Afrapportering fra. Nordisk konsensuskonference Måling og vurdering af indeklimafaktorer. 10-12 oktober, 2000 Arbejdsmiljøinstituttet, København

Afrapportering fra Nordisk konsensuskonference Måling og vurdering af indeklimafaktorer 10-12 oktober, 2000 Arbejdsmiljøinstituttet, København Samt fra Dialogmøde om Måling og vurdering af indeklimapåvirkninger - for arbejdsmiljøprofessionelle 15 november, 2000, Arbejdsmiljøinstituttet, København Redigeret af Jan Pejtersen Arbejdsmiljøinstituttet 2001

Forord Nærværende rapport omhandler afrapportering af Nordisk konsensuskonference - Måling og vurdering af indeklimafaktorer, 10-12 oktober, 2000, Arbejdsmiljøinstituttet, København samt afrapportering af det efterfølgende Dialogmøde om Måling og vurdering af indeklimapåvirkninger - for arbejdsmiljøprofessionelle, 15 november, 2000, Arbejdsmiljøinstituttet Konferencen og dialogmødet blev afholdt af Arbejdsmiljøinstituttet på foranledning af og med projektmidler fra Arbejdstilsynet. 3

Indholdsfortegnelse Nordisk konsensuskonference Måling og vurdering af indeklimafaktorer 7 Workshop om ventilation 9 Workshop om mikroorganismer og fugt 15 Workshop om Gasser og dampe 22 Workshop om Bygningsskema 33 Workshop om Støv og partikler 55 Workshop om Oplevet luftkvalitet 58 Dialogmøde om Måling og vurdering af indeklimapåvirkninger 65 Ventilation 66 Mikroorganismer og fugt 67 Gasser og dampe 68 Bygningscheckskema 69 Støv og partikler 70 Oplevet luftkvalitet 71 5

Nordisk konsensuskonference Måling og vurdering af indeklimafaktorer 10-12 oktober, 2000, Arbejdsmiljøinstituttet, København Baggrund Arbejdsmiljøinstituttet har på foranledning af Arbejdstilsynet gennemført en Nordisk konsensus konference, hvis formål var kritisk at vurdere og opdatere det videnskabelige grundlag for måling og vurdering af direkte og indirekte påvirkningsfaktorer i indeklimaet. Arbejdet har taget udgangspunkt i det konsensusarbejde som er startet i Nordisk Ventilationsgruppe (NVG) og som har resulteret i flere rapporter, der løbende er blevet opdateret. Senest er der i 1997 skrevet en dansk håndbog på baggrund af dette arbejde: Måling og vurdering af indeklimaet, Arbejdsmiljøfondet. Konferencen blev afholdt som en række parallelle workshops, hvor udvalgte Nordiske forskere blev inviteret til at deltage. Forskerne fik til opgave at lave en kritisk gennemgang af håndbogen med henblik på at opdatere metoder og normværdier, hvor der var kommet ny viden til. De områder som specielt havde Arbejdstilsynets interesse var: Ventilation, herunder passiv rygning, gasser/dampe, støv, mikroorganismer og fugt samt oplevet luftkvalitet. Desuden ønsker Arbejdstilsynet, at der blev udviklet et detaljeret bygningscheckskema, som supplement til Arbejdstilsynets eksisterende skema. Programmet for konferencen: Ventilation Mikroorganismer og fugt Gasser og Dampe Bygningscheckskema Støv og partikler Oplevet luftkvalitet 10 oktober 10 oktober 11 oktober 11 oktober 11-12 oktober 12 oktober Forskerne blev valgt, så der så vidt mulig var en vis tværfaglighed i hver gruppe. Der er tidligere etableret nordiske konsensusgrupper inden for områderne: Indeklimaproblemer (NVG), gasser og dampe (NORDVOC), fugt i bygninger (NORDDAMP) og allergi fra husdyr (NORDPET). Det nordiske konsensusarbejde er blevet videreført på europæisk plan inden for områderne ventilation (EUROVEN) og fugt i bygninger (EUROEXPO). Desuden har der været lavet et intens konsensusarbejde inden for området oplevet luftkvalitet under European Concerted Action WG 15 (ECA). Forskerne blev udvalgt således at der var repræsentanter fra de relevante konsensusgrupper. Indenfor området Støv og Partikler er der ikke etableret konsensusgrupper og Arbejdsmiljøinstituttet har derfor benyttet nærværende konference til at forme en nordisk konsensusgruppe NORDPART på dette område. Inden konferencen blev en række BST er kontaktet for derved at give praktikerne mulighed for at stille spørgsmål og komme med input til forskerne, der så behandlede emnerne på konferencen. Denne del stod Arbejdstilsynet for med assistance fra Peter G. Schmidt, BST- Nord. På baggrund af BST konsulenternes input blev der udarbejdet et oplæg til diskussion som blev sendt til hver arbejdsgruppe sammen med rapporten Måling og vurdering af 7

indeklimaet. Der blev desuden sendt oversigts- eller konsensusartikler, hvis dette forefandtes på det pågældende område. På området bygningscheckskema blev der udarbejdet et nyt skema, som blev diskuteret på konferencen. Skemaet blev udarbejdet af Rådgivende Ingeniør Bo Andersen i samarbejde med Arbejdsmiljøinstituttet. 8

Workshop om ventilation 10 oktober Arbejdsgruppen vedrørende ventilation bestod af: Jan Sundell*,a,b,c (S) Danmarks Tekniske Universitet (Ordstyrer) Ole Valbjørn b (DK) Statens Byggeforskningsinstitut Peter V. Nielsen (DK) Ålborg Universitet Sten Olaf Hanssen c (N) Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet Bo Andersen (DK) Bo Andersen rådgivnende ingeniør Harald Meyer (DK) Bispebjerg Hospital Arsen Melikov (DK) Danmarks Tekniske Universitet Anders Christensen (DK) Arbejdstilsynet Jan Pejtersen ** (DK) Arbejdsmiljøinstituttet Afbud fra: Jouni Jaakola (SF) Nordiska Hälsovårdshögskolan, Gøteborg *Ordstyrer **Referent a NORDDAMP b NVG c EUROVEN Baggrundsmateriale: Følgende materiale dannede baggrund for diskussionen på mødet: Valbjørn, O. (1997): Måling og vurdering af indeklimaet. Arbejdsmiljøfondet. Seppänen, O.A., Fisk, W.J., and Mendel, M.J. (1999): Association of ventilation rates and CO 2 concentrations with health and other responses in commercial and institutional buildings. Indoor air 1999, 9, 226-252 Wargocki, P., Bischof, W., Brundrett, G., Fanger, P.O., Gyntelberg, F., Hansen, S.O., Harrison, P., Pickering, A., Seppänen, O., Sundell, J. and Wouters, P.: Ventilation and health in nonindustrial environments. Report from a European multidisciplinary scientific consensus meeting. Abstract for CLIMA 2000 to be held in Napoli 15-18 September 2001. (udleveret på konferencen) Konsensusgrupper og review NORDDAMP: Mennesker bliver syge i fugtige huse, men vi kender endnu ikke årsagen. Litteraturen vedrørende fugt i bygningen bliver opdateret i det europæiske konsensusarbejde EUROEXPO. Diskuteres i arbejdsgruppen om mikroorganismer. EUROVEN: Den videnskabelige litteratur omhandlende effekten af ventilation på sundhed, komfort og produktivitet er gennemgået af en multidisciplinær europæisk gruppe. Gruppen 9

udvalgte 105 artikler, hvoraf 30 blev vurderet som værende konklusive og på baggrund af disse blev konsensus erklæringer og konklusioner formuleret. Der var enighed om, at der er en klar sammenhæng mellem ventilation og komfort og mellem ventilation og sundhed. Der er muligvis også en sammenhæng mellem ventilation og produktivitet. Der er bevis for at stigende udelufttilførelse i ikke industrielle bygninger forbedrer den oplevede luftkvalitet og at udelufttilførelse på under 25 L/s * person i kontorer og skoler øger risikoen for SBS symptomer, øger sygefravær og nedsætter produktiviteten. CEN: Rapporten CR 1752 Ventilation for buildings Design criteria for the indoor environment blev i sin tid afvist som en decideret europæisk standard. Det var en politik fejl at lave en dimensioneringsmetode med 3 klasser og dette var hovedårsagen til at standarden var blevet afvist. Norge, som stemte for standarden, har godtaget den som en norsk standard. Seppänen et al.: Forskellen på reviewet af Seppänen et al. og EUROVEN ligger i at EUROVEN udelukkende har behandlet peer reviewed artikler, mens Seppänen et al. også har reviewet konferencebidrag og rapporter. I næsten alle de reviewede studier fandt Seppänen et al. at en ventilationsrate på under 10 L/s * person i hvilken som helst bygningstype var forbundet med en signifikant forværring af den oplevede luftkvalitet eller af et eller flere af de undersøgte symptomer. Nogle studier fandt at en forøgelse af ventilationsraten over de 10 L/s * person op til ca. 20 L/s * person var forbundet med et signifikant fald i symptomprævalensen eller en signifikant forbedring af den oplevede luftkvalitet. Risikofaktorer i indeklimaet med relation til ventilation I det følgende beskrives de risikofaktorer i indeklima som arbejdsgruppen har diskuteret og som har relation til ventilation. Der er i den forbindelse set bort fra risikofaktorer, der har direkte relation til termisk komfort. Udeluft: I relation til indeklimaproblemer er udeluften generelt ikke en risikofaktor i de nordiske lande. Der kan være lokale forhold, der gør at man på nogen tidspunkter får udeluft ind via ventilationsanlægget eller via åbne vinduer, der kan give anledning til f.eks. lugtgener, men generelt er udeluften af høj kvalitet i forhold til indeluften. I byer som har meget stor luftforurening, som f. eks. Athen kan udeluften i sig selv være en risikofaktor. Ventilationseffektivitet: Generelt er ventilationseffektiviteten ikke et problem i almindelige kontorbygninger med én eller kun få personer i kontorerne. Derimod kan ventilationseffektiviteten være lav i storrumskontorer, eller i specielle bygninger, hvor der eksperimenteres med ventilation eller byggestil. Der er ikke påvist sammenhæng mellem ventilationseffektivitet og symptomer, da der ikke findes noget datamateriale. Mekanisk ventilation: Ventilationsanlæg kan udgøre en risikofaktor i sig selv, når de ikke vedligeholdes, således at der opstår fejl, så anlæggene ikke leverer den ydelse, som de er dimensioneret til eller i det hele taget fungerer som de var tiltænkt. Adskillige undersøgelser har vist, at der er højere symptomprævalens i mekanisk ventilerede bygninger end i naturligt ventilerede bygninger. Dette er dog ofte forbundet med ventilationsanlæg, hvor der er befugtning eller hvor der er køling, så luften også affugtes og der kan opstå fugt problemer. Mekanisk og naturligt ventilerede bygninger adskiller sig ofte i mange henseender (alder, bygningsmaterialer, type af rum etc.). Det er ikke underbygget godt nok om, det er den mekaniske ventilation i sig selv, der er årsagen til forskellen i symptomprævalensen. 10

Fugt i ventilationsanlæg. Fugt i ventilationsanlæg udgør en risikofaktor. Vandtåge og i nogle tilfælde sne vil i mange ventilationsanlæg kunne trænge ind gennem udeluftindtaget. Ventilationskanalerne nær udeluftindtaget og filteret, som sider først i anlægget og derfor ofte er placeret meget tæt på det fri, bliver hermed våde, hvilket kan afstedkomme mikrobiologisk vækst og dermed udgøre en risiko for indeklimaet. Filtre: Brugte filtre kan udgøre en risikofaktor. Adskillige undersøgelser har vist at brugte ventilationsfiltre kan give anledning til dårlig luftkvalitet, mens nye filtre ikke udgør en risiko. Det er endnu uklart, hvad der den direkte årsag til den dårlige luftkvalitet. Mikroorganismer kan være en årsag, idet de fleste ventilationsfiltre er direkte våde mindst én gang i døgnet. Vedligehold af ventilationsanlæg: Dårligt vedligeholdte ventilationsanlæg kan udgøre en risiko i indeklimaet. Servicering af anlæggene inklusive hyppige filerskift bør prioteres højt for at undgå at anlæggene bliver en risikofaktor. Naturlig ventilation: Naturlig ventilation er en god løsning, når udelufttilførelsen til lokalet er tilstrækkelig. Men det forudsætter at der tilføres luft nok. Ellers kan naturlig ventilation udgøre en risikofaktor. Hybrid ventilation: Naturlig ventilation kræver nøje planlægning og risikoen for utilstrækkelig ventilation kan mindskes, hvis den naturlige ventilation integreres med en eller anden form for mekanisk ventilation, der søger for at opretholder en tilstrækkelig udelufttilførelse, når forudsætningerne for den naturlige ventilation ikke er tilstede. Der er dog visse risikomomenter forbundet med hybrid ventilation i det overgangen mellem den naturlige ventilation og den mekaniske ventilation kræver nøje planlægning og styring. Tobaksrygning: Tobaksrygning er en stor risikofaktor i indeklimaet. Man kan ikke ventilere eller filtrere sig fra lugtgener fra tobaksrygning. Anbefalinger er derfor mere et politisk spørgsmål end et teknisk. Tobaksrygning på kontorer er allerede forbudt i lande som USA og Sverige og røgfrie arbejdspladser er også ved at vinde frem i Danmark. SCANVAC angiver tal for rygerum, men de er nok for lave (SCANVAC 1997). Luft må ikke recirkuleres i rygerum. Der er ikke påvist sammenhæng mellem passiv rygning på arbejdspladsen og udvikling af astma, men passiv rygning per se øger sensibiliseringen. Recirkulation: Recirkulation kan være en risikofaktor. Sammenhængen mellem recirkulation og symptomer er kun sparsomt studeret i litteraturen, men der er dog enkelte undersøgelse der indikerer en sammenhæng (Jaakola et al. 1995, Hodgson 1989, Sundell et al. 1994). Dvs. der findes ikke gode nok data til at påvise en kausal sammenhæng. Bakterier og andre forureninger kan overføres fra rum til rum ved recirkulation. Utilsigtet recirkulation kan forekomme i anlæg, hvis f. eks et spjæld ikke lukker som det skal. I praksis projekteres ventilationsanlæg, der skal betjene mere end et lokale, i dag ikke med recirkulation, mens recirkulation stadig er udbredt blandt ældre anlæg. Storrumskontorer: Storrumskontorer er en stor risikofaktor. Flere end 4 personer i samme kontor udgør en risiko. I storrumskontorer kan der opstå støjgener fordi mange er samlet og støjafskærmningen mellem arbejdspladser er utilstrækkelig. Folk smitter lettere hinanden med infektioner i storrumskontorer. Ofte er kopimaskiner og printere placeret i lokalet. Det kan være et problem at dagslyset ikke når langt nok ind i lokalet. Der kan være og er ofte problemer med luftfordelingen i storrumskontorer. Det kan være svært at ventilere store 11

lokaler, hvorfor ventilationseffektiviteten kan være ringe. Der er i mindre grad mulighed for individuel kontrol i storrumskontorer. Relativ luftfugtighed: Fugtighed kan udgøre en risikofaktor i indeklimaet. Påvirkningen fra fugtigheden har en direkte betydning ved at den samme luft opleves mere ubehagelig ved høj relativ fugtighed end ved lav (Fang et al. 1998). Høj fugtighed og høj temperatur giver dårlig luftkvalitet. Påvirkningen fra høj fugtighed har en indirekte effekt ved at giver fugtskader på bygningen. Høj relativ fugtighed kan give gode vækstbetingelser for husstøvmider (i hjem) og mikroorganismer i det hele taget. Der var uenighed omkring betydningen af fugt for gener og symptomer i indeklima. Nogle mente at der ikke findes en nedre grænse for fugtighed, at det ikke kan blive for tørt. Specielt forskere med erfaring fra de nordlige og kolde områder mente at grænsen for lav påvirkning på 45% var for høj, og snare skulle være 35 % Rh. Der var enighed om at der findes en øvre grænse for fugt. Dvs. der var enighed om at ved høje luftfugtigheder kan der opstå problemer og at 55% Rh eller højere er en høj påvirkning. Der blev ikke opnået enighed her. Følgende klasser for den relative fugtighed om vinteren blev diskuteret: Lav påvirkning: <45, mellem påvirkning 45-55, høj påvirkning > 55% og Lav påvirkning: <35, mellem påvirkning 35-55, høj påvirkning > 55%. Ventilationsrate: Lav ventilationsrate udgør en risikofaktor i indeklimaet og har betydning for den oplevede luftkvalitet og forekomsten af gener og symptomer. Der er en sammenhæng mellem ventilationsrate og symptomer. Der var en del uenighed om betydningen af ventilationsraten og fastsættelsen af klasserne for påvirkningen af ventilationsraten på indeklimaet. Det europæiske konsensusarbejde EUROVEN klargør, at der er behov for langt højere ventilationsrater end i hidtidige anbefalinger. Følger man EUROVEN skal ventilationsraten være højere end 25 L/s * person for at mindske risikoen for SBS symptomer. Seppänen et al. s omfattende review viser at under 10 L/s * person er der signifikant mange gener og symptomer, som falder i takt med ventilationsraten indtil 20 L/s * person, hvorved der ikke sker noget fald i symptom prævalensen. I Norge anvender man en beregningsmetode, der til dels baserer sig på CEN rapport CR 1752. Det baserer sig på at der skal ventileres med 7 L/s * person for at dække personbelastningen (Berg-Munch 1986, Cain et al. 1983) og dertil skal der lægge et bidrag for at ventilere de øvrige kilder (Ren Teknisk 1997). Man har så fastholdt tre kvalitetsklasser, der er bestemt ved: 0,7 L/s * m 2 gulvareal for velkendte materialer, der er dokumenteret til at være lav emitterende (indeklimamærkede), 1 L/s * m 2 for velkendte materialer, der bedømmes til at være lav emitterende og 2 L/s * m 2 for øvrige (udokumenterede) materialer. Ved 10 m 2 gulv per person bliver den samlede ventilationsrate for person og materialer for de tre kvalitetsklasser henholdsvis 14 L/s * person, 17 L/s * person og 27 L/s * person. I den danske Indeklimahåndbog (Valbjørn et al. 2000) anvendes en tilsvarende beregningsmetode for minimums udelufttilførelsen, der dog ikke må være lavere end 7 L/s * person. Udelufttilførelsen for at fortynde personbelastningen angives til 3,5 L/s * person og 12

dertil skal lægge et bidrag til fortynding af afgasningen fra materialer og andre kilder på 0,7 L/s per m 2 gulvareal. Ved 10 m 2 gulv per person fås en minimumsventilationsrate på 10,5 L/s * person. Der var uenighed om gruppens anbefalinger til fastsættelsen af høj, mellem og lav påvirkning for ventilationsraten. Der var enighed om at ventilationsraten per person generelt er højere i kontorbygninger end anbefalede minimums ventilationsrater og dimensionerende værdier. Således fandt bl.a. Fanger et al. (1987) i undersøgelsen af 15 kontorbygninger at ventilationsraten per person i gennemsnit var 25 L/s * person. Uenigheden gik på at selvom den videnskabelige litteratur viser at man skal op på en høj ventilationsrate for at nedsætte risikoen for SBS symptomer, så findes der også mange velfungerende bygninger uden indeklimaproblemer med lavere ventilationsrater end f.eks. 25 L/s * person. Følgende klasser for ventilationsraten per person var der konsensus om (L/s * person): Lav påvirkning: >14-25, mellem påvirkning 8-14, høj påvirkning <8. Materialer: Materialer i indeklimaet kan udgøre en risikofaktor. Frem for at fortynde afgasningen fra høj emitterende materialer i indeklimaet med ventilationsluft, bør lav emitterende materialer vælges. Kommentarer til rapporten - Valbjørn, O. (1997): Måling og vurdering af indeklimaet. Arbejdsmiljøfondet vedrørende ventilation: Tabellen side 48 giver dårlig luftkvalitet og ikke rimelig god luftkvalitet som angivet, da det er minimumskrav. Der er ikke indregnet en beskyttelsesfaktor i disse værdier. Det bør angives at for skoleklasser og daginstitutioner er det Bygningsreglementets krav. Men disse tal bør måske helt fjernes, da de angivne ventilationsrater ikke giver god luftkvalitet. Ved måling af CO 2 med Dräger håndpumpe, skal man være opmærksom på ikke at måle for tæt på egen nærzone. Side 31. Side 18. Der bør laves en tilsvarende illustration, hvor ventilationseffektiviteten angives. Anbefalinger: Der blev opnået konsensus om følgende værdier, tabel side 54. Faktor Lav påvirkning Mellem påvirkning Høj påvirkning 34 Ventilation, <14-25 8-14 <8 L/s * Person Under punkt 38 bør naturlig ventilation fjernes fra lav påvirkning, da det afhænger af ventilationsraten. Induktionssystemer, recirkulation og beskidte filtre bør medtages under høj påvirkning. Referencer Berg-Munch, B., Clausen, G. and Fanger P.O., 1986, Ventilation requirements for the control of body odor in spaces occupied by women. Environment international, Vol. 12, pp. 195-199. 13

Cain, W.S., Leaderer, B.P., Isserdorf, R., Berglund, L.G., Huey, R.J., Lipsitt, E.D. and Perlman D., 1983, Ventilation requirements in buildings - I. Control of occupancy odor and tobacco smoke odor. Atmospheric Environment Vol. 17, No. 6, pp. 1183-1197. Fang, L., Clausen, G. and Fanger, P.O., 1998, Impact of temperature and humidity on the perception of indoor air quality, Indoor Air, 8, pp. 80-90. Fanger, P.O., Lauridsen, J., Bluyssen, P. and Clausen, G., 1988, Air pollution sources in offices and assembly halls, quantified by the olf unit. Energy and buildings, vol. 12, pp. 7-19. Hodgson, M.J. Environmental tobacco smoke and the sick building syndrome..occup.med. 4(4):735-740, 1989. Jaakkola, J.J. and Miettinen, P. Type of ventilation system in office buildings and sick building syndrome. Am.J.Epidemiol. 141(8):755-765, 1995. Ren Teknisk 1997, 2. utgave april 1999 Veiledning til teknisk forskrift til plan- og bygningsloven, 2. utgave 1999. Statens Bygningstekniske etat, Norge. SCANVAC, 1997, Tekniske retningslinjer for røykerom. Sundell, J., Lindvall, T., and Stenberg, B. Associations between type of ventilation and air-flow rates in office buildings and the risk of SBS-symptoms among occupants. Environment International 20(2):239-251, 1994. Valbjørn, O., Laustsen, S., Høwisch, J., Nielsen, O. og Nielsen, P. A. (red.). 2000. Indeklimahåndbogen, SBIanvisning 196, Statens Byggeforskningsinstitut. 14

Workshop om mikroorganismer og fugt 10 oktober Arbejdsgruppen vedrørende mikroorganismer og fugt bestod af: Finn Gyntelberg *,a,b (DK) Carl-Gustaf Bornehag a,c (S) Suzanne Gravesen (DK) Aino Nevalainen (SF) Per Malmberg a (S) Mikael Østergaard (DK) Cornelius Kendall Wilkins ** (DK) Helle Würtz ** (DK) Bispebjerg Hospital Danmarks Tekniske Universitet Statens Byggeforskningsinstitut National Public Health Institute Arbetslivsinstitutet Østergaard Miljø aps Arbejdsmiljøinstituttet Arbejdsmiljøinstituttet *Ordstyrer **Referent a NORDDAMP b EUROVEN c EUROEXPO Baggrundsmateriale Følgende materiale dannede baggrund for diskussionen på mødet: Valbjørn, O. (1997): Måling og vurdering af indeklimaet. Arbejdsmiljøfondet. Bornehag, C.-G., Blomquist,G., Gyntelberg, F., Järvholm, B., Malmberg, P., Nordvall, L., Nielsen, A., Pershagen, G. and Sundell, J.: Dampness in buildings and health. Nordic Interdisciplinary Review of the Scientific Evidence on Associations between Exposure to Dampness in Buildings and Health Effects (NORDDAMP).Accepted for Indoor Air Journal. Sammenfatning af diskussion Diskussionen på konsensusdagen afspejlede kompleksiteten af den stillede opgave, og der var ofte uenighed om konklusionen. Specielt var der uenighed om relevansen af mikrobiologiske målinger til vurdering af handlingsstrategier for fugtige bygninger. Gruppen var enig i, at det er vigtigt og billigt at lave fugtmålinger i bygninger på bygningsmaterialer og i konstruktioner. Udførelse af fugtmålinger i bygninger er vel beskrevet i litteraturen. Gruppen mener, at det er vigtigt at få mere viden om sammenhæng mellem mikroorganismer og helbredsproblemer ved at måle, hvilke mikroorganismer og i hvilke koncentrationer disse forekommer i fugtskadede bygninger. Sådanne målinger anbefales derfor i videnskabelige undersøgelser af fugt og helbredsproblemer. Nogle af deltagerne (Per Malmberg, Finn Gyntelberg og Carl-Gustaf Bornehag) anser dog ikke det videnskabelige grundlag for at være tilstrækkeligt til at anbefale sådanne målinger ved rutineundersøgelser af bygningsrelaterede indeklimagener. Der findes heller ikke 15

tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag til at give anbefalinger om særskilte foranstaltninger på baggrund af sådanne data. Påvisning af fugtskade, synlig skimmelsvamp eller generende lugt af svamp er tilstrækkelig grund til at foretage foranstaltninger mod bygningen. Hvis disse indikatorer ikke kan påvises efter en grundig gennemgang af bygningen, skal der ikke foretages yderligere undersøgelser for mikrobiel vækst uanset genebilledet. De øvrige deltagere mente, at det kan være gavnligt at måle (identificere) for skimmelsvampe i følgende tilfælde: - Der er ikke detekteret fugt i bygningskonstruktionen ved fugtmålinger, men der er stadig høj klageprocent. Dette kan skyldes indtørret mikrobiel vækst, som ikke bliver detekteret ved fugtmåling. Indtørret vækst har en større sandsynlighed for sporefrigørelse. - Efter at fugt og mikrobiel vækst er lokaliseret, kan det være gavnligt at få identificeret typen af skimmelsvampe for at fastlægge en renoveringsplan, det vil sige, forløbet af renovering og selve nedrivningsprocessen. - I visse tilfælde vil en angivelse af koncentrationer og type mikroorganisme kunne påvirke beslutningstagerne i positiv retning med hensyn til finansiering af renovering. Det var hensigten at resultatet fra konsensusdagen skulle munde ud i en praktisk vejledning. Da det meste af tiden imidlertid blev brugt på at diskutere målestrategien, er de forskellige målemetoder først blevet tilføjet senere og kommenteret skriftligt af gruppen. Formål Formålet er at give basis for strategier for en optimal undersøgelse af bygninger, hvor man har mistanke om fugt og mikrobiel vækst, for derved at kunne fastsætte en optimal renoveringsstrategi. Introduktion Skimmelsvampe og deres sporer findes altid i luften såvel udendørs som indendørs. Antal og sammensætningen af skimmelsvampe varierer under normale forhold med antallet udendørs som igen er afhængig af årstiden med de højeste luftbårne koncentrationer om sommeren og efteråret. Bakterier varierer derimod normalt med personantallet. Ved tilstedeværelsen af fugt kan der forekomme vækst af mikroorganismer i forskellige bygningskonstruktioner eller luftbefugtere. Problemstilling: at bedømme under hvilke forhold arbejde i bygninger, der er fugtskadede eller har vækst af specifikke mikroorganismer, er forbundet med udvikling af helbredseffekter. Mål: at opdatere anbefalinger for evaluering af mikroorganismer og fugt i bygninger. Symptomer, der er hyppigt rapporteret i vandskadede bygninger: øjenirritation, næseirritation, halsirritation, nedsat lungefunktion, kronisk bronchitis, forværrede astmasymptomer, nedsat immunfunktion med flere forkølelser, usædvanlig træthed, koncentrationsbesvær. (Stachybotrys chartarum: brændende fornemmelse i næse, læber, øjne, hals, irriteret hud, hårtab. Ved høje koncentrationer er set blødning fra lunger hos små børn). 16

Følgende mikroorganismer regnes for fugtskadeindikatorer, såfremt de forekommer som kraftig vækst (Stachybotrys er dog altid et tegn på alvorlige fugtproblemer): Aspergillus versicolor*, Alternaria spp., Cladosporium spp., Eurotium spp., Wallemia spp., Penicillium spp(*visse)., Trichoderma spp., Exophiala spp., Stachybotrys chartarum*, Phialophora spp., Fusarium spp*., Ulocladium spp., Aureobasidium spp., Aspergillus fumigatus, gær, Actinomyceter, Gram-negative bakterier. *vigtige toksinproducerende arter. Toksiske påvirkninger er dog kun sparsomt belyst. Væksten af den enkelte mikroorganisme afhænger af substratet og den tilgængelige mængde vand i materialet. Hvornår er det relevant at starte en undersøgelse af bygningen? At der forekommer problemer er normalt kendetegnet ved, at der rapporteres specifikke klager fra atopikere såvel som mere uspecifikke symptomer (hovedpine, slimhinde problemer eller symptomer fra centralnervesystemet) hos andre personer på arbejdspladsen. Høj klageprocent (skønnet >25%) Hvis en arbejdsplads med over 20 ansatte har klager over indeklimaet, kan et spørgeskema (Glostrupskemaet) benyttes til at få afgrænset problemets omfang. Hvis det drejer sig om et færre antal personer kan klinisk interview af den enkelte person benyttes. Bygninger med høj klageprocent, der ikke har tydelige tekniske problemer (ventilation, temperatur, kraftige luftforureningskilder) Undersøgelse af evt. fugtproblemer: bygningshistorie (f.eks. tidligere vandproblemer). Få så mange informationer som muligt. walk through dvs bygningen undersøges ved at bruge synssansen (små fugtpletter er også vigtige indikationer), høresansen (rørlækage) og lugtesansen (luftens lugt). En overfladefugtmåler kan benyttes ved gennemgangen. By og Byg (SBI) er i færd med at udarbejde et skema (By og Byg anvisning), der kan benyttes ved gennemgangen af en bygning, der har mistanke om fugt eller mikrobiel vækst Fugt eller mikrobiel vækst Ikke synlig fugt eller mikrobiel vækst detaljeret bygningsgennemgang lokalisering af kilden fugtmålinger evt. mikrobielle analyser for at kunne planlægge strategi for renovering eller nedrivning Skjult fugtskade detaljeret bygningsgennemgang lokalisering af kilden specielt ved brug af metoder, der kan detektere skjult fugtskade Anbefaling af renovering 17 Undersøge andre årsager til klager (f.eks. psykosociale)

Mikrobiologiske undersøgelser Det anbefales at diskutere en prøvetagningsstrategi med de personer, der skal analysere og vurdere evt. mikrobielle analyser. Følgende typer af mikrobiel prøvetagning beskrives med hensyn til hvorfor, hvornår og hvordan de kan benyttes: Overfladeprøver/materialeprøver Hvorfor/hvornår Dyrkning og identifikation af mikroorganismer: kan være relevant i en renoveringsstrategi, hvor de bygningsdele med de potentielt mest skadelige skimmelsvampe fjernes først; ved renovering afhænger graden af personbeskyttelsen af typen af skimmelsvamp; ved ansøgning om penge til renovering kan oplysning af typen af vækst evt. gøre bevillingsprocessen lettere; vækstbetingelserne for identificerede skimmelsvampe kan bidrage til viden om fugtskaders omfang. Detektion af skimmelvækst uden hensyn til den specifikke slægt eller art: kan være relevant at benytte for at få et indtryk af omfanget af mikrobielvækst før og evt. efter renovering. Kan også benyttes på indtørrede materialer, der stadig kan indeholde mange sporer, for derved at afgøre omfanget af renovering. Opsamlingsstrategi Der findes tilsyneladende ikke konsensus om dette, den sunde fornuft og økonomien spiller en rolle. Opsamlings- og analysemetode Aftryksplader: kvalitativ og semikvantitativ metode, der omfatter agarplader indeholdende et medium (se opsamlingsmedium) for vækst af skimmelsvampe. De fremvoksede kolonier kan identificeres til slægts (eller artsniveau). Svaberprøve: en kvalitativ og semikvantitativ metode hvor en tør eller fugtig svaber (træpind påmonteret vat eller gaze) stryges let hen over en overflade. Prøven opbevares max 24 timer på køl før analyse (de kan undtagelsesvis opbevares op til 2 dage ved f.eks. lang transporttid). Prøven kan podes direkte på en agarplade eller udpodes efter fortynding. De fremvoksede kolonier kan identificeres til slægts (eller arts)niveau. Mycometertest: en nyudviklet kvantitativ metode baseret på enzymatisk detektion af skimmelsvampe. Prøven opsamles ved brug af en svaber (som angivet af producenten). Kan give et indtryk af mængden og alder(hvis graden af vækst er observeret) af skimmelsvamp, men slægt eller art kan ikke afgøres. Cellotape: en kvantitativ metode hvor et transparent tape presses let mod en overflade med vækst af mikroorganismer. Mikroskoperes herefter. Giver et udtryk for total antal sporer men skelner ikke imellem levende og døde og afslører derfor ikke om det er frisk eller gammel vækst. Slægt eller art kan ikke afgøres inden for alle slægter og arter. Materialeprøve: prøver (minimum en håndfuld eller ca. 1 dl) fra f.eks. mineraluld eller gipsplader tages fra misfarvet og/eller ildelugtende og/eller fugtskadet bygningsmaterialemateriale. Der må ikke benyttes værktøj, der opvarmer materialet ved 18

prøvetagningen. Prøven kan opbevares i plasticpose indtil udpodning. Materialeprøver indpakkes rent og opbevares ved stuetemperatur. Analyseres senest 7 dage efter prøveopsamling. Materialeprøverne vurderes visuelt og prøven kan analyseres kvalitativt og semikvantitativt ved direkte udsæd eller prøven kan udvaskes for herefter at blive analyseret kvalitativt og kvantitativt. Se vejledende grænseværdier. Antallet af sporer kan vurderes ved mikroskopi eller ved brug af Mycometermetoden (se denne). Luftbårne prøver Hvorfor/hvornår Det er kun en metode, der benyttes, hvis fugtkilden i en bygning er vanskelig at opspore. Det kan også være relevant ved mistanke om vækst i ventilationskanaler (se disse), hvilket dog ikke ses ofte i Danmark. Opsamlingsstrategi Under luftmålingen skal aktiviteten i rummet beskrives, antal personer i lokalet noteres og vinduer og døre holdes lukkede. Der måles over en arbejdsdag, så der kan tages hensyn til evt. svingninger i luftkoncentrationen i løbet af en måledag. Der laves altid en parallel luftmåling udendørs. Opsamlings- og analysemetode Filtrering: kassetten monteres med polycarbonatfilter (0.4 1 m) og kører med et flow på ca. 1-3 l/min afhængig af kassettetypen. Prøver fra filtre opbevares i stuetemperatur og udpodes senest dagen efter prøvetagning. Filteret afmonteres eller udvaskes i kassetten. En del af den udvaskede væske udpodes på agarplader og den dyrkbare fraktion analyseres kvantitativt og kvalitativt, en anden del kan evt. tælles direkte i mikroskop og resultere i et kvantitativt mål. Specielt Gram negative bakterier er sårbare overfor udtørring, og derfor er filtrering ikke velegnet til at få et mål for disse bakterier. En fordel ved kassetten er at den er let at håndtere, og den kan sendes med posten. Impaktion: f.eks. en slitsampler eller Andersen sampler monteres med det ønskede agarmedium. Da disse samplere kun kan køre i kort tid pga. risiko for overvoksning, må de i stedet køre 3-6 gange over en måledag for at få et repræsentativt mål for indholdet af mikroorganismer i luften. Der kan ikke lave tælling af total antal mikroorganismer, når opsamlingen sker direkte på agarplader. Ventilationsanlæg Hvorfor/hvornår Dyrkning og identifikation: hvis der er mistanke om, at symptomer kan skyldes vækst af mikroorganismer i ventilationsanlægget f.eks. ved recirkulation og kondensering. En dyrkning vil kunne afklare om mikroorganismerne tilhører en gruppe, der er mistænkt for at kunne være årsag til helbredseffekter. Detektion af skimmelsvampe: Hvis man ønsker at udføre kvalitetskontrol efter rengøring af ventilationskanaler kan en simpel detektion af evt. vækst være tilstrækkelig (se feks cellutape eller Mycometertest). Opsamlingsstrategi Strategien afhænger af problemstillingen. 19

Støvprøve: Der må tages flere prøver for at kunne sammenligne resultatet og de anbefales at medinddrage kontrolprøver. Man kan f.eks. sammenligne indblæsningskanaler i 2 forskellige rum eller forskellige dele af ventilationssystemet, der fører ind i et rum, kan sammenlignes. Luftmåling: Ventilationsanlæg tændes og prøver indsamles (isokinetisk) ved luftindtag, efter filteret, evt efter varmeveksler og varmeflade, i indblæsningsåbningen og i rumluften eller i udsugningsåbningen. Opsamlings- og analysemetode Kvalitetskontrol: Der laves aftryk på udvalgte steder i ventilationsanlægget (se feks Cellutape eller Mycometertesten). Mistanke om symptomer: Støvprøven kan opsamles ved at montere et Vacuumark mundstykke og kassette til en støvsuger. Prøven opbevares i rene beholdere ved stuetemperatur og analyseres senest 7 dage efter prøvetagning. Støvet opslemmes i udvaskningsvæske og podes på udvalgte substrater (se opsamlingsmedium). Alternativt kan der benyttes aftryksplader (se disse). Såfremt der ikke er synlig vækst ved at inspicere gennem inspektionslugerne laves luftmålinger ved brug af filtermetoden (se luftmålinger ). Befugtere i ventilationsanlæg Hvorfor/hvornår Ved mistanke om at luftbefugter eller vandresevoir er årsag til legionellose eller ved kvalitetscheck undersøges væsken for forekomst af Legionella. Forurenet væske giver god grobund for vækst af mikroorganismer. Den mest skadelige er bakterien Legionella. Opsamlingsstrategi Vandprøver tages fra: forsyningskilden, cisterner, varmeveksler, i udgangen efter hver cisterne og varmeveksler, vand der går ind eller forlader enhver samling, der er under mistanke. Desuden tages svaberprøver(se disse) fra evt brusehoveder, rør og vandhaner. Opsamlings- og analysemetode Befugtervandet opsamles i en steril flaske og opbevares ved stuetemperatur i mørke i max 2 dage inden analyse. Væsken podes på ønskede substrater (se opsamlingsmedium). Opsamlingsmedium Til vækst af skimmelsvampe kan Dicloran:18% glycerol agar (DG18) anbefales som et generelt medium for vækst af skimmelsvampe, da det hæmmer væksten af hurtigtvoksende kolonier. Hydrofile skimmelsvampe som Stachybotrys chatarum, Fusarium spp. og Trichoderma må dog dyrkes på et mere hydrofilt substrat som feks V8 agar; for at omgå hurtigtvoksende svampe kan der podes ud på flere parallelle agarplader. Malt ekstrakt agar (MEA) kan ikke anbefales, da hurtigt voksende skimmelsvampe vil overvokse hele pladen. Antibiotika kan tilsættes svampesubstrater for at hæmme bakterievækst og natamycin kan tilsættes bakteriesubstrater for at hæmme vækst af skimmelsvampe. 20