerende, samt opførelsen af Idrættens Hus, som skal huse Institut for Idræt og Biomekanik. I alt er der planlagt udvidelser på i alt ca. 44.000 etagemeter. Projektet har en samlet investeringsramme på 1.500 mio. kr. og vil blive gennemført i perioden 2012-2016. Cortex Park I de kommende år vil der blive investeret massivt i at udvikle den nye forskerpark, som kommer til at ligge i sammenhæng med Syddansk Universitet og det nye universitetshospital. Målet er at skabe et innovativt forskermiljø, hvor erhvervslivet, universitet og det nye hospital kan arbejde sammen. Cortex Park vil rumme i alt ca. 200.000 etagemeter fordelt på ¾ erhverv og ¼ boliger. Projektet har en samlet investeringsramme på ca. 3.300 mio. kr. og forventes udviklet frem til 2020. 12

3. Nye midlertidige arbejdspladser i Odense 2012-2020 Når der bliver investeret så massivt i infrastruktur og byudvikling, som det er tilfældet for Odense i den kommende årrække, vil dette have stor betydning på en lang række områder. Et af de mest interessante forhold at analysere er, hvilken effekt sådanne investeringer kommer til at have på den overordnede beskæftigelse og dermed estimere hvor mange arbejdspladser, der forventes at blive skabt som resultat af de mange bygningsprojekter. Når man ser på beskæftigelseseffekter, som resultat af større investeringsprojekter, er det vigtigt at skelne mellem effekter, der bliver skabt på kort sigt og effekter, som er mere langsigtede. Disse effekter vil være af forskellig karakter og vil blive genereret i forskellige faser. For at adskille og analysere begge kategorier af effekter vil vi i dette studie se på effekterne i to forskellige perioder, nemlig det vi kalder byggefasen og perioden 2020-2030, hvor byggerierne forventes at stå færdige. Byggefasen er den periode, hvor de mange projekter og byggerier vil blive opført. Denne periode strækker sig fra 2012, hvor byggeriet af de første projekter blev indledt og frem til 2020, hvor de sidste projekter forventes at stå færdige. I denne periode forventes den markante stigning i byggeaktivitet i Odense at skabe et øget arbejdskraftsbehov, som vil være forbundet med selve byggeriet af de enkelte projekter. Disse forventede beskæftigelseseffekter vil udelukkende forekomme i byggefasen og indgår derfor i de effekter, der er af mere midlertidig karakter. I dette kapitel vil det blive gennemgået, hvordan midlertidige beskæftigelseseffekter er blevet udregnet for perioden 2012-2020. Generelt når man ser på beskæftigelseseffekter i form af et øget arbejdskraftsbehov, skelner man typisk mellem to typer effekter, nemlig direkte og indirekte beskæftigelseseffekter. De direkte effekter refererer til de arbejdspladser, som vil være knyttet specifikt til byggeriet af de respektive projekter. Når man ser på jobskabelse i forbindelse med den type investeringer, som Odense står overfor, er det dog vigtigt ikke udelukkende at se på de direkte effekter. Dette skyldes, at sådanne kapitalintensive investeringer også har en række indirekte effekter på arbejdskraftsbehovet andre steder i værdikæden hos eksempelvis underleverandører. Disse indirekte effekter er vigtige at medregne for at skabe et korrekt overblik af de samlede beskæftigelseseffekter. For at estimere den forventede direkte og indirekte jobskabelse af byggeprojekterne har Oxford Research benyttet Danmarks Statistiks input-output tabeller. Beregningerne tager udgangspunkt i de senest opdaterede input-output tabeller for direkte og indirekte jobskabelse i byggebranchen. Tabellen er udgivet af Danmarks Statistik i publikationen Danish Input-Output Tables and Analyses fra 2009. Da der her er tale om de seneste opdaterede tilgængelige data, benyttes disse som mål for den direkte og indirekte jobskabelse i hele byggefasen fra 2012-2020. 13

3.1 Beskæftigelseseffekter i byggefasen 2012-2020 For at beregne jobskabelseseffekterne er projekterne blevet opdelt, baseret på om det er byggerier indenfor infrastruktur eller byggerier af bygninger. Denne opdeling er valgt for at sikre en meningsfuld brug af input-output tabellernes indikatorer. Nedenfor vil beskæftigelseseffekterne af begge typer projekter, infrastruktur og byudvikling, blive forklaret. 3.1.1 Infrastruktur beskæftigelseseffekter i byggefasen 2012-2020 Dette afsnit beskriver beskæftigelseseffekterne af infrastrukturprojekterne. Dette drejer sig om følgende projekter: Munkebjergvejs forlængelse Tilslutningsanlæg E20 Trafikplan Odense Odins Bro (Kanalforbindelsen) Letbane (første etape) I første omgang kan beskæftigelseseffekterne i byggefasen deles op i to kategorier, nemlig direkte og indirekte beskæftigelseseffekter. For beregningerne af de direkte beskæftigelseseffekter indenfor infrastruktur benyttes Table 6.D.1 Employment requirements by industries 2007 fra Danmarks Statistiks førnævnte publikation. Denne publikation viser, at der for nybyggeri (45000 Construction) er en direkte beskæftigelseseffekt på 0,86 per million kr. investeret. Dette tal betyder, at hver gang der bliver investeret 1 million kroner i byggeri, bliver der genereret 0,86 direkte jobs. Det er vigtigt at pointere, at disse beskæftigelseseffekter er opgjort i årsværk. Ved estimeringen af de indirekte beskæftigelseseffekter indenfor infrastruktur benyttes ligeledes Table 6.D.1 Employment requirements by industries 2007 fra Danmarks Statistik. Tabellen viser, at der for nybyggeri (45000 Construction) bliver skabt samlet 1,55 direkte og indirekte jobs per million kr. investeret. Når den direkte jobskabelse på 0,86 fratrækkes dette tal, fremgår det således, at der bliver skabt 0,69 indirekte jobs per million kr. investeret i infrastrukturbyggeri. Når disse indikatorer bliver anvendt for infrastrukturprojekterne i Odense, resulterer det i følgende direkte og indirekte beskæftigelseseffekter: 14

Tabel 3.1: Direkte og indirekte beskæftigelseseffekter af infrastrukturprojekter i byggefasen 2012-2020 Projekt Investeringsramme Direkte Beskæftigelseseffekter (årsværk) Indirekte beskæftigelseseffekter (årsværk) Samlet Beskæftigelseseffekter (årsværk) Munkebjerg forlængelse 190 mio. kr. 163 131 294 Tilslutningsanlæg E20 200 mio. kr. 172 138 310 Trafikplan Odense 400 mio. kr. 344 276 620 Kanalforbindelsen(Odins Bro) 550 mio. kr. 473 380 853 Letbane (første etape) 1.800 mio. kr. 1.548 1.242 2.790 I alt 3.140 mio.kr. 2.700 2.167 4.867 Oxford Research, 2013 Tabel 3.1 viser de samlede direkte og indirekte beskæftigelseseffekter i byggefasen som resultat af infrastrukturprojekterne. Det fremgår således, at den samlede direkte beskæftigelseseffekt er på 2.700 årsværk, og den indirekte er på 2.167 årsværk. Dette resulterer i en samlet estimeret beskæftigelseseffekt på 4.867 arbejdspladser i byggefasen som resultat af investeringerne i infrastrukturprojekterne. 3.1.2 Byudvikling - beskæftigelseseffekter i byggefasen 2012-2020 Ud over infrastrukturprojekterne omfatter investeringerne ligeledes store projekter indenfor bolig-, erhvervs- og detailhandelsbyggeri, hvilket i denne rapport hører under kategorien byudvikling. Disse projekter inkluderer: Thomas B. Thriges Gade Musik- & Teaterhus VIVA Slagterigrunden Øvrigt byggeri Odense Havn Renovering/nybyg alm. Nyt OUH Nyt SUND Udvidelser Syddansk Universitet Cortex Park For at estimere de direkte beskæftigelseseffekter i byggefasen for disse projekter bruges indikatoren 450001 Construction of new buildings fra Danmarks Statistiks Table 6.D.1 Employment requirements by industries 2007. Som det fremgår af navnet afviger denne indikator, fra den indikator der blev anvendt til udregningen af effekterne af infrastrukturprojekterne, ved at referere udelukkende til byggeri af nye bygninger. Indikatoren viser, at der bliver skabt 0,87 direkte arbejdspladser per million kroner investeret. 15

For at udregne de indirekte beskæftigelseseffekter for projekterne indenfor byudvikling bruges samme metode som ovenfor. Table 6.D.1 Employment requirements by industries 2007 fra Danmarks Statistik viser, at der for byggeri af nye bygninger (450001 Construction of new buildings) bliver skabt samlet set 1,55 direkte og indirekte jobs per million kroner investeret. Når den direkte jobskabelse på 0,87 bliver fratrukket dette tal, fremgår det, at der bliver skabt 0,68 indirekte arbejdspladser per million kroner investeret. Når disse indikatorer bliver anvendt på projekterne, der omfatter byudvikling, resulterer det i følgende direkte, indirekte og samlede beskæftigelseseffekter for projekterne indenfor byudvikling: Tabel 3.2: Direkte og indirekte beskæftigelseseffekter for projekter indenfor byudvikling i byggefasen 2012-2020 Projekt Thomas B. Thriges Gade Musik- & Teaterhus Investeringsramme Direkte beskæftigelseseffekter (årsværk) Indirekte beskæftigelseseffekter (årsværk) Samlet beskæftigelseseffekter (årsværk) 2.000 mio. kr. 1.740 1.360 3.100 500 mio. kr. 435 340 775 VIVA 1.000 mio. kr. 870 680 1.550 Slagterigrunden Øvrigt byggeri 1.300 mio. kr. 1131 884 2.015 Odense Havn 2.000 mio. kr. 1.740 1.360 3.100 Renovering/nybyg alm. 2.000 mio. kr. 1.740 1.360 3.100 Nyt OUH 6.900 mio. kr. 6003 4.692 10.695 Nyt SUND 1.000 mio. kr. 870 680 1.550 Udvidelser SDU 1.500 mio. kr. 1.305 1.020 2.325 Cortex Park 3.300 mio. kr. 2.871 2.244 5.115 I alt 21.500 mio. kr. 18.705 14.620 33.325 Oxford Research, 2013 Tabel 3.2 viser de samlede direkte og indirekte beskæftigelseseffekter i byggefasen som resultat af byudviklingsprojekterne. Det fremgår således, at den samlede direkte beskæftigelseseffekt er på 18.705 årsværk, og den indirekte er på 14.620 årsværk. Dette resulterer i en samlet estimeret beskæftigelseseffekt på 33.325 arbejdspladser i byggefasen. 16

3.1.3 Samlede beskæftigelseseffekter i byggefasen 2012-2020 Ovenfor er de direkte og indirekte beskæftigelseseffekter for de respektive projekter blevet beskrevet. De samlede beskæftigelseseffekter er opsummeret herunder. Tabel 3.3: Samlede direkte, indirekte og samlede beskæftigelseseffekter i byggefasen 2012-2020 Projekt Direkte beskæftigede (årsværk) Indirekte beskæftigede (årsværk) I alt Infrastruktur 2.700 2.167 4.867 Byudvikling 18.705 14.620 33.325 I alt 21.405 16.787 38.192 Oxford Research, 2013 Det fremgår af tabel 3.3, at de samlede beskæftigelseseffekter i byggefasen samlet set beløber sig til 38.192 årsværk, når både projekterne indenfor infrastruktur og byudvikling er inkluderet. 3.2 Årlig fordeling af midlertidige arbejdspladser i byggefasen 2012-2020 Tabel 4.3 viser de samlede beskæftigelseseffekter for hele perioden fra 2012-2020. Et af hovedformålene med dette studie er at se på betydningen af disse samlede beskæftigelseseffekter for Odense. For at sammenligne de beskæftigelseseffekter der forventes at være forbundet med investeringerne med udviklingen af arbejdspladser i tidligere år, er det derfor relevant at se på den årlige fordeling af direkte og indirekte beskæftigelseseffekter i byggefasen (2012-2020). Den gennemsnitlige årlige direkte beskæftigelseseffekt for alle projekterne fremgår af udregningerne nedenfor. d ( ) d ( ) 17

Ligeledes fremgår den gennemsnitlige årlige indirekte beskæftigelseseffekt for alle projekterne af udregningerne nedenfor. d ( ) d ( ) Beregningerne viser de gennemsnitlige årlige beskæftigelseseffekter baseret på estimaterne i dette studie. Tabel 3.4 opsummerer de samlede direkte og indirekte gennemsnitlige årlige beskæftigelseseffekter i byggefasen. Det skal fortsat noteres at tallene er opgjort i årsværk pr. år i byggeperioden. Tabel 3.4: Direkte og indirekte gennemsnitlige årlige beskæftigelseseffekter (årsværk) i byggefasen 2012-2020 Jobs Direkte jobs Indirekte jobs I alt Årsværk 2.676 2.098 4.774 Oxford Research, 2013 I løbet af byggefasen fra 2012-2020 vil investeringerne, som vist i tabel 3.4, skabe beskæftigelse svarende til 4.774 nye årsværk. Dette gennemsnit er dog delt lige ud over alle otte år. I praksis har projekterne forskellige tidsplaner og koncentrationen af byggerierne, og dermed skabelsen af de midlertidige arbejdspladser, vil derfor være distribueret ud over forskellige perioder inden for de otte år, der markerer byggefasen. Dette betyder, at i nogle år i byggefasen vil de samlede beskæftigelseseffekter ligge højere end gennemsnittet, hvorimod det vil ligge under gennemsnittet i andre år. Figur 3.1 og 3.2 viser fordelingen af midlertidige arbejdspladser (årsværk) over de respektive otte år i byggefasen. De midlertidige arbejdspladser er fordelt således, at de respektive projekters totale forventede beskæftigelseseffekter er fordelt ligeligt ud over den periode, hvor projekterne forventes opført. 18

Figur 3.1: Fordeling af midlertidige arbejdspladser (årsværk) opdelt på projekter og år i byggefasen 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Munkebjerg Forlængelse Tilslutningsanlæg E20 Trafikplan Odense Odins Bro (Kanalforbindelsen) Letbane (Første etape) TBT Gade Musik- & Teaterhus City Center Odense (VIVA) Slagterigrunden Øvrigt byggeri Odense Havn Renovering/nybyg alm. Nyt OUH Nyt SUND Udvidelser Syddansk Universitet Cortex Park Oxford Research, 2013 Figur 3.2: Samlet fordeling af midlertidige arbejdspladser (årsværk) i byggefasen 2012-2020 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Oxford Research, 2013 Figurerne viser, at det forventes, at der vil blive skabt midlertidige arbejdspladser i alle otte år i byggefasen. Den maksimale forventede beskæftigelseseffekt vil ligge højest i 2015 og 2016, hvor der forventes at blive skabt arbejdspladser svarende til henholdsvis 6.497 og 6.371 årsværk. 19

3.3 Opsummering Tabel 3.5 viser en opsummering af de forventede beskæftigelseseffekter i byggefasen, der strækker sig fra 2012-2020. Denne periode vil være karakteriseret af et øget behov for arbejdskraft i perioden, hvor byggerierne står på. Dette øgede antal arbejdspladser, der bliver skabt som resultat af investeringerne i byggefasen, vil således være af midlertidig karakter og være knyttet til de specifikke byggeprojekter enten i form af direkte eller indirekte beskæftigelse. Tabel 3.5: Direkte og indirekte beskæftigelseseffekter i byggefasen 2012-2020 (årsværk) Projekt Finansierings ramme Direkte beskæftigede Indirekte beskæftigede I alt (årsværk) Projektets længde Årligt gennemsnit (2012-2020) Munkebjerg Forlængelse 190 mio. kr. 163 131 294 4 år 74 Tilslutningsanlæg E20 200 mio. kr. 172 138 310 4 år 78 Trafikplan Odense 400 mio. kr. 344 276 620 3 år 207 Kanalforbindelsen (Odins Bro) 550 mio. kr. 473 380 853 3 år 284 Letbane (Første etape) 1.800 mio. kr. 1.548 1.242 2.790 4 år 698 Thomas B. Thriges Gade 2.000 mio. kr. 1.740 1.360 3.100 7 år 443 Musik- & Teaterhus 500 mio. kr. 435 340 775 4 år 194 VIVA 1.000 mio. kr. 870 680 1.550 3 år 517 Slagterigrunden Øvrigt byggeri 1.300 mio. kr. 1.131 884 2.015 7 år 288 Odense Havn 2.000 mio. kr. 1.740 1.360 3.100 8 år 388 Renovering/nybyg alm. 2.000 mio. kr. 1.740 1.360 3.100 5 år 620 Nyt OUH 6.900 mio. kr. 6.003 4.692 10.695 5 år 2139 Nyt SUND 1.000 mio. kr. 870 680 1.550 4 år 388 Udvidelser SDU 1.500 mio. kr. 1.305 1.020 2.325 5 år 465 Cortex Park 3.300 mio. kr. 2.871 2.244 5.115 7 år 731 I alt 24.640 mio. kr. 21.405 16.787 38.192 8 år 4.774 Oxford Research, 2013 Estimaterne for beskæftigelseseffekterne er udregnet med udgangspunkt i Danmarks Statistiks senest udgivne input-output tabeller. De anvendte indikatorer er derfor baseret på den gennemsnitlige beskæftigelseseffekt for andre projekter af lignende karakter, hvor beskæftigelseseffekter er blevet registreret. 20