Årsberetning : 2012 Copydan Arkiv AVU-medier BilledKunst KulturPlus Verdens TV Tekst & Node Fællesforeningen
Indhold Indledning 3 Copydan AV-foreningerne Om Copydan AV-foreningerne Det digitale supermarked Midt i orkanens øje Flow-tv ændrer sig også Fremtiden handler om brugervenlighed Vi skal være klar til at tage den nye teknologi i brug Et internationalt perspektiv: De nye digitale tjenester og producenternes rettigheder Udvælgelse er det nye sort Kunstnere, producenter og distributører: Del af samme fødekæde Foreningernes økonomi 4 5 6 6 7 8 9 10 10 11 Copydan BilledKunst Broen mellem billedskabere og billedbrugere 13 Copydan Tekst & Node 36,5 mio. kopier Brugerundersøgelse på grundskolerne Skoler deltager i konkurrence vind en forfatter 16 18 19 Copydan Fællesforeningen Fleksible løsninger fælles fordele 20 Copydan Kontakt 22 Forside fotos: Tetra Images/T. Geir, PT Jensen/i2u, Ulrik Jantzen, Johnny Wichmann/ BILLEDBYROET, Henrik Petit
Copydan / AV-foreningerne / BilledKunst / Tekst & Node / Fællesforeningen 3 Indledning Copydan er skabt og styret af kulturerhvervet og indholdsbranchen. Bag organisationen står skabende og udøvende kunstnere og skribenter samt film-, tv- og musikproducenter, forlag og dagblade. Copydan-huset består af syv foreninger, hvoraf de seks er rettighedsorganisationerne Arkiv, AVU-medier, BilledKunst, KulturPlus, Verdens TV og Tekst & Node. Den sidste forening er en fælles administration under navnet Fællesforeningen. Rettighedsorganisationerne i Copydan-huset arbejder alle for Kunst, Viden og Underholdning og sikrer adgang til medier, kunst, litteratur, tv- og filmværker og kulturarven. Foreningerne arbejder for at sikre rettighedshaverne en fair og rimelig betaling for ovennævnte, så man også i fremtiden kan styrke og vækste både videnssamfundet og det danske kulturliv. På de følgende sider kan du læse mere om de syv forskellige foreninger og deres virke. Foto: istock, Xavier Arnau
4 Copydan / AV-foreningerne / BilledKunst / Tekst & Node / Fællesforeningen Om Copydan AV-foreningerne Copydan AV-foreningerne består af de fire foreninger: Copydan Verdens TV, Copydan AVU-medier, Copydan KulturPlus, Copydan Arkiv Fælles for AV-foreningerne er, at de er non-profit og arbejder med Kunst, Viden og Underholdning inden for den audiovisuelle branche (tv, film og musik). De fire foreninger er ejet af over 30 forskellige rettighedsorganisationer, som repræsenterer de mange tusinde kunstnere og produktionsselskaber, der har bidraget til produktionen af de mange film- og tv-udsendelser samt musikudgivelser, der hvert år bliver skabt i Danmark. Om Copydan AVU-medier AVU-medier håndterer rettigheder til audiovisuelt indhold i en lang række formidlingssammenhænge bl.a. inden for biblioteker, museer, folkeskoler og gymnasier. AVU-medier har mange års erfaring med at gøre tv-udsendelser og film tilgængelige i uddannelsessystemet og på den måde muliggøre en levende og dynamisk undervisning i skolerne. Foreningen støtter desuden den faglige formidling omkring pædagogisk mediebrug i folkeskoler og på gymnasier, universiteter og andre undervisningsinstitutioner. Om Copydan Verdens TV Verdens TV administrerer og håndterer ophavsrettigheder i forbindelse med distribution af danske og udenlandske tv- og radiokanaler. Verdens TV giver bl.a. adgang til mere end 150 forskellige tv-kanaler fra hele verden herunder de svenske, tyske og norske nabolandskanaler. Verdens TV er med til at sætte fokus på nabolandskanalerne og det værdifulde tv-vindue, som de udgør til viden, kultur og sprog i landene omkring os. Herudover håndterer Verdens TV en række digitale tv-tjenester som fx StartForfra, der giver danskerne nemmere og mere fleksibel adgang til tv-indhold. Om Copydan Arkiv Arkiv løser de ophavsretlige problematikker, som er forbundet med genan vendelse af store mængder af udsendelser. Arkiv håndterer alle rettighederne i de mere end 100.000 timers radio og tv, som er indeholdt i DR s arkiver, og som er stillet on demand til rådighed for danskerne på DR Bonanza. Arkiv giver også DR mulighed for at genudsende hele eller dele af sine udsendelser på niche-tv-kanalerne DR K og DR Ramasjang. Om Copydan KulturPlus KulturPlus sikrer, at der bliver afregnet vederlag til kunstnere og producenter, når der sælges blanke kopimedier i forretningerne. Pengene fra ordningen søger at kompensere kunstnere og producenter for tabene ved lovlig privatkopiering af musik, tv og film. Undertekster på nabolandskanalerne Tv fra vores nabolande har stor betydning for Danmark, fordi der er bånd mellem nabolandene både historisk, kulturelt, sprogligt og økonomisk. Derfor er det vigtigt, at vi har mulighed for at følge med i, hvad der sker hos vores tætteste naboer. Desværre har sproglige barrierer betydet, at de yngre seere har haft svært ved at følge med. Men et unikt non-profitinitiativ i samarbejde mellem Verdens TV og YouSee, Stofa og FDA har betydet, at der siden 2009 har været danske undertekster på en lang række kvalitetsudsendelser på nabolandskanalerne. Teksterne hjælper os med at komme tættere på vores naboer og få en bedre forståelse af det liv, der leves lige uden for Danmarks grænser. Foto: SVT/Babel bogmagasin, Sidén/Visén
Copydan / AV-foreningerne / BilledKunst / Tekst & Node / Fællesforeningen 5 Det digitale supermarked Foto: Rolf Konow Interview Nina Crone Formand for Producentforeningen I Filmproducentforeningen opleves den digitale udvikling på en lang række fronter bl.a. i forhold til, at det bliver enklere at distribuere film. Dette kan man eksempelvis se ved, at alle biografer i dag i princippet kan være med på filmpremierer. Det er noget, som primært de store film har glæde af. Digitaliseringen har desuden også generelt skabt en bredere vifte af platforme til at gøre filmene tilgængelige på, hvilket kan være en fordel for alle film også de smallere film. Når vi taler om distribution på flere platforme, er det selvfølgelig i høj grad Netflix-abonnementet, som mange kommer til at tænke på. Men faktisk er den digitale distribution karakteriseret ved forskellige modeller som eksempelvis VOD (betaling pr. film), SVOD (abonnementsbaseret VOD, dvs. du kan se så meget, du vil, for en fast månedlig betaling). Netflix forretningsmodel er en af mange streamingløsninger, og jeg tror, at disse nye formidlingsformer vil stimulere og udfordre vores måde at tænke forretning på. Vi kan måske i fremtiden opleve, at distributører i højere grad vil begynde at prioritere også indholdsproduktion for at sikre sig eksklusivt indhold - i hvert fald i en periode sådan som Netflix har gjort det med tv-serien House of Cards. I sammenhæng med den digitale udvikling er Danmark godt stillet med en fremragende digital infrastruktur og dette er noget, som vil komme både distributører, producenter og forbrugere til gode. Som et konkret eksempel har digitaliseringen betydet, at vi får et større udvalg af tilgængelige film, da det digitale supermarked jo ikke længere er afhængig af hyldeplads. Dette kommer til udtryk ved relancering af filmproducenternes bagkataloger, og ved at forbrugerne får mulighed for at opleve film og tv på nye medieplatforme som f.eks. mobiltelefonen og ipads. Jeg tror ikke, at de nye medier vil være en trussel mod de traditionelle medier. Jeg tror, at de nye måder at formidle levende billeder på blot vil supplere filmlærredet og tv-skærmens flow, men ikke erstatte det: Der er stadig tale om meget forskellige oplevelsesformer. Jeg ser derfor meget positivt på udviklingen, men vi skal som producenter være meget opmærksomme på fortsat at sikre vores rettigheder. I en tid præget af opbrud og innovation i både produktion og distribution kan det være svært at værdisætte det nye forbrug af medier. Det er derfor vigtigt at fastholde, at hvert nyt område er en selvstændig rettighed og det er helt essentielt, at vi sælger vores rettigheder én for én. I denne forbindelse gør vi meget i producentforeningen for at formidle information og viden omkring netop denne udvikling. Foto: ZDF, Das Adlon, Stephanie Kulbach OD på nabolandskanalerne Det er spændende tider for nabolandskanalerne. Udviklingen af nye digitale løsninger revolutionerer vores måde at se kanalerne på: Selvom man i dag kommer halvvejs ind i et program, kan man med et tryk på en knap starte f.eks. Terra X eller Babel forfra. Og man kan tune ind og følge med i sin yndlingsserie selv fra sommerhuset eller stranden. Og snart kan man også få nabolandskanalernes programmer som On Demand. Snart bliver det muligt for tv-distributørerne at samle alle programmer på de svenske, norske og tyske nabolandskanaler som er blevet sendt med danske undertekster, så tv-seerne kan se og gense nogle af Europas bedste dramaer, dokumentarer, krimier og natur- og kulturprogrammer.
6 Copydan / AV-foreningerne / BilledKunst / Tekst & Node / Fællesforeningen Midt i orkanens øje Foto: Uffe Weng Interview Anders Blauenfeldt Udviklingsdirektør hos YouSee Danskerne er ved at ændre medieforbrug og den tilgang, der er til at benytte medierne. Vi står så at sige midt i orkanens øje. De nye digitale tv-tjenester bliver ikke længere kun benyttet af nogle få tusinde, men af mange hundrede tusinder. For os har det betydet, at vi inden for de sidste 10 år måtte vende vores tv-distribution helt på hovedet: Fra at sælge analogt tv med lidt digitalt på toppen, så har vi nu i flere år taget udgangspunkt i, at alt er digitalt, og så viderefører vi lidt analogt på toppen nogle år endnu. Sideløbende har vi fokuseret meget på at tilbyde seerne at se tv, hvornår de vil, og hvor de vil. Tjenester som StartForfra er vokset i popularitet siden lanceringen i 2009, og i dag benytter mere end 50 procent af kunderne med en You- See-boks denne tjeneste. Og endnu hurtigere er det gået med populariteten af web-tv tjenesten både inden for og uden for hjemmet. Salget af ipads og mobile devices er eksploderet, og med det også seernes behov for at kunne se tv, der hvor de nu opholder sig og på den skærm, der er nærmest. Vores udvikling er til en vis grad inspireret af, hvad der sker internationalt, men også i høj grad drevet af en konstant dialog med vores kunder. Vi er eksempelvis inden for den seneste tid blevet ret aktive i kundedialog via Facebook, og input herfra indgår konkret i vore produktprioriteringer. Der er mange spændende udviklingsområder, som grundlæggende kredser om kunders ønske om adgang til indhold på alle skærme og på alle tidspunkter. Dette medfører også nye tiltag som at få både StartForfra ud på flere devices og vores OTT-tjeneste YouBio, og kigger vi lidt længere frem, så begynder det i høj grad også at involvere helt nye måder at navigere og finde frem til indholdet på. Jeg tror på, at indholds navigation bliver et stort udviklingsområde, herunder at finde gode og bruger venlige måder til at lade kunderne anbefale indhold til hinanden via sociale medier osv. Det vinder allerede indpas på on-demand, og måske rammer det også måden, man zapper rundt blandt traditionelle tv-kanaler på inden for de næste par år. Flow-tv ændrer sig også Foto: Koncern Interview Jens Ulrik Pedersen Direktør, Koncern TV & Filmproduktion A/S De seneste år har budt på store omvæltninger på det danske tv-marked, og der udvikles hele tiden nye tjenester og nye teknologier. I denne sammenhæng har on Demand i høj grad været i fokus og især amerikanske Netflix har fremstået som et alternativ til flow-tv. Og vi kan da givetvis også lære meget af Netflix, fx i forhold til brugerfladen og i måden, hvorpå systemet eksponerer tilbud til brugerne skabt på baggrund af brugerdata (som vi jo har kendt det fra itunes). Men det er værd i denne sammenhæng at fastslå, at flow-tv stadig lever i bedste velgående. Mange eksperter og skribenter har jo med jævne mellemrum forudsagt flow-tv s snarlige død, fordi brugerne nu har digitale services. Men selv om udviklingen går hurtigt, er det traditionelle flow-tv stadig for de fleste den vigtigste måde at opleve tv på. Det skyldes selvfølgelig vaner og rutiner, men også at flow-tv stadig repræsenterer en særlig måde at se tv på, som passer til mange af tv-fladens programformer (fx aktualitets- og livsstilsprogrammer). Og vi skal ikke glemme, at flow-tv også i sig selv indarbejder mange af de nye forbrugsmønstre fx i forhold til at imødekomme mere segmenterede målgruppers præferencer gennem nichekanaler og nye programformater. I det traditionelle flow-tv ser vi på denne måde måske allerede fremtiden, som den vil aftegne sig i digitalt tv.
Copydan / AV-foreningerne / BilledKunst / Tekst & Node / Fællesforeningen 7 Fremtiden handler om brugervenlighed Foto: Hans Henrik Høeg, Momentfotografi Interview Thomas Helbo Teknisk direktør, Stofa Den helt store udfordring med de nye digitale tjenester er at gøre det så nemt og simpelt som muligt for forbrugerne. Vi har set masser af eksempler på introduktion af komplicerede tekniske løsninger men hvis brugervenligheden ikke er i top, så slår de aldrig igennem hos den brede masse. Derfor ligger vores fokus i de kommende år på at optimere de mange tjenester, som vi allerede har. Vi arbejder bl.a. på at give kunderne mere indhold og fx give dem mulighed for at søge på genrer eller mest sete film. Men det er også interessant at tilbyde adgang til metadata, så kunderne fx kan søge på skuespillere og andre informationer om filmen. Vi skal arbejde på at nedbryde den tekniske barriere, som mange kunder oplever i dag. Kunden er jo ligeglad med om det er via StartForfra eller via DR s Arkiv, at han ser sine programmer. Han vil bare underholdes. Og det er helt tydeligt, at udbredelsen af de digitale tjenester vokser i takt med, at folk får forklaret, hvordan de skal anvende dem. StartForfra er klart den mest populære tjeneste. Forklaringen er nok, at folk mindre og mindre vil lade sig styre af, hvornår tv sender programmerne. Folk vil gerne have frihed til selv at styre, hvornår det passer ind i deres planer. De mange nye udenlandske OTT-tjenester, som Netflix og HBO, ser vi blot som et supplement til det nuværende tv-udbud i Danmark. For det er jo egentlig en mulighed for at øge udbredelsen af digitale tv-tjenester i markedet, og derved gøre danskerne endnu mere fortrolige med at bruge de digitale tjenester. Introduktionen af nye, internationale OTT-ydelser har derfor været medvirkende til, at danskerne er blevet mere åbne for nye måder at se tv på. Og nye tv-vaner giver nye forretningsmuligheder. I sidste ende tror vi på, at vi har en massiv hjemmebanefordel som følge af vores danske forankring. Vi er i gang med at planlægge lanceringen af et OTT-produkt til folk, der i dag ikke kan få en løsning fra Stofa. Men det er vigtigt ikke at sammenligne vores produkt med Netflix. Vi kan andet og mere: Vi kan levere live tv med unikt indhold kombineret med pakker, som også inkluderer valgfrihed såvel som tjenester som StartForfra+, web-tv og VOD. Kombineret med vores danske forankring og fokus på brugervenlighed betyder det, at vi taler kundernes sprog, forstår deres problemer og hurtigere kan tilpasse produkterne til behovet i markedet. Ordliste StartForfra En tv-tjeneste, som indebærer, at tv-seerne med et par enkelte klik på fjernbetjeningen kan starte et tv-program forfra, så længe det ikke er afsluttet. StartForfra+ En tv-tjeneste, som indebærer, at tv-seerne kan gå op til 48 timer tilbage og starte alle tv-programmer on demand (betegnes også Sidste Døgn). DR Arkiv En on demand tv-tjeneste, hvor tvdistributørerne optager udsendelser fra DR, og stiller dem til rådighed for tv-abonnenterne. I praksis skal tv-seerne have en tv-boks eller en web-player for at kunne få adgang til arkivet. TVudsendelserne findes også på dr.dk. Web-tv inden for hjemmet En tv-tjeneste, som indebærer, at tv-abonnenten kan se sine tv-kanaler inden for husstanden på andre skærme end tv-apparater, såsom computer, mobiltelefon og tablets. Web-tv overalt En tv-tjeneste, som indebærer, at tv-abon - nenten kan tage sin tv-pakke med sig og se sine tv-kanaler uden for husstand en fx under transport og i sommerhuset. Kaldes også web-tv2go, OOH (Out Of Home) og portabilitet af tv-pakker. OTT Forkortelse for Over The Top. Bruges som betegnelse for tv-tjenester, som man kan få adgang til, uanset hvilken bredbåndsleverandør man anvender. YouBio og Netflix er eksempler på OTT-tjenester.
8 Copydan / AV-foreningerne / BilledKunst / Tekst & Node / Fællesforeningen Vi skal være klar til at tage den nye teknologi i brug Den digitale udvikling tager fat nu. Mediebilledet er blevet fragmenteret, og seerne i dag tilgår medieindhold på flere forskellige måder og via mange devices. Seerne efterspørger nye fleksible måder at tilgå indhold på tværs af flere platforme. Det kræver, at tv-stationerne og rettighedshaverne er klar ved havelågen, så aftalerne kan komme på plads. Foto: Miklos Szabo/TV 2 Interview Lisbeth Qvist Juridisk chef, TV 2 Udviklingen byder på både muligheder og trusler, men vi skal huske, at flow-tv på ingen måde er dødt, for undersøgelser viser, at det stadig er meget populært og lever i bedste velgående. For år tilbage spåede man flow-tv s død inden for den nærmeste fremtid, men sådan kommer det ikke til at gå. I dag lever flow-tv og tv on demand side om side. Hvordan gør vi det bedre fremover? Fremover skal vi hurtigere give lovlig adgang til indhold på nye platforme, og der skal udvises en større villighed til at lave aftaler om de nye teknologiske muligheder. Hvis det så viser sig, at aftalerne ikke har ramt plet eller ikke er dækkende, så må man justere på dem hen ad vejen. For det er rigtigt svært, når man kigger ind i et nyt område at tage højde for alt. Og når jeg bruger ordet villighed, mener jeg alle parter også tv-stationer. Enhver udnyttelse og tilgængeliggørelse muliggør selvfølgelig snyd, men det hjælper ikke at gøre ingenting, så popper der bare ulovlige alternativer op. Det er vigtigt at holde sig for øje, at blot fordi indholdet spredes ud på flere platforme, så betyder det ikke, at der er flere, der kommer til at tilgå indholdet, eller at der bliver flere til at betale for det forbruget spredes blot mere. Vi kan lære meget af at se på, hvordan det for år tilbage gik med pladesalget, hvor historien viste, at hvis indholdet ikke blev tilgængeligt på en lovlig og nem måde, så blev der grundlag for pirateri. Derfor er det vigtigt, at give seerne og brugerne mulighed for at få adgang til indhold på legal vis. Det er vigtigt, at vi ikke gentager musikbranchens fejl. Et eksempel på noget, der bør forbedres er fx den måde vi tilgængeliggør vores indhold på i dag. Her er det ikke muligt at dele indhold med hinanden, hvilket er en vane, de unge har fra deres brug af sociale medier. Her tror jeg, vi må tilpasse vores tilbud, så brugerne i et vist omfang kan dele indhold. Samarbejde er nøglen til succes Jeg oplever vores samarbejde med Copydan AV-foreningerne som gensidigt lydhørt og respektfuldt. TV 2 har mange relationer til Copydan AV-foreningerne. Vi har mange relationer på kabel-tv området. Et andet område, som har tiltrukket sig opmærksomhed er brug af levende billeder i undervisningen. Vi synes, det er nødvendigt, at levende billeder herunder tv indgår i elevernes hverdag. Det ville jo være helt vanvittigt, hvis skolerne ikke inddrog levende billeder, da de er en meget stor del af elevernes hverdag. Hos TV 2 stiller vi derfor ikke bare vores hovedkanal, men også vores andre kanaler til rådighed for skolerne. Det sker via Copydans AVU-ordning til eleverne. Det er positivt, at Copydan arbejder for at udbrede kendskabet til levende billeder i skolerne. TV 2 er også storforbruger af rettigheder Det er afgørende for en national tv-station som TV 2, at vi har danske tv-programmer, da det jo adskiller os fra de internationale spillere i markedet. Det er derfor centralt for os at erhverve rettigheder til det danske indhold, så vi kan udnytte det ved hjælp af de nye teknologiske muligheder, men den teknologiske udvikling går meget hurtigere end arbejdet med at få rettighederne på plads, og det er en udfordring. Det er også vigtigt, at det ikke bliver prohibitivt dyrt at udnytte den nye teknologi, for vi er oppe mod internationale aktører, hvis marked og pengepung er langt større.
Copydan / AV-foreningerne / BilledKunst / Tekst & Node / Fællesforeningen 9 Et internationalt perspektiv De nye digitale tjenester og producenternes rettigheder Halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne i Copydans AV-foreninger er producenter. De udenlandske og danske producenter inden for tv, film og musik er i Verdens TV samlet i foreningen CAB. AGOCOA, som repræsenterer mange amerikanske film- og tv-producenter, er med i CAB. Vi har talt med direktør Tom De Lange fra AGICOA om deres syn på de nye digitale tjenester. Nedenfor bringer vi interviewet i original version på engelsk. Foto: Dirk Enters, Berlin Interview Tom De Lange Co - General Manager and Chief Financial Officer, AGICOA The TV distribution market is highly competitive with a broad variety of players which among others include cable companies, mobile operators, satellite providers, Telco s, IP distributors and internet service providers. We see bundling of services as a way to increase and retain market share. The growth of the annual revenue per subscriber is more and more determined by new ways of using content in the household. In this rapidly changing market place with increasingly complex business models it is AGICOA s mission to ensure that the producers get properly remunerated for the use of their audiovisual content. Today consumers can get audiovisual content from multiple sources and there is more to come as we are definitely looking into a much challenged industry. A lot is still undetermined and there is still a lot of trial and error. The market is changing as well as the behavior of the consumers. The trend today is to bundle services in order to achieve more loyal customers and ensure a stronger position. Also, new markets with digital services such as start over and catch up are increasing rapidly. New customer behaviors are emerging and we see that people value the new services, as well as the traditional services. A multitude of new ways of distributing content is also emerging and we experience an overall increase of demand for content. How to value the new digital initiatives? This increased demand for content will inevitably raise revenue. But how should all these new digital initiatives be valued and priced? The market is evolving rapidly and we regularly receive requests from TV Distributors asking to clear rights as they want to give new initiatives a chance to operate. Catch up is on the agenda in all key markets which AGICOA is dealing with, and NPVR and TV everywhere is also developing rapidly. This puts a lot of pressure on the collecting society to cope with the complexity of these new business models and we are in constant dialogue with the producers about their rights in order to make sure they get remunerated for their content being used. The Danish model is inspiring The main challenge is to analyze the market and be on the forefront. On this matter we must accentuate our Danish partner CAB who has a remarkable partnership with Copydan Verdens TV, who is indeed analyzing the market and following up, and in that sense are on the forefront regarding developments of a legal framework, which can capture the new businesses. The Danish producers are pioneers and simply ground breaking in creating and shaping legal framework which is often lacking behind with the new initiatives. We are pleased to be a part of the Danish model and find it very inspiring for other territories and even though the group of stakeholders, which AGICOA represents, is indeed very broad, we deal with the same questions and issues as the ones presented by CAB and Copydan Verdens TV. The future of collective management The future is presenting new challenges for the producers to cope alongside this explosion of distribution of content. The increasing complexity of different types of use in the digital environment goes beyond what most of individual producers can manage to safeguard their own rights, so the need to be serviced by AGI- COA might even be higher in the future. AGICOA AGICOA (Association de Gestion Internationale Collective des Oeuvres Audio visuelles) forvalter rettigheder for producenter af audiovisuelle værker over hele verden i forbindelse med kabel, satellit og lignende tv-retransmissionsformer. ACICOA er repræsenteret i CAB, der udpeger halv delen af Copydan Verdens TV s bestyrelse.
10 Copydan / AV-foreningerne / BilledKunst / Tekst & Node / Fællesforeningen Udvælgelse er det nye sort Foto: Ulrik Jantzen Interview Susi Hyldgård Formand for DJBFA Digitaliseringen skaber hele tiden nye formidlingsformer og tjenester- og frem for alt nye muligheder for at skabe dynamisk adgang til kunst og kultur. Digitaliseringen er derfor først og fremmest positiv for kunstnere og producenter, som får helt nye indtjeningsmuligheder men også for forbrugerne, som kan opleve at få adgang til kultur og kunst på helt nye platforme og i et helt nyt omfang. Hvis jeg skal pege på ét element blandt de mange muligheder, som digitaliseringen skaber, må det være udvælgelse og mulighed for nyt fokus på spændende mere smalle genrer. Digitaliseringen skaber jo ikke alene adgang til en mangfoldighed af kunst og kultur, men også mulighed for at målrette forbruget efter præferencer og jeg kunne godt se for mig fx en streamingtjeneste alene for klassisk musik, bare for at nævne et enkelt eksempel. Og alle undersøgelser peger jo på, at folk er meget interesseret i at betale for de nye digitale tjenester, hvis det formidles på en tilgængelig og brugervenlig platform og det skal vi udnytte. For kunstnere er det vigtige i denne sammenhæng, at vi får rettighedsaftaler på plads, der dækker hele buketten af de muligheder, som digitaliseringen skaber. Den gode nyhed er altså, at folk vil betale, og at kunstnerne er parat med musikken for en yderst rimelig pris. Og dermed kan digitaliseringen skabe nye spændende muligheder. Digitaliseringen i formidling af kunst og kultur er imidlertid ikke kun et tema for os kunstnere isoleret. Kultur er jo en del af en større økonomi, hvor innovation, produktivitet og dialog er afgørende konkurrenceparametre. Det er vigtigt, at der i denne sammenhæng skabes respekt omkring de professionelle indholdsleverandører og de perspektiver, der ligger i at arbejde i den kreative branche. Et initiativ jeg vil pege på i denne sammenhæng er projektet Tænketanken, etableret af de tre komponistforeninger DKF, DPA og DJBFA og Dansk Musikforlæggerforening. I dette forum kommer fremtræd ende erhvervs- og branchefolk med bud på, hvordan kunstnere kan skabe nye indtjeningsmuligheder i det digitale medie marked og på denne måde anskues den digitale udvikling som en positiv mulighed frem for en trussel. Kunstnere, producenter og distributører Del af samme fødekæde Foto: Henning Hjort Interview Katja Holm Formand for Dansk Skuespillerforbund Den digitale udvikling har i de seneste år været en vigtig faktor for kunstneres og skuespilleres indtægtsgrundlag. Med digitaliseringen er der sket en udvikling, som vi end ikke kunne gisne om for nogle få år siden, og hvis vi betegner den nuværende udvikling som internet 1, så tror jeg, at vi om få år vil have oplevet både internet 2 og 3 med helt nye muligheder.markedet ændrer sig hurtigere end det går at blinke med øjet, og vi oplever, at forbrugerne er langt mere søgende og troløse end tidligere: De vil holde alle muligheder åbne. Dette kræver, at vi også forholder os åbne og innovative i forhold til den digitale udvikling. Vi må ikke være paranoide i forhold til udviklingen, men tværtimod se positivt på alle de nye muligheder, som åbner sig op. Hvis vi skal håndtere udviklingen, skal vi som kunstnere, producenter og distributører agere som et samlet hele, da vi alle er del af den samme fødekæde. Selvom vi kan have forskellige meninger og holdninger, så tror vi jo overordnet på det samme. En af de vigtigste ting, som vi som kunst nere skal holde os for øje er, at vi skal holde på vores rettigheder, og at vi skal have mod til at stå på vores ret og være opmærksomme på, at der hele tiden byder sig nye muligheder til for brug af vores rettigheder. I denne sammenhæng er vi rigtigt glade for vores samarbejde med andre rettighedshavere via Copydansystemet i varetagelsen af vores rettigheder. Vi oplever, at vores medlemmer er meget taknemmelige for de indtægter de modtager i denne forbindelse selv om det selvfølgelig blot er ret og rimeligt, at vores medlemmer får betaling for brug af deres arbejde.
Copydan / AV-foreningerne / BilledKunst / Tekst & Node / Fællesforeningen 11 Foreningernes økonomi Copydan Arkiv De samlede omkostninger i foreningen udgjorde i 2012 0,1 mio. kr. og derved fik foreningen i 2012 et resultat på 36,4 mio. kr. til fordeling blandt rettighedshaverne. Copydan Arkiv har i henhold til vedtægterne ingen formue, idet hele årets resultat udbetales til rettighedshaverne. Copydan AVU-medier De samlede omkostninger i 2012 udgjorde 5,1 mio. kr., og derved fik foreningen i 2012 et resultat på 40,2 mio. kr. til fordeling blandt rettighedshaverne. Pengene fordeles således, at cirka halvdelen går til film- og tv-producenter og tv-stationer, mens den anden halvdel går til de skabende og udøvende kunstnere. Copydan KulturPlus De samlede omkostninger i 2012 udgjorde 3,7 mio. kr., og derved fik foreningen i 2012 et resultat på 27,7 mio. kr. til fordeling blandt rettighedshaverne. Pengene fordeles således, at cirka 40 % går til film- og tv-producenter, musikselskaber og tv-stationer, mens cirka 60 % går til de skabende og udøvende kunstnere. En tredjedel af de indkomne vederlag skal efter ophavsretsloven anvendes til at understøtte vækstlag og nytænkende tiltag. Copydan Verdens TV De samlede omkostninger i 2012 udgjorde 32,6 mio. kr., og derved fik foreningen i 2012 et resultat på 615,5 mio. kr. til fordeling blandt rettighedshaverne. Resultatet til fordeling inkluderer særlige tjenester men ikke særvederlag såsom Koda-vederlag, der er opkrævet i henhold til administrationsaftale. De særlige tjenester, som er kommet til over tid og udgør en integreret del af almindeligt tv-forbrug i dag, er fx StartForfra, Sidste Døgn, TV Arkiv, Catch up, WebTV inden for og uden for hjemmet, TV til offentlig visning og indhold i kabelfødte tv-kanaler. Pengene fordeles således, at cirka halvdelen går til film- og tv-producenter, musikselskaber og tv-stationer, mens den anden halvdel går til de skabende og udøvende kunstnere. For alle foreningerne gælder det, at de ikke har nogen formue, og alle indtægter med fradrag af faktiske omkostninger udbetales til rettighedshaverne. Pengene er med til at dække investeringer og nye produktioner og udgør endvidere også en væsentlig andel af kunstnernes honorarer og arbejdsløn. Bibliotekerne: AV-pakken udvidet Biblioteker har en lang tradition for at skabe kreativ formidling med medier. Med de nye muligheder som medieteknologien skaber, stilles bibliotekerne over for nye udfordringer og nye muligheder. En aftale indgået mellem Statsbiblioteket og rettighedshaverne sikrer, at bibliotekerne kan integrere lyd og billede i bibliotekets rum. Med AV-pakken kan bibliotekerne fx vise tv, afholde koncerter, afspille musik og andre lydprodukter samt tilbyde brugerne adgang til mere end 50.000 reklamefilm. I 2012 har rettighedshaverne udvidet AV-pakken ved at indgå en aftale med Statsbiblioteket, som sikrer, at bibliotekerne fra 2013 kan vise mere end 300 udvalgte spillefilm.
12 Copydan / AV-foreningerne / BilledKunst / Tekst & Node / Fællesforeningen Foto: Johnny Wichmann/BILLEDBYROET Eleverne i 4. a på Højby Skole i Odense bruger ipads i næsten alle undervisningstimer. I forgrunden Victoria fra 4.a og souschef Nikolaj Kløve Schnurre i en snak om brugen af ipad som læse/skrivestøttende værktøj.
Copydan / AV-foreningerne / BilledKunst / Tekst & Node / Fællesforeningen 13 Broen mellem billedskabere og billedbrugere Gennem 2012 har Copydan BilledKunst udbygget aftalegrundlaget med billedlicenserne, der åbner for brug af alverdens billedkunst som fotografier, tegninger, malerier og tegnede illustrationer. Copydan BilledKunsts arbejde betyder, at de ophavsmænd, vi handler på vegne af, såsom malere, tegnere, illustratorer, fotografer, grafikere og billedhuggere, er sikret respekt for deres ophavsret. Som non-profit organisation etableret af de danske billedskaberes organisationer handler Copydan BilledKunst på vegne af individuelle ophavsmænd. Vi er også godkendt af Kulturministeriet til at administrere følgeretsordningen, hvor kunstnere får et vederlag, når deres værker videresælges af auktionshuse og kunsthandlere mv. Fremgang for salget i auktionshusene Efter en årrække, hvor finanskrisen har påvirket salget af kunst negativt, synes kurven at være knækket. Følgeretsvederlaget til kunstnere fra auktionshuses og kunsthandleres videresalg af kunst steg således med 14 % fra 6,1 til 6,9 mio. kr. i 2012. Der er dog stadig langt til niveauet fra 2007 og 2008 på omkring 12 mio. kr. Levende undervisning med digitale billeder også på universiteterne I dag har stort set alle danske uddannelsesinstitutioner en licensaftale med Copydan BilledKunst om at bruge digitale billeder. Det er ikke mindst introduktionen af ipads og andre tablets i undervisningen, der har øget behovet for licensaftaler. Ved udgangen af 2012 havde 98 procent af samtlige landets grundskoler en aftale, som giver lærere og elever mulighed for at udnytte internettets store læringspotentiale ved frit at bruge og downloade billeder. Det samme gælder for undervisere og studerende på Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Universitet og Aalborg Universitet. Alle fem universiteter indgik i 2012 en licensaftale, der kun koster 20 kr. pr. studerende pr. år. Vi forventer, at IT-universitetet, CBS og DTU i løbet af 2013 også indgår en aftale med Copydan BilledKunst om digital anvendelse af billeder. At bruge digitale billeder i undervisning rummer mange læringspotentialer. Det giver nuancerede måder at tænke og forstå, ligesom det udvider mulighederne for betydningsdannelse. Mie Buhl, ph.d., professor ved Aalborg Universitet Foto: Johnny Wichmann/BILLEDBYROET ipads og andre tablets gør den dygtige lærer bedre. Nikolaj Kløve Schnurre souschef, Højby Skole i Odense Nicole og Naja, 4.a Højby Skole, Odense.
14 Copydan / AV-foreningerne / BilledKunst / Tekst & Node / Fællesforeningen Copydan BilledKunsts svartid på forespørgsel om repræsentation og prisoverslag har været hurtig og præcis. Der blev arbejdet aktivt og intensivt på at hente de efterspurgte tilladelser i hus, og der blev udvist stor forståelse og høj service. Anne Mette Thomsen udstillingskoordinator Kunstmuseet ARoS Munch-museet / Munch-Ellingsen Gruppen / billedkunst.dk Madonna (1894-95) var på plakaten for Edvard Munch-udstillingen på ARoS Kunst i nye sammenhænge fra ballet til Borgen DR 1 s dramaserie Borgen er ikke kun populær i Danmark, men er solgt til en lang række lande på fem kontinenter. I Borgen er en række af karakterernes hjem og kontorer udsmykket med kunstværker, og det har DR sikret sig ret til via en aftale med Copydan Billed- Kunst, der også har klareret til salget af Borgen på dvd og til salget af serien verden over. Vi stod også for rettighederne til kostumerne og bagtæppet i den farverige og spektakulære ballet på Det Kongelige Teater Den gyldne hane, hvis originaldesign var af den russiske kunstner Natalia Goncharova. Og som altid klarerede vi i årets løb billeder til bøger, plakater, postkort og internet i forbindelse med kunstudstillinger på de danske museer. Bl.a. til kunstmuseet ARoS største pub - likumssucces nogensinde, Edvard Munchudstillingen. Blandt øvrige udstillinger kan nævnes Matisse på Statens Museum for Kunst og Selvportræt på Louisiana, ligesom vi klarerede til Louisiana-direktør Poul Erik Tøjners meget roste bog, Louisiana ABC, om museets samling.
Copydan / AV-foreningerne / BilledKunst / Tekst & Node / Fællesforeningen 15 Penge til kunsten Sidste år fordelte Copydan BilledKunst 43 mio. kr. til danske og udenlandske skabere af billedværker, hvilket er en stigning på 17 % i forhold til 2011. Samlet modtog vi 50,3 mio. kr. i vederlag og havde således administrationsomkostninger for 7,3 mio. kr. Dermed giver billedlicenserne og følgeretten et vigtigt bidrag til den visuelle del af dansk kulturliv og oplevelsesøkonomi. Godt 5.000 ophavsmænd modtog gennem Copydan Billed- Kunst betaling for brug af deres værker og fik hermed et bidrag til at skabe nyt og spændende indhold til gavn og glæde for os alle. Det viser klart, at ophavsretsloven, når den anvendes som værktøj i et samarbejde mellem brugere og billedophavsmænd, er nøglen til succesfuld sikring af nem og enkel adgang til lovlig billedbrug. Den store udfordring Ophavsretten er forudsætningen for skabelse af kreativt indhold og dermed en del af den innovation, som udgør en stadig større del af dansk økonomi. Det er afgørende med en generel og tidlig forståelse for dette. Copydan BilledKunst arbejder derfor på at sikre, at elever og lærere er vidende om den ophavsret, der er grundlaget for de aftaler, der giver dem adgang til nem og enkel brug af billeder i undervisning. Det er også en central opgave for alle parter at få skabt en bedre kultur omkring kreditering af værker for at sikre kredsløbet af rettighedsmidler. Et problem, der især berører fotografier, hvor nem teknisk adgang til brug oftest fjerner mulighederne for identificering af ophavsmændene. Og problemet er ikke blevet mindre med den stigende interesse for at være til stede på nettets sociale platforme, hvor det er nemt at dele rettighedsbeskyttet materiale. Denne udfordring bør løses i aftaler med udbyderne af de sociale tjenester, så brugerne inden for netværkenes rammer kan agere uden at være underlagt vidtrækkende konsekvenser af udbydernes ansvarsfraskrivelse. Sammen med Copydan BilledKunsts nationale og internationale søsterselskaber og kundenetværk arbejder vi på vegne af ophavsmændene for sådanne aftaler. Det betyder meget for mig, at Copydan BilledKunst arbejder for at skabe respekt for fotografers og andre billedskaberes ophavsret. Henrik Petit, fotograf Foto: Tom Ingvardsen Vederlag i alt: 50,3 mio kr. Følgeret: 6,9 mio. kr. Fotokopi: 22 mio. kr. Reproduktion: 5,1 mio. kr. Undervisning: 16,3 mio. kr.
16 Copydan / AV-foreningerne / BilledKunst / Tekst & Node / Fællesforeningen 36,5 mio. kopier 50.000 danske og udenlandske forfattere, komponister, illustratorer og udgivere fik i begyndelsen af 2013 del i de 285,8 mio. kr., der er blevet betalt for den kopiering, som private og offentlige virksomheder, skoler, uddannelsesinstitutioner og sognekirker foretager. Et stort udsnit af landets uddannelsesinstitutioner, og offentlige og private virksomheder har givet os oplysninger om, hvad de har kopieret igennem året. Det har i år givet os en stor stikprøve, der viser, at i alt 780.000 originale sider hver er blevet kopieret i 46,7 eksemplarer i gennemsnit. Dette bliver samlet til 36,5 mio. kopier. Denne stikprøve er, sammen med tidligere års indsamlede kopier, brugt som grundlag for beregningen af, hvor meget der skal udbetales til den enkelte rettighedshaver. De mange kopisider fortæller os samtidig, hvilke typer af materialer, der kopieres mest. Ikke overraskende ligger faglitteratur, herunder undervisningsmaterialer, helt i top. Vi ser dog også et pænt kopieringsforbrug af lyrik (herunder sangtekster) og noder på landets undervisningsinstitutioner og i landets sogne. Mere synlighed I de senere år har vi udviklet vores aftaler og haft et strategisk fokus på, at de, der kopierer, skal have de rette aftaler med os. Samtidig har vi været opmærksomme på, at brugerne af aftalerne kan have svært ved at forstå de mange regler, der er på ophavsretsområdet. Derfor har informationsarbejdet også fyldt en del. I 2012 tog vi det første initiativ til at nå endnu bredere ud og skabe mere synlighed - også på andet end regler. Konkurrencen Vind en forfatter, som alle skoler, der indberettede til os i 2011/12, deltog i, er et eksempel på dette. Denne type udadvendte aktiviteter vil vi arbejde videre med i 2013, hvor vi også har fokus på at skabe gode relationer til både rettighedshavere og kunder. Det har vi, fordi vi tror på, at en gensidig forståelse vil styrke folks bevidsthed om, hvor vigtigt det er at kopiere med omtanke for rettighedshaverne og deres værker. Som fagbogsforfatter er jeg meget glad for, at Copydan Tekst & Node sikrer mine værker. De penge, jeg får for kopiering, er en rar anerkendelse for mit arbejde og giver frihed til at skrive på noget nyt Fagbogsforfatter og ph.d.-studerende Simon Skov Fougt Foto: Tatjana Novovic Fougt På UC Nordjylland accepterer vi aftalen med Tekst & Node og er meget bevidste om rettigheder og copyright. Reglerne omkring kopiering er måske ikke altid lige nemme at forstå, men vi har haft en fantastisk dialog med Tekst & Node omkring fortolkning og forenkling af den juridiske ordlyd og håndteringen af reglerne i praksis. Anne-Mette Schirmer, Specialkonsulent, cand.jur. Professionshøjskolen University College Nordjylland Foto: STS/T. Svensson
Copydan / AV-foreningerne / BilledKunst / Tekst & Node / Fællesforeningen 17 Hvor kommer pengene fra? I alt: 285,8 mio kr. Korte/ml. lange videregå.udd. 30 mio. kr. SOSU-Uddannelsen mv. 3 mio. kr. Handelsskoler 25,5 mio. kr. Gymnasier 32,5 mio. kr. Universiteter 35,5 mio. kr. Musikskoler 1,3 mio. kr. Grundskoler 131,5 mio. kr. Private kursusudbydere 1,5 mio. kr. Sogne 4,0 mio. kr. Tekniske skoler 9,5 mio. kr. Højskoler 1,5 mio. kr. Erhverv 10 mio. kr. Fra de forskellige undervisningsinstitutioner og erhverv udbetales der i alt i 2013 285,8 mio. kr. til rettighedshaverne for kopiering. Kopieringsvederlag Noder og lyrik 15 % Faglitteratur 66 % Skønlitteratur 9 % Avis 5 % Periodica 5 % Hele 66 % af materialet, der udløste kopieringsvederlag i januar 2013, er undervisningsmateriale.
18 Copydan / AV-foreningerne / BilledKunst / Tekst & Node / Fællesforeningen Brugerundersøgelse på grundskolerne En undersøgelse blandt skolelærere viste, at vi er nået langt med at skabe forståelse for Tekst & Nodes arbejde. Brugerundersøgelsen, som vi foretog i 2012, var en gentagelse af en lignende undersøgelse fra 2010. Tallene viser, at vi fortsat udvikler os på en række parametre og stadig bliver bedre til at få ophavsret til at fylde mere i lærernes bevidsthed. Udpræget grad af ansvarsfølelse Hele 79 procent af de adspurgte lærere svarede, at Tekst & Node Gør det muligt for skoler at kopiere uden de hver gang selv skal indhente tilladelse fra forfattere, komponister og forlag. Det er en stigning i forhold til 2010, hvor 66 procent var af samme opfattelse. I både 2010 og 2012 mente over 85 procent, at det også er Tekst & Nodes opgave at sørge for, at forfattere, komponister og forlag får en betaling, når skoler og uddannelsessteder kopierer deres bøger og værker. Undersøgelsen viste, at der blandt lærerne er en udpræget grad af ansvarsfølelse. I alt 91 procent følte i høj grad eller i rimelig høj grad, at de selv er ansvarlige for at overholde retningslinjerne for kopiering. Informationsmateriale om rammer for kopiering Undersøgelsen beskæftigede sig også med, hvordan vi bedst muligt sikrer, at lærerne får vores informationsmateriale om rammer for kopiering. Stillet over for valget mellem ti mulige informationskanaler svarede over 50 procent af lærerne, at de helst ville modtage informationer på skolens intranet og ved ophængt materiale ved kopimaskinen. Vi har allerede i længere tid benyttet begge kanaler, når vi beder skolerne hænge plakater op og lægge informationerne på intranettet. Rigtig mange skoler gør det allerede, men vi vil fremadrettet arbejde på at få en tættere relation til skolerne, så endnu flere skoler bakker op om, at materialet ender hos de rette personer. Lancering af informationskampagne Efter den første undersøgelse i 2010 lancerede vi en informationskampagne på skolerne, hvor vi blandt andet havde som mål at gøre materialet mere brugervenligt. Undersøgelsen viste, at vi levede op til målet, idet lærerne i 2012 fandt, at vores materiale er blevet mere appellerende, relevant og forståeligt over de seneste to år. Den udvikling vil vi holde fast i og arbejde målrettet med at styrke i 2013. Brugerundersøgelsen 2012 Enig Hverken/eller Uenig Husker ikke materialet godt nok til at kunne svare Ved ikke Materialet var relevant for mig 2012 2010 Materialet var let at forstå 2012 2010 Materialet appellerede til mig visuelt 2012 2010 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % Brugerundersøgelsen 2012 viste, at lærerne på grundskolerne forholder sig positivt til Tekst & Nodes informationsmaterialer.
Copydan / AV-foreningerne / BilledKunst / Tekst & Node / Fællesforeningen 19 Skoler deltager i konkurrence Vind en forfatter Vind en forfatter er en konkurrence, som Tekst & Node lancerede i skoleåret 2011/12. Her kan skoler vinde foredrag eller workshops med nogle af Danmarks bedste børne- og ungdomsforfattere. Konkurrencen skaber opmærksomhed om, at skolernes indberetning af kopier er afgørende for, at rettighedshaverne får betaling for kopierne. I et samarbejde med Dansk Forfatterforening samlede Tekst & Node et forfatterpanel på i alt 11 forfattere, som dette års vinderskoler valgte fra. Den første af de i alt fem heldige vinderskoler, der vandt for at være gode til at indberette, var Sengeløse Skole. De valgte at få besøg af Merlin P. Mann, ophavsmand til den meget populære bogserie Taynikma. Vores bibliotekarer var ikke i tvivl, da de valgte Merlin P. Mann. Mange af børnene er meget glade for fantasy-genren. De er især begejstrede for netop bogserien Taynikma, fortalte souschef på Sengeløse Skole, Mette Christiansen. Og Merlins popularitet var tydelig, da han besøgte skolen på en lidt grå torsdag i november, hvor hans engagement og fortælleglæde gav en koncentreret ro i det store skolebibliotek. Stor interesse fra de lokale medier Det var ikke kun blandt Sengeløse Skoles ansatte og elever, Merlin P. Manns workshop vakte interesse. De lokale medier var også mødt op for at se og høre, hvordan Merlins fantastiske fortællinger og evne til at inddrage børnene i sit univers forløb. Præmierne til de øvrige fire vinderskoler tiltrak også pressen, således kunne man læse foromtaler og reportager i Jydske Vestkysten, Lokalavisen Esbjerg, Dagbladet Roskilde og Lokalavisen Taastrup. Konkurrencen er en god lejlighed til at få budskabet om, hvad Tekst & Node beskæftiger sig med, ud til et bredere publikum. Generelt er der stor forståelse blandt lærere og undervisere for, at det er ret og rimeligt, at forfattere, hvis værker bliver kopieret på f.eks. landets grundskoler, får en økonomisk kompensation. Det mærkede jeg, da jeg var ude på vinderskolerne og det underbygger en brugeranalyse, vi lavede i 2012 også, fortalte Tekst & Nodes kommunikationsansvarlige, Michala Hauge Kofoed. Præmie-workshoppene, og den lokale pressedækning de får, løfter budskabet ud til en endnu bredere gruppe uden for undervisningsverdenen. Formålet med konkurrencen Det primære formål med konkurrencen er dog, at Tekst & Node vil øge skolernes opmærksomhed på, hvor vigtigt det er, at de penge, de betaler for deres kopieringsaftale, kan fordeles videre til de enkelte forfattere og forlag, der har rettighederne til det kopierede materiale. For at vi kan sende penge til de rigtige rettigheds havere, er vi nødt til at vide, hvem de er. Vi er med andre ord afhængige af, at de skoler, der vælges til at indberette stikprøver, giver os udførlige oplysninger om, hvad de kopierer. Vi ved, at det er en lidt besværlig opgave for lærerne, der indberetter alt, hvad de kopierer igennem et helt skoleår. Så konkurrencen er også en beskeden måde at sende en tak til skolerne på, forklarer Vibeke Andersen, leder af Tekst & Nodes researchafdeling. Merlin P. Mann havde børnenes udelte opmærksomhed. Hvert år udvælger Tekst & Node og Kommunernes Landsforening ca. 130 skoler, der skal fortælle, hvilket materiale de har kopieret. På baggrund af oplysningerne udbetaler Tekst & Node de penge, som skolerne betaler for kopieringsaftalerne, direkte til de rigtige forfattere, journalister, forlag og andre rettighedshavere. Vinderskolerne blev udtrukket blandt den del af de 130 skoler, der var grundigst, når de sendte deres oplysninger om kopiering til Tekst & Node. Ny omgang nu med musik Konkurrencen kører videre og omfatter nu også musikskoler, der kan vinde workshops og koncerter med musikere. Nye vinderskoler udtrækkes igen ved udgangen af skoleåret 2012/13. Vinderskoler og præmieforfattere, skoleåret 2011/12 Sengeløse Skole i Taastrup: Workshop med Merlin P. Mann Markusskolen i Esbjerg: Workshop med Daniel Zimakoff Ansager Skole i Ansager: Foredrag med Kåre Bluitgen Flauenskjold Skole i Dronninglund: Foredrag med Daniel Zimakoff Lisbjerg skole i Århus: Klassesæt sponsoreret af Dansklærerforeningen Foto: Kresten Hillerup
20 Copydan / AV-foreningerne / BilledKunst / Tekst & Node / Fællesforeningen Fleksible løsninger fælles fordele Den løbende forretning og den underliggende servicering af foreningerne er det, der mest af alt står på den arbejdsmæssige agenda for Fællesforeningens medarbejdere og ledelse. 2012 har derudover været præget af en række udviklingsaktiviteter i form af virtualisering, ny onlineløsning, intranet, projektportal og ny telefonløsning. For alle opgaveløsninger gør det sig gældende, at der i stadig stigende grad er stillet skarpt på individualisering, da Copydans foreninger har meget forskellige behov hver især. Til kamp for kronerne Kreditrisiko udgør et tilbagevendende men evigt aktuelt fokus område, som også sidste år er blevet fulgt tæt. Som altid er vi bevidst om vores store ansvar og forpligtelse i forhold til, at det er rettighedshavernes penge, vi har med at gøre. Midlerne skal behandles sikkert og betryggende af alle involverede hele vejen gennem processen, og såvel kommunikation som kommandovej skal være klar. Ud over selve håndteringen af midler står vi til rådighed for foreningerne og vil altid være parat med god og effektiv rådgivning, når der er behov for det. En ny, virtuel verden I løbet af 2012 er IT-driftsplatformen blevet virtualiseret. Det betyder i praksis, at det ikke længere er afgørende, hvor man sidder, når man skal arbejde, men at man kun behøver adgang til internettet for at kunne løse opgaver i alle vore systemer under forudsætning af, at man har de nødvendige rettigheder. I huset har vi skiftet fra enkeltmands-pc til terminaler. Terminalerne trækker direkte på servere placeret uden for huset, og udover at vi har opnået en større datakraft på den enkeltes arbejdsplads, har det også givet besparelser på indkøb, strømforbrug og vedligeholdelse. Terminaler er også indført som standard på hjemmearbejdspladserne sammen med et ekstra SMS-password for at øge sikkerheden. Foto: Henrik Petit