Hvidovre Kommune Helhedsplan på idrætsområdet Forslag version 2 DGI Faciliteter & Lokaludvikling 1
DGI Faciliteter & Lokaludvikling Organisations- og driftsmæssig udvikling af idrætsfaciliteter Hjælp i forhold til organisations- og driftsmæssig udvikling af idrætsfaciliteter. Opgaven kan eksempelvis have fokus på bedre kapacitetsudnyttelse (mere aktivitet for pengene), analyse af økonomi, analyse af organiseringen, borger- og brugerundersøgelser, beskrivelse og analyse i forhold til fremtidens aktiviteter/faciliteter og analyse af udviklingspotentialer i forhold til udvidelse/etablering af idrætsfaciliteter. Udvikling af rum og rammer for idræt, bevægelse og fælleskaber Hjælp i forhold til den fysiske planlægning samt udvikling og design af rum og rammer. DGI Faciliteter & Lokaludviklings tegnestue kan eksempelvis hjælpe med: Planlægningsprojekter Skitse- og programmeringsprojekter Byrumsprojekter og kvarter/landsbyprojekter Landskabs/uderum projekter Hal/kulturhusprojekter Udviklingsplan og strategi for lokalsamfund Hvordan sikrer vi, at det til stadighed er attraktivt at bo i vores lokalsamfund? Hvordan laver vi en fælles plan, der gør at vi udvikler vores lokalsamfund med opbakning til en klar strategi? Styring og facilitering af en proces, der skaber et fælles sigte og de nødvendige handlinger. Processen kan indeholde analyser, workshops, strategiseminar, udarbejdelse af handleplaner m.m. DGI Faciliteter & Lokaludvikling 2
Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund 4 2. Hovedkonklusion 8 2.1. Idrætsbilledet er i forandring 8 3. Idrætsmønstre i Hvidovre i dag og i fremtiden 10 3.1. Idrætsdeltagelsen i Hvidovre Kommune 10 3.1.1. Børns idrætsdeltagelse 10 3.1.2. Voksnes idrætsdeltagelse 14 3.2. Foreningsidrætten i Hvidovre 17 3.3. Demografien og sundhedsprofilen i Hvidovre Kommune 19 4. Gennemgang af idrætsfaciliteterne (inde og ude) 22 4.1. Generelt om idrætsfaciliteterne 22 4.1.1. Kommunens bidrag til økonomien i idrætsfaciliteterne 22 4.2. Inde-faciliteterne 28 4.2.1. Frihedens Idrætscenter 28 4.2.2. Avedøre Idrætscenter 30 4.2.3. Dansborghallen 32 4.2.4. Hvidovre Stadion 33 4.2.5. Frydenhøjhallen 34 4.2.6. Holmegårdhallen 34 4.2.7. Præstemosehallen 35 4.2.8. Sønderkær Hallen 36 4.2.9. Friluftsbadet 36 4.2.10. HBC Hallen 37 4.3. Ude-faciliteterne 37 4.3.1. Anlægget ved Hvidovre Stadion 37 4.3.2. Avedøre Stadion 38 4.4. Andre ude-anlæg 38 5. Foreningernes ønsker til idrætsfaciliteterne i Hvidovre Kommune 40 5.1. Inde-faciliteterne 40 5.2. Ude-faciliteterne 40 6. Idrætsfaciliteterne i Hvidovre status og udviklingsmuligheder idé katalog_ 44 6.1. Muligheder for kommerciel indtjening 44 6.2. Online booking system 44 6.3. Medarbejdere med flere stillingsfunktioner 46 6.4. Aktivitetskort 46 6.5. Avedøre Idrætscenter integration og samspil med fx kampsport dialog med kirken om samarbejde 46 6.6. Nøglebrikker (sygesikringskort) adgang 365 dage om året 47 6.7. Dialog med skolerne om deres brug af faciliteterne og booking/afbooking_47 6.8. Betaling for brugen af faciliteterne 47 6.9. Muligheder for mellemkommunalt samarbejde om idrætsfaciliteter 48 6.10. Fyrtårn for udemotion 48 6.11. Et eventuelt nyt Fyrtårn - Kamsportscenter 50 7. Forslag til prioriteringskatalog på anlægssiden 52 8. Litteraturliste 56 3
1. Indledning og baggrund Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Hvidovre Kommune har igangsat en analyse af idrætsområdet med henblik på en langsigtet 10-årig helhedsplan for idrætsfacilitetsområdet. Der er indgået en aftale om, at DGI Faciliteter & Lokaludvikling understøtter kommunen i dette analysearbejde. Idrætsrådet i Hvidovre Kommune har, udover at de har deltaget som medlemmer af styregruppen, leveret input til den specifikke analyse af foreningerne ønsker og behov i forhold til ude-motionsområdet. Analysearbejdet har taget udgangspunkt i to tilgange: 1. En borger- og skoleanalyse der har til formål at afdække Hvidovreborgernes idrætsdeltagelse anno 2015. Analysen kortlægger samtidig de lokale tendenser for udviklingen i idrætsvanerne. Hele resultatet af disse to undersøgelser findes i appendiks 1 til helhedsplanen som delanalyse 1 og 2. 2. En facilitetsanalyse der har fokus på idrætsfaciliteterne i Hvidovre Kommune anno 2015. Den peger endvidere på udviklingspotentialer og perspektiver for den fremtidige udvikling af aktiviteterne og faciliteterne. Der er evidens for, at flere og flere danskere dyrker idræt selvorganiseret, og at flere og flere ønsker at dyrke idrætten udendørs. Idrætsfaciliteterne i kommunen skal udvikles i takt med de nye tendenser, og der er mange muligheder. En landsdækkende analyse viser, at 2/3 af Danmarks befolkning regelmæssigt dyrker idræt (Laub 2011). Det er imidlertid vigtigt, at der ikke kun fokuseres på de allerede motionsvante. I Hvidovre Kommune kan målet tænkes mere ambitiøst. Det kan gøres ved at komme med et bud på, hvordan alle borgere kan bevæges. Der kan tænkes på tværs af traditioner, livsfaser, elite og bredde. Hvidovre Kommunes Kultur & Fritidspolitik (Hvidovre Kommune, 2015) anviser fire klare tematiske retningslinjer for det fremtidige arbejde med kultur- og fritidsområdet: Vi vil bruge det vi allerede har og bruge det bedre og mere. Vi vil udvikle talenter. Vi vil udvise mod og gå nye veje. Vi vil understøtte begejstring Analysen sigter mod at give et realistisk og ambitiøst afsæt for det videre arbejde med udviklingen med udgangspunkt i kommunens Kultur- & Fritidspolitik og kommunens sundhedspolitik (Hvidovre Kommune, 2015): Som kommune vil vi skabe rammerne, som gør det muligt at leve et sundt liv samt med udgangspunkt i kommunens vision: Med omtanke for det enkelte menneske og den generelle velfærd skal Hvidovre Kommune være: Børnenes og familiernes by med udfordrende tilbud om læring og fritidsliv. Analysen bygger på besøg i og gennemgang af de kommunale haller, workshops og dialog med foreningerne. Denne kvalitative tilgang er valgt, så analysen i så vid udstrækning som muligt, tager udgangspunkt i brugernes oplevede virkelighed. Endvidere bygger undersøgelsen på en kvantitativ undersøgelsen blandt kommunens skoleelever (4. 9. klasse), en kvantitativ borgerundersøgelse (16 80 år) samt en fysisk optælling af aktiviteten i de indendørs idrætsfaciliteter. Kommunens indsamlede data over anlæggene, og elementer fra DGI Faciliteter & Lokaludviklings undersøgelser, erfaringer med udvikling af idrætscentre samt viden og ekspertudsagn fra diverse kilder (se litteraturlisten i afsnit 8) er endvidere en del af metodeanvendelsen. De mange perspektiver er forsøgt bragt i spil, så der tegnes et samlet billede af såvel facilitets- som aktivitetsbehov DGI Faciliteter & Lokaludvikling 4
5
og et konkret bud på en bedre udnyttelse af idrætsfaciliteterne i kommunen. Der har været nedsat en styregruppe bestående af 10 medlemmer. Styregruppen har været nedsat for at sikre de involverede parters ejerskab, forståelse af projektet og ikke mindst for at parterne har kunnet komme med vigtigt input til analysearbejdet. Styregruppen: Niels Ulsing, formand for Kultur- og Fritidsud valget, e-mail: niu@hvidovre.dk Maria Durhuus, Kultur- og Fritidsudvalget, e-mail: mdq@hvidovre.dk Ena Christiansen, Idrætsrådet, e-mail: ec@dif.dk Michael Jepsen, Idrætsrådet, e-mail: mbj@jepsen.mail.dk Gert Nelth, direktør for Kultur-, Teknik-, Miljø og Arbejdsmarkedsforvaltningen, e-mail: gsn@hvidovre.dk Lars Hørdum, kultur- og fritidschef, e-mail: lhl@hvidovre.dk Nina Kovsted, ejendomschef, e-mail: nko@hvidovre.dk Jacob Hvid Nielsen, konsulent Kultur og Fritid, e-mail: hvn@hvidovre.dk Morten Lindkjær Jensen, konsulent DGI, e-mail: morten.lindkjaer.jensen@dgi.dk Charlotte Hvid, konsulent DGI Faciliteter & Lokaludvikling, e-mail: charlotte.hvid@dgi.dk Helhedsplanen er bygget op, så læseren i det næste afsnit (afsnit 2) præsenteres for analysens hovedkonklusion. Herefter, i afsnittende 3, 4 og 5, resuméres resultatet af de delundersøgelser (skoleundersøgelse, borgerundersøgelsen, kapacitetsundersøgelsen, gennemgangen af idrætsfaciliteterne og foreningernes ønsker og behov) der tilsammen danner baggrunden for de udfordringer og muligheder analysen peger på, at Hvidovre Kommune har på området. I afsnit 6 skitseres et idékatalog, der kan skabe udviklingspotentialer og perspektiver på de udfordringer og muligheder analysen har vist på aktivitetsområdet. Endelig, i afsnit 7, præsenteres det forslag til prioriteringskatalog, som analysearbejdet har peget på, vil være de mest hensigtsmæssige i forhold til de fremtidige anlægsinvesteringer på idrætsfacilitetsområdet. DGI Faciliteter & Lokaludvikling 6
7
2. Hovedkonklusion 2.1. Idrætsbilledet er i forandring Idrætsbilledet er i forandring! Idrætsfaciliteter er ikke længere blot rammen om aktiviteten, men er også med til at facilitere udviklingen af aktiviteterne og i sig selv skabe interessen for aktiviteterne. Der er i de seneste årtier sket markante udviklingstræk i idrætsbilledet. Hvor foreningsidrætten tidligere var det naturlige afsæt for idrætsudøvelsen, tegner der sig i dag et mere nuanceret billede. Stadig flere er aktive og dyrker idræt. Særligt i de ældre aldersgrupper og blandt kvinder er der set markant stigning i aktiviteten. Der er en klar tendens til, at en stadig større del af idrætten sker med afsæt i den selvorganiserede idræt (Laub, 2011). Idrætten skal kunne dyrkes individuelt, fleksibelt og gerne i skiftende og selvvalgte fællesskaber. Hvor foreningerne tidligere var den eneste indgang til idræt og aktivitet, er de i dag én af flere veje til høj puls. Foreningslivet er i dag en af flere indgange til idrættens verden, men stadig i vækst. Samtidig er der på tværs af aldersgrupper og socioøkonomiske faktorer stor variation i deltagelsen (Borgerundersøgelsen, delanalyse 2 i appendiks 2 til helhedsplanen). Der skal skabes faciliteter, hvor den selvorganiserede idrætsudøver møder foreningsidrætten. Det skaber såvel synergi i forhold til foreningsudvikling som fastholdelse og motivation af udøvere. Det er et mangfoldigt idrætsbillede, der skal faciliteres i Hvidovre Kommune i dag. Mange af de eksisterende kommunale idrætsfaciliteter i Hvidovre Kommune er traditionelle og endimensionelle i den forstand, at de er bygget af mænd til mænd, og kun bruges til traditionelle foreningsaktiviteter. Behovene i dag og i fremtiden er anderledes, såfremt befolkningen skal favnes bredt. Tilsvarende står foreningerne overfor store udfordringer i form af nytænkning af deres tilbud og målgrupper. Dette skal anskues i positiv optik. Der er således et stort potentiale, såfremt udviklingstendenserne spottes og indarbejdes i udviklingen. Diagrammet nedenfor viser de 15 mest populære voksenidrætters organisering (Laub, 2011): DGI Faciliteter & Lokaludvikling 8
Forudsætningen og udfordringen er derfor at Hvidovre Kommunes faciliteter skal fremtidssikres med fleksible anvendelsesmuligheder - samtidig med at den specialiseres - så faciliteten også understøtter de primære og traditionelle idrætsgrene. Der skal tænkes multianvendelige faciliteter, der kan stilles til rådighed for både elite, special idrætsudøvere, breddeidrætsudøvere og selvorganiserede borgere. Fra evalueringen af projektet Nyt liv i gamle haller (Lokale- og Anlægsfonden, 2014) træder bl.a. fitnessfaciliteter frem som vigtige parametre i forhold til nyt liv i gamle haller. Fitnessfaciliteter (både rum til styrketræning og rum til holdtræning eksempelvis step) giver mulighed for nye aktiviteter, der tiltrækker flere og nye brugere i hallerne. Den fleksible adgang til hallen understøtter 1) fremgang i selvorganiserede aktiviteter 2) generel intensivering i brugen af hallen. Styrketræning er den mest foretrukne idræt i Hvidovre Kommune. 26 % af den voksne befolknings kvinder og hele 30 % af den mandlige befolkning dyrker styrketræning (Borgerundersøgelsen, delanalyse 2 i appendiks 1 til helhedsplanen). sundhedsprofil kan have en betydning for den lavere idrætsdeltagelse blandt voksne. Generelt set udnyttes idrætsfaciliteterne godt i hverdagene og booket tid benyttes også i stort omfang. Der er i bund og grund fysisk kapacitet nok til det behov, der er for aktivitet. Specielt ses det dog, at kunstgræsbanerne er hårdt presset på kapaciteten og benyttelsesgraden på disse baner er tæt på 100 %. Der er generelt set en del frie tider i de øvrige faciliteter i weekender, hvor der med fordel kan åbnes op for nye aktiviteter, gerne rettet mod de selvorganiserede. Se hele kapacitetsundersøgelsen i delanalyse 3 i appendiks 1 til helhedsplanen. I driften af faciliteterne er der tænkt fleksibelt i forhold til, at de mange forskellige faciliteter (centre, traditionelle haller, stadions, klubhuse, ridecenter, anlæg m.v.) Driftsenhederne er placeret under Kultur, Natur og Fritid, og de er opdelt i tre driftsenheder med hver deres kommunalt ansatte idrætsinspektør. Det betyder, at stordriftsfordele som bl.a. indkøb og personaleressourcer kan anvendes optimalt. Hvidovre Kommune har skabt nogle virkelig gode rammer for foreningerne. Kommunen bruger også mange kr. pr. borger (638 kr.) på idrætsfacilitetsområdet, og det skal måske ses i sammenhæng med faciliteternes fine vedligeholdelsesstad. Kommuner der senest har fået lavet en undersøgelse på området bruger væsentlig færre kr. pr. borger. Gladsaxe Kommune (kr. 529), Ballerup Kommune (kr. 376), Halsnæs Kommune (kr. 373), Allerød Kommune (kr. 440) og Varde Kommune (kr. 311) (Pilgaard et al, 2015). Idrætsdeltagelsen synes blandt børn at være på højde med bl.a. Gladsaxe Kommunes deltagelse (64 %). Blandt voksne noget lavere i sammenligningen med Gladsaxe Kommune (66 %) mod Hvidovres Kommunes deltagelse på 61 %. Den demografiske sammensætning med mange borgere af anden etnisk herkomst end dansk (se afsnit 3) i Hvidovre Kommune og Hvidovre-borgerens forholdsvise dårlige Vedligeholdelsesstandarden er høj. DGI Faciliteter & Lokaludviklings gennemgang af faciliteterne har vist, at standarden er meget høj, når de sammenligner med det gennerelle tilstandsbillede af idrætsfaciliteterne i Danmark. Så generelt set så gør Hvidovre Kommune det rigtig godt. Der ses dog i analysefasen nogle udfordringer og nye muligheder. De fleste udfordringer og muligheder handler om at åbne faciliteterne op for borgerne, der i meget stort omfang dyrker idræt selvorganiseret. 28 % af børnene og 60 % af den voksne del af borgerne i Hvidovre Kommune dyrker selvorganiseret idræt (Borgerundersøgelsen, delanalyse 1 og 2 i appendiks 1 til helhedsplanen). Udfordringerne og mulighederne, i forhold til at beskrive udviklingspotentialer og perspektiver, er mere specifikt beskrevet i afsnit 5 og 6. 9
3. Idrætsmønstre i Hvidovre i dag og i fremtiden I foråret 2015 har Idrættens Analyseinstitut sammen med DGI Faciliteter & Lokaludvikling gennemført en skole- og en borgerundersøgelse. Afsnittet her summerer resultater og konklusioner fra borgerundersøgelsen og skoleundersøgelsen. Den samlede afrapportering af disse to analyser findes i delanalyse 1 og 2 i appendiks 1 til helhedsplanen. Foreningsidrættens udfordringer og muligheder i Hvidovre Kommune samt demografien og sundhedsprofilen er endvidere beskrevet i afsnittet. 3.1. Idrætsdeltagelsen i Hvidovre Kommune Borgerne dyrker i stort omfang idrætter, der kan dyrkes individuelt og fleksibelt. Et billede der meget fint matcher den seneste landsdækkende undersøgelse på området (Laub, 2011). Udemotion foretrækkes i høj grad blandt både børn og voksne i Hvidovre Kommune. De voksne Hvidover-borgere løber (24 %) og vandrer (16 %) og børnene spiller i stort omfang fodbold (38 %). Af inde-idrætter er det i de voksnes tilfælde styrketræning (28%) der foretrækkes og for børnenes vedkommende svømning (15 %), dans mest pigerne (13 %), fitness (13%) og styrketræning (10 %). Stort set alle idrætter, der kan dyrkes i andet regi end forening. Så her en vigtigt pointe om at åbne foreningerne op, så de i højere grad tilgodeser borgernes ønsker og behov for individuelle og fleksible idrætter. Nedenfor summeres de overordnede og mere generelle tendenser fra skoleundersøgelsen og borgerundersøgelsen. Hele den samlede skoleundersøgelse og borgerundersøgelse er meget interessant læsning og resultatet af disse to undersøgelser findes i delanalyse 1 og 2 i appendiks 1 til helhedsplanen. 3.1.1. Børns idrætsdeltagelse Tabellen nedenfor skitserer, at børn og unge i Hvidovre Kommune er mindre idrætsaktive end resultatet af den seneste landsdækkende undersøgelse (Laub, 2011). Tabel 1: Overordnet deltagelse i idræt, sport eller motion i Hvidovre Kommune (pct.) n = 1.356 Total Drenge Køn Alder Landsplan Piger 10-12 år 1 13-15 år 16 10- år 2 12 år 13-15 år Ja 74 76 71 75 74 63 86 81 70 Ja, men 14 11 16 14 13 12 7 12 21 ikke for tiden Nej 13 13 13 10 13 25 7 7 9 Tabellen viser svarfordelinger på spørgsmålet Dyrker du normalt idræt, sport eller motion? opdelt på køn, alder og landstal (n=1.356). 16 år 1 Inklusive en enkelt respondent på ni år. 2 Inklusive 12 respondenter på 17 eller 18 år. DGI Faciliteter & Lokaludvikling 10
11
Sammenligner man tallene med en tilsvarende undersøgelse i eksempelvis Gladsaxe Kommune (Pilgaard et al, 2015) er idrætsdeltagelsen den samme. I Gladsaxe Kommune er det også 74 % af respondenterne der svarer, at de dyrker idræt og motion. Så i sammenligning med en nabo og storbykommune er idrætsdeltagelsen den samme. De 5 mest foretrukne idræts- og motionsformer blandt børn og unge er i prioriteret rækkefølge, fodbold, svømning, fitness, dans og styrketræning. Kunstgræsbanen ved Avedøre Stadion samler flere brugere end de øvrige græsbaner i kommunen. Nichefaciliteterne kontra aktive børn og unge på området har ingen sammenhæng Specialfaciliteterne såsom skøjtehallerne, atletikstadion og ridebaneanlægget samler relativt få børn og unge. Aktivitetsniveauet i disse tre aktiviteter ligger stort set på samme niveau i Hvidovre Kommune, som i Gladsaxe Kommune (Pilgaard et al, 2015) og som seneste landsdækkende undersøgelse (Laub, 2011). Se tabel nedenfor: Af øvrige observationer fra undersøgelsen kan fremhæves følgende: Hvidovre Kommune har mange selvorganiserede børn og unge Dans er pigernes mest foretrukne aktivitetsform og foregår ofte i privat center. Fitnessaktiviteter foregår primært i private centre. Blandt de 16 årige benytter hele 58% et fitnesscenter. De ikke idrætsaktive ønsker tilbud i fitnesscentre i højere grad end foreningstilbud. Tabel 3: Børn og unges deltagelse i atletik - %: Atletik Alder 10 12 år 13-15 år 16 år + Hvidovre 2 4 1 Kommune Gladsaxe Kommune 2 2 2 Tabel 2: Børn og unges deltagelse i ridning - %: Ridning Alder 10 12 år 13-15 år 16 år + Hvidovre 7 5 9 Kommune Gladsaxe 6 7 5 Kommune Landsgennemsnit 2011 10 9 3 Landsgennemsnit 3 3 3 2011 Blandt børn og unge fylder fodbolden meget Over halvdelen af alle drenge og mere end hver femte pige spiller eller har spillet fodbold inden for det seneste år. Fodboldbaner er den næstmest benyttede facilitet. DGI Faciliteter & Lokaludvikling 12
13
Tabel 4: Børn og unges deltagelse i skøjteløb - %: Skøjteløb Alder 10 12 13-15 år 16 år år + Hvidovre 1 2 2 Kommune Gladsaxe 2 2 1 Kommune Landsgennemsnit 4 2 2 2011 Foretrukne faciliteter til børn og unge Haller og sale er de mest populære faciliteter blandt idrætsaktive børn og unge. Aktionsradius for Hvidovre Kommunes børn og unge 71 % oplever at transporttiden til idrætten er acceptabel. 3.1.2. Voksnes idrætsdeltagelse Igen på voksenområdet ser det ud til, at Hvidovre Kommune har en mindre idrætsdeltagelse (61 %) end på landsplan hvor idrætsdeltagelsen er på 64 % (Laub, 2011). Idrætsdeltagelsen blandt de voksne, i en tilsvarende undersøgelse der er afholdt i Gladsaxe Kommune, angives at være på 66 % (Pilgaard et al, 2015). Af øvrige generelle observationer kan vi se følgende: De idrætsaktive borgere i Hvidovre Kommune De idrætsaktive er lidt mere aktive end landsgennemsnittet (Laub, 2011). Det kan tyde på en polarisering. Mange meget aktive, og en stor gruppe der slet ikke dyrker idræt og motion. Borgerundersøgelsen peger på, at de mest foretrukne idrætsformer blandt voksne i Hvidovre Kommune på TOP 5 er: 1: Styrketræning (28 %), 2: Jogging/motionsløb (24 %), 3: Vandreture (16%), 4: Svømning (14 %) og 5: Gymnastik (10%). I den sammenlignelige undersøgelse i Gladsaxe Kommune er TOP 5 (Pilgaard et al, 2015): 1: Jogging/motionsløb, 2: Styrketræning, 3: Vandreture, 4: Svømning og 5: gymnastik. Så i forhold til en nabo storby kommune så er det de samme idrætter, der er at foretrække. 42 % har angivet, at de er villige til at betale max. kr. 25 pr. time. 27 % har svaret max. 75 kr. pr. time. 65 % af de idrætsaktive er aktive på egen hånd (dyrker selvorganiseret idræt). I seneste landsdækkende undersøgelsen (Laub, 2011) udgør % delen 58. Det skal her siges, at de idrætsaktive der dyrker idrætten på egen hånd i et vist omfang også dyrker idrætten i regi af en forening. 40 % af borgerne i Hvidovre Kommune dyrker mindst 1 aktivitet i regi af en forening (Borgerundersøgelsen, delanalyse 2 i appendiks 1 til helhedsplanen). De ikke-idrætsaktive Hvidovre-borger 20 % af respondenterne dyrker slet ingen idrætsaktivitet. De mindst aktive finder man blandt 50 69 årige. De prioriterer tiden anderledes og bruger tiden på andre interesser. Foretrukne rammer til idrætten Fitnesscenter (45 %), naturen (41 %), veje, gader, fortove (38 %) er de mest benyttede rum for idrætsaktivitet. Haller og sale kommer først ind på en fjerdeplads med 30 %. Se tabellen nedenfor. DGI Faciliteter & Lokaludvikling 14
15
Tabel 5: Idrætsaktive voksne borgere i Hvidovre Kommunes brug af forskellige faciliteter og udendørs rammer til sport eller motion (pct.). n = 552 Køn Alder Total Kvin- 70 16-20- 30-40- 50-60- Mænd 19 29 39 49 59 69 der år+ år år år år år år Hal/sal 30 31 28 48 24 21 26 26 31 48 Fodboldbaner 10 3 17 30 14 12 19 8 2 3 Andre baner/ 8 5 11 15 11 8 8 9 5 5 anlæg Svømmehal 20 21 20 7 19 20 19 20 21 28 Fitnesscenter/ 45 46 45 56 73 58 43 46 40 25 moti- onsrum Anlæg ved 3 1 4 0 3 5 2 1 3 5 vand Aktivitetsanlæg 2 1 3 7 5 2 6 1 0 0 Veje, gader, 37 40 33 22 41 45 54 35 28 23 fortove og lign. Naturen 41 43 40 37 35 44 51 40 39 32 Hjemme/i 17 19 14 15 32 23 19 13 12 13 haven Andet 5 6 4 4 3 5 1 9 5 5 Tabellen viser andelen af alle idrætsaktive (andelen, der har dyrket mindst én aktivitet regelmæssigt inden for det seneste år), som benytter forskellige former for faciliteter og udendørsrum til sport eller motion. Fordelt på køn og alder (n=552). 40 % af den idrætsaktive voksne befolkning i Hvidovre dyrker idræt i regi af en forening. Til sammenligning med Gladsaxe er % andelen høj i Hvidovre. Gladsaxe Kommunes foreningsdeltagelse er kun på 32 %. (Pilgaard et al, 2015). Tilfredsheden med idrætsfaciliteterne i Hvidovre Kommune I diagrammet nedenfor er borgernes tilfredshedsvurdering af kommunens idrætsfaciliteter illustreret i et diagram. DGI Faciliteter & Lokaludvikling 16
Overordnet set, er der tilfredshed med idrætsfaciliteterne i kommunen. 64 % af respondenterne har svaret at de er tilfredse med idrætsfaciliteterne, mens kun 6 % har svaret at de ikke er tilfredse. 3.2. Foreningsidrætten i Hvidovre Skoleundersøgelsen pegede på, at idrætsdeltagelsen blandt 4.-9. klasse i Hvidovre Kommune ligger under landsgennemsnittet. Tilsvarende viste borgerundersøgelsen, at idrætsdeltagelsen blandt de voksne borgere i Hvidovre Kommune ligger under landsgennemsnittet. Ser man nærmere på foreningsdeltagelsen i Hvidovre Kommune er det de samme mønstre, som tegner sig. Tabel 6: Børn: Organisering af idræt, sport og motion i Hvidovre Kommune (pct.) Gladsaxe Hvidovre Landsplan 10-13- 10-13-15 16 10-12 13-15 12 15 16 år 16 år 12 år år år år år år år Forening 72 73 60 71 71 61 74 73 60 Tabel 7: Voksne: Organisering af idræt, sport og motion blandt voksne borgere i Hvidovre Kommune (pct.). Firmaidræt / Aften- På Anden Klub/ Privat egen sammenhæng forening center Arbejdspladsen skole hånd Hvidovre 40 31 8 65 6 8 Gladsaxe 32 25 7 58 5 5 Landstal 41 20 5 58 3 11 Tallene skal ses i lyset af de metodiske forbehold, som er beskrevet i appendiks 1, og sammenholder man skole- og borgerundersøgelserne med medlemstallene i CFR (Det Centrale Foreningsregister, hvor idrætsforeninger organiseret i DIF, DGI og Firmaidrætten indberetter deres medlemstal årligt) fremstår der en række interessante nuancer. Her fremgår det bl.a., at antallet af medlemmer i idrætsforeningerne i Hvidovre Kommune er markant under landsgennemsnittet. DIF og DGI har tilsammen 13.680 medlemmer i foreninger, der er hjemhørende i Hvidovre Kommune. Eller rettere sagt 13.680 medlemsskaber, idet den enkelte borger godt kan være medlem af flere foreninger samtidig. Sættes antallet af foreningsmedlemsskaber i forhold til indbyggertallet i kommunen ses det, at Hvidovre Kommune har relativt få foreningsmedlemsskaber pr. borger. Noget tyder altså på, at foreningerne i Hvidovre har et ret stort potentiale i forhold til at tiltrække endnu flere borgere til deres aktiviteter og gøre flere borgere mere aktive. I runde tal skal foreningerne i Hvidovre eksempelvis have 4.000 ekstra medlemmer for at nå niveauet i 17
Gladsaxe og 7.000 ekstra medlemmer for at nå landsgennemsnittet. En del af fremgangen vil kunne opnås via brugsoptimering og udvikling af idrætsfaciliteterne, men der også brug for at arbejde med udvikling af foreningernes aktiviteter og deres organisering, hvis potentialet skal indfries. Forudsætningerne for et stærkt og aktivt fritidsliv i Hvidovre er, at der på den ene side er gode rammer for foreningslivets virke og at foreningerne på den anden side løbende udvikler sig i takt med at borgernes ønsker og behov ændrer sig. En række faktorer og fokusområder vil være relevante at arbejde videre med: For borgere, som i dag ikke er aktive i en idrætsforening kan idrætsforeningerne opleves som lukkede. Der er brug for at foreningerne arbejder med at markedsføre sig for borgerne og at de bliver gode til at tage imod nye. Måske kunne interesserede foreninger, Hvidovre Kommune og Hvidovre Avis indlede et samarbejde om synliggørelse og markedsføring af de mange gode tilbud. Sjov lørdag er et godt eksempel på et åbent tilbud, men der mangler kobling til foreningernes almindelige træningstilbud. I Danmark er der en såkaldt Mega-trend omkring udemotion. Rigtig mange danskere ønsker at bruge deres fritid i Naturen med løb, vandreture, cykling, havsvømning, vinterbadning og kajak. I Hvidovre findes der særligt gode forudsætninger for disse aktiviteter med nærheden til havet og grønne naturområder (f. eks. Amager Fælled og Befæstningsringen). Relevante foreninger og Hvidovre kommune kan med fordel indlede et samarbejde om udvikling af såkaldt Naturstøttepunkt ved Hvidovre Havn, hvor de mange selvorganiserede idrætsudøvere kan møde den organiserede idræt. Mange foreninger bør overveje relativt uforpligtende introduktionstilbud. F.eks. et 2-måneders træningstilbud frem for årsmedlemsskaber. Enkelte store foreninger i Hvidovre kan med fordel overveje at tage flere aktiviteter ind i deres forening (blive flerstrengede), så de kan blive en bedre ramme for hele familien i hele livet. Hvidovre-borgere har en travl hverdag. Derfor kan foreninger med fordel overveje om deres træningstilbud kan gøres mere fleksible, så medlemmerne i højere grad kan træne, når de har tid. Foreningerne kan med fordel overveje om de kan tilbyde forældrene en træning samtidig med at deres børn træner. Mange forældre keder sig (med deres iphone) på sidelinjen, mens deres børn spiller fodbold eller svømmer. Foreningernes tilbud er ofte uegnede til voksne begyndere. Især mænd vender ikke tilbage til foreningsidræt, hvis de har holdt en pause mens de stifter familie eller har travlt på arbejdet. Har man været væk fra fodbolden blot nogle få år er det svært at komme tilbage. En løsning kan være at indføre træningstilbud som ikke kræver de store forudsætninger fysisk og teknisk. F.eks. kombi-træning i løbeklubben eller fodboldfitness i fodboldklubben. Tilbud hvor man kan være med uanset hvor god man er. Mange børn og unge, også i Hvidovre, er tiltrukket af gadeidræt, som dækker over en bred vifte af bevægelsesformer (pannafodbold, parkour. skate, slackline og yoga). Det der adskiller gadeidræt fra den traditionelle idræt er mest af alt en netværksbaseret (minus hierarki) organisering, uden autoriteter i form af trænere og formelle ledere. Fællesskabet dyrkes i communities fremfor i formaliserede foreninger. Man tager i højere grad ansvar for egen træning og deler erfaringer (Vi ser de samme tendenser indenfor selvorganiserede løbe- og cykel-fælleskaber). Det interessante er at disse miljøer faktisk gerne vil være i en forening og har brug for indendørs faciliteter. Hvidovre Kommune og relevante foreninger kan med fordel favne disse miljøer. Allerede i teenageårene mister konkurrence sin betydning som motivationsfaktor for langt de DGI Faciliteter & Lokaludvikling 18
fleste. For mange er det direkte afskrækkende at skulle i kamp i håndbold eller til opvisning i gymnastik. Idrætsforeninger kan med fordel overveje, hvordan voksne, som begynder at have fysiske skavanker kan bibeholde en aktiv tilknytning til foreningen. Kunne man f.eks. forestille sig at aktive seniorer kunne fortsætte deres tilknytning til HIF, men på floorball-holdet, som er mere skånsom for kroppen? Arbejdet med idrætsfaciliteterne i Hvidovre Kommune kan altså med fordel suppleres af et målrettet arbejde for at udvikle og understøtte de lokale idrætsforeninger. Denne proces bør foregå sideløbende og som en integreret del af helhedsplanen. 3.3. Demografien og sundhedsprofilen i Hvidovre Kommune Afsnittet her danner sammen med de foregående afsnit baggrund for anbefalingerne i afsnit 6 og de foreslåede prioriteringer i kataloget i afsnit 7. Anbefalinger og prioriteringer der på forskellige områder understøtter kommunens vision: Med omtanke for det enkelte menneske og den generelle velfærd skal Hvidovre Kommune være: Børnenes og familiernes by med udfordrende tilbud om læring og fritidsliv. Pr. 1. januar 2015 var der 52.380 borgere i Hvidovre Kommune (Hvidovre kommune 2015). I løbet af 2014 steg antallet af borgere med 538 personer. Væksten har specielt været stor i Hvidovre Nord og Avedøre. Frem mod 2026 forventes det, at befolkningstallet vil stige til 55.266 borgere. Altså en stigning på 2.886 personer. Tilvæksten ses specielt i gruppen af borgere over 65 år. Den største enkeltårgang i 2029 vil være borgerne mellem 30 og 35 år. Borgere i den fødedygtige alder. Gennemsnitligt 61% af den voksne befolkning i Hvidovre dyrker idræt og motion. Se borgerundersøgelsen i appendiks 1. Den seneste landsdækkende undersøgelse (Laub, 2011) viste, at 64 % af danskernes normalt dyrker idræt, sport eller motion. Generelt er uddannelseslængde den mest afgørende baggrundvariabel for befolkningens tilbøjelighed til at dyrke sport eller motion. Ligeledes spiller etnicitet også en rolle i forhold til idrætsdeltagelsen. Dette generelle billede viser sig også at være gældende i Hvidovre Kommune se nedenfor. Tabel 8: Dyrker du normalt idræt, motion og sport? Fordelt på tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelsesniveau og fødselsoprindelse (pct.) Tilknytning til arbejdsmarkedet (n=652) Uddannelsesniveau (n=649) Fødselsoprindelse (n=652) Ja Ja, men ikke for tiden Nej I arbejde 65 13 22 Midlertidigt uden arbejde 52 14 34 Uden for arbejdsmarkedet 59 14 28 Andet 52 21 28 Grundskole 44 19 36 Kort uddannelse 61 14 25 Kort videregående uddannelse 72 13 15 Mellemlang videregående uddannelse 72 13 15 Lang videregående uddannelse 66 10 24 Anden uddannelse 47 11 42 Danmark 66 12 23 Sverige, Norge, Finland eller Island 50 33 17 Et andet land i Europa 40 27 33 Et andet land uden for Europa 38 24 38 19
Hvidovre Kommunes sundhedsprofil Sundhedsprofilen i Hvidovre Kommune (Hvidovre Kommune, 2014) kategoriserer Hvidovre Kommune i socialgruppe 3 (ud af 4 mulige) baseret på 48 % overvægtige borgere. De vigtige nøgletal på området angiver følgende: Rygning Andelen af rygere falder, men der var i 2013 17 % daglige rygere. 10 % var udsat for passiv rygning. Alkohol Storforbrug af alkohol er faldet fra 11 % i 2010 9 % 2011. 12 % af kommunens borgere rusdrikker (4 gange flere mænd end kvinder). Overvægt Overvægt er den helt store udfordring (48 % af Hvidovre Kommunes borgere var overvægtige i 2013). 73 % af de overvægtige var moderat overvægtige. 27 % af de overvægtige borgere var svært overvægtige. Madvaner 14 % af borgerne havde meget usunde madvaner mod regionens samlede tal på 10 %. Andelen af borgere som hverken cykler eller går til og fra arbejdet er faldet markant fra 28 % i 2010 til 23 % i 2013. Andelen af fysisk inaktive borgere (Fysisk aktiv med moderat til høj intensitet mere end 30 min. dagligt i fritiden) er på 34 %. Mental sundhed Tæt på hver 4. borger i kommunen har et højt stressniveau (24 %). 16 % af borgerne vurderer deres helbred som dårligt til mindre godt. Den forventede stigning i antallet af borgere, den demografiske sammensætning med forholdsvis mange borgere med ikke-vestlig baggrund samt sundhedsprofilen på Hvidovre-borgeren viser, at der er store potentialer og perspektiver, i forhold til i højere grad at åbne faciliteterne op for de selvorganiserede, udnytte de ledige tider i weekender og ferier og gøre idrætsfaciliteterne mere fleksible i indretningen og attraktive at besøge. Et område der allerede arbejde med på Hvidovre Stadion, hvor motionscentret her tilbyder fitnesstræning/styrketræning til målrettede grupper. Målrettet indsats til disse svære målgrupper kan med stor fordel iværksættes. Fysisk aktivitet. Andelen af stillesiddende borgere (stillesiddende i mere en 4 timer dagligt i fritiden) er steget markant siden 2010 og udgør nu mere end 1/3-del af kommunens borgere. DGI Faciliteter & Lokaludvikling 20
21
4. Gennemgang af idrætsfaciliteterne (inde og ude) I dette afsnit beskrives først det generelle billede på idrætsfacilitetsområdet. Dernæst præsenteres kort de idrætsfaciliteter, der har været omfattet af analysen. Hver enkelt facilitet beskrives og udviklingspotentialer sættes i perspektiv. Resultatet af den foretagne fysiske optælling af aktiviteten i faciliteterne er beskrevet ud for hver facilitet. Det samlede resultat af den fysiske optælling i faciliteterne kan ses i delanalyse 3 i appendiks 1 til helhedsplanen. Afsnittet her og de mange udviklingspotentialerne er, sammen med de foregående afsnit, bl.a. baggrunden for de stillede anbefalinger i afsnit 5 og det indstillede prioriteringskatalog i afsnit 6. 4.1. Generelt om idrætsfaciliteterne 4.1.1. Kommunens bidrag til økonomien i idrætsfaciliteterne Kommunens bidrag til driften af idrætsfaciliteterne androg i 2014 lidt over 32, 5 mio. kr. Figur 1: Kommunens samlede bidrag til idrætsfaciliteterne i årene 2012-2014 Samlede regnskab over idrætsfaciliteterne 2012 2013 2014 Indtægter Egenindtjening 4.286.676 4.232.547 4.329.733 Indtægter i alt 4.286.676 4.232.547 4.329.733 Udgifter Rulning af mer-/mindreforbrug Personaleudgifter 20.568.849 21.055.695 21.230.070 Materiale/aktivitetsudgifter 2.166.917 2.164.084 2.386.942 It, inventar og materiel 2.054.283 1.510.510 2.193.116 El 5.175.559 4.983.849 4.537.695 Varme 3.225.301 3.896.321 3.335.748 Skat og afgifter 1.236.553 1.509.539 1.428.267 Grunde og bygninger 1.911.683 1.872.863 1.745.283 Udgifter i alt 36.339.145 36.992.861 36.857.121 Kommunens bidrag til driften -32.052.469-32.760.314-32.527.388 Hvidovre Kommune brugte i gennemsnit i 2013 kr. 638 pr. borger på drift af idrætsfacilitetsområdet. Sammenligner man kommunens tilskud med de kommuner der senest har fået lavet en analyse på idrætsfacilitetsområdet ligger Hvidovre Kommune højt (Pilgaard et al, 2015). Gladsaxe Kommune brugte til sammenligning kr. 529, Ballerup Kommune kr. 376, Halsnæs Kommune kr. 373, Allerød Kommune kr. 440, og endelig Varde Kommune kr. 311. Driften de seneste 3 år synes at være rimelig stabil. Det er DGI Faciliteter & Lokaludviklings opfattelse, at driften ser fornuftig ud, i forhold til de faciliteter der drives. Der synes ikke at være de store muligheder for besparelser. Til gengæld ses der muligheder og potentialer i forhold til at opnå en større egen indtjening. Der er oplagte muligheder i forhold til at generere indtjening på følgende områder: DGI Faciliteter & Lokaludvikling 22
23
Fitness- og motionscentre Kommunen begrænses en del i forhold til Kommunalfuldmagten i mulighederne for at tilbyde selvorganiseret fitness. Det er ellers ét af de områder, hvor selvejende idrætsfaciliteter har mulighed for at lave en stor egen indtjening. Man arbejder så småt med muligheden i Motionscentret i Hvidovre Stadion, men her ser det ikke ud til, at det er en god forretning. Arbejdet med motionscentret bør kunne genere en større indtjening ved markedsføring af tilbuddene og eventuelt ved at lade foreningerne drive foreningsfitness. Figur 2: Regnskab Hvidovre Motionscenter i årene 2012-2014 Hvidovre Motionscenter 2012 2013 2014 Indtægter Egenindtjening 956.070 808.608 653.645 Indtægter i alt 956.070 808.608 653.645 Udgifter Rulning af mer-/mindreforbrug Personaleudgifter 1.629.610 1.738.418 1.565.477 Materiale/aktivitetsudgifter 154.961 230.015 94.082 It, inventar og materiel 31.527 108.377 141.211 El Varme Skat og afgifter Grunde og bygninger Udgifter i alt 1.816.098 2.076.810 1.800.770 Kommunens bidrag til driften -860.028-1.268.202-1.147.125 Motionscentret havde i 2014 i alt 29.805 besøgende. Det er besluttet, at motionscentret på Hvidovre Stadion skal omdannes til et elitetræningscenter, kombineret med almindelige brugere udefra. Ligeledes åbnes der op for træning for special grupper. Et fitnesscenter i forbindelse med Frihedens Idrætscenter, der drives af centret og/eller en forening vil kunne bidrage væsentligt til dette centers drift. Kombinerede aktivitetskort Kommunen kan tilbyde borgerne køb af aktivitetskort der kombinerer forskellige muligheder for idræt og motion. Det kunne eksempelvis være svømning, skøjtning, tennis, badminton og curling. Et sådan kort vil kunne sælges til kr. 200,- pr. måned pr. borger. Implementeringen af et sådant kort vil kræve, at kommunen gør det muligt for borgerene at booke ledige tider i idrætsfaciliteterne online på nettet. Hvis 1.000 borgere (slet ikke urealistisk) benytter sig at dette tilbud, vil det give kommunen en indtjening på kr. 2,4 mio. kr. Der bør ses mere specifikt på, hvilke idrætter/faciliteter der kan indgå i tilbud om aktivitetskort, ligesom der skal laves aftaler med de foreninger, der i givet fald skal stille deres betalte remedier til rådighed for de selvorganiserede idrætsudøvere. Avedøre Idrætscenter Dette idrætscenter havde i 2014 en egenindtjening på 13,26 % af den samlede indtjening. Set i det lys, at centret er det center DGI Faciliteter & Lokaludvikling 24
25
med færrest brugere, kunne indtjeningen her være noget højere. Centret har to fantastiske ny renoverede sale, hvor der er en del ledige tider. Disse kunne udnyttes mere optimalt ved at centret og/eller en forening tilbyder idræt for de selvorganiserede. I undersøgelsesfasen har DGI Faciliteter & Lokaludvikling fået det indtryk, at Avedøre Idrætscenter ikke har det bedste ry, bl.a. på grund af tidligere voldsog trusselsepisoder i og omkring centret. Det menes, at afholde mange fra at benytte sig af foreningernes tilbud, ligesom det med sikkerhed gør, at man ikke bare kan hænge-ud i centret i dag. Man er kun velkommen, hvis man har et ærinde i forbindelse med foreningsidræt, svømning eller bjergcykling. For at skabe mere liv, tryghed og aktivitet i Avedøre Idrætscenter kan kommunen overveje, at flytte nogle integrationsprojekter til centret og invitere KAB der administrerer Store Hus til et samarbejde om brugen af idrætscentret. Endvidere vil det være en idé, at gå i dialog med kirken om et samarbejde. Det kunne eksempelvis være på cafédriften, hvor kirken siges at have en fantastisk god og billig café. I centret her ville der være rig mulighed for at kombinere et aktivitetskort til svømning og holdfitness til de selvorganiserede idrætsudøvere. Medarbejdere med flere stillingsfunktioner Fra andre idrætsfaciliteter i Danmark bl.a. Midtfyns Fritidscenter og Vejen Idrætscenter ved vi, at der kan skabes rationaler på lønningssiden ved at samle deltidsstillinger og konvertere dem til fuldtidsstillinger. Det skaber fleksibilitet og rationale, at 1 medarbejder på 37 ugentlige timer har flere stillingsfunktioner. Det kan eksempelvis være: Receptionist, livredder i svømmehal og cafémedarbejder. Kapacitetsundersøgelsen og foreningernes mulighed for at af-booke ikke benyttede tider Generelt set, peger facilitetsanalysen (se delanalyse 3 i appendiks 1) på, at der er bookede tider, der ikke benyttes se tabellen nedenfor: Tabel 9: Benyttelse af udvalgte idrætsfaciliteter i aftentimerne (kl. 16-22 på hverdage) (pct.) Booking Benyttelse Fremmøde Avedøre Idrætscenter (boldhal) 93 60 65 Sønderkærhallen 100 56 56 Holmegårdshallen 100 84 84 Præstemosehallen 93 61 65 Dansborghallen 100 97 97 Frydenhøjhallen 93 63 67 I alt 97 70 72 Tabellen viser booket tid, benyttelse og fremmøde til bookede tider i idrætsfaciliteter i uge 9 og 13 (kl. 16-22). Fordelt på facilitet (n = 178). Tabel 10: Benyttelse af udvalgte idrætsfaciliteter i aftentimerne (kl. 16-23 på hverdage) (pct.) Benyttelse Frihedens Idrætscenter (boldhal) 90 HBC-Hallen 83 Frihedens Idrætscenter (skøjtehal) 94 Frihedens Idrætscenter (skøjtetræningshal) 93 Tabellen viser benyttelse i uge 9 og 13 (kl. 16-23). Fordelt på facilitet (n = 252). DGI Faciliteter & Lokaludvikling 26
Som det ses af tabellen, vil der kunne udlægges langt flere aktivitetstimer i hallerne, hvis foreningerne forpligtiges til at afbestille ikke benyttede timer. Det kræver et nemt og fleksibelt online bookingsystem, så det bliver nemt for foreningerne af afbestille tider og så de selvorganiserede brugere selv kan booke eksempelvis en badmintonbane. En mulighed kan også være, at lægge fordelingen af timerne tilbage til brugergrupperne. Denne funktion er i dag lagt under Folkeoplysningsudvalget, men ved at flytte funktionen tilbage til foreningerne/ brugergrupperne i faciliteterne vil brugerne have en større ansvarsfølelse i forhold til at af-booke tider. I de følgende afsnit er der mere specifikt beskrevet udfordringer og muligheder i de enkelte idrætsfaciliteter. 27
4.2. Inde-faciliteterne 4.2.1. Frihedens Idrætscenter Økonomi Frihedens Idrætscenter drives sammen med Lille Friheden og HBC Hallen. Kommunens bidrag til denne drift udgjorde i 2014 11.084.735. Egen indtjeningen var i 2014 på kr. 2.179.045. Tallene er stort set de samme for 2012 og 2013. Driften har således de seneste 3 år været rimelig stabil. Det er den driftsenhed i kommunen hvor egenindtjeningen er størst. Egenindtjeningen i Frihedens Idrætscenter udgør 16,42% af kommunens bidrag til driften. Figur 3: Regnskab Frihedens Idrætscenter i årene 2012-2014 Frihedens Idrætscenter 2012 2013 2014 Indtægter Egenindtjening 2.104.057 2.096.130 2.179.045 Indtægter i alt 2.104.057 2.096.130 2.179.045 Udgifter Rulning af mer-/mindreforbrug Personaleudgifter 6.933.447 7.307.349 7.097.293 Materiale/aktivitetsudgifter 192.455 154.567 98.833 It, inventar og materiel 588.866 519.281 800.877 El 3.276.902 2.824.492 2.623.508 Varme 1.035.575 1.197.767 1.235.833 Skat og afgifter 537.509 733.674 554.634 Grunde og bygninger 622.814 625.898 852.802 Udgifter i alt 13.187.568 13.363.028 13.263.780 Kommunens bidrag til driften -11.083.511-11.266.898-11.084.735 DGI Faciliteter & Lokaludvikling 28
Faciliteten Frihedens Idrætscenter hverdage. Svømmehallen: Svømmehallen havde i 2013 60.218 besøgende. Som det ses på kortet, så er centret meget centralt placeret i kommunen. Centret er ét af to store centre i kommunen, og det center der tiltrækker flest brugere. Boldhallen benyttes stort set kun af volleyball. Skøjtehallerne og curlinghallen tiltrækker mange brugere fra andre kommuner. Det at kommunen har disse to nichefaciliteter har ingen betydning for borgerne i Hvidovre Kommunes idrætsdeltagelse i skøjteløb. Kapacitetsundersøgelsen - Aktivitetsforløb, antal aktive i uge 9 og uge 13 Da der er talt på aktivitetstimer og ikke aktivitetsforløb i Frihedens Idrætscenter, så er optællingen ikke helt sammenlignelig med de øvrige idrætsfaciliteter i Hvidovre kommune. Boldhallen: Aktivitetstimer: 63 Totalt antal aktive: 1.102 90 % af tiden i tidsrummet kl. 16-23 benyttes på hverdage. Skøjtehallen: Aktivitetstimer: 66 Totalt antal aktive: 1.743 94 % af tiden i tidsrummet kl. 16-23 benyttes på hverdage. Skøjtetræningshallen: Aktivitetstimer: Totalt antal aktive: 93 % af tiden i tidsrummet kl. 16-23 benyttes på Selve Frihedens Idrætscenter indeholder følgende: 2 skøjtehaller og en curlinghal med fire baner. Boldhal: 1.125 m2. Svømmehal. 25 x 16 3/3 m. Der er otte baner, og bassinet har hæve-sænkebund i den ene ende af bassinet, hvilket betyder, at man kan regulere vandstanden fra 0,90 m til 1,80 m. Teatersal. 250 m2. Skydebaner. Otte 15 meter skydebaner, hvor der skydes med både riffel og pistol. Bordtennis sal. 310 m2 i kælderen. Klublokaler. Omklædning. Cafeteria med plads til 500 personer i samme lokale. Cafeteriet er forpagtet ud. Det ser ud til, at forpagteren har en sund forretning. Lille Friheden. Forsamlingshus med lokale til 100 personer. Kan opdeles i 3 rum. Storkøkken med service. Observeret ved besøg og gennemgang i faciliteten I analysearbejdet indgik et besøg og en gennemgang i faciliteten. DGI Faciliteter & Lokaludvikling blev vist rundt ved kommunens idrætsinspektør på faciliteten. Følgende blev specifikt bemærket i Frihedens Idrætscenter: Et velholdt og veldrevet center. Et center med faciliteter og muligheder for de enkelte klubber mindre for de selvorganiserede. Foreningsmæssigt er der optimale muligheder. Ishockey og curling har egne områder og sammenhængen til hallen, ankomstområdet og cafeteriet er ikke optimal. Styrketræning i kælderen kan med fordel udvikles til fitness. Foreningernes egne lokaler kan med fordel udnyttes til aktivitet, og der kan i stedet etableres fælles foreningszone (eventuelt i 29
forbindelse med det store cafeteria). Der er for mange indgangspartier. Fitness vil kunne tiltrække mange nye brugere. Centret er som sådan ikke åbent for de selvorganiserede idrætsudøvere (kun i cafeteriet, hvor mange kommer bare for at spise). Ankomstområdet virker lukket og sammenhængen mellem caféområdet og ankomstområdet kan/bør optimeres. Teatersalen kan med fleksibilitet udnyttes bedre. Caféen ser ud til at være en rigtig god forretning. Økonomi Avedøre Idrætscenter drives sammen med Friluftsbadet, Præstemose Hallen, Hvidovre Avedøre Ridecenter, SBK 75 klubhus og criketanlægget. Kommunens bidrag til denne drift udgjorde i 2014 8.077.552. Egen indtjeningen var i 2014 på kr. 1.094.399. Indtjeningen er steget de seneste 3 år, og det skyldes hovedsageligt tilbud om bjergcykling til selvorganiserede idrætsudøvere. Bortset fra denne stigning i indtjeningen ses det, at driften de seneste 3 år har været rimelig stabil. Avedøre Idrætscenters egenindtjening udgør 13,26% af kommunens bidrag til driften. 4.2.2. Avedøre Idrætscenter Figur 4: Regnskab Avedøre Idrætscenter i årene 2012-2014 Avedøre Idrætscenter 2012 2013 2014 Indtægter Egenindtjening 891.526 952.362 1.094.399 Indtægter i alt 891.526 952.362 1.094.399 Udgifter Rulning af mer-/mindreforbrug Personaleudgifter 5.283.724 5.247.364 5.689.031 Materiale/aktivitetsudgifter 489.947 443.383 465.547 It, inventar og materiel 403.235 569.488 665.154 El 815.697 910.458 790.675 Varme 832.886 1.027.127 850.050 Skat og afgifter 394.830 430.126 392.094 Grunde og bygninger 748.759 658.057 494.692 Udgifter i alt 8.969.078 9.286.003 9.347.243 Kommunens bidrag til driften -8.077.552-8.333.641-8.252.844 DGI Faciliteter & Lokaludvikling 30
Faciliteten Avedøre Idrætscenter Centret er ét af to store centre i kommunen, og den facilitet der anvendes af færrest brugere. Det er fortrinsvist håndbold og floorball der er foreningsbrugere i centret. Kapacitetsundersøgelsen - Aktivitetsforløb, antal aktive i uge 9 og uge 13 i boldhallen Aktivitetsforløb: 30 Totalt antal aktive: 384 93 % af tiden i tidsrummet kl. 16-22 på hverdage er booket men kun 60 % benyttet. Svømmehallen: Svømmehallen havde i 2013 55.900 besøgende. idrætsinspektør på faciliteten. Følgende blev specifikt bemærket i Avedøre Idrætscenter: Fantastisk velholdt sted med mange muligheder. Super styrketræningsområde, der med fordel, i højere grad end i dag, kan anvendes til selvorganiseret idræt og udvikles til fitnesscenter. Kun velkommen hvis man har et ærinde i forhold til at svømme, dyrke idræt i foreningsregi eller på de 4 bjergcykler til de selvorganiserede. Årsagen hertil er, at der i perioder har været meget uro i området. Stor og kedelig foyer der med fordel kan anvendes til aktivitet. Det er bygget uden at tænke sammenhæng. Det vil kræve store investeringer, at lave bedre sammenhæng og gennemgang i centret. De to sale kan anvendes mere optimalt. En café vil muligvis have en chance, hvis der åbnes op for de selvorganiserede. Det skal dog undersøges nærmere, da den nærliggende kirke har en café, der arbejder med meget billige priser. Manglende skiltning information. Selve Avedøre Idrætscenter indeholder følgende: 1 hal. 2 gymnastiksale. Motionscenter. Svømmehal (25m bassin, sobbebassin, babybassin, saunaer og dampkabine). Kropsterapi faciliteter. 2 omklædningsrum. Stor foyer med balkon til hal og svømmehal. Observeret ved besøg og gennemgang i faciliteten I analysearbejdet indgik et besøg og en gennemgang i faciliteten. DGI Faciliteter & Lokaludvikling blev vist rundt ved kommunens 31
4.2.3. Dansborghallen Økonomi Dansborghallen drives sammen med Hvidovre Stadion. Faciliteten Dansborghallen Hallen indeholder følgende: Hal med tilskuerpladser. Minihal. 3 store omklædningsrum. Udendørs græsfodboldbane. Cafeteria (drives af håndbold og åbnes ved arrangementer). Observeret ved besøg og gennemgang i faciliteten I analysearbejdet indgik et besøg og en gennemgang i faciliteten. DGI Faciliteter & Lokaludvikling blev vist rundt ved kommunens idrætsinspektør på faciliteten. Følgende blev specifikt bemærket i Dansborghallen: Flot og vedligeholdt hal. Kan i højere grad sammentænkes med Hvidovre Stadion specielt på cafeteriedelen og fitnessdelen/motionscenterdelen. Hallen er meget centralt placeret lige overfor Hvidovre Stadion. Kapacitetsundersøgelsen - Aktivitetsforløb, antal aktive i uge 9 og uge 13 Aktivitetsforløb: 79 Totalt antal aktive: 1.101 100 % af tiden i tidsrummet kl. 16-22 på hverdage er booket og 97% benyttet. DGI Faciliteter & Lokaludvikling 32