Holland - næsten i forårsdragt

1 Holland - næsten i forårsdragt Frede Lauritsen

2 Indholdsfortegnelse: Forside - titelblad side 1 Indholdsfortegnelse - Holland kort side 2 Tidligere udgivelser side 3-4 Nederlands Tidstavle side 5-6 Div. oplysninger om Holland side 7-8 Ferieturen Holland side 9-30 Tale ved den afsluttende festmiddag side 31-33 Supplerende historiske oplysninger side 34-49

3 Tidligere udgivelser: 1980 Andorra 1987 Arnold - novelle 1990 Thailand på godt og ondt 1991 Sydamerika Chile - Brasilien 1992 "Jambo" Kenya - du forunderlige land 1993 Barnløshed - adoption 1994 En lille bid af tilskudssamfundet: "Jeg løfter røret" 1994 Mine Tidsbilleder. Kronologiske leksika. Ajourføres løbende 1994 Leksikassen. Ord jeg er ramlet ind i uden til fulde at forstå Ajourføres løbende 1994 Søren Aabye Kierkegaard - hvordan var han egentlig? Revideret 2007og igen 2013 1995 De Slesvigske Krige 1995 Østeuropa i forandring 1995 Colombia - smuk og mangfoldig 1996 Hærvejens historie - i cykelhøjde 1996 Øretæver i tilværelsen 1996 Æseløre - litteraturanmeldelser Ajourføres løbende 1997 En dag i 1997 1997 Budapest & Ungarn - i efterårsdragt 1997 Lolland-Falster & Møn - i cykelhøjde 1997 Ego - det bevidste jeg 1997 En lille stump af det mægtige Kina 1998 Storebælt - i cykelhøjde 1999 Skt. Petersborg - paladsernes by bygget på sumpen 1999 Sjælland Stevns - Masnedø - Asnæs - i cykelhøjde 1999 Et eventyr om julenissens morgensvømmetur 2000 Madeira - en blomstrende ø 2000 Rom - Den evige Stad 2001 En lille stump af Himalaya - verdens tag 2001 Samos - en ferieø for alle 2001 Samsø - i cykelhøjde 2002 Limfjorden Ø - i cykelhøjde 2002 Vest Stadil Fjord i cykelhøjde 2002 Wien - musikkens by 2002 Mozart - hvordan var han egentlig? 2002 Egypten Nilens gave 2003 Steen Steensen Blicher - hvordan var han egentlig? Revideret 2010 2003 Vietnam Østens smukke, venlige land i forandring 2003 Limfjorden V - i cykelhøjde 2003 Ragna Tang - en legende 2004 Grænselandet i cykelhøjde 2005 H.C. Andersen - hvordan var han egentlig? 2005 Mexicos - Store Riger 2005 Sjælland N i cykelhøjde 2005 Paris byernes by 2006 IKA MARKED - gennem 27 år 2006 Skal vi hejse Dannebrog, eller skal vi brænde det?

4 2006 Hven i cykelhøjde 2006 Sydfyn og Det Fynske Øhav - i cykelhøjde 2006 Bulgarien et smukt og alsidigt land 2006 Sydafrika en regnbuenation 2007 Kaj Munk - hvordan var han egentlig? Revideret 2012 2007 Vendsyssel - i cykelhøjde 2007 N.F.S. Grundtvig - hvordan var han egentlig? 2007 Cornwall den sydvestlige del af England 2008 Læsø Kattegats Perle i cykelhøjde 2008 Ti Radioforedrag - fra The Big Bang til år 1380 2009 Ti Radioforedrag - fra år 1380 til år 1682 2009 Chile det lange land i ly af Andesbjergene Peru inkaernes land 2009 Lissabon en smuk og alsidig by 2010 Bornholm i cykelhøjde 2010 Canada - på tværs. Fra Newfoundland til Vancouver 2010 Julemærkets historie 2011 Hvidsten - gruppen 2011 Mariager Fjord og omegn - i cykelhøjde 2011 Tyrkiet - med fødderne i to kontinenter 2011 En lille julemus på spil 2012 Fregatten Jylland 2012 Kreta - Grækenlands største ø 2012 Ringkjøbing Fjord og omegn - i cykelhøjde 2013 Ringkjøbing By - i gåhøjde På vej 2013 Ecuador og Galapagos - riget på ækvator 2013 Frede Lauritsen - Herningvej 7B 1.4. 6950 Ringkjøbing Tf: 97 32 15 32-23 31 12 43 Mail: fredelau@webspeed.dk Hjemmeside: www.h-f-lauritsen.dk

5 Nederlands Tidstavle: 476-1453 Middelalderen på europæisk plan Benelux-landene var en del af det Tysk-Romerske rige. Adskillige amter, grevskaber og stifter blev i løbet af 1400-tallet samlet af hertugerne af Burgund 1275 Amsterdam omtales for første gang som "Amsteldamme" et lille fiskerleje 1400-tallet En bymur blev bygget om Amsterdam 1482 Hele området kom under huset Habsburg, der samlede De Syv Provinser i N og De Ti Provinser i S til et område 1521 Kong Christian II kaldte ti hollænderfamilier til Danmark for at opdyrke hele Amager med grøntsager, landbrugsvarer og gæs (se 1521). Amagerne blev jaget ud af deres gårde i Store Magleby og tvangsforflyttet til Hundested. Hollænderne overtog gårdene, og Store Magleby blev kaldt for en indvandrerlandsby. Tilmed fik hollænderne skattefrihed og blev fritaget for militærtjeneste. I 300 år beholdt hollænderne deres eget sprog og blandede sig ikke med danskerne, der forståeligt nok hadede dem. 1556 Fyrstehuset Habsburg blev delt i en spansk og en østrigsk gren. De samlede Nederlande kom under den stærkt katolske Filip II af Spanien, der forhøjede skatterne voldsomt. Det førte til borgerkrig mod Spanien. Filip II lyste hele befolkningen i band for kætteri. 1568-1648 Firsårskrigen Willem af Oranje fik ledelsen 1579 Statholder Alessandro Farnese bragte de katolske provinser mod S i ro under Spanien 1579 De Syv Provinser i N stiftede Utrecht-unionen og afsatte Filip II 1581 Den 26. juli 1581 fremkom en uafhængighedserklæring anerkendt af Spanien, og De Syv Provinser i N dannede Republikken Nederland 1584 Willem af Oranje blev myrdet 1585 Spanierne erobrede havnebyen Antwerpen. Amsterdam overtog dens førerstilling i verdenshandelen, hvis centrum var flyttet fra Middelhavet til Atlanterhavet 1588 Maurits af Oranje sikrede De Syv Provinser i N som Forenede Nederlande 1648 Ved Westfalske Fred 30. januar 1648 blev Republikken Nederland anerkendt af Spanien som selvstændig stat. De sydlige Nederlande forblev under spansk herredømme, men kom senere under østrig-habsburgsk herredømme og dannede først 1830 den moderne nation Belgien 1600-tallet Den hollandske Guldalders vigtigste navne i malerkunsten: Pieter Brueghel den Ældre (se 1525) Peter Paul Rubens (se 1577), Rembrandt (se 1606) og Johannes Vermeer (se 1632) 1600-1700-tallet En meget ustabil og utrolig kompliceret periode, hvor mange forskellige havde magten. Men Republikken - Syv Forenede Nederlande blev en af de førende søfartsnationer og en af de vigtigste økonomiske kræfter i Europa, med Amsterdam som nyt centrum for verdenshandelen. Der blev oprettet kolonier og handelsstationer over hele kloden. Man opdagede Australien, som blev kaldt Nieuw Holland, og der blev etableret storkoloni i Indonesien. Med den økonomiske himmelflugt blev Republikken toneangivende, ikke blot hvad angår kunst, men også kultur, arkitektur og filosofi. 1670 Magere Brug - "Den tynde Bro" i Amsterdam som forbinder de to sider af floden Amstel, blev bygget 1794 Frankrig invaderede landet, og statholderen Willem V. af Oranje flygtede til Storbritannien. Republikken de Syv Forenede Nederlande ophørte formelt 1795-1806 Med fransk støtte blev der oprettet en fransk satellitstat - Bataviske Republik

6 1806-1809 Den franske kejser Napoleons bestræbelser på centralisering førte til oprettelsen af vasalstaten Kongeriget Holland med Napoleons lillebror Ludvig Bonaparte som konge 1809 Holland blev indlemmet i Frankrig, og forsvandt i en kort periode fra verdenskortet 1814 De nordlige og sydlige nederlandske provinser blev genforenet under navnet Kongeriget Nederlandene med Willem I som konge 1830 De Ti Provinser i S løsrev sig og dannede det selvstændige Kongerige Belgien 1839 Grænsen mellem Nederlandene og Belgien blev endelig fastlagt ved traktat, hvorved Belgien afstod den østlige del af provinsen Limburg 1847 Parlamentarismen indførtes efter en liberal valgsejr 1848 Nederland fik en demokratisk grundlov 1853 Vincent van Gogh (se 1853) blev født og Hollandsk malerkunst kom igen på verdenskortet, senere blev Karel Appel (se 1921) født 1876 Noordzeekanaal - Nordsøkanalen en 20 km lang kanal fra Amsterdam til sluserne i byen IJmuiden ved Nordsøen åbnede. Den hollandske kanal, fik afgørende betydning for Amsterdams fortsatte industrielle udvikling. 1914 Nederlandene holdt sig neutral under Første Verdenskrig 1932 Den 32 km lange Afsluitdijk Dæmning blev anlagt. Dæmningen afgrænser mod N Hollands største ferskvandssø IJsselmeer på 1.200 km 2 1940-1945 Nederlandene blev i Anden Verdenskrig besat 10. maj 1940. Dronning Wilhelmina og regeringen flygtede til London. Landet oplevede en voldsom hungersnød i det sidste krigsår og en smertefuld befrielse 1944 Initiativet til et udvidet økonomisk samarbejde mellem Belgien, Nederlandene og Luxembourg blev taget i London 1948 Nederlandene var medstifter til Benelux-unionen. En økonomisk- og toldunion, der ledes af et ministerråd, en rådgivende forsamling og et sekretariat i Brussel 1949 Holland blev medlem af NATO og Europarådet 1952 Holland blev medlem af den Europæiske Kul- og Stålunion 1958 Holland blev medlem af EF 1960 Den økonomisk union trådte i kraft, og i løbet af 1960-erne blev så godt som alle restriktioner i samhandelen mellem medlemslandene fjernet 2010 De Nederlandske Antiller ophørte 11. okt. med at eksistere som en administrativ enhed. Øerne fik fra denne dato ny status indenfor Nederlandene: Nogle af øerne udgør herefter en del af selve Nederlandene, mens to øer Curacao og Sint Maarten har opnået status som selvstændige lande indenfor Kongeriget 2013 Hollands Dronning Beatrix abdicerede, til fordel for sin søn Willem-Alexander

7 Div. oplysninger om Holland: Nationalflag: Symbolet på kongeriget Nederlandenes enhed og uafhængighed. Flaget stammer fra 1500-tallets oprør mod Spanien under prinserne af Oranje. De oprindelige farver var orange, hvidt og blåt - Oranjes liberifarver. Ca. 1630 blev den orange stribe skiftet ud med rødt, så flagets tre lige brede, horisontale striber blev rødt, hvidt og koboltblåt. Dette flag blev officielt anerkendt 1796, men først stadfæstet ved dekret 1937. Den hollandske trikolore har været forbillede for mange senere trikolorer, det gælder også Frankrigs. Nationalsang: "Het Wilhelmus" 15 strofer af Vilhelm af Nassau, prins af Oranien Geografi: Holland er et af verdens lavest beliggende lande, hvad navnet Nederlandene henviser til. 50% af landets areal ligger mellem 0 og 1 meter over havets overflade 38 % af landets areal ligger under havets overflade Et omfattende system af diger (poldere) beskytter mod oversvømmelse Et stort antal pumpestationer holder grundvandsstanden nede 26% af landet er indvundet ved inddæmning af tørlagt hav, det beskyttes af diger Landet deles i tre hovedområder af floderne Rhinen, Waal og Maas Floderne danner både naturlige -, kulturelle - og dialekt grænser Politik: Regeringsform: Monarki Parlamentet består af to huse: Underhuset - Tweede Kamer med 150 medlemmer som vælges hvert fjerde år i direkte valg Overhuset - Eerste Kamer mindre vigtig med 75 medlemmer vælges af tolv provinsparlamenter Handel: Holland har historisk været en stærk handelsnation, og har i flere perioder været blandt verdens rigeste lande I dag er Holland verdens 16. største økonomi Det var hollænderne, der opfandt aktiemarkedet Holland har hovedsæde for: Royal Dutch Shell, Vitol, ING Group og Philips Økonomien voksede i 1990-erne, men landet var hårdt ramt af den økonomiske krise siden 2008 Trods lav arbejdsløshed, har man siden 2011 oplevet negativ økonomisk vækst, grundet vigende indenlandsk efterspørgsel, større boligudgifter og bankernes forsigtighed BNP 629,39 mia. USD Varieret moms fra 6% til 21% Landet ønsker tættere samarbejde i EU Største eksportmarkeder: Tyskland 25, 1% Belgien 12,2% Frankrig 9,4% England 9,4% Italien 5,1% USA 4,3%

8 Største eksportvarer: Maskiner og udstyr Kemikalieprodukter Brændstoffer Fødevarer. Danmarks import fra Holland: Kontormaskiner Køretøjer Frugt og grønt Ost Kød Plast Største importmarkeder: Tyskland 17,7% Kina 10,5% Belgien 9,3% USA 5,8% Rusland 5,1% Frankrig 4,4% Største importvarer: Maskiner og transportudstyr Kemikalieprodukter Brændstoffer Fødevarer Tøj Danmarks eksport til Holland: Olie Gas Fisk Maskiner til industrien Beskæftigelse: Servicebranchen 75% Industrien 23% Landbrug og gartneri 2 % Energikilde: Nordsøolie Naturgas (30% af produktionen inden for EU) Litteratur: Hollands mest berømte forfattere: Joost van den Vondel, Multatuli, Annie M. G. Schmidt med børnebøger, Gerard Reve og Harry Mulisch, hvis roman: "Opdagelsen af himlen" anses for at være den bedste nederlandske roman. Diverse: Telefonkode: +31 Kendingsbogstaver på biler: NL Luftfartøjsregistreringskode: PH

9 Mandag 8. april 2013 Seks morgenfriske passagerer startede fra Lemvig kl. 6:00 i Riis Rejsers bus, der opsamlede os i Ringkjøbing præcis kl. 7:15 som aftalt. Chauffør Brian bød os to nye gæster velkommen i bussen, der undervejs var fyldt op med 20 forventningsfulde og glade gæster. Han viste os frem til pladserne nr. 17 og 18, jo, der var virkelig styr på detaljerne. Fra Ringkjøbing rullede vi mod den nys opståede morgensol i Ø, den skar i øjnene. Det hjalp, da vi efter få km ved Røgind Kro drejede mod S. Det smukke rimdækkede landskab var grobund for en god stemning, og de forårshungrende marker viste sig fra sin allerkønneste side. Gennem plantagerne ved Dejbjerg, med den gamle fangekoloni Bukkehus (se 1903) fortsatte vi sydover. Lige nu er der ikke mange plukkeklare svampe i skovbunden, som vi så ofte har høstet her i området. Initiativtager til Dejbjerg Plantage var Enrico Mylius Dalgas (se 1866). Her blev der under "Den kolde Krig" bygget et imponerende anlæg kaldt NATO magasinerne (se 1963), de ligger her endnu, men som et reservedelslager, og ligner nærmest en spøgelsesby. Et par km fra landevejen mod Ø ligger det meget smukke område ved Bundsbæk Vandmølle (se 1843), Dejbjerg Jernalder og Bjørnemosen Naturpark med vilde orkideer. Der er kunst i naturen - LandArt og så har området drabelige historier om rakkerne (se 1905). Et herligt museumsområde med bl.a. Dejbjergvognene (se 1881), købmandshandel, smedje og håndværkerlaug, hvoraf der findes 30 forskellige, hævdes det. Og cafeens kommenskringler må endelig ikke glemmes, de er uovertrufne. Ja, der er jo også den naturskønne golfbane, for dem der nyder denne sport. Næste stop var Skjern Rutebilstation, hvor to skjernboere entrede det gode selskab. Også de fik chauffør Brians "velkommen i bussen" hilsen samt en kryptisk bemærkning: "Vi venter på efterårets komme." Der blev mumlet lidt i geledderne: "Han er da vist ikke blevet vågen." Efterfølgende påstod han, at det var en test for at undersøge, hvorvidt gæsterne var vågne. Det var vi bestemt og chaufføren tilmed, for han kørte upåklageligt og havnede ikke i grøften. Skjern har ord for at være en meget missionsk by, selv om det nok ikke er så markant i dag som tidligere. Men det har ikke forhindret, at der kører en vits i vort område: "Det er sjovere at kommet til begravelse i Ringkjøbing, end til bryllup i Skjern."

10 Direkte mod S og Varde gik det, igen gennem vestjyske plantager med Ringkjøbing Fjord få km mod V. Sidste sommer tog vi en rundtur om fjorden på vore tohjulede pedalcykler. Mange gange har vi taget en rundtur om fjorden, men kun denne ene gang på cykel. Ofte har det været for at fremvise vores skønne egn for gæster, der fejlagtig tror, at Vestjylland er et trist og kedeligt område, hvad ingenlunde er tilfældet. Denne cykeltur har naturligvis også fået sin skrevne historie: Ringkjøbing Fjord og omegn - i cykelhøjde (64 sider) se vores hjemmeside På Varde Station kom yderligere 6 gæster på bussen. Varde som vi bedst kender for Varde Sommerspil. Her har vi, sammen med en gruppe venner fra Ringkjøbing, gennem vel det bedste af en snes år med stor fornøjelse oplevet dette teater, og vi er aldrig blevet skuffet. Bussen fortsatte kursen mod Korskroen, Det gamle "kadaver" Korskroen ligger netop hvor hovedvej 1 og hovedvej 11 mødes. Tusinder passerer dagligt dette sted, og der er garanteret ingen, der ikke affyrer en bitter bemærkning, når ruinen passeres. Det er en skændsel, at sådant et lig efter adskillige år stadig får lov at henligge som en faldefærdig ruin, det er bestemt ikke Jylland værdig. Ved benzintanken "Shell Korskro," arriverede yderligere 12 gæster vores bus. Nu gik det mod Ø tværs over Jylland. Ikke flere tætte plantager, men dog mange træer, et varieret landskab, med vindmøller af forskellige mærker, golfbaner, landsbyer, landsbykirker og Askov Højskole få km S for hovedvejen, hvor undertegnede havde et frugtbart ophold sommeren 1959. Bussens mål var Motorvejs infoteria Hylkedal Vest Rasteplads S for Kolding, her mødtes fem Riis Busser fra forskellige landsdele. Deres passagerer skulle nu "ommøbleres" til forskellige destinationer, fire busser skulle til Holland og en bus til Berlin. Her ved Hylkedal havde vi sat vore venner fra Ikast stævne, Ketty og Niels Bach. Os fire har gennem tæt ved 20 år haft en litteraturklub "Æseløre," hvor vi på skift vælger en roman eller biografi, som vi alle fire læser. Over en god middag bliver den og måske også forfatteren diskuteret, hvorefter vi tildeler bogen stjerner fra * til *****. Hver gang vi har passeret 25 bøger, fejres det med en ferietur i Europa, og i år faldt valget altså på en blomstertur med Riis Rejser til Holland Europas forårsferieland, et forår der grundet Golfstrømmen når Holland betydeligt før den når Danmark. Så os på turen har altså i år mulighed for at opleve foråret to gange. Desværre var dette års forår meget forsinket, vi have bestemt set betydeligt flere blomster, hvis tidspunktet havde været nærmere maj, hvis altså formålet var, at se rigtig mange blomster, og det var det faktisk. Desuden havde vi glædet os allermest til at se og opleve Van Gogh (se 1853) Museet, men museet var desværre lukket grundet ombygning. Desværre blev der heller ikke stunder til at se Rembrandt-museet (se 1606) eller Rijksmuseum Amsterdam. Så på den facon indsneg der sig et par skuffelser, trods en i øvrigt god tur, men dem kunne rejseselskabet jo ikke drages til ansvar for. Byen Amsterdam har over 50 museer, som tiltrækker millioner af besøgende hvert år. På turen her skal vi altså på et tidspunkt diskutere bog nr. 137: "Et lykketræf" af Barbara Taylor Bradford. Efter en lille times tid var alle busserne dukket op, og passagererne var blevet "ommøbleret," så busserne igen var fyldt, forhåbentlig med de rigtige passagerer. Så rullede busserne mod S til hver enkelts bestemmelsessted. Det må være et fantastisk logistisk arbejde, at få det hele til at gå op, uden at der spildes pladser. Vi var meget benovede, alt syntes at fungere perfekt.

11 Guide og rejseleder i vores bus, Christian Larsen, bød selskabet velkommen og præsenterede "bussemand" Åge Hofmann. Næppe var bussen trillet ud på sin færd, før Christian Larsen adviserede, at der kunne købes kaffe, rundstykker og medicin fra Dr. Nielsen for den svagere gruppe af passagerer, og han ville stå for serveringen. Vi tog et fuldt sæt, for vi trængte bestemt meget til formiddagskaffe såvel som tilbehøret. Da vi nåede Vojens, kom endnu to gæster om bord og ved Røde Kro yderligere to, dermed var bussen fyldt til sidste plads - imponerende. Den dansk-tyske grænse blev passeret ved Padborg uden problemer. Ca. 60-70 km S for grænsen mødte vi Kielerkanalen (se 1895). Den 98½ km lange kanal, der fra fødslen hed Keiser-Wilhelm- Kanal, forbinder Østersøen med Nordsøen, hvorved skibsfarten sparer den lange vej N om Skagen. Til udligning af vandstandsforskellen mellem de to have findes der sluser i begge ender af kanalen. Kielerkanalen er verdens mest befærdede kanal med 43.000 skibspassager årligt. Men meget af kanalen så vi dog ikke, for vi dykkede under kanalen i biltunnelen ved Rendsburg, der blev åbnet 1961. Netop tunnelen er et af de store trafikknudepunkter i Europa, hvor der meget ofte er lange trafikkøer, hvad vi dog blev skånet for. Vi var nu nået til Hamburg, der også er et trafikknudepunkt af de store. Byen kendes helt tilbage til 800-tallet og har i dag Europas næststørste havn. Hamburgs moderne vartegn er Tele-Michel, et 271,5 m højt teletårn med en roterende restaurant på toppen 132 m over jorden, men derop måtte vi kun drømme os. Altona er den sydlige bydel af Hamburg, det var her Johan Friedrich Struensee (se 1737) var læge, og herfra Danmarks første jernbane blev åbnet 1844 Altona-Kiel (se 1844), for i 1844 var dette område nemlig dansk. Altona var også et knudepunkt for de gamle okseveje, det var længe før bane, biler og ikke mindst frysere blev opfundet, for dengang blev kreaturer i levende live drevet frem ad oksevejene, så de var friske helt frem til bestemmelsesstedet, først her blev de slagtet. Hamburg er en by, der har haft megen modgang: koleraepidemi i 1600- tallet, Anden Verdenskrig var særdeles hård ved Hamburg, og i 1952 blev byen ramt af store oversvømmelser. Hamburg har i dag verdens største containerhavn, det resulterer i utrolig mange Det var en særdeles stor opgave, da Øst- og Vesttyskland efter 40 års deling officielt blev genforenet 3. okt.1990 (se 1990). Derfor blev 5% af samtlige tyske skatter øremærket til restaurering af det fattige og nedbrudte Østtyskland. Men mange steder halter det stadig. Fx er arbejdsløsheden i det gamle Østtyskland omkring 20%. En analyse har nylig overraskende afsløret, at 1/3 af indbyggerne gerne ville tilbage til det gamle Østtyskland. SV for Hamburg gjorde vi holdt på Hollenstedt Rasteplads, her blev der serveret frokost bestående af sandwich, øl og vand. Også dejligt var det, at få benene rørt og "bussemand Åge" skulle jo også holde sit lovmæssige hvil. Igen placeret på vore nummererede pladser gik det mod SV og Bremen. Vi bemærkede de mange vindmøller i området også mange med navnet Vestas (se 1945). Der er også monteret rigtig mange solceller. Det hænger naturligt sammen med, at der efter Tjernobyl

12 katastrofen (se 1986) var stor modstand mod Tysklands 23 atomkraftværker, hvoraf flere er blevet lukket. Alternative energiformer måtte nødvendigvis dukke frem. Politisk har partiet De Grønne haft en betydelig indflydelse på energiens udvikling, og De Grønne har vist stor fremgang. Det skal lige her bemærkes, at spærregrænsen i Tyskland er 5%. Vi fornemmede, at temperaturen steg, efterhånden som vi kom længere mod S, markerne blev i hvert fald grønnere, og rim, som vi så det i morges i Danmark, uha nej da. Der er et enormt antal lastbiler på vejene, næsten hver femte er en lastbil, de er også flittige på rastepladserne, og ikke mindst ser vi, at bilforhandlerne har stribevis at salgsklare lastbiler. Næsten uden at vi havde opdaget grænsen, var vi pludselig kommet ind i Holland eller Nederland, som er det internationale navn. "Gud skabte Verden, og hollænderne skabte Holland" Sådan siger hollænderne selv. Og noget er der om snakken, for hollænderne har godt nok bygget mange diger og kanaler og inddæmmet store landområder. Vi kørte langs floden, hvor der netop er et net af kanaler og nødvendige diger, for vi fornemmede, at villakvarteret tæt på synes at ligge under flodens vandniveau. Vores snakkeglade guide, Christian Larsen, fortalte ind imellem om, hvad vi undervejs passerede. Undertiden suppleret med historiske betragtninger. En del af disse vil ind imellem finde plads i herværende historie. Nederland er en af de store søfartsnationer. I 1600-tallet var landet under Spanien. Men i kolonihistorien har de været meget aktive med mange kolonier: Indonesien, Indien, Guldkysten, Sydafrika, Ny Amsterdam (New York), og det er bestemt ikke kun rosende ord, kolonilandene giver hollænderne med på vejen. Men her er jo nok et emne, vi som danskere bestemt ikke bør bringe på bane. Godt et par uger efter vort besøg, helt præcist 30. april 2013, abdicerede Hollands Dronning Beatrix til fordel for sin søn Willem-Alexander. Det synes ret tiltalende, at en regent abdicerer ved en vis alder, så unge kræfter kan komme til. Der var lagt op til store festligheder i landet. Holland har haft monarki siden 1815, her ses regentrækken: Vilhelm 1. af Nederlandene 1815-1840 Vilhelm 2. af Nederlandene 1840-1849 Vilhelm 3. af Nederlandene 1849-1890 Vilhelmine af Nederlandene 1890-1948 Da Vilhelmine kun var 10 år i 1890, regerede hendes mor Emma af Waldeck-Pyrmont i årene 1890-1898 Juliana af Nederlandene 1948-1980 Beatrix af Nederlandene 1980-2013 Willem-Alexander af Nederlandene fra 30. april 2013 Ved aftenstid nåede vi frem til Hotel Het Veluwse Bos, Beekbergen med ***. Et lille, ældre, pænt, rent og hyggeligt hotel, der ligger mellem Apeldoorn og Arnhem (se 893). Vort værelse var også rent og pænt med tv, eget toilet og bad, sidstnævnte ganske vist meget, meget lille, forlæns ind, hvis man skulle til håndvasken, og baglæns ind hvis besøget gjaldt toilettet. Over sengen hang et

13 vaskeægte sofastykke - skovparti med kronhjort. Kort tid efter vore pakkenelliker var bragt på plads, var der middag i hotellets restaurant. Menu: Forret: Velsmagende tomatsuppe Hovedret: Kylling med grøntsager og rabarberkompot Dessert: Fromage med chokolade Til herlighederne drak vi vand/hvidvin som den enkelte måtte ønske Efter den lækre middag bestemte vi, sammen med vore venner fra Ikast, at litteraturklubben "Æseløre" skulle i aktivitet, suppleret med en ekstra flaske rødvin og forskellige chips. Sædvanen tro blev det en god diskussion om romanen: "Et lykketræf," den kom vidt omkring bl.a. Anden Verdenskrig og Istanbul. Romanen opnåede karakteren **** Som næste bog i rækken blev Thor Heyerdahl: "Kon-Tiki" valgt som nr. 138, sikkert fordi denne spændende, men yderst farefuld søfart netop er udkommet som film. Tirsdag 9. april 2013 Efter en god nats søvn mødte vi op til et veldækket morgenbord i hotellets restauration. Bortset fra at marmeladen slap op, så var der et pænt udvalg at vælge imellem. Jeg konstaterede, at mine sko var blevet forbavsende lette at komme i, ikke underligt, for det viste sig, at Niels aftenen før havde glemt sine sko på vort værelse. Dem var jeg let og elegant hoppet i om morgenen. Nu var der bare det, at Niels er en betydelig mere voksen mand end mig, ikke mindst hvad sko angår, de er vel omkring 4-6 nr. større end mine, så Niels havde ganske andre problemer, og her gik det ikke som i Grimms eventyr om Askepot: "Hug en hæl og klip en tå" Igen placeret på vore faste pladser i bussen gik turen ud på nye hollandske oplevelser. Der blev udleveret nye Riis Rejser - Sangbøger. Og da datoen netop var 9. april, var det naturligt, at vi sang: Mads Nielsens: "En lærke letted, og tusind fulgte." Den blev fulgt op af Anna Thorsteins: "Dagen i dag er din, min ven." Firmaet Riis Rejser har til huse i Lemvig, men rødderne går tilbage til Ferring, hvor Jacob Riis gennem mange år kørte rutebilen Ferring-Lemvig, der hver dag kørte hjem fra Lemvig kl. 17:00. Der gik mange historier om Jacob Riis, hans humor og slagfærdighed, og de er stadig ikke glemt. Jeg husker historien om Jacob Riis, der sad ved rutebilens rat klar til hjemturen mod Ferring. I allersidste øjeblik kom en kvindelig passager, hun plantede det ene ben på bussens trappetrin og det andet ben på fortovet, for hun havde stadig travlt med at veksle et par ord med sin veninde fra Lemvig, der havde fulgt hende til bussen. Imidlertid var der flere ting, de endnu ikke havde nået at få fortalt hinanden. Der gik et minut, der gik to minutter, der gik tre minutter, og skønt vestjyder af natur er rimelig tålmodige, kunne det godt ses på de ventende passagerer i bussen, at deres tålmodighed var sat på prøve. På et tidspunkt slap også Jacob Riis' tålmod op, så han råbte højt til de to damer: "Ku I et skryv sammen." Jacob Riis' søn Christian Riis fortsatte i farens fodspor. Christian Riis er gift med Ingrid Riis født Lund. Ingrid er datter af Inger og Holger Lund, Ferring. Og for at også jeg kan indkassere en lille glorie, så er Inger Lund min kusine. Ingrid og Christian Riis var med på herværende tur. I dag er det deres sønner Jacob Riis og Søren Riis, der ejer firmaet, der som rejseselskab blev stiftet 1973. Gennem årene er rejseselskabet vokset ganske enormt. Firmaet tilbyder i dag langt over 100

14 forskellige destinationer fordelt mellem - busrejser, flyrejser, krydstogter, kulturrejser, miniferier, musikrejser, naturferier, rundrejser, solrejser og storbyferier. Ja - det hele er med. Ingrid Riis fortalte en historie om en fra vores familiekreds. Olav Anneberg, der var købmand i Dybe, fik en dag besøg af en kunde, der var i rigtig dårligt humør. "Ka a køv en støk rev, for a vel hæng mæ?" Olav tænkte sig grundigt om og spurgte så: "Hu manne meter ska du brue?" Fra bussen så vi mange forskellige fugle, pludselig hørte vi en stemme: "Der går en hejre," alle kikkede ud af ruderne. Indtil en anden råbte: "Nej, hun sidder ved siden af mig." Latteren lod ikke vente på sig. Hvorvidt denne konstatering kostede venskab, ægteskab eller andre alvorlige tab, det fandt vi ikke ud af. Vi bemærkede også, at der langs motorvejene var opsat rigtig mange støjskærme. Dertil skal bemærkes, at i Holland bor menneskene meget tæt. Holland er en smule mindre end Danmark, men landet har tre gange så mange indbyggere, så det kræver, at alle arealer bliver effektivt udnyttet. Og landet bærer virkelig præg af, at de har styr på tingene Holland: Danmark: Areal, km 2 41.526 Areal, km 2 43.094 Indbyggere - nederlændere: Indbyggere - danskere: 16.730.632 (2012) 5.580.516 (2012) Befolkningstæthed 403 pr. km 2 Befolkningstæthed 129,5 pr. km 2 Bortset fra småstaterne Monaco, Vatikanstaten, Malta og San Marino er Holland Europas tættest befolkede land. Dagens første mål var frilandsmuseet i landsbyen Kinderdijk, det hollandske ord for "Børnediget." Her findes en enestående samling på 19 gamle autentiske hollandske vindmøller bygget 15 km Ø for Rotterdam omkring år 1740. En enkelt af møllerne fungerede samtidig som museum, den var indrettet som den tids beboelse, og var som mølle i fuld funktion. En tredjedel af Hollands areal ligger under havets overflade helt ned til 7 meter, derfor er det af afgørende betydning, at det overskydende vand i marsklandet til stadighed pumpes væk. Vindmøllernes kapacitet var begrænset, men de var dog i stand til at pumpe vand ind i et reservoir, der lå på et lidt højere niveau, herfra kunne andre vindmøller, når flodens vandstand var lavt nok, pumpe vandet ud i floden. Hele tiden med hensyntagen til sæson og tidevand.

15 Turen fortsatte på vej til verdens største blomsterpark, Keukenhof Garden i Leiden nær Lisse. Parken er anlagt på et jagtareal fra 1400-tallet. Oprindeligt lå der et slot på stedet, hvor grevinden brugte stedet som urtehave, deraf navnet Keukenhof, der betyder "køkkenhave," men det blev altså blomsterne, der gjorde parken berømt. Siden har skiftende ejere haft jorden i besiddelse. Haven blev etableret 1949 på initiativ af den daværende borgmester i Lisse. Hans ide var at lave en blomsterudstilling og en messe, hvor Selv om en del af vindmøllerne stadig er i funktion, er det to større diesel pumpestationer, der i dag yder den væsentligste indsats for at pumpe vand ud i havet, så Holland kan være et nogenlunde tørskoet land. Vindmøllerne i Kinderdijk hører til blandt Hollands bedst kendte turistattraktioner. I 1997 blev Vindmøllerne i Kinderdijk anerkendt af UNESCO World Heritage. Vindmøllerne i Kinderdijk betragtes over hele verden som et hollandsk ikon. avlere fra såvel Holland som andre lande kunne vise deres produkter, hensigten var at fremme eksporten af blomster og blomsterløg. Vi mødtes i parken af orgelmusik fra et kæmpestort, gammelt vandorgel, og festligt klædte hollandske piger i deres traditionelle hollandske folkedragter. Parken med sit enorme udbud af blomster og plantningsideer er verdens største blomsterpark, den dækker et areal på 32 ha. og rummer ca. syv mio. blomsterløg som tulipaner, påskeliljer, hyacinter m.fl., der hvert år plantes ud i den store park. Ja, selv en afdeling med orkideer fandt vi i parken. Tulipaner er, med over 5.000 sorter de altdominerende blomster i parken, og der er ikke et 0 for meget i tallet 5.000. Desværre var en stor del af tulipanerne grundet forårets kulde desværre ikke sprunget ud, da vi besøgte parken, så de store blomsteroplevelser skete i væksthusene. I den kæmpestore park blandt tusinder af smukke blomster, høje træer og dekorative søer vises talrige kunstværker. Parken er kun åben i tre måneder om året marts-maj, men trods den korte periode besøges den årligt af ca. 800.000 gæster, der udover at nyde det flotte skue finder inspiration og tips til den enkeltes hjemlige havekreativitet. Til sammenligning har Zoologisk Have i København 1,2 mio. gæster, men det er over tolv måneder. I sine 64 leveår har Keukenhof Garden haft ca. 50 mio. gæster, og de strømmer til fra hele verden.

16 Tulipaner er i Holland et stort samlerobjekt, det ældste tulipanløg stammer fra 1559, det dyreste løg blev solgt for 13.000 gylden og stammer netop fra 1559 - Webers Parrot Pink. Selv kalder hollænderne Keukenhof Garden for: "Den Smukkeste Forårshave i Verden," og det kan vi vist næppe protestere imod. For haven er utroligt smuk, velplejet, brede stier til de mange besøgende, hele farvepaletten er præsenteret i det enorme skue, ikke blot blomster, men også kreative havepavilloner i mange forskellige modeller, spisesteder ja selv en vindmølle kan haven også præstere.

17

18 Tulipanens historie Tulipaner stammer oprindelig fra Centralasien med Pakistan som centrum. Herfra har de vilde arter spredt sig til Europa, hvor de flere steder findes vildtvoksende 1000 Tyrkerne begyndte at dyrke tulipaner som haveplanter i området omkring Sortehavet Ordet tulipan, eller tulipa på latin, kommer fra ordet turban, eller tuliban på arabisk På gamle malerier med sultaner i Istanbul, ligner deres hatte omvendte tulipaner 1500-tallet Tulipaner var symbol på Osmannerriget det sydøstlige Europa. Blomsten blev broderet på dragter og malet på kakler og keramik 1554 Den habsburgske kejser Ferdinand I udnævnte flamlænderen Ogier Ghiselin de Busbecq til ambassadør ved den osmanniske sultans hof i Konstantinopel. Busbecq blev betaget af de flotte tulipaner i de tyrkiske haver. Året efter bragte han tulipanløg med sig til Wien, herfra blev de ført til Holland af botanikeren Carolus Clusius 1593 Carolus Clusius plantede de første tulipaner i Holland aug. i en lille have ved Leiden Universitet. Tulipaner har gennem årene inspireret mennesker til fantastiske ting. Der er skrevet begejstret poesi om tulipanens skønhed 1600-tallet En tulipanmani hærgede Holland. Men den bragte også mørke sider for dagen. I higen efter at eje de sjældneste tulipanen har samlere kævledes, stjålet, spillet og formøblet formuer, hvad der har ført megen ulykke med sig. For nogle var målet at plante mange tulipaner, og imponere sine omgivelser med deres store rigdom. Andre blev drevet af ønsket om at eje eller skabe en sjælden tulipan med en bestemt farve eller form, et enkelt løg var nok, når de ejede dette ene løg. Deres aktiviteter var hemmelige 1620-erne Der blev etableret planteskoler, hvor jorden var ideel for tulipaner. Der blev fremstillet illustrerede bøger, der viste, hvordan tulipanerne kom til at se ud. Byen Amsterdam blomstrede som en havne- og handelsby, der blev skabt en børs, der kunne veksle valuta. Handelen med løg begyndte 1630-erne Tulipaner blev dyrket i haver og solgt i forretninger. Dengang blev tulipaner ikke plantet som i dag, hvor vi sætter løgene i klynger, i den hollandske renæssance satte man løgene enkeltvis med store mellemrum. I den jævne befolkning var de ensfarvede mest populære, også fordi de var de billigste. Derfor blev det en prestige i den velhavende del af befolkningen, at kunne fremvise nye og akavede tulipantyper: Flerfarvede, stribede, flammemønstre eller blomster med specielle former. Farvevariationerne skyldes en virus, der faktisk ødelægger

19 løget efter nogle få år, men det vidste man ikke på dette tidspunkt. En del af datidens fascination var faktisk, at man ikke på forhånd vidste, hvilken farve og mønster den enkelte blomst ville få 1636 De mest eftertragtede tulipanløg blev solgt efter vægt. Løgets pris afhang af farve og form. Der opstod et marked for tulipankontrakter. Hvide tulipaner med røde og violette striber var de dyreste. Tulipanhandelen udviklede sig til det absolutte ekstreme, her et par eksempler: En husejer i Hoorn byttede sin ejendom væk for tre tulipanløg Ejeren af et enkelt tulipanløg Viceroy fik i bytte, to store tønder vin, fire tons smør, et tusind pund ost, en seng, nogle beklædningsgenstande samt et sølvbæger Et enkelt tulipanløg hvid med røde flammer Semper Augustus, kostede i 1624 1.200 floriner, 13 år sener kostede et tilsvarende løg 10.000 floriner 1637 Pludseligt i begyndelsen af året kollapsede tulipanmarkedet, fremgangen var gået for stærk. Tusinder af rige forretningsmænd blev ruineret fra den ene dag til den næste. Tulipanernes uforudsigelige evner til nye sjældne og kostbare farvenuancer, havde resulterede i stor efterspørgsel med stigende priser til følge. Flere og flere mennesker var blevet involveret i tulipanhandel. Spekulanterne opgav hurtigt tulipaner, kun de der elskede blomsten fortsatte med at købe og dyrke tulipaner i deres haver 1638 Carolus Clusius skabte en Botanisk Have med imponerende tulipaner. Der kom adskillige købere, men Clusius var meget øm over sine tulipaner, han nægtede at sælge af dem, men udvekslede gerne løg i byttehandler. Ikke overraskende blev løgene stjålet i nattens mulm og mørke, frøene blev sået, og over en årrække blev et lager bygget op og distribueret. Da først tulipanerne havde fået fodfæste i Vesteuropa, spredte de sig hurtigt. Det var altså tyvegods, der kom til at danne kernen i den hollandske tulipanindustri 1700-tallet Tulipaner var stadig populære, men tulipandyrkningen fortsatte i et mere fornuftigt og behersket tempo. I slutningen af 1700-tallet viste optegnelser, at man havde fremdyrket 800 navngivne sorter 1725 Der udkom en illustreret bog med 49 tulipaner. Der blev plantet smukke tulipanhaver, hvor enkelte personer viede deres liv til at avle tulipaner. Tulipaner blev også brugt som religiøst symbol 1828 Der har været mange teorier om, hvordan tulipanernes sjældne afarter blev fremkaldt fra ensfarvet til to farver med streger og div. mønstre. Tulipanaflerne håbede at skabe en sjælden afart, som lystfiskere håbede at fange den helt store laks. I århundreder har det fascineret tulipanelskere. Men her kom videnskabens svar. Dorothy Cayley, på John Innes Institute, London, opdagede, at tulipanernes forandringer ikke er tilfældige, en virus, der spredtes af bladlus, er ansvarlig for forandringerne 1900-tallet Mange nye tulipansorter blev fremelsket. De danske haveelskere ligger stadig under for tulipaners charme. De er lige så glade for tulipanerne i dag, som hollænderne var for fire hundrede år siden,

20 men - til en helt anden pris. Når sommeren går på hæld, frister løgkatalogerne med løg til næste forår. Uanset hvor mange forårsting vi har i haven, fristes vi til at lave lister over "uundværlige" sorter til det følgende år. Så i det små gør vi som fortidens store mænd - som fx sultan Selim II, der i 1500-tallet bestilte 50.000 tulipanløg til sin have i Konstantinopel. 1949 Takket være hollænderne har vi i dag tusindvis af tulipansorter. Hollænderne er aldrig holdt op med at interessere sig for blomsten, og Holland er stadig det væsentligste land, når det gælder forædling, dyrkning og eksport af løg og afskårne blomster. Der dyrkes tulipanløg på Hollands Vestkyst, især omkring Lisse, mellem Haarlem og Leiden. Her ligger den berømte blomsterpark ved godset Keukenhof, en udstilling for industrien, der blev etableret 1949, på de tidligere klitter og birkeskove blot fire år efter "hungervinteren" og Anden Verdenskrig, hvor mange hollændere døde af sult. Dengang gik mange mennesker fra byerne ud til løgmarkerne for at spise løgene. Løgene blev kogt, de smagte sødt, hvilket Carolus Clusius havde bemærket flere hundrede år tidligere. Det kan dog ikke anbefales at spise tulipanløg, de står opført som giftige. I dag trives tulipaner på Keukenhofs jorder, og udstillingen med blomster og plantningsideer besøges af ca. 800.000 gæster om året. 2000-tallet Holland er i dag verdens største tulipanland, tulipanmarkerne dækker 9.000 ha, der tilsammen dyrker 3 mia. tulipanløg om året, hvoraf to mia. eksporteres, den ene til USA og resten primært til Tyskland, Japan og England. At dyrke tulipaner som afskårne blomster er dog langt mere profitabelt end at dyrke løg. Hovedparten af de tulipaner vi dyrker i dag, er prangende, store og kraftige sammenlignet med datidens spinkle vilde arter. Hvis du vil nyde synet af de farvestrålende tulipaner i Danmark, så gå en tur i Den kgl. Veterinærog Landbohøjskoles Fakultetets Have april-maj, og det er endda ganske gratis. Her bliver der hvert efterår lagt nye sorter i haven, samtidig tilplantes bedene med forglemmigej eller stedmoder, der godt kan tåle at stå ude hele vinteren.

21 Efter det storslåede besøg i parken stoppede bussen ved en blomsterløghandler uden for parken, skønt der kunne købes masser af blomsterløg inde i parken. Ved dette stoppested var der mere humane priser, blev der nævnt. Formentlig korrekt for Hanne købte 3 amaryllis for 10 Euro. Her blev vi af et vittigt hoved belært om forskellen på en jyde og en vendelbo: Jyden spørger: "Hvad koster de?" Vendelboen spørger: "Koster de noget?" Senere skulle det vise sig, at en enkelt af de tre løg Hanne havde investeret i, præsterede tre blomsterstængler, der tilsammen bar 17 store flotte amaryllisblomster - en fantastisk præstation af et enkelt løg. Undervejs i bussen blev vi underholdt med herlig musik af bl.a. Andre Rieu, der brillerede med den uovertrufne: "Den Tredje Mand." Beklageligvis blev skribenten centrum for mobning, i et chikaneangreb måtte han indkassere et næsten ubærligt nederlag, idet han kom for skade at erkende, at han ikke kendte - Andre Rieu. Det vakte stor forundring i hans vante omgivelser, at en fuldvoksen mand udgået fra Dybe Søndre Skole kunne være så uvidende, skønt han udgik fra tredje klasse. Vores guide, Christian Larsen fortalte, at han på en tidligere tur var blevet kontaktet af en herre blandt passagererne, der diskret havde tilbudt ham 10 Euro, hvis han ville love, at de ikke kom i nærhed af hverken en taske- eller skobutik. Han fortalte også om en mand, der tog til staterne i 1920-erne med 10 kr. på lommen. Han kom hjem i 1990 med 6.50 kr. på lommen. Det havde været en billig tur. Tilbage på vort hotel blev aftenens menu serveret Menu: Forret: Skinke med grøn salat og balsamico Hovedret: Laks med grøntsager, æblekompot og rabarberkompot Dessert: Jordbæris med flødeskum Hvidvin: Entrerios Blanco 11½% Espania Under og efter menuen fulgte en hyggelig snak med bordkammeraterne. Denne snak blev efterfulgt af ½ liter godnatøl - til hver.

22 Onsdag 10. april 2013 Efter et herligt morgenmåltid mødtes vi i bussen. Dagen startede med en konstatering nemlig: Danskerne kan noget svenskerne ikke kan - dyrke radiser i nationalfarverne Herefter fulgte et par populære sange: "Livet er en morgengave" Tekst: Halfdan Rasmussen Musik: Robert Normann "Livstræet" Tekst: Erik Lindebjerg Musik: Hans Holm Dagens mål var Hollands hovedstad Amsterdam, hvorimod regeringsbyen er Haag. Stedet omtales første gang 1275 som "Amsteldamme," en dæmning med en sluse over floden Amstel. Et lille fiskerleje og en handelsstation ved flodmundingen i nærheden af den daværende havbugt - Zuidersøen. Handelsstationen var aktiv i østersøhandelen og senere også i transithandelen mellem Østersøen og Middelhavet. I 1400-tallet blev en bymur bygget, og nye kvarterer opstod langs kanalerne, der tjente til dræning og transport. Da Antwerpen 1585 blev erobret af Spanien, overtog Amsterdam dens førerstilling i verdenshandelen, hvis centrum var flyttet fra Middelhavet til Atlanterhavet. Mange emigrerede til Amsterdam, hvor religions- og trykkefrihed gav byen sit ry som tolerant. Amsterdams indbyggertal: 1500-tallet 30.000 indbyggere 1660 200.000 indbyggere 1880 300.000 indbyggere 1900 500.000 indbyggere 1940 800.000 indbyggere 1953 872.428 indbyggere - det hidtil højeste indbyggertal 2013 820.654 indbyggere, med forstæder 2.300.000 mio. indbyggere Holland: Danmark: Hovedstad Amsterdam: 820.654 indb.(2012) Hovedstad Storkøbenhavn: 661.464 indb. (2013) Sprog nederlandsk, frisisk Sprog dansk Valuta Euro (EUR) før 1999 gylden Valuta krone (DKK) Anden største by: Rotterdam 780.000 indb. Anden største by: Aarhus 256.018 indb. (2013) centrum for handel og industri, nyopbygget by, motorvej i 4 etager, Europas største havn meget medtaget under Anden Verdenskrig Tredje største by Den Haag 500.000 indb. Tredje største by Odense 193.370 indb. (2013) sæde: regering, parlament, Den Internationale Domstol og Den Internationale Straffedomstol Fjerde største by Utrecht 312.634 indb. Fjerde største by Aalborg 106.916