29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger
|
|
- Sven Jeppesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet praktiserende læger og vagtlæger. Formålet er at vejlede praktiserende læger og vagtlæger i håndtering af ekstraordinære situationer med smitsomme sygdomme, dvs. situationer, som rækker ud over dagligdagens normale beredskab, hvad angår diagnostik, patientantal, ressourcebehov og opgavevaretagelse. Det være sig situationer med alvorlige og/eller større udbrud af smitsomme sygdomme, eksempelvis forekomst af pandemisk influenza. Overordnet er opgaverne for praktiserende læger og vagtlæger i en situation med større udbrud af smitsomme sygdomme, herunder risiko for influenzapandemi, at foretage diagnostik og visitation, samt tilsyn og behandling af patienter, der ikke indlægges. Ledelse, ansvar og kompetence Landsoverenskomsten mellem Danske Regioner og PLO definerer aftalegrundlaget for praktiserende lægers og vagtlægers ydelser og honorarer. I ekstraordinære situationer bevares de normale ledelses- og kommandoforhold. Det er således regionen, der efter aftale med de praktiserende læger/vagtlæger afgør, hvorledes ressourcerne skal anvendes i beredskabet. Praktiserende læger og vagtlæger har samarbejdsflader til både region og kommune. Lovgivningen stiller krav om koordination af sundhedsberedskabsplanlægningen i kommuner og regionen, og koordinationsforpligtigelsen påhviler begge niveauer. Regionen skal i samarbejde med praksissektoren udarbejde en operationel beredskabsplan for praktiserende læger og vagtlægesystemet. Af denne skal det bl.a. fremgå, hvordan og af hvem de praktiserende lægers beredskab ledes og organiseres. Planen skal bl.a. koordineres med kommunernes sundhedsberedskabsplaner. Aktivering/alarmering Sundhedsberedskabsplanen for regionen skal indeholde oplysninger om, hvordan de praktiserende lægers beredskab aktiveres, og skal sikre at dette kan ske døgnet rundt. Faser og opgaver Der skelnes mellem følgende faser: Interpandemisk periode, fase 1-2: Sæsoninfluenza og almindelig influenza forekommer hos mennesker, men der cirkulerer ingen pandemisk virus eller virus med pandemisk potentiale. En ny dyreinfluenzavirus kan cirkulere blandt dyr. Præpandemisk alarmperiode, fase 3: En ny influenzatype forekommer (fx fugle eller dyreinfluenza hos mennesker). Således er en ny virustype konstateret hos mennesker, men der er ikke veltilpasset spredning fra menneske til menneske. Præpandemisk alarmperiode, fase 4: En ny, mulig smitsom influenzatype forekommer hos mennesker. Således er en ny virustype med pandemisk potentiale konstateret hos mennesker. Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v
2 Præpandemisk alarmperiode, fase 5: Der er tale om en ny smitsom influenzatype. Der forekommer større klynger af smitte, men smitten fra person til person er stadig lokaliseret, tydende på at virus er under tilpasning til menneskelig infektion. Pandemifasen, fase 6: Der er tale om pandemisk influenza, dvs. forøget og vedvarende overførsel af ny virussubtype i den generelle befolkning. Afhængigt af hvilken sygdom der er tale om, kan lægens opgaver variere. Der kan være tale om flere smitsomme sygdomme eksempelvis: Influenza A (pandemisk). SARS. Kopper. Lungepest. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet vejledninger for håndtering af såvel pandemisk influenza som kopper og SARS, se hjemmesiden Hvad angår sygdommene SARS, kopper og lungepest, vil den praktiserende læge/vagtlæge skulle visitere direkte til en sygehusafdeling efter telefonisk aftale med AMK eller bagvagten på nærmeste infektionsmedicinsk afdeling. Disse patienter skal indlægges på en isolationsstue med undertryk og sluse. Den praktiserende læge eller vagtlæge skal ved visitationen oplyse begrundelsen for mistanken, herunder opgive mulige anamnestiske oplysninger om patientens opholdssted op til sygdom, eksposition samt mulige øvrige eksponerede. Lægen skal sikre, at tilfældet straks anmeldes telefonisk til embedslægen. Herudover forventes de praktiserende læger/vagtlæger alene inddraget, hvis der er tale om så store udbrud, at de aktiveres som en del af sundhedsberedskabet. Som det fremgår af denne vejledning, gælder dette ikke influenzapandemi, hvor de praktiserende læger/vagtlæger vil skulle løse flere opgaver. De praktiserende læger/vagtlægers opgaver i relation til de forskellige pandemifaser beskrives i det følgende. Interpandemisk periode, fase 1 og 2 At planlægge og opruste beredskabet. Sentinelovervågningen af influenza via de praktiserende læger er fleksibel og kan hurtigt omstilles efter behov. Som et supplement til sentinelovervågningen har Statens Serum Institut (SSI), PLO og Danske Regioner i fællesskab etableret et landsdækkende elektronisk influenza-varslingssystem. Systemet etableres i første halvår af 2007 og forventes at være operationelt i 4. kvartal ssystemet fungerer ved, at vagtlægerne kan markere i den elektroniske patientjournal, hvis en patient har influenzalignende symptomer. Oplysningerne anonymiseres og sendes dagligt fra vagtlægernes journalsystem til SSI for videre analyse. Hermed vil der blive mulighed for dagligt at holde øje med influenzaforekomsten og opdage en influenzaepidemi på et tidligt tidspunkt. Systemet forventes at blive et vigtigt redskab ved varsling af en influenzapandemi og kan medvirke til at mobilisere et effektivt sundhedsberedskab indenfor kort tid. Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v
3 Præpandemisk alarmperiode, fase 3 At begrænse smittespredning og karakterisere det nye virus. Strategi Det vigtigste er her at afklare, om diagnosen er korrekt, behandle patienten, beskytte sundhedspersonalet og informere kontakter om evt. sygdomstegn og inkubationstid. en intensiveres, og influenzaprøver indsendes til diagnostik. De centrale sundhedsmyndigheder vil vurdere anmeldepligt for individuelle tilfælde af influenza med ny virussubtype. Sygdomsdefinition Vil blive endeligt udmeldt af Sundhedsstyrelsen i en konkret situation, men indtil andet er meldt ud, skal følgende kriterier være opfyldt i fase 3, før det giver anledning til mistanke: Pludselig opstået sygdom med feber > 38 0 C, luftvejssymptomer, muskelsmerter ELLER ELLER rørt ved dyr eller fugle, der sandsynligvis er inficeret med dette virus. Typiske symptomer foreneligt med nyt virus af pandemisk potentiale (udmeldes i en konkret situation af Sundhedsstyrelsen). ELLER rørt ved dyr eller fugle, der sandsynligvis er inficeret med dette virus. Ved telefonisk eller klinisk kontakt med et muligt tilfælde af sygdommen svarende til den udmeldte sygdomsdefinition, kontakter den praktiserende læge/vagtlæge bagvagten på infektionsmedicinsk afdeling. Lægen bør så vidt muligt have indhentet anamnestiske oplysninger om patientens opholdssted op til sygdom, mulig eksposition og kontakter. Ved kontakt med patienten tager lægen de fornødne forholdsregler mod dråbesmitte og kontaktsmitte. Forholdsregler svarer i denne fase til de almindeligt gældende forholdsregler ved influenzasygdom eller meningitis. Prøvetagning Hvorvidt der er behov for prøvetagning ved praktiserende læge/vagtlæge vurderes i samråd med infektionsmedicinsk bagvagt. Som udgangspunkt skal patienter, der opfylder kriterierne i case definition, indlægges, og der vil derfor ikke være behov for prøvetagning ved praktiserende læge. Indlæggelse Om der er behov for indlæggelse af patienten vurderes i samråd med infektionsmedicinsk bagvagt. Ved indlæggelse er det infektionsmedicineren, der bestiller ambulancen, og Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v
4 samtidig formidler information til ambulancetjenesten om mistanken om nyt virus, så de kan iværksætte forholdsregler med henblik på smittebeskyttelse. Præpandemisk alarmperiode, fase 4 og 5 Forsinke og begrænse smittespredning, inddæmme virus. Strategi At stoppe virus/pandemien i at udbredes yderligere ved at isolere patienterne, så de ikke smitter andre, samt beskytte personalet mod smitte og sætte muligt smittede kontakter i karantæne, indtil man ved, om de er smittede. Intensivering af overvågningen og indsendelse af influenzaprøver til diagnostik. De centrale sundhedsmyndigheder vil overveje anmeldepligt for individuelle tilfælde af influenza med ny virussubtype. Sygdomsdefinition Vil blive endeligt udmeldt af Sundhedsstyrelsen i en konkret situation, men indtil andet er meldt ud, skal følgende kriterier være opfyldt i fase 4 og 5, før det giver anledning til mistanke: Pludselig opstået sygdom med feber > 38 0 C, luftvejssymptomer, muskelsmerter. ELLER ELLER rørt ved dyr eller fugle, der sandsynligvis er inficeret med dette virus ELLER have haft tæt kontakt til andre humane tilfælde af influenza med ny subtype eller alvorlig luftvejsinfektion/uforklaret død. Typiske symptomer foreneligt med nyt virus af pandemisk potentiale (udmeldes i en konkret situation af Sundhedsstyrelsen). ELLER rørt ved dyr eller fugle, der sandsynligvis er inficeret med dette virus ELLER have haft tæt kontakt til andre humane tilfælde af influenza med ny subtype eller alvorlig luftvejsinfektion/uforklaret død. I denne fase tilses patienterne af læge for at sikre diagnose og evt. følgende isolation. Patienten vil i denne fase normalt blive indlagt og isoleret på infektionsmedicinsk afdeling. Vurdering af mulige tilfælde bør primært ske ved den praktiserende læge, alternativt lægevagt eller skadestue i samråd med infektionsmedicinsk bagvagt. Lægen bør så vidt muligt have indhentet anamnestiske oplysninger om patientens opholdssted op til sygdommen, mulig eksposition og kontakter. Patienten tilses så vidt muligt i eget hjem. Såfremt dette ikke kan lade sig gøre, kan patienten ses i konsultationen, hvor kontakt med andre patienter i venteværelse og lignende så vidt muligt bør undgås af hensyn til smittefare. Tilses patienten i skadestuen, bør det foregå i et separat rum med egen indgang, således at patienten ikke eksponerer andre patienter. Ved mistanke om pandemisk influenzasygdom anvendes forholdsregler mod dråbesmitte og kontaktsmitte. Ved direkte kontakt med patienten skal patienten iføres kirurgisk maske og læge/behandler iføres kittel, handsker og øjenbeskyttelse samt en FFP3-maske. Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v
5 Indlæggelse Behov for indlæggelse vurderes i samråd med infektionsmedicinsk bagvagt, herunder vurderes patientens kliniske symptomer og om indlæggelse bør ske for at begrænse smitte til andre. Ved indlæggelse er der infektionsmedicineren, der bestiller ambulancen og informerer ambulancetjenesten med henblik på smittebeskyttelse. Behandling i hjemmet 1. Tag næse-svælgpodning og sekretprøve. Hvis mistanke om fugleinfluenza, da søges taget ekspektorat. 2. Hasteindsend materialet til den lokale mikrobiologiske afdeling. Der skal træffes telefonisk aftale med den lokale mikrobiologiske afdeling. 3. Behandling - herunder evt. oseltamivir (Tamiflu ) ved influenza gives efter samråd med infektionsmediciner. 4. Informer patienten om at holde sig i hjemmet, indtil vedkommende er rask. Der aftales daglig telefonisk kontakt. 5. Informer patienten om at kontakte praktiserende læge, vagtlæge eller infektionsmedicinsk afdeling ved forværring i tilstanden. 6. Informer patienten om, at tilfældet bliver indberettet til embedslægen, som efterfølgende kontakter patienten for at få oplysninger om mulige kontaktpersoner, der har været udsat for smitte. Embedslægen tager stilling til, om kontaktpersonerne skal have behandling. 7. Indberet tilfældet til den regionale embedslægeinstitution indenfor almindelig arbejdstid (telefonnumre findes på og udenfor almindelig arbejdstid til embedslægevagten (Østdanmark tlf ; Vestdanmark tlf ). 8. Hold derefter løbende embedslægen orienteret om patientens kliniske tilstand og resultater af laboratorietest. Pandemisk periode, fase 6 Minimere sygelighed og død ved behandling af risikogrupper samt forebyggelse af sygdom hos personer i nøglepositioner m.fl. Strategi Der er i denne fase forøget og vedvarende smitteoverførsel i den generelle befolkning, og det er ikke muligt at isolere sig ud af problemet. Kun personer, der tilhører risikogrupper indlægges. Retningslinier vedr. hvem, der tilhører risikogrupperne, udmeldes i en konkret situation af Sundhedsstyrelsen. For at undgå overbelastning på sygehuse og i lægekonsultationerne opfordres øvrige syge til at blive hjemme, indtil de er raske. Personale i nøglepositioner tilbydes så vidt muligt forebyggende behandling, så længe pandemien varer. Intensiveret overvågning. Sygdomsdefinition Vil blive endeligt udmeldt af Sundhedsstyrelsen i en konkret situation, men indtil andet er meldt ud, skal følgende kriterier være opfyldt i fase 6, før det giver anledning til mistanke: Pludselig opstået sygdom med feber > 38 0 C, luftvejssymptomer, muskelsmerter. ELLER Typiske symptomer foreneligt med pandemisk virus (udmeldes i en konkret situation af Sundhedsstyrelsen). Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v
6 Symptomerne og rammer for lægehenvendelse og definition på personer tilhørende risikogrupper udmeldes direkte til sundhedsberedskabet, herunder sygehuse og praktiserende læger og via Sundhedsstyrelsens hjemmeside Statens Serum Instituts hjemmeside den fælles offentlige hjemmeside samt pressen. Med udgangspunkt beregningerne i den engelske pandemiplan kan der hos de praktiserende læger i Danmark totalt set forventes kontakter pr. uge pr indbyggere under en pandemi, og i spidsbelastningen af 1-2 ugers varighed op til kontakter pr. uge. For en praktiserende læge med et patientunderlag på personer, svarer dette til 15. kontakter pr. uge, og under spidsbelastningen 75 kontakter pr. uge. 10 % af influenzahenvendelserne må forventes at være komplicerede tilfælde, som skal håndteres/vurderes nærmere af den praktiserende læge. Dette antages at udgøre 100 personer pr indbyggere på uge, og under spidsbelastningen 500 pr. uge. Dette svarer til 1,5 personer pr. uge pr. læge og under spidsbelastningen 7,5 komplicerede tilfælde pr. uge. Beregningerne bygger på antagelser om en pandemi, som ikke er så alvorlig som den spanske syge i , men i sygelighed overgår pandemierne i 1957 og I en konkret situation kan belastningen derfor vise sig større eller mindre, afhængigt af om denne forudsætning holder. Patienter som tilhører en risikogruppe Risikogrupper informeres via de centrale sundhedsmyndigheders hjemmesider og pressen, hvor de vil blive opfordret til at kontakte læge ved symptomer på influenza. Lægen skal for den enkelte patient vurdere, om der er behov for indlæggelse og iværksættelse af antiviral behandling. Selv hvis den enkelte patient ikke tilhører en risikogruppe, og derfor ikke sættes i antiviral behandling, skal lægen være opmærksom på, at der kan være kontaktpersoner, som tilhører risikogruppen. Disse tilbydes evt. post-eksposure behandling eller længerevarende profylaktisk behandling efter retningslinier fra Sundhedsstyrelsen. Patienten kontakter praktiserende læge/lægevagt telefonisk. Hvis kriterierne for sygdom er opfyldt, vurderes behovet for indlæggelse. Vurderingen afhænger af den konkrete situation og kan foregå telefonisk eller ved behov ved en klinisk vurdering i hjemmet, i konsultationen eller kontaktpunkt, se nedenfor. Ved mistanke om sygdom anvendes forholdsregler mod dråbesmitte og kontaktsmitte. Ved direkte kontakt med patienten, skal patienten iføres kirurgisk maske, og læge/behandler iføres kittel, handsker og øjenbeskyttelse samt FFP3-maske. Indlæggelse Lægen kontakter regionens AMK og foranstalter indlæggelse på medicinsk afdeling efter lokale aftaler. Ved indlæggelsen bibeholder patienten kirurgisk maske og den, der bestiller ambulancen, informerer ambulancetjenesten med henblik på smittebeskyttelse. Behandling i hjemmet Hvis det besluttes, at en patient med pandemisk influenza skal behandles i hjemmet, foretages følgende: Patienten bliver i hjemmet til vedkommende er rask ved ukompliceret forløb. Patienten instrueres i dagligt at ringe til egen læge, lægevagt eller et anvist centraliseret kontaktpunkt, afhængigt af den lokale planlægning. Patienten behandles med oseltamivir (Tamiflu ) ordineret af den praktiserende læge og fremskaffet i henhold til aftalerne i den lokale i beredskabsplan. Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v
7 Patienter udenfor risikogruppe Patienter med influenzalignende symptomer, som ikke er alarmerende, bør i denne fase som udgangspunkt ikke opsøge læge, men holde sig i hjemmet til sygdommen er overstået, minimum 5 dage efter de første symptomer, børn i 10 dage. Denne gruppe skal som udgangspunkt ikke sættes i antiviral behandling. I den pandemiske fase vil Sundhedsstyrelsen informere befolkningen om, at der er tale om en ekstraordinær situation med mange syge, hvorfor prioritering af opgaverne er nødvendig. Patienter med svær klinisk sygdom kontakter telefonisk egen læge, lægevagt eller centraliseret kontaktpunkt, afhængigt af den lokale organisering. Ved behov for lægekonsultation tilses patienten så vidt muligt i eget hjem og af egen læge eller lægevagt. Ved kontakt med patienten skal patienten iføres kirurgisk maske, og læge/behandler iføres kittel, handsker og øjenbeskyttelse, samt FFP3-maske. Indlæggelse Lægen kontakter regionens AMK og foranstalter indlæggelse på medicinsk afdeling. Den læge, der bestiller ambulance, informerer ambulancetjenesten med henblik på smittebeskyttelse. Andre mulige opgaver for praktiserende læger Praktiserende læger kan blive inddraget i gennemførelse af massevaccination afhængigt af planlægningen lokalt. De praktiserende læger kan endvidere være med til at bemande karantænecentre, afhængigt af organiseringen lokalt. Koordination og kommunikation med samarbejdspartnere Det er nødvendigt, at der i regionens beredskabsplanlægning er taget højde for, at de praktiserende læger og lægevagten i et vist omfang fortsat vil skulle tage sig af øvrige opgaver, samtidig med at infektionspatienterne skal visiteres, tilses og evt. behandles. Det er ligeledes nødvendigt, at indsatsen er koordineret med kommunes hjemmepleje. Sygehusene skal sikre, at den praktiserende læger modtager relevant information i forbindelse med udskrivelse af patienter til opfølgende/videre behandling i hjemmet. Der bør i den regionale planlægning være aftalt retningslinier for kommunikation mellem følgende: Praktiserende læge/vagtlæge infektionsmedicinsk afdeling og medicinsk afdeling. Praktiserende læge/vagtlæge regionens AMK. Praktiserende læge/vagtlæge embedslæge. Praktiserende læge/vagtlæge kommunal hjemmepleje. Bilag til håndbog i sundhedsberedskab v
29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale
29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet sundhedspersonale i kommunerne. Formålet er at vejlede personalet i håndtering af
Læs mereVejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza )
Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) APRIL 2009 Indhold Forord 3 1 Indledende vurdering af patienten 4 2 Hvem gør hvad? 4 3 Sygdomsdefinition af influenza
Læs mereBEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA, DEL II: Vejledning til regioner og kommuner
BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA, DEL II: Vejledning til regioner og kommuner 2013 Beredskab for pandemisk influenza, del II: Vejledning til regioner og kommuner Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen
Læs mereDen danske beredskabsplan for pandemisk influenza. Else Smith, centerchef, overlæge Center for Forebyggelse Januar 2006
Den danske beredskabsplan for pandemisk influenza Else Smith, centerchef, overlæge Center for Forebyggelse Januar 2006 Fugleinfluenza - 1 En virusinfektion hos fugle. Ses over hele verden H5N1 influenzavirus
Læs mereSundhedsstyrelsen og beredskabet
Sundhedsstyrelsen og beredskabet Panel: Beredskabsplanlægning en kapacitet i sig selv DIIS seminar 17. juni 2009: Dansk beredskab perspektiver for et samfund i konstant forandring Disposition 1. Sundhedsberedskabets
Læs mereBEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA
Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfik Embedslægeinstitutionen BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA National strategi og rammer for planlægning i sundhedsberedskabet
Læs merePandemisk Influenza. Workshop 3 Øvelsesseminar 2014. Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen. 27. maj 2014
Pandemisk Influenza Workshop 3 Øvelsesseminar 2014 Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen 27. maj 2014 Hvad er en pandemi? En epidemi med en smitsom sygdom, som forekommer på verdens plan, eller omfatter
Læs merehåndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1)v
håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1)v Influenza-lignende sygdom? Pludseligt opstået sygdom med feber over 38 o C, luftvejssymptomer, muskelsmerter. Kontakt
Læs mereInfluenza A - fakta og orientering
Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt
Læs mereVejledning til læger og andet sundhedspersonale. håndtering af influenza A (H1N1)v
Vejledning til læger og andet sundhedspersonale om håndtering af influenza A (H1N1)v 6. juli 2009 Forord Sundhedsstyrelsens modtog de første informationer fra WHO om mulig ny influenzatype i Mexico den
Læs mereVed værnemidler forstås masker, handsker, beskyttelsesbriller, kitler og prøvetagnings-materiale.
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Praksisafdelingen Journal nr.: 09/9618 Dato: 1. oktober 20097. oktober 2009 Udarbejdet af: Helle Bruun E-mail: Helle.Bruun@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631412 Notat
Læs mereVejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved særlige former for influenza hos fugle
Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved særlige former for influenza hos fugle Indledning I september 2003 blev der aflivet en andeflok omfattende 13.000 ænder, fordi der i flokken
Læs mereVejledning om forebyggende foranstaltninger. hos mennesker ved influenza hos fugle
Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved influenza hos fugle Sundhedsstyrelsen, marts 2006 Indhold 1 Indledning 4 2 Regelsæt 4 3 Influenza hos fugle (aviær influenza) 5 3.1 Sygdom
Læs mereMedarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges
BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby
Læs mereBILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB
BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4
Læs merePLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB
BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB December 2015 Indhold SIDE 1. OPGAVER 3 1.1 Lovgivning 3 1.2 Opgaver 3 1.3 Den kørende lægevagt 4 2. LEDELSE 4 3. ORGANISATION 4 3.1 Snitflader
Læs mereVejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom
Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2017 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereMRSA. Embedslægens rolle
MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for
Læs mereFUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering
FUGLEINFLUENZA - en global trussel Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering 16. Januar 2006 Steffen Glismann, overlæge Epidemiologisk afdeling Statens Serum Institut Influenza A virus 15 mulige
Læs mereKALUNDBORG KOMMUNES SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN
KALUNDBORG KOMMUNES SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN Vedtaget i Kommunalbestyrelsen d. 16. december 2009 1 INDLEDNING Den primære sundhedstjeneste er forankret i både regionalt og kommunalt regi. Sundhedsberedskabet
Læs merehåndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1)
håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1) Influenza-lignende sygdom? Pludseligt opstået sygdom med feber over 38 o C, luftvejssymptomer, muskelsmerter. Kontakt
Læs mereEvaluering af Beredskab for pandemisk influenza. Majbritt Christensen
Evaluering af Beredskab for pandemisk influenza Majbritt Christensen Dansk Sundhedsinstitut Revideret udgave, september 2007 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende institution oprettet
Læs mereVejledning om forebyggelse mod SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) Til landets embedslæger
Vejledning om forebyggelse mod SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) Til landets embedslæger Sundhedsstyrelsen Juli 2003 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 1.1 Lovgivning...3 1.2 SARS-infektionen...3
Læs mereBEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA, DEL I: National strategi og fagligt grundlag
BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA, DEL I: National strategi og fagligt grundlag 2013 Beredskab for pandemisk influenza, del I: National strategi og fagligt grundlag Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen
Læs mereVejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom
Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2016 9. NOVEMBER 2016 TITEL SIDE 2/9 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom ISSN: (nummeret tilføjes efter aftale og ved
Læs mereMRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs mereBekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet
BEK nr 971 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1600730 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereSkabelon til indsatsplaner
Skabelon til indsatsplaner Indsatsplan SMITSOMME SYGDOMME i Handicap Situation Socialområdets tilbud adviseres om udbrud af en særlig smitsom sygdom. En særlig smitsom sygdom udgør specielt en trussel
Læs mereBILAG 9 MASSEVACCINATION
BILAG 9 December 2015 Beslutning om at vaccinere hele befolkningen eller større grupper heraf udmeldes af Sundhedsstyrelsen sammen med den overordnede handleplan. Sundhedsstyrelsen er endvidere ansvarlig
Læs mere2) hvor mange af de indlagte døde af influenza og komplikationer til infektionen?
Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B og D Telefon 3866 6002 Direkte 38666064 Web regionh.dk Journal-nr.: 18019926 Ref.: ngot Dato:
Læs mereDet veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregå Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag
Læs mereOpdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA
Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Turid Bjarnason Skifte Oversygeplejerske, MPH & Henrik L. Hansen Enhedschef/overlæge Tilsyn & Rådgivning Syd MRSA i Region
Læs mereSundhedsberedskabs planen
Sundhedsberedskabs planen Historik Godkendt af Byrådet 8/1 2013 Skal revideres og godkendes i indeværende byrådsperiode Revisionen har afventet Ny overordnet kommunal beredskabsplan Udmelding af tidsplan
Læs mereOpsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte
Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose
Læs mereSundhedsstyrelsen rådgivning vedr. Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan
Til Ishøj Kommune Att: Heidi Jensen Sundhedsstyrelsen rådgivning vedr. Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan Med mail af 27. august 2013, har Ishøj Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til
Læs mereDansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker
Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd
Læs mereBILAG 6. December 2015 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT
BILAG 6 December 2015 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT Indhold SIDE 1. OPGAVER 3 1.1 Lægemidler 3 1.2 Øget produktion af lægemidler 3 1.3 Medicinsk udstyr 3 1.4 Antidoter 4 1.5 Utensilier
Læs mereKL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis
NOTAT 7. august 2013 Sagsbehandler: Praksis i akut tilbud i Frederiksberg Kommune Dok.nr.: 2013/0015495-1 Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Plan og Projektstab KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet
Læs merePandemiplan for Region Nordjylland
Pandemiplan for Region Nordjylland 1 Pandemiplan for Region Nordjylland Udgivet af Præhospitalt Beredskab Sdr. Skovvej 3E 9000 Aalborg Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø 9635 1000 www.rn.dk
Læs mereSpecialeansøgning. Region Midtjylland Vedr. speciale: IM: Infektionsmedicin. Dato: 27. maj 2009
Specialeansøgning Region Midtjylland Vedr. speciale: IM: Infektionsmedicin Dato: 27. maj 2009 Specialeansøgning for Region Midtjylland vedr. IM: Infektionsmedicin 1 1 Generelle overvejelser i forhold til
Læs mereJULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende
JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende REJSERÅD HVIS DU REJSER TIL OMRÅDER MED UDBRUD AF MERS-COV- INFEKTION MERS-Coronavirus (MERS CoV) infektion er en virus sygdom
Læs mereMRSA i almen praksis. Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse
MRSA i almen praksis Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse TAK FOR INVITATIONEN Fokusere på nogle af almen praksis problemer ved opsporing, forebyggelse og bekæmpelse af MRSA
Læs mereAfholdt d. 18. maj 2017
Styrelsen for Patientsikkerheds rolle i det nationale smitteberedskab Anne Hempel-Jørgensen overlæge Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) Hvem er STPS? Embedslægeinstitutionerne og tilsyn samt autorisation
Læs mereCPO - temadag. 15. November 2018
CPO - temadag 15. November 2018 Eftermiddagens program 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH Hvorfor: Vejledningen Stigende globalt problem med resistente
Læs mereRegion Midtjylland. Udpegning af medlemmer til epidemikommission. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. december 2007. Punkt nr. 2
Region Midtjylland Udpegning af medlemmer til epidemikommission Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 2 Regionshuset Viborg Sundhedplanlægningsafdelingen Præhospital og Beredskab
Læs mereDanske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:
N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt
Læs mereKarantæneplan for Region Nordjylland
Karantæneplan for Region Nordjylland udgivet af Den Præhospitale Virksomhed 1 Karantæneplan for Region Nordjylland Udgivet af Præhospitalt Beredskab Sdr. Skovvej 3E 9000 Aalborg Region Nordjylland Niels
Læs mereSamarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme
Læs mereBILAG 6 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT
BILAG 6 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT Høringsversion Juli 2015 Indhold...1 1. Opgaver...3 1.1 Lægemidler...3 1.2 Øget produktion af lægemidler...3 1.3 Medicinsk udstyr...3 1.4 Antidoter...4
Læs mereEuropaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 9. juni 2005 Med henblik på
Læs mereSundhedsstyrelsens rådgivning til Høje Taastrup Kommunes sundhedsberedskabsplan.
Sundhedsstyrelsens rådgivning til Høje Taastrup Kommunes sundhedsberedskabsplan. Med mail af 28. juni 2017 har Høje Taastrup Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til Sundhedsstyrelsen med
Læs mereINFLUENZA A (H1N1) BEREDSKABSPLANLÆGNING FOR VIRKSOMHEDER
Pjece INFLUENZA A (H1N1) BEREDSKABSPLANLÆGNING FOR VIRKSOMHEDER Udgivet af MedHelp A/S August 2009 Indhold 1 Om Influenza A (H1N1) Kort om sygdom, symptomer og nødvendig personlig handling. 2 Planlægning
Læs mereNÅR DU HAR ARBEJDET MED EBOLAPATIENTER
MAJ 2018 NÅR DU HAR ARBEJDET MED EBOLAPATIENTER Information til udsendt sundhedspersonale NÅR DU HAR ARBEJDET MED EBOLAPATIENTER Kan man smitte med ebola, når man har arbejdet med ebolapatienter? Risikoen
Læs merekoordinering af sundhedsberedskabet
Dagsordenens punkt 1: Ramme- og hensigtserklæring vedr. sundhedsberedskabet koordinering af sundhedsberedskabet Ved Sundheds- og omsorgschef Lis Kaastrup, Viborg Kommune Og Konsulent Frede Dueholm Nørgaard,
Læs mereStatus på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs mereLedelse Den operative sundhedsstab (OSS) for Ældre- Handicapforvaltningen har ansvaret for at bedømme situationen og iværksætte relevante tiltag.
Smitsomme sygdomme Opgave Sundhedspersonalet i Aalborg Kommune skal kunne aflaste og støtte regionens sygehuse i situationer med et større udbrud af smitsom sygdom. Der kan være tale om alvorlig farlig
Læs mereBørnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme
i Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme 3 SMITTEVEJE OG -KILDER De bakterier og svampe, der fremkalder alvorlig sygdom
Læs mereHvornår må et barn møde i institution og skole?
Hvornår må et barn møde i institution og skole? Reglerne for fremmøde i institution er fastsat for at begrænse spredning af smitsomme sygdomme. Hovedreglen er, at syge børn ikke må møde i institution,
Læs mereHvornår er barnet rask/syg?
Hvornår er barnet rask/syg? Dagtilbud og Sundhedstjenesten 2 Til forældre Vi ved at sygdom hos børn er belastende for både børn og forældre, og vi ved at små børns infektioner er påvist som årsag til ca.
Læs mereSamlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017
Samlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,
Læs mereHvornår er barnet raskt, og hvornår er barnet sygt?
Til forældre og personale Hvornår er barnet raskt, og hvornår er barnet sygt? Hygiejnevejledning til forældre og personale - Dagtilbud Din indsats gør en forskel sammen skaber vi god hygiejne Indhold Din
Læs mereSundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA
Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Dansk Selskab for Kli ni sk Mikrobiologi 5. december 2006 Tove Rønne Indhold: Historik og bidragydere Mål, forudsætninger og lovgivning Rammer og opbygning Sundhedspersonale
Læs mereSundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013
Frederiksberg Kommune Att.: Susanne Mikkelsen Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013 Med mail af 27. juni 2013 har Frederiksberg Kommune fremsendt
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl.
TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. Anledning: Åbent samråd (spørgsmål U og V) Taletid: Ca. 11 minutter Tid: 7. maj 2008, kl. 14:30-15:30 Spørgsmål U Ministeren
Læs mereVejledning til læger og andet sundhedspersonale. influenza A (H1N1)v
Vejledning til læger og andet sundhedspersonale om influenza A (H1N1)v Version 3, oktober 2009 Indhold 1 Indledning 3 2 Sygdomsdefinition 4 3 Om smitte og smittebeskyttelse 4 3.1 Smitteperiode 4 3.2 Smittevej
Læs mereSundhedsstyrelsens rådgivningssvar til Skanderborg Kommunes sundhedsberedskabsplan
Skanderborg Kommune Beskæftigelse og Sundhed Att.: Udviklingskonsulent Mads Filtenborg Christensen Sundhedsstyrelsens rådgivningssvar til Skanderborg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. november 2017 Med
Læs mereDen modtagne rådgivning bærer præg af, at der er genbrugt rådgivning til andre kommuner, og at man har glemt at slette irrelevante dele.
GLADSAXE KOMMUNE Bilag 2: Kommentarer til Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Gladsaxe Kommunes sundhedsberedskabsplan NOTAT Dato: 23. juli 2013 Af: Ole Nedahl og Herle Klifoth Kommentarerne til Sundhedsstyrelsens
Læs mereRetningslinjer for håndtering af Middle East Respiratory Syndrome
Retningslinjer for håndtering af Middle East Respiratory Syndrome (MERS) 2. juli 2015 Baggrund Middle East Respiratory Syndrome er en viral luftvejssygdom forårsaget af MERS-coronavirus (MERS-CoV). Dødeligheden
Læs mereFremadrettede procedurer for vaccination mod influenza A af kommunale personalegrupper
Kommunaldirektøren Social- og sundhedsdirektøren Beredskabschefen Fremadrettede procedurer for vaccination mod influenza A af kommunale personalegrupper Resumé KL informerer i denne administrative information
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereSPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09.
SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION Hygiejnisk retningslinje Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09.05 SPECIELLE RETNINGSLINIER ISOLATION
Læs merePlejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.
MRSA Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Hvad er MRSA Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre
Læs mereTidlig Indsats på Tværs
F O R D I G D E R S K A L A R B E J D E M E D T I T - P R O J E K T E T : Tidlig Indsats på Tværs For særligt sårbare medicinske borgere i Thisted Kommune og Morsø Kommune Morsø Kommune Hvad er Tidlig
Læs mereEuropaudvalget 2004 KOM (2004) 0201 Offentligt
Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0201 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 26.03.2004 KOM(2004)201 endelig KOMMISSIONENS ARBEJDSDOKUMENT om planlægning af Fællesskabets beredskab
Læs merePlanlægning og implementering af sundhedsberedskab. Områdeleder Gitte Nørgaard og udviklingskonsulent Mie Toft
Planlægning og implementering af sundhedsberedskab Områdeleder Gitte Nørgaard og udviklingskonsulent Mie Toft Torvehallerne i Vejle 21. september 2011 Beredskabsplan og sundhedsberedskab Omfattende krise
Læs mereSamarbejdsmodel i Aalborg Kommune. Praktiserende læger Plejepersonale på plejecentre
Samarbejdsmodel i Aalborg Kommune Praktiserende læger Plejepersonale på plejecentre Indflytning på plejecentre Begivenhed Hvad gør plejepersonalet Hvad kan den praktiserende En beboer flytter ind læge
Læs mereSundhedsstyrelsens rådgivningssvar vedr. Gladsaxe kommunes sundhedsberedskabsplan
Gladsaxe Kommune Kvalitetskonsulent Anette Westphal Sundhedsstyrelsens rådgivningssvar vedr. Gladsaxe kommunes sundhedsberedskabsplan Med mail af 28. juni 2017 har Gladsaxe Kommune fremsendt kommunens
Læs mereEuropaudvalget. Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt REFERAT AF 34. EUROPAUDVALGSMØDE
Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt Europaudvalget REFERAT AF 34. EUROPAUDVALGSMØDE Dato: Onsdag den 29. april 2009 Tidspunkt: Kl. 12.30 Sted: Vær. 2-133 Til stede: Desuden
Læs mereCPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?
INFEKTIONSHYGIEJNISKE FORHOLDSREGLER I FORBINDELSE MED CARBAPENEMASE PRODUCERENDE ORGANISMER (CPO) Temadag 23. maj 2018, Hotel Nyborg Strand Dorthe Aaen Hygiejnesygeplejerske, MPH INFEKTIONSHYGIEJNISKE
Læs merePandemisk influenza A H1N1/09
Pandemisk influenza A H1N1/09 Jens D. Lundgren, MD, DMSc Professor, Sundhedsvidenskabelige fakultet, Københavns Universitet et Overlæge, Rigshospitalet Chef, Copenhagen HIV Programme Vi skal lære af de
Læs mereSundhedsstyrelsens rådgivning til Region Midtjyllands sundhedsberedskabs- og præhospitale plan
Til Regionssekretariatet Att: Lone Kibsgaard Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Midtjyllands sundhedsberedskabs- og præhospitale plan 27. juli 2018 Med mail af 17. maj 2017 har Region Midtjylland
Læs merePLO s politik på akutområdet.
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 10-04-2010 Sagsnr. / Dok.nr. 2009-7786 / 330203 PLO s politik på akutområdet. 1. Indledning. Det akutte beredskab i det danske sundhedsvæsen er til debat for tiden.
Læs mereSundhedsstyrelsens rådgivning til Herning Kommunes sundhedsberedskabsplan
1 - Høringssvar fra Sundhedsstyrelsen Hører til journalnummer: 29.30.10-P15-1-15 Herning Kommune Att: Mie Kaastrup Toft Sundhedsstyrelsens rådgivning til Herning Kommunes sundhedsberedskabsplan Med mail
Læs mereFremtidens akutbetjening
Fremtidens akutbetjening Juni 2005 Indledning Den Almindelige Danske Lægeforening har sammen med Foreningen af Speciallæger, Praktiserende Lægers Organisation og Yngre Læger udarbejdet dette forslag for
Læs mereSAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis
Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale
Læs mereKommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser
NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst
Læs mereInfluenza i mink. Lars Erik Larsen Dyrlæge, Professor i virologi. Virologigruppen Afdeling for Diagnostik og Beredskab DTU Veterinærinstituttet
Lars Erik Larsen Dyrlæge, Professor i virologi Virologigruppen Afdeling for Diagnostik og Beredskab DTU Veterinærinstituttet Indlæg mink årsmøde Vetteam 16 Januar 2018 Indhold - overskrifter Basalt om
Læs mereFremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre
Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Thomas Gjørup Klinikchef, Steno Diabetes Center Formand for Dansk Selskab for Intern Medicin Overlægeforeningens Årsmøde Frede-ricia
Læs mereLuftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske
Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte
Læs mereAt spredning af Clostridium difficile forebygges
BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst, december 2011 Godkendt i Topledergruppen: 2/1 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby
Læs mereK O M M I S S O R I U M
K O M M I S S O R I U M K O M M I S S O R I U M Introduktion Arbejdsgruppen skal udarbejde et fagligt bidrag til brug for udformning af en fremtidig organisering af det diagnostiske område på Statens Serum
Læs mereFormål. Mål INSTRUKS. Ansvar
BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby Revideret: Januar 2015
Læs mereTemadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker
Hvad må der oplyses om ved indlæggelse og udskrivelse, og hvad er patientens/borgerens rettigheder? -De sundhedsjuridiske aspekter af arbejdet med patienter med resistente bakterier Temadag i Fagligt Selskab
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs meremaj 2018 Delplan for Center for Social og Sundhed under samlet beredskabsplan
maj 2018 Delplan for Center for Social og Sundhed under samlet beredskabsplan Indholdsfortegnelse 1. Kort beskrivelse af centret opgaver og målgrupper 2. Beskrivelse af centrets kritiske funktioner 3.
Læs mereSundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende Region Nordjyllands sundhedsberedskabsplan.
Region Nordjylland Præhospital og beredskabsenheden Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø E-mail: sundhedsberedskabsplan@rn.dk s rådgivning vedrørende Region Nordjyllands sundhedsberedskabsplan. Med brev af
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereIndsatsplan for udbrud af særlig farlige sygdomme og større ulykker (herunder epidemier, pandemier og CBRNE hændelser)
maj 2018 Indsatsplan for udbrud af særlig farlige sygdomme og større ulykker. Herunder epidemier, pandemier og hændelser med kemiske, biologiske eller radioaktive stoffer, nukleart materiale og, eksplosive
Læs mereTværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013
Foreløbig handleplan_revideret Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013 GENERELLE OPLYSNINGER Projektleder (navn) Forventet deltagerkreds Udarbejdet af Ikke afklaret endnu (Foreløbig tovholder:
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2013
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mere