Sundhedsberedskabsplan Norddjurs kommune November 2009
Sundhedsberedskabsplan for Norddjurs Kommune Indhold Indhold... 1 Forord... 2 1. Indledning... 3 2. Aktivering af sundhedsberedskabet... 3 2.1 Udløsende årsager... 3 2.2 Planen aktiveres af... 4 2.3 Kort varslingstid for indsats... 5 2.4 Aktivering af nøglepersoner... 5 2.5 Kommandovej... 5 2.6 Endelig aktivering... 5 3. Beskrivelse af samarbejdsrelationer... 6 3.1 Akut Medicinsk Koordinationscenter... 6 3.2 Samarbejdet mellem sygehuse, Norddjurs kommune og praktiserende læger ved ekstraordinære udskrivelser af patienter... 6 3.3 Embedslægerne... 7 3.4 Omkringliggende kommuner... 7 3.5 Praksislægerne i kommunen... 7 3.6 Lægekonsulent i Jobcenteret... 8 4. Håndtering af informationer om krisen... 8 4.1 Informationspolitik... 8 4.1.1. Intern informationspolitik... 8 4.1.2 Ekstern informationspolitik... 8 5. Koordinering af kommunens plejepersonale m.m... 8 6. Kvalitetssikring... 8 7. Øvelser og uddannelse... 9 7.1 Øvelser... 9 7.2 Uddannelse... 9 8. Bilagsoversigt:...10 1
Forord Udarbejdelsen af denne sundhedsberedskabsplan for Norddjurs Kommune er ansvars- og ledelsesmæssigt forankret i kommunens sundhedsafdeling. Sundhedsberedskabsplanen er udarbejdet af en nedsat styregruppe i samarbejde med sundhedsafdelingen. Det følger af lov bekendtgørelse nr. 977 af 26/09/2006 6, stk. 2, at sundhedsberedskabsplanen skal koordineres med kommunens øvrige planlægning på beredskabsområdet. Konkret drejer det sig om planer for redningsberedskabet, regionsrådets plan for sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats samt med de omkringliggende kommuners sundhedsberedskabsplaner. Denne sundhedsberedskabsplan udgør således en delplan til kommunens overordnede beredskabsplan. Nærværende sundhedsberedskabsplan er udarbejdet på baggrund af håndbogen om sundhedsberedskab, risiko- og sårbarhedsanalyse samt nationale trusselsvurderinger. Derudover er der indhentet rådgivning fra Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen. De operative indsatsplaner indgår i bilagene. Sundhedsberedskabsplanen har været til høring i de omkringliggende kommuner og er vedtaget af kommunalbestyrelsen den 1.12 2009. Planen skal revideres efter behov og senest inden udgangen af 2013. Grenaa, den / 2009 2
1. Indledning I henhold til lov bekendtgørelse nr. 95 af 07/02/2008 210, stk. 1 påhviler det kommunalbestyrelsen at planlægge og gennemføre sådanne foranstaltninger, at der sikres syge og tilskadekomne nødvendig behandling i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Det danske sundhedsberedskab udgøres af sygehusberedskabet, det præhospitale beredskab, lægemiddelberedskabet samt beredskabet i den primære sundhedstjeneste. Sidstnævnte omfatter i kommunalt regi hjemmepleje, hjemmesygepleje, lokal-, pleje- og omsorgscentre samt sundhedsplejen. Den primære sundhedstjeneste i regions regi omfatter praksislægerne, speciallæger, psykologer, fysioterapeuter m.v. Formålet med denne beredskabsplan er at skabe forudsætninger for at sundhedsmæssige ulykker og katastrofer læses og håndteres mest hensigtsmæssigt. Det er sundhedsberedskabets opgave så længe som muligt at videreføre de normale samfundsfunktioner eller reetablere disse efter materielle ødelæggelser og skader. I det omfang det er nødvendigt må visse opgaver, efter ledelsens nærmere bestemmelser, udskydes og suspenderes for at de til rådighed værende ressourcer kan anvendes på livsvigtige eller højere prioriterede opgaver. I henhold til beredskabsloven 57 har alle kommunens medarbejdere en beredskabspligt. Alle offentligt ansatte og ansatte i offentlige og private virksomheder og institutioner skal udføre de opgaver inden for sundhedsberedskabet og den civile sektors beredskab, der pålægges dem. Det kan betyde, at der i en beredskabssituation kan foretages omlægninger og udvidelser af den enkelte medarbejders arbejdstid mv. i det omfang det er nødvendigt. 2. Aktivering af sundhedsberedskabet 2.1 Udløsende årsager Planen skal aktiveres: Når der indtræder ekstraordinære, varslede eller uvarslede hændelser, som kan sætte kommunens sundhedstjeneste under pres. Sådanne hændelser kan være svigt i forsyningssikkerheden (vand, varme, strøm), masseudskrivning fra regionens sygehuse, massevaccinationsbehov, aflastning af sygehusene med behandling af lettere tilskadekomne, plejeopgaver ved hedebølge m.m. Når Sundhedsstyrelsen eller anden national myndighed erklærer Danmark for et pandemisk ramt område. En pandemi er en epidemi, som rammer store dele af verdens befolkning. Den kan bryde ud, når der f.eks. opstår en type influenzavirus, som ikke er set før hos mennesker. Pandemi siger noget om udbredelsen og ikke noget om alvorligheden 3
Planen kan aktiveres: Når større, udefrakommende, varslede eller uvarslede sygdomsudløsende hændelser rammer kommunen. 2.2 Planen aktiveres af Én af følgende instanser: Sundhedsstyrelsen, herunder embedslægerne, regionens AMKfunktion (Akut Medicinsk Koordinationscenter), borgmesteren, beredskabslederen eller en af ovenfor anførte funktioners stedfortrædere. Procedure: Sundhedsstyrelsen, herunder embedslægerne, regions AMK, borgmester, eller beredskabslederen kontakter enten Beredskabschefen Tlf. 60 12 38 70 som aktiverer Sundhedschefen Tlf. 89 59 32 01 som aktiverer Egen stab Relevante chefer som aktiverer Nødvendige ressourcer Se bilag 4: Nøglepersoner 4
2.3 Kort varslingstid for indsats Aktivering af denne plan vil kunne ske med kort varsel, f.eks. ved en hedebølgesituation eller en akut masseudskrivning fra sygehusene. Planen skal kunne iværksættes med 1 times varsel på alle tider af døgnet året rundt. Længere varsel må kunne påregnes ved pandemisk relaterede hændelser. 2.4 Aktivering af nøglepersoner Kontaktdata på alle relevante nøglepersoner 1 er vedlagt som bilag 4, da opdatering af disse informationer vil ske oftere end selve planmaterialet. Disse nøglepersoner er for en stor dels vedkommende gennemgående i en lang række beredskabsrelaterede sammenhænge foruden sundhedsberedskabet. Ansvaret for opdatering af disse informationer placeres hos de enkelte aftaleholdere. Hver aftaleholder sikre indberetning til sundhedsafdelingen, hver gang der sker ændringer i nøglepersonerne. 2.5 Kommandovej Uanset hvilken sundhedsberedskabsmæssig situation eller hændelse som måtte forekomme, er kommandovejen ens. Kommandovejen ligger forud for alle operative indsatsplaner. Se bilag 3. 2.6 Endelig aktivering Se operative indsatsplaner i bilag 1 Plan 1: Plan 2: Plan 3: Plan 4: Plan 5: Plan 6: Plan 7: Plan 8: Masseudskrivning Aflastning af sygehuse Plejeopgaver ved hedebølge Anden omsorg for særligt udsatte Massevaccination Midlertidig genhusning af evakuerede, ældre borgere Støtte ved CBRN-hændelser Pandemi Voldsomt vejrlig Lægemiddelberedskabet i kommunen Kriseterapeutisk Beredskab Formålet med nærværende operative indsatsplaner er at sikre koordinering af de sundhedsberedskabsmæssige hændelser, som Norddjurs Kommune kan stilles overfor. 1 Udpegede personer, som har en central funktion i forhold til Beredskabsplanen. 5
3. Beskrivelse af samarbejdsrelationer 3.1 Akut Medicinsk Koordinationscenter Akut medicinsk koordinationscenter har det overordnede ansvar for den medicinske kommunikation og koordination ved større ulykker samt katastrofe- og beredskabsmæssige situationer i Region Midtjylland. Akut medicinsk koordinationscenter vil alarmere primærsektoren, hvis der er behov for at inddrage de praktiserende læger eller pleje- og omsorgsområdet i forbindelse med større hændelser eller katastrofer med mange tilskadekomne. Dette kunne som eksempel være en situation, hvor kommunen må aftage mange patienter fra et hospital på grund af mange tilskadekomne, som har brug for sengepladserne på hospitalet, og hvor kommunen som følge heraf i en periode får det overordnede ansvar for disse patienter. 3.2 Samarbejdet mellem sygehuse, Norddjurs kommune og praktiserende læger ved ekstraordinære udskrivelser af patienter 3.2.1 Ekstraordinære udskrivelser og masseudskrivelser Ved behov for ekstraordinære udskrivninger varsles kommunen af Akut medicinsk koordinationscenter. Herefter foregår kontakten vedrørende den enkelte patient mellem de forskellige sygehusafdelinger og nøglepersonerne fra plejeområdet. Da der er tale om ekstraordinære udskrivelser af patienter, som ellers ikke ville have været udskrevet på nuværende tidspunkt, og som måske ikke i forvejen er kendte inden for plejesektoren, skal kontaktpersonerne fra plejeområdet modtage oplysninger om stamdata, tidspunkt for modtagelse, diagnose, omfanget af pleje, evt. sygepleje, mad og drikke, medicin, hjælpemidler, efterfølgende ambulant kontrol og evt. opfølgende besøg af egen læge. Det vil generelt være de mindst syge der udskrives, hvis der opstår et akut behov for mere sygehuskapacitet. De udskrevne patienter ved en masseudskrivelse vil blive fordelt mellem de forskellige plejehjem og plejecentre i kommunen samt eget hjem, hvis dette er muligt. 3.2.2 Transport af borgere fra sygehus til eget hjem eller kommunal institution Transport fra sygehusafdelingerne til plejehjem og plejecentre, samt eget hjem varetages forsat af sygehusene, hvis beredskabssituationen opstår. 3.2.3 Medgivelse af medicin ved udskrivning Medicin medgives patienten til mindst to dage, eller indtil der er mulighed for at skaffe den nødvendige medicin fra apoteket. 3.2.4 Øvrigt lægemiddelberedskab: Apotekerne er underlagt to bekendtgørelser, der udsteder retningslinjer for apotekernes handlen i krise og krig. 6
Bekendtgørelsen om spredning af lægemiddellagre i forsyningsmæssige nødsituationer samt under krise eller krig. Bekendtgørelse om udlevering af lægemidler i forsyningsmæssige nødsituationer samt under krise og krig. Bekendtgørelserne træder i kraft, når Lægemiddelstyrelsen modtager besked fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Der er to apoteker i Norddjurs Kommune placeret i henholdsvis Grenaa og Auning. Apotekerne vil altid kunne skaffe den fornødne medicin på et døgn, så længe der er tale om almindelig produceret medicin. Speciel blandingsmedicin vil tage flere døgn. 3.2.5 Modtagelsen af ekstraordinært udskrevne patienter Patienter til eget hjem: Vagthavende sygeplejerske varsler vagthavende personale i det respektive område om at yde hjælp til den ekstraordinære udskrevne patient. Patienter til plejehjem og plejecentre: Vagthavende sygeplejerske varsler vagthavende personale i det respektive område om at modtage og yde hjælp til den ekstraordinære udskrevne patient. Vagthavende sygeplejerske vurderer i samråd med nærmeste leder, om der er behov for ekstra mandskab. 3.3 Embedslægerne Embedslægerne kontaktes ved brug for rådgivning om smitsomme sygdomme, hygiejneprocedurer, anvisninger til plejepersonale m.v. 3.4 Omkringliggende kommuner I en aktuel situation koordineres det med nabokommunerne, hvordan den optimale hjælp sikres. 3.5 Praksislægerne i kommunen Ved en ekstraordinær udskrivning af et større antal patienter fra hospitalerne til plejecentre, plejehjem eller eget hjem er det lægerne i plejecentret/plejehjemmets lokalområde eller den hjemmeboende borgers lokalområde, der har til opgave at yde lægehjælp til patienterne. Plejecentrene og plejehjemmene informeres i forbindelse med modtagelsen af patienterne om, hvilken læge de kan benytte. De praktiserende læger i plejecentrene og plejehjemmenes lokalområde har til opgave at yde hjælp på de plejecentre og plejehjem, der indgår i beredskabsplanen. 7
Fordeling af opgaver planlægges af praksiskonsulenterne i kommunen. 3.6 Lægekonsulent i Jobcenteret Lægekonsulent i jobcenteret kan være behjælpelig med eksempelvis lægefaglig rådgivning af kommunens interne beredskab eller sundhedsfaglig rådgivning til kommunens borgere. En sådan rådgivning skal selvfølgelig være koordineret med de informationer og forholdsregler, som udstikkes fra embedslægen. 4. Håndtering af informationer om krisen 4.1 Informationspolitik I den generelle beredskabsplan for Norddjurs kommune er der vedtaget en kommunikationspolitik, som også er gældende i sundhedsberedskabsplanen. 4.1.1. Intern informationspolitik Interne informationer varetages af chefer inden for de enkelte områder. Personalet holdes informeret om situationen ved orientering enten i form af en rundsendt situationsmelding eller ved en mundtlig orientering. 4.1.2 Ekstern informationspolitik Den eksterne information varetages af én af sundhedsberedskabsplanens nøglepersoner, som bliver udvalgt til at udtale sig. For at undgå misforståelser er det vigtigt, at så få personer som muligt udtaler sig. 5. Koordinering af kommunens plejepersonale m.m. Pleje- og omsorgsområdet koordinerer kommunens samlede plejepersonale. I den forbindelse kan en eventuel omrokering imellem de forskellige plejeinstitutioner blive aktuel. 6. Kvalitetssikring Planlægningen af Norddjurs Kommunes sundhedsberedskab evalueres løbende i forbindelse med sundhedsberedskabshændelser eller øvelser. Ved konkrete beredskabshændelser foretages evaluering i regi af den styregruppe, som har indgået i udarbejdelsen af sundhedsberedskabsplanen. Følgende spørgsmål bør altid indgå i evalueringen: Blev sundhedsberedskabsplanen brugt? Hvis JA, i hvilket omfang? Hvis NEJ, hvorfor ikke? Var der dele af planen, som ikke kunne realiseres i praksis? 8
Hvad gik godt? Hvilken læring kan udledes, og er der udfordringer, som skal løses? 7. Øvelser og uddannelse 7.1 Øvelser Som et centralt led i sundhedsberedskabsplanlægningen bør der planlægges øvelsesaktiviteter inden for kommunalbestyrelsens funktionsperiode. Det anbefales, at iværksætte systematiske øvelsesaktiviteter, herunder øvelser som omhandler større og/eller flere samtidige hændelser 2. Styregruppen har ansvar for at tage initiativ og planlægge øvelser for relevante personalegrupper og/eller sektorer. Herefter nedsættes en arbejdsgruppe, som skal udarbejde oplæg til den konkrete øvelse, lave planlægningsarbejdet og eventuelt forestå afholdelsen af øvelsen. En øvelse kan vare få timer eller strække sig over en længere periode, herunder alarmeringsøvelse, kommunikationsøvelse, seminarer, workshops m.m. En øvelse skal altid følges op af en evaluering. Evalueringen bør sættes op imod de mål og delmål, som er udarbejdet i forhold til øvelsen. Dermed kan erfaringerne både anvendes til planlægning af fremtidige øvelser og i forhold til kvalitetssikring af den eksisterende sundhedsberedskabsplan. Evalueringsdelen skal betragtes som en integreret del af øvelsesaktiviteten. Hændelser, hvor planen aktiveres, kan træde i stedet for øvelser under forudsætning af behørig evaluering. 7.2 Uddannelse I henhold til bekendtgørelse nr. 977 af 26. september 2006 har regionens leder af sundhedsberedskabet et ansvar for at sikre at personalet, der deltager i sundhedsberedskabet, modtager den nødvendige uddannelse og vedligehold af denne, samt deltager i øvelser. Endvidere er det forventningen, at Region Midtjylland tager initiativ til en årlig temadag for de ansvarlige bag sundhedsberedskabsplanen i hele regionen, så der sker vidensdeling på tværs af kommunegrænser. Alle medarbejdere med ledelsesansvar får planen udleveret og gennemgået i forbindelse med deres introduktion. Hver aftaleenhed indenfor plejeområdet sikrer at alt personale er bekendt med sundhedsberedskabsplanens indhold. Endvidere kan det være relevant at arbejde hen imod, at alle relevante medarbejdere ansat i kommunen kan udføre førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, samt at alle udfører deres arbejde under hensyntagende til de for kommunen bestemte hygiejniske principper. 2 Sundhedsstyrelsen (2007). Håndbog om sundhedsberedskab en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning. 9
8. Bilagsoversigt: Bilag 1. Operative indsatsplaner...11 Plan 1. Masseusdkrivning, aflastning af sygehuse, hedebølje, anden omsorg for særligt udsatte...11 Plan 2. Massevaccinationer...15 Plan 3. Genhusning af evakuerede ældre, borgere eller ekstraordinært udskrevne patienter.17 Plan 4. Støtte ved CBRN-hændelser...18 Plan 5. Pandemi...19 Plan 6. Voldsomt vejrlig...22 Plan 7. Lægemiddelberedskabet i kommunen...24 Plan 8. Kriseterapeutisk beredskab...25 Bilag 2. Lovgrundlaget...26 Bilag 3. Kommandovej...27 Bilag 4. Nøglepersoner...29 Bilag 5. National trusselsvurdering...30 Bilag 6. Myndighedernes ansvarsområder ved pandemi...34 Bilag 7. Risiko- og sårbarhedsanalyse...36 10
Bilag 1. Operative indsatsplaner Plan 1. Masseudskrivning, aflastning af sygehuse, hedebølge, anden omsorg for særligt udsatte 1.1 Generelt I beredskabsmæssig sammenhæng er der for alle ovenstående hændelser tale om at aktivere de samme udføre-funktioner. Blot kan antal involverede lokalområder variere fra hændelse til hændelse. I Norddjurs Kommune er det valgt at gøre plejecentre og plejehjem til omdrejningspunkt for disse sundhedsberedskabsrelaterede ydelser. På plejecentre og plejehjem er der sundhedsfagligt personale, fornuftige rammer i form af lys, varme, vand m.v. og disse er fint geografisk placeret over hele kommunen. Plejecentrene og plejehjemmene vil således blive anvendt ved masseudskrivning, aflastning af sygehuse, plejeopgaver ved hedebølge, ved behov for anden omsorg for særligt udsatte samt ved massevaccinationer. I skemaerne nedenfor har Norddjurs Kommune udelukkende valgt at beskrive ledelsesrelaterede opgaver. Det er en klar forventning til lederne at mest muligt delegeres. Men ansvaret for opgavernes udførelse er placeret ved Plejeområdet. 1.2 Afhjælpende foranstaltninger relevante chefer NR. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT 1.2.1 Vurder, om der er behov for at sektionsopdele patienterne i forskellige grupperinger f.eks. af hensyn til fare for smittespredning m.v. Relevante chefer Der er brug for at samle eksempelvis respiratorpatienter (muskelsvind, ALS m.v.) på MAX 2 institutioner af hensyn til nødstrømsanlæg. 1.2.2 På baggrund af situationsbedømmelsen og de prioriterede opgaver orienteres nu relevante områdeledere om følgende: Relevante chefer Antal forventede patienter til det specifikke område Forventet varighed af patienternes ophold, hvis det kendes Forventet ankomsttidspunkt for hver enkelt patient Særlige behov for pleje, lægetilsyn, hjælpemidler eller andet for hver enkelt patient 11
Områdelederen og visitationskontoret opgør personalebehovet i fællesskab. Områdelederen indkalder personale i eget område Ved personaleknaphed orienterer områdelederen plejechefen, som herefter foranlediger, at der skaffer yderligere bemanding, hvis det er muligt. 1.3 Afhjælpende foranstaltninger relevante områdeledere NR. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT 1.3.1 Registrerer alle informationer om opgaven og hver Relevante områdeledere enkelt borger 1.3.2 Indkald personale i fornødent omfang Relevante områdeledere 1.3.3 Udarbejd nødvagtplan for første uge, så der tidligst muligt bliver overblik over personale-knaphed Relevante områdeledere 1.3.4 Få opdateret overblik over antal korttidspladser Relevante områdeledere 1.3.5 Få opdateret overblik over antal ledige boliger Relevante områdeledere 1.3.6 Få opdateret overblik over øvrige mulige lokaler til indkvartering Relevante områdeledere 1.3.7 Underret visitationskontor om evt. ledig kapacitet snarest muligt Relevante områdeledere Ressourcer til rådighed: Eget personale 1.4 Afhjælpende foranstaltninger hvert plejecenter og plejehjem NR. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT 1.4.1 Registrerer alle informationer om opgaven og hver Plejecenterleder enkelt patient 12
1.4.2 Når opgavens omfang er erkendt, så revurdér og prioritér den samlede indsats for både nytilkomne og eksisterende patienter og brugere Plejecenterleder 1.4.3 Vurdér behov for senge med madrasser, sengelinned og beklædning Plejecenterleder 1.4.4 Vurdér behov for medicin, forbindinger og lignende Plejecenterleder 1.4.5 Vurdér behov for krisehjælp Plejecenterleder 1.4.6 Vurdér behov for pleje og praktisk hjælp i eget hjem, hvis relevant Plejecenterleder 1.4.7 Vurdér personalebehov Plejecenterleder 1.4.8 Rapporter evt. personaleknaphed til plejechefen løbende Plejecenterleder 1.4.9 Indkald personale til plejen Plejecenterleder 1.4.10 Klargør lokaler til modtagelse Plejecenterleder 1.4.11 Fremskaf senge, sengelinned og beklædning Plejecenterleder 1.4.12 Fremskaf medicin, forbindinger og lignende Plejecenterleder 1.4.13 Planlæg forplejning af personale og patienter Plejecenterleder Ressourcer til rådighed: Eget personale Eget køkken Hjælpemiddelcentralen Sædvanlige leverandører Brandvæsenet Byens mad Private madleverandører Private restauranter og lignende Ressourcer til transport af materiel: Vejvæsenets personale og materiel Private vognmænd og entreprenørfirmaer 13
Personale og materiel fra brandvæsenet og evt. redningskorps Hjemmeværnets personel og materiel 14
Plan 2. Massevaccinationer 2.1 Generelt Ansvar for vaccination af borgere, f.eks. i tilfælde af pandemi, påhviler Region Midtjylland. Norddjurs Kommune er imidlertid forpligtet til at sørge for de fysiske vaccinationssteder. Kommunens plejecentre og plejehjem vil indledningsvist blive anvendt som vaccinationssteder og det sundhedsfaglige personale må påregne at skulle vaccinere på delegation fra enten kommunens læger eller anden praktiserende læge. 2.2 Afhjælpende foranstaltninger relevante chefer NR. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT 2.2.1 Vurder, om der er behov for at sektionsopdele borgerne i forskellige grupperinger f.eks. af hensyn til fare for smittespredning m.v. Relevante chefer 2.2.2 På baggrund af situationsbedømmelsen og de prioriterede opgaver orienter nu relevante områdeledere om følgende: Relevante chefer Antal forventede patienter til vaccination i det specifikke område Områdeledere og pleje- og omsorgschefen opgør personalebehovet i fællesskab. Områdeledere indkalder personale i eget område Ved personaleknaphed skaffer plejechefen yderligere bemanding, hvis det er muligt 2.3 Afhjælpende foranstaltninger Plejecenterledere NR. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT 2.3.1 Registrerer alle informationer om opgaven Plejecenterleder 2.3.2 Indkalder personale i fornødent omfang Plejecenterleder 2.3.3 Udarbejder nødvagtplan for første uge, så der tidligst muligt bliver overblik over personaleknaphed Plejecenterleder Ressourcer til rådighed: 15
Eget personale 2.4 Afhjælpende foranstaltninger plejecentre og plejehjem NR. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT 2.4.1 Registrer alle informationer om opgaven sygeplejerske 2.4.2 Når opgavens omfang er erkendt, så revurdér og prioritér den samlede indsats for både nytilkomne og eksisterende patienter og brugere sygeplejerske 2.4.3 Vurdér behov for medicin, forbindinger og lignende sygeplejerske 2.4.4 Vurdér behov for krisehjælp, da man kommer i kontakt med ekstremt mange mennesker sygeplejerske 2.4.5 Vurdér personalebehov sygeplejerske 2.4.6 Rapporter om evt. personaleknaphed til pleje- og omsorgschefen løbende sygeplejerske 2.4.7 Planlæg forplejning af personale sygeplejerske Ressourcer til rådighed: Eget personale Eget køkken Hjælpemiddelcentralen Sædvanlige leverandører Brandvæsenet Byens mad Private madleverandører Private restauranter og lignende Brand- og rednings indkvarterings- og forplejningsgruppe Ressourcer til transport af materiel: Vejvæsenets personale og materiel Private vognmænd og entreprenørfirmaer Personale og materiel fra brandvæsenet og evt. redningskorps Hjemmeværnets personel og materiel 16
Plan 3. Genhusning af evakuerede ældre, borgere eller ekstraordinært udskrevne patienter 3.1 Generelt Som udgangspunkt anvendes Norddjurs Kommunes skoler, haller og idrætscentre i tilfælde af behov for genhusning af evakuerede. Imidlertid vil en række ældre borgere have særlige behov, hvorfor indkvartering på et plejecenter eller plejehjem kan være nødvendigt. Indkvartering kan ske i plejecentrene og plejehjemmenes aktivitets- og møderum, samt i boliger til korttidsophold. Herved forstås indkvartering på feltmanér i få dage, f.eks. under en snestorm, hvor færdsel ikke er mulig. Ekstraordinær udskrivelse af patienter omfatter modtagelse, pleje og behandling af patienter fra sygehusene i krisesituationer. Det kan være en krigs- eller terrorsituation eller i forbindelse med større sygdomsudbrud. Indkvarteringen vil i disse tilfælde ske under sygehuslignende forhold i det omfang dette er muligt i den aktuelle situation. 3.2 Minimumskapacitet Det er forventningen, at Norddjurs Kommune skal kunne håndtere 100 ekstraordinært udskrevne patienter med 1 døgns varsel. Af de 100 patienter skal ca. 30 udskrives til eget hjem med hjemmepleje og ca. 70 patienter udskrives til forskellige institutioner. Fordelingen mellem eget hjem og institutioner vil afhænge af den enkelte patients situation/behandlingsstatus, behov for pleje m.v.. 17
Plan 4. Støtte ved CBRN-hændelser Med CBRN-hændelser forståes hændelser, som er forårsaget af kemisk, biologisk, radiologisk og/eller nukleart materiale. Sådanne hændelser kan eksempelvis opstå som følge af større ulykker, naturlige epidemier eller terrorangreb. Det vil altid være Akut medicinsk koordinationscenter, der bestiller ydelser hos kommunens sundhedsberedskab ved CBRN-hændelser. Kommunens opgave vil primært være at aflaste og støtte sygehusvæsenet. Der kan være en risiko for, at de praktiserende læger og evt. hjemmeplejen kan komme i direkte kontakt med patienter, som har været udsat for CBRN-disponering. Der skal derfor opsættes skilte med adgang forbudt uden henvendelse` ved indgangsdøre til administrationsbygninger, plejecentre og plejehjem, såfremt selvhenvendere kan udgøre en trussel for de ansatte og beboere i den givende situation. Kommunens ansatte skal forholde sig i ro og ikke møde op på skadesstedet, førend Akut medicinsk Koordinationscenter har rettet henvendelse til beredskabstelefonen, eller det civile beredskab har givet besked om, hvad man skal foretage sig i den givende situation. Opgaverne for kommunens sundhedsberedskab består i: At stille ekstra personale til rådighed At indkvartere og drage omsorg for lettere påvirkede patienter på skoler, plejecentre og plejehjem At drage omsorg for smittede i eget hjem At oprette skadeklinik funktion på et plejecenter/plejehjem til aflastning af skadestuerne 18
Plan 5. Pandemi 5.1 Generelt I tilfælde af en pandemi har Norddjurs Kommune udarbejdet en indsatsplan for pandemi. Denne plan er primært tænkt til at understøtte kommunens kriseledelse i disponeringen af opgaver m.m. Norddjurs kommunes opgaver i forbindelse med en pandemi er vurderet til at omfatte følgende: Modtagelse af masseudskrevne patienter fra sygehus Pleje og omsorg til smittede og raske ældre i eget hjem Pleje og omsorg til smittede og raske ældre på lokalcentre m.v. Faciliteter til massevaccination (bemanding skal som udgangspunkt leveres af regionen) Nedenfor skitseres den handleplan, som medarbejdere i hjemmepleje og på institutioner, plejecentre og plejehjem m.v. skal agere ud fra, hvis en pandemi indtræder. Sundhedsafdelingen varetager den overordnede koordinering ved pandemi. Handleplan for medarbejdere i Norddjurs Kommune: Definition på pandemi: En pandemi er en epidemi, som rammer store dele af verdens befolkning. Den kan bryde ud, når der f.eks. opstår en type influenzavirus, som ikke er set før hos mennesker. Pandemi siger noget om udbredelsen og ikke noget om alvorligheden Kort beskrivelse af scenariet: Sundhedsstyrelsen vurderer, at der også i fremtiden vil komme pandemier til Danmark. Ingen vaccine beskytter på forhånd mod influenzaepidemi, da en vaccine først kan udvikles, når den nye virus er blevet identificeret. Sundhedsmyndighederne modtager et kort varsel på ca. 2 uger fra World Health Organisation (WHO), før de første tilfælde ses i Danmark. Vigtige oplysninger om beredskab og håndtering af pandemisk influenza kan findes på: www.kriseinfo.dk www.sst.dk, Sundhedsstyrelsens hjemmeside, hvor der er bl.a. i bilag til håndbog om sundhedsberedskab findes en vejledning til kommunernes sundhedspersonale i håndtering af pandemisk influenza. 19
www.beredskabsstyrelsen.dk, hvor der bl.a. findes en vigtig vejledning for aktører udenfor sundhedsvæsenet. Pandemisk influenza udgør en direkte trussel mod de personer, som bliver syge. Smittede personer er syge i nogle uger, dog ikke alle på samme tid. Endvidere udgør pandemisk influenza en indirekte trussel i forhold til at opretholde og videreføre samfundets kritiske funktioner (f.eks. ældrepleje, skoler, dagpasning mv.) på grund af udbredt personalefravær, særligt når antallet af sygdomstilfælde er på højeste niveau. Det kan bl.a. medføre et stort personalefravær på børn- og ældreområdet. På ældreområdet kan det betyde, at ældre og svækkede personer, der i forvejen får hjælp af hjemmeplejen, vil have et større behov for pleje under influenzapandemien, og dermed er hjemmeplejen udsat for et endnu større pres fra brugerne. Sundhedsstyrelsen vurderer i en plan Beredskab for pandemisk influenza, at ca. hver 4. dansker vil blive smittet under en pandemi. Der vil kunne forekomme dødsfald under en influenzapandemi, ligesom der er dødsfald under en almindelig influenzaepidemi. Hvordan har eller vil organisationen forberede sig på scenariet? Pleje- og omsorgsområdet samt børn- og ungeområdet: Med mindre der er tale om en helt konkret hændelse foregår den overordnede koordinering forsat i sundhedsafdelingen. Håndtering af ekstraordinære situationer med smitsomme sygdomme: Personale (herunder private leverandører) med direkte borgerkontakt i hjemmeplejen, i sundhedsplejen, i skoler, i daginstitutioner og den kommunale administration orienteres om den ekstraordinære situation. Ledelse af sundhedsberedskabet sikrer, at den nødvendige orientering foretages. Orienteringen indeholder vejledning om hygiejniske foranstaltninger, herunder håndhygiejne og forebyggelse af yderligere smitsom sygdom i forhold til de gældende instrukser vedrørende sygdommen. Håndhygiejne mv. fremgår af hygiejnehåndbogen www.norddjurs.dk Ledelse af sundhedsberedskabet: Kan i samarbejde med hjemmeplejen træffe beslutning om, at 20
indkalde ekstra personale, så der er tilstrækkelige ressourcer til at håndtere den ekstraordinære situation, herunder modtagelse af ekstraordinære udskrevne patienter. Kan i samarbejde med hjemmeplejen og sundhedsplejen træffe beslutning om, at sygeplejefagligt personale i sundhedsplejen midlertidig skal forrette tjeneste i hjemmeplejen, således at den samlede indsats for borgere i eget hjem, herunder indsatsen overfor sygdomsramte småbørn koordineres via sundhedsberedskabet. 21
Plan 6. Voldsomt vejrlig Voldsomme vejrlig er i dagens Danmark en varslet hændelse og sker gennem de nationale og lokale nyhedsmedier. Beredskabet aktiveres på baggrund af disse vejrvarsler. I Danmark vil det ofte dreje sig om relativ kort tid, inden offentlige veje er farbare efter snefald og isslag. Det samme gælder storme og lignende, hvor normale tilstande ofte indtræder efter kort tid. På trods af dette vil der være borgere, for hvem det vil være af væsentlig betydning at skulle undvære hjælp i kort tid. Det bør overvejes om der er borgere, der skal tilbydes evakuering, enten fordi de ikke selv kan komme væk fra faren og /eller fordi de vil være i fare, hvis plejepersonalet hindres i at gennemføre den sædvanlige pleje og omsorg. Hvis hjemmesygeplejersker, medicin eller mad ikke kan komme frem til patienter/klienter vil beredskabsafdelingen stå til rådighed med transport. Samtidig må det forventes, at et stort antal medarbejdere ikke kan komme frem til deres arbejdspladser. Sundhedsberedskabets ledelse vil blive aktiveret af kommunens beredskabsafdeling, jævnfør bilag 2 kommandovej. Plejechefen kontakter områdelederne i hjemmeplejen med henblik på at aktivere handleplanen. 6.1 Ved varsel om voldsomt vejrlig sørger områdelederne i hjemmeplejen for at identificere de udsatte borgere og overvejer følgende: 6.1.1 Borgere, der kan klare sig uden besøg i en periode, underrettes om muligheden for, at de ikke får besøg. 6.1.2 Borgere, der vil kunne klare sig ved andres hjælp, kontaktes for at sikre at denne hjælp er til rådighed. Der laves en aftale med borgerne herom. 6.1.3 Borgere, der ikke kan klare sig uden hjælp, og som ikke har mulighed for at få hjælp af andre, tilbydes ophold på et plejecenter. 6.1.4 Hjemmeplejebiler tjekkes for benzin og udstyr 6.1.5 Personalet anbefales at medbringe varmt tøj o.lign. 6.1.6 Der sørges for konserves/ekstra måltider til de borgere, der modtager madservice. 6.2 Når uvejret rammer uden varsel og vejene er svære at færdes på 6.2.1 Teamlederne prioriterer besøg, således der ikke køres unødigt og orienterer de berørte borgere eller pårørende 6.2.2 Borgere, der ikke kan klare sig uden besøg, sikres hjælpen efter den sunde fornufts princip, dvs. at man kører 2 personer i bilerne. Hvis vejene er ufremkommelige 22
kontaktes beredskabsafdelingen, der vurderer om Vej og Park eller Falck skal kontaktes. 6.2.3 Hvis der bor personale i nærheden af de konkrete borgere, kan disse anmodes om at yde den fornødne hjælp. 6.2.4 Borgere, der skulle have haft besøg, tilses når forholdene gør det mulige. 23
Plan 7. Lægemiddelberedskabet i kommunen Lægemiddelberedskabet skal forstås som et beredskab af lægemidler til humant brug, der kan imødekomme de krav til forbrug, forsyning og distribution af lægemidler, som må forudses at kunne opstå i dagligdagen og i tilfælde af ulykker eller større hændelser. Lægemiddelberedskabet omfatter lægemidler, blod, blodprodukter, medicinske gasarter og lægemiddelartikler (utensilier). Forsyningen af lægemidler og medicinsk udstyr ved beredskabsplanlægningen skal dække både sygehusvæsenet inkl. den præhospitale indsats samt den primære sundhedstjenestes behov. Det almindelige daglige lægemiddelberedskab skal således kunne øge eller omstille sin kapacitet, såvel kvalitativt som kvantitativt i forbindelse med visse større hændelser eller skader, f.eks. større ulykker inklusiv CBRN-hændelser. I de tidligere amters sundhedsberedskabsplaner har man taget udgangspunkt i den grundlæggende forudsætning, at de eksisterende forsyninger af lægemidler og medicinsk udstyr på hospitaler ville være tilstrækkelige til at kunne dække behovet ved ulykker og hændelser med endog mange tilskadekomne. Behov for ekstra forsyninger kunne dækkes af andre hospitaler eller fremskaffes via apoteker/hospitalsapoteker. Det vil sige, at amterne generelt ikke har haft en egentlig lægemiddelberedskabsplan. Samme forhold gør sig gældende for Region Midtjylland i dag. 24
Plan 8. Kriseterapeutisk beredskab 8.1 Ved alarmering af Akut medicinsk koordinationscenter I henhold til beredskabsloven 12 har kommunen en forpligtelse til at yde en forsvarlig indsats mod skader på involverede personer ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Reaktionerne kan vare i timer, dage eller uger, men hvis de påvirkede personer ikke modtager den fornødne hjælp, kan det vare langt længere og i værste fald blive invaliderende og livstruende. Ved involverede personer forstås de personer, som er direkte impliceret i ulykken, disses pårørende, visse grupper af tilskuere samt redningsmandskabet. Det Kriseterapeutiske beredskab udløses først, når AMK-funktionen er alarmeret i forbindelse med større ulykker, og Akut medicinsk koordinationscenter har alarmeret det kriseterapeutiske beredskab. Den akutte kriseterapeutiske indsats kan medføre et opfølgende arbejde for kommunen med henblik på diagnosticering og tidlig behandling af symptomer på et posttraumatisk stress-syndrom. Kommunen overtager ansvaret for den kriseterapeutiske indsats, når den akutte fase er overstået. Efter sygehusvæsenets indsats kan der være behov for en opfølgende behandling hos egen læge, praktiserende psykolog/psykiater eller specialuddannet præst. Her er det kommunens rolle at sikre, at den optimale opfølgning finder sted. 8.2 Uden alarmering af Akut medicinsk koordinationscenter Generelt er der i kommunen en forventning om, at alle hjælper, hvor der måtte være behov for dette, idet kommunens sundhedspersonale kan komme i situationer, hvor brandvæsen, politi eller andre myndigheder er i aktion i forbindelse med mindre ulykker, hvor Akut medicinsk koordinationscenter ikke er alarmeret. I sådanne tilfælde kan der ydes der omsorg for den berørte ved at få vedkommende væk fra ulykkestedet, og placere denne i rolige omgivelser, samt tilbyde tæpper, mad og drikke. For at støtte den berørte er det vigtigt, at man lytter venligt og tålmodigt, selvom vedkommende gentager hændelsesforløbet mange gange. Hjælperen skal ikke være belærende og omklamrende, men indgive håb og løbende korte beskeder om, hvad der rent faktisk er sket. Det kan være nødvendigt at aflaste den berørte, ved at tage kontakt til pårørende eller en ven, som efterfølgende kan være en støtte og aflaste ved at bistå ved praktiske gøremål. Ved flere berørte kan man med fordel samles på et aftalt sted, og sammen drøfte hændelsen. Efter den akutte fase er det indsatslederen, der vurderer, om der er brug for yderligere hjælp end den, der allerede er iværksat. 25
Bilag 2. Lovgrundlaget Kommunernes forpligtigelse til at planlægge et beredskab på sundhedsområdet fremgår af sundhedslovens (LBK nr. 95 af 07/02/2008) 210 og beredskabslovens (LBK nr. 137 af 01/03/2004) 25, stk. 1. Efter beredskabslovens 12 har kommunerne herudover en forpligtigelse til at yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Det kommunale redningsberedskab skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Rammerne for det kommunale ansvar for planlægning af sundhedsberedskabet fremgår nærmere af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses bekendtgørelse nr. 977 af 26/09/2006 6-9 om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab herunder uddannelse af ambulancepersonale m.m. Sundhedsstyrelsen har medio 2007 suppleret bekendtgørelsen med en Håndbog om Sundhedsberedskab og Bilag til Håndbog om Sundhedsberedskab. Oversigt: Sundhedslovens (LBK nr. 95 af 07/02/2008) Beredskabslovens (LBK nr. 137 af 01/03/2004) Epidemiloven (LBK nr. 640 af 14/06/2007) Lægemiddelloven (LBK nr. 1180 af 12/12/2005) Bekendtgørelse nr. 977 af 26/09/2006 om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab herunder uddannelse af ambulancepersonale m.m. 26
Bilag 3. Kommandovej Kommandovejen benyttes som start i alle krisesituationer før en evt. plan aktiveres. 3.1 Log NR. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT 3.1.1 Opstart log Relevante chefer 3.2 Foreløbig aktivering af udføre-funktion NR. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT 3.2.1 Kontakt relevante områdeledere i de umiddelbart berørte Relevante chefer områder giv dem en kort orientering om situa- tionen og bed dem indkalde mandskab 3.2.2 Indkald min. 3 kolleger Relevante chefer 3.3 Underretning NR. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT 3.3.1 Orientering af borgmester Relevante chefer 3.3.2 Vurdér om det er nødvendigt, at kommunens relevante Relevante chefer chefer træder sammen. 3.3.3 Rekognoscer for sikkert mødested til de relevante Relevante chefer chefer, hvis møde vurderes nødvendigt. 3.3.4 Indkald til møde på sikkert mødested. Relevante chefer 3.3.5 Orientér politi om aktivering af denne Indsatsplan. Relevante chefer 3.3.6 Orientér Region Midtjyllands stab om aktivering af Relevante chefer denne indsatsplan, hvis ikke Region Midtjylland har foretaget aktiveringen. 3.3.7 Opdater log. Relevante chefer 3.5 Situationsbedømmelse og prioritering foretages af områdelederen NR. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT 3.5.1 Tilvejebring flest mulige informationer om hændelsen og opgaven Relevante områdeledere 27
3.5.2 Fasthold løbende kontakt til AMK med henblik på informationsindsamling og opdatering af opgaver. Videregiv relevante informationer til Plejechefen. Videregiv relevante informationer til relevante områdeledere. Relevante områdeledere Få svar fra AMK på: Hvor mange personer drejer det sig om? Ved masseudskrivning: Herunder til eget hjem? Herunder til institution? Har nogle af disse personer særlige behov? Klar instruktion for medicinering? Medfølger der medicin? Medfølger der hjælpemidler? Hvornår udskrives den enkelte patient? Forventet ankomsttid? Er der pårørende, som skal informeres og/eller ledsages? 3.5.3 Udarbejd foreløbig situationsbedømmelse til kriseledelsen, hvis denne er aktiveret 3.5.4 Udarbejd foreløbigt overblik over opgavernes art og omfang, brug evt. denne matrix til prioritering af opgaverne: HASTER HASTER IKKE VIGTIGT IKKE-VIGTIGT Overvej ansvarlige til hver opgavekategori. Relevante områdeledere Relevante områdeledere 28
Bilag 4. Nøglepersoner Betegnelse Navn Telefonnummer Plejechef John Andreasen 89592100 Sundhedschef Pia Moldt 89593201 Familiechef Leo Pedersen 89593050 Beredskabschef Leif Bang 60123870 29
Bilag 5. National trusselsvurdering Kilde: PETs Center for Terroranalyse Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) den 31. marts 2009 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, som bestyrkes af militante ekstremistiske gruppers skærpede fokus på Danmark. Der er grupper og personer i Danmark, der har ønske om og kapacitet til med enkle midler at udføre terrorhandlinger i Danmark. Derudover kan grupper i udlandet søge at sende terrorister til Danmark. CTA vurderer endvidere, at der er en betydelig og erkendt terrortrussel mod danskere og danske interesser visse steder i udlandet. Genoptrykningen af Muhammed-tegningerne i februar 2008 har betydet et skærpet fokus på Danmark og danske interesser som mål for terror blandt ledende militante ekstremister i udlandet. CTA vurderer, at genoptrykningen udnyttes ideologisk og propagandamæssigt af al-qaida. Erklæringer fra ledende al-qaida medlemmer understreger al-qaidas strategiske fokus på Danmark og bidrager til at fastholde militante ekstremisters fokus på Danmark og danske interesser. Terrortruslen i Danmark stammer hovedsagelig fra netværk, grupper og enkeltpersoner, der bekender sig til forskellige former for militant islamistisk ideologi. Det gælder bl.a. al-qaida-relaterede grupper og netværk i Danmark og i udlandet. Terrortruslen i udlandet gælder især i områder, hvor al-qaida-relaterede grupper er aktive, herunder særligt i lande i Nord- og Østafrika, Mellemøsten samt i Pakistan og Afghanistan. Dette understreges blandt andet af terrorangrebet mod den danske ambassade i Pakistan den 2. juni 2008. Det er dog vigtigt at bemærke, at risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark eller i udlandet fortsat er meget begrænset, hvis man ser bort fra enkelte konfliktzoner. Terrorangreb kan finde sted, uden at der på forhånd foreligger efterretningsmæssige indikationer, det vil sige uden varsel. Truslen mod Danmark Danmark og den øvrige vestlige verden har oplevet en stigende terrortrussel i de seneste år. CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, som bestyrkes af militante ekstremistiske gruppers skærpede fokus på Danmark og danske interesser som mål for en terrorhandling. Der er grupper og personer, der har ønske om at udføre terrorhandlinger i Danmark. 30
Særligt genoptrykningen af Muhammed-tegningerne i februar 2008 har betydet et skærpet fokus på Danmark, også blandt ledende militante ekstremister i udlandet. I sådanne kredse er der et ønske om at gennemføre terrorhandlinger mod Danmark samt mod danskere og danske interesser i udlandet. Al-Qaida-lederen Usama Bin Ladin fordømte i marts 2008 tegningerne. Al-Qaida offentliggjorde endvidere den 4. september 2008 en længere video, der bl.a. omhandler Muhammed-tegningerne og selvmordsangrebet på den danske ambassade i Pakistan den 2. juni 2008. Genoptrykningen udnyttes ideologisk og propagandamæssigt af al-qaida. Erklæringer fra ledende al-qaida medlemmer og relaterede grupper understreger al-qaidas strategiske fokus på Danmark og bidrager til at fastholde militante ekstremisters fokus på Danmark og danske interesser. Terrortruslen i Danmark stammer hovedsagelig fra netværk, grupper og enkeltpersoner, der bekender sig til forskellige former for militant ekstremistisk ideologi. Det gælder bl.a. al-qaida-relaterede grupper og netværk i Danmark og i udlandet. De seneste års erfaringer fra Danmark og andre europæiske lande viser endvidere, at flertallet af de militante ekstremister er yngre mænd, der er født og opvokset i Vesten. De har ofte gennemgået en radikaliseringsproces, hvor internettet, etablerede ekstremistiske ideologer og karismatiske personer i kombination med venner og personlige netværk samt rejser til udlandet har spillet en betydelig rolle. CTA vurderer, at kapaciteten til at gennemføre et terrorangreb med relativt enkle midler er til stede i Danmark. Samtidig vurderer CTA, at der i visse kredse i Danmark er konkret vilje til at gennemføre terrorangreb. Det understreges bl.a. af den seneste terrorsag fra København, hvor to tiltalte i oktober 2008 blev idømt langvarige fængselsstraffe, men også af terrorsagerne fra Vollsmose og Glostrup, hvor flere personer i 2007 tilsvarende blev idømt langvarige fængselsstraffe for terroraktiviteter. Endelig kan anholdelsen i februar 2008 af tre personer for drabsplaner mod en af tegnerne fra den danske tegningesag nævnes. 31
Der findes personer i Danmark med kontakt til militante grupper eller personer i udlandet. Enkelte personer, som er bosiddende i Danmark, er desuden rejst til konfliktzoner i Mellemøsten og Afrika med henblik på at modtage militant træning eller deltage i kamphandlinger mod bl.a. international militær tilstedeværelse og lokale myndigheder. Det er muligt, at nogle af disse personer vil vende tilbage til Danmark og bruge deres færdigheder til at fortsætte med terrorrelaterede aktiviteter. Der er endvidere personer og netværk i Danmark, der medvirker til at finansiere terrorgrupper i udlandet. Truslen mod danskere og danske interesser i udlandet Der er en betydelig og erkendt terrortrussel mod danskere og danske interesser visse steder i udlandet, ikke mindst hvor personer eller interesser umiddelbart kan identificeres som danske. Det gælder især i områder, hvor al-qaida-relaterede grupper er aktive, herunder særligt i lande i Nord- og Østafrika, Mellemøsten samt i Pakistan og Afghanistan. Som al-qaidas angreb mod den danske ambassade i Pakistan den 2. juni 2008 viser, kan danske diplomatiske repræsentationer eller andre åbenlyse danske mål være særligt truet af terrorhandlinger. En række bortførelsessager gennem det seneste år har vist, at der flere steder i verden er en betydelig risiko for bortførelser. Det gælder især i Afghanistan og Pakistan samt visse steder i Mellemøsten og Nord- og Østafrika. CTA vurderer, at også danskere som følge af det skærpede fokus på Danmark blandt militante ekstremistiske grupper kan blive udsat for målrettede bortførelser visse steder i verden. Trods den skærpede terrortrussel mod danskere visse steder i udlandet, vurderer CTA, at den primære terrortrussel mod danskere i udlandet hænger sammen med, at danskere typisk opholder sig på steder, hvor andre vesterlændinge færdes. Disse steder kan generelt være i terroristers søgelys som mulige mål, som det var tilfældet med terrorangrebet på Hotel Marriott i Islamabad i Pakistan den 20. september 2008. Potentielle mål for angreb Myndighedernes øgede indsats mod terror har betydet, at det i de seneste år er blevet vanskeligere at ramme højt profilerede og beskyttede mål. Erfaringer fra udlandet viser, at angreb på offentlige transportmidler ofte foretrækkes af terrorister. Det skyldes ikke mindst, at de er let tilgængelige mål, hvor mange mennesker er tæt samlet. Angreb på offentlige transportmidler og trafikknudepunkter har desuden stor psykologisk effekt i offentligheden, fordi det er steder, hvor en stor del af befolkningen ofte kommer, og hvor mange derfor kan se sig selv som potentielle mål. Der er også eksempler på simple angreb mod mål med et klart 32
symbolsk eller politisk sigte. Der er kun få eksempler på, at militante ekstremister ser kritisk national infrastruktur i Vesten, f.eks. energi- og transportsektoren, som et mål i sig selv. Ofte synes det afgørende at være, at mange mennesker er samlet på ét sted, f.eks. i indkøbscentre, på hoteller og offentlige pladser. Fremgangsmåde Terrorangreb kan finde sted, uden at der på forhånd foreligger efterretningsmæssige indikationer, det vil sige uden varsel. Det viser bl.a. erfaringerne fra angrebene i Madrid i 2004 og London i 2005. Terrorister anvender typisk hjemmelavede bomber (ofte benævnt Improvised Explosive Device, IED) i deres angreb. Den seneste udvikling tyder imidlertid på, at der i stigende grad anvendes større bomber med en betydelig sprængkraft, og at også relativt beskyttede mål kan blive udsat for angreb. Terrorangrebet mod Hotel Marriott i Islamabad i september 2008 er et eksempel på denne tendens. Terrorister har også anvendt andre fremgangsmåder i forbindelse med terrorangreb, herunder brug af håndvåben og bortførelser. Den type terroraktioner, man så i Madrid i 2004 og London i 2005, dvs. IED er rettet mod offentlige transportmidler, vil formentlig fortsat være en central fremgangsmåde for terrorister. Samtidig er det tydeligt, at terrorgrupper konstant søger at lære af tidligere udførte angreb samt at udvikle nye, overraskende og dermed svært forudsigelige angrebsformer, som det blev set i forbindelse med terrorangrebet i Mumbai i november 2008. Selvom terrortruslen er blevet forøget i de seneste år, er det vigtigt at bemærke, at risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark eller i udlandet fortsat er meget begrænset, hvis man ser bort fra enkelte konfliktzoner. 33
Bilag 6. Myndighedernes ansvarsområder ved pandemi Kilde: Beredskab for pandemisk influenza, national strategi og rammer for planlægning i sundhedsberedskabet. Udgivet af Sundhedsstyrelsen i april 2006. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Inden for ministerområdet ansvar for planlæggelse af opretholdelse og videreførelse af opgaver inden for sundhedsberedskabet. Sundhedsstyrelsen Hovedansvarlig for pandemiplan. Overordnet ansvarlig for implementering af plan på nationalt plan. Tager stilling til evt. vaccination. Tilsynsmyndighed for primære sundhedstjeneste og sygehusberedskabet. Udmelder pandemifaser. Koordinerer informationsstrømmene. Indkalder til pressemøder. Oprettelse af Hotline under pandemi. Oprettelse og drift af hjemmeside med information om pandemien til befolkningen. Udarbejdelse af instrukser til beslutningstagere m.fl. Statens Serum Institut Udfører overvågning, laboratoriediagnostik og vejledning i forbindelse med pandemiens faser. Pandemigruppen Medvirker til løbende revision af pandemiplan. Lægemiddelstyrelsen Tilsynsmyndighed for lægemiddelberedskabet. Udarbejder nærmere retningslinjer for organisering og distribution af anti-virale midler fra det centrale lager til decentrale modtagere. Registrering af givne influenzavacciner, vaccinationsbivirkninger og brug af antivirale midler. Iværksætter bekendtgørelse om spredning og udlevering af lægemidler under forsyningsmæssige nødssituationer, krise og krig. Ansvarlig for nedsættelse af gruppe til overvejelse af lagerbeholdning af lægemidler under epidemier. Embedslægerne Registrering af syge under præpandemisk (niveau 1-4) alarmperiode. Tilsyn med og udskrivning af anti-viral medicin til kontaktpersoner. Lokal repræsentant for Sundhedsstyrelsen. 34