Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse 1. semester master Smertevidenskab og Tværfaglig Smertebehandling - E2015 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Medicin Studieordning for masteruddannelsen i Smertevidenskab og Tværfaglig Smertebehandling Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den temaramme, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bidrag til den faglige progression. På semester et er formålet at danne den platform for resten af uddannelsen i form af de fokusområder der er. De moduler der ligger på semestret har derfor en afgørende betydning for de moduler, der kommer senere hvor de emner som bliver dækket på 1. semester er et gennemgående tema på hele uddannelsen. De studerende får en avanceret introduktion til de grundlæggende smertemekanismer, hvordan de kan blive påvirket, og hvordan en dybdegående forståelse af deres virkning kan resultere i en mere målrettet behandling. Semestrets moduler er også strategisk tænkt ind i den samlede kandidatuddannelse, hvor de studerende introduceres til emner, som bliver dækket mere grundigt på de følgende semestre. Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmoduler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. De to første moduler er indholdsmæssigt stærkt knyttet til hinanden selv om der er forskellige læringsmål på modulerne hvorimod modul 3 som omhandler videnskabelige metoder og formidling af kliniske studier og hænger derfor bedre sammen men moduler der kommer senere på uddannelsen. Samtlige moduler på semestret anvender forelæsninger, workshops og journal clubs for at opnå de læringsmål der er. Sammenhæng mellem modulernes indehold er sikret således at der sker altid et overlap med andre moduler på uddannelsen uden at der bliver tale om en gentagelse. Ved planlægning af modulerne knyttes teori sammen med reelle kliniske problemstillinger som gør det muligt for de studerende at tage den viden de erhverver og implementere direkte ind i deres kliniske hverdag. Derfor kan de studerende drage direkte nytte af hvert modul på semestret. Tværfaglig fokus ligger implicit i hele uddannelsen inklusiv dette semester, da de studerende har forskellige baggrunde og derfor har forskellig fokus de emner som bliver dækket. Eksterne lektorer dækker de emner i forelæsninger, der ligger uden for de specialkompetencer medarbejdere på AAU har. Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning Semesterkoordinator: Thorvaldur Palsson, tsp@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Semestersekretær: Melanie Rosendahl, rosendahl@hst.aau.dk, School of Medicine and Health Der er ingen semesterrepræsentanter på masteruddannelser.
Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Modul 1 Definitioner, klassifikation og udredning af smerte / Definition, Classification and Management of Pain 5 ECTS kursusmodul Placering Master, Smertevidenskab og Tværfaglig Smertebehandling, 1. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Shellie A. Boudreau, sboudreau@hst.aau.dk, Health Science and Technology, SMI, CNAP Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodulet foregår på dansk og engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Følgende skal være opfyldt efter gennemført modul: Viden Har viden om og kan redegøre for: Smertedefinitioner, -klassifikationer og epidemiologi Smertens tilgrundliggende neurofysiologiske og -biologiske processer Transition fra akutte til kroniske smerter, herunder mekanismer for lokal og generel sensibilisering i nervesystemet. Socio- og samfundsøkonomiske konsekvenser af smerte. Etik og smerte. Etniske, religiøse m.v. faktorers involvering i individets smerteoplevelse. Problemstillinger ved risiko- patientgrupper Organisering af den tværfaglige smerteindsats i Danmark samt egen og andre involverede faggruppers kompetencer og roller Færdigheder Kan anlægge et bio-psyko-social perspektiv på smerte Kan vurdere smerter og ledsagende dysfunktion subjektivt og objektivt Kan diskutere og vurdere, hvordan smerteresponset kan moduleres ved forskellige tilstødende omstændigheder og sygdomstilstande Kan diskutere behovet for smertebehandling og inddragelse af forskellige faggrupper Kan diskutere og vurdere smertens konsekvenser for individet gennem indtænkning af blandt andet etniske og religiøse forhold Kompetencer Kan, indenfor smertebehandlingsområdet, identificere de klinisk relevante mekanismer, vurdere disse og relatere dem til symptombilledet Kan vurdere behovet for smertebehandling og i relation hertil egen faglige kompetence, samt eventuelt behovet for henvisning til andre faggrupper Side 2 af 11
Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Modulet introducerer de grundlæggende elementer for smerte og tværfaglig smertebehandling herunder fundamental terminologi og koncepter fra definition og undersøgelse af smerte som et komplekst fænomen. Modulet tager højde for mange forskellige aspekter på smerte med hjælp fra en række fagfolk, der dækker alt fra neurofysiologi til etiske og socio-økonomiske overvejelser. Modulet danner grundlag for den studerende at opbygge viden og arbejdssproget vedrørende smerte som et komplekst neurofysiologisk og socialt fænomen. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Forventet antal konfrontationstimer: 98 timer Øvelsesarbejde: 10 timer Tid til forberedelse: 42 timer Eksamen: 24 timer Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Deltagere som opfylder optagelseskrav for Master i Smertevidenskab og Tværfaglig Smertebehandling Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Ingen forudsætninger så længe optagelseskrav er opfyldt. Side 3 af 11
Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Niveau 1 Aktivitet - type og titel Lectures and demonstrations: Neurophysiology Principles in relation to Pain Planlagt underviser* Shellie A. Boudreau, AAU; Thomas Graven Nielsen, AAU Læringsmål fra studieordning Smertedefinitioner, og klassifikationer Smertens tilgrundliggende neurofysiologiske og -biologiske processer Niveau 2 (Indføres senere) Læringsmål for Tidsforbrug aktivitet Transitions from acute to chronic pain Lectures: Biopsycho-social perspectives of Pain Lectures and workshops: Pain and Epidemiology Lars Arendt-Nielsen, AAU; Thomas Graven Nielsen, AAU Thorvaldur Skuli Palsson, AAU Henrik Bøggild, PhD and Christinna Olsen MSc, AAU Transition fra akutte til kroniske smerter, herunder mekanismer for lokal og generel sensibilisering i nervesystemet Smertedefinitioner, - klassifikationer og epidemiologi Lectures and case studies: Problemstillinger ved risiko- patientgrupper Lectures and workshops: Pain and Ethics Lorenz Oppel; Lars Henrik, Larsen, UCN & AAU; Thorvaldur Skuli Palsson, AAU; Michael Skovdal Rathleff, AAU; and TBA (to be announced) Line Lindhardt Egsgaard, AAU Gain perspectives on different patient groups: Kan diskutere behovet for smertebehandling og inddragelse af forskellige faggrupper Etik og smerte. Etniske, religiøse m.v. faktorers involvering i individets smerteoplevelse. Lecture: Organisering ad den tværfaglige smerteindsats i Danmark; Faggruppers kompetence og roller Gitte Handberg, Specialeansvarlig Overlæge at Smertecenter Syd, OUH Organisering af den tværfaglige smerteindsats i Danmark samt egen og andre involverede faggruppers kompetencer og roller *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Individuel skriftlig prøve. Prøven bedømmes internt som bestået/ikke bestået (B/IB). Fra eksamensforsiden: Skriftlig prøve 24 timer Brug af alle hjælpemidler er tilladt Derudover henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 4 af 11
Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Modul 2 Medikamentel og non-medikamentel behandling af smerte / Pharmacologic- and non-pharmacological Management of Pain 5 ECTS kursusmodul Placering Master, Smertevidenskab og Tværfaglig Smertebehandling, 1. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Modul og eksamensansvarlig: Parisa Gazerani, gazerani@hst.aau.dk, Department of Health Science and Technology. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodulet inklusiv eksamen foregår på dansk og engelsk. Ved eksamensbesvarelser kan de studerende vælge om de svarer på dansk eller engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Følgende er opfyldt for studerende der gennemfører modulet: Viden Har viden om og kan redegøre for: Farmakologiske fagtermer samt farmakologiske grundprincipper for behandling af akutte, kroniske og cancersmerter, herunder de mest gængse lægemidler som typisk anvendes i smertebehandling Komplians, adhærence, placebo, nocebo, patientsikkerhed, samt kvalitetssikring af smertebehandling Endogene systemers relevans for smertelindring i relation til fysisk aktivitet og træning, samt betydningen af fysisk aktivitet for smertebehandling og rehabilitering Anvendelse og effekt af non-medikamentelle behandlingsmuligheder og hvordan disse kan inkluderes i den tværfaglige smertebehandling og rehabilitering Vigtigheden af professionel kommunikation i smertebehandlings- og rehabiliteringsforløbet Færdigheder Kan vurdere effekten af traditionelle lægemidler samt deres anvendelsesmuligheder ved klinisk smertebehandling og ved rehabilitering Kan vurdere metoder eller strategier til medikamentel og non-medikamentel smertebehandling og rehabilitering Kan diskutere hvorfor traditionel medikamentel og non-medikamentel smertebehandlingstilbud ikke altid er dækkende og foreslå relevante supplerende behandlingsmuligheder Kompetencer Kan i dialog med den enkelte patient og tværfaglige samarbejdspartnere designe et individualiseret behandlings- eller rehabiliteringsforløb, som tager højde for de mekanismer, som ligger til grunde for smertebilledet ved den enkelte patient Side 5 af 11
Modul 2 sigter på at give viden og færdigheder i forhold til brug af medicin og ikke-farmakologiske strategier til at forebygge og / eller behandle smerter. Studerende får den praktiske viden og færdigheder gennem læsestof, cases, forelæsninger og interaktive diskussioner på kurset. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Modul 2 relateres til modul 1 som omhandler klassificering og håndtering af smerter og giver værktøjer og strategier (både farmakologiske og ikke-farmakologiske strategier). Den viden de ervherver på modul 1 danner en nødvendig platform for at kunne gå videre på modul 2. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Forventet antal konfrontationstimer: 98 timer Øvelsesarbejde: 10 timer Tid til forberedelse: 42 timer Eksamen: 24 timer Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Opfyldelse af optagelseskrav på Master i Smertevidenskab og Tværfaglig Smertebehandling. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Opfyldelse af optagelseskrav på Master i Smertevidenskab og Tværfaglig Smertebehandling. Side 6 af 11
Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Niveau 1 Aktivitet - type og titel lectures, cases, discussion, exercise, discussions/presentation, course assignment (group work) Planlagt underviser* Parisa Gazerani Brian Cairns Dejan Ristic Kelun Wang Søren Thorgaard Skou Steffan Wittrup Christensen Thorvaldur Skuli Palsson Anne E Olesen Læringsmål fra studieordning Viden: Har viden om og kan redegøre for: Farmakologiske fagtermer samt farmakologiske grundprincipper for behandling af akutte, kroniske og cancersmerter, herunder de mest gængse lægemidler som typisk anvendes i smertebehandling. Komplians, adhærence, placebo, nocebo, patientsikkerhed, samt kvalitetssikring af smertebehandling. Endogene systemers relevans for smertelindring i relation til fysisk aktivitet og træning samt betydningen af fysisk aktivitet for smertebehandling og rehabilite-ring. Anvendelse og effekt af nonmedikamentelle behandlingsmuligheder og hvordan disse kan inkluderes i den tværfaglige smertebehandling og rehabilitering. Vigtigheden af professionel kommunikation i smertebehandlings- og rehabiliteringsforløbet. Færdigheder: Kan vurdere effekten af traditionelle lægemidler samt deres anvendelsesmuligheder ved klinisk smertebehandling og ved rehabilitering. Kan vurdere metoder eller strategier til medikamentel og non-medikamentel smertebehandling og rehabilitering. Kan diskutere hvorfor traditionel medikamentel og nonmedikamentel smertebehandlingstilbud ikke altid er dækkende og foreslå relevante supplerende behandlingsmuligheder. Kompetencer: Kan i dialog med den enkelte patient og tværfaglige samarbejdspartnere designe et individualiseret behandlings- eller rehabiliteringsforløb, som tager højde for de me-kanismer, som ligger til grunde for smertebilledet ved den enkelte patient. Niveau 2 (Indføres senere) Læringsmål Tidsforbrug for aktivitet *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Side 7 af 11
Eksamen Individuel skriftlig prøve. Prøven bedømmes internt som bestået/ikke bestået (B/IB). Fra eksamensforsiden: Titel på kursus: Module 2. Medikamentel og non-medikamentel behandling af smerte Uddannelse: Master Semester: 1. semester Master i Smertevidenskab og tværfaglig smertebehandling Eksamensdato: 02-11-2015 Tid: 24 timer åbent (åben kl 9:00, Nov 02, 2015 slut kl 9:00 Nov 03, 2015) Bedømmelsesform 5 ECTS, Bestået/ikke bestået, intern prøve Derudover henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 8 af 11
Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Modul 3 Videnskabelige metoder og formidling af kliniske studier / Scientific Methodology and Dissemination of Clinical Studies 5 ECTS kursusmodul Placering Master, Smertevidenskab og Tværfaglig Smertebehandling, 1. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Ole Kæseler Andersen, oka@hst.aau.dk, Department of Health Science and Technology. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodulet foregår på dansk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Følgende er opfyldt for studerende der gennemfører modulet: Viden Den studerende har viden om og kan redegøre for: Centrale sundhedsvidenskabelige forskningsmetoder ift. smertebehandling, herunder grundlæggende studiedesign og dataindsamlings- og analysemetoder Centrale forskningsmetodologiske begreber indenfor sundhedsvidenskab, samt grundlæggende statistiske begreber og analyser Sammenhængen imellem forskningsspørgsmål, hypoteseudvikling og metodologiske valg Kriterier for vurdering af kvalitet i kliniske studier baseret på såvel kvalitative som kvantitative metoder, herunder statistisk validitet Principper for opbygningen af forskellige typer af videnskabelige artikler og kritisk analyse og vurdering af forskningsbaseret litteratur Principper for good clinical practice (GCP) Færdigheder Kan diskutere og kritisk reflektere over sammenhængen mellem forskningsspørgsmål og valget af forskningsdesign og metoder generelt og ift. konkrete studier Kan diskutere og vurdere vigtigheden af kvalitetssikring (GCP) af kliniske studier Kan formidle forskningsresultater og vurdere deres relevans og betydning i relation til såvel individuelle som sociale/kulturelle problemstillinger i forbindelse med smertebehandling Kompetencer Kan gennemføre og dokumentere systematisk litteratursøgning og kritisk vurdere forskningsbaseret litteratur på højeste internationale niveau inden for forskellige fagtraditioner Side 9 af 11
Den studerende opnår færdigheder med kritisk læsning af videnskabelig litteratur, valg af optimal forskningsmetode og teorier omkring formidling af projektet. Desuden får de studerende kendskab til regulatoriske aspekter ved udførelsen af kliniske forsøg, herunder kravene for kvalitetssikring, kvalitetskontrol og rollefordeling. Færdighederne øves under selve modulet og udføres i praksis ved fremstilling af en rapport, som beskriver et tænkt forskningsprojekt. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Kursets formål er at give deltagerne en introduktion til den videnskabelige tænkemåde, og hvorledes videnskabelige metoder og resultater kommunikeres. Fremlæggelse og forsvar af egne forskningsmetoder og resultater er et væsentligt element i ethvert forskningsprojekt. Dernæst bliver forskellige metoder til dataindsamling gennemgået (forskningsdesign) samt regler for anmeldelse af biomedicinske forskningsprojekter, regler for data logning og kravene for kvalitetssikring. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Deltagerne har forberedt sig til modulet ved læsning af den udleverede litteratur. Dernæst forventes deltagerne at være tilstede og bidrage aktivt i modulets 3 hele dage på AAU/Aalborg. Efter modulet fremstiller alle studerende individuelt en rapport af en længde på maks 2000 ord, som skal beskrive et fremtidigt forskningsprojekt (et forskningsstudie tæt på den enkelte studerendes egen hverdag). Denne rapport forsvares ved eksamen. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Deltagere på Master i Smertevidenskab og Tværfaglig Smertebehandling. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. De studerende skal være optaget på masteruddannelsen. Ellers ingen forudsætninger. Side 10 af 11
Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Niveau 1 Aktivitet - Planlagt underviserning Læringsmål fra studieord- type og titel 1. halvdag OKA Den videnskabelige hypotese, videnskabelig redelighed og etik. 2. halvdag OKA og BID Forskningsmetoder (kvatitative og kvalitative, mixed methods) 3. halvdag LLE og BID Metodevalg i klinisk forskning, forsøgsdesign og relation til biostatistik 4. halvdag LLE og BID Mixed methods Principper for Good Clinical Practice 5. halvdag OKA Forskningsformidling 6. halvdag LLE, BID og OKA Journal Club: øvelse i kritisk læsning og videnskabeligformidling. Krav til rapportens indhold. Niveau 2 (Indføres senere) Læringsmål for Tidsforbrug aktivitet *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Mundtlig prøve med udgangspunkt i en udarbejdet rapport. Prøven bedømmes internt efter 7-trinsskalaen. Fra eksamensforsiden: Individuel eksamen hvor de studerende forsvarer deres udarbejdede rapport. Samlet bedømmelsestid 20 min., inklusiv votering. Derudover henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 11 af 11