Ringgården Update December 2014 # 112 Det regner mere end vi regner med Fasandræberen i Trigeparken Det er en dårlig idé med sådan en liste
I Trigeparken er der et stille, måske lidt søvnigt landsbymiljø... Christian Mariegaard formand i Boligforeningen Ringgården Medierne har flere gange haft fokus på Trigeparken i dette efterår. Først i forbindelse med offentliggørelsen af en omfattende rapport om udsatte boligområder, hvor Trigeparken var i centrum. Dernæst da Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 1. december offentliggjorde regeringens liste over særligt udsatte boligområder den såkaldte ghettoliste. På ghettolisten siden 2011 Her er de tre aarhusianske boligområder Gellerupparken/Toveshøj, Bispehaven og Trigeparken igen at finde på listen, da der ikke er sket afgørende ændringer i beboersammensætningen. Hermed har Trigeparken været på ghettolisten siden 2011 til stor frustration og vrede blandt mange beboere i området. For mange beboere i Trigeparken dukker der helt andre billeder op på nethinden, når talen falder på en ghetto. For de fleste forbinder en ghetto med et parallelsamfund med egne værdier, hvor containerafbrænding og ungdomskriminalitet og skyderier er synlige i gadebilledet. Dette står i grel modsætning til den oplevelse af virkeligheden, de fleste beboere i området har af Trigeparken. Det er et stille, måske lidt søvnigt landsbymiljø, hvor der er fred og ro, og hvor forældrene uden tøven tør sende deres børn alene i skole. Rapport om Trigeparken I en ny rapport om Trigeparken som professor Per Mouritsen fra Statskundskab på Aarhus Universitet har været medforfatter på, konkluderes der da også, at Trigeparkens optagelse på ghettolisten i bedste fald er uanvendelig og i værste fald direkte skadelig. Ghettostemplet afskrækker velfungerende familier fra at flytte til Trigeparken, da mange kan få den opfattelse, at det er farligt at flytte til området. Læs interviewet med Per Mouritsen på side 4 for en uddybning af rapportens nøglebudskaber. I rapporten peges der desuden på, at helhedsplanen for Trigeparken har haft relativ pæn succes med at igangsætte en række aktiviteter, som aktivt har involveret områdets beboere. Her i bladet kan du også læse om nogle af de aktiviteter, der er sat i værk under den nye helhedsplan. Fysisk renovering af afd. 20 Men helhedsplaner og sociale indsatser gør det imidlertid ikke alene. Nye undersøgelser dokumenterer, at kombinationen af gennemgribende fysiske renoveringer, i samspil med sociale indsatser, er mest effektive til at skabe forbedringer for såvel den enkelte beboer som for boligområdet. Af den grund arbejder vi også på højtryk for at få Landsbyggefondens støtte til en gennemgribende renovering af afd. 20. Mange beboere opfatter det som et reelt problem, at boligkvaliteten er markant dårligere og huslejen højere end i naboafdelingen, afd. 19. Redaktionen vil sige tak for året der er gået og samtidig benytte lejligheden til at ønske alle vore læsere glædelig jul og et godt nytår.
Indhold Forsidefoto Trigeparken, fotograferet af Joachim Ladefoged fra Jyllands-Posten. 04 Interview Det er en dårlig idé med sådan en liste 08 Hjælp til at hente tabte penge 10 Hun drages af nye udfordringer 12 Gode råd til at holde varmen i vinter 13 At enden er god betyder ikke alt er godt 14 Opslagstavlen 16 Fasandræberen i Trigeparken 18 HB Zoom 20 Det gør en forskel at være tæt på 22 Hvis du ikke er forsikret kan det gå rigtigt galt 23 Udsigten fra mit vindue 24 Det regner mere end vi regner med 26 Julekonkurrence 04 Interview Per Mouritsen 28 Nye vinduer giver en ansigstløftning 31 Kort Nyt Hvis du gerne vil skrive til bladet eller har idéer til artikler, så skriv til os: lg@bf-ringgaarden.dk eller ml@bf-ringgaarden.dk 20 Mads og Finn den dynamiske duo Redaktion: Christian Mariegaard, ansv. Kirsten Andersen Annie Svejgaard Nielsen Erling Svendsen Ivan Søndergård Jensen Mette Broager Lauritzen Ann Brødsgaard Lulu Grønlund Mia Løvkvist Oplag: 3.850 eksemplarer Layout: Mia Løvkvist Tryk: Silkeborg Bogtryk Eftertryk tilladt med kildeangivelse 16 Fasandræberen i Trigeparken 28 Nye vinduer i afd. 6 Synspunkter, der fremkommer i bladet, behøver ikke nød ven digvis at være udtryk for hovedbestyrelsens holdning.
Interview Det er en dårlig idé med sådan en liste Trigeparken spiller hovedrollen i en rapport, som professor Per Mouritsen fra Statskundskab på Aarhus Universitet har været medforfatter på. Rapporten konkluderer, at Trigeparkens optagelse på ghettolisten i 2011 har skadet stedet. En ny udgave af listen er netop udkommet Trigeparken er der stadig som en af tre særligt udsatte områder i Aarhus. Update mødes med Per Mouritsen i hans pænt store professorkontor i bygning 1332, en af Universitetets mange gule blokke. Her er en fantastisk udsigt til Universitetsparkens grønne plæner og nøgne træer. s I Trigeparken er udsigten til grønne områder en kvalitet, mange beboere fremhæver, fortæller Per. Beboerne opfatter ikke området som en ghetto. Tværtimod! De er kede af, at ghettostemplet trækkes ned over boligområdet, og giver stedet et dårligt omdømme. Nu for fjerde år i træk. Det er da ikke en ghetto I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten Flertalsbefolkninger i Europas udsatte områder Aarhus, besøgte Per Trigeparken adskillige gange i løbet af 2013. Per fortæller, hvordan han en dejlig solskinsdag besøgte Trigeparken med en gruppe englændere fra Open Society Foundation, den organisation der står bag rapporten. Englænderne var målløse, er det her en ghetto? De syntes, det var en utrolig flot bebyggelse med fantastiske lejligheder, som de godt kunne bruge nogle af i London. Sammenlignet med udsatte boligområder i andre europæiske lande, er Trigeparken næsten luksus, fortæller Per. Hvorfor lige Trigeparken At det netop blev Trigeparken, som fik hovedrollen, skyldes flere ting. Rapporten er én af en række rapporter om udsatte boligområder i europæiske byer med fokus på flertalsbefolkningerne. Det var et krav, forklarer Per, at et flertal af beboerne skulle være etniske danskere, og at der skulle være fokus på deres oplevelse af at bo i et område med mange indvandrere for Trigeparkens vedkommende ca. 35% ikke-vestlige. Samtidig er Trigeparken med sine 1083 beboere et både afgrænset og overskueligt område. Ja, havde der været 83 beboere færre, var Trigeparken slet ikke på listen over særligt udsatte boligområder, konstaterer Per. Der skal minimum bo 1000 personer i et område for at komme på listen. Et fredeligt område Per og hans medforfattere begyndte deres undersøgelse med at gå rundt i Trigeparken og stemme dørklokker for at få fat i beboere, der kunne have lyst til at bidrage til rapporten ved at deltage i fokusgruppemøder. Vi oplevede fred og ro, børn på legepladsen, eller på vej hjem fra skole, når vi gik rundt mellem blokken. Ingen synlige tegn på hærværk, ingen udbrændte containere, fortæller Per. Virkeligheden er dog også, at 45% af beboerne mellem 18-64 år af en eller anden grund er uden for uddannelse og beskæftigelse, at 55,8% af beboerne kun har en grunduddannelse, og at andelen af beboere med domme bag sig er højere end gennemsnittet. Disse tre forhold er netop årsagen til, at Trigeparken beholder sit ghettostempel, idet de udgør tre af de fem kriterier, der skal opfyldes for at komme på ghettolisten. Området er præget af disse problemer, men det gør på ingen måde Trigeparken til et farligt parallelsamfund, hvor bander hærger og IS rekutterer. Frustrationer over listen Frustrationerne over ghettolisten kom da også væltede ud af mange af de beboere, som deltog i mange fokusgrupper. Flere synes, det er hamrende uretfærdigt, fordi det går meget bedre i dag. Rødderne, der lavede ballade for år tilbage, er blevet voksne, samarbejdet mellem skole, institutioner, politi og boligsociale medarbejdere i helhedsplanen fungerer osv, fortæller Per. Den negative omtale, især i forbindelse med den årlige offentliggørelse af den famøse liste, provokerer mange. Og der er faktisk en del, 4 Ringgården Update
Listen fjerner fokus fra årsagen til at de sociale problemer klumper sig sammen... Professor Per Mouritsen blev frikøbt til at lave rapporten for det engelske Open Society Foundation. Læs den på: opensocietyfoundations.org/sites/default/files/white-working-class-communities-aarhus-dan-20141118.pdf Ringgården Update 5
Foto: Joachim Ladefoged
her Englænderne var målløse, er det en ghetto... især lidt ældre, som har boet i Trigeparken i mange år og som holder meget af at bo der, siger Per. De politiske argumenter Det politiske argument for at fastholde listen er, at politikerne kan holde øje med, hvor galt det står til og holde kommunerne op på at gøre noget, forklarer Per. Det synes jeg er noget pjat. De fleste kommuner har en klokkeklar interesse i at gøre noget ved problemerne, og de har både værktøjer og vilje til at gøre noget ved de udsatte områder. Han peger på BoSoData, som er udviklet i et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Det Boligsociale Fællessekretariat til at holde øje med udviklingen i boligområderne i Aarhus. Per kan frygte, at der for nogle kommuner går så meget prestige i at få nogle af de udsatte områder af listen, at de glemmer andre områder med tilsvarende problemer, som bare ikke er på listen. Det er jo nonsens, at der kun er 31 boligområder på listen, siger Per. Over det danske land er der mange flere bebyggelser med færre end 1000 beboere, som slås med præcis de samme problemer. Årsag og virkning byttet rundt Et andet politisk argument for at fastholde listen er, at den er et incitament til, at områderne skal tage sig sammen og komme af listen. Det synes Per, er et problem, for listen er med til at fjerne fokus fra årsagen til, at de sociale problemer klumper sig sammen i områder med høj arbejdsløshed, mange førtidspensionister, syge, misbrugere, mange indvandrere osv. Det skyldes jo, at der trods vores relativt lige samfund er en ulige fordeling af ressourcer og muligheder, forklarer han. Og at der steder, hvor det er mindre eftertragtede at bo. Folk bliver ikke ledige, syge, udstyret med udanske værdier, fordi de flytter til Trigeparken. Nej, de flytter dertil, bliver anvist af kommunen, fordi de har disse sociale problemer eller tilhører den dårligst integrerede del af indvandrerne, eller er i en svær livssituation, siger Per. I Trigeparken kan man hurtigt få tag over hovedet, for ventelisten er kort. Men mange flytter igen, når de får et arbejde, en ny samlever osv. For huslejen er høj, især i Trigeparkens afd. 20, hvor der ikke er sammenhæng mellem pris og kvalitet. Den liste bytter altså rundt på årsag og virkning, siger han. En ganske ubrugelig liste Per ser listen som ubrugelig. Nok er det lettere at få finansiering fra Landsbyggefonden til boligsociale helhedsplaner, når man som Trigeparken kan pege på sit ghettostempel. Han er ikke i tvivl om, at den lokale boligsociale indsats er betydningsfuld, men det vil være afgørende, hvis flere af fondens midler kunne bruges til at hjælpe de udsatte områder til at blive mere attraktive at bo i. Eksempelvis at gøre boligerne bedre og billigere i afd. 20. Per tager fat i det, som den almene sektor har raset over siden årtusindskiftet, nemlig det urimelige i at staten lægger beslag på en del af Landsbyggefondens midler, som er den almene sektors egne penge. Det er jo et politisk problem, som ikke løses ved at lave lister, men ved at tage stilling til, hvordan Landsbyggefondens midler benyttes, mener Per. Til trods for at listen betyder, at det er op ad bakke med omdømmet og i forhold til at tiltrække flere ressourcestærke beboere, oplever Per Trigeparken som et velfungerende lokalsamfund, hvor man kommer hinanden ved. Det gør man ikke på Frederiksbjerg, spelt-ghettoen, hvor jeg selv bor, slutter Per. ger Per. Rapporten vil blive fulgt op af et debatarrangement i Trige primo 2015. faldslulu Ringgården Update 7
Hjælp til at hente tabte penge Ubetalte fraflytterregninger repræsenterer en meget stor værdi derfor har Ringgården hyret et professionelt inkassofirma til at inddrive gammel gæld. Det giver penge i kassen og sender et signal om, at man ikke problemfrit kan undlade at betale sin regning. Siden 2010 har Ringgården, ligesom mange andre boligforeninger i det danske land, samarbejdet med et professionelt inkassofirma om at inddrive gæld i forbindelse med fraflytninger. Det lyder måske lidt dramatisk at boligforeningerne med deres stærke sociale profil sætter inkassofirmaer på sporet af skyldnere. Men, omvendt kan man spørge, er det rimeligt, at beboere, som måske i forvejen er dårligt stillede, skal betale for andres mislighold og ødelæggelser? Det er reelt det, der sker. Når en fraflytter ikke betaler sin flytteregning, går det ud over andre beboere, både i afdelingen og i Ringgården som helhed. Samlede støv i arkivet Ringgården begyndte faktisk allerede i 2006 at gøre en aktiv indsats for at få fat i skyldnerne. Det var deprimerende, at bunken af ubetalte flytteregninger blot samlede støv i vores arkiver, alt imens den hele tiden voksede, fortæller Mikkel Østergaard, økonomichef i Ringgården. Derfor besluttede medarbejderne i økonomiafdelingen at gøre noget ved bunken af de uerholdelige, som de ubetalte flytteregninger kaldes. Det skal lige indskydes, at inden en flytteregning havner i denne bunke, er der gået en lang proces forud. Økonomimedarbejder Vibeke Pedersen fortæller, at der sendes to rykkere over en periode på to måneder, når flytteregningen ikke er betalt. Fraflytter tilbydes også en afdragsordning. Herefter sendes sagen til advokat, som forsøger at inddrive det skyldige beløb, eller indgå et forlig. Hvis skyldneren ikke kan betale, kommer sagen i Fogedretten, mens den skal omkring Boligretten hvis skyldneren ikke vil vedkende sig gælden. Hvis der ikke er penge at komme efter, erklæres sagen for uerholdelig. Det betyder, at vi ser pengene som tabt. Tab på fraflytning dækkes dels af den pågældende afdeling, dels af dispositionsfonden (se den gule faktaboks). For fraflytteren er den umiddelbare konsekvens, at vedkommende ikke kan få en bolig i Ringgården. Et detektivarbejde Det kunne være lidt af et detektivarbejde at finde frem til skyldnerne, fortæller Helle Bøhrk, som var en af de økonomimedarbejdere, der var med til at ryste støvet af de gamle flytteregninger. Allerførst skulle vi jo finde ud af, hvor skyldneren boede. Nogle kunne vi slet ikke finde, andre var døde. Vi forsøgte også at finde ud af, om personen måske var kommet til penge, ex havde købt hus. Når det var lykkedes at finde frem til en skyldners bopæl, fik vedkommende et brev om, at vi havde konstateret, at der stadig var en gammel gæld til Ringgården. Et venligt brev hvor vi også tilbød afdragsordninger. Men for mange var det en meget ubehagelig overraskelse, fortæller Helle. De havde troet, at den gamle gæld for længst var glemt og borte. De lavt hængende frugter Hvor mange penge medarbejderne faktisk fik inddrevet, kan man se på et hjemmelavet pengebarometer, der hænger på væggen i økonomiafdelingen. Fra 2006 til april 2010 fik medarbejderne lavet en første gennemgang af bunken. Der blev inddrevet ca. 1. mio. kr. Den første million kan man kalde de lavt hængende frugter. Det var En fraflytteregning kan bestå af noget istandsættelse, lidt vand- og varmeregning, måske 1-2 ubetalte huslejer, så regningerne kan nemt løbe op i store beløb. En typisk flytteregning ligger på 25.000 kr., men der er mange som er meget højere. 8 Ringgården Update
Når en sag overdrages Kernen i naboskab til er, inkassofirmaet, at man interesserer bliver sig lejeren samtidig for hinanden... registreret i RKI... de skyldnere, som vi umiddelbart kunne finde frem til, og som reagerede på vores breve, forklarer Helle. Bunken, som er oparbejdet gennem mange mange år, er stadig stor. Og den vokser hele tiden. Der er ubetalte flytteregninger, eller fordringer som det kaldes i fagsprog, for ikke mindre end 13 mio. kr. At få fat i nogle af de højere hængende frugter kræver både mere tid og andre ressourcer, end vi har til rådighed. Og det hverken kan eller bør være en boligorganisations spidskompetencer at inddrive gæld, siger Mikkel Østergaard. No cure, no pay Derfor besluttede Ringgården sig i 2010 for at få et professionelt inkassofirma på banen. Firmaet har fået overdraget bunken af de gamle fordringer. Desuden overdrages de nye sager til inkassofirmaet, når de har været omkring fogedretten og er erklæret for uerholdelige. Hvis der er store regninger til istandsættelser i forbindelse med dødsbo, fraskriver arvingerne sig typisk arv og gæld. I disse tilfælde er pengene tabt. En aktuel sag har medført et tab på fraflyttere på ca. 200.000 kr. Når en sag overdrages til inkassofirmaet, registreres lejeren også i RKI. Inkassofirmaet har pt. ca. 460 sager fra Ringgården. Det er op til firmaet at holde øje med, om fraflytter kommer til penge og bliver i stand til at betale sin gæld. Det er også op til firmaet at vedligeholde sagerne, som forældes, hvis der ikke foretages retslige skridt mod skyldneren. Den aftale vi har lavet, er en såkaldt no cure, no pay aftale, fortæller Vibeke. Når det lykkes, at få skyldnere til at betale, fordeles indbetalingen mellem inkassofirmaet og Ringgården. Inkassofirmaet får 30% og Ringgården får 70%. Indtil dato er der kommet små 2. mio. kr. i kassen. Og det er netop formålet med at hyre inkassofirmaet, at få penge i kassen, samtidig med at vi sender et klart signal om, at man ikke problemfrit kan undlade at betale sin regning. lulu Mange udsættelser medfører ofte store tab på fraflytterkontoen. I 2012 og 2013, hvor der hvert år var 17 udsættelser, havde nogle af Ringgårdens afdelingen meget store tab på fraflyttere. En halv Robin Hood Ny lovgivning fra april 2013 betyder, at beboerne i en afdeling, hvor man ikke har tab på fraflyttere, delvist kommer til at betale for tab på fraflyttere i andre afdelinger. Det sker gennem Ringgårdens dispositionsfond, som alle afdelinger betaler til. Loven dikterer at uforholdsmæssigt store tab som følge af lejers manglende huslejebetaling og manglende opfyldelse af istandsættelsesforpligtigelsen, dækkes af dispositionsfonden. Nærmere bestemt definerer loven uforholdsmæssigt store tab som 313 kr. årligt pr. lejemål. Det betyder, at hvis en afdeling med 100 lejemål har tab på fraflyttere på 100.000 kr., så betaler afdelingen de første 31.300 kr., mens dispositionsfonden skal betale resten. Førhen hang hele regningen på den enkelte afdeling. De beløb som inddrives er tidligere blevet indtægtsført i den pågældende afdeling. Fremover vil beløb vedrørende sager, som er dateret efter den nye lovgivning trådte i kraft, blive fordelt mellem afdelingen og dispositionsfonden. Fra Boligen nr. 11 2014 Ringgården Update 9
Hun drages af nye udfordringer Sofie Ehlern blev valgt til hovedbestyrelsen på repræsentantskabsmødet den 12. juni i år. Hun er med egne ord lidt af en gammel cirkushest på den beboerdemokratiske arena, måske derfor er hun overrasket over, at det hele alligevel er så nyt og anderledes i hovedbestyrelsen. Beboerbesøg Jeg skulle lige tænke mig om, da jeg i maj måned blev opfordret til at stille op til hovedbestyrelsen. Også selv om jeg havde været suppleant i rigtig mange år. Vi sidder ved spisebordet i Sofies hyggelige julepyntede stue i afd. 2 på Viborgvej. På bordet står fade med fristende nybagte juleboller og kanelmarengs, der smager himmelsk. Sofie har arbejdet i mange år som ernæringsassistent, så det med at bage og lave mad sidder på rygraden. Hold da op der er mange love For år tilbage ville Sofie ikke have bedt om betænkningstid, men hun har været aktiv i det beboerdemokratiske arbejde så længe, at hun lige skulle mærke efter, om energien var der. Selv om jeg er en gammel cirkushest, så oplever jeg, at det er nyt og spændende at være i hovedbestyrelsen. Og hold da lige op, der er bare mange love og vedtægter, man skal sætte sig ind i. Men at blive udfordret og lære nyt har altid været drivkraften for Sofie. Jeg tænker, at grunden til at bestyrelsesposter og tillidshverv har det med at klæbe sig fast til mig, hænger sammen med, at jeg har haft brug for også at beskæftige mig med andet end madlavning og få nye input. På rundtur i Ringgården Sofie, som er 52 år, tænker på sig selv som en slags bådflygtning. Hun kom med færgen fra Djævleøen og blev sat i land i Aarhus i 1980. Hun tænkte, at det kun skulle være en 2-3 år, men hun fik venner og et godt netværk, og så kom børnene til. Siden 1986 har hun været på rundtur i Ringgården. Fra Trigeparken, til afd. 4 på Silkeborgvej, hvor hun kom i afdelingsbestyrelsen. Hun kom også hurtigt i bestyrelsen i afd. 12, Stendalsvej og var formand i vist nok 7 år. Gunnar Simonsen, der var i hovedbestyrelsen, var min kollega i afdelingsbestyrelsen og det var gennem ham, jeg fik interesse for hovedbestyrelsens arbejde og blev suppleant. Da Sofie flyttede til Viborgvej for snart seks år siden, trængte hun til en pause fra beboerdemokratiet. Måske fordi hun samtidig også var fælles tillidsrepræsentant for 36 lokalcentre i kommunen. Indflydelse på huslejekronerne For godt et års tid siden, efter hun havde været suppleant i flere år, kunne Sofie ikke lade være hun kom i afd. 2 s bestyrelse. Det at have indflydelse på, hvad vores huslejekroner bruges til og påvirke det sted, jeg bor, betyder meget for mig, og så må man jo være med. Sofie fortæller, hvordan de i bestyrelsen fik fremskyndet udskiftningen af afdelingens gamle vinduer. I følge planen skulle det først ske i 2023, men de pressede på, og så blev det december 2013 i stedet. Det betyder så meget for bokvaliteten her. Før var der masser af træk og støj fra Ringgaden og Viborgvej. Nu kan jeg sidde her i stolen og nyde min fantastiske udsigt til bl.a. Vestre Kirkegård og følge med i, hvad der sker på gaden uden at fryse og blive generet af trafikstøj. Nok i lære, men gerne udfordre Nok tænker Sofie, at hun kan lære meget af de garvede i hovedbestyrelsen, men som ny vil hun også gerne udfordre plejer. Jeg bliver simpelthen indebrændt, hvis jeg ikke får sagt, hvordan verden ser ud fra min synsvinkel. Det er ikke sikkert, jeg får ret, men så har jeg sagt, hvad jeg mener. Hvis Sofie skal nævne en mærkesag, er det at være med til at styrke åbenheden og gennemsigtigheden i Ringgården. Det er vigtigt, at vi ikke bliver for indforståede og glemmer, hvordan beboerne oplever organisationen, derfor vil jeg huske beboerkasketten i mit arbejde i hovedbestyrelsen, slutter Sofie. ann & lulu 10 Ringgården Update
Jeg vil huske beboerkasketten i mit arbejde i hovedbestyrelsen... Ringgården Update 11
Gode råd til at holde varmen i vinter Selv om vinterhalvåret indtil videre har vist sig fra den milde side, så er temperaturerne faldet, og vi har skruet op for varmen i vores boliger. Vi har her samlet nogle gode råd, som både skal sikre at din varmeregning ikke ryger helt i vejret og et godt indeklima. Lad radiatorerne arbejde sammen så fordeles varmen bedre Det er bedst at sætte alle radiatorer på samme temperatur i hvert fald i de rum, der ikke er adskilt af en lukket dør. På den måde arbejder radiatorerne sammen i et lavere tempo, i stedet for at én kører på fuld blus. Dette gør ikke varmeregningen større, tværtimod fordeles varmen bedre. Koldere i soveværelset? Vil du gerne have det koldere i f.eks. soveværelset, skal du bare sørge for, at døren til de varmere rum er lukket. Hvis radiatoren er dækket til? Hvis du dækker radiatorer med tøj, møbler o.a., kan radiatoren ikke komme af med varmen til rummet. Hvis et gardin fx. dækker for termostatventilen, kan den ikke mærke rummets temperatur og vil derfor tro, at rummet er koldere end det i virkeligheden er. Så åbner ventilen for radiatoren, og du får en masse varme, som du ikke har brug for, men som måleren registrerer og du kommer til at betale for. 21 grader passende for de fleste det koster at hæve temperaturen I opholdsrum er en temperatur på 21 grader passende for de fleste. For hver grad du forøger temperaturen, stiger varmeforbruget 5-6%. Hjemmefra i flere dage Hvis du skal være hjemmefra i flere dage, er det en god idé at skrue lidt ned for varmen, for at mindske varmeforbruget. Vigtigt at lufte ud Det er vigtigt, at lufte ud 2-3 gange dagligt, for at få fugt og dårlig luft ud af boligen. Åbn alle vinduer 5-6 minutter, så der bliver gennemtræk. Om man skal sætte radiatorventilerne på 0 imens, eller lade radiatorerne køre, er eksperterne meget uenige om. Der er nemlig flere faktorer som spiller ind: hvor tæt er radiatorerne på vinduerne, hvor længe luftes der ud? Men én ting er alle enige om, det er vigtigt at lufte ud. Dug indvendigt på termoruder er altid et tegn på, at der trænger til at blive luftet ud. Og husk at udluftning er godt for indeklimaet og mindsker risikoen for fugt i boligen. Pas på fugt Fugt har det med at sætte sig på kolde steder i et rum, derfor er det godt med en temperatur på minimum 15 grader i hele boligen i de kolde vintermåneder. Husk også at møbler op ad kolde ydervægge skaber dårlig luftcirkulation og dermed risiko for skimmelsvamp. Alternative råd Ligesom vi selv trækker i flere lag tøj og pakker os ind i uldtæpper og skisokker, når kulden trænger sig på, kan vores bolig også have godt af et ekstra lag. Lad være med bare at gå hen og skrue op for radiatoren, hvis det bliver lidt fodkoldt over vinteren. Køb i stedet nogle gode tykke gulvtæpper. Det behøver ikke at være væg-til-væg-tæpper, det kan også bare være nogle mindre tæpper i de rum, du bruger allermest. Når først vi har det varmt om fødderne, så føles det pludselig ikke så koldt. Hvis du har lædersofaer eller andre møbler, der godt kan blive lidt kolde at sidde i, så læg nogle langhårede fåreskind eller andre bløde tæpper på, så det ikke føles så koldt. karina & lulu 12 Ringgården Update
At enden er god betyder ikke alt er godt Afslutningen på EU-projektet Ice-Wish viste et flot resultat. Noget overraskende for det har været noget op ad bakke for de 18 beboere i afd. 5, Møllevangen, som har lagt boliger til forsøget. I november var der afsluttende møde om EU-projektet Ice-Wish i Bruxelles. Vi var spændte på at høre resultatet af det projekt, som Ringgården blev inviteret til at deltage i for mere end fire år siden. Målet med Ice-Wish var kort fortalt at demonstrere, at energi- og vandforbruget i boligen kan reduceres 15% ved at synliggøre forbruget. Selvsagt et projekt, som lå lige til højrebenet for en grøn boligforening. Forløb med forsinkelser Projektet er afprøvet i ti EU-lande. Som udgangspunkt var målet 30 boliger i hvert land, men det faktiske tal blev 244 boliger. For Danmarks vedkommende blev det afprøvet i 18 boliger i afd. 5 i Møllevangen. Vi havde ganske vist rekrutteret 30 beboere, men tekniske problemer gav mange forsinkelser, så nogle nåede at fortryde og andre at flytte. Der blev installeret intelligent udstyr i de 18 boliger, som betød at beboerne på deres TV-skærm kunne følge deres forbrug af energi og vand. Desuden blev der opsat en sensor, som målte på boligens indeklima og videresendte data til Ice-Wish. Beboerne fik således synliggjort både forbrug og indeklimamæssige forhold næsten realtime, idet data blev opdateret hvert 15. minut. Resultatet bedre end forventet I Bruxelles fik vi resultatet af målingerne i de 244 boliger, som er registreret i en periode på 9-12 måneder og analyseret af forskere. Det viste, at forbruget gennemsnitligt var reduceret med 15,4%. Så stor tilfredshed hos de EU-ansvarlige. Enkelte lande havde opnået meget store besparelser, andre ingen. Danmark lå pænt i feltet med gennemsnitlige besparelser på 14% på varme- og elforbruget og 13% på vandforbruget. Det danske resultat er overraskende, da mange af deltagerne i forvejen er meget ressourcebevidste og ikke forventede besparelser. Tallene viser da også, at der er meget store udsving i resultaterne blandt deltagere. Hvor meget deltagerne rent faktisk har kigget på Ice-Wish på deres TV, er vi ikke klar over, men vi tror, det varierer meget. For nogle beboere har det at deltage i projektet i sig selv været nok til at påvirke deres adfærd. I forhold til kvaliteten af indeklimaet, luftfugtighed, CO 2 og temperatur, var det danske resultat imponerende flot. Mange af deltagere var da også rigtig glade for den sensor, der var sat op i stuen. En lampe lyste grønt, når indeklimaet var godt, og når lampen skiftede til gult eller rødt, var det et signal om, at det var en god idé at få luftet ud. Enkelt og nemt. Hvad har vi så lært Vi sagde nej tak til at fortsætte Ice- Wish efter forsøgsprojektets afslutning den 1. oktober. Dels var servicen for dyr, dels var den for ustabil. Vi er dog ikke i tvivl om, at intelligent måling og synliggørelse af forbrug er noget, vi kommer til at arbejde med i fremtiden. Men med erfaringerne fra Ice-Wish vil vi primært tænke intelligent måling ind i nybyggerier og ved renoveringer. Ét af de helt store problemer i afd. 5 var nemlig at få Ice-Wish udstyret passet ind i de eksisterende installationer. Vi har også lært, at vi fremover vil benytte teknologier, som er gennemtestet og afprøvet. Ice-Wish var jo et forsøgsprojekt, og selv om de enkelte komponenter var kendte, så skulle de spille sammen på en ny måde, som ikke viste sig fra den mest beboervenlige måde. Så der skal lyde en tak til de 18 deltagere for deres venlighed og tålmodighed, hver gang der var tekniske problemer. Til trods for det endte godt nede i EU, så er der næppe tvivl om, at beboerne i afd. 5 også synes, det er godt, at Ice-Wish fik en ende. lulu Ringgården Update 13
Farvel til Eileen Eileen Eileen har valgt at gå på pension. Hun har haft lidt af en blækspruttefunktion i administrationen. Eileen har taget imod alle gæster, der kommer i huset, og har blandt andet været ansvarlig for at passe omstillingen. Herudover har hun stået for udlejning af Salen på Paludan Müllers Vej. Eileen startede som vikar hos Boligforening Ringgården i 1990 og blev fastansat i 1995. Der kommer ikke en ny receptionist, i stedet laves der nogle ændringer i vores modtagelse og reception. Vi ønsker Eileen held og lykke i fremtiden. Velkommen til Allan ny varmemester Allan Bjørnsig Den 1. november 2014 startede Allan som varmemester i vores afdeling 18 på Bogfinkevej. Allan er hjemmevant i området, da han kommer fra en lignende stilling i AAB s afdeling i Frydenlund. Vi byder Allan velkommen til Ringgården. Redaktionsudvalget velkommen og farvel Vores nye elev Ann træder ind i redaktionen og overtager stolen efter Karina, der rejste fra Ringgården den 1. december 2014. Vi takker for de mange bidrag til Update og ønsker hende god vind fremover og ser frem til et godt samarbejde med Ann.
HUSK El-selskaberne Siden marts 2013 har elforsyningsselskaberne lavet en ny regl vedrørende ind- og fraflytning. Indflytning Når du flytter ind i en bolig, skal du huske at vælge, hvilket elselskab du ønsker at købe din el hos. Dette skal du gøre senest 7 hverdage før du flytter ind, så du er sikker på, at der er el i boligen ved indflytning. Glemmer du det, vil der blive lukket for strømmen og det koster at få lukket op igen. Fraflytning Når du flytter fra en bolig, er det vigtigt, at du husker at framelde dig hos elselskabet. Dette skal du huske at gøre før din frigørelses dato det er den dato, hvor du ikke længere skal betale husleje for lejemålet. Har du glemt at melde din flytning til elselskabet, vil du fortsat være registreret som bruger på adressen. Derved kan du risikere, at modtage opkrævning for lejemålets elforbrug, da det er den, som er tilmeldt adressen, der har ansvaret for elregningen. De danske elforsyningsselskaber har oprettet en online database, DataHub, så el-kunderne nemt og hurtigt kan få adgang til informationer omkring forbruget. Samarbejdet betyder, at Ringgårdens administration ikke længere står for til- og framelding til elselskabet i forbindelse med en flytning. Det er lejerens eget ansvar! Adgang til DataHub: www.energinet.dk/da/el/datahub/sider/datahub.aspx Oversigt over alle danske elselskaber: www.danskenergi.dk/omos/medlemmer.aspx Oversigt over elselskabernes aktuelle priser: www.elpristavlen.dk karina Åbningstider jul og nytår Administrationen holder lukket fra den 23. december 2014 kl. 15.00. Mandag den 5. januar åbner vi igen for telefonerne kl. 9.00 og personlig henvendelse kl.10.00. Glædelig jul & godt nytår
Fasandræberen i Trigeparken Onsdag den 25. november blev det første af en række arrangementer for beboerne i Trigeparken skudt igang. På pladsen foran helhedsplanens kontor kunne man selv få lov til at flå en fasan og gøre den klar til gryden. Med hjælp fra Mads, der arbejder på helhedsplanen som uddannelses- og jobvejleder og som i sin fritid er jæger. Så er der klart til Fasandræber arrangement på pladsen foran helhedsplanens kontor. Mads hjælper med at flå fasanen. På pladsen foran helhedsplanens kontor var der samlet en håndfuld beboere. Tallerkenerne stod klar til den fasanragout der snurrede på gasblusset for enden af bordet. Mads havde til lejligheden skudt de 10 fasaner der var hængt op på væggen, og det var også ham, der havde lavet fasanragouten. Nye ansigter Mads hjalp til da beboerne gik i gang med fasanerne. Og mens der blev plukket og flået, faldt de i snak. Der var bl.a. en lystfisker, og én der som dreng havde været klapper hvilket indebærer at banke med en kæp på træerne, så fuglene flyver op fra deres skjul. Mads fortalte også, at han viste en mor, der aldrig havde rørt ved en fugl, hvordan hun skulle flå en fasan og det var hun hurtig til at lære. Bueskydning for børnene Mens der blev spist og flået, tog de øvrige medarbejdere på helhedsplanen sig af bueskydning for børnene. Der var stillet papkasser op med billedet af en fasan klæbet på, og så gjaldt det selvfølgelig om at ramme fasanen med én af de tre pile, der blev udleveret. Præmien for at ramme var en æske kattetunger. Et par drenge, der var med forældrene, havde begge held til at ramme. 15 beboere kiggede forbi i de to timer arrangementet varede, også nogle nye ansigter som ikke havde været på besøg før. De fleste af dem fik smagt på fasanragouten, og nogle fik en opskrift og en fasan med hjem til fryseren. Idéen bag Fasandræberen Vi ville gerne tiltrække nogle af de beboere, der ellers ikke kommer forbi helhedsplanens kontor. Og da jeg går på jagt i min fritid, tænkte jeg, at det nok ikke er hver dag beboerne i Trigeparken får mulighed for at flå en fasan, fortæller Mads. Og forhåbentlig viser det også en anden side af mig, og ikke kun den Mads de kender som Trigeparkens uddannelses- og jobvejleder. Fin(d) Nissen I december vil der blive afholdt et nyt spændende arrangement kaldt Fin(d) Nissen, inspireret af den sociale vicevært som hedder Finn Nissen. Det er et juleløb for familien, hvor vi skal rundt omkring i området. Fasandræberen blev afholdt foran helhedsplanens kontor, næste gang skal vi ud i området, og næste gang igen, har vi tænkt på, at lave et eller andet der skal foregå i opgangene. Vores mål er at lave noget for alle, slutter Mads. annie & mia 16 Ringgården Update
Fasanragout med svampe, tomat og persillemos Det skal du bruge: 1 fasan 1 spsk. olie 1 spsk. tomatpuré 4 fed hvidløg ½ fl. rødvin 2 ds. hakkede tomater 25 gr. tørrede kantareller/udblødte ¼ bundt timian 800 gr. store kartofler til mos ¼ bundt persille Salt Sort peber Sådan gør du: 1. Krydr fasanen med salt og peber og brun den godt af i en gryde i 1 spsk. olie. 2. Tilsæt tomatpuré og hvidløg og lad det stege med i ca. 2 minutter. 3. Hæld rødvinen i og lad det simre i 10 minutter. 4. Tilsæt hakkede tomater, tørrede svampe, timian og 5 dl. vand og lad det simre i ca. 70 minutter indtil fasanen er mør. 5. Skræl kartofler, skær dem i mindre stykker, kog dem møre i vand og mos dem med lidt af kartoffelvandet. Hak persillen fint og kom det i mosen, smag til med salt og peber. 6. Tag fasanen op, pil kødet af skroget og hak det groft. Kom det tilbage i gryden og varm det igennem, smag det til med salt og peber. 7. Anret fasanragouten med tomat/persillemos og drys med persille. TIP: Retten kan fint laves med kylling og kanin. Ringgården Update 17
HB ZOOM Solceller har længe været efterspurgt i flere af Ringgårdens afdelinger. Hovedbestyrelsen satte fokus på emnet på et fyraftensmøde 24. november. Og det viste sig at være mere komplekst end som så. Et andet aktuelt emne var klimatilpasningsanlyser, som du kan læse mere om på side 24. 18 Ringgården Update
Solfest uden det almene De almene boligafdelinger var ikke inviteret med i den solfest, som rigtig mange private husejere i de seneste år har deltaget i, begunstiget af både tilskud og en favorabel nettomålerordning det vil sige aftalen om salg af el, når solcellerne producerer mere strøm end man selv forbruger. Men nu er festen slut støtteordningen er væk og nettomålerordningen forringet. Så pt. etableres ikke mange private solceller. Til gengæld etableres der pt. solcelleanlæg i stor stil i flere almene boligforeninger i Aarhus. Der er ingen tvivl om, at det klimamæssigt er sund fornuft, men hænger det også økonomisk sammen? For at få belyst problemstillingerne omkring solceller, havde hovedbestyrelsen inviteret en ekspert på området, Martin Elkjær fra firmaet Navitas, til at deltage i mødet. Han har været involveret i flere almene solcelleanlæg, bl.a. Vårkjærparken i Viby. Placering Størrelse og forbrug Frit elvalg kolliderer med solceller Hvis der skal være god økonomi i solcellerne, er der flere hensyn at tage i forhold til placeringen. Skyggepåvirkning er tit et problem i tæt bebyggede områder, her skal man undgå at placere dem, hvor der er skygge en del af dagen, lyder opfordringen. Vindbelastning er en anden faktor, derfor valgte man i Vårkjærparken at lægge solcellerne fladt på tagfladen, selv om det ikke er det mest optimale i forhold til at høste solenergi. En tredje faktor er orienteringen i forhold til solen, især hvis bygningen har tag med hældning. Hvis solcelleanlægget producerer mere strøm, end afdelingen forbruger, ryger strømmen efter én time ud på el-nettet. Den pris, man får for sit overskuds-el, er meget ringere end den man betaler i de perioder, hvor man skal købe el, fordi solcellerne ikke producerer nok. Derfor er det uhyre vigtigt at tage højde for, hvor mange beboere der faktisk er hjemme i dagtimerne til at forbruge strømmen. Hvis man drømmer om et stort dejligt solcelleanlæg, der kan producere strøm både til fælles og individuelt forbrug, som i Vårkjærparken, er der en uløst problemstilling, som rammer mange afdelinger i Ringgården, nemlig der hvor beboerne individuelt afregner med elselskabet. Det handler om det frie forbrugervalg, den lov som betyder, at den enkelte beboer har frit elvalg. Hvis beboerne i en afdeling ønsker et fælles solcelleanlæg, er det svært at forestille sig, hvordan det kan kombineres med frit elvalg den regel kan ikke umiddelbart fraviges i den gode sags tjeneste. Men pt. arbejder BL Danmarks almene boliger og Energistyrelsen på at strikke en acceptabel model sammen, som forhåbentligt fører til flere almene solceller. Tjah... Konklusionen må være, at solceller skal etableres med omtanke, og måske er det mest optimalt i nybyggerier og ved større renoveringer. annie & lulu Ringgården Update 19
Det gør en forskel at være tæt på Mads og Finn er begge ansatte i Aarhus Kommune, men arbejder i Trigeparken på den boligsociale helhedsplan. En dynamisk duo, der vil gøre, hvad den kan, for at hjælpe beboerne i job eller til uddannelse. Høj arbejdsløshed og lavt uddannelsesniveau er to af tre kriterier, som er årsag til, at Trigeparken stadig er på regeringens liste over udsatte boligområder. Mads Hjortnæs tv. er uddannelses- og jobvejleder og Finn Nissen th. er social vicevært. Mange beboere har måske set Finn og Mads gå rundt mellem Trigeparkens blokke. Sammen og hver for sig. Det har de brugt en del tid på, for som de siger, handler det om at blive et kendt ansigt. Det kan være, at en beboer begynder at tale med os, femte gang vi hilser på vedkommende, siger Finn. Et langt og sejt træk For at Mads og Finn kan udføre deres job, som selvsagt ikke er, at vandre rundt mellem Trigeparkens blokke, men at hjælpe beboerne i Trigeparken i job eller i gang med uddannelse, er det vigtigste, at beboerne får tillid til dem. Man kommer nemlig ikke bare ud i Trigeparken, starter et lokalt jobcenter og får en masse i job eller uddannelse, som pynter på statistikkerne og får området ud af listen over særligt udsatte områder. Sådan er virkeligheden ikke. Det er et langt og sejt træk. Vejleder og social vicevært Mads Hjortnæs er ansat som uddannelses- og jobvejleder i Aarhus Kommune i dét, der i helhedsplan-sprog kaldes en fremskudt indsats. Det vil sige, Mads arbejder i Trigeparken fire dage om ugen og en dag på kommunens jobcenter sammen med kolleger fra andre helhedsplaner i Aarhus, bl.a. Frydenlund og Herredsvang. Min primære målgruppe er de 18-30 årige, som ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet eller ikke er i uddannelse og det er der faktisk 80 beboere, som ikke har. Mads har adgang til det kommunale sagsbehandlingssystem og jobkonsulenterne henvender sig til ham, når de har behov for hans hjælp. Finn Nissen er social vicevært, også ansat af kommunen, men han arbejder al sin tid i Trigeparken. Mine sociale viceværtopgaver er lidt bredere. Jeg har fokus på de aldersgrupper, som Mads ikke tager sig af, hvilket er de mest udsatte, som er langt væk fra arbejdsmarkedet. 20 Ringgården Update