udredning af det faglige individtilsyn 2008 sundhedspersoner med kritisabelt fagligt virke 2009
Udredning af det faglige individtilsyn 2008 - sundhedspersoner med kritisabelt fagligt virke Sundhedsstyrelsen Tilsyn Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Kategori: Udredning Emneord: Fagligt tilsyn; Individ tilsyn; Skærpet tilsyn; Faglige påbud; autorisationsfratagelse; Virksomhedsindskrænkning Sprog: Dansk Version: 1.0 Versionsdato: 12. maj 2009 Format: pdf Elektronisk ISBN: 978-87-7676-907-9 Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, Tilsyn, maj 2009 Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse
Indhold 1 Lovgrundlag 4 2 Sundhedsstyrelsens sanktionsmuligheder 5 2.1 Skærpet tilsyn 5 2.2 Fagligt påbud 5 2.3 Virksomhedsindskrænkning 6 2.4 Autorisationsfratagelse 6 2.5 Midlertidige ændringer i autorisationen 6 2.6 Ændringer i ordinationsretten 7 3 Sager i 2008 8 3.1 Sager i 2008 8 3.2 Opfølgning 10 4 Sanktioner i 2008 11 4.1 Skærpet tilsyn 11 4.2 Faglige påbud 13 4.3 Midlertidig virksomhedsindskrænkning eller autorisationsfratagelse 13 4.4 Verserende sager 14
1 Lovgrundlag Sundhedsstyrelsens tilsynsforpligtelse er beskrevet i Sundhedsloven, lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. februar 2008, 215, stk. 1, hvor af det fremgår, at Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med den sundhedsfaglig virksomhed, som udføres af sundhedspersoner inden for sundhedsvæsenet. Sundhedsstyrelsens sanktionsmuligheder over for autoriserede sundhedspersoner med kritisabel faglig adfærd er beskrevet i Sundhedsloven 215, stk. 2, og i Autorisationsloven, lovbekendtgørelse nr. 1350 af 17. december 2008, 7 og 8. Sundhedsstyrelsen skal offentliggøre alle beslutninger om skærpet tilsyn, faglige påbud og virksomhedsindskrænkninger jf. bekendtgørelse af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lovbekendtgørelse nr. 24 af 21. januar 2009, 17. Pligten til offentliggørelse gælder kun for afgørelser, som styrelsen har truffet efter den 1. januar 2006. Det betyder, at afgørelse om skærpede tilsyn m.v. forud for denne dato, ikke er offentliggjort. Herudover er Sundhedsstyrelsen i henhold til Autorisationslovens 13, stk. 1, forpligtet til at offentliggøre afgørelser om midlertidig eller endelig fratagelse af autorisation eller indskrænkning af virksomhedsområdet, og fratagelser og indskrænkninger af ordinationsretten vedrørende afhængighedsskabende lægemidler. Offentliggørelserne finder sted på www.sst.dk og www.sundhed.dk Udredning af det faglige individtilsyn 2008 4
2 Sundhedsstyrelsens sanktionsmuligheder 2.1 Skærpet tilsyn Sundhedsstyrelsen kan iværksætte skærpet tilsyn med en sundhedsperson, såfremt styrelsen har begrundet formodning om, at den pågældende sundhedspersons virksomhedsudøvelse vil kunne udgøre en forringet sikkerhed for patienterne, jf. Sundhedslovens 215, stk. 2. Konsekvenserne af det skærpede tilsyn er, at Sundhedsstyrelsen anmoder embedslægerne eller regionstandlægenævnet om at være opmærksom på, om vedkommende sundhedspersons fortsatte virksomhed giver anledning til bemærkninger, herunder at indsende kopi af nye klager over vedkommende til Enhed for Tilsyn. Der er ingen formaliserede krav til, ad hvilke kanaler eller på hvilken baggrund Sundhedsstyrelsen kan indlede en sag om skærpet tilsyn. Sundhedsstyrelsen kan indlede en sag om skærpet tilsyn på baggrund af afgørelser fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, afgørelser fra de amtslige (regionale) tandlægenævn og landstandlægenævnet. Men Sundhedsstyrelsen kan også på baggrund af oplysninger i pressen, fra andre sundhedspersoner, fra patienter, via borgerhenvendelser, eller ad anden vej starte en sag om skærpet tilsyn. Sundhedsstyrelsens afgørelse om at sætte en autoriseret sundhedspersons faglige virke under skærpet tilsyn kan ikke ankes til anden offentlig myndighed. 2.2 Fagligt påbud Såfremt en sundhedsperson har udvist alvorligere eller gentagen kritisabel faglig virksomhed, kan Sundhedsstyrelsen påbyde vedkommende at ændre denne, jf. Autorisationslovens 7, stk. 2. Et fagligt påbud er en konkret anvisning af, hvorledes en sundhedsperson skal forholde sig for at rette op på en konstateret kritisabel faglig virksomhed. Sundhedsstyrelsen kan kun udstede et fagligt påbud, hvis der foreligger kritik fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, Amts/Region tandlægenævnene, Landstandlægenævnet eller domstolene. Overtrædelse af et fagligt påbud er autorisationsfratagelsesgrund. Såvel gentagne kritiske afgørelser fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, som en enkelt kritik, hvor kritikken er givet med indskærpelse, eller en enkelt dom, der fastslår at en sundhedsperson har udvist grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af sin virksomhed, kan medføre, at Sundhedsstyrelsen kan udstede et fagligt påbud. Et fagligt påbud må ikke medføre, at den pågældende sundhedsperson får indskrænket sine muligheder for at udøve sin virksomhed. Sundhedsstyrelsens beslutning om at give en autoriseret sundhedsperson et fagligt påbud kan ankes overfor Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Udredning af det faglige individtilsyn 2008 5
2.3 Virksomhedsindskrænkning En virksomhedsindskrænkning er en delvis autorisationsfratagelse, jf. Autorisationslovens 7, stk. 2. En sundhedspersons virksomhedsområde kan indskrænkes, såfremt vedkommende har udvist alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed, der svarer til, hvad der foreligger ved udstedelse af et fagligt påbud. Virksomhedsindskrænkninger benyttes i de situationer, hvor et fagligt påbud ikke skønnes at være tilstrækkeligt, og hvor en fuldstændig autorisationsfratagelse ikke er påkrævet. Der skal være dokumenteret alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed, og sundhedspersonen skal have vist, at vedkommende ikke har magtet at rette op på sin kritisable faglige adfærd. Der vil oftest over en længere periode foreligge flere kritiske afgørelser fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, som viser, at sundhedspersonen har fået kritik inden for et begrænset fagligt område. Oftest har sundhedspersonen været i skærpet tilsyn og/eller haft et fagligt påbud, og trods dette ikke rettet op på sit faglige virke. Virksomhedsindskrænkninger foregår ved domstolene. Sundhedsstyrelsen forestår forberedelse af sagen inden den oversendes til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, der via Kammeradvokaten indbringer sagen for retten. 2.4 Autorisationsfratagelse En autorisationsfratagelsessag indledes, hvis en sundhedsperson antages at være til fare for patienterne på grund af udvist grov eller gentagen forsømmelighed ved udøvelsen af hvervet, eller hvis en sundhedsperson har overtrådt et fagligt påbud. Men sagen kan også starte, hvis sundhedspersonen over et længere tidsrum har vist, at vedkommende ikke selv har rettet op på en alvorlig eller gentagen kritisabel faglig adfærd. Autorisationsfratagelsen foregår ved domstolene. Proceduren for fratagelse af autorisationer er beskrevet i Autorisationslovens 9. Inden Sundhedsstyrelsen indstiller til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, skal styrelsen have indhentet en skriftlig erklæring fra Retslægerådet. Styrelsen skal ligeledes have opfordret sundhedspersonen til at udtale sig skriftlig eller afgive en mundtlig redegørelse i et møde, hvori også Retslægerådet deltager. Sundhedsstyrelsen skal også opfordre sundhedspersonen til at tilkendegive, om sagen kan afgøres af ministeren, eller om sagen skal indbringes for domstolene. 2.5 Midlertidige ændringer i autorisationen I påtrængende tilfælde, hvor en sundhedspersons fortsatte virksomhedsudøvelse skønnes at frembyde overhængende fare, kan Sundhedsstyrelsen midlertidigt fratage udøveren af hvervet dennes autorisationen, jf. Autorisationslovens 8, stk. 1. Herudover kan Sundhedsstyrelsen, hvor der er en begrundet mistanke om, at en sundhedspersons fortsatte faglige virke på et eller flere faglige områder er til fare for patientsikkerheden, midlertidigt indskrænke pågældendes ret til virksomhedsudøvelse, mens mistanken undersøges, jf. Autorisationslovens 8, stk. 2. Udredning af det faglige individtilsyn 2008 6
Sundhedsstyrelsens afgørelse skal omgående meddeles ministeren for sundhed og forebyggelse, der stadfæster eller ophæver styrelsens afgørelse. 2.6 Ændringer i ordinationsretten Hvis Sundhedsstyrelsen anser det for ønskeligt, at der føres kontrol med en læges ordination af afhængighedsskabende lægemidler, kan styrelsen pålægge vedkommende at føre nøjagtige optegnelser om disse ordinationer (listepligt), jf. Autorisationslovens 35, stk. 1. Hvis Sundhedsstyrelsen finder, at en læge ordinerer afhængighedsskabende lægemidler på uforsvarlig måde, kan Sundhedsstyrelsen fratage vedkommende retten til at ordinere alle eller enkelte grupper af disse lægemidler for en tid, fra 1 til 5 år, eller indtil videre, jf. Autorisationslovens 36, stk. 1. Udredning af det faglige individtilsyn 2008 7
3 Sager i 2008 3.1 Sager i 2008 Sundhedsstyrelsen modtager rutinemæssigt alle afgørelser fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. I de tilfælde, hvor nævnet har fundet grundlag for at give en sundhedsperson kritik, opretter Sundhedsstyrelsen en sag på sundhedspersonen. Sundhedsstyrelsen modtager ligeledes domme fra domstolene, og afgørelserne fra de amtslige (regionale) tandlægenævn og landstandlægenævnet. Sundhedsstyrelsen modtager også meddelelser fra andre landes tilsynsmyndigheder. I alle disse tilfælde opretter Sundhedsstyrelsen en sag vedrørende sundhedspersonens faglige virke. Såfremt en sundhedsperson tidligere har modtaget kritik for sit faglige virke lægges den seneste afgørelse på vedkommendes allerede oprettede faglige sag. I 2008 oprettede Sundhedsstyrelsen 593 nye sager. De tilsvarende tal var 330 i 2004, 340 i 2005, 419 i 2006 og 524 i 2007. Herudover modtog Sundhedsstyrelsen meddelelse om, at 75 sundhedspersoner på ny har modtaget kritik for deres faglige virke. I alt gennemgik Sundhedsstyrelsen 668 sager om sundhedspersoner med kritisabel faglig adfærd. Nedenfor er anført stillingsbetegnelse og antallet af personer, hvor Sundhedsstyrelsen har i 2008 oprettet en ny faglig sag: Stillingsbetegnelse Antal i 2008 1. reservelæge 21 Reservelæger 56 Afdelingslæge 44 Arresthuslæge/infirmerilæge 2 Klinikchef/cheflæge/lægechef 1 Læger 14 Overlæge 165 Praktiserende læge 63 Praktiserende speciallæge 44 Sygehuslæge 4 Vagtlæge 44 Afdelingsleder 5 Anæstesisygeplejerske 1 Fysioterapeut 14 Hjemmesygeplejerske 2 Jordemoder 13 Kiropraktor 4 Udredning af det faglige individtilsyn 2008 8
Social- og Sundhedsassistent 1 Sygeplejerske 74 Tandlæge 10 Specialtandlæge 5 Overtandlæge 1 Klinisk tandteknikker 5 I alt 593 Det er fortsat læger, der hovedsageligt har modtaget kritik for deres faglige virke. Der gives primært kritik for mangelfuld behandling, og hovedsageligt inden for de gynækologiske, kirurgiske, og ortopædkirurgiske specialer. Der gives hovedsageligt kritik for mangelfuld håndtering af akutte sygdomstilfælde. Overlæger og speciallæger modtager herudover kritik for deres mangelfulde journalføring og information til patienterne, men også kritik for ikke i tilstrækkelig grad at have opfyldt deres administrative forpligtelser fx at der ikke er opstillet tilstrækkelige instrukser på hospitalsafdelingerne, eller at anmodninger om aktindsigt ikke bliver håndteret korrekt. I nedenstående tabel er anført de 75 sundhedspersoner, der tidligere har modtaget kritik for deres faglige virke og som på ny i 2008 modtog kritik: Stillingsbetegnelse Antal 1. reservelæge 3 Afdelingslæge 7 Klinikchef 1 Læge 4 Overlæge 26 Praktiserende læge 5 Reservelæge 2 Speciallæge 16 Sygeplejerske 2 Vagtlæge 9 I alt 75 Også for disse sundhedspersoner gælder, at det primært er læger, der har fået kritik for deres mangelfulde håndtering af akutte patienter inden for specielt gynækologi/obstetrik, kirurgi og ortopædkirurgi. Sundhedsstyrelsen gennemgår alle kritiske afgørelser fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, og såfremt Sundhedsstyrelsen vurderer, at den kritisable hændelse ikke udgør en fremtidig risiko for patientsikkerheden afsluttes sagen. Disse sager betegnes i styrelsen som enkle sager. 80 % af disse sager er afsluttet inden for en måned efter sagen er oprettet i Sundhedsstyrelsen. Udredning af det faglige individtilsyn 2008 9
Alle øvrige sager betegnes som komplekse sager, og omfatter sager, hvor: en sundhedsperson har modtaget flere kritiske afgørelser fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, landstandlægenævnet eller de regionale tandlægenævn en sundhedsperson har modtager en kritisk afgørelse fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, og hvor kritikken blev givet med indskærpelse styrelsen har anmodet og modtaget en redegørelse fra sundhedspersonen styrelsen overvejer skærpet tilsyn, påbud, virksomhedsindskrænkning, autorisationsfratagelse Ca. 80 % af disse sager er afsluttet inden for tre måneder. 3.2 Opfølgning I 60 sager har Sundhedsstyrelsen anmodet en sundhedsperson om at fremsende en redegørelse for, hvilke tiltag vedkommende har foretaget for at forhindre fremtidige lignende kritisable hændelser. Eksempler på sundhedsfaglig virksomhed, der medførte redegørelser: En patient blev henvist til sygehus med henblik på videre udredning for forstørret skjoldbruskkirtel. En overlæge fandt, at der var behov for, at der blev foretaget en finnålsbiopsi og henviste patienten til røntgenafdelingen på sygehuset for at få foretaget undersøgelsen her. Først mange måneder efter opdagede overlægen, at der ikke var fulgt op på undersøgelsen. Sygehuset har efterfølgende ændre henvisningsprocedure således at rettidig og korrekt opfølgning på prøvesvar bliver sikret. En jordemoder havde modtaget kritik for, at have efterladt en del af en nål i mellemkødet på en kvinde i forbindelse med syning efter en fødsel. Jordemoderen har efterfølgende ændret sine arbejdsforhold, således at hun tager patienter, hvor der forestår større indgreb, som fx syning efter en fødsel, ind på en operationsstue, og at der er en person til at assistere hende. I 13 tilfælde fandt Sundhedsstyrelsen, at den givne kritik ikke alene kunne være begrundet i en kritisabel faglig adfærd hos sundhedspersonen, men at en lignende kritisabel hændelse kunne forekomme såfremt afdelingsledelsen eller hospitalsdirektionen ikke ændrede procedurer eller instrukser. Eksempel på sundhedsfaglig virksomhed, der medførte redegørelse fra hospitalsdirektion: En dreng blev efter at have deltaget i en fest indbragt bevidstløs til skadestuen. Her blev han lagt i en seng og blev i øvrigt ikke blev overvåget af sygeplejerskerne. Han fik hjertestop og døde. Det fremgår af sagens materiale, at der ikke forelå instrukser for modtagelse og overvågning af bevidstløse patienter på skadestuen. Sundhedsstyrelsen anmodede hospitalsdirektionen om en redegørelse for, hvilke tiltag der var sket på hospitalet efter denne kritisable hændelse. Det fremgik af hospitalets redegørelse, at der efterfølgende er opstillet instrukser for modtagelse og overvågning af bevidstløse patienter, at alt plejepersonale har modtaget systematisk undervisning i dette, samt at man er ved at ændre organiseringen af arbejdet i skadestuen. Udredning af det faglige individtilsyn 2008 10
4 Sanktioner i 2008 4.1 Skærpet tilsyn I 2008 satte Sundhedsstyrelsen 21 sundhedspersoners faglige virke under skærpet tilsyn. Det drejede sig om: 9 læger 8 tandlæger 2 sygeplejersker 1 jordemoder 1 klinisk tandteknikker For lægernes vedkommende drejede det sig om 2 speciallæger i kirurgi, 1 speciallæge i psykiatri, 1 speciallæge i reumatologi, 1 speciallæge i anæstesiologi, 1 speciallæge i øre-, næse-, og hals sygdomme, 1 speciallæge i ortopædkirurgi, 1 praktiserende læge, og 1 læge uden speciallægeuddannelse. Offentliggørelsen af det skærpede tilsyn er sket i alle tilfælde, undtaget et, samme dag som sundhedspersonen fra Sundhedsstyrelsen modtog meddelelse om styrelsens beslutning om at sætte vedkommende i skærpet tilsyn. I det sidste tilfælde skete offentliggørelsen dagen efter, at sundhedspersonen havde modtaget meddelelse om styrelsens beslutning. Sundhedsfaglig virksomhed der medførte skærpede tilsyn i 2008 var: En overlæge i kirurgi havde i to tilfælde modtaget kritik for sit faglige virke af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. I det ene tilfælde undersøgte overlægen ikke patienten korrekt, hvilket medførte at patienten ikke modtog korrekt behandling. I det andet tilfælde havde lægen vagt fra bolig, og blev af den vagthavende yngre læge fra hospitalet anmodet om at komme for at tilse en patient, der var akut påvirket og havde symptomer på akut behandlingskrævende mavesygdom. Overlægen efterkom ikke denne anmodning og patienten døde. En speciallæge i kirurgi foretog rituel omskæring af to drenge. Det fremgik, at speciallægen ikke sørgede for, at drengene efter operationen var tilstrækkeligt smertedækkede. En anden patient henvendte sig i speciallægens konsultation for at få fjernet en 2 cm stor fedtknude på maven. Speciallægen fjernede fedtknuden ved at foretage en større fedtsugning. Speciallægen er ikke registreret til at foretage kosmetiske indgreb herunder fedtsugning. En speciallæge i psykiatri havde tidligere været i skærpet tilsyn på grund af sin mangelfulde medicinske behandling af narkomaner. Sundhedsstyrelsen modtog oplysning om, at der igen forelå en ny klage over speciallægens medicinske behandling med afhængighedsskabende lægemidler af en yngre mand. Da det også af lægens samlede ordinationsmønster fremgik, at der var en begrundet mistanke om, at speciallægen ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed i sin ordinationspraksis blev lægens faglige virke på ny blev sat under skærpet tilsyn. Udredning af det faglige individtilsyn 2008 11
En speciallæge i reumatologi gav, uden der var indikation for det, talrige indsprøjtninger i led. En speciallæge i anæstesiologi (narkoselæge) gav et barn en alt for stor dosis medicin i forbindelse med en bedøvelse, hvilket var medvirkede til at barnet døde. En speciallæge i otologi (ørelæge) fik en 1-årig pige henvist, da den praktiserende læge havde fundet en cyste på barnets venstre kind og forstørrede lymfeknuder ned langs halsen. Ved den første konsultation hos speciallægen fandt speciallægen det samme, og det blev aftalt, at barnet skulle opereres. Under operationen lagde speciallægen dræn i det ene af barnets ører og undlod at fjerne cysten. En speciallæge i ortopædkirurgi foretog en ledbevarende knystoperation. Patienten var cirka to måneder efter operationen fortsat generet at en skæv tå. Speciallægen fandt også, at tåen var skæv, og foretog på ny den samme operative. Da patienten nogle måneder senere igen kontaktede speciallægen, var tåen uændret og skæv. Speciallægen tilbød igen at operere tåen. Sundhedsstyrelsen fandt at re-operationerne var unødvendige. Speciallægen opererede også en anden patient, hvor der blev indsat et kunstigt knæled. Efter operationen døde patienten på grund kraftigt blødning fra tarmen. Speciallægen foretog ikke inden operationen en vurdering af, om patienten overhovedet var egnet til operation. En praktiserede læge undersøgte ikke korrekt en patient, der havde skåret sig i fingeren, således at han ikke kunne strække fingeren og havde mistet følesansen i fingeren. Det viste sig efterfølgende, at senen og nerven til fingeren var overskåret. Lægen har ikke overfor Sundhedsstyrelsen oplyst, hvorvidt han har ændret praksis for at forhindre fremtidige lignende kritisable situationer. Sundhedsstyrelsen har derfor vurderet, at lægen fortsætter sin kritisable undersøgelse og behandling af denne patientgruppe. En læge foretog massage af de indvendige bækkenmuskler hos en række patienter, uden der var indikation herfor eller uden at have indhentet patienternes tilladelse til behandlingen. Hovedparten af patienterne var indlagt på psykiatrisk afdeling. En tandlæge havde ikke diagnosticeret og dermed behandlet fremadskridende parodontose. Journalen indeholdt få diagnoser og prognostiske overvejelser, ligesom patienten ikke var blevet informeret om at vedkommende led af parodontose og hvilke tilbud, der var for at behandle sygdommen. En tandlæge havde udført unødvendige krone- og brobehandlinger, som var af dårlig kvalitet. Tandlægen havde stillet mangelfulde diagnoser, og havde desuden overset rodspidsbetændelse. Derudover var tandlægens journalføring mangelfuld. En tandlæge havde foretaget store behandlinger, uden at der var stillet diagnoser og uden der var angivet indikation for behandlingerne. Derudover var tandlægens journalføring mangelfuld. Udredning af det faglige individtilsyn 2008 12
To tandlæger havde udført behandlinger af meget dårlig kvalitet. Der var tale om fyldninger med forkert udformning, de havde ligeledes overset cariesangreb, rodspidsbetændelser og cyster, herudover havde de også udført dårlige rodfyldninger. Deres journalføring var mangelfuld. En tandlæge fjernede en visdomstand uden grund, og uden at informere patienten om risikoen for at beskadige følenerven i underkæben, hvilket skete. Derudover var tandlægens journalføring mangelfuld. En tandlæge overså, trods patientens regelmæssige besøg, store cariesangreb på flere tænder. Derudover var tandlægens journalføring mangelfuld. En tandlæge havde udført en stor brobehandling uden der var stillet korrekte diagnoser, og uden der forelå tilstrækkelige røntgenbilleder. Tandlægen satte en stift i en ikke rodbehandlet tand og efterlod en rod i kæben. Derudover var tandlægens journalføring mangelfuld. En sygeplejerske knuste en patients piller, og indgav dem herefter direkte i patientens blodåre. En sygeplejerske undlod at iværksætte genoplivning, da en patient på hospitalet fik hjertestop. En klinisk tandtekniker fremstillede ubrugelige proteser. Derudover var tandteknikerens journalføring mangelfuld. 4.2 Faglige påbud I 2008 blev der givet to faglige påbud. I begge tilfælde drejede det sig om tandlæger. Begge tandlæger fik, efter at have modtaget kritik fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og Landstandlægenævnet, påbud om at føre journal efter gældende lovgivning. Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at patientjournalen er et arbejdsredskab, der af hensyn til patientsikkerheden danner grundlaget for behandling af patienten, dokumenterer den udførte behandling, sikrer kontinuitet i behandlingen og sikrer information af patienten. Manglende journalføring kan være et udtryk for, at behandlingen ikke har været udført eller er udført kritisabelt. 4.3 Midlertidig virksomhedsindskrænkning eller autorisationsfratagelse I 2008 har Sundhedsstyrelsen i 2 tilfælde midlertidigt foretaget virksomhedsindskrænkning. Det drejer sig om en speciallæge i anæstesiologi og en tandlæge. Efter henvendelse fra Lægemiddelstyrelsen blev Sundhedsstyrelsen opmærksom på en speciallæge i anæstesiologi, som udskrev usædvanligt store doser af et afhængighedsskabende lægemiddel til en enkelt patient. Ved nærmere gennemgang af et udvalg af speciallægens patienter fremgik det, at lægen havde et generelt kritisabelt ordinationsmønster. Det fremgik, at speciallægen ikke i tilstrækkelig grad undersøgte sine patienter før behand- Udredning af det faglige individtilsyn 2008 13
ling, at der ikke forud for behandlingens start forelå en plan for bl.a. hvilket resultat der var forventeligt, og i hvor lang tid behandlingen skulle foregå. Det fremgik ligeledes, at speciallægen behandlede med lægemidler, der medførte stor afhængighed. Trods gentagne anmodninger fra Sundhedsstyrelsen til speciallægen om at revurdere sin behandlingspraksis og ordinationer, og uden at speciallægen svarede Sundhedsstyrelsen, indskrænkede styrelsen speciallægens ordinationer således, at lægen i fremtiden ikke må foretage smertebehandling med afhængighedsskabende lægemidler. En tandlæge fik i 2008 midlertidigt indskrænket sin virksomhed, således at tandlægen ikke må udføre implantatbehandlinger indtil videre. Baggrunden er, at der er begrundet mistanke om, at tandlægen ved indsættelse af implantater ville udgøre en fare for patientsikkerheden. I et tilfælde fratog Sundhedsstyrelsen midlertidigt en speciallæge i gynækologi og plastikkirurgi autorisationen. Sundhedsstyrelsen besøgte speciallægens klinik og fandt bl.a. at de hygiejniske forhold i klinikken var yderst kritisable, idet speciallægen opbevarede både sterile og usterile instrumenter sammen, og speciallægen opbevarede operationsmateriale, der var udløbet for flere år siden. Sundhedsstyrelsen har herudover en begrundet mistanke om at speciallægen behandlede sine patienter uden at udvise tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed. 4.4 Verserende sager Herudover verserer der tre sager ved domstolene, hvor Sundhedsstyrelsen finder grundlag for at en sundhedsperson bør fratages autorisationen som læge. Der verserer desuden en sag, hvor Sundhedsstyrelsen finder grundlag for, at en sundhedspersons virksomhedsområde indskrænkes. En speciallæge i plastikkirurgi har flere gange fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn modtaget kritik for mangelfuld udførelse af store fedtsugninger. Flere af kritikkerne er givet med indskærpelse. Herudover verserer 2 sager, hvor styrelsen finder grundlag for, at tandlæger fratages deres autorisation som tandlæge. I begge tilfælde har tandlægerne overtrådt et fagligt påbud om at føre patientjournaler korrekt. Udredning af det faglige individtilsyn 2008 14