Erhvervsakademi Kolding Rektor Niels Egelund Ole Højgaard Pedersen Sendt pr. e-mail: iba@iba.dk, neg@iba.dk, ohp@iba.dk Positiv akkreditering af nyt udbud af uddannelsen til produktionsteknolog AK. Akkrediteringsrådet har 24. november 2014 akkrediteret det ansøgte udbud i Kolding af erhvervsakademiuddannelsen inden for produktion (produktionsteknolog AK) positivt, jf. akkrediteringslovens 14 stk. 1. 1 Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport fra Danmarks Akkrediteringsinstitution. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at udbuddet opfylder kriterierne for kvalitet på tilfredsstillende vis. Rådet har vurderet udbuddet ud fra de kriterier for kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 2 og Vejledning til uddannelsesakkreditering (nye uddannelser og udbud), 30. september 2013. Akkrediteringen er gældende til og med 30. november 2020, jf. akkrediteringslovens 15, medmindre uddannelsesinstitutionen i mellemtiden har opnået en positiv eller betinget positiv institutionsakkreditering. Rådet bemærker positivt, at udbuddet er baseret på et godt videngrundlag. Akkrediteringsrådet 28. november 2014 Bredgade 38 1260 København K Tel. 3392 6900 Fax 3392 6901 Mail akkr@akkr.dk Web www.akkr.dk CVR-nr. 3060 3907 Sagsbehandler Malene Hyldekrog Tel. 72318808 Mail mahy@akkr.dk Ref.-nr. 14/010245-04 I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge på e-mail: akkr@akkr.dk, hvis I har spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Per B. Christensen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Direktør Danmarks Akkrediteringsinstitution Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Styrelsen for Videregående Uddannelser, Uddannelses- og Forskningsministeriet 1 Lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (akkrediteringsloven) 2 Bekendtgørelse nr. 745 af 24. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) Side 1/1
Akkrediteringsrapport 2014 NYT UDBUD AF EKSISTERENDE UDDANNELSE ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSE INDEN FOR PRODUKTION (PRODUKTIONSTEKNOLOG AK) ERHVERVSAKADEMI KOLDING, KOLDING
Erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Erhvervsakademi Kolding, Kolding 14/010245 November 2014 Publikationen er offentliggjort elektronisk på www.akkr.dk Erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Erhvervsakademi Kolding, Kolding Side 2
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Indstilling... 4 Begrundelse for indstilling... 4 Akkrediteringspanelet... 4 Grundoplysninger... 5 Uddannelsens mål for læringsudbytte... 5 Uddannelsens struktur... 6 Kriterium II: Videngrundlag... 8 Kriterium IV: Tilrettelæggelse og gennemførelse... 11 Kriterium V: Intern kvalitetssikring og -udvikling... 14 Om akkrediteringen... 17 Sagsbehandling... 18 Dokumentation samlet oversigt... 18 Erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Erhvervsakademi Kolding, Kolding Side 3
Indstilling Danmarks Akkrediteringsinstitution (AI) indstiller Erhvervsakademi Koldings udbud af erhvervsakademiuddannelse i produktionsteknologi i Kolding til: Begrundelse for indstilling Positiv akkreditering Da der er tale om et nyt udbud af en erhvervsrettet videregående uddannelse, sker indstillingen på baggrund af en vurdering af kriterium 2, 4 og 5, jf. Vejledning til uddannelsesakkreditering. Nye uddannelser og udbud, afsnit 1.3.1 og bilag 1. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen har sandsynliggjort, at udbuddet vil blive tilknyttet relevante faglige miljøer, og at udbuddet vil blive baseret på ny viden ved bl.a. at inddrage viden fra udviklings- og forskningsorienterede netværk som KOMP-AD, CLEAN og Baltic Sea Academy (BSA). Panelet vurderer, at udbuddet vil blive tilrettelagt af undervisere, der deltager i og har aktiv kontakt til relevante forsknings- og udviklingsmiljøer, og at de studerende vil få kontakt til det relevante videngrundlag. Udbuddet vil blive tilrettelagt, så den studerende kan nå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for uddannelsens normerede studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang på 120 ECTS-point. Akkrediteringspanelet vurderer også, at undervisningen på udbuddet vil være pædagogisk kvalificeret, og at udbuddet vil blive tilrettelagt, så det vil være muligt at gennemføre 3. semester, praktikopholdet eller afgangsprojektet i udlandet inden for den normerede studietid. Praktikforløb og studieophold, der kan gennemføres uden for institutionen, vil indgå som integrerede dele af uddannelsen, og panelet vurderer, at ansøgeren har sandsynliggjort, at praktikpladser vil blive sikret til alle studerende. Akkrediteringspanelet vurderer, at der vil blive gennemført løbende kvalitetssikring og -udvikling af udbuddets tilrettelæggelse og gennemførelse, og at der vil blive gennemført periodiske evalueringer af udbuddet med inddragelse af aftagere. De dele af uddannelsen, som kan gennemføres uden for institutionen, dvs. praktikforløb og studieophold, vurderer panelet, vil blive omfattet af kvalitetssikringsarbejdet. Slutteligt vurderer panelet, at uddannelsens fysiske faciliteter og materielle ressourcer, som bl.a. består af software, er tilstrækkelige og relevante for at realisere målene for læringsudbytte. Akkrediteringspanelet Denne rapport er udarbejdet af AI i samarbejde med et akkrediteringspanel, som er nedsat til lejligheden. Panelet er sammensat, så medlemmerne har indgående viden om uddannelsens fagområder, uddannelsestilrettelæggelse og -gennemførelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Panelet består af: Astrid Alnås-Widén, civilingeniør, universitetsadjunkt i kemiteknik samt programansvarlig for bl.a. produktionsteknikerprogrammet, Energiteknikerprogrammet og Högskoleingeniørprogrammet i maskinteknik på Högskolan Dalarna. Astrid Alnås-Widén underviser i kemi, kemiteknik og energi, har været med til at udvikle den svenske produktionsteknikeruddannelse og har arbejdet med kvalitetssikring. Arne B. Svinth, lektor og uddannelseskoordinator på Erhvervsakademiet Lillebælt for uddannelserne til eksportbachelor, produktionsteknolog, vvs- og elinstallatør, miljøøkonom og bygningskonstruktør. Henrik Brunkbjerg Jepsen, klejnsmed, produktionsteknologstuderende på Erhvervsakademi Sydvest. Akkrediteringspanelet har været i høring hos institutionen, som har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis der var tvivl om et panelmedlems habilitet. Alle panelmedlemmerne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Erhvervsakademi Kolding, Kolding Side 4
Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen vil blive udbudt på Skamlingvejen 32, 6000 Kolding. Sprog Undervisningen vil foregå på dansk. Hovedområde Uddannelsen hører under teknisk hovedområde. Forventet optag 35 studerende ved første optag. Uddannelsens mål for læringsudbytte Studieordning for produktionsteknolog. Viden Den uddannede har viden om: virksomheders anvendte tekniske, organisatoriske, økonomiske, kvalitets- og miljømæssige teorier og metoder inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb, tekniske, organisatoriske, økonomiske, kvalitets- og miljømæssige begreber og metoder og forståelse af virksomhedernes anvendelse af disse begreber og metoder inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb og globalisering og internationale udviklingstendenser. Færdigheder Den uddannede kan: anvende tekniske, innovative, kreative og analytiske færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse i virksomheder inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb, vurdere praksisnære problemstillinger inden for tekniske, organisatoriske, økonomiske, kvalitets- og miljømæssige områder og opstille løsningsmuligheder samt anvende teknisk dokumentation og kalkulation til formidling af praksisnære tekniske, organisatoriske, økonomiske, kvalitets- og miljømæssige problemstillinger og løsningsforslag til samarbejdspartnere og brugere. Kompetencer Den uddannede kan: håndtere situationer af udviklingsorienteret karakter inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb, deltage i og gennemføre projektledelse af faglige og tværfaglige samarbejder med en professionel tilgang inden for produktion, produktudvikling samt køb og salg såvel nationalt som internationalt og tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til produktion, produktudvikling og teknisk salg og indkøb i en struktureret sammenhæng. Erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Erhvervsakademi Kolding, Kolding Side 5
Uddannelsens struktur Udbuddet er struktureret i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 621 af 18.06.2007 (Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK)) og studieordningen for erhvervsakademiuddannelsen i produktionsteknologi. Erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Erhvervsakademi Kolding, Kolding Side 6
Udbuddets aktivitetstyper Erhvervsakademi Kolding har redegjort for, at den planlagte aktivitet på uddannelsen vil fordele sig på denne måde: Af den supplerende dokumentation har EA Kolding oplyst, at det er en fejl i skemaet, idet der ikke er noteret vejledning på 4. semester. De studerende vil modtage 13 til 15 lektioners vejledning i forbindelse med udarbejdelse af afgangsprojektet på 4. semester (supplerende dokumentation, 12.08.14, s. 6). Erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Erhvervsakademi Kolding, Kolding Side 7
Kriterium II: Videngrundlag Uddannelsen er baseret på det videngrundlag, som følger af reglerne for uddannelsen. Uddybning: uddannelsen er tilknyttet et relevant fagligt miljø, hvor underviserne samlet set lever op til de krav til kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, uddannelsen er baseret på ny viden og tilrettelægges af undervisere, der deltager i eller har aktiv kontakt med relevante forsknings- eller udviklingsmiljøer, de studerende har kontakt til det relevante videngrundlag, fx gennem inddragelse i aktiviteter relateret hertil. Vurdering Kriteriet er opfyldt tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen har sandsynliggjort, at udbuddet vil blive tilknyttet de relevante faglige miljøer inden for produktionsteknologi, og at udbuddet vil blive baseret på ny viden. Udbuddet vil blive tilrettelagt af undervisere, der deltager i og har aktiv kontakt til relevante forsknings- og udviklingsmiljøer som fx Kompetencesporet til øget automatisering og digitalisering i små og mellemstore virksomheder (KOMP-AD), CLEAN og Baltic Sea Academy (BSA). De studerende vil få kontakt til det relevante videngrundlag, ved at underviserne inddrager de studerende i de forsknings- og udviklingsprojekter, som de selv deltager i. Derudover får de studerende kontakt til videngrundlaget gennem såkaldte mandagstemaer, som består af besøg af en relevant virksomhed eller et relevant forskningsmiljø. Uddybning af vurderingen Den samlede vurdering af kriteriet er baseret på vurderinger af følgende forhold: Bliver udbuddet tilknyttet et relevant fagligt miljø? Akkrediteringspanelet vurderer, at udbuddet bliver tilknyttet relevante faglige miljøer af høj kvalitet inden for udbuddets fagområde. Institutionen har redegjort for, at der vil blive tilknyttet syv undervisere til udbuddet, hvoraf de fem allerede er ansat på institutionen. Disse fem undervisere har en uddannelsesbaggrund i form af civilingeniør, eksportingeniør, ingeniør med speciale i industrielt design, HD i markedsføring, Global Business Engineering m.m. og har erhvervserfaring inden for international strategiudvikling, organisationsopbygning, store databaserede kundeanalyser, ledelse af afdeling for teknologi- og produktimplementering m.m. Institutionen har redegjort for, at de to nyansatte undervisere skal være uddannet maskiningeniør. Akkrediteringspanelet vurderer, at underviserne samlet set lever op til de krav til kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen. Institutionen har redegjort for, at udbuddet vil blive tilknyttet tre udvalgte udviklings- og forskningsorienterede netværk og projekter: Kompetencesporet til øget automatisering og digitalisering i små og mellemstore virksomheder (KOMP-AD) CLEAN Baltic Sea Academy (BSA) KOMP-AD er et projekt med deltagelse af Erhvervsakademi Kolding og Danmarks Vækstråd, som skal skabe flere produktionsarbejdspladser. Projektets primære opgave er at bistå små og mellemstore virksomheder med at forbedre deres indtjening og skabe vækst gennem øget anvendelse af digitale og automatiserede løsninger i produktionen og serviceydelserne. Institutionen har redegjort for, at flere af underviserne er direkte tilknyttet dette projekt. En måde, hvorpå de får viden, er bl.a. ved at besøge virksomhederne i projektet en gang ugentligt. Erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Erhvervsakademi Kolding, Kolding Side 8
En af underviserne på udbuddet bliver desuden ansvarlig for at udvikle undervisningsmateriale, bestående af en casebaseret værktøjskasse baseret på viden fra KOMP-AD. CLEAN er et vækstinitiativ inden for energieffektivisering og er nu Danmarks største cleantech-klynge. CLEAN giver udbuddet viden om primært små og mellemstore virksomheders udfordringer med hensyn til anvendelse af eksempelvis produktionsteknologers arbejdsfelter som produktudvikling, produktions- og procesoptimering samt teknisk salg og indkøb med relation til eksport af danske løsninger, der imødegår klima- og miljømæssige samfundsudfordringer. Institutionen har redegjort for, at flere undervisere bliver tilknyttet netværket, som giver udbuddet praktik- og projektmuligheder samt adgang til videnpersoner fra både forskningsmiljøer og større virksomheder. Dermed bidrager CLEAN med viden fra beskæftigelsesområdet. Institutionen har redegjort for, at både KOMP-AD og CLEAN er forskningsbaserede (ansøgningen, s. 11 f.; supplerende dokumentation, 12.08.14, s. 2). BSA er et netværk af 16 universiteter og Erhvervsakademi Kolding. Formålet med netværket er at fremme samspillet mellem anvendt forskning og vækstpotentialet i små og mellemstore virksomheder, primært inden for teknologi og processer. Institutionen har redegjort for, at dens deltagelse i netværket derfor vil bidrage med viden om forsøgs- og udviklingsaktiviteter inden for produktionsteknologi. Institutionen har også redegjort for, at den har udarbejdet to ansøgninger om deltagelse i transnationale udviklingsprojekter i samarbejde med europæiske universiteter. Institutionen har derudover redegjort for, at to undervisere deltager i projektet Viden- & InnovationsPartnerskaber (VIP). Projektet fokuserer på at etablere tværgående og forpligtende viden- og innovationspartnerskaber mellem private virksomheder, offentlige institutioner og erhvervsakademier og professionshøjskoler i Region Syddanmark. Hensigten er, at disse viden- og innovationspartnerskaber skal bidrage til udviklingen af nye produkter og koncepter inden for området velfærdsteknologi. Projektet er et samarbejde mellem Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademiet Lillebælt, Erhvervsakademi Sydvest, University College Syddanmark og University College Lillebælt (ansøgningen, s. 15). Institutionen har desuden redegjort for, at den vil indgå et formaliseret samarbejde med London South Bank University, hvorved underviserne får adgang til udveksling af research case studies og businesscases inden for udbuddets fagområde. Erhvervsakademi Kolding har gennem flere år haft et samarbejde med London South Bank University i forbindelse med andre udbud på institutionen (ansøgningen, s. 17). Institutionen har derudover redegjort for, at underviserne vil holde sig opdateret med hensyn til den nyeste viden ved at deltage i konferencer og seminarer samt gennem virksomhedspraktik. Der vil særligt være tale om konferencer afholdt af Teknologisk Institut (TI) og Ingeniørhøjskolen. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem uddannelsens elementer og de tilknyttede faglige miljøers videnområder. Institutionen har redegjort for, hvordan de ovennævnte projekter og netværk bidrager med viden om fagelementerne. Institutionen har redegjort for, at Erhvervsakademi Kolding for at sikre viden om drift, vedligeholdelse, energi og miljø har indgået en samarbejdsaftale med Fredericia Maskinmesterskole. Videnformidlingen vil foregå i form af konsulentbistand samt kurser på tværs af de to institutioner. Derudover samarbejder Erhvervsakademi Kolding med TI om et konkret udviklingsprojekt i en virksomhed om procesoptimering og automatisering. Erhvervsakademi Kolding er tovholder på projektet. Desuden vil institutionen indlede et samarbejde med Institut for Teknologi og Innovation på Syddansk Universitet. Instituttet skal bidrage med ny viden inden for et bredt spektrum af forskningsfelter såsom produktion, innovation og design, anvendt matematisk modellering, robotteknologi, nanoteknologi, sensorer, energiteknologi m.m. Har tilrettelæggerne kontakt til det relevante videngrundlag? Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggerne har kontakt til det relevante videngrundlag. Institutionen har redegjort for, at uddannelseschefen er ansvarlig for tilrettelæggelsen af udbuddets rammer og indhold. Erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Erhvervsakademi Kolding, Kolding Side 9
Uddannelseschefen har kontakt til videngrundlaget bl.a. gennem kontakten til Fredericia Maskinmesterskole om vidensamarbejde og kontakten til London South Bank Universitys teknologiafdeling. Institutionen har udpeget de undervisere, som er allerede er ansat på Erhvervsakademi Kolding, og som skal være tilknyttet udbuddet. Disse undervisere udgør udbuddets udviklingsgruppe, som er ansvarlig for at tilrettelægge udbuddet i praksis. Udviklingsgruppen skal sammen med uddannelsesnetværket og uddannelsesudvalget sparre om tilrettelæggelsen i forhold til professionen og forskningsfeltet. For hver af underviserne i udviklingsgruppen har institutionen redegjort for, hvilke fagelementer underviseren er tilknyttet, og hvilke forsknings- og udviklingsprojekter underviseren deltager i. Får de studerende kontakt til det faglige miljø og videngrundlaget? Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende vil få kontakt til de faglige miljøer og videngrundlaget. Ifølge institutionen skal det ske, ved at underviserne inddrager konkrete opgaver fra de virksomheder eller universiteter, de har kontakt til gennem KOMP-AD, CLEAN og BSA. Institutionen har beskrevet, at de studerende kan få kontakt til det faglige miljø gennem fælles projekter sammen med studerende fra Fredericia Maskinmesterskole, i forbindelse med laboratoriebesøg på et af Teknologisk Instituts centre eller på Institut for Teknologi og Innovation på Syddansk Universitet eller i forbindelse med studiebesøg på London South Bank University for at se state-of-the-art-udstyr til materialetestning og -prøvning. Institutionen har yderligere redegjort for, at der på udbuddet vil blive afholdt såkaldte mandagstemaer, som består i, at en person fra en relevant virksomhed eller en videnperson fra et universitet inviteres til at holde et oplæg om et tema, der er aktuelt for uddannelsen. I nogle tilfælde vil de studerende også komme på virksomhedsbesøg. Institutionen afholder allerede disse mandagstemaer på andre udbud og vil ligeledes gøre dette på det ansøgte udbud. Erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Erhvervsakademi Kolding, Kolding Side 10
Kriterium IV: Tilrettelæggelse og gennemførelse Tilrettelæggelsen og den praktiske gennemførelse af uddannelsen understøtter opnåelsen af målene for læringsudbytte. Uddybning: uddannelsen er tilrettelagt, så den studerende kan opnå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for uddannelsens normerede studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang i ECTS-point, undervisningen på uddannelsen er pædagogisk kvalificeret, uddannelsen er tilrettelagt, så det er muligt at gennemføre én eller flere dele af uddannelsen eller udbuddet i udlandet inden for uddannelsens normerede studietid, dele af uddannelsen, der gennemføres uden for institutionen, herunder praktik, kliniske forløb og uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, indgår som integrerede dele af uddannelsen, således at de studerendes læring på institutionen og på dele, der gennemføres uden for institutionen, supplerer hinanden. Vurdering Kriteriet er opfyldt tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet vurderer, at udbuddet vil blive tilrettelagt, så den studerende kan nå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for den normerede studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang på 120 ECTS-point. Undervisningen på udbuddet vil være pædagogisk kvalificeret. Udbuddet vil blive tilrettelagt, så det vil være muligt at gennemføre én eller flere dele af udbuddet i udlandet inden for den normerede studietid. Praktikforløb og studieophold, der kan gennemføres uden for institutionen, vil indgå som integrerede dele af uddannelsen. Endelig har institutionen sandsynliggjort, at det vil blive sikret, at alle studerende får en praktikplads. Uddybning af vurderingen Den samlede vurdering af kriteriet er baseret på vurderinger af følgende forhold: Er udbuddet hensigtsmæssigt tilrettelagt? Akkrediteringspanelet vurderer, at udbuddet er tilrettelagt, så den studerende kan nå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for uddannelsens normerede studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang på 120 ECTS-point. Institutionen har redegjort for, at studieaktiviteten er fordelt på forskellige aktivitetstyper gennem uddannelsen, svarende til et fuldtidsstudium. Der er dels undervisningslektioner og vejledning, dels et praktikforløb og et bachelorprojekt. Institutionen har redegjort for, at de studerende på hvert semester a 30 ECTS-point har 825 arbejdstimer. 1., 2. og 3. semester har 290 timers tilstedeværelsesundervisning, 290 timers forberedelse, ca. 90 timer til udarbejdelse af en mindre opgave, oplæg m.m., ca. 45 timer til eksamen og 111 timer til projekter, hvilket giver i alt 825 timer. 4. semester består af praktik og udarbejdelse af afgangsprojekt. Derudover får de studerende på de første tre semestre tildelt to lektioners vejledning pr. semester, og de studerende har også 13 til 15 lektioners vejledning i forbindelse med udarbejdelse af afgangsprojektet på 4. semester. Akkrediteringspanelet vurderer, at arbejds- og undervisningsformerne i de enkelte fag understøtter, at det er muligt for de studerende at nå uddannelsens mål for læringsudbytte. Institutionen har redegjort for, at der bliver anvendt undervisnings- og arbejdsformer som holdundervisning, projektarbejde i grupper og individuelt arbejde. Institutionen har redegjort for, hvilke undervisnings- og arbejdsformer der vil blive benyttet for at opnå de kompetencer, som de studerende skal, inden for hvert fagelement per semester. Eksempelvis skal den studerende efter 2. semester kunne håndtere opbygning af en 3D- produktmodel. Dette skal den studerende lærer gennem Erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Erhvervsakademi Kolding, Kolding Side 11
praktiske øvelser ved at redegøre for dimensionering, teknisk dokumentation, valg af materialer samt forholdene omkring et produkts tilblivelse fra identifikation af behov via idégenerering og -bearbejdning til konkret produktudkast i form af skitser og tredimensionelle CAD modeller. Er underviserne pædagogisk kvalificerede? Akkrediteringspanelet vurderer, at underviserne på udbuddet er pædagogisk kvalificerede. Institutionen har redegjort for, at undervisere, der på nuværende tidspunkt er ansat på Erhvervsakademi Kolding, bliver tilbudt lektorkvalificeringsforløbet. Syv undervisere bliver fast tilknyttet udbuddet, og fire af dem er i forvejen ansat på institutionen. Tre af disse fire vil påbegynde lektorkvalificeringsforløbet i 2014. De nyansatte vil påbegynde et lektorkvalificeringsforløb ved ansættelsen. Gennem lektorkvalificeringsforløbet bliver undervisernes pædagogiske og didaktiske kvalifikationer sikret. Den syvende underviser, som ikke bliver lektorkvalificeret, har en handelsfaglærereksamen, som omfatter kurser i pædagogik, psykologi og faglige kurser og tests samt et længerevarende supervisionsforløb (ansøgningen, s. 33). Derudover har institutionen redegjort for, at det pædagogiske center på institutionen bl.a. har til opgave at være et inspirations- og supportcenter for den pædagogiske udvikling. Det sker ved at udvikle og udføre kurser til gennemførelse af kompetenceløft inden fx it-didaktik og ved at udføre konsulentopgaver i forbindelse med undervisnings- og uddannelsesudvikling såsom blended learning og fjernundervisning. Desuden er det pædagogiske center ansvarligt for gennemførelse af lektorkvalificeringsforløb (ansøgningen, s. 34). Har de studerende mulighed for udlandsophold? Akkrediteringspanelet vurderer, at udbuddet er tilrettelagt, så det er muligt at gennemføre én eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for uddannelsens normerede studietid. Institutionen har redegjort for, at de studerende kan gennemføre studieophold i hele eller dele af 3. semester. Desuden er det muligt at gennemføre praktikforløbet og afgangsprojektet i udlandet. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen vil være i stand til at understøtte, at de studerende kan gennemføre en del af uddannelsen i udlandet uden studietidsforlængelse. Institutionen har redegjort for, at der tages flere initiativer i brug for at sikre, at de studerende gennemfører studieophold i udlandet inden for den normeret studietid. Institutionen screener de studerende, ved at de studerende skal sende en ansøgning sammen med et anbefalingsbrev fra en eller to af deres undervisere samt et såkaldt letter of motivation til det internationale kontor, hvor ansøgningen bliver vurderet. Uddannelseschefen har den endelige beslutningskompetence med hensyn til godkendelsen. Vurderingen er baseret på sproglige, faglige og personlige kompetencer. De studerende skal således gennemføre en selvevaluering, inden de søger om et studieophold i udlandet. For at sikre, at studieopholdet opfylder krav til fagligt indhold og antal ECTS-point, udarbejdes der en uddannelsesplan, som det internationale kontor godkender. Under studieopholdet skal den studerende besvare et spørgeskema med både faglige og trivselsmæssige spørgsmål. Midtvejs skal den studerende sende en kort afrapportering til det internationale kontor, og denne afrapportering indgår i vurderingen af den studerendes udbytte af opholdet. Hvis den studerende møder problemer undervejs, er det internationale kontor ansvarligt for at hjælpe den studerende med eksempelvis at skifte fag. Den studerende skal afslutningsvis udarbejde en rapport, som benyttes i forbindelse med evalueringen af opholdet (ansøgningen, s. 36). Institutionen har derudover redegjort for, at det er muligt at gennemføre praktikforløbet i udlandet. Praktikkontoret, som praktikkoordinatoren er tilknyttet, har ansvaret for praktikforløbet. De studerende bliver screenet af praktikkoordinatoren, som forholder sig til, om den studerende lever op til kravene til studieseriøsitet, fremmøde, karakterer og sprogniveau. For at sikre, at den studerende når læringsmålene for praktikken, udarbejdes der en praktikaftale med virksomheden. Praktikaftalen skal indeholde en praktikmodel, oplysninger om arbejdsopgaver, læringsmål og en aktivitetsplan. Hver studerende får en praktikvejleder, som løbende er i kontakt med den studerende under forløbet. En gang undervejs afholdes et møde mellem praktikvejlederen, den studerende og supervisoren fra virksomheden. Dette afholdes telefonisk eller over Skype ved praktikophold i udlandet. Den studerende skal udfylde et elektronisk spørgeskema midtvejs og ved afslutningen af praktikforløbet. Afslutningsvis skal den studerende udarbejde en praktikrapport. Erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Erhvervsakademi Kolding, Kolding Side 12
Institutionen har redegjort for, at det internationale kontor på en infodag informerer de studerende om mulighederne for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet. På infodagen møder de studerende tidligere studerende, som har studeret i udlandet, og de bliver præsenteret for praktikkoordinator og internationale koordinatorer. Dette arrangement gentages hvert halve år. Derudover arrangeres Karrieredage med deltagelse af virksomheder, hvor der er fokus på praktik. Der afholdes også internationale konferencer, hvor partnerskoler fortæller om mulighederne for studieophold hos dem. Informationer om disse muligheder ligger også på institutionens intranet. Er udbuddet fagligt sammenhængende i alle sine dele? Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerendes læring både på og uden for institutionen gensidigt vil supplere hinanden, og at uddannelsen dermed er fagligt sammenhængende i alle sine dele. Institutionen har redegjort for, at praktikopholdet på 4. semester, i Danmark eller i udlandet, er en integreret del af uddannelsen. Institutionen har redegjort for, at de studerende i løbet af det første halvandet år inden praktikken gennemfører en række fag, der understøtter praktiklæringsmålene. Eksempelvis understøtter fag som produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb læringsmålet om, at de studerende skal opnå færdigheder i at kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med mennesker fra forskellige virksomhedskulturer, og at de skal kunne tilegne sig viden og færdigheder med hensyn til relevante værktøjer og metoder. Udbudsstedet vil desuden sikre, at den studerendes teoretiske viden kan blive bragt i spil på praktikstedet, gennem et midtvejsmøde mellem praktikstedet og udbuddets praktikvejleder. Derudover skal praktikrapporten give viden om, hvordan de studerende kobler teori og praksis. Institutionen har også redegjort for, at studieophold i udlandet på 3. semester vil blive en integreret del af uddannelsen, som bygger videre på den teoretiske viden fra uddannelsen. Det bliver sikret ved indgåelse af den føromtalte uddannelsesplan. Bliver praktikpladser sikret? Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen har sandsynliggjort, at der vil være et tilstrækkeligt antal praktikpladser til de studerende. Institutionen har redegjort for, at det er institutionens ansvar at sikre, at alle studerende får en praktikplads, og at det er lykkedes Erhvervsakademi Kolding at stille flere praktikpladser til rådighed, end der har været behov for. Institutionen har en portefølje af indgåede aftaler med praktikvirksomheder i både indland og udland. Institutionen har udarbejdet en detaljeret procedurebeskrivelse for, hvordan det fornødne antal praktikpladser skaffes. Procedurerne er ens, uanset om det gælder danske eller udenlandske praktikpladser. Det vil blive udarbejdet et uddannelsesspecifikt materiale, som de studerende kan medbringe i deres dialog med virksomheden. Gennem Erhvervsakademi Koldings jobportal kan der formidles kontakt mellem den studerende og virksomheden, ved at de studerende udarbejder en profil med cv. Desuden kan de studerende tage udgangspunkt i tidligere praktikvirksomheder. For at klæde den studerende på til at finde en praktikvirksomhed, afholdes der en række arrangementer såsom infomøder, undervisning i praktikpladssøgning, konference med indlæg om karrierevalg, jobsøgningsprocessen og succesfuld adfærd i virksomheder ved praktik- og jobstart samt en ansøgningsworkshop med gode råd i forbindelse med ansøgningsprocessen og mulighed for feedback på egne ansøgninger. Desuden kan den studerende til enhver tid kontakte praktik- og karrierefunktionen for at få individuel sparring og rådgivning både før, under og efter praktikopholdet. Erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Erhvervsakademi Kolding, Kolding Side 13
Kriterium V: Intern kvalitetssikring og -udvikling Kvalitetssikringen af uddannelsen er i overensstemmelse med de europæiske standarder og retningslinjer for de videregående uddannelsesinstitutioners interne kvalitetssikring af uddannelser og er velfungerende i praksis. Uddybning: Institutionen sikrer, at: der gennemføres løbende kvalitetssikring og -udvikling af uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse, herunder indsamling, analyse og anvendelse af relevant information og de studerendes evaluering af undervisningen, der gennemføres periodiske evalueringer af uddannelsen med inddragelse af aftagere og øvrige relevante interessenter, dele af uddannelsen, som gennemføres uden for institutionen, herunder praktik, kliniske forløb og uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, omfattes af det systematiske kvalitets-sikringsarbejde, uddannelsens fysiske faciliteter, og materielle ressourcer er relevante for at realisere målene for læringsudbyttet. Vurdering Kriteriet er opfyldt tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet vurderer, at der vil blive gennemført løbende kvalitetssikring og -udvikling af udbuddets tilrettelæggelse og gennemførelse, herunder indsamling, analyse og anvendelse af relevant information og de studerendes evaluering af undervisningen. Aftagerne bliver inddraget gennem praktikanalyser, june board og uddannelsesudvalg. De dele af udbuddet, som kan gennemføres uden for institutionen, vil blive omfattet af kvalitetssikringsarbejdet. Udbuddets fysiske faciliteter og materielle ressourcer er relevante for at realisere målene for læringsudbytte. Uddybning af vurderingen Den samlede vurdering af kriteriet er baseret på vurderinger af følgende forhold: Bliver information om uddannelseskvaliteten løbende indsamlet og anvendt? Akkrediteringspanelet vurderer, at information om udbuddets kvalitet løbende bliver indsamlet og anvendt. Institutionen har redegjort for, at udbudsstedets overordnede kvalitetsstrategi indeholder Erhvervsakademi Koldings overordnede vision for uddannelse og læring samt en beskrivelse af, hvilken kvalitetsprofil der kendetegner institutionen. Kvalitetsstrategien beskriver målene for kvalitetsarbejdet, som er opstillet som otte delpolitikker. Derudover er der opstillet principper, der uddyber delpolitikkerne og beskriver arbejdet i praksis. Institutionen har redegjort for, hvilken information der løbende indsamles. Informationen kommer fra tre kilder: analyser, mødereferater og datagrundlag. Analyserne består bl.a. af undervisningsevalueringer, praktikanalyser, beskæftigelsesanalyser og Ennova tilfredshedsanalyse. Referaterne stammer fra undervisermøder, chefmøder, uddannelsesmøder og uddannelsesnetværksmøder. Slutteligt består datagrundlaget af tal om optag, frafald, studietid, beskæftigelse, karakterer og graden af internationalisering. Resultaterne af disse evalueringer bliver indsamlet i en uddannelsesberetning pr. uddannelse og i en principberetning pr. princip. Beretningerne gennemgås af udbuddets uddannelseschef. Ansvaret for implementering og opfølgning på kvalitetsmålene på udbuddet ligger hos uddannelseschefen. Eksempelvis diskuterer uddannelseschefen resultaterne fra Ennova-tilfredshedsanalyserne med udbuddets undervisere og de studerende på studierådsmøderne. På baggrund af diskussionerne udarbejder uddannelseschefen forslag til indsatsområder, som bringes videre til den samlede ledelse. De endelige indsatsområder bliver en del af den samlede uddannelsesberetning for udbuddet. Resultaterne fra undervisningsevalueringerne tilgår uddannelseschefen og den enkelte underviser, som drøfter resultaterne med de studerende. Får en underviser Erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Erhvervsakademi Kolding, Kolding Side 14
dårlige evalueringer på et eller flere punkter, vil uddannelseschefen drøfte mulighederne for forbedringer med underviseren. Hvordan vil aftagere og øvrige relevante interessenter blive inddraget i periodiske evalueringer af det samlede udbud? Akkrediteringspanelet vurderer, at det samlede udbud periodisk vil blive evalueret, hvor der vil blive inddraget eksterne interessenter. Institutionen har redegjort for, at som en del af den uddannelsesberetningen vil der indgå evalueringsresultater fra praktikanalyser samt beskæftigelsesanalyser. Der udarbejdes en årlig principberetning om praktikken, som indeholder en opfølgning på det foregående års principberetning og en SWOT-analyse af området samt feedback fra virksomheder og studerende og gennemgår relevante nøgletal (praktikpladser, typer mv.). Praktik- og karrierelederen udarbejder denne beretning, der munder ud i en række indsatsområder. I udbuddets uddannelsesberetning indgår resultaterne fra principberetningen om praktikken, og evt. hovedpointer fremgår. Institutionen har redegjort for, at der vil blive inddraget viden fra beskæftigelsesområdet i den årlige evaluering af udbuddet, hvor et eller flere forløb (fx et fag over flere semestre), en gruppe af forløb (fx flere mere eller mindre sammenhængende fag på et semester) eller et helt semester udtages til auditering. Disse evalueringer kaldes af institutionen for june board. På baggrund af auditering udarbejdes et detaljeret referat med hovedelementer fra diskussioner og beslutninger. Referatet indgår i udbuddets uddannelsesberetning, og uddannelseschefen er ansvarlig for dette (bilag 18, s. 8). Derudover vil aftagere blive inddraget i et uddannelsesudvalg, som vil blive nedsat for dette udbud. Udvalget vil bl.a. have til formål at diskutere planlægningen og udviklingen af udbuddet. Institutionen har redegjort for, at der er tilsagn fra to relevante aftagere om at indgå i uddannelsesudvalget (ansøgningen, s. 21). Sikrer udbuddet løbende de nødvendige fysiske faciliteter og materielle ressourcer? Akkrediteringspanelet vurderer, at udbudsstedet løbende sikrer de nødvendige fysiske faciliteter og ressourcer. Institutionen har redegjort for, at de studerende i gennem uddannelsesevalueringerne bliver spurgt om de fysiske faciliteter og ressourcer. Institutionen har desuden redegjort for, at enkelte virksomheder vil blive inddraget i forbindelse med udbuddets opstart for at sikre, at udbuddet råder over software, der lever op til aftagernes standarder. Dette vil desuden indgå som en del af praktikevalueringen med virksomhederne, og faciliteternes status tages løbende op på lærermøder i forbindelse med tilrettelæggelsen af undervisningen. Bliver praktik kvalitetssikret? Akkrediteringspanelet vurderer, at praktikforløbet vil blive kvalitetssikret. Sikringen af kvaliteten af praktikforløbet af tildelt praktikkoordinatoren. For at sikre praktikforløbets kvalitet skal den studerende sammen med praktikvirksomheden udarbejde en praktikaftale, som skal indeholde en praktikmodel, oplysninger om arbejdsopgaver, læringsmål og en aktivitetsplan. Hver studerende får en praktikvejleder, som løbende er i kontakt med den studerende under forløbet. En gang undervejs afholdes et møde hos praktikvirksomheden mellem praktikvejlederen, den studerende og supervisoren fra virksomheden. Den studerende skal derudover udfylde et elektronisk spørgeskema midtvejs og ved afslutningen af praktikforløbet. Afslutningsvis skal den studerende udarbejde en praktikrapport. I de tilfælde, hvor praktikforløbet gennemføres i udlandet, finder samme procedurer sted. Dog afholdes mødet mellem praktikvejlederen, den studerende og supervisoren fra virksomheden telefonisk eller over Skype. Ved praktikperiodens afslutning gennemfører den studerende og praktikstedet en elektronisk evaluering af praktikforløbet. Praktikkontoret følger op på evalueringsresultaterne fra både de studerende og praktikvirksomhederne og afgør på den baggrund, om der skal foretages ændringer. I visse tilfælde afholdes der opfølgningsmøder mellem den studerende og praktikkoordinatoren. Både praktikkoordinatoren og den studerende kan bede om et sådant møde. Erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Erhvervsakademi Kolding, Kolding Side 15
Desuden udarbejdes den årlige principberetning om praktikken. Den indeholder en opfølgning på foregående år principberetning og en SWOT-analyse af området baseret på input fra ovenstående aktiviteter samt feedback fra virksomheder og studerende og gennemgår også relevante nøgletal med hensyn til praktikpladser. Beretningen munder ud i en række indsatsområder og udarbejdes af praktik- og karrierelederen (bilag 21). Bliver de dele af udbuddet, der foregår på andre institutioner, kvalitetssikret? Institutionen har redegjort for, at kvalitetssikringen af studieophold i udlandet vil foregå efter en fast procedure. Kvalitetssikringen vil bl.a. ske gennem uddannelsesplanen, der skal sikre, at studieopholdet opfylder krav til fagligt indhold og antal ECTS-point. Denne uddannelsesplan skal det internationale kontor godkende. Som beskrevet under kriterium 4 skal den studerende undervejs i studieopholdet besvare et spørgeskema med både faglige og trivselsmæssige spørgsmål. Derudover skal den studerende midtvejs sende en kort afrapportering til det internationale kontor, som indgår i vurderingen af opholdets kvalitet. Hvis den studerende møder problemer undervejs, er det internationale kontor ansvarligt for at hjælpe den studerende med eksempelvis at skifte fag. Den studerende skal afslutningsvis udarbejde en rapport, som benyttes i forbindelse med evalueringen af opholdet (ansøgningen, s. 36). Erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Erhvervsakademi Kolding, Kolding Side 16
Om akkrediteringen Lovgrundlag En akkrediteringsvurdering af et udbud er en faglig vurdering af, om udbuddet lever op til foruddefinerede kriterier. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i de kriterier for uddannelsers kvalitet og relevans, som er fastlagt i bekendtgørelse nr. 745 af 24.6.2013 (Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser). Metode og proces Akkrediteringsprocessen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Hovedelementerne i akkrediteringsprocessen er, at institutionen indsender sit skriftlige materiale for at vise, hvordan kriterierne er opfyldt, at et fagligt akkrediteringspanel vurderer dette, og at der udarbejdes en akkrediteringsrapport, som offentliggøres. AI har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som akkrediteringspanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen skitseres kort herunder. En uddybning af processen findes i AI s Vejledning til uddannelsesakkreditering. Nye uddannelser og udbud, som er tilgængelig på www.akkr.dk. Institutionen har været inviteret til et vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt ansøgning og bilag for at vise, hvordan de opfylder kriterierne. Kravene til den skriftlige dokumentation fremgår af Vejledning til uddannelsesakkreditering. Nye uddannelser og udbud. Akkrediteringspanelet og AI har analyseret materialet ud fra de kriterier, som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser og udbud, og har bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. AI har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af institutionens skriftlige materiale og akkrediteringspanelets analyse og vurdering heraf. Rapporten er godkendt af akkrediteringspanelet. Rapporten har været i høring på uddannelsesinstitutionen. Institutionen har indsendt et høringssvar, og der redegøres for ændringer i rapporten efter høringssvaret i det følgende afsnit om sagsbehandling. AI har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på www.akkr.dk. Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. Akkrediteringsrådet meddeler sin afgørelse til uddannelsesinstitutionen og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Organisering Akkrediteringskonsulent Mia Holm Andreasen fra AI har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har udarbejdet denne rapport i samarbejde med panelet. Erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Erhvervsakademi Kolding, Kolding Side 17
Sagsbehandling Ansøgningen er modtaget: Den 1. juni 2014 Akkrediteringsrapporten er sendt i høring hos institutionen: Den 1. oktober 2014 Høringssvaret har ikke medført ændringer i kriterievurderingerne. Akkrediteringsrapporten er behandlet på Akkrediteringsrådets møde: Den 24. november 2014 Dokumentation samlet oversigt Ansøgning Studieordning Bilag 1 EAK strategi 2014 2 EAK Innovationsstrategi 2013 3 KOMP-AD partneraftale 4 CLEAN partneraftale 5 Baltic Sea Academy partneraftale 6 BSA udviklingsprojekt Environmental Technologies and Cradle to Cradle 7 BSA udviklingsprojekt Entrepreneurship for SMEs in the Baltic Sea Region 8 Liste over forelæsninger/seminarer afholdt af LSBU og CU 9 Eksempel på mandags-tema 10 Fredericia Maskinmesterskole partneraftale 11 Eksempel på unit guide 12 Kvalitetsstrategi 2014 13 Årshjul 14 Lektoruddannelse på EA Kolding 15 Principper for pædagogik og didaktik 16 Screening af generelle kompetencer 17 Pædagogisk introduktionsplan - UDGÅR 18 Principper for undervisningsevaluering 19 Principper for internationalisering 20 Kriterier for godkendelse af studieophold 21 Principper for praktik 22 Studieordning for produktionsteknolog 23 Eksempel på praktikkontrakt - UDGÅR 24 Prækvalificeringsansøgning med bilag - UDGÅR 25 Skabelon for unitguide 26 Skabelon for selvevaluering af unitguides 27 Spørgeskema til Ennova 28 EAKs udviklingskontrakt 29 Undervisningsmiljøvurdering Følgebrev med rektors godkendelse Supplerende dokumentation den 12. august 2014 Erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Erhvervsakademi Kolding, Kolding Side 18