BESKÆFTIGELSES- OG BOSÆTNINGS- PERSPEKTIVER FOR ODENSE I PERIODEN 2012-2030

Oxford Research A/S 2013 BESKÆFTIGELSES- OG BOSÆTNINGS- PERSPEKTIVER FOR ODENSE I PERIODEN 2012-2030 Til Odense Kommune Forfatter: RLF Sidst gemt: 05-03-2013 10:26:00 Sidst udskrevet: 05-03-2013 10:26:00 C:\Users\rlf\Desktop\Vækstanalyse 2013.docx Revision: 2 Antal sider: 44

Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 4 2. Investeringer i Odense... 7 2.1 Investeringer indenfor infrastruktur... 9 2.2 Investeringer indenfor byudvikling... 10 3. Nye midlertidige arbejdspladser i Odense 2012-2020... 13 3.1 Beskæftigelseseffekter i byggefasen 2012-2020... 14 3.2 Årlig fordeling af midlertidige arbejdspladser i byggefasen 2012-2020... 17 3.3 Opsummering... 20 4. Nye permanente arbejdspladser i Odense... 22 4.1 Permanente arbejdspladser skabt som resultat af erhvervsbyggeri... 23 4.2 Permanente arbejdspladser genereret fra detailhandelsbyggeri... 25 4.3 Opsummering... 27 5. Investeringernes indvirkning på fremskrivningen af arbejdspladser i Odense... 28 5.1 Fremskrivning af arbejdspladser i Odense... 28 6. Vækst i Odenses befolkning... 32 6.1 Nye boliger... 32 6.2 Befolkningsvækst i Odense... 35 7. Andre effekter af investeringerne... 38 7.1 Investeringer i infrastruktur... 38 7.2 Investeringer i kultur... 39 7.3 Investeringer i viden og uddannelse... 40 8. Metode... 42 9. Litteraturliste... 44 2

Forord Odense har udarbejdet en strategi for byens transformation over de næste 10 år under overskriften Odense fra stor dansk by til dansk storby. Denne strategi rummer en lang række større investeringer i infrastruktur og større byudviklingsprojekter. De store infrastrukturelle investeringer omfatter bl.a. motorveje, broer og ikke mindst en ny letbane, som har til formål at binde de mange nye bydele sammen. Samtidig er der planlagt en række store byudviklingsprojekter, herunder Thomas B. Thriges Gade projektet, detailhandelsudvidelse i det nye butikscenter VIVA, større boligbyggeriprojekter, nyt universitetshospital, samt et storstilet campusbyggeri som inkluderer etableringen af en ny større forskerpark og udvidelser af Syddansk Universitet. Samlet set er der tale om investeringer på omkring 25 mia. kr. (heraf 2 mia. fra Odense Kommune). Dette er en gevaldig saltvandsindsprøjtning i Odense, som vil have en række positive effekter. Disse effekter som de mange nye byggeriprojekter vil skabe, bliver skabt dels på kort sigt, i forbindelse med selve etableringen af de mange projekter, dels på længere sigt, hvor de mange byggerier vil stå færdige og forventes at øge Odenses attraktivitet. Konventionelle fremskrivninger af befolkningstal og beskæftigelseseffekter er som oftest baseret på en jævn udvikling, der tager højde for en mere overordnede udvikling. Odense står i denne periode dog overfor en række ekstraordinære investeringer, og for at skabe et billede af den forventede fremtidige udvikling i befolkning og beskæftigelse, er det derfor særdeles interessant at undersøge effekterne af disse massive investeringer. Med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik, der viser den forventede udvikling i både beskæftigelse og befolkning, undersøger Oxford Research i dette projekt, hvilken udvikling Odense kan forvente, når effekterne af de markante investeringer er medregnet. Analysen omfatter udelukkende de beskæftigelses- og bosætningseffekter, der forventes at være knyttet specifikt til de enkelte byggeprojekter. Dette betyder, at de dynamiske effekter der vil blive skabt i forbindelse med investeringerne i infrastruktur, kulturbyggeri samt videns- og uddannelsesinstitutioner, og som vil gøre Odense til en mere attraktiv by at bo og arbejde i, ikke er medregnet i analysens estimater. Oxford Research anser således de beregnede effekter som konservative skøn og mener dermed, at analysen præsenterer et realistisk estimat af investeringernes betydning for Odense. Oxford Research 2013 3

1. Resumé De massive investeringer som Odense står overfor, vil have markante effekter både på kort sigt, mens byggeriprojekterne står på, men også på længere sigt, når projekterne står færdige. Oxford Research har estimeret effekterne i to faser, nemlig en byggefase, som refererer til perioden fra 2012-2020, og perioden derefter som dækker årene 2020-2030. Beskæftigelseseffekter I byggefasen vil Odense opleve positive beskæftigelseseffekter i form af nye midlertidige arbejdspladser, der bliver skabt som resultat af de specifikke byggeprojekter. Disse midlertidige beskæftigelseseffekter vil være jobs, der skabes i direkte forbindelse med de specifikke byggerier, men ligeledes i form af indirekte arbejdspladser, der skabes andre steder i værdikæden hos eksempelvis underleverandører. I selve byggefasen vurderer Oxford Research, at der vil blive skabt ca. 38.000 nye arbejdspladser (fuldtidsbeskæftigede) fordelt over den otteårige periode, hvor byggerierne står på. Byggerierne vil skabe beskæftigelse i alle otte år, men effekterne forventes at toppe i år 2015, hvor der alene i dette år, forventes at blive skabt ca. 6.500 nye arbejdspladser (fuldtidsbeskæftigede). I takt med at byggerierne står færdige, vil der blive skabt nye arbejdspladser af mere permanent karakter. Disse beskæftigelseseffekter skabes som resultat af de mange nye etagemeter erhvervs- og detailhandelsareal. De permanente beskæftigelseseffekter, der vil blive skabt med etableringen af disse, vil udgøre en beskæftigelseseffekt på ca. 10.000 nye fuldtidsarbejdspladser. Dette antal er beregnet uden at medtage de dynamiske effekter altså de afledte jobs, der vil blive skabt hos eksempelvis underleverandører, samt en eventuel stigning i antallet af offentlige ansatte, som et resultat af et stigende antal indbyggere og virksomheder, der skal betjenes. Hvis man ser samlet på disse beskæftigelseseffekter og inkluderer den almindelige økonomiske vækst baseret på historiske data, fremgår det, at investeringerne medfører en væsentlig stigning i antallet af arbejdspladser i Odense. Ser man på udviklingen fra det nuværende antal fuldtidsbeskæftigede i Odense i 2012 på omkring 66.000 frem til afslutningen af analyseperioden i 2030, forventes således en samlet stigning på lidt over 18.000 nye fuldtidsbeskæftigede. Dette vil svare til en stigning på ca. 27 % i forhold til 2012-niveau. Til sammenligning var væksten i antal arbejdspladser i Odense fra 1997 og frem til krisen i 2007 kun på ca. 5 %, og ses der isoleret på de seneste fem år, har væksten i antallet af arbejdspladser i Odense været negativ. Analysen peger samtidigt på, at de mange investeringer i kultur- og uddannelsesbyggeri samt ny og bedre infrastruktur vil gøre det langt mere attraktivt for virksomheder at vælge Odense i fremtiden. Hermed vil det også være realistisk at tiltrække nye virksomheder og arbejdspladser til de mange nye erhvervs- og detailhandelsbyggerier, der vil blive opført i Odense frem mod 2020. 4

Befolkningseffekter Udover den effekt som investeringerne vil komme til at have på antallet af arbejdspladser i Odense, forventes de nye investeringer ligeledes at påvirke dem samlede befolkningsudvikling i byen. Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks årlige fremskrivning af befolkningen i Odense samt planerne for nyt opført boligbyggeri i forbindelse med investeringerne i Odense, er den forventede befolkningseffekt på Odenses samlede befolkning blevet estimeret. Samlet set forventes de nye etagemeter boligbyggeri at føre til en stigning i antallet af boliger på ca. 2.500. Disse boliger vil udelukkende blive opført som etageboliger, hvoraf en mindre andel vil blive afsat specifikt til ungdomsboliger. Baseret på disse beregninger, samt Danmarks Statistiks klassiske befolkningsfremskrivning, vurderes det, at de nye investeringer vil være med til at sikre en samlet stigning i antallet af indbyggere fra det nuværende niveau i 2012 på lidt under 192.000 indbyggere til ca. 210.000 indbyggere i 2030 altså en stigning på ca. 18.000 nye odenseanere. Dette svarer til en stigning på omkring 9,5 % i forhold til 2012-niveau. Til sammenligning viser Danmarks Statistiks befolkningsprognoser, at indbyggertallet i Odense formentligt kun vil vokse med ca. 7,5 % frem mod 2030, hvis de massive investeringer i Odense ikke gennemføres. Selvom de nye investeringer i boliger vil medføre en markant stigning i antallet af indbyggere, tyder analysen på, at de planlagte rammer for befolkningstilvæksten muligvis ikke er tilstrækkelige, når den markante vækst i antallet af arbejdspladser frem mod 2030 tages i betragtning. Det kan hermed vise sig, at der allerede i årene efter 2020 vil blive behov for at investere yderligere i nye markante byudviklingsprojekter og boligbyggerier i Odense. Vigtigt at understrege er desuden, at den øgede befolkningstilvækst ikke kun vil ske, i og med der kommer et øget antal boliger til rådighed i Odense, selvom dette naturligvis vil være den første forudsætning. Befolkningstilvæksten vil i høj grad støttes op af væksten i arbejdspladser samt de mange planlagte investeringer i at forbedre byens fysiske og kulturelle rammer i form af bedre infrastruktur, markant kulturbyggeri, mere detailhandel og nye attraktive byrum. Kvalitative effekter Udover de målbare effekter, som investeringerne vil have på beskæftigelsen og befolkningsudviklingen, vil de nye byggerier ligeledes have en række dynamiske effekter, som i første omgang er vanskelige at måle og kvantificere. Disse effekter vil skabes som et resultat af udviklingen af byens infrastruktur, nye kulturbyggeriprojekter samt den markante udvikling af campusområdet. Infrastrukturprojekterne vil blandt andet medføre øget effektivitet og mobilitet, et bedre miljø og en grønnere profil for Odense samt formentligt stigende ejendomspriser i forbindelse med anlægget af den nye letbane. Derudover vil det nye kulturbyggeri være med til at skabe øget stolthed og mere byliv, øgede private investeringer samt generel vækst i erhvervslivet. Udviklingen af campusområdet omkring Syddansk Universitet, som omfatter opførelsen af det nye universitetshospital, et nyt sundhedsvidenskabeligt fakultet samt etableringen af forskerparken Cortex, vil ligeledes medføre en række væsentlige dynamiske effekter. 5

Udviklingen af området vil øge koncentrationen af både veluddannet arbejdskraft samt forskningsbaseret viden og rådgivning, der kan anvendes i forbindelse med innovationsog udviklingsprocesser. Campusområdet vil således være med til at skabe særdeles attraktive rammer for vidensbaserede virksomheder og iværksættere, som vil kunne drage fordel af de synergieffekter, der bliver skabt i og omkring området. Foruden disse synergieffekter vil udvidelsen af universitet være en vigtig faktor med henblik på at tiltrække og fastholde studerende, både i løbet af deres studieperiode samt når de er færdiguddannede. Udviklingen af campusområdet vil således være en central drivkraft for hele byens vækst og udvikling. Erfaringer fra mange andre byudviklingsprojekter peger klart på, at disse dynamiske effekter vil være med til at gøre Odense til en mere interessant by at bo og arbejde i og generelt gøre byen mere attraktiv for nuværende og kommende beboere. Dermed vil disse dynamiske effekter være med til at understøtte den forventede vækst i antallet af arbejdspladser og beboere og må anses for et vigtigt element i realiseringen af den ønskede udvikling. På vej mod en storby? Som det fremgår, vil investeringerne i Odense medføre en betydelig mervækst og hermed kick-starte udviklingen af Odense hen imod målet om at blive en dansk storby. Samtidigt er det også tydeligt, at Odense vil sakke agterud i konkurrencen med de andre store danske byer om at tiltrække vækst og indbyggere, såfremt Odense ikke for alvor får sat gang i investeringerne i de kommende år. Eksempelvis har både Aarhus og København for længst fået sat skub i byudviklingen og har fået tiltrukket markante projekter og investeringer, hvilket også kan aflæses af Danmarks Statistiks befolkningsprognoser for byerne, der viser at Aarhus og København vil være vokset med tocifrede vækstrater frem mod 2030. 6

2. Investeringer i Odense Odense vil i løbet af de næste 10-15 år opleve massive investeringer, der vil ændre byen og skabe ny udvikling i Danmarks 3. største by. De store investeringer, som skal gennemføres i den kommende årrække, vil være projekter af forskellige karakter og med forskelligt formål. Investeringerne, som samlet set kommer til at koste omkring 25 milliarder kr., omfatter en række projekter, der primært falder indenfor to overordnede områder. Det første område er projekter, der omfatter investeringer i infrastruktur, og som har til formål at forbedre trafikken omkring Odense, fremkommeligheden i midtbyen samt forbinde nye og eksisterende bydele mere optimalt. Det inkluderer bl.a. første etape af Odenses moderne letbane, der skal forbinde boliger, arbejdspladser og studiepladser. Den anden gruppe af projekter omfatter større og mere overordnede byudviklingsprojekter. Disse projekter involverer ombygning og udvikling af eksisterende bydele såsom eksempelvis omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade, som vil have en gennemgribende effekt på Odense bymidte. Kategorien byudvikling omfatter også de projekter, der drejer sig om udviklingen af området omkring Syddansk Universitet, hvor etableringen af et nyt moderne sygehus, udvidelser af universitetet samt opførelsen af en ny forskerpark, vil skabe en helt ny bydel med innovation, videnspredning og erhvervsudvikling som fokus. Inden disse investeringers effekter og betydning for Odense bliver nærmere beskrevet, er det nødvendigt at skabe en overordnet forståelse for de enkelte projekter, der skal gennemføres. Dette afsnit beskriver de respektive projekter inden for de to overordnede områder, infrastruktur og byudvikling. Tabel 2.1 viser en oversigt over alle projekterne og deres respektive finansieringsrammer. 7

Tabel 2.1: Oversigt over projekter samt finansieringsramme Projekt Finansieringsramme Infrastruktur Munkebjergvejs forlængelse Tilslutning E20 Trafikplan Odense Odins Bro (Kanalforbindelsen) Letbane I alt - Infrastruktur 190 mio. kr. 200 mio. kr. 400 mio. kr. 550 mio. kr. 1.800 mio. kr. 3.140 mio. kr. Byudvikling Thomas B. Thrigesgade Musik- og Teaterhus VIVA Slagterigrunden øvrigt byggeri Odense Havn Renovering/nybyggeri almene boliger Nyt Odense Universitets Hospital Nyt SUND Syddansk Universitet, udvidelser Cortex Park I alt - Byudvikling Samlet investeringsramme 2.000 mio. kr. 500 mio. kr. 1.000 mio. kr. 1.300 mio. kr. 2.000 mio. kr. 2.000 mio. kr. 6.900 mio. kr. 1.000 mio. kr. 1.500 mio. kr. 3.300 mio. kr. 21.500 mio. kr. 24.640 mio. kr. Ud af de samlede investeringer på ca. 25 mia. kr. er lidt over 15 mia. kr. allerede finansieret, hvoraf ca. 2 mia. kr. er finansieret af Odense kommune. Det samlede finansieringsbehov er derfor på ca. 10 mia. kr., hvoraf ca. de 9 mia. kr. vil komme fra private investeringer. For at få en overordnet forståelse af de respektive projekter samt deres omfang og formål vil projekterne blive kort beskrevet nedenfor. 8

2.1 Investeringer indenfor infrastruktur Munkebjergvejs forlængelse Som resultat af de massive investeringer omkring det nye forskerpark- og campusområde, vil et øget antal medarbejdere, studerende og besøgende betyde en øget aktivitet i denne del af byen. Denne stigning i antallet af folk der vil have sin daglige gang i området, vil resultere i øgede krav til de trafikale forhold. Forlængelsen af Munkebjergvej skal være med til at håndtere disse udfordringer ved at forbinde vejen med den eksisterende E20 motorvej, der løber syd om området. Således vil man få skabt en direkte forbindelse mellem motorvejen og campusområdet, samtidig med at trafikale udfordringer på andre omkringliggende hovedveje vil blive løst. Projektet har en investeringsramme på ca. 190 mio. kr. og vil blive gennemført i perioden 2013-2015. Tilslutningsanlæg til E20 Som resultat af forlængelsen af Munkebjergsvej bliver der opført et nyt tilslutningsanlæg ved E20 motorvejen. Etableringen af tilslutningsanlægget til E20 Fynske Motorvej har således til formål at forbinde Munkebjergsvej til den eksisterende motorvej og dermed skabe let adgang for bilister i den nye bydel omkring universitet, der ønsker at benytte sig af motorvejen. Projektet har en investeringsramme på ca. 200 mio. kr. og forventes gennemført inden 2015. Trafikplan Odense Byggeriet i forbindelse med Trafikplan Odense, som blev påbegyndt i 2012, fokuserer på at ændre forholdene for biltrafikken, bybustrafikken, cykeltrafikken samt fodgængertrafikken. Formålet er at gøre bymidten mere attraktiv samtidig med at tilgodese bilisternes behov for fremkommelighed og parkering. Projektet har en investeringsramme på ca. 400. mio. kr. og forventes gennemført inden 2014. Kanalforbindelsen (Odins Bro) Den nye kanalforbindelse har til formål at afslutte Ring 2 rundt om Odense. Projektet omfatter en 4-sporet vejforbindelse fra Otterupvej til Kertemindevej. Formålet med projektet er at give en bedre trafikafvikling i og omkring Odense og ligesom det nye vejafsnit vil aflaste vejnettet i Odense centrum og omkring havnen. Derudover vil Kanalforbindelsen også forbedre vejforholdene i de nordlige dele af Odense samt forbedre forbindelsen til kommunerne nord for Odense. Omdannelsen af Thomas B. Thrigesgade er ligeledes afhængig af færdiggørelsen af Ring 2. Som en del af projektet skal der opføres en drejebro over Odense Kanal. Denne bro vil kunne åbnes og dermed sikre adgang for skibe til havnearealerne i Odense Havn. Projektet har en investeringsramme på ca. 550 mio. kr. og forventes at være etableret i 2014. 9

Letbane (første etape) Første etape af den nye letbane i Odense bliver etableret med henblik på at binde centrale dele af byen tættere sammen. Samtidig er det forventningen at projektet, som er en del af en mere overordnet strategi for vækst, tiltrækning og transformation, vil styrke både bylivet og erhvervsudviklingen i byen. Første etape vil dække en strækning på 14,5 km, og man forventer omkring 23.000 påstigninger om dagen. Når første etape er færdigbygget, vil letbanen kunne betjene 35.000 beboere, 33.000 arbejdspladser og 23.000 studiepladser indenfor 5 min. Projektet har en investeringsramme på 1.800 mio. kr. og letbanen forventes at kunne tages i brug i 2020. 2.2 Investeringer indenfor byudvikling Thomas B. Thrigesgade Et af de største om mest omfattende projekter i Odense er omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade fra en trafikeret hovedvej gennem Odense bymidte til et levende og mangfoldigt område med byrum, boliger, erhvervsbyggeri, detailhandel og kulturelle tilbud. Omdannelsen og lukningen af Thomas B. Thriges Gade er afhængig af færdiggørelsen af Ring 2. Projektet omfatter samlet set 54.000 etagemeter, hvor 75 % vil blive anvendt til boliger, 15 % til erhverv og 10 % til detailhandel. Projektet har en investeringsramme på 2.000 mio. kr. og forventes gennemført i perioden 2014-2020. Musik- og Teaterhus I Odense centrum, og som del af omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade, opføres et nyt Musik- og Teaterhus. Musik- og Teaterhuset bliver blandt de største kulturhuse i Danmark og bliver placeret på en af Odenses bedste grunde tæt på banegården og midt i Odense Centrum. Byggeriet, som vil blive et vartegn for en ny og moderne Odense bymidte, vil have et samlet areal på 34.000 etagemeter og skal huse Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, Odense Teater. Udover det kulturelle indhold vil der også blive plads til ca. 60 ungdomsboliger. Projektet har en investeringsramme på 500 mio. kr. og forventes færdigbygget i 2016. VIVA På den gamle slagterigrund ved siden af Odense Banegård opføres Danmarks største citycenter. Når VIVA står færdigt, vil det indeholde 120 butikker fordelt over et samlet areal på 42.000 etagemeter. Udover selve butikscenteret omfatter projektet 16.000 etagemeter multihuse, som vil indeholde både erhverv, boliger, kultur samt caféer of restauranter. Centeret er tegnet af det engelske arkitektfirma Benoy og vil blive opført af Steen & Strøm, som i forvejen driver en række butikscentre i Danmark. Projektet har en investeringsramme på 1.000 mio. kr. og forventes at åbne i 2015. 10

Slagterigrunden øvrigt byggeri Udover opførelsen af VIVA vil der på Slagterigrunden blive opført 62.000 etagemeter. Odense Andels Boligforening har allerede bygget nye boliger, som er blevet taget i brug. Det samlede areal vil blive udfyldt med en blanding af bolig- og erhvervsareal. Det forventes, at andelen af erhvervsbyggeri vil være højere end boligbyggeriet. Projektet har en investeringsramme på 1.300 mio. kr. og vil blive udviklet i perioden 2012-2020. Odense Havn Omdannelsen af Odense Havn er allerede i gang med opførelsen af mange nye boliger. Målet med bydelen er at skabe en blandet og mangfoldig bydel, som bliver sammenkoblet med den gamle middelalderby blandt andet ved opførelsen af en bro for cyklister og fodgængere over jernbanen. Havneområdet skal bestå af en række forskellige særegne, mindre kvarterer med et forventet samlet areal på 100.000 etagemeter til blandet anvendelse. Nogle af planerne for disse områder er vedtaget, mens andre endnu blot er i idéfasen. Området skal yderligere udvides med blandet byggeri til både bolig-, erhvervs- og kulturbyggeri. Blandt andet skal det Nordatlantiske Hus, med et forventet areal på ca. 4.000 etagemeter, opføres her. Den samlede investeringsramme for udviklingen af Odense Havn er på 2.000 mio. kr. og forventes udviklet i perioden 2012-2020. Renovering/nybyggeri almene boliger Boligselskaberne i Odense forventer over de kommende fire år at renovere og etablere nye almene boliger. Projektet har en investeringsramme på 2.000 mio. kr. og forventes gennemført i perioden 2012-2016. Nyt Odense Universitets Hospital Det nye hospital (Nyt OUH) i Odense, som er finansieret af Regeringens Kvalitetsfond, bliver Region Syddanmarks nye universitetshospital og vil erstatte det nuværende universitetshospital. Målet er at skabe et moderne og mere effektivt hospital for fremtiden, som vil være i stand til at levere specialiserede behandlinger til patienter fra hele regionen. Hospitalet bliver opført ved siden af Syddansk Universitet og med direkte adgang til det nye sundhedsvidenskabelige fakultet. Hospitalet vil omfatte i alt 237.000 etagemeter, hvoraf 212.000 m 2 vil være til somatisk behandling og 25.000 m 2 til psykiatri. I alt vil hospitalet kunne rumme 743 sengepladser. Projektet har en investeringsramme på 6.900 mio. kr. og vil blive opført i perioden 2015-2021. Nyt SUND I forbindelse med etableringen af det nye OUH skal der opføres et nyt sundhedsvidenskabeligt fakultet (SUND) som en del af Syddansk Universitet. Det nye SUND vil blive 11

fuldt integreret med hospitalet og vil sammen med hospitalet udfylde en række forsknings- og uddannelsesfunktioner, som både hospitalet og universitet kan benytte. Det nye SUND vil have et samlet areal på 40.000 etagemeter. Projektet har en investeringsramme på i alt 1.000 mio. kr. og vil stå færdigt i 2018. Syddansk Universitet, udvidelser For i fremtiden at kunne imødekomme det øgede antal studerende, udvider Syddansk Universitet også på andre områder end det sundhedsvidenskabelige. Disse udvidelser gælder blandt andet opførelsen af et nyt teknisk fakultet, som kommer til at huse 2200 studerende, samt opførelsen af Idrættens Hus, som skal huse Institut for Idræt og Biomekanik. I alt er der planlagt udvidelser på i alt ca. 44.000 etagemeter. Projektet har en samlet investeringsramme på 1.500 mio. kr. og vil blive gennemført i perioden 2012-2016. Cortex Park I de kommende år vil der blive investeret massivt i at udvikle den nye forskerpark, som kommer til at ligge i sammenhæng med Syddansk Universitet og det nye universitetshospital. Målet er at skabe et innovativt forskermiljø, hvor erhvervslivet, universitet og det nye hospital kan arbejde sammen. Cortex Park vil rumme i alt ca. 200.000 etagemeter fordelt på ¾ erhverv og ¼ boliger. Projektet har en samlet investeringsramme på ca. 3.300 mio. kr. og forventes udviklet frem til 2020. 12

3. Nye midlertidige arbejdspladser i Odense 2012-2020 Når der bliver investeret så massivt i infrastruktur og byudvikling, som det er tilfældet for Odense i den kommende årrække, vil dette have stor betydning på en lang række områder. Et af de mest interessante forhold at analysere er, hvilken effekt sådanne investeringer kommer til at have på den overordnede beskæftigelse og dermed estimere hvor mange arbejdspladser, der forventes at blive skabt som resultat af de mange bygningsprojekter. Når man ser på beskæftigelseseffekter, som resultat af større investeringsprojekter, er det vigtigt at skelne mellem effekter, der bliver skabt på kort sigt og effekter, som er mere langsigtede. Disse effekter vil være af forskellig karakter og vil blive genereret i forskellige faser. For at adskille og analysere begge kategorier af effekter vil vi i dette studie se på effekterne i to forskellige perioder, nemlig det vi kalder byggefasen og perioden 2020-2030, hvor byggerierne forventes at stå færdige. Byggefasen er den periode, hvor de mange projekter og byggerier vil blive opført. Denne periode strækker sig fra 2012, hvor byggeriet af de første projekter blev indledt og frem til 2020, hvor de sidste projekter forventes at stå færdige. I denne periode forventes den markante stigning i byggeaktivitet i Odense at skabe et øget arbejdskraftsbehov, som vil være forbundet med selve byggeriet af de enkelte projekter. Disse forventede beskæftigelseseffekter vil udelukkende forekomme i byggefasen og indgår derfor i de effekter, der er af mere midlertidig karakter. I dette kapitel vil det blive gennemgået, hvordan midlertidige beskæftigelseseffekter er blevet udregnet for perioden 2012-2020. Generelt når man ser på beskæftigelseseffekter i form af et øget arbejdskraftsbehov, skelner man typisk mellem to typer effekter, nemlig direkte og indirekte beskæftigelseseffekter. De direkte effekter refererer til de arbejdspladser, som vil være knyttet specifikt til byggeriet af de respektive projekter. Når man ser på jobskabelse i forbindelse med den type investeringer, som Odense står overfor, er det dog vigtigt ikke udelukkende at se på de direkte effekter. Dette skyldes, at sådanne kapitalintensive investeringer også har en række indirekte effekter på arbejdskraftsbehovet andre steder i værdikæden hos eksempelvis underleverandører. Disse indirekte effekter er vigtige at medregne for at skabe et korrekt overblik af de samlede beskæftigelseseffekter. For at estimere den forventede direkte og indirekte jobskabelse af byggeprojekterne har Oxford Research benyttet Danmarks Statistiks input-output tabeller. Beregningerne tager udgangspunkt i de senest opdaterede input-output tabeller for direkte og indirekte jobskabelse i byggebranchen. Tabellen er udgivet af Danmarks Statistik i publikationen Danish Input-Output Tables and Analyses fra 2009. Da der her er tale om de seneste opdaterede tilgængelige data, benyttes disse som mål for den direkte og indirekte jobskabelse i hele byggefasen fra 2012-2020. 13

3.1 Beskæftigelseseffekter i byggefasen 2012-2020 For at beregne jobskabelseseffekterne er projekterne blevet opdelt, baseret på om det er byggerier indenfor infrastruktur eller byggerier af bygninger. Denne opdeling er valgt for at sikre en meningsfuld brug af input-output tabellernes indikatorer. Nedenfor vil beskæftigelseseffekterne af begge typer projekter, infrastruktur og byudvikling, blive forklaret. 3.1.1 Infrastruktur beskæftigelseseffekter i byggefasen 2012-2020 Dette afsnit beskriver beskæftigelseseffekterne af infrastrukturprojekterne. Dette drejer sig om følgende projekter: Munkebjergvejs forlængelse Tilslutningsanlæg E20 Trafikplan Odense Odins Bro (Kanalforbindelsen) Letbane (første etape) I første omgang kan beskæftigelseseffekterne i byggefasen deles op i to kategorier, nemlig direkte og indirekte beskæftigelseseffekter. For beregningerne af de direkte beskæftigelseseffekter indenfor infrastruktur benyttes Table 6.D.1 Employment requirements by industries 2007 fra Danmarks Statistiks førnævnte publikation. Denne publikation viser, at der for nybyggeri (45000 Construction) er en direkte beskæftigelseseffekt på 0,86 per million kr. investeret. Dette tal betyder, at hver gang der bliver investeret 1 million kroner i byggeri, bliver der genereret 0,86 direkte jobs. Det er vigtigt at pointere, at disse beskæftigelseseffekter er opgjort i årsværk. Ved estimeringen af de indirekte beskæftigelseseffekter indenfor infrastruktur benyttes ligeledes Table 6.D.1 Employment requirements by industries 2007 fra Danmarks Statistik. Tabellen viser, at der for nybyggeri (45000 Construction) bliver skabt samlet 1,55 direkte og indirekte jobs per million kr. investeret. Når den direkte jobskabelse på 0,86 fratrækkes dette tal, fremgår det således, at der bliver skabt 0,69 indirekte jobs per million kr. investeret i infrastrukturbyggeri. Når disse indikatorer bliver anvendt for infrastrukturprojekterne i Odense, resulterer det i følgende direkte og indirekte beskæftigelseseffekter: 14

Tabel 3.1: Direkte og indirekte beskæftigelseseffekter af infrastrukturprojekter i byggefasen 2012-2020 Projekt Investeringsramme Direkte Beskæftigelseseffekter (årsværk) Indirekte beskæftigelseseffekter (årsværk) Samlet Beskæftigelseseffekter (årsværk) Munkebjerg forlængelse 190 mio. kr. 163 131 294 Tilslutningsanlæg E20 200 mio. kr. 172 138 310 Trafikplan Odense 400 mio. kr. 344 276 620 Kanalforbindelsen(Odins Bro) 550 mio. kr. 473 380 853 Letbane (første etape) 1.800 mio. kr. 1.548 1.242 2.790 I alt 3.140 mio.kr. 2.700 2.167 4.867 Oxford Research, 2013 Tabel 3.1 viser de samlede direkte og indirekte beskæftigelseseffekter i byggefasen som resultat af infrastrukturprojekterne. Det fremgår således, at den samlede direkte beskæftigelseseffekt er på 2.700 årsværk, og den indirekte er på 2.167 årsværk. Dette resulterer i en samlet estimeret beskæftigelseseffekt på 4.867 arbejdspladser i byggefasen som resultat af investeringerne i infrastrukturprojekterne. 3.1.2 Byudvikling - beskæftigelseseffekter i byggefasen 2012-2020 Ud over infrastrukturprojekterne omfatter investeringerne ligeledes store projekter indenfor bolig-, erhvervs- og detailhandelsbyggeri, hvilket i denne rapport hører under kategorien byudvikling. Disse projekter inkluderer: Thomas B. Thriges Gade Musik- & Teaterhus VIVA Slagterigrunden Øvrigt byggeri Odense Havn Renovering/nybyg alm. Nyt OUH Nyt SUND Udvidelser Syddansk Universitet Cortex Park For at estimere de direkte beskæftigelseseffekter i byggefasen for disse projekter bruges indikatoren 450001 Construction of new buildings fra Danmarks Statistiks Table 6.D.1 Employment requirements by industries 2007. Som det fremgår af navnet afviger denne indikator, fra den indikator der blev anvendt til udregningen af effekterne af infrastrukturprojekterne, ved at referere udelukkende til byggeri af nye bygninger. Indikatoren viser, at der bliver skabt 0,87 direkte arbejdspladser per million kroner investeret. 15

For at udregne de indirekte beskæftigelseseffekter for projekterne indenfor byudvikling bruges samme metode som ovenfor. Table 6.D.1 Employment requirements by industries 2007 fra Danmarks Statistik viser, at der for byggeri af nye bygninger (450001 Construction of new buildings) bliver skabt samlet set 1,55 direkte og indirekte jobs per million kroner investeret. Når den direkte jobskabelse på 0,87 bliver fratrukket dette tal, fremgår det, at der bliver skabt 0,68 indirekte arbejdspladser per million kroner investeret. Når disse indikatorer bliver anvendt på projekterne, der omfatter byudvikling, resulterer det i følgende direkte, indirekte og samlede beskæftigelseseffekter for projekterne indenfor byudvikling: Tabel 3.2: Direkte og indirekte beskæftigelseseffekter for projekter indenfor byudvikling i byggefasen 2012-2020 Projekt Thomas B. Thriges Gade Musik- & Teaterhus Investeringsramme Direkte beskæftigelseseffekter (årsværk) Indirekte beskæftigelseseffekter (årsværk) Samlet beskæftigelseseffekter (årsværk) 2.000 mio. kr. 1.740 1.360 3.100 500 mio. kr. 435 340 775 VIVA 1.000 mio. kr. 870 680 1.550 Slagterigrunden Øvrigt byggeri 1.300 mio. kr. 1131 884 2.015 Odense Havn 2.000 mio. kr. 1.740 1.360 3.100 Renovering/nybyg alm. 2.000 mio. kr. 1.740 1.360 3.100 Nyt OUH 6.900 mio. kr. 6003 4.692 10.695 Nyt SUND 1.000 mio. kr. 870 680 1.550 Udvidelser SDU 1.500 mio. kr. 1.305 1.020 2.325 Cortex Park 3.300 mio. kr. 2.871 2.244 5.115 I alt 21.500 mio. kr. 18.705 14.620 33.325 Oxford Research, 2013 Tabel 3.2 viser de samlede direkte og indirekte beskæftigelseseffekter i byggefasen som resultat af byudviklingsprojekterne. Det fremgår således, at den samlede direkte beskæftigelseseffekt er på 18.705 årsværk, og den indirekte er på 14.620 årsværk. Dette resulterer i en samlet estimeret beskæftigelseseffekt på 33.325 arbejdspladser i byggefasen. 16

3.1.3 Samlede beskæftigelseseffekter i byggefasen 2012-2020 Ovenfor er de direkte og indirekte beskæftigelseseffekter for de respektive projekter blevet beskrevet. De samlede beskæftigelseseffekter er opsummeret herunder. Tabel 3.3: Samlede direkte, indirekte og samlede beskæftigelseseffekter i byggefasen 2012-2020 Projekt Direkte beskæftigede (årsværk) Indirekte beskæftigede (årsværk) I alt Infrastruktur 2.700 2.167 4.867 Byudvikling 18.705 14.620 33.325 I alt 21.405 16.787 38.192 Oxford Research, 2013 Det fremgår af tabel 3.3, at de samlede beskæftigelseseffekter i byggefasen samlet set beløber sig til 38.192 årsværk, når både projekterne indenfor infrastruktur og byudvikling er inkluderet. 3.2 Årlig fordeling af midlertidige arbejdspladser i byggefasen 2012-2020 Tabel 4.3 viser de samlede beskæftigelseseffekter for hele perioden fra 2012-2020. Et af hovedformålene med dette studie er at se på betydningen af disse samlede beskæftigelseseffekter for Odense. For at sammenligne de beskæftigelseseffekter der forventes at være forbundet med investeringerne med udviklingen af arbejdspladser i tidligere år, er det derfor relevant at se på den årlige fordeling af direkte og indirekte beskæftigelseseffekter i byggefasen (2012-2020). Den gennemsnitlige årlige direkte beskæftigelseseffekt for alle projekterne fremgår af udregningerne nedenfor. d ( ) d ( ) 17

Ligeledes fremgår den gennemsnitlige årlige indirekte beskæftigelseseffekt for alle projekterne af udregningerne nedenfor. d ( ) d ( ) Beregningerne viser de gennemsnitlige årlige beskæftigelseseffekter baseret på estimaterne i dette studie. Tabel 3.4 opsummerer de samlede direkte og indirekte gennemsnitlige årlige beskæftigelseseffekter i byggefasen. Det skal fortsat noteres at tallene er opgjort i årsværk pr. år i byggeperioden. Tabel 3.4: Direkte og indirekte gennemsnitlige årlige beskæftigelseseffekter (årsværk) i byggefasen 2012-2020 Jobs Direkte jobs Indirekte jobs I alt Årsværk 2.676 2.098 4.774 Oxford Research, 2013 I løbet af byggefasen fra 2012-2020 vil investeringerne, som vist i tabel 3.4, skabe beskæftigelse svarende til 4.774 nye årsværk. Dette gennemsnit er dog delt lige ud over alle otte år. I praksis har projekterne forskellige tidsplaner og koncentrationen af byggerierne, og dermed skabelsen af de midlertidige arbejdspladser, vil derfor være distribueret ud over forskellige perioder inden for de otte år, der markerer byggefasen. Dette betyder, at i nogle år i byggefasen vil de samlede beskæftigelseseffekter ligge højere end gennemsnittet, hvorimod det vil ligge under gennemsnittet i andre år. Figur 3.1 og 3.2 viser fordelingen af midlertidige arbejdspladser (årsværk) over de respektive otte år i byggefasen. De midlertidige arbejdspladser er fordelt således, at de respektive projekters totale forventede beskæftigelseseffekter er fordelt ligeligt ud over den periode, hvor projekterne forventes opført. 18

Figur 3.1: Fordeling af midlertidige arbejdspladser (årsværk) opdelt på projekter og år i byggefasen 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Munkebjerg Forlængelse Tilslutningsanlæg E20 Trafikplan Odense Odins Bro (Kanalforbindelsen) Letbane (Første etape) TBT Gade Musik- & Teaterhus City Center Odense (VIVA) Slagterigrunden Øvrigt byggeri Odense Havn Renovering/nybyg alm. Nyt OUH Nyt SUND Udvidelser Syddansk Universitet Cortex Park Oxford Research, 2013 Figur 3.2: Samlet fordeling af midlertidige arbejdspladser (årsværk) i byggefasen 2012-2020 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Oxford Research, 2013 Figurerne viser, at det forventes, at der vil blive skabt midlertidige arbejdspladser i alle otte år i byggefasen. Den maksimale forventede beskæftigelseseffekt vil ligge højest i 2015 og 2016, hvor der forventes at blive skabt arbejdspladser svarende til henholdsvis 6.497 og 6.371 årsværk. 19

3.3 Opsummering Tabel 3.5 viser en opsummering af de forventede beskæftigelseseffekter i byggefasen, der strækker sig fra 2012-2020. Denne periode vil være karakteriseret af et øget behov for arbejdskraft i perioden, hvor byggerierne står på. Dette øgede antal arbejdspladser, der bliver skabt som resultat af investeringerne i byggefasen, vil således være af midlertidig karakter og være knyttet til de specifikke byggeprojekter enten i form af direkte eller indirekte beskæftigelse. Tabel 3.5: Direkte og indirekte beskæftigelseseffekter i byggefasen 2012-2020 (årsværk) Projekt Finansierings ramme Direkte beskæftigede Indirekte beskæftigede I alt (årsværk) Projektets længde Årligt gennemsnit (2012-2020) Munkebjerg Forlængelse 190 mio. kr. 163 131 294 4 år 74 Tilslutningsanlæg E20 200 mio. kr. 172 138 310 4 år 78 Trafikplan Odense 400 mio. kr. 344 276 620 3 år 207 Kanalforbindelsen (Odins Bro) 550 mio. kr. 473 380 853 3 år 284 Letbane (Første etape) 1.800 mio. kr. 1.548 1.242 2.790 4 år 698 Thomas B. Thriges Gade 2.000 mio. kr. 1.740 1.360 3.100 7 år 443 Musik- & Teaterhus 500 mio. kr. 435 340 775 4 år 194 VIVA 1.000 mio. kr. 870 680 1.550 3 år 517 Slagterigrunden Øvrigt byggeri 1.300 mio. kr. 1.131 884 2.015 7 år 288 Odense Havn 2.000 mio. kr. 1.740 1.360 3.100 8 år 388 Renovering/nybyg alm. 2.000 mio. kr. 1.740 1.360 3.100 5 år 620 Nyt OUH 6.900 mio. kr. 6.003 4.692 10.695 5 år 2139 Nyt SUND 1.000 mio. kr. 870 680 1.550 4 år 388 Udvidelser SDU 1.500 mio. kr. 1.305 1.020 2.325 5 år 465 Cortex Park 3.300 mio. kr. 2.871 2.244 5.115 7 år 731 I alt 24.640 mio. kr. 21.405 16.787 38.192 8 år 4.774 Oxford Research, 2013 Estimaterne for beskæftigelseseffekterne er udregnet med udgangspunkt i Danmarks Statistiks senest udgivne input-output tabeller. De anvendte indikatorer er derfor baseret på den gennemsnitlige beskæftigelseseffekt for andre projekter af lignende karakter, hvor beskæftigelseseffekter er blevet registreret. 20

Beskæftigelsesregion Syddanmark har i december 2012 udgivet en analyse af beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen i Region Syddanmark, hvor enkelte af de investeringer, der skal gennemføres i Odense, ligeledes er beskrevet og analyseret. Der er mindre afvigelser i de samlede beskæftigelseseffekter af de enkelte byggeprojekter mellem førnævnte rapport og denne, men overordnet set understøtter Beskæftigelsesregion Syddanmarks beregninger de tal, som denne rapport fremlægger. 21

4. Nye permanente arbejdspladser i Odense De store investeringer i Odense vil skabe beskæftigelse både på kort sigt i byggefasen, i form af midlertidige arbejdsplaser, samt på længere sigt, når færdiggørelsen af de mange byggeprojekter vil være med til at tiltrække nye og mere permanente arbejdspladser til byen. Denne periode, hvor de mange byggeprojekter forventes at stå færdige, vil være karakteriseret af en udnyttelse af de nye byggerier. Det forventes i denne periode, at de mange nye erhvervslejemål vil blive optaget af nye virksomheder, som ønsker at etablere sig og åbne kontorer i Odense. Ligeledes vil de mange nye etagemeter detailhandelsareal føre til etableringen af mange nye butikker, hvilket yderligere vil øge beskæftigelsen. Disse forventede beskæftigelseseffekter i perioden efter 2020 vil, i modsætning til beskæftigelseseffekterne i byggefasen, være af mere blivende og permanent karakter. Disse permanente arbejdspladser vil blive skabt primært som resultat af de mange nye etagemeter erhvervs- og detailhandelsbyggeri, som vil være en del af byudviklingsprojekterne i både Odense midtby samt i den nye forskerpark Cortex. Med de etagemeter der er afsat til erhvervslejemål, er det hensigten at huse virksomheder, som ønsker at etablere sig i Odense. Disse erhvervsarealer vil være med til at tiltrække mange nye arbejdspladser, som vil være af mere permanent karakter. Udover de arealer der er tiltænkt kontorbyggeri, vil der ligeledes blive bygget store arealer tiltænkt detailhandel. Disse arealer vil primært blive en del af det nye bycenter VIVA, men vil også være en del af enkelte af de andre projekter. Disse arbejdspladser der bliver skabt som følge af detailhandelsudvidelse, vil, ligesom det øgede kontorareal, skabe arbejdspladser af mere permanent karakter. Baseret på de nuværende planer for de fastlagte investeringer er det muligt at få et overblik over det forventede areal, der vil blive afsat til erhvervslokaler og detailhandel. Nedenfor (tabel 4.1) er en oversigt over de projekter, hvor der vil blive opført erhvervsog/eller detailhandelsareal. Disse tal bruges som indikatorer for, hvor mange permanente arbejdspladser, der vil blive skabt som resultat af de kommende års investeringer. 22

Tabel 4.1: Areal planlagt til erhvervs- og detailhandelsbyggeri (etagemeter) Projekt Erhverv Detailhandel (etagemeter) (etagemeter) Thomas B. Thriges Gade 8.100 m 2 5.400 m 2 Musik- & Teaterhus 980 m 2 0 VIVA 5.300 m 2 42.000 m 2 Slagterigrunden Øvrigt byggeri 42.000 m 2 0 Odense Havn 29.000 m 2 2.000 m 2 Cortex Park 158.000 m 2 0 I alt 243.380 m 2 49.400 m 2 Oxford Research, 2013 Det skal nævnes, at det nye universitetshospital ikke er inkluderet i denne oversigt. Dette skyldes, at formålet med dette kapitel er at estimere de nye permanente arbejdspladser, der vil blive skabt i Odense som resultat af investeringerne. Selvom det nye universitetshospital bliver bygget fra grunden, og derfor er blevet inkluderet i udregningerne af de midlertidige arbejdspladser, så er det planen, at det nye universitetshospital skal erstatte det eksisterede universitetshospital. Når det nye hospital står klar, kan det derfor ikke forventes, at der bliver skabt nye permanente arbejdspladser. I stedet må det forventes, at det samlede beskæftigelsesniveau forbliver nogenlunde uændret. Da udvidelserne af Syddansk Universitet samt opførelsen af det nye SUND ligeledes ikke kan betegnes som erhvervsbyggeri, og det derfor kan være svært at estimere de permanente effekter, er disse projekter heller ikke medtaget i tabel 4.1. Effekterne af udvidelserne af universitet, samt de fordele som et nyt og moderne hospital vil medføre, er derfor af en anden og mindre kvantificerbar karakter, og vil derfor primært være med til at understøtte den forventede vækst i arbejdspladser og beboere i Odense. Disse pointer vil blive uddybet i kapitel 9. 4.1 Permanente arbejdspladser skabt som resultat af erhvervsbyggeri For at estimere hvor mange permanente arbejdspladser investeringerne forventes at skabe, er det gennemsnitlige antal kvadratmeter, der typisk går på kontorarbejdspladser blevet estimeret. En tommelfingerregel er, at der bliver anvendt 25m 2 pr. medarbejder for kontorareal 1. For at finde det præcise estimat, der vil blive anvendt til udregningerne, har Oxford Research set på mere detaljerede estimater for pladsbehov for forskellige typer kontorbyggeri. Tabel 4.2 viser disse mere detaljerede estimater for forskellige typer kontorbyggeri. 1 Kilde: Rådgivningsvirksomheden Fm3 23

Tabel 4.2: Arealbehov pr. medarbejder for forskellige typer kontorarbejdspladser Type arbejdsplads Bruttoareal pr. medarbejder Touchdown 7-8 m 2 Call center 11-12 m 2 Arbejdsplads i storrum 17-19 m 2 Delekontor 22-24 m 2 Cellekontor 30-35 m 2 Fm3, 2013 Det erhvervsbyggeri der bliver bygget i Odense, er primært tiltænkt for ordinært kontorbyggeri, hvor vidensvirksomheder og lignende forventes at flytte ind. Derfor forventes det ikke, at de to typer arbejdspladser med det mindste arealbehov, touchdown og call center, vil være en del af de erhvervslejemål, der bliver udviklet. Oxford Research anvender derfor gennemsnittet af de tre arbejdspladstyper, arbejdsplads i storrum, delekontor og cellekontor, som forventes at udgøre kontorarealer i det nye byggeri, til at estimere det gennemsnitlige arealbehov pr. medarbejder. ( )d ( ) d Beregningerne viser, at det gennemsnitlige arealbehov pr. medarbejder er på 24,5 m 2. Med udgangspunk i ovenstående udregninger, bliver estimatet 24,5 m 2 derfor anvendt i denne rapport. Ved at kende det areal erhvervsbyggeri der forventes at blive etableret samt det gennemsnitlige arealbehov pr. medarbejder i et den type kontorbyggeri, der forventes etableret, kan det forventede antal nye arbejdspladser, som resultat af investeringerne, estimeres. Nedenfor er fremgangsmåden i forbindelse med byggeriet af Cortex Park, hvor en stor andel af erhvervsarealerne vil blive anvendt til erhvervslejemål, vist. ( )d ( ) 24

Baseret på ovenstående fremgangsmåde er antallet af medarbejdere, der vil arbejde i de nye arealer erhvervslejemål i de respektive projekter estimeret. Tallene er udregnet ud fra en forudsætning om, at alle kontorpladser i det nye erhvervsbyggeri bliver fuldt udnyttet. Tabel 4.3: Forventede antal permanente arbejdspladser skabt gennem nye erhvervslejemål Forventede antal Projekt Erhverv (etagemeter) arbejdspladser Thomas B. Thriges Gade 8.100 m 2 331 Musik- & Teaterhus 980 m 2 40 VIVA 5.300 m 2 216 Slagterigrunden Øvrigt byggeri 42.000 m 2 1.714 Odense Havn 29.000 m 2 1.184 Cortex Park 158.000 m 2 6.449 I alt 243.380 m 2 9.934 Oxford Research, 2013 Ud fra tabel 4.3 fremgår det således, at der som resultat af byggeriet af de nye erhvervsarealer, forventes at blive skabt 9.934 permanente, nye arbejdspladser i Odense som resultat af investeringerne. 4.2 Permanente arbejdspladser genereret fra detailhandelsbyggeri Udover de etagemeter der forventes anvendt til erhvervsarealer, vil de etagemeter, der skal anvendes til detailhandel, ligeledes skabe arbejdspladser af mere permanent karakter. Dette vil ske som resultat af de nye butiksarealer, der forventes at åbne som resultat primært af udviklingen af Thomas B. Thriges Gade og det nye VIVA. For at estimere antallet af permanente arbejdspladser som disse arealer detailhandelsbyggeri vil skabe, når byggerierne står færdige, er det relevant at se på antallet af arbejdspladser, som andre detailhandelsbyggerier har skabt. Ud fra sådanne eksempler er det muligt at estimere, hvor mange arbejdspladser der typisk bliver genereret pr. etagemeter detailhandelsbyggeri, og som dermed kan danne grundlag for estimatet af den beskæftigelse, de nye detailhandelsarealer vil medføre. Som målestok for dette har Oxford Research set på to butikscentre i Danmark og antallet af arbejdspladser, som disse centre skaber. Disse indkøbscentre er Field s Shoppingcenter i København og Waves Shoppingcenter i Greve. Tabel 4.4 viser fordelingen af etagemeter og antal arbejdspladser i disse to centre. 25

Tabel 4.4: Areal (etagemeter) pr. medarbejder i detailhandel samt antal ansatte (heltid og deltid) Butikscenter Areal (etagemeter) Antal ansatte Areal (etagemeter) pr. medarbejder Field s 148.000 2.500 59 Waves 68.000 1.500 45 I alt 216.000 4.000 54 Gennemsnittet af estimaterne for det gennemsnitlige detailhandelsareal pr. medarbejder fremgår således af tabel 4.4 og er udregnet med udgangspunkt i de to omtalte butikscentre. Tabellen viser, at det gennemsnitlige detailhandelsareal pr. medarbejder er 54 m 2. Med dette tal som udgangspunkt er det dermed muligt at estimere, hvor mange arbejdspladser der forventes at blive skabt, når VIVA står færdigt. Det er vigtigt at notere sig, at antallet af ansatte i ovenstående butikscentre inkluderer både fuldtidsansatte og deltidsansatte. Da beskæftigelseseffekterne i den resterende del af rapporten er opgjort i årsværk, altså fuldtidsstillinger, skal der tages højde for dette i udregningerne af de arbejdspladser, der bliver genereret ved detailhandelsbyggeriet. Oxford Research har derfor set på generelle tal for fordelingen mellem deltids- og heltidsstillinger i den private sektor i Danmark. Det fremgår af disse tal, at 73 % af alle stillinger i den private sektor er heltidsstillinger, hvorimod 27 % er deltidsstillinger. Selvom 27 % af medarbejderne vil være ansat i deltidsstillinger og derfor ikke kan medregnes direkte som årsværk, skal disse dog stadig medregnes i det samlede antal årsværk, som detailhandelsbyggeriet vil genere bare ikke som heltidsstillinger. I de samlede udregninger er deltidsstillinger derfor medregnet som 50 % af en heltidsstilling. Det vil sige at én deltidsstilling her, svarer til et halvt årsværk. Oxford Research estimerer derfor, at 100 ansatte i detailhandelen svarer til følgende antal årsværk: ( ( ) ) Baseret på ovenstående udregninger (gennemsnitligt detailhandelsareal på 54 m 2 pr. medarbejder samt 86,5 årsværk i detailhandelen pr. 100 medarbejder) og på det antal etagemeter detailhandelsbyggeri, der forventes bygget, resulterer det i følgende beskæftigelseseffekter i perioden efter 2020: 26

Tabel 4.5: Forventet antal arbejdspladser skabt som resultat af detailhandelsbyggeri i perioden efter 2020 Areal (etagemeter) Antal arbejdspladser Thomas B. Thriges Gade 5.400 m 2 87 VIVA 42.000 m 2 673 Odense Havn 2.000 m 2 32 I alt 49.400 m 2 791 Oxford Research, 2013 Det fremgår således af tabel 4.5, at der vil blive skabt 791 nye permanente arbejdspladser i detailhandlen i Odense fra 2020 som resultat af investeringerne. 4.3 Opsummering Tabel 4.6 viser en opsummering af de forventede beskæftigelseseffekter i perioden 2020-2030. Disse beskæftigelseseffekter vil være knyttet til de etagemeter erhvervs- og detailhandelsareal, der forventes at blive opført som en del af de mange byggeprojekter. I modsætning til arbejdspladserne, der bliver skabt i byggefasen, vil arbejdspladserne, der bliver skabt efterfølgende, være af mere permanent karakter, når nye virksomheder forventes at flytte ind i de nye erhvervslokaler og de nye butikker etableres ved de nye detailhandelsarealer. Tabel 4.6: Samlede permanente beskæftigelseseffekter Projekt Thomas B. Thriges Gade Erhverv (etagemeter) Arbejdspladser Detailhandel (etagemeter) Arbejdspladser I alt 8.100 m 2 331 5.400 m 2 87 418 Musik- & Teaterhus 980 m 2 40 0 0 40 VIVA 5.300 m 2 216 42.000 m 2 673 889 Slagterigrunden Øvrigt byggeri 42.000 m 2 1714 0 0 1714 Odense Havn 29.000 m 2 1184 2.000 m 2 32 1216 Cortex Park 158.000 m 2 6.449 0 0 6449 I alt 243.380 m 2 9.934 49.400 m 2 791 10.725 Oxford Research, 2013 Disse mere end 10.000 nye permanente arbejdspladser, der forventes at blive skabt som resultat af projekterne, vil have en række dynamiske effekter, som tilmed vil bidrage til beskæftigelsen. Som det vil blive beskrevet nedenfor, vil udbygningerne i boligbyggeri medføre en vækst i antallet af indbyggere i Odense, som også må forventes at medføre dynamiske beskæftigelseseffekter. Det er vigtigt at notere sig, at disse afledte effekter, indenfor eksempelvis servicefag og offentlige ydelser, ikke er medregnet i estimaterne. 27

5. Investeringernes indvirkning på fremskrivningen af arbejdspladser i Odense Ovenfor er det blevet beskrevet, hvorledes de nye investeringer i Odense forventes at have en effekt på beskæftigelsen både i byggefasen fra 2012-2020, hvor midlertidige arbejdspladser forventes at blive skabt som resultat af de mange byggeprojekter, samt i perioden 2020-2030, hvor resultaterne af de mange etagemeter erhvervs- og detailhandelsareal forventes at tiltrække nye arbejdspladser af mere permanent karakter. For at se på betydningen af disse nye arbejdspladser for Odense er det relevant at sammenligne disse forventede samlede beskæftigelseseffekter med det nuværende antal arbejdspladser i Odense. Ligeledes er det særdeles interessant at illustrere de samlede beskæftigelseseffekters indvirkning på den fremskrivning af arbejdspladser, som ville have været forventet, hvis investeringerne ikke skulle gennemføres. 5.1 Fremskrivning af arbejdspladser i Odense Danmarks Statistik opgør hvert år antallet af arbejdspladser i Danmark fordelt på specifikke arbejdssteder. Figur 5.1 viser udviklingen af antal arbejdspladser i Odense i perioden 1997-2011. Figur 5.1: Antal arbejdspladser (fuldtidsbeskæftigede) i Odense i perioden 1997-2011 85.000 80.000 75.000 70.000 65.000 60.000 55.000 50.000 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Danmarks Statistik, 2012 28

Ud fra figur 5.1 kan det observeres, at den overordnede udvikling i antallet af arbejdspladser i Odense er faldet i perioden 1997-2011. Fra 1997-2007 var udviklingen jævn, dog med en mindre stigning på små 4.000 arbejdspladser. Mellem 2008 og 2009 skete der et dramatisk fald i antallet af arbejdspladser. Dette fald er sket netop i den periode, hvor finanskrisen indtraf, og en lang række arbejdspladser over hele landet blev nedlagt. Det skal dog pointeres, at der mellem 2008-2009 forekommer et databrud i statistikken, som resultat af at Danmarks Statistik i den periode ændrede deres metodiske grundlag for at beregne antallet af arbejdspladser. Det dramatiske fald i antal arbejdspladser skal derfor tages med et vist forbehold for dette databrud. Databruddet ændrer dog ikke ved det faktum, at der i perioden må forventes at have været registreret et kraftigt fald i antallet af arbejdspladser, som resultat af at en lang række virksomheder og offentlige organisationer over hele landet blev ramt af finanskrisen. 5.1.1 Effekten af investeringerne For at vise de samlede beskæftigelseseffekters betydning for arbejdsmarkedet i Odense sammenlignet med det nuværende og forventede fremtidige beskæftigelsesniveau, har Oxford Research fremskrevet udviklingen af arbejdspladser i Odense baseret på data fra Danmarks Statistik. Det er Oxford Researchs vurdering at ved blot at se på den samlede udvikling over hele den periode, hvor der er tilgængelig data (1997-2011), vil give et skævvredet billede af fremskrivningen. Dette billede vil være forkert dels på grund af det som må betegnes som et ekstraordinært og unormalt fald i antal arbejdspladser foranlediget af finanskrisen, dels som resultat af Danmarks Statistiks databrud over samme periode. Fremskrivningen, som fremgår af figur 5.2, er derfor foretaget med udgangspunkt i den gennemsnitlige udvikling af arbejdspladser i den tiårige periode fra 1997-2007. Vi anser denne periode for at have en nogenlunde normal udvikling og derfor kan danne grundlag for en plausibel fremskrivning (Ligeledes kan det nævnes at den relative flade, om end svagt stigende, udvikling i antallet af arbejdspladser som udgangspunkt virker som en realistisk forventning til de kommende års udvikling på arbejdsmarkedet, givet eksisterende makroøkonomiske analyser). Figur 5.2 viser fremskrivningen af udviklingen af arbejdspladser i Odense fra 2011, som repræsenterer den seneste måling fra Danmarks Statistik, frem til 2030, som er slutningen af måleperioden i denne analyse. 29

Figur 5.2: Udvikling samt fremskrivning af arbejdspladser 1997-2011, 2012-2030 90.000 85.000 80.000 75.000 70.000 65.000 60.000 55.000 50.000 Tal baseret på registerdata Prognose hvis investeringer gennemføres (Fremskrivning baseret på udviklingen 1997-2007) Danmarks Statistik 2012 og Oxford Research 2013 Figuren er opdelt i tre perioder. I perioden 1997-2011 markerer den blå kurve Danmarks Statistiks registrering af arbejdspladser i Odense, som er blevet beskrevet ovenfor. Den næste periode, som løber fra 2012-2020 viser byggefasen den fase hvor de mange projekter skal bygges. Som beskrevet i kapitel 3 er det i denne periode, at de mange midlertidige arbejdspladser bliver skabt. Den blå kurve i denne periode, som fortsætter fra perioden 1997-2011, viser fremskrivningen af det forventede antal arbejdspladser i Odense med udgangspunkt i udviklingen i antallet af arbejdspladser i perioden 1997-2007 altså uden at medregne de planlagte investeringer for 25 mia. kr. Den røde kurve viser udviklingen af arbejdspladser i Odense, når de midlertidige beskæftigelseseffekter, som vil blive skabt i byggefasen, er indregnet. Perioden fra 2020-2030 viser den fase hvor de færdige byggerier forventes at tiltrække et antal nye arbejdspladser af mere permanent karakter. Som i de tidligere faser viser den blå kurve fremskrivningen af antallet af arbejdspladser i Odense med udgangspunkt i perioden 1997-2007. Den røde kurve viser udviklingen af arbejdsplader i Odense, når de forventede permanente beskæftigelseseffekter er lagt oveni i fremskrivningen. De permanente beskæftigelseseffekter er i figur 5.2 registreret i de år, hvor byggeprojekterne forventes at stå færdige. Dette betyder derfor, at for nogle af projekterne, som færdiggøres tidligere end 2020, er de permanente beskæftigelseseffekter blevet tilføjet den røde kurve i de pågældende år. Siden de permanente arbejdspladser først bliver registeret, når projekterne står helt færdige, kan der observeres en relativ stor stigning i år 2020, hvor de projekter med væsentlige arealer erhvervslejemål, forventes færdigopført. Da mange af de store byggeprojekter, som eksempelvis Cortex Park og Odense Havn, bliver opført i etaper, må det forventes, at stigningen i antallet af permanente arbejdspladser i praksis vil udvikle sig mere jævnt, end kurven viser. Udviklingen af den blå og den røde kurve i perioden efter 2020 følger hinanden, dog på to forskellige niveauer, i modsætning til i byggefasen. Denne udvikling er et resultat af at det fulde antal af permanente arbejdspladser, som beskrevet i kapital 6, vil blive registreret fra 2020, hvor alle de permanente arbejdspladser forventes at blive skabt. Dette antal nye permanente arbejdspladser, der bliver skabt som resultat af investeringerne, vil i 30

årene efter projekterne er færdigbygget følge den forventede og generelle fremskrivning af arbejdspladser i Odense. Konklusionen er således, at der som følge af de store investeringer i byudvikling og infrastruktur vil ske en betydelig stigning i efterspørgslen efter arbejdskraft. Når byggeriet er på sit højeste vil der være behov for ca. 6.500 flere beskæftigede. Hertil kommer de stigninger, der kan forventes på baggrund af historiske tal. Oxford Researchs estimat er således at Odense i løbet af de næste 5-10 vil skabe ca. 10.000 nye arbejdspladser. Ser vi længere frem vil Odense på baggrund af de store investeringer alene skabe godt 11.000 nye permanente arbejdspladser. Hertil kommer de forventede stigninger baseret på historiske tal. Oxford Research forventer derfor en stigning i antallet af arbejdspladser i Odense fra de nuværende ca. 66.000 til ca. 84.000 i 2030. Dermed kan Odense se frem til en stigning på 18.000 nye arbejdspladser. 31

6. Vækst i Odenses befolkning Når større investeringer, som dem Odense står overfor, bliver gennemført, har det en stor betydning for byens udvikling på en række områder. Et af hovedformålene med denne analyse er at estimere, hvilken effekt disse massive investeringer forventes at have på befolkningsudviklingen, når alle projekterne er gennemført. Med udgangspunkt i planerne for nyt opført boligbyggeri i forbindelse med investeringerne er den forventede effekt på Odenses samlede befolkning, blevet estimeret. 6.1 Nye boliger Som nævnt ovenfor vil flere af de nye byggeprojekter inkludere investeringer i nyt boligbyggeri. Tabel 6.1 viser det forventede boligareal i de respektive projekter, hvor boligbyggeri er inkluderet. Alle boliger der forventes at blive bygget, vil være etageboligbyggeri. Derudover skal det nævnes at alle de boligprojekter, der er medtaget i beregningerne, drejer sig om byggeri af nye boliger, og der er derfor ikke tale om erstatningsboligbyggeri. Tabel 6.1: Forventede etageboligareal for relevante byggeprojekter Projekt Forventet boligareal Thomas B. Thriges Gade 40.500 m 2 Musik- & Teaterhus 2 1.900 m 2 VIVA 5.300 m 2 Slagterigrunden Øvrigt byggeri 20.000 m 2 Odense Havn 69.000 m 2 Cortex Park 50.000 m 2 I alt 186.700 m 2 Oxford Research, 2013 For at estimere antallet af nye beboere der kan forventes at flytte ind i disse boliger, er det nødvendigt først at estimere, hvor mange boliger dette areal af etagebebyggelse vil skabe. Oxford Research har derfor undersøgt den gennemsnitlige størrelse på boliger i etagebyggeri i Odense. Baseret på tal fra Danmarks Statistik fremgår det, at der i alt i 2 Dette byggeri inkluderer udelukkende opførelsen af ungdomsboliger. Denne type boliger har et mindre gennemsnitsareal end konventionelt etagebyggeri 32

2010 var 37.582 etageboliger i Odense. Fordelingen af disse boliger målt på størrelse fremgår af tabel 6.2. Tabel 6.2: Antal af boliger i etagebyggeri i Odense (2010) fordelt på størrelse Boligstørrelse Antal boliger (Etageboligbebyggelse) (25 m 2 ) - 39 m 2 2.146 40-59 m 2 7.255 60-79 m 2 14.119 80-99 m 2 9.607 100-119 m 2 2.866 120-159 m 2 1.220 160-199 m 2 245 200 m 2 (300 m 2 ) 124 I alt 37.582 Danmarks Statistik, 2012 For at finde den gennemsnitlige størrelse på disse etageboliger udregnes et vægtet gennemsnit af tallene i tabel 6.2. For at udregne gennemsnittet er middelværdien af de respektive boligstørrelser blevet benyttet. Det vil sige, at for boligstørrelsen 40-59 m 2 er værdien 49,5 3 blevet anvendt. For kategorien - 39 m 2 er der i udregningen blevet brugt en minimumstørrelse på 25 m 2, og for boligstørrelsen 200 m 2 er 300 m 2 blevet anvendt som den maksimale boligstørrelse. Baseret på ovenstående fremgangsmåde fremgår det, at det vægtede gennemsnit, og dermed den gennemsnitlige størrelse på etageboliger i Odense, ligger på 75,2 m 2. Ved at benytte dette tal har Oxford Research estimeret, hvor mange etageboliger, der forventes at blive opført som resultat af de respektive byggeprojekter. Tabel 6.3 viser antallet af boliger, der forventes at blive opført baseret på forholdet mellem det totale antal etagemeter og den gennemsnitlige boligstørrelse i etagebyggeri i Odense. Det skal nævnes, at der i forbindelse med byggeriet af Musik- og Teaterhuset udelukkende vil blive opført ungdomsboliger. I denne rapport er det vurderet, at ungdomsboliger hører under boligstørrelsen -39 m 2. Det skal noteres, at ungdomsboliger kun er blevet separat vurderet i de byggeprojekter, hvor boligarealerne udelukkende er tiltænkt ungdomsboliger. For de byggeprojekter med blandet boligareal sikrer ovenstående vægtede gennemsnit, at alle boligtyper er medregnet. 3 40+59/2 = 49,5 33

Tabel 6.3: Forventet antal etageboliger som resultat af byggeprojekterne Projekt Forventet boligareal Antal boliger Thomas B. Thriges Gade 40.500 m 2 539 Musik- & Teaterhus 1.900 m 2 4 59 VIVA 5.300 m 2 70 Slagterigrunden Øvrigt byggeri 20.000 m 2 266 Odense Havn 69.000 m 2 918 Cortex Park 50.000 m 2 665 I alt 186.700 m 2 2.517 Oxford Research, 2013 For at estimere antallet af nye beboere, der forventes at komme til at bo i det nye byggeri, har Oxford Research set på tal for, hvor mange beboere der typisk bor i etageboligbyggeri. Gladsaxe Kommune har i rapporten Befolkningsprognose 2012-2017 foretaget en befolkningsfremskrivning, hvor boligbyggeri indgår som variabel. Tabel 6.4 viser estimaterne for det gennemsnitlige antal beboere i forskellige typer boligbebyggelse, som det fremgår af rapporten fra Gladsaxe Kommune. Tallene er baseret på KMD s såkaldte standardparametre. Tabel 6.4: Gennemsnitlig husstandsstørrelse Boligtype Antal beboere Parcelhuse 3,15 Tæt/lave boliger 2,08 Etageboliger 1,71 Andelsboliger 1,83 Seniorboliger 1,50 Ungdomsboliger 1,19 Gladsaxe Kommune, 2012 Investeringerne indenfor boligbyggeri, som vi ser på i denne analyse, vil primært omfatte etageboliger, og det er derfor denne kategori, der er relevant. En mindre andel af boligerne vil dog være specifikt tiltænkt ungdomsboliger. Dette gælder beboelsesarealet, der bliver tilknyttet Musik- og Teaterhuset. I beregningerne af antallet af beboere i disse boligprojekter er den gennemsnitlige husstandsstørrelse for ungdomsboliger fra tabel 6.4, blevet anvendt. 4 Dette byggeri inkluderer udelukkende opførelsen af ungdomsboliger. Denne type boliger har en mindre gennemsnitsareal end konventionelt etagebyggeri 34

Ved at kombinere den gennemsnitlige husstandsstørrelse med estimatet for antallet af nye boliger er det således muligt at estimere det forventede antal nye beboere i Odense. Disse tal fremgår af tabel 6.5. Tabel 6.5: Forventet antal beboere som resultat af de nye projekter Projekt Forventet boligareal Antal boliger Antal beboere pr. bolig Antal beboere Thomas B. Thriges Gade 40.500 m 2 539 1,71 922 Musik- & Teaterhus 1.900 m 2 59 1,19 5 69 VIVA 5.300 m 2 70 1,71 120 Slagterigrunden Øvrigt byggeri 20.000 m 2 266 1,71 455 Odense Havn 69.000 m 2 918 1,71 1.570 Renovering/nybyg alm. - - Cortex Park 50.000 m 2 665 1,71 1.137 I alt 186.700 m 2 2.517-4.273 Oxford Research, 2013 Tabel 6.5 viser således, at der samlet set forventes at flytte 4.273 nye beboere ind i de etageboliger, der bliver etableret som led i de nye byggeprojekter. I det følgende afsnit vil det blive beskrevet, hvilken effekt disse nye boliger og beboere vil have på befolkningsudviklingen i Odense. 6.2 Befolkningsvækst i Odense Danmarks statistik udgiver hvert år i maj måned regionale befolkningsfremskrivninger for hele Danmark. Formålet med disse fremskrivninger er at estimere den fremtidige befolkningsudvikling og bliver anvendt af blandt andet kommuner, regioner, ministerier og organisationer til fremtidige planlægningsformål, forskning, markedsanalyser o. lign. Den senest udgivne befolkningsfremskrivning fra 2012 dækker perioden 2012-2040. Denne fremskrivning bygger på den opgjorte befolkning pr. 1. januar det foregående år. Dertil bliver fremskrivningen foretaget på baggrund af fire overordnede variable; fertilitet, dødelighed, tilflytninger og fraflytninger. Alle fire variable er baseret på historiske data fra de seneste års målinger. I fremskrivningen fra 2012 er variablene fertilitet, fraflytninger og tilflytninger således alle opgjort med udgangspunkt i årene 2008-2011. Variablen dødelighed er beregnet ud fra dødeligheden i 2010-2011. Danmarks Statistik betegner påli- 5 Dette byggeri inkluderer udelukkende opførelsen af ungdomsboliger. Denne type boliger har et mindre gennemsnitsareal end konventionelt etagebyggeri 35

deligheden af det grundmateriale, som fremskrivningen bygger på, som høj. En vis usikkerhed kan dog være forbundet med de enkelte variable, men da grundlaget er udregnet baseret på et gennemsnit over en fireårig periode, vil udslag som resultat af tilfældige variationer være relativ små. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning omfatter dog ikke boligbyggeri som variabel. Når man ser på den fremtidige befolkningstilvækst i en by, er dette imidlertid et vigtigt parameter, da det må forventes, at når en by står overfor så massive investeringer i boligbyggeri som Odense gør, vil dette medføre en vækst i det samlede antal indbyggere. Som tidligere nævnt er et af hovedformålene med denne rapport at estimere, hvor meget befolkningen i Odense vil stige, i perioden efter de mange byggeprojekter er blevet gennemført. For at illustrere effekten af investeringerne har Oxford Research brugt befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik som grundlag for at estimere Odenses fremtidige befolkningstal. Udover denne fremskrivning, som er baseret på de fire førnævnte overordnede variable, er det antal beboere, der forventes at flytte ind i de nye boliger, som investeringerne vil medføre, blevet tilføjet. Når disse beboere bliver lagt oveni fremskrivningen fra Danmarks Statistik, forventes der en udvikling som vist på figur 6.1. Figur 6.1: Forventet befolkningsudvikling som resultat af nye boligbyggerier Befolkningsfremskrivning - DST Prognose hvis investeringer gennemføres 215.000 210.000 205.000 200.000 195.000 190.000 185.000 180.000 Danmarks Statistik 2012 og Oxford Research 2013 Den blå kurve i figur 6.1 viser Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for Odense fra 2012, hvor byggeprojekterne gik i gang, frem til år 2030, som markerer det sidste år i analyseperioden. Den røde kurve viser Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning inklusiv det antal beboere, der forventes at flytte ind i de nye boliger, der bliver opført. Det fremgår således af figur 6.1, at med Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning som grundlag, vil de nye investeringer i Odense medføre en samlet stigning i antallet af indbyggere fra det nuværende niveau i 2012 på godt 192.000 indbyggere til ca. 210.000 indbyggere i 2030 altså en stigning på ca. 18.000 nye odenseanere, hvilket svarer til en stigning på 9,5 % i forhold til 2012-niveau. To forhold skal noteres i forbindelse med figur 6.1. For det første skal det pointeres, at udregningerne er baseret på at alle de boliger, der bliver bygget i perioden 2012-2020 36

(byggefasen), bliver beboet fra 2020 og frem. Reelt set vil mange af boligprojekterne stå færdige i løbet af byggefasen, og indflytning i nogle af nye boliger vil derfor formentlig ske tidligere end 2020. Da planerne for alle boligbyggerierne imidlertid ikke ligger fast, og da det kan være svært at forudsige det reelle indflytningstidspunkt, bliver al indflytning i de nye boliger registreret i 2020. Dette ændrer dog ikke på de samlede befolkningseffekter af de nye boligbyggerier, og derfor viser figuren et godt billede af den effekt som investeringerne, isoleret set, forventes at have på befolkningsudviklingen i Odense. Dertil skal det noteres, at figur 6.1 kun viser den befolkningseffekt, der vil være direkte forbundet med de planlagte investeringer i nye boliger. Figuren tager ikke højde for de mere dynamiske effekter i befolkningsvæksten, som formodes at skabes, i takt med de mange infrastruktur-, byudviklings og kulturudviklingsprojekter, som vil gøre Odense til en mere attraktiv og interessant by at bosætte sig i, bliver opført. Disse effekter bliver beskrevet nærmere i kapitel 7. Ser man på lignende vækstrater for andre af de største danske byer, fremgår det af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger, at væksten i Odense i basisscenariet vil ligge noget under de vækstrater, som eksempelvis København og Aarhus forventer. Analysen viser dog samtidig, at ved at gennemføre de planlagte investeringer vil Odense kunne nærme sig disse større byers forventede befolkningsvækstrater. 37

7. Andre effekter af investeringerne Som vist vil de massive investeringer i nyt byggeri skabe nye arbejdspladser og danne rammen for, at Odense de kommende 10-20 år vil kunne tiltrække mange flere virksomheder og borgere til byen. For at tiltrække nye borgere og virksomheder skal en by dog i dag kunne tilbyde langt flere kvaliteter og fordele udover nye lejligheder og tomme erhvervslokaler. Konkurrencen mellem de større byer om at tiltrække arbejdspladser, indbyggere og kvalificeret arbejdskraft er intensiveret de seneste år, og i virksomheders såvel som privatpersoners lokaliseringsvalg indgår der typisk en lang række parametre som infrastruktur og transportmuligheder, handels- og kulturliv, uddannelsesmuligheder og adgang til naturoplevelser og fritidsaktiviteter. På denne baggrund er det positivt, at de planlagte byudviklingsprojekter i Odense rummer en lang række investeringer i eksempelvis infrastruktur, kulturbyggeri og videns- og uddannelsesinstitutioner, som vil være med til at gøre Odense til en attraktiv by, der i praksis også vil kunne tiltrække virksomheder og nye borgere i fremtiden. Tidligere undersøgelser har netop påvist, at investeringer i infrastruktur, kultur og uddannelse har en lang række positive effekter i et byudviklingsperspektiv. Udover at støtte op om tiltrækningen af borgere og virksomheder, kan investeringer i infrastruktur, kulturbyggeri og videns- og uddannelsesinstitutioner også mere generelt støtte op om en dynamisk, positiv og bæredygtig byudvikling. I dette kapitel gennemgås det således, hvilke byudviklingsmæssige effekter Odense kan forvente af de kommende investeringer og byudviklingsprojekter udover selve væksten i antallet af arbejdspladser og indbyggere. Der vil være fokus på de byudviklingsmæssige effekter de store investeringer i henholdsvis infrastruktur, kulturbyggeri og videns- og uddannelsesinstitutioner. 7.1 Investeringer i infrastruktur Som allerede beskrevet bliver der i Odense investeret mere end 3 mia. kr. de kommende år i forbedret infrastruktur, hvilket både indbefatter bedre veje og vejforbindelser, nye broer og forbedret offentlig transport i og omkring de store byggerier og byudviklingsprojekter i Odense by. Det har længe været påvist, at investeringer i infrastruktur generelt har positiv invirkning på den økonomiske vækst, hvilket blandt andet hænger sammen med at effektiv infrastruktur sikrer arbejdskraftens mobilitet og afsætningsmuligheder og adgang til varer og råmaterialer for virksomheder 6. I et byudviklingsperspektiv vurderer Oxford Research, at den planlagte investering i en letbane er særlig interessant og vil skabe en lang række vigtige effekter, der vil støtte op om væksten i Odense i de næste 10-20 år. 6 Se eksempelvis Infrastruktur og Danmarks internationale konkurrenceevne - et strategisk oversigtsstudie, DTU Transport 2010. 38

Effekter af letbaner har været undersøgt i flere studier og langt størstedelen peger på, at investeringer i en letbane giver en række positive effekter i et byudviklingsperspektiv. De effekter, som studierne særligt ser ud til at pege på inkluderer 7 : Stigende ejendomspriser: Studier har påvist, at langt de fleste typer af grunde og ejendomme, der ligger i umiddelbar nærhed af en letbane, stiger relativt mere i pris end tilsvarende områder uden adgang til en letbane. Dette påviser alt andet lige, at områder betjent af letbane betragtes som mere attraktive af både virksomheder og privatpersoner, og at en letbane hermed er med til at tiltrække og genere øget velstand i et givent område. Bedre miljø og grønt image: En letbane er forholdsvis lydsvag og kører på el. Den derfor både støjer mindre og udleder færre partikler i lokalområdet end biler og busser. En letbane er samtidig en meget synlig investering og er hermed typisk med til at forbedre en bys image i forhold til miljø- og bæredygtighed Effektivitet: Letbaner er sammen med metro de typer af bynære offentlige transportmidler, der i højeste grad flytter bilister over i den kollektive transport. En letbane vil derfor typisk resultere i færre trængselsproblemer og kødannelser i Odenses centrale byområder. Mobilitet: En letbane kan let og effektivt transportere et meget stort antal passagerer rundt i centrale byområder. Samtidigt tiltrækker letbanen folk fra alle samfundslag. En letbane er hermed i høj grad med til at forbedre adgangen til arbejdskraft såvel som kunder for virksomheder, organisationer, butikker, restauranter og kulturtilbud i de områder, der er betjent af en letbane. 7.2 Investeringer i kultur Som en del af Thomas B Thriges Gade projektet har Odense Kommune planer om at opføre et nyt teater- og musikhus med en investeringsramme på omkring 500 mio. kr. Teater og - musikhuset kommer til at ligge i Odense bymidte og bliver et af Danmarks største kulturhuse. Undersøgelser har påvist, at markante kulturbyggerier kan være med til at løfte et område og støtte op om en positiv byudvikling 8. En så markant investering i et centralt placeret kulturbyggeri som Odenses nye teater- og musikhus må derfor også forventes at kaste en række positive byudviklingsmæssige effekter af sig i Odense. Ser vi på, hvilke effekter andre store kulturbyggerier har genereret for byområder inkluderer det bl.a. 9 : 7 What light rail can do for cities - A Review of the Evidence af PTEG 2005, Bypotentialet for Odense Letbane af Jul Fost Arkitekter 2010, Green Light for Light Rail af British Department for Transport 2011 og Impacts Of Rail Transit On Property Values af Roderick B. Diaz, Booz Allen og Hamilton Inc. 8 Se eksempelvis: Broadway or Bust. Cultural Facilities and the Future of Downtown af Kirsten Sullivan, Queen s University, Canada 2010, Local Impacts of Cultural Facilities: A Preliminary Literature Review af Xu Yang, Erin Schultz og Kelsey Jonhnson, Center of expertise on culture and communities 2007, Measuring the Impact of Investment in Cultural Facilities af Dr. Ken Jones, Ryerson University 2003 og Spillover Effects of Investments in Cultural Facilities i CSCA Publication No 2004-07. 9 Ibid. 39

Øget stolthed og bedre image: Mange byområder har oplevet, at større kulturbyggerier har forbedret områdets image både udadtil og indadtil blandt områdets beboere. Mere byliv: Store kulturinstitutioner er i sig selv med til at skabe øget byliv i og omkring institutionen ved at tiltrække kunder, brugere og ansatte på flere forskellige tider af døgnet. Det kommer eksempelvis til udtryk i at flere mennesker færdes i området omkring institutionen og et øget antal kunder hos nærliggende restauranter, cafeer, barer m.v. Iværksætteri og vækst i erhvervslivet: Flere undersøgelser har påvist, at opførelsen af nye store kulturbyggerier ofte medfører en øget vækst i omsætning og antal ansatte blandt de virksomheder, der er placeret i området og at antallet af nye virksomheder ofte også vil øges i området, hvilket igen hænger sammen med et forbedret image. Øgede private investeringer: I en lang række byområder i både USA og Europa, hvor der er opført markante kulturbyggerier er antallet af private investeringer i eksempelvis ejendomsudvikling øget betragteligt. Stigende ejendomspriser: Ofte fører nye store kulturbyggerier til stigende ejendomspriser i området omkring bygningen. Dette gælder både for bolig- og erhvervsejendomme. 7.3 Investeringer i viden og uddannelse For at imødekomme et stigende antal studerende har Syddansk Universitet igangsat en række udvidelser af deres faciliteter i Odense. Bl.a. skal der bygges et helt nyt sundhedsvidenskabeligt fakultet i tilknytning til SDU og det nye universitets hospital (Nyt OUH). I tilknytning til SDU s nye faciliteter og det ny OUH udvikles desuden en stor videns- og forskerpark (Cortex Park). Der vil således blive skabt et samlet campus område der vil kunne tiltrække flere studerende samt forskere og forsknings- og vidensbaserede virksomheder og iværksættere til Odense. Selve udvidelsen af SDU vil formentligt i sig selv bidrage til at tiltrække flere studerende til Odense og et øget antal akademiske arbejdspladser, da der højst sandsynligt også vil blive behov for flere lektorer. Forventningen er, at SDU i Odense kan få op mod 10.000 flere studerende i de kommende 10-20 år og at dette vil skabe behov for at ansætte helt op mod 500 flere lektorer. Investeringerne i SDU og hele campus-området kan dog også forventes at styrke de mere generelle samfunds- og byudviklingsmæssige effekter, tilstedeværelsen af videns- og uddannelsesinstitutioner typisk har, dette gælder særligt 10 : Adgang til viden og arbejdskraft: Tilstedeværelsen af universiteter giver virksomheder lettere adgang til veluddannet arbejdskraft samt forskningsbaseret 10 Se eksempelvis: Colleges and Universities as Economic Achors af Professor Andrew Hahn, Brandeis University, Shaping the Future: The Economic Impact of Public Universities af The National Association of State Universities and Land Grant Colleges 1991 og Universiteter og regional udvikling - et udkantsperspektiv af Susanne Jensen, Syddansk Universitet 2011. 40

viden og rådgivning, der kan anvendes i udviklings- og innovationsprocesser. I forhold til højt kvalificeret og specialiseret arbejdskraft er universiteter typisk vigtige spillere i forhold til både uddannelse og efteruddannelse. Fastholdelse og tiltrækning af yngre borgere: Et universitet en vigtig brik i at tiltrække og fastholde yngre borgere, der ønsker at studere. Mens de unge typisk er forholdsvist mobile, når de begynder på en videregående uddannelse, stifter mange familier og får relationer i løbet af studiet, der gør, at de har en tendens til at blive boende i deres studieby efter endt studie. Forbedrede muligheder for vidensbasret-iværksætteri: Udvidelsen af Cortex Park giver gode muligheder for at tiltrække nye forksnings- og vidensbaserede virksomheder og iværksættere, der kan drage fordel af nærheden til både SDU og Nyt OUH. 41

8. Metode Input-output modeller Beregningerne af beskæftigelseseffekterne i kapitel 3 er baseret på Danmarks Statistiks input-output modeller. Disse modeller har gennem økonomisk-statistiske betragtninger til formål at forklare sammenhænge mellem produktion, import og anvendelser i økonomien. Tabellerne er baseret på tal fra det danske nationalregnskab 11. De anvendte tabellers koefficienter giver et billede af, hvor mange arbejdspladser der bliver generet pr. kr. investeret. I denne rapport bliver modellerne således anvendt til at belyse sammenhængen mellem de respektive projekters investeringsrammer og den forventede midlertidige beskæftigelse, der forventes at blive skabt som direkte følge af byggeprojekterne. Foruden de direkte beskæftigelseseffekter kan input-output modellerne ligeledes anvendes til at beskrive de indirekte effekter, der bliver skabt i forbindelse med større investeringer, hvor afledte aktiviteter hos andre aktører i værdikæden, som eksempelvis underleverandører, skaber yderligere beskæftigelse. Vækstrater For at vurdere effekten af investeringerne i Odense har Oxford Research i dette studie brugt Danmarks Statistiks beregninger af den forventede vækst i både arbejdspladser og indbyggere som grundlag for de respektive fremskrivninger. De beregnede effekter i beskæftigelses- og bosætningseffekter er således blevet lagt oven i de generelle fremskrivninger med henblik på at give et overskueligt billede af omfanget af de beregnede effekter. Fremskrivningen af arbejdspladser i Odense er baseret på Danmarks Statistiks historiske opgørelse af arbejdspladser i Danmark frem til 2011. Da udviklingen over de seneste år har været ekstraordinær og unormal, som resultat af den finansielle krise samt et databrud i Danmarks Statistiks data, har Oxford Research fremskrevet antallet af arbejdspladser baseret på perioden 1997-2007. Udviklingen i disse år, altså inden finanskrisen og databruddet indtraf i 2008, har Oxford Research betegnet som repræsentativ for en mere normal udvikling af arbejdspladser i Odense. Samtidig anses denne relativ flade udvikling for et realistisk bud på kommende års udvikling af arbejdsmarkedet givet eksisterende makroøkonomiske analyser. Fremskrivningen af befolkningen i Odense er ligeledes baseret på tal fra Danmarks Statistik. Danmarks Statistik foretager løbende fremskrivninger af den forventede befolkningsudvikling for hele landet. De forventede befolkningseffekter, som er blevet beregnet i dette studie, er således blevet tilføjet til Danmarks Statistiks forventede befolkningsudvikling frem mod 2030. For yderligere information om Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, se sektion 6.2. 11 Danmarks Statistik 2012, Kvalitetsdeklaration input-output tabeller 42

Dynamiske effekter Oxford Research har i dette studie beregnet de direkte permanente beskæftigelseseffekter samt den forventede befolkningstilvækst, der er direkte forbundet med de nye arealer erhvervs - og boligbyggeri. Når en by som Odense får tilført nye arbejdspladser og beboere i den målestok, som tilfældet er her, vil der i praksis, udover de direkte effekter, skabes en række dynamiske effekter, der vil øge beskæftigelsen yderligere. Det stigende antal arbejdspladser vil medføre et øget behov for en række serviceydelser, hvilket forventes at resultere i yderligere beskæftigelse i andre erhverv. På samme måde vil en vækst i befolkningen medføre et øget behov for offentlige ydelser, eksempelvis i form af nye daginstitutioner og folkeskoler. Disse dynamiske effekter er ikke inkluderet i de beregnede beskæftigelses- og befolkningseffekter. De mange investeringer vil ligeledes have en række effekter af mere kvalitativ karakter, som vil gøre Odense til en mere attraktiv by at bo og arbejde i. Disse effekter vil primært være i form af bedre infrastrukturelle forhold, udvikling af byens kulturliv samt investeringer i videns- og uddannelsesinstitutioner. Da det er meget svært at kvantificere sådanne forbedringer, er disse effekter ligeledes ikke medregnet i beskæftigelses- og bosætningsestimaterne. Det skal pointeres at disse dynamiske effekter i høj grad understøtter de beskæftigelsesog bosætningsestimater, der bliver præsenteret i denne rapport. Siden sådanne effekter ikke er medregnet i beskæftigelses- og bosætningsestimaterne, betyder det også, at Oxford Research anser de beregnede effekter som konservative skøn. 43

9. Litteraturliste Andrew Hahn (2003): Colleges and Universities as Economic Anchors, Brandeis University Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland (2011): Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark Beskæftigelsesregion Midtjylland (2012): Beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen i Midtjylland Beskæftigelsesregion Syddanmark (2012): Beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen i Syddanmark British Department for Transport (2011): Green Light for Light Rail Danmarks Statistik (2009): Danish Input-Output Tables and Analyses Imports, Employment and Environment Danmarks Statistik (2012): Kvalitetsdeklaration input-output tabeller Danmarks Statistik (2012): Kvalitetsdeklaration, kommunale befolkningsfremskrivninger Dr. Ken Jones (2003): Measuring the Impact of Investment in Cultural Facilities, Ryerson University DTU Transport (2010): Infrastruktur og Danmarks internationale konkurrenceevne et strategisk oversigtsstudie Gladsaxe Kommune (2012): Befolkningsprognose 2012-2027 Juul Frost Arkitekter (2010): Bypotentialet for Odense Letbane K. Jones et. al. (2004-2007): Spillover Effects of Investments in Cultural Facilities, Centre for the Study of Commercial Activity (CSCA) Kirstin Sullivan (2010): Broadway or Bust. Cultural Facilities and the Future of Downtown, Queen s University Odense Kommune (2012): Invester i Odense PTEG (2005): What Light Rail can do for Cities A Review of the Evidence Roderick B. Diaz, Booz Allen og Hamilton Inc. (1999): Impacts of Rail Transit on Property Values Shaping the Future (1991): The Economic Impact of Public Universities, The National Association of State Universities and Land Grant Colleges Susanne Jensen (2011): Universiteter og regional udvikling - et udkantsperspektiv, Syddansk Universitet Xu Yang, Erin Schultz og Kelsey Jonhnson (2007): Local Impacts of Cultural Facilities: A Preliminary Literature Review, Center of expertise on culture and communities 44