Reducér fugtproblemer i huset Fire gode vaner kan begrænse skader fra den væde, husets indbyggere selv dunster ud i indeluften. Mod fugt fra fx jorden gælder det om at få vandet trukket ud af luften og sendt et sted hen, hvor det ikke gør skade. Denne tekst er oprindelig bragt i bladet Torpare nr.156, oktober 2014. Af Bjørn Donnis Indhold Fire gode og gratis vaner... 2 Luft ud umiddelbart før afrejse.... 2 Gulvvask, tøjtørring og større badeseancer... 2 Efterlad al normal ventilation åben:... 2 Hold døren til kælderen og lemmen til krybekælderen lukket!... 2 Et par billige råd... 3 Sørg for udluftning fra soklen!... 3 Etablér mekanisk ventilation... 3 Fugt fra jorden midlertidig afhjælpning... 4 Den kemiske vej: salt... 4 Den tekniske vej: en affugter... 4 Fugt fra jorden permanent afhjælpning?... 5 Hvad er den relative fugtighed og hvor ligger dugpunktet?... 5 Tryk på symbolet for at komme tilbage til indholdsfortegnelsen ovenfor Side 1 af 5
Når vinteren nærmer sig, bør mange af os overveje, hvordan vi nu bedst sikrer, at huset ikke lugter for sommerhusagtigt næste gang, vi kommer, hvad enten det er om en måned eller til påske. Måske har vi endda oplevet, at der er skimmelsvamp på tapetet eller nede ved gulvet på en nordvæg eller noget jordslået sengetøj. Grundlæggende stammer fugtproblemer fra, at der er for meget vand i huset. Fordi vi beboere efterlader for meget i luften. Fordi husets fundament er udført på en måde, der ikke er acceptabel i vores dage. Fordi der er en utæt klimaskærm (hul i taget og lignende) eller måske lækkende vandrør. Så længe fugten bliver i luften, er det egentlig ikke noget problem. Vanskelighederne opstår, når vanddampen kondenserer (dvs. bliver flydende, bliver til dug) på steder, hvor der kan vokse rådsvampe, skimmelsvampe eller måske hussvamp. Fire gode og gratis vaner Er der fugtproblemer i dit hus, kan du til en begyndelse overveje følgende råd, der især vedrører den fugt, beboernes aktiviteter efterlader. Det lette og gratis er at tillægge sig disse fire gode vaner: Luft ud umiddelbart før afrejse. Hvis man har fugtproblemer, gennemluftes hele huset i mindst 15 minutter, før man tager af sted. Gør det også, selvom udeluften er meget fugtig, og det endda regner! Én kubikmeter indeluft på 23 C ved 70 procent fugtighed indeholder 14 gram vand, mens en kubikmeter udeluft med 100 procent fugtighed (fordi det regner) ved 8 C kun indeholder 8 gram. Og hvis det nu var minus 5 C og sneede, havde udeluften kun 3 gram vand pr. kubikmeter. Gulvvask, tøjtørring og større badeseancer..bør man i et fugtplaget hus foretage dagen før afrejse eller i det mindste flere timer forinden selvom mange af os nok synes, at vi bør vaskes grundigt, lige før vi vender næsen mod civilisationen, og ligeledes at gulvene først skal vaskes i sidste øjeblik, så de kan være rene, når vi kommer næste gang. Efterlad al normal ventilation åben: Spjæld i skorstene og ventiler i brændeovne og brændekomfurer. Spjældet ind til den ventilationskanal som sidder i køkkenet i næsten alle huse fra de sidste 100 år (husk at lade skorstensfejeren rense kanalen). Og ventilationen i husets sokkel skal være åben om vinteren. Hold døren til kælderen og lemmen til krybekælderen lukket! Hele året! Hvad de gode vaner er godt for De to første gode vaner går ud på at efterlade huset med den tørrest mulige luft. På den måde skaffer man sig respit i timer eller dage, inden huset bliver så koldt, at der kondenserer fugt i eller på væggene. Den åbne ventilation skal lette, at den luft, man har i huset, efterhånden erstattes af stadig tørrere luft udefra, i takt med at temperaturen Side 2 af 5
falder. Kan luften komme ud af skorstene osv., så skal der nok sive erstatningsluft ind i huset. Det sidste råd skyldes, at mens kælderen om sommeren er koldere end huset, og den varme, fugtige sommerluft oppefra vil kondensere nede i kælderen og gøre den fugtig (sommermugne kældre) så er kælderen varmere end huset, når det bliver vinter. Og eventuel grundfugt kommer op af kælderen i form af (relativ) lun og meget fugtig kælderluft for at kondensere på eller i de kolde ydervægge. Jo koldere det bliver, jo hurtigere strømmer den fugtige kælderluft op i det kolde hus. Selvom den fugt, der vil kondensere, kun er et par gram pr. kubikmeter, så kører maskinen dag og nat i måske tre måneder og så bliver 10 gram vand i timen til enormt meget (25 liter), der flyttes op i ydervæggene. Et par billige råd Sørg for udluftning fra soklen! En gammel torpare grund (et fundament hvor huset hviler på nogle få sten, og hvor der er bygget sten vægge mellem de bærende sten) skal være utæt enten ved at mangle mørtel mellem stenene eller ved at have ventilationsåbninger. En egentlig muret eller støbt kælder eller krybekælder skal have ventilationsåbninger og gerne flere end der traditionelt er. Og ja, det kan være svært at holde musene ude uden at komme til at lukke for ventilationen. Etablér mekanisk ventilation. En lille badeværelses ventilator til ydervæggen koster nogle få hundrede kroner. Vælg gerne en fugtstyret, og den skal lige forbindes af en installatør. En sådan ventilator bruger næsten ingen strøm for langt under en krone pr. døgn og hiver masser af den fugtige luft ud af huset. Den kolde vinterluft, der suges ind i stedet, er knastør. Om ventilatoren monteres til at suge ind eller blæse ud er ret ligegyldigt. Den skal ikke nødvendigvis sidde i badeværelset, men gerne dér, hvor man mest mærker fugtproblemerne. Har man ikke elektricitet indlagt, kan firmaerne, der leverer solceller til huse uden strøm, hjælpe med en lille 12 V ventilator og en plade solceller for under 1.000 kr. (Besøg fx www.kerychip.dk, eller find andre adresser i Vidensbanken på torpare foreningens hjemmeside under Viden > Husets teknik, afsnittet om elektricitet på side 37 38 www.torpare.dk/system/files/knowledgebase/ins telv1 8.pdf ). Glem de apparater med en kvadratmeter sort solfanger, der skal opvarme luft, som blæses ind i huset af en lille soldrevet ventilator. Den smule varme, som vintersolen afsætter i én kvadratmeter sort plade, kan godt lune luften, der blæses ind, men overhovedet ikke varme huset op i en sådan grad, at luften, der trykkes ud af huset, er mærkbart varmere. Derfor har den ikke nogen betydende effekt ud over ventilationen. Man vil få mindst samme effekt langt billigere ved at hænge sorte gardiner op i et par sydvendte vinduer og montere badeværelsesventilatoren. Side 3 af 5
Fugt fra jorden midlertidig afhjælpning Den fugt, man ved afrejse efterlader i husets luft, er næppe mere end nogle få liter. Det kan dog godt give lidt ulemper, hvis det halve kondenserer på én specielt kold væg. Derimod kan der opstå store problemer, når gamle huse er bygget forkert i forhold til vores dages standard. Fejlen kan være, at husets fundament ikke spærrer tilstrækkeligt godt for fugt fra jorden om den så trænger direkte op fra jorden, suges op gennem fundamentet eller trænger ind gennem kældervæggene. I så fald kan der desværre komme flere liter op i huset pr. døgn, og så er ovenstående råd næppe nok. Hvis det ikke ligger lige for at påbegynde den store bygningsmæssige indsats, hvad kan vi da gøre for at afhjælpe den slags problemer midlertidigt? Her består metoderne i at få vandet trukket ud af luften og sendt et sted hen, hvor det ikke gør skade. Den kemiske vej: et specielt salt Det simple er den kemiske vej, hvor man udnytter, at visse fredelige kemikalier optager meget vand, hvis der er mulighed for det. Det typiske stof er calciumklorid et hvidt salt (der også kan bruges til at tø is på fortovene og til meget andet). Man køber en pakke fugtfjerner tidligere i en stofpose omgivet af en tæt plastpose, hvor man fjernede plastposen og hængte stofposen op i loftet over en spand. I dag sælger Borup Kemi (via byggemarkeder) og Matas det også i plastbeholdere, der er væsentlig dyrere. Et kilo pr. hver 20 kvadratmeter skulle efter sigende klare at tørre godt i en vinter, hvis ikke der er meget fugtigt. Find Borups brochure på www.epages.dk/borup/2/ De tilsvarende beholdere med calciumklorid kaldes i Sverige for torrbollar og sælges i sæsonen også i de store supermarkeder (som ICA Maxi) Vil man selv lave systemer eller poser til at hænge op, kan man købe calciumklorid for meget få penge under navnet Sommarsalt beregnet til støvbinding på grusveje (25 30 kg sække for cirka 150 svenske kroner) i Granngården og tilsvarende steder samt hos firmaer, der sælger vejmaterialer og lignende. Muligvis er kornstørrelsen ikke helt optimal, men prisen er altså mellem en femtedel og en tiendedel af småposerne. Husk, at overskuddet skal opbevares helt tæt tillukket. Calciumklorid er et meget uskyldigt kemikalie på niveau med bordsalt. Sørg dog for ikke at få det i øjnene, det irriterer meget. Den tekniske vej: en affugter Det tekniske/fysiske alternativ er en affugter som bare er et air konditionerings anlæg, der godt nok køler luften, men hvor varmesiden sidder lige ved siden af og opvarmer luften igen. Det lyder som Ebberød Bank (et udtryk som også bruges på svensk). Hele idéen er dog at få fugten til at blive til vand i den kolde del, hvorefter luften genopvarmes. Vandet ledes i slange til et afløb eller til en beholder i apparatet. Totalt set bliver luften og dermed huset varmere svarende til elforbruget, så omkostningerne er ikke højere end en tilsvarende el opvarming ud over investeringen, der er på cirka 5.000 kr. Pas på: Køb affugteren stor nok, køb én med afløbsslange, og sørg for, at du har et gulvafløb, Side 4 af 5
der kan anvendes. Endelig skal du tjekke, hvor lav temperatur den kan benyttes ved. De fleste virker kun, når temperaturen er over 5 eller 10 C. Fugt fra jorden permanent afhjælpning? Tilbage står spørgsmålet om en eventuel permanent afhjælpning af problemer med fugt, der trænger sig på udefra. Her må man identificere, hvor fugten kommer ind. Og så er det bare at løse problemet. Men det er ofte besværligt. Måske drejer det sig om at grave ud i bunden af krybekælderen og udlægge kapillarbrydende lag og dampspærrer. Måske omfangsdræn og plader på kælderens ydervægge eller et andet større projekt. Problemerne skyldes godt nok ofte de samme få mangelfulde bygningsdele, men løsningerne er alt for komplicerede til at give generelle råd om. Her skal man have fat i en dygtig ingeniør, konstruktør eller en håndværker, man virkelig tror, har den fornødne viden. Hvad er den relative fugtighed og hvor ligger dugpunktet? Når man måler indholdet af fugt i luft, så er enhederne lette at fare vild i. Kold luft kan kun indeholde ganske lidt fugt uden at danne tåge eller rimtåge. En kubikmeter luft ved 8 C kan indeholde cirka 8 gram vand hvilket dog løber op i en hel liter i et rum på 50 kvadratmeter med 2½ meter til loftet. I varmere luft kan der være meget mere fx 30 gram pr. kubikmeter ved 30 C eller cirka 4 liter i ovennævnte rum på 50 kvadratmeter. Det er helt tilfældigt at g/liter og temperaturen er samme tal ved netop disse to temperaturer, det gælder ikke ved nogen anden temperatur. Hvis nu man har luft, der er 30 C varm, men som kun indeholder 7,5 gram vand pr. kubikmeter, så siger man, at den relative fugtighed er 25 procent (7,5 x 100 / 30 = 25 %). Relativ fugtighed kaldes ofte RH (fra engelsk relative humidity). En RH på 25 % er meget tørt, og vi vil få tørre øjne og sprukne læber efter få timer i sådan en luft. Køler vi denne luft ned, vil vi lige under 8 C se, at der dannes tåge eller dug på beholderens vægge luften har et dugpunkt på cirka 8 C. Dugpunktet er den temperatur, hvor den relative fugtighed ved afkøling netop bliver 100 %. Når du en varm sommerdag hælder en kold øl (eller sodavand) op og ser, at glasset dugger, så ved du, at luftens dugpunkt er højere end glassets temperatur og at luften tæt på glasset har RH = 100 %. Hvad man så ellers lige kan bruge den viden til... Side 5 af 5