SYGEPLEJERSKER SKAL VÆRE SPYDSPIDSER I REHABILITERINGEN

NR. 2 JUN. 2012 Kommunal leder SYGEPLEJERSKER SKAL VÆRE SPYDSPIDSER I REHABILITERINGEN Tema om de frivillige RYK LOKALSAMFUNDET IND PÅ PLEJEHJEMMET BLIV EN BEDRE FORHANDLER KOL-SYGE HOLDES FRI AF SVINGDØREN TIL HOSPITALET

5 ØMME PUNKTER De fleste får indimellem ondt i ryg, skulder eller nakke. Her er fem ømme punkter at arbejde med, når I vil skabe god fysisk trivsel på arbejdspladsen. 1 Hold kroppen i gang. Det er ikke farligt at bruge de muskler, der gør ondt. Tværtimod. De får det bedre af at blive brugt. 2 Det nytter at forebygge. Organiser arbejdet, indret arbejdspladsen, instruer hinanden og brug hjælpemidler også når det ikke gør ondt. Så kroppen bruges fornuftigt. 3 Lav øvelser. Få minutters træning tre gange om ugen kan være nok. Træn gerne sammen med nogle kolleger. 4 Skab balance mellem job og krop. Det kan gøre ondt, hvis jobbet stiller større krav, end kroppen kan klare. Balancen skabes ved at justere opgaverne og styrke kroppen. 5 God fysisk trivsel er et fælles ansvar. Aftal med ledelse, kolleger og arbejdsmiljørepræsentant, hvordan I sammen forebygger og håndterer smerter i muskler og led. Bevæg dig ind på jobogkrop.dk

Find rundsavene frem LEDERKOMMENTAR FOTO: LIZETTE KABRÉ AF IRENE HESSELBERG, FORMAND FOR LEDERFORENINGEN I DSR Kære ledende sygeplejerske I disse omfattende omstruktureringstider er det vigtigere end nogensinde, at de kompetencer, ledende sygeplejersker er i besiddelse af både fagprofessionelt og ledelsesmæssigt, bliver benyttet på alle ledelsesniveauer uagtet titel. Om der står klinikchef, forløbsleder, direktør, vicedirektør, distriktsleder, oversygeplejerske, afdelingssygeplejerske eller så meget andet har ingen betydning for, om du skal søge en stilling eller lade være. Det, der har betydning, er derimod stillingsindholdet og den hierarkiske placering. Positionér dig og søg stillingen, hvis det er det, du drømmer om. Husk på, at også toppen af ledelseshierakiet er så ganske velegnet til at blive besat af en sygeplejerske. Og det både for sundhedsvæsenets, patienternes og for borgernes skyld. Det siges, at kvinder mener, de skal kunne mindst 15 ud af 10 områder i et stillingsopslag, før de søger et job, og allerhelst ønsker de at blive opdaget og inviteret til jobbet, hvorimod mænd bare skal kunne 2-3 områder for at føle sig sikre på, at de er perfekte til jobbet. I praksis er det vel at sammenligne med sygeplejerskernes kontra lægernes og DJØF ernes adfærd, når det gælder kampen om lederposterne i sundhedsvæsenet. Så ledende sygeplejerske mand som kvinde find rundsavene frem og søg de spændende lederjob, som du brænder for. Dine kompetencer står mål med de udfordringer, vi har i det danske sundhedsvæsen lige nu. Find inspiration og gør dig spilbar ved at huske alle de mange resultater, du har skabt i årets løb. Skriv det ned, vær på forkant og gør dine visioner og drømme synlige samt handlingsrettede allerede i dag. Brug tid på at reflektere og nedskrive, hvad du har opnået i løbet af de sidste år. Og husk, at Lederforeningen er parat til at hjælpe. Foreningens ledelseskonsulenter udgør et landsdækkende netværk, der hver dag guider ledende sygeplejersker i deres ansættelsesforhold. Sidst, men ikke mindst, opfordrer jeg dig til at tilmelde dig et eller flere af kurserne i efteråret de såkaldte Mesterklasser. Alle kurser er målrettet ledende sygeplejersker, se nærmere i Mesterklassekataloget, som du har fået tilsendt. Eller gå ind på www.dsr.dk/lederforeningen og se programmet, her kan du også tilmelde dig. Rigtig god sommer til alle IRENE HESSELBERG 3

MER af det gode fra PKA Pension i stedet for efterløn? Så kan du selv bestemme PKA giver dig mulighed for en fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Hos os kan du få udbetalt din pension minimum fem år, før du går på folkepension. Fravælger du efterlønnen, kan du i stedet spare op med en supplerende opsparing eller du kan betale ekstra ind på din almindelige pensionsordning, hvor du også er dækket i tilfælde af sygdom og død. Indbetalingen giver dig et fradrag i din personlige indkomst nu og mere i pension senere. Jo tidligere du begynder, jo mere får du ud af det. Gå ind på pka.dk/mer eller ring tel. 39 45 45 40 og få styr på dine muligheder hos PKA.

Indhold 6 SPØRG OS OM HVAD SOM HELST På Gentofte Hospital har ledelsen brugt en stafetanalyse til at finde ud af, hvad medarbejderne virkelig mener. >> 10 10 INTERVIEW: SYGEPLEJERSKER SKAL VÆRE SPYDSPIDSER I REHABILITERINGEN Ledetråden for afdelingschef for træning og pleje i Gladsaxe Kommune, Herle Klifoth, er at gøre borgerne så selvhjulpne som muligt. 18 KRONIK: REHABILITERINGSPLANER FORDRER MULTIFACETTERET SYGEPLEJE Sygeplejeledernes udfordring er at sikre en stærk sygeplejefaglig identitet, omstillingsparathed samt evne til mono- og interdisciplinært samarbejde. INTERVIEW BORGERNE SKAL VÆRE SELVHJULPNE DE FRIVILLIGE FORBEDRER HVERDAGEN 20 KOL-SYGE HOLDES FRI AF SVINGDØREN TIL HOSPITALET Lyngby/Taarbæk Kommune har som første sted i landet iværksat et pilotprojekt med borgere, som lever med sygdommen KOL. De skal deltage i et forsøg med hjemmemonitorering og kommunikation med sygehuset via Skype. 24 ET LEDIGT ØJEBLIK: SYVÅRSKRISE ELLER BARE HVERDAG? Det er ikke så sært, hvis afdelingssygeplejersker oplever, at balancen mellem drift og udvikling er forskubbet over imod drift. Men hvorfor er det så svært at finde tid til udvikling? >> 26 >> 34 26 TEMA: DE FRIVILLIGE FORBEDRER HVERDAGEN De frivillige giver patienterne en bedre hverdag, mener et flertal af de ledende sygeplejersker ifølge en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd. BLIV EN BEDRE FORHANDLER 34 HVERDAGEN ER FYLDT MED FORHANDLING At kunne beherske forhandlingens finesser bliver stadigt vigtigere i takt med, at den stramme regulering af arbejdet løsnes, og krav fra patienter og pårørende stiger. 37 LÆRTE AT FORHANDLE UNDER PRES En snes sygeplejeledere i Aabenraa blev klædt på til forhandling, da de skulle søge deres eget job. 40 NYT FRA LEDERFORENINGEN Læs om Lederforeningens aktiviteter og se billeder fra fagdagen i april, hvor over 100 ledende sygeplejersker mødte op for at sætte sygeplejefaglig ledelse på dagsordenen. UDGIVER: DANSK SYGEPLEJERÅD Sankt Annæ Plads 30, 1250 København K Telefon: 33 15 15 55. E-mail: forkant@dsr.dk. Web: www.dsr.dk ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd. LEDERFORENINGEN I DANSK SYGEPLEJERÅD Formand: Irene Hesselberg. E-mail: lederforeningen@dsr.dk REDAKTION: Susanne Bloch Kjeldsen, Lotte Havemann. GRAFISK DESIGN & LAYOUT: Mathias Nygaard Justesen. FORSIDEFOTO: Søren Svendsen ANNONCESALG: Dansk Mediaforsyning, www.dmfnet.dk TRYK: Color Print (Svanemærket trykkeri nr. 541 520). Oplag: 5.000 ISSN 1902-8873 (online: ISSN 1902-8881) PRIS: Løssalg 75,00 kr. pr. nr., årsabonnement 250,00 kr., for 4 numre. FORKANTINDHOLD 5

Spørg os om hvad som helst På Gentofte Hospital har ledelsen brugt en stafetanalyse til at finde ud af, hvad medarbejderne virkelig mener. AF BIRGIT BRUNSTED, JOURNALIST Det er en klassisk problemstilling: En organisation vil indføre en ny strategi eller andre dybtgående ændringer. Ledelsen vil høre medarbejdernes mening og sender spørgeskemaer ud. Men svagheden er, at de emner, der spørges til, er defineret på forhånd af selv samme ledelse, siger Gentofte Hospitals direktør, Eva Zeuthen Bentsen. Vi skal i gang med at udarbejde en ny strategi for hospitalet, men før vi lægger os endeligt fast, vil vi se på, hvad der har virket, og hvad der ikke har virket i den gamle. Som redskab har hospitalet valgt Stafetanalysen. Den går ud på, at man via mailsystemet sender stafetter ud til alle medarbejdere, som giver dem ret til at stille spørgsmål til hvem som helst i organisationen om hvad som helst. Det gode ved metoden er, at intet er givet på forhånd, men det er selvfølgelig et ledelsesmæssigt sats, for du aner ikke, hvad du sætter i gang, siger Eva Zeuthen Bentsen. Spørgsmålene til ledelsen spændte vidt. Nogle slog lige ned i strategien, nogle var kritiske, andre spurgte, hvorfor der ikke blev plantet flere syrener, eller hvorfor omklædningsrummene var så dårlige. som ledelsen i glastårnet ikke kendte til, fordi afstanden til medarbejderne var for stor. Men med stafetten fik ledelsen mulighed for at kommentere eller ligefrem aflive sådanne myter. Eva Zeuthen Bentsen er begejstret for stafetanalysen og siger, at den kan bruges overalt, eksempelvis af ledelsen på en enkelt afdeling, og til alt, som f.eks. en proces med ledelsesudvikling. Det er skægt at åbne sin mail og inspirerende for en direktør at få en anden viden end den, du er vant til. Der er en energi i det, og det er i virkeligheden en anden måde at spørge medarbejderne: Hvordan har I det? siger Eva Zeuthen Bentsen. Alle ansatte på Gentofte Hospital har en mailadresse, og medarbejderne kan stille spørgsmål, uden deres navn kommer ud på nettet, men alle får direkte svar. Hospitalsdirektøren gør opmærksom på, at man endnu ikke har gjort resultaterne op. Der er heller ikke taget stilling til, hvordan de skal formidles. Stafetmetoden er udviklet af Academy A. Åbenhed kan aflive myter Hospitalsdirektøren finder det interessant, at en del spørgsmål havde bund i myter, som ikke havde hold i virkeligheden, men Forskellen er...... at faglig integritet giver personligt overskud Diplom i ledelse Diplomuddannelsen i ledelse er en praksisnær, kompetencegivende og anerkendt international videreuddannelse. Uddannelsen udvikler og målretter dine ledelsesevner til nye krav og udfordringer på et permanent forandrende arbejdsmarked. Uddannelsen er for dig, der er eller snart bliver leder i den private eller offentlige sektor. Som den største udbyder af diplom i ledelse og med mangeårig erfaring er Metropol et oplagt valg for din videreuddannelse. Sidste frist for tilmelding er d. 29. juni. Nye hold starter i uge 35. Se mere på www.phmetropol.dk/dil Professionshøjskolen Metropol Tagensvej 18 2200 København N tlf. 72 48 75 00 www.phmetropol.dk Kompetencegivende efter- og videreuddannelse 6 FORKANTAKTUELT NR. 2 JUNI 2012

GIV PLADS TIL SPØRGEJØRGEN Skab en spørgekultur og bliv belønnet med innovative og udviklende tanker. Hvis du som leder ønsker mere innovation, skal du lade dine medarbejdere sætte spørgsmålstegn ved stort og småt: ved procedurerne, kulturen og arbejdsmiljøet. Tillad spørgsmål, der udfordrer status quo. Væksthus for ledelse, lederweb.dk giver to bud på at give plads til arbejdspladsens spørgejørgener: 1. Anerkend Månedens spørgejørgen En god måde at skabe grobund for en spørgende kultur er ved at anerkende dine medarbejdere, når de stiller et spørgsmål. Lav f.eks. en konkurrence, hvor medarbejderne skal dyste om at stille månedens spørgsmål. De kan postes i en fysisk postkasse eller et sted på intranettet. Husk at understrege, at der ikke findes dumme spørgsmål. 2. Questionstorming Prøv at lave en spørgsmålsstorm i stedet for den traditionelle brainstorming. Her gælder samme regler. Når emnet/udfordringen er præsenteret, skal deltagerne stille alverdens spørgsmål, der relaterer sig til emnet. Der skal stilles mindst 50 spørgsmål i alt. Én vigtig regel skal overholdes: Ingen må svare på spørgsmålene. Når alle spørgsmål er noteret, så alle kan se dem, skal gruppen prioritere spørgsmålene og diskutere nogle af dem, som kalder allermest på at blive besvaret. (lha) SELVLEDELSE KRÆVER KLARE RAMMER Ledelsen sparer ikke tid ved at overdrage mere ansvar til medarbejderne, som man ellers kunne tro, skriver Magasinet Arbejdsmiljø. Medarbejdere, der leder sig selv, efterspørger nemlig klare rammer og tydelig ledelse. I stigende grad kræver de selvledende medarbejdere, at lederen sparrer med dem. Det viser et nyt forskningsprojekt Ledelse af selvledelse, som forskere på Copenhagen Business School (CBS) er ved at afslutte. Der er bl.a. blevet lavet interviews med ansatte i Microsoft og ATP samt HR-chefer i en række andre virksomheder. Magasinet Arbejdsmiljø har talt med forskerne bag projektet. Adjunkt på CBS, Anders Raastrup Kristensen, fortæller: Selvledende medarbejdere vil gerne have hjælp til at prioritere og vurdere, de vil gerne anerkendes på de opgaver, de løser og så har de stort behov for at få feedback fra deres leder. Gennem de seneste år har begrebet selvledelse vundet indpas på stadigt flere arbejdspladser, og i dag er selvledelse mange steder en betingelse for arbejdet, mener professor på CBS, Sverre Raffnsøe, som er forskningsleder for Ledelse af selvledelse. Han tilføjer: Netop den måde at arbejde på, hvor den enkelte medarbejder hele tiden skal forholde sig selvstændigt til opgaverne, kræver god ledelse. Lederen er den, der skal sørge for at koordinere overordnet, samle op, bringe sammenhæng i tingene og give respons. (lha) FORKANTAKTUELT 7

Sygepleje I SOMMERFERIEN TEKST: MILLE DREYER-KRAMSHØJ Uanset om sommermånederne byder på inde- eller udevejr, er der rundt omkring i hele landet masser af kulturelle tilbud til sygeplejersker, som også familien og vennerne kan lokkes med til. Tag på udstilling, rundvisning, i teatret eller i biografen og oplev bl.a. sygdommen og medicinens historie eller se sygeplejersker og sundhedsfaglige temaer på det hvide lærred og de skrå brædder. I BIFFEN A DANGEROUS METHOD Drama: Biografisk drama om Sigmund Freud (Viggo Mortensen), Carl Jung (Michael Fassbinder) og Sabina Spielrein (Keira Knightley). Den unge Sabina indlægges med en svær psykisk lidelse, hvor hun bliver forsøgsperson for Dr. Jungs nye, psykologiske behandlingsmetoder. Om psykoanalysens fødsel, patientrelationer og udviklingen af terapi. Biografpremiere hele landet den 21. juni LYKKELIGE OMSTÆNDIGHEDER Følg det franske kærestepar Nicolas (Pio Marmaï) og Barbara (Louise Bourgoin) fra den første forelskelse til graviditet og det store forældreansvar. Filmen er baseret på en selvbiografi. Biografpremiere hele landet den 5. juli DEN SKALDEDE FRISØR Astrid og Patrick skal giftes, og det er noget af en kunst, når brudens side af familien bl.a. består af den smukke, men kræftsyge mor Ida (Trine Dyrholm), som er blevet forladt af sin mand Leif (Kim Bodnia), og brudgommens far, den distræte og meget britiske Philip (Pierce Brosnan), som stadig lider under tabet af sin kone. Biografpremiere hele landet den 30. august. 8 FORKANTAKTUELT NR. 2 JUNI 2012

I TEATRET DEN INDBILDT SYGE Oplev Molières komedie om den håbløse hypokonder Monsieur Argan, som fylder lægernes lommer for at behandle ham for alskens sygdomme. Argan forsøger at gifte sin datter væk til en ung læge, så han kan sikre, at der altid er en i huset. Familieforestilling fra 8 år. 27. juli - 18. august i Designmuseum Danmarks Have, Bredgade 68, Khb. K UDSTILLINGER OG UDFLUGTER ROBOTTER DET GODE LIV ELLER KOLD ELEKTRONIK Robotterne er ikke alene en konstruktion, som findes hos større danske virksomheder. Robotter er i børneværelset, på plejehjemmet og inderst inde i hjernens kringelkroge. Særlige aktiviteter for børnefamilier hele sommerferieperioden. Frem til den 31. august, Danmarks Industrimuseum, Horsens SYGDOM OG DØD Er du historisk interesseret? Assistens Kirkegård på Nørrebro i København byder på rundvisning og foredrag om tidligere tiders store sygdomme som f.eks. kolera og spansk syge. Rundvisning den 11. juli kl. 14.30. RUNDTUR PÅ DET GAMLE HOSPITAL Tidligere plejere vil fortælle om hospitalet med vægt på de enkelte bygningers funktioner og historie gennem tiden fra 1915, hvor det stod færdigt og op til, hvad der er tilbage i dag. En beretning om et hospital, som snart er fortid, men som har beskæftiget en hel by, samtidig med at den selv fungerede som en - med svinesti, plantager, køkken, brandstation og meget mere. Rundvisning den 17. juli kl. 19.00, Annebergparken, 4500 Nykøbing Sj. Desuden åbent søndage, mandage og onsdage i sommermånederne. TIL DIG DER HAR EN KROP Hver tid har forskellige bud på, hvordan kroppen skal forstås, og ikke mindst hvad sygdom og sundhed er. Oplev hvordan kropsopfattelsen i lægevidenskaben historisk har udviklet sig siden antikken og se mange af de konkrete behandlingsmetoder, der har været taget i brug igennem tiderne. Frem til den 1. november, Medicinsk Museum, København Dette er et udpluk af kulturelle tilbud i den kommende tid med relevans for sygeplejersker. Se http://www.dsr.dk/ Sygeplejersken/Kulturjournalen for flere arrangementer i hele landet. Kulturkalenderen bringes i samarbejde med Kultunaut.dk. Sygeplejersken tager forbehold for datoændringer, programflytninger og lignende. FORKANTAKTUELT 9

10 FORKANTINTERVIEW NR. 2 JUNI 2012 Vores fornemste opgave som sygeplejersker er at frisætte borgerne fra hjemmeplejen, mener afdelingschef for Træning og Pleje i Gladsaxe Kommune Herle Klifoth.

SYGEPLEJERSKER SKAL VÆRE SPYDSPIDSER I REHABILITERINGEN Sygeplejerskerne i Gladsaxe Kommunes rehabiliteringsindsats skal handle hurtigt, hver gang en borger udskrives fra hospitalet. Ledetråden for afdelingschef for Træning og Pleje, Herle Klifoth, er at gøre borgerne så selvhjulpne som muligt. AF ANNETTE HAGERUP, JOURNALIST FOTO: SØREN SVENDSEN En ældre herre ringer til Gladsaxe Kommunes hjemmepleje og spørger, hvor hjemmehjælpen bliver af? Hun skal komme og lave hans havregrød. Det er langt op ad formiddagen, og nu har han altså ikke tid til at vente mere. Han er nødt til at gå ud med hunden. Har du så slet ikke fået noget at spise endnu? Jo, jeg har selv taget en ostemad og lavet min kaffe. Den laver jeg altid selv. Det er bare den havregrød, jeg mangler. Herle Klifoth fortæller om den selvhjulpne borger, der sagtens var i stand til at koge sin havregrød selv. Han skulle bare instrueres i, hvordan man gør. Vores fornemste opgave er at frisætte ham fra os, siger hun. Herle Klifoth er afdelingschef for Træning og Pleje i Gladsaxe Kommune. Og det er ikke nogen helt lille afdeling, hun bestyrer. Hun er bl.a. øverste chef for en ledergruppe på seks og en stab på 20 i afdelingen, der ligger i kælderetagen på Gladsaxe Rådhus. Afdelingen for Træning og Pleje har sammenlagt 1.200 ansatte fordelt på kommunens plejehjem og genoptræningscentre. Hvis rehabilitering skal blive en succes, må det offentlige aflægge sig høfligheden. Det er så grundlæggende i vores sundhedsuddannelser og i hele vores plejekultur, at vi skal være behjælpelige. Men hjælp til selvhjælp vil i mange tilfælde være det, der gavner borgeren mest, siger Herle Klifoth, som har som målsætning at bekæmpe, hvad hun kalder klisteromsorg. Selvom det sker i den bedste mening, er der generelt i sundhedssektoren en tendens til at fratage borgeren ansvaret. Man giver pr. automatik hr. Poulsen tøj på, fordi han for et par måneder siden brækkede skulderen og dengang ikke kunne selv. Jeg vil gerne dreje omsorgen derhen, at vi automatisk tænker over, hvordan vi kan styrke hr. Poulsens motorik, så han fortsat selv kan tage sin skjorte på og også selv knappe den. Vores største udfordring over for medarbejderne og også de pårørende, som forventer et bestemt ser- >> FORKANTINTERVIEW 11

>> viceniveau består i at forklare, hvad det vil sige at arbejde inden for feltet rehabilitering. Vi arbejder som udgangspunkt med de grundlæggende værdier i rehabilitering, nemlig: At borgerne kan blive herre i eget hus og klare mest muligt selv. Hjælperne skal understøtte, at borgerne bliver så selvhjulpne som muligt. Der har været for meget fokus på, hvad borgerne ikke kan, siger Herle Klifoth. Gladsaxe Kommunes sundhedsforvaltning har for få år siden taget rehabiliteringsskridtet fuldt ud og indført rehabilitering som princip på alle afdelinger og niveauer. I den forbindelse har man også ændret navn i pleje- og omsorgsafdelingen til nu Trænings- og Plejeafdelingen. Gladsaxe var tidligt ude Når en patient er færdigbehandlet, koster det kommunerne dyrt (i dag ca. 1.600 kr. i døgnet) at have en borger liggende i en hospitalsseng. Allerede for 20 år siden satsede Gladsaxe bevidst på at hjemtage sine borgere og give borgeren et tilbud som alternativ til indlæggelse, nemlig akutafdelingen, og den strategi holder stadig. Gladsaxe har lige siden haft et udbygget net af akutpladser, reha- BLÅ BOG Herle Klifoth, 48 år, afdelingschef for Træning og Pleje i Gladsaxe Kommune. Sygeplejerske, uddannet fra Hillerød Sygeplejeskole i 1988. Fik sit første job som menig sygeplejerske på Bispebjerg Hospitals ortopædkirurgiske afdeling, hvor hun blev i fire år. Afdelingssygeplejerske på plejehjemmet Sophie Amalie Gården på Frederiksberg i 1992. Siden forstander samme sted frem til 2000. Distriktsleder for hjemmeplejen i Greve Kommune, 2000-2003. Siden 2003 afdelingschef i Gladsaxe Kommune. Diplomuddannelse i ledelse for primærsektoren på Dansk Sygeplejehøjskole, København. Diplomuddannelse i ledelse på Forvaltningshøjskolen. 12 FORKANTINTERVIEW NR. 2 JUNI 2012

biliteringspladser og genoptræningspladser. F.eks. råder man over i alt 80 midlertidige pladser på seniorcenter Kildegården, som er kommunens ældste og blot ét af Gladsaxes fem seniorcentre. Pladserne er bl.a. tiltænkt borgere, der udskrives fra hospital, men ikke kan klare sig selv hjemme på egen hånd, hjemmeboende borgere, hvor der er behov for aflastning i hjemmet, kronisk syge m.fl. Gladsaxe har i princippet altid selv genoptrænet sine borgere ud fra en 20/80-model, der går ud på, at de 20 pct. foregår i hospitalsregi og de 80 pct. hjemme på kommunalt niveau. Kommunen har opbygget en stor specialenhed for hjerneskadede og råder i dag over 20 døgngenoptræningspladser. Borgeren i centrum Herle Klifoth har igennem hele sin karriere sat den basale pleje i højsædet. Bortset fra fire år som sygeplejeassistent på en ortopædkirurgisk afdeling har hun altid haft lederjob. Det gik tidligt op for mig, at tingene kunne gøres anderledes. Og ville man have indflydelse, skulle man være leder, siger Herle Klifoth, som gik målrettet efter et lederjob efter få år som færdiguddannet. Hun havde med egne ord ikke tålmodighed til at vente i fødekæden til et lederjob i det normale hospitalshierarki, hvor den, der har været der længst, automatisk rykker frem til et job som afdelingssygeplejerske etc. Jeg havde nogle ambitioner i forhold til sygepleje og ledelsesstil, som jeg gerne ville have gennemført. Det essentielle i vores arbejdsfelt er vores tilgang til mennesker. Vi er i det her fag af én eneste grund, og det er, fordi nogen har brug for os. Derfor har vi bare at gøre vores job ordentligt! mener Herle Klifoth, som systematisk gav sig til at søge lederstillinger på en række plejehjem. Efter 13 jobsamtaler lykkedes det, og hun blev afdelingssygeplejerske på plejehjemmet Sophie Amalie Gården på Frederiksberg. Siden blev hun forstander samme sted. Jeg havde det som blommen i et æg. Det var et lille sted med en stor samhørighed. Medarbejderne blev inddraget i vagtplanlægningen, så vi havde aldrig brug for vikarer. Det bedste var, at jeg kunne praktisere sygepleje, som jeg synes, den skal praktiseres. Borgerdelen er det, der driver mig. Vi skal prøve at forstå, hvad det er, borgeren gerne vil, og inden for de givne rammer søge at gøre det muligt. Borgeren er mit omdrejningspunkt. Det er noget meget banalt. Hvis du sidder på vagtstuen, og en patient ringer på klokken, så rejs dig op og gå ind til patienten på stuen! Det er også Herle Klifoths holdning, at borgeren altid har ret. Det kan godt være, at nogle er mere krævende end andre og endda skælder os ud. Men vi skal altid søge at bevare vores professionelle tilgang og lade være at tage det personligt. Varslingsregler Rehabiliteringsopgaven blev flyttet til kommunerne samtidig med, at amterne blev nedlagt og i 2007 blev til de nuværende fem regioner. Vi havde i starten meget svært ved at løfte opgaven og måtte betale flere millioner kroner om året for liggedage. I dag betaler vi ca. 100.000 kr. om året for liggedage. Det er så grundlæggende i vores sundhedsuddannelser og i hele vores plejekultur, at vi skal være behjælpelige. Men hjælp til selvhjælp vil i mange tilfælde være det, der gavner borgeren mest. >> STRESS ER UDBREDT BLANDT ÆLDRE Sundhedsprofilen for Region Hovedstaden har overraskende vist, at stress er mest udbredt blandt de ældre borgere. Vi har en tese om, at det er det arbejdende folk, der får stress. Men det viser sig, at det er mennesker fra pensionsalderen og op til 85-årsalderen, der har stress. Det, der stresser dem, er frygten for, hvordan de vil blive gamle. De er bange for de evt. funktionstab, der følger med alderen, fortæller Herle Klifoth. Gladsaxe Kommune vil nu undersøge, om en vellykket rehabilitering kan øge livskvaliteten hos de ældre borgere. Derfor gennemfører man nu et treårigt måleprogram, hvor en population på 300-400 borgere mellem 60 og 85 år skal deltage i en spørgeskemaundersøgelse. FORKANTINTERVIEW 13

>> Varslingsreglerne er en anden udfordring for kommunerne: Tidligere havde vi flere dage til at forberede en borgers hjemkomst. I dag ringer hospitalet til kommunen samme dag, som borgeren udskrives. De kan faktisk vente helt indtil kl. 15. Vi skal på den korte tid kunne stille op med en sengeplads og have aktiveret mad, hjemmehjælp og hjemmesygepleje. I dag styres visitationen fra hospitalet i Gladsaxe Kommune af en enkelt person, som er uddannet sygeplejerske. Det er en sygeplejerskeopgave at kunne se helheden og overskue, hvad der er behov for i hjemmet, siger Herle Klifoth. Samtidig har man etableret en hjemmeplejeenhed. Vi har tidligere haft enhedspleje centreret omkring et plejecenter i et afgrænset geografisk område. I dag er alle sygeplejersker i hjemmeplejen samlet i én gruppe på ca. 30, som arbejder på kryds og tværs i hele kommunen. Vi skal have sygeplejersker til rådighed, som kan gå ud i hjemmet inden for 24 timer efter, at en borger er udskrevet fra sygehuset, og vurdere deres tilstand, deres medicinstatus, plejebehov m.m. De opfølgende hjemmebesøg er målrettet de borgere, som er i størst risiko for genindlæggelse. Borgere, som udskrives fra sygehuset med en genoptræningsplan, tilbydes altid genoptræning enten på vores døgnbehandlingscenter eller ambulant genoptræning afhængigt af behov. Færre får hjælp af hjemmeplejen En opgørelse over rehabilitering i Gladsaxe Kommune viser, at der er sket en stigning i genoptræningsaktiviteter og et fald i plejeaktiviteter. 2.600 af Gladsaxes borgere fik hjælp fra hjemmeplejen i 2003. I dag er antallet 1.800. Herle Klifoth cykler frem og tilbage til sit arbejde, 11 km hver vej. Det er dels god motion, dels vil hun gerne være en god rollemodel for personalet, der cykler rundt, når de skal besøge borgerne i deres hjem. 14 FORKANTINTERVIEW NR. 2 JUNI 2012

Det er sket, uden vi har ændret på serviceniveauet, så vi tilskriver det den sunde aldring. Det er et udtryk for, at de gamle er blevet sundere. Til gengæld har vi fået flere svingdørsborgere, der ryger frem og tilbage mellem hjem og sygehus. Næste udfordring bliver at nedbringe antallet af genindlæggelser. Vi vil gerne bruge vore sygeplejersker som spydspidser på områder, vi gerne vil have udforsket, og har bedt dem kigge nærmere på antallet af genindlæggelser, fortæller Herle Klifoth. Når Herle Klifoth tænker efter, har der måske hidtil været for stor distance mellem ledelsen og det levede liv. Det prøver vi nu at kompensere for, ved at ledergruppen er med ude hos borgerne og også deltager i udførelsen af opgaverne i hjemmet. Når vi er hos borgerne, skal vi have øjnene med os. Frem for bare at snakke om vejr og vind skal vi bruge tiden konstruktivt til at føre en meningsfuld dialog. Bruge vores blik og undres. Måske står alle bøger på gulvet. Hvorfor gør de det? Er borgeren ved at støve af og er gået i stå midt i det hele? Hendes ledelsesfilosofi går i korte træk ud på at dele ansvar og give muligheder. Jeg vil gerne bidrage til andres succes, og får en medarbejder en god idé, bakker jeg op og går gerne hele vejen med strategisk hensyntagen til det politiske niveau. Ældre mænd er en udfordring Den opsøgende indsats, der skal hindre, at borgerne ender som patienter, har også høj prioritet. Selvom den tidligere regering i regelforenklingens navn afskaffede det ene af de to obligatoriske, forebyggende besøg hos de 75-85-årige borgere, har Gladsaxe fastholdt sine to årlige besøg. Borgerne får tilbud om besøg fra kommunen pr. brev og skal selv give tilsagn, hvis de ønsker besøg. Når det gælder borgere over 85 år, >> Borgeren er mit omdrejningspunkt. Det er noget meget banalt. Hvis du sidder på vagtstuen, og en patient ringer på klokken, så rejs dig op og gå ind til patienten på stuen! FOKUS PÅ BORGERENS HELE LIVSSITUATION Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, fagfolk og evt. pårørende. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation, og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Kilde: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet 2004. Udgangspunktet for rehabiliteringsindsatsen i Gladsaxe Kommune er, at personen med funktionsnedsættelser skal gå fra at være bruger, klient eller patient i et system til at være en selvkørende borger i et samfund. Det er ikke fagfolk, som beslutter, hvad der skal ske i personens liv, men derimod personen selv. Formålet med rehabiliteringsindsatsen for den enkelte borger vil typisk være at: Bevare eller fremme livskvalitet Genvinde sit tidligere funktionsniveau fysisk/psykisk/socialt eller opnå højest mulige funktionsevne Forebygge tilbagefald, senfølger eller yderligere reduktion af funktionsevnen Kunne leve med varige funktionsnedsættelser fysisk/psykisk/socialt eller kronisk sygdom og fremme sundhed ved at kunne mestre sin situation Opnå ligestilling i forhold til øvrige borgere med hensyn til personlig frihed i hverdagslivet og deltagelse i samfundslivet. Kilde: Gladsaxe Kommune. FORKANTINTERVIEW 15

>> ØNSKER ENERET TIL AT LEVERE YDELSER får de slet ikke noget valg. De modtager også to tilbud om forebyggende hjemmebesøg, men skal aktivt melde fra, hvis de ikke ønsker at få besøg. På den måde håber man at nå ud til flere. Bliver en borger alene, vil vedkommende inden for tre uger modtage et brev fra De forebyggende konsulenter, der tilbyder at komme på besøg. Det er fast procedure over for borgere, der mister deres partner. Gladsaxe er én af ni frikommuner og søger i øjeblikket om at få eneret på at levere ydelser, når borgere er visiteret til midlertidig hjælp. I dag har borgerne frit valg mellem en kommunal og en privat leverandør, og i øjeblikket vælger Gladsaxe-borgerne fortrinsvis den private rengøring. Som privat leverandør har du en naturlig interesse i, at borgeren bliver ved med at efterspørge din ydelse, f.eks. i form af støvsugning eller madudbringning. Som den, der betaler for ydelsen, har kommunen derimod et incitament til at gøre borgerne så selvhjulpne som muligt. Når vi bevilger midlertidig hjælp, er det altid vores mål, at borgerne kommer til at klare opgaven selv. siger Herle Klifoth. Vi har i kommunen en bred vifte af tilbud om klubber, højskole, rejser, sammenkomster, fællesspisning, caféer, idræt m.m. Man behøver ikke blive ensom, og vi kan høre på de tilbagemeldinger, vi får, at borgerne er glade for vores henvendelse. Eneste men er, at det er flest kvinder, der dukker op til diverse arrangementer, og som er med til at etablere nye netværk f.eks. i deres egen bebyggelse. Ældre mænd kan være svære at lokke ud af deres huler. Ergo må man gå utraditionelt til værks, hvis man vil have tag i mændene. Vi har nu fundet frem til en gruppe på 150 enlige mandlige pensionister med det til fælles, at de ikke tidligere har modtaget forebyggende besøg. Nu prøver vi at lokke dem med noget, mange i denne aldersgruppe godt kan lide. Vi inviterer dem alle sammen på sild og snaps på én af vores caféer. Arrangementet finder sted først på efteråret, og Herle Klifoth glæder sig allerede. Hun holder af at være ude blandt borgerne i sin kommune. Og er efterhånden et kendt ansigt. Det er en bevidst strategi, at hun altid tager sin cykel, når hun skal rundt fra sted til sted. Vore medarbejdere i hjemmeplejen bruger cyklen som transportmiddel. De cykler i al slags vejr, så det er et vigtigt signal at sende, at det gør jeg også. Det er også en mulighed for at være ude blandt medarbejderne og møde dem på en uformel måde. Man har ret lige vilkår, når man tramper op ad bakkerne i modvind og regnvejr, siger Herle Klifoth. FORKANT@DSR.DK 16 FORKANTINTERVIEW NR. 2 JUNI 2012

Herle Klifoth er bl.a. øverste chef for en ledergruppe på seks og en stab på 20 i afdelingen, der ligger i kælderetagen på Gladsaxe Rådhus. FORKANTINTERVIEW 17

KRONIK Individuelle rehabiliteringsplaner fordrer multifacetteret sygepleje Rehabiliterende sygepleje befinder sig i spændingsfeltet mellem individuelt tilrettelagte rehabiliteringsplaner og tendensen mod standardiserede pakkeløsninger. Sygeplejeledernes udfordring er at sikre en stærk sygeplejefaglig identitet, omstillingsparathed samt evne til mono- og interdisciplinært samarbejde. Når vi taler om rehabiliterende sygepleje, er der med udgangspunkt i definitionen af rehabilitering tale om at støtte patienten i at generhverve færdigheder med henblik på at leve et for patienten meningsfuldt og selvstændigt liv. Sygeplejerskens rolle i rehabilitering er at minimere skadens konsekvenser, forebygge og behandle komplikationer, optimere funktionsevne og livskvalitet samt understøtte involvering af patient og pårørende. Det indebærer individuelt tilrettelagte forløb, hvor både biologiske, psykologiske, sociale og kulturelt værdimæssige og etiske aspekter må medtænkes (1,2). Samtidig synes der at være en tendens mod rehabiliteringstilbud i form af standardiserede og tidsfastsatte pakkeløsninger målrettet afgrænsede patientgrupper. I denne optik kommer sygeplejersken pga. den faglige profil til at spille en integrerende rolle, der typisk indebærer døgnkontakt med patienten og dennes nære relationer og oftest i længerevarende forløb, der strækker sig over sektorer. Sygeplejersken må ofte være garant for koordinering af processer. Stigende kompleksitet Inden for rehabiliteringen findes der modstridende tendenser, dels det personorienterede, hvor rehabiliteringen tager udgangspunkt i den enkelte patients livssituation og beslutninger, dels samfundsøkonomiske principper om standardiserede pakkeløsninger med sigte på effektivitet, lighed og retfærdighed (3,4,5,6). Disse til dels divergerende tendenser afføder nye krav til rehabiliterende sygepleje på tværs af sektorer. Desuden betyder flere medicinske behandlingsmuligheder et øget samlet rehabiliteringsbehov samt øget kompleksitet i forhold til rehabiliterende tiltag pga. en ældre befolkning, øget comorbiditet og accelererede forløb (5). Sygeplejens snitflader I rehabiliteringen tages teamsamarbejde som en given forudsætning for at opnå positive resultater (7). Sygeplejersken har i teamarbejdet et særligt ansvar for patientens kropslige funktioner og dermed patientens rehabiliteringspotentiale. Herudover har hun i tæt relation til patienten en funktion En væsentlig udfordring for sygeplejen er at have fokus på medinddragelse af patienten og dennes pårørende og som konsekvens heraf at understøtte patienten i processen mod egne mål. med at tilvejebringe betingelser, der fremmer patientens involvering i eget rehabiliteringsforløb. Patientens ændrede evne til autonomi under et rehabiliteringsforløb efterlader et behov for substituerende, supporterende og koordinerende sygeplejefaglig assistance. En væsentlig funktion i rehabiliterende sygepleje er at understøtte processer 18 FORKANTKRONIK NR. 2 JUNI 2012

AF TOVE KILDE OG LENA AADAL ILLUSTRATION: OTTO DICKMEISS Tove Kilde er cand.scient.san., udviklingsansvarlig sygeplejerske og kvalitetskoordinator på Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Lena Aadal er cand.cur., ph.d., forskningsansvarlig sygeplejerske på Regionshospitalet Hammel Neurocenter. hos både patient og pårørende, hvor sorg over mulige funktionsevnenedsættelser bearbejdes, og nye veje til at håndtere livet tilegnes. Sygeplejersken arbejder hen mod en mulig forståelse i familie og netværk, så belastning som følge af eventuelle funktionsevnenedsættelser og ændrede roller begrænses. Et stort fokus på det relationelle aspekt i patientplejen og dermed direkte involvering af sygeplejerskens personlige og sociale kompetencer fordrer kontinuerligt behov for support og supervision. Sygeplejeledernes udfordringer Den rehabiliterende sygepleje kan målrettes mennesker i alle aldre, og den repræsenterer talrige specialer, hvilket afføder behov for stor spændvidde i sygeplejerskens kompetencer. Rehabiliteringen starter dag 1 under et indlæggelsesforløb, og tendensen er, at rehabiliteringens faser forskydes, så patienten bliver modtaget på rehabiliteringsafsnittet tidligere og tidligere i sygdomsforløbet og som følge heraf udskrives patienten til hjemmet med evt. tilknytning til primærsektor langt tidligere. En væsentlig udfordring for sygeplejen er at have fokus på medinddragelse af patienten og dennes pårørende og som konsekvens heraf at understøtte patienten i processen mod egne mål. For at imødekomme denne kompleksitet må ledelsesopgaven sigte på at tilvejebringe et miljø, der understøtter etablering af en stærk sygeplejefaglig identitet, omstillingsparathed samt evne til mono- og interdisciplinært samarbejde. Samtidig kan de monofaglige bidrag være vanskelige at afgrænse entydigt i en interdisciplinær kontekst. Det vil være et krav, at såvel den forebyggende, den direkte som den indirekte patientpleje i høj grad skal værne om individualiteten i forløbene. Det indebærer øget behov for tæt interaktion, dokumentation, koordinering samt vidensudveksling og samarbejde på tværs af sektorer. FORKANT@DSR.DK Litteratur 1. Lie H, Melchiorsen H, Kilde T. Rehabiliteringsbegrebet en indføring. In: Hjortbak B, Bangshaab J, Johansen JS, Lund H, editors. Udfordringer til rehabilitering i Danmark. Aarhus: Rehabiliteringsforum Danmark, 2011: 11-25. 2. WHO. ICF International Klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand. Munksgaard Danmark, 2003. 3. Angel S, Birtø K, Aadal L, Holmgaard P-M, Vestergaard L, Nielsen F. Borgerinddragelse og borgercentrering. In: Hjortbak B, Bangshaab J, Johansen JS, Lund H, editors. Udfordringer til rehabilitering i Danmark. Aarhus: Rehabiliteringsforum Danmark, 2011: 41-56. 4. Editor: Hjortbak B, Bangshaab J, Johansen JS, Lund H. Udfordringer til rehabilitering i Danmark. 1. ed. Aarhus: Rehabiliteringsforum Danmark, 2011. 5. Editors: Gutenbrunner C, Ward AB, Chamberlain MA. White book on physical and rehabilitation medicine i Europe. Europa Medicophysica.Mediterranean Journal of Physical and Rehabilitation Medicine 42(4), 290-332. 2006. 6. Jacobsen CB, Pedersen VHAK. Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed en empirisk undersøgelse af fælles beslutningstagning og dagligdagens møder mellem patient og behandler. 8(3). 2008. København, Sundhedsstyrelsen, Monitorering og medicinsk Teknologivurdering. Medicinsk teknologivurdering puljeprojekter. 7. Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering. Sundhedsstyrelsen, editor. 2011;13(1). 2011. København, Sundhedsstyrelsen. FORKANTKRONIK 19

KOL-syge holdes fri af svingdøren til hospitalet AF ANNETTE HAGERUP, JOURNALIST KOL-patienten er den, der kender sine symptomer og sin sygdom bedst. Så hvorfor ikke gøre patienten til direktør i sit eget hjemmehospital? Det er netop, hvad man har besluttet at gøre i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor seks KOL-patienter som de første deltager i det nystartede projekt Epitalet. Epitalet er en betegnelse for det elektroniske, murstensløse hospital, der drives hjemme fra patientens dagligstue ved hjælp af en trådløs forbindelse og en lille computerskærm. Fra hjemlige omgivelser har patienten selv ansvaret for at måle bl.a. lungefunktion og administrere medicin. Borgeren udstyres med en såkaldt tablet, en slags bærbar computer, som består af én stor touchskærm og et virtuelt tastatur bl.a. til brug for at skrive mails. En tablet er lidt mindre end en A4-blok, så man kan have den i håndtasken, sidde med den i lænestolen etc. Computeren er på forhånd udstyret med programmer, der kan registrere lungefunktion, iltoptagelse, blodtryk m.m. Målingen foregår ved hjælp af et mundstykke forsynet med en trådløs måle- og sendeenhed. Det øjeblik, patienten puster i mundstykket, bliver lungefunktionen registreret og resultatet på mikrosekunder sendt videre til minicomputeren. Samt til et it-netværk, som patientens læger på Frederiksberg Hospital er koblet op på. I det røde felt Lægen får med det samme besked, hvis patientens værdier ligger i det røde felt, altså overskrider en på forhånd fastlagt værdi for, hvordan den enkeltes lungefunktion og iltindhold skal være på et givent tidspunkt. Hensigten er, at man lærer at mestre sin sygdom og samtidig får nem adgang til sundhedsfaglig ekspertise. Samtidig skulle model Epitalet gerne være med til at forebygge de mange hospitalsindlæggelser, som borgere med KOL typisk oplever, fortæller udviklingssygeplejerske i Lyngby- Taarbæk Kommune, Charlotte Dorph 20 FORKANTVELFÆRDSTEKNOLOGI NR. 2 JUNI 2012

Lyngby-Taarbæk Kommune har som første sted i landet iværksat et pilotprojekt med borgere, som lever med sygdommen KOL. De skal deltage i et forsøg med hjemmemonitorering og kommunikation med sygehuset via Skype. Det skal være slut med, at KOL-patienter ryger ind og ud af sygehuset. Lyng. Hun er projektleder på kommunens KOL-projekt, som foregår i tæt samspil med Telemedicinsk Forskningsenhed på Frederiksberg Hospital, hvor man tidligere med held har testet metoden på 20 KOL-patienter. Hensigten er, at patienten selv kan måle sine værdier uanset tid på døgnet. Alt efter behov og temperament kan KOL-patienten måle sin lungefunktion 20 gange i døgnet eller måske bare en gang om ugen. Indlæggelser er ikke blot dyre fra januar i år er taksten for at indlægge en borger forhøjet væsentligt til ca. 14.000 kr. pr. indlæggelse der er også en betydelig risiko for at pådrage sig en hospitalsinfektion, hvilket kan være kritisk for de hårdest medtagne KOL-patienter. Egenomsorg er fremtiden Charlotte Dorph Lyng fortæller, at Epitalet er et bud på fremtidens sundhedsvæsen, hvor indlæggelser skal forebygges, og de stadigt mere specialiserede hospitalsydelser vil være ambulante. Samtidig bliver en stor del af egenomsorgen udliciteret til patienterne selv. Det gælder ikke mindst den voksende gruppe af borgere med kroniske sygdomme som diabetes, KOL, hjertesvigt m.fl. Fremtiden er, at sundhedsvæsenet flytter hjem til borgeren og dels udfører en del af plejen og behandlingen dér, dels oplærer borgeren i varierende grader af egenomsorg, fortæller Charlotte Dorph Lyng. Man behøver ikke være it-ekspert for at betjene det elektroniske hjemmehospital. Midt på skærmen befinder sig en stor touchzone i form af en firkant, man skal trykke på. Et enkelt tryk er nok til at komme i øjeblikkelig kontakt med en person på hospitalet. En Skypeforbindelse gør det muligt både at se og tale med lægen eller sygeplejersken. KOL-patienter oplever ofte forværringer (eksacerbationer), hvor de pludselig får svær åndenød. Tidligere blev patienterne i disse tilfælde Fremtiden er, at sundhedsvæsenet flytter hjem til borgeren og dels udfører en del af plejen og behandlingen dér, dels oplærer borgeren i varierende grader af egenomsorg. UDVIKLINGSSYGEPLEJERSKE OG PROJEKTLEDER I LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE, CHARLOTTE DORPH LYNG. >> FORKANTVELFÆRDSTEKNOLOGI 21

Patienten indlagt i eget hjem kan være selvmonitorerende og rapportere målinger. ARKIVFOTO: SIMON KLEIN KNUDSEN >> næsten indlagt pr. automatik. Nu kan patienten blive siddende i sin dagligstue og få gode råd om, hvordan man skal forholde sig. Borgeren kan i samråd med den sundhedsprofessionelle drøfte, hvad der skal gøres. F.eks. om medicindosis skal sættes op eller ned. Eller om det i yderste konsekvens kan blive nødvendigt med en kontrolindlæggelse på hospitalet. Kommunen har forløbsprogram Lyngby-Taarbæk Kommune er én af de danske kommuner, der har implementeret et forløbsprogram for KOLpatienter bestående af bl.a. træning, diætvejledning, rygestop, sygdomsspecifik patientuddannelse og ergoterapeutisk vejledning. Rent sygeplejemæssigt udgør denne gruppe borgere, der tidligere har haft mange hospitalsindlæggelser, en stor udfordring. Vi har i forvejen specialistsygeplejersker på seks områder her i kommunen. Palliation, diabetes, ernæring, KOL, inkontinens og sår. Sygeplejerskerne har på hver deres område til opgave at udvikle/implementere plejen efter den nyeste viden. Nu bliver vores KOL-sygeplejersker helt naturligt frontløbere i forhold til plejen af en gruppe svært syge KOLborgere i eget hjem. I starten vil medarbejdere fra Forskningsenheden på Frederiksberg Hospital dog stå for at uddanne både borgere og sygeplejersker i betjeningen af det nye system. Før forsøgsprojektet gik i gang, blev det testet på en gruppe KOL-patienter. Testpersonerne var overraskende positive. Borgerne kunne se en umådelig tryghed i, at de ved et tryk på en skærm kan komme i kontakt med en lungemediciner, hvis de oplever en akut forværring, fortæller Charlotte Dorph Lyng. Før systemet bredes ud, skal man sikre sig, at det lever op til krav om brugervenlighed. Man skal også sikre 22 FORKANTVELFÆRDSTEKNOLOGI NR. 2 JUNI 2012

Det handler overordnet set om empowerment. Vi har fra kommunens side en interesse i at ruste kronikergruppen til at tage bedre vare på sig selv og til at have medansvar og medindsigt i egen sygdom og behandling. AFDELINGSCHEF I SOCIALFORVALTNINGEN I LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE, JAKOB SYLVEST NIELSEN. sig, at borgerne er kognitivt parate og også tør give sig i kast med et elektronisk medie. Empowerment Afdelingschef i Socialforvaltningen i Lyngby-Taarbæk Kommune, Jakob Sylvest Nielsen, fortæller, at projekt Epitalet for KOL-ramte indgår i kommunens langsigtede kronikerstrategi. Det handler overordnet set om empowerment. Vi har fra kommunens side en interesse i at ruste kronikergruppen til at tage bedre vare på sig selv og til at have medansvar og medindsigt i egen sygdom og behandling. Ikke kun fordi vi kan spare penge ved at undgå hospitalsindlæggelser, men fordi det vil højne disse borgeres livskvalitet. På sigt kan det også være med til at holde flere kronisk syge borgere på arbejdsmarkedet og øge deres deltagelse i det sociale liv i øvrigt, siger Jakob Sylvest Nielsen. For at projektet skal blive en succes, er det vigtigt, at borgerne lever et så normalt liv som muligt og kan fastholde kontakten til familie, venner og naboer. Hensigten er ikke at isolere borgerne i eget hjem med hver sin computer. Formålet er netop, at man skal motivere dem til at deltage i de kommunale tilbud om bl.a. holdtræning for KOL-borgere. Vi håber, at borgerne med tiden vil bruge deres tablet til at etablere et elektronisk netværk og på den måde få udvidet deres kontaktflade, fortæller projektleder Charlotte Dorph Lyng. FORKANT@DSR.DK FORKANTVELFÆRDSTEKNOLOGI 23

ET LEDIGT ØJEBLIK Syvårskrise eller bare hverdag? AF TINA STORM LARSEN FOTO: SØREN SVENDSEN Som afdelingssygeplejerske har man ofte mange bolde i luften, og det er ikke så sært, hvis man føler, at balancen mellem drift og udvikling bliver forskubbet over imod drift. Men lysten og viljen til udvikling er til stede sammen med erkendelsen af, at det er nødvendigt. Men hvorfor er det så svært? Udnytter vi vores muligheder for at finde tid til udvikling? Meget er skrevet om parforholdets syvårskrise: Hverdagen bliver kedelig, parrene glemmer hinanden, der bliver længere imellem de gode og indholdsrige samtaler. Krisen og skilsmissefaren kan opstå, uden at det jo egentlig er det, man vil. Efter at have været afdelingssygeplejerske i det samme afsnit siden starten af 2007 tænker jeg, om det samme mon gør sig gældende jobmæssigt? Eller er det bare hverdagsvilkårene, der kan gøre én en smule træt indimellem? Som afdelingssygeplejerske har man ofte mange bolde i luften, og det er da klart et aspekt, der gør jobbet spændende og attraktivt. Hvis man gør et forsøg på at få styr på mængden og arten af boldene, er det forståeligt, hvis man synes, der er nok at se til. Styr på den daglige drift For at få det hele til at fungere skal der styr på den daglige drift. Patienterne skal sikres en god, effektiv og sikker behandling til tiden. Det forudsætter et kompetent og motiveret personale, der meget gerne skal opleve et godt arbejdsmiljø et arbejdsmiljø, hvor de føler sig hørt og set af en nærværende leder, der håndterer forskelligheder i den bredt sammensatte personalegruppe, således at alle behov for hensyn og udfordringer imødekommes og respekteres. Vi skal jo gerne undgå nævneværdigt sygefravær og personaleflugt. Vi skal have overblik over adskillige administrative opgaver. Normeringen skal bruges, uden vi overforbruger. Der skal bookes, så vi udnytter kapaciteten først og fremmest for at undgå for lange ventelister. Diverse deadlines skal nås: lønindberetningen skal godkendes, arbejdsplanerne skal lægges, og ferien planlægges og der er selvfølgelig styr på overenskomsten. Jubilarer og runde fødselsdage skal huskes og fejres. Der skal kommenteres på høringer på nye retningslinjer, sygefraværet skal opgøres, og måske skal der indkaldes til og afholdes sygefraværssamtaler. Der skal planlægges og afholdes personalemøder. Jeg kunne blive ved. Plads til udvikling Det er ikke så sært, at rigtig mange afdelingssygeplejersker finder, at balancen mellem drift og udvikling er forskubbet over imod drift. Lysten og viljen til udvikling er til stede sammen med erkendelsen af, at det er nødvendigt af mange gode grunde. Men hvorfor er det så svært? Ud over den konstante strøm af driftsopgaver må vi standse op og se os selv dybt i øjnene. Udnytter vi vores muligheder for at finde tid til udvikling? Kunne det tænkes, at vi selv indimellem er med til at gøre det svært for os selv? F.eks. i vores iver efter at lette vore medarbejdere ved at gå ind og dække huller i form af varetagelse af kliniske funktioner. Kunne vi bruge tiden bedre ved at forsøge at få øje på nye og mere effektive måder at gøre tingene på? Mon ikke der på de fleste arbejdspladser findes en eller flere ting, vi gør på en bestemt måde, fordi vi altid har gjort det Det er da også en meget sjovere og en langt mere udfordrende ledelsesopgave. Selvfølgelig er det fint og sommetider helt rigtigt at deltage i plejen. Men vi bør gøre os selv den tjeneste hver gang at vurdere, hvilke konsekvenser det får, hvis 24 FORKANTET LEDIGT ØJEBLIK NR. 2 JUNI 2012

BLÅ BOG Tina Storm Larsen, 43 år, er afdelingssygeplejerske på onkologisk afdeling, strålebehandlingen på Odense Universitetshospital. Valgt til Lederforeningens bestyrelse i 2011. Har været leder siden 2007. Har diplomuddannelse i ledelse. Familie: Mand og to børn på 13 og 16. man fristes til at dække huller i stedet for hele tiden at bevæge sig ind og ud af produktionssfæren for at kunne overskue og bevare overblikket over helheden. Tid til store tanker Jamen, siger en del, det er simpelthen uundgåeligt, hvis vi skal nå det hele. Og jeg siger ikke, at det ikke kan være nødvendigt og helt rigtigt en gang imellem og heller ikke, at vi alle har lige muligheder. Men vi skal gøre det til en naturlig ting at finde tid til at reflektere og tænke store og nye tanker. Ellers går der simpelthen for meget hverdag i den og så kan det gå præcis på samme måde som med parforholdet: Man bliver i tvivl om, hvad det egentlig var, der tændte ilden engang, og måske ender man med at give op. Og det er rigtig ærgerligt, for langt de fleste af os elsker vores job (måske ikke lønnen og andre visse dele af det ). Så vi må ind i kampen også for lønnen. Vi skal finde tid til både drift og udvikling, ellers bliver det bare for kedeligt. Og det er vores job, og vores ene liv da for vigtigt til. FORKANT@DSR.DK FORKANTET LEDIGT ØJEBLIK 25

De frivillige giver patienterne en bedre hverdag, mener et flertal af de ledende sygeplejersker ifølge en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd. DE FRIVILLIGE FORBEDRER HVERDAGEN AF ANNETTE HAGERUP, JOURNALIST ILLUSTRATION: MIKKEL HENSSEL Frivillige på arbejdspladsen gør en stor forskel for patienterne. Det mener hovedparten af de sygeplejeledere, som har erfaring med frivillige medarbejdere på deres arbejdspladser. Og det har mere end en tredjedel af de danske sygeplejeledere ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd. I alt 443 ledere har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om ledende sygeplejerskers erfaring med frivilligt arbejde. Undersøgelsen viser, at over en tredjedel har oplevet personer udefra udføre frivilligt arbejde på deres arbejdsplads. Mere end en tredjedel af lederne oplyser, at deres arbejdsplads har retningslinjer for brugen af frivillig arbejdskraft. Lederen skal bane vejen for de frivillige Formanden for Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd, Irene Hesselberg, ser de frivillige som en kæmpestyrke og en absolut gevinst for arbejdspladsen. Men det kræver, at man går helhjertet ind for frivillighedstanken og forstår at sætte den frivillige indsats i system. Anvendelsen af frivillig arbejdskraft er fortrinsvis koncentreret på de kommunale arbejdspladser og specielt på ældreområdet. Typisk omkring plejehjemmene. Irene Hesselberg har selv gode erfaringer med frivillig arbejdskraft fra sin tid som leder på Margrethe Hjemmet, et plejehjem i det centrale Roskilde. Som leder skal du skabe plads og albuerum til de frivillige i din organisation, hvis engagementet skal blive en succes. Medarbejderne skal kunne se fordelen ved det. Det gælder om at undgå, at de faste medarbejdere føler, at de skal tage alt det sure slid, mens der kommer nogen udefra og får lov til at lave alle de sjove ting med beboerne. Der er en trend i tiden til at engagere sig i frivilligt, socialt arbejde. Men man skal også huske på, at de mennesker, der bor på plejehjem i dag, dels typisk er meget gamle, dels meget svagelige. Vi kan ikke overlade pasningen af dem til lægmænd. Der er masser af entusiastiske pensionister derude, der har tid og overskud til at gøre en indsats for andre, men antallet af frivillige på et plejehjem af normal størrelse har sin naturlige begrænsning, siger Irene Hesselberg. Spilleregler for samarbejdet Hun mener, at det er nødvendigt at opstille nogle spilleregler for samarbejdet, hvis man vil overskride grænsen mellem det faglige, det frivillige og det kommunale. Det kan virke oplagt at lade de frivillige komme ind og aktivere beboerne, men man skal huske på, at det er fremmede mennesker, man lukker ind. Plejehjemmet er beboernes 26

FRIVILLIGES ARBEJDE GAVNER PATIENTERNE 95,8 pct. af lederne mener, at det frivillige arbejde på deres arbejdsplads forbedrer hverdagen for patienterne. På de arbejdspladser, hvor man ikke anvender frivillig arbejdskraft, vurderer 36,3 pct. af lederne, at det ville forbedre hverdagen for patienterne/borgerne/de ældre, hvis man benyttede sig af frivillige. 44 pct. af lederne mener derimod ikke, at dette ville være tilfældet. Over 90 pct. af lederne vurderer, at samarbejdet mellem de ansatte, ledelsen og de frivillige fungerer godt eller meget godt. Kun 3 pct. angiver, at de har oplevet frivillige udføre opgaver, der burde have været udført af en professionel. Margrethe Hjemmets Venner, som arrangerede forskellige fester, bankospil og udflugter i årets løb. De samme venner hjalp os med at passe beboerne, når vi én gang om måneden holdt vores store personalemøde. Det var en fast aftale til glæde for begge parter, fortæller Irene Hesselberg, som samtidig understreger, at grænsen mellem frivillighed og pligt er hårfin. De frivillige må aldrig føle sig så forpligtede, at det tager fornøjelsen fra samværet med beboerne. Derfor skal begge parter afstemme deres forventninger på forhånd. Som leder skal man også gøre sig klart, at man ikke kan basere sin dagligdag på de frivilliges indsats. Man kan f.eks. ikke forlange, at de frivillige rapporterer om observationer i forhold til den enkelte beboer. Det er de frivillige slet ikke fagligt rustede til, siger Irene Hesselberg. Kilde: DSR-analyse. FORKANT@DSR.DK hjem, hvor de skal have det privatliv, de ønsker sig. De skal også stadig kunne føle sig trygge, selvom folk udefra har fået adgang til deres privatsfære. Det gælder om at finde en balance, så de, der ønsker at gøre en frivillig indsats, ikke føler sig afvist. Omvendt skal man sikre sig, at beboerne har lyst til at blive taget med på tur eller deltage i diverse arrangementer, som de frivillige tager initiativ til. På Margrethe Hjemmet havde vi f.eks. en frivillig sydame, som kom og hjalp beboerne med at reparere deres tøj, sy knapper i og lignende. Det var ikke en opgave, personalet havde tid til at påtage sig, så det blev anset som en hjælp. Vi havde også en gruppe af frivillige, kaldet Man kan f.eks. ikke forlange, at de frivillige rapporterer om observationer i forhold til den enkelte beboer. Det er de frivillige slet ikke fagligt rustede til. LEDER AF LEDERFORENINGEN, IRENE HESSELBERG 27

Beboerne fra Kirsebærhavens Plejehjem skal ikke være isolerede fra det omgivende samfund. De frivillige kommer på plejehjemmet på eget initiativ og betragtes som venner af huset. LOKALSAMFUNDET SKAL IND PÅ PLEJEHJEMMET AF ANNETTE HAGERUP, JOURNALIST ILLUSTRATION: MIKKEL HENSSEL Leder af Kirsebærhavens Plejehjem, sygeplejerske Henrik Wiegman, bryder sig grundlæggende ikke om betegnelsen frivillig arbejdskraft, men vil hellere tale om medborgerskab. Han foretrækker at se sin arbejdsplads som en del af et socialt fællesskab. Jeg betragter de mennesker, der kommer her og deltager i forskellige aktiviteter, som venner af huset, siger han og fortsætter: Der er to forskellige typer af frivillige. Den, der er tilknyttet en organisation og påtager sig definerede opgaver. Og så den type frivillige, vi har her hos os, der kommer helt på eget initiativ og deltager på lige fod med vore beboere. Jeg er meget optaget af, hvordan vi kan skabe kontakt til lokalområdet og blive integreret. Kirsebærhavens beboere skal helst ikke bare være nogle ældre, der bor på plejehjem, men indgå som et aktiv i lokalområdet. Der skal være en indbyrdes kontakt, for at mennesker kan få betydning for hinanden og få respekt for hinandens forskellighed. Her i vores lokalområde har vi f.eks. en stor gruppe af unge, der i perioder ikke har voldsomt meget andet at tage sig til end at sidde og ryge og snakke. Og meget gerne på vores grund. Problemet er bare, at de gør de ældre beboere usikre. I øjeblikket tænker jeg meget over, hvordan vi kan være sammen med de unge til gavn for begge parter, fortæller Henrik Wiegman. Frivillige med faste opgaver Plejehjemmet kører året rundt en café, hvor pensionister fra lokalområdet kan få varm mad midt på dagen. Det tilbud benytter 25-40 lokale sig af. Nogle af de lokale kommer også til plejehjemmets fester eller andre arrangementer, hvor de foretager sig ting sammen med beboerne. Vi har en lille kerne af frivillige, som tidligere har været pårørende i huset her. De kommer fast i caféen hver anden eftermiddag for at drikke kaffe og snakke med beboerne. De deltager også i vores årlige traditionsfester til sankthans, mortensaften, vores nytårskur m.m. Det sker også hyppigt, at nogle af dem får idéer til fester, så lægger vi lokaler til og sponserer nogle kager eller lignende. Et andet fast indslag er det månedlige bankospil, som borgere fra lokalområdet afholder for beboerne og naboerne. Det er initiativer af den karakter, Henrik Wiegman godt kunne tænke sig nogle flere af. Kirsebærhaven har 78 beboere, hvoraf nogle er svækkede og meget lidt mobile. Det med at bevæge sig ud i civilsamfundet er forbundet med store vanskeligheder. Vi har derfor stort fokus på at invitere civilsamfundet ind til os, siger Henrik Wiegman. FORKANT@DSR.DK 28

KLARE SAMARBEJDSAFTALER, TAK! Forventningerne mellem det faste personale og de frivillige skal afstemmes på forhånd. Det skal ligge helt klart, at de frivillige ikke er en ekstra arbejdskraft. AF ANNETTE HAGERUP, JOURNALIST ILLUSTRATION: MIKKEL HENSSEL De frivillige medarbejdere efterspørger først og fremmest klare regler. Det er den erfaring, som ældrekonsulent hos Samvirkende Menighedsplejer, Nina Baun, har gjort efter mange års arbejde med frivillige. De frivillige, der sendes ud via Samvirkende Menighedsplejer, skal hverken varetage pleje- eller omsorgsopgaver, understreger hun. De frivillige er ikke en ekstra hånd, der lige kan hjælpe en beboer på toilettet. Det er vigtigt med præcise aftaler, så der ikke opstår falske forventninger hos personalet. De frivillige skal på deres side kunne føle sig sikre på, at der ikke forventes en særlig indsats af dem, når de møder op på et plejehjem, hvor de ofte vil møde skiftende personale. De skal vide, at de godt må sige fra. De frivillige er et tilbud om aktiviteter, der ellers ikke ville være ressourcer til, og det er mit indtryk, at de bliver godt modtaget af både personale og ledelse. Nogle steder bliver de frivillige nærmest betragtet som en del af staben og bliver inviteret med til personalefester, fortæller Nina Baun. Vågekoner og erindringsgrupper Samvirkende Menighedsplejer har i alt 28 aflastningstjenester, der overvejende består af frivillige. Navnet signalerer, at de frivillige tager ud i private hjem hos f.eks. demente og kræftsyge som aflastning for raske ægtefæller, samlevere eller eventuelt børn. Et andet tilbud er vågekonetjenesten, hvis frivillige medlemmer sidder vagt ved døende beboere på plejehjem landet over. De frivillige her er typisk mennesker med en sundhedsfaglig baggrund. Endelig er der flere steder i landet etableret erindringsgrupper for demensramte på plejehjem. To frivillige danner her en erindringsgruppe for fem-syv demente beboere. Sygehjælper Gurli Petersen, 72 år, har i hele sin mangeårige karriere arbejdet med ældre mennesker og på forskellige plejehjem. Selvom hun nu er pensioneret, har hun ikke sluppet kontakten til de ældre og har de seneste fem år været med i en erindringsgruppe for demente på plejehjemmet Østervang på Frederiksberg. Gruppen mødes hver 14. dag og hver gang om et bestemt emne, som f.eks. bryllup, konfirmation eller dåb. Det er en meget givende opgave. Man får selv fornyet energi af at deltage, når man ser, hvordan de demente blomstrer op. Det er bedst, hvis man kan give dem noget i hænderne. Som f.eks. en dåbskjole. Så vågner deres erindring om, hvordan det var, dengang deres egne børn blev døbt, og vi kan snakke ud fra det, fortæller Gurli Petersen. For nylig viste vi en beboer et foto af to hænder med vielsesringe på, og pludselig kunne hun huske sit eget bryllup. Den beboer gik helt klart gladere fra vores møde i gruppen. Gurli Petersen mærker kun velvilje fra personalet, selvom erindringsgruppen betyder ekstraarbejde for dem. De skal f.eks. både gøre en kaffevogn parat og sørge for, at beboerne er klar og følge dem ned til det blå køkken, hvor gruppen holder sine møder. Vi passer meget på, at vi ikke går ind over nogens faggrænser. Vi er et ekstra tilbud til beboerne, og vi opfattes helt bestemt som en ressource, siger Gurli Petersen. FORKANT@DSR.DK 29

En frivillig behøver ikke absolut have et stærkt omsorgsgen. En person med gode it-kundskaber kan også være en eftertragtet frivillig for et plejehjem, mener plejehjemsleder Else Krabbe. FRIVILLIGHEDEN SKAL NYTÆNKES AF ANNETTE HAGERUP, JOURNALIST ILLUSTRATION: MIKKEL HENSSEL Lederen af Plejehjemmet Birketoft i Aulum, sygeplejerske Else Krabbe, vil sætte frivilligheden i system. Hendes mål er, at hver af plejehjemmets fire afdelinger får sit eget faste korps af frivillige, så beboere, personale og frivillige får et godt kendskab til hinanden og ved, hvilke kompetencer hver især besidder. De frivillige skal organiseres, så de bliver en naturlig del af plejehjemmet. Samtidig er det vigtigt at fastlægge en frivillighedspolitik, så de frivillige ved, at de er velkomne, og at personale og beboere bakker op om deres engagement i stedet. Else Krabbe er ikke bange for, at de frivillige vil tage opgaver fra nogen. Man kan ikke drive plejehjem udelukkende ved hjælp af frivillige. Beboerne på dagens plejehjem er meget dårlige, og plejen af dem er en kompleks opgave, der kræver stor erfaring og fagkundskab. Men de frivillige kan give os luft i dagligdagen. Det, der tit kan ske i en travl hverdag på et plejehjem som vores, er, at de mest stillesiddende ældre, nemlig de dårligste demente, bliver overset. Det kræver både tid, tålmodighed og professionel erfaring at aktivere denne gruppe ældre, og derfor er det hyppigt dem, der bliver svigtet. De ældre, der kan aktivere sig selv og af egen drift tager et spil kort eller ludo med et par andre beboere, kræver derimod ikke så mange ressourcer. Dem kan de frivillige i princippet godt tage sig af, mener Else Krabbe. De tager alt det sjove arbejde Set med Else Krabbes øjne er de uofficielle samspilsregler, der er indgået mellem de frivillige og de faglige organisationer, for snævre. Samspilsreglerne lægger groft sagt op til, at de frivillige skal lave alt det sjove med beboerne, mens de traditionelle omsorgsopgaver ligger hos det faglærte personale. De grænser kunne der godt blødes lidt op 30

på. Det faglærte personale er uddannet til at se det hele menneske, og vi har brug for at gøre andet og mere end det rent praktiske vaske, skrubbe og skure omkring beboerne. Det faste personale har også brug for at snakke, spille spil, gå ture, tage på udflugter m.m. for at bevare deres helhedssyn. Ledsagerkorpset På Birketoft er de frivillige organiseret i en vennekreds, hvis formål er at skabe gode vilkår for beboerne. Fordelen ved at være en uafhængig forening er, at vennekredsen kan søge legater og tilskud fra fonde og ad den vej skaffe midler til aktiviteter for beboerne. Mange af de frivillige er tidligere ansatte, der har kompetencer fra pleje- og omsorgsfaget. Som f.eks. pensionerede sygeplejersker og sosu-hjælpere/-assistenter. Vi har et ledsagerkorps bestående af 10 frivillige, som kan ledsage de 51 beboere, hvis de f.eks. skal til undersøgelse på sygehuset, til tandlægen etc. En del af vore bebo- Det faglærte personale er uddannet til at se det hele menneske, og vi har brug for at gøre andet og mere end det rent praktiske vaske, skrubbe og skure omkring beboerne. Det faste personale har også brug for at snakke, spille spil, gå ture, tage på udflugter m.m. for at bevare deres helhedssyn. ere har ikke noget netværk eller familie i nærheden. Deres børn bor måske langt væk. De kan i stedet trække på vores ledsagerkorps. Hvis en borger pludselig skal på sygehuset midt om natten, har vi ikke noget personale, der kan tage med. Vi kan i stedet ringe til ledsagerkorpset. Birketoft har også en kreds af frivillige chauffører, som indimellem låner plejehjemmets bus og kører beboerne på udflugter. Hver onsdag året rundt dukker mellem fem og 15 skubbere op og triller plejehjemsbeboere i kørestol en tur ud i det fri uanset vejret. Man behøver ikke være udstyret med et særligt omsorgsgen for at være frivillig på et plejehjem. Der er også god brug for frivillige med specifikke, praktiske kompetencer. Jeg kunne f.eks. forestille mig, at vi fik en miniborgerservice her på stedet, hvor frivillige med forstand på it kunne komme og hjælpe beboerne med at kommunikere elektronisk med kommunen og andre instanser. Mange af vore ældre har aldrig lært edb og ved ikke, hvordan man bruger en computer, fortæller Else Krabbe. Hun forudser, at fremtidens frivillige vil stille krav til de arbejdspladser, hvor de fungerer som frivillige. De vil have andet og mere end den sociale gevinst, der ligger i at gøre noget for andre. De vil have udviklingsmuligheder og klædes på til opgaven, og den udfordring må vi som ledere vide at honorere, hvis vi vil fastholde vores frivillige. FORKANT@DSR.DK LEDER AF PLEJEHJEMMET BIRKETOFT I AULUM, ELSE KRABBE. 31

AF OVERSYGEPLEJERSKE, MPA, ANNE DORTHE BJERRUM BOGANMELDELSE Vejen til bevidst lederskab Dit personlige ledelsesrum lederskabet især i den offentlige sektor, er en del af bogserien Gyldendal Public om den moderne offentlige sektor. Den socialkonstruktionistiske tankegang sætter rammen om denne kloge og nyttige bog, som fanger læseren fra første side. Forfatternes ærinde er i højere grad end at være teoretisk at stille forskellige praktiske udviklingsmuligheder til rådighed for lederen, som ønsker at udfylde, udvikle og udvide sit personlige ledelsesrum. Forfatterne har stor viden om ledelsesbegrebet, såvel den teoretiske som den praktiske del. De har fokus på paradigmeskiftet i opfattelsen af ledelse i dag og koncentrerer sig bl.a. om lederstil, så lederen positivt kan agere i det organisatoriske krydspres. Ambitionen er at føre lederen til bevidst lederskab. Derfor åbner bogen otte ledelsesrum, der inkluderer lederens vilkår og kontekst, senmoderne lederroller, lederen som autoritet, kompetencer til effektiv kommunikation, følelser på jobbet, følelser med fornuft, personlig lederudvikling og sidst, men ikke mindst, evnen til at skabe rum til sit eget lederskab. Forfatterne gør op med New Public Managements målstyringssystemer og meningsløse kontrol. Regler og procedurer erstattes af en moderne ledelsesideologi, der prioriterer kontekstualisering frem for generalisering. Alternativet er således den relationelle, dialogbaserede ledelsesstil, der tager afsæt i de enkelte ledelsessituationer. Budskabet giver god mening for den moderne leder, som skal inspirere vidensmedarbejdere, der ofte fungerer i selvledede team. Med bogen udvides lederens relationelle kompetencer, og lederen får stor hjælp til at være herre i eget hus. Bogen er letlæselig, men for helt at forstå budskaberne må læseren have en vis baggrundsviden om det humanistiske/samfundsvidenskabelige begrebsapparat. Forfatterne indhenter mange referencer lige fra de klassiske organisationssociologiske bidrag til de moderne nyinstitutionelle teorier. Flere steder bringes eksempler fra den virkelige ledelsesarena, og mange kloge spørgsmål lukker hvert kapitel. Her vil læseren stoppe op og reflektere konstruktivt over egen ledelsespraksis. Der indgår flere steder små illustrationer med henblik på at øge forståelsen af det skrevne. En bog, der antageligt vil blive diskuteret i mange ledelseskredse. Dit personlige ledelsesrum lederskabet især i den offentlige sektor Udgivet af Gyldendal Business Forfattere: Konsulent og cand.mag. Dorte Cohr Lützen og erhvervspsykolog Birgitte Lønborg 189 sider 300 kr. ISBN 9788702100730 32 FORKANTBOGANMELDELSER NR. 2 JUNI 2012

Effektivitet i sundhedsvæsenet Den amerikanske forsker Jody Gittels berømte bog High Performance Healthcare er nu blevet oversat til dansk. Forfatterens forskning stiller skarpt på samarbejdet mellem forskellige faggrupper. Hendes centrale budskab er, at det ikke er nok, at de ansatte er dygtige til deres fag de skal også kunne samarbejde med hinanden på tværs af faggrænser. Bl.a. via fælles sprog, fælles mål og gensidig respekt. Forlaget Munksgaard 2012. Pris 298 kr. Gode møder Vi kender den slags møder: Chefen væver rundt om sagen, kolleger taler forbi hinanden, og der er ingen plan for mødet. Grafer og diagrammer kommer og går i ét væk. Men bagefter ved ingen, hvad konklusionen blev. Med 13 bud og mange eksempler gennemgår denne bog trin for trin, hvordan god mødeledelse skaber bedre resultater og mere arbejdsglæde. Forlaget Gyldendal Business 2012. Pris 200 kr. Gastric bypass Carsten Olsen (Den Skaldede Kok) fortæller om sine personlige oplevelser efter sin gastric bypass-operation og kommer med en lang række gode råd og anvisninger. Diætist Stine Junge Albrechtsen har udarbejdet modellen til bogens kostplaner og kostsammensætning. Sammen giver de en række gode råd om, hvordan en gastric bypass-operation kan blive en god oplevelse for både krop og sjæl. Muusmann Forlag 2012. Pris 250 kr. Frisk luft til ledelse Den offentlige sektor er for længst blevet til en moderne serviceorganisation, der skal leve op til borgernes krav. Og offentlige ledere skal til daglig balancere mellem opgaverne, samfundsudviklingen, politikernes målsætninger, budgetkrav og borgernes forventninger. Bogen giver konkrete anvisninger til, hvordan lederen kan styre med performance management. Forlaget Gyldendal Public 2012. Pris 250 kr. FORKANTBOGANMELDELSER 33

HVERDAGEN er fyldt med FORHANDLING At kunne beherske forhandlingens finesser bliver stadigt vigtigere for ledende sygeplejersker i takt med, at den stramme regulering af arbejdet løsnes, og krav fra patienter og pårørende stiger. Lederforeningen har valgt konstruktiv forhandling. AF SØREN RAVNSBORG, JOURNALIST FOTO: NILS LUND PEDERSEN For de fleste er begrebet forhandling forbundet med forestillinger om formelle møder, hvor parterne bænkes over for hinanden, og en taktisk præget magtprøve tager sin begyndelse. Det billede vil Lederforeningen gerne nuancere. Mere end hundrede ledende sygeplejersker har i løbet af de seneste par år fået udvidet deres forståelse af forhandling på kurser udviklet specielt til Lederforeningen. Her har de lært at forhandle ud fra en tilgang, der betoner det konstruktive frem for krejleren. Og det er der en god grund til. For når det er vigtigt at lære sig kompetencer i forhandling, skyldes det, at arbejdslivet også i sundhedssektoren i stigende grad involverer forhandling. Kursusleder Hans Christian Viemose forklarer: Vores indretning af arbejdspladsen var tidligere meget regulativorienteret og drevet af instrukser. Det findes stadig i sundhedssektoren, men i dag er der også en meget tydelig forventning om, at ledere og ansatte sammen med kolleger selv finder ud af, hvad der er nødvendigt nu og her i jobbet. Måden, arbejdet udføres på, er til forhandling i langt højere grad, end det har været tidligere på alle niveauer. Samtidig skal sygeplejersker forhandle med patienter og pårørende, for de forventer, at du kan indgå i en forhandling. Derfor er det nødvendigt at kunne forhandle. Den høje tone På kurserne indføres de ledende sygeplejersker i et tankesæt og en metode, Hans Christian Viemose kalder Konstruktiv forhandling. Det er baseret på en anden tilgang end den traditionelle fortælling om forhandling, der rummer en række myter om, at det er en scene for snu strateger, som holder kortene tæt ind til kroppen, og den kloge narrer den mindre kloge. De myter trænger til revision. Vi prøver at lære dem at være konstruktive forhandlere. Det vil sige at kunne konstruere løsninger og muligheder. Hvis du opfattes som konstruktiv, har folk lyst til at forhandle med dig. Det skal være sådan, at modparten har lyst til at komme igen, for ofte kommer du til at møde den person, du har lavet en aftale med, igen. Vi plejer at sige, at man skal slutte på en høj tone, for det er den, du starter på næste gang, siger han. Ifølge Hans Christian Viemose er det afgørende, at man er nysgerrig på sin modparts situation og kan sætte sig ind i dennes vilkår og muligheder 34 FORKANTFORHANDLING NR. 2 JUNI 2012

Du skal undersøge, hvad der er vigtigt og betydningsfuldt for modparten, fordi det kan være, du kan give det uden problemer. Men det kan du ikke vide på forhånd, hvis du ikke spørger om det. KURSUSLEDER PÅ LEDERFORENINGENS KURSER I FORHANDLINGSTEKNIK, HANS CHRISTIAN VIEMOSE. for at bevæge sig. En god forhandler er ægte nysgerrig og interesseret i, hvad der er vigtigt for en modpart. Man skal kunne lytte og være åben. Det er et opgør med indstillingen om, at man afgiver oplysninger i omhyggeligt afmålte doser, som man hele tiden har styr på. Han anbefaler derimod, at man fortæller så meget som muligt så tidligt som muligt, fordi modparten så begynder at tage stilling til det, man gerne vil. Og det tager tid at bevæge sig. Men hvad gør man, hvis man sidder over for en modpart, som har skrevet konklusionen på forhånd og ikke er til at rokke? Det spørgsmål møder vi ofte på kurserne. Man skal ikke være naiv, og ja, der er mange derude, der ikke har den samme indstilling. Som leder har du relationer opad, nedad og >> TRE FORUDSÆTNINGER FOR EN VELLYKKET FORHANDLING Det har været en god proces for begge parter. Det er gennem processen, at man ser resultatet. Hvis din modpart har oplevet en god proces, vil hun også kunne acceptere et ringere resultat. Med en dårlig proces vil hun være tilbøjelig til at afvise selv et bedre resultat. Parterne skal opleve, at de bliver hørt og anerkendt. Udfaldet skal være et godt og robust resultat, som du og modparten skal have lyst til at gennemføre. Det skal være forståeligt og håndtérbart. Jo enklere det formuleres, desto større sandsynlighed er der for, at beslutningerne realiseres og ikke bliver anfægtet efterfølgende. FORKANTFORHANDLING 35

>> sidelæns med kolleger. Du skal forhandle en masse ting i din dagligdag om fordeling af ressourcer, fordeling af medarbejdere eller andet. Da betyder det meget, hvilket ry du bærer med dig. Du kan selvfølgelig rende ind i nogen, der ikke agerer på en rimelig måde. Men hvis du holder fast i din egen tilgang, vil du vinde på det i det lange løb. Man kan vel komme ud for, at man kun møder en afvisende attitude? Vi ved fra forskning, at vi intuitivt vil forsøge at argumentere imod, når vi møder et nej. Så begynder vi at repetere de gode grunde til, at vi skulle have et ja. I stedet kan man spørge og undersøge, hvad der skal til, for at nejet bliver et ja eller et måske. Hvad har modparten brug for? Hvad skal der til, for at hun kan bevæge sig? Hvad skal jeg levere, hvis jeg skal have noget? Du skal undersøge, hvad der er vigtigt og betydningsfuldt for modparten, fordi det kan være, du kan give det uden problemer. Men det kan du ikke vide på forhånd, hvis du ikke spørger om det, pointerer han. Når Hans Christian Viemose under kurserne spørger, hvornår de ledende sygeplejersker sidst har forhandlet, viser det sig, at mange har en forholdsvis snæver opfattelse af forhandling. De tænker næsten udelukkende i lønforhandling, og selv løn og arbejdsvilkår har en del aldrig forhandlet direkte, selvom de har et kæmpe ansvar for store budgetter. Dertil siger han: Fælles for alle de ledende sygeplejersker er, at de leder inden for rammer, som på nogle punkter er helt præcise. Du har præcis så mange kroner til rådighed, men hvordan du leverer, er ikke klart. Du skal selv aftale det med andre og finde fælles forståelse. Og når der skal laves aftaler, skal der forhandles. Vi bestiller ikke andet end at forhandle. FORKANT@DSR.DK LÆS MERE OM KURSUS I FORHANDLING Hans Christian Viemose er uddannet cand.scient.adm. Han er selvstændig rådgiver med fokus på proces- og forhandlingsrådgivning samt konfliktmægling, og han rådgiver bl.a. Lederforeningen i forhandling. Kursusmaterialet til de ledende sygeplejersker har han udviklet i samarbejde med Malene Rix. De forestår også flere af Lederforeningens Mesterklasser i 2012, ligesom de underviser på kurset Konstruktive forhandlinger for ledende sygeplejersker til november. Læs mere på www.dsr.dk/lederforeningen/dinforhandling 36 FORKANTFORHANDLING NR. 2 JUNI 2012

En snes sygeplejeledere i Aabenraa blev klædt på til forhandling, da de skulle søge deres eget job. LÆRTE AT FORHANDLE UNDER PRES AF SØREN RAVNSBORG, JOURNALIST FOTO: NILS LUND PEDERSEN For en gruppe ledende sygeplejersker i Aabenraa Kommune blev en varslet omstrukturering i kommunen anledning til for første gang at prøve kræfter med individuel lønforhandling. Omstruktureringen indebar, at de ledende sygeplejersker alle skulle søge deres egen stilling på ny. Og i forbindelse med den uro, det udløste, tog sygeplejerskerne kontakt til Lederforeningen, fortæller Jytte Pharao-Bonde, der er driftsleder i Hjemmeplejen Nord i Aabenraa Kommune og tillidsrepræsentant for de ledende sygeplejersker. Sammen enedes de om at få individuel lønforhandling ind som en forlængelse af den fornyede jobsøgning. Vi mente, at der var grundlag for lønforhandling, bl.a. fordi der var mere ansvar knyttet til de nye stillinger i forbindelse med omstruktureringen, fortæller hun. Ingen af sygeplejerskerne havde på forhånd erfaring med at forhandle deres løn individuelt med de kommunale arbejdsgivere. Så der blev holdt adskillige fællesmøder, hvor krav, strategi og forventninger blev talt igennem og afstemt. Hver især gjorde sig overvejelser og forberedte sig på at præsentere sig selv, fortælle om egne resultater og mål og gøre dem synlige. De fleste af os er ikke vant til at fremhæve os selv, så der skulle overvindelse til, siger hun. Til trods for, at de ledende sygeplejersker her var ude i uvant terræn, klarede de det over al forventning, vurderer Jytte Pharao-Bonde, der som tillidsrepræsentant var med til forhandlingerne. De argumenterede alle meget flot, fik pointeret egne styrker og resultater og fik sagt de ting, de havde forberedt, siger hun. De fik sidegevinster I alt 18 nyansættelser, herunder Jytte Pharao-Bondes egen, faldt på plads under forhandlingerne, mens to stadig er uafklarede pga. uenighed. Udfaldet kunne være bedre, erkender hun, men de var på forhånd indstillet på, at pengene ikke sad løst hos den kommunale modpart i forhandlingerne. Alligevel har forløbet givet flere sidegevinster, bemærker hun. De ledende sygeplejersker har lært hinanden at kende på tværs af afdelingerne, de har stået sammen om deres krav og fået styrket sammenholdet mellem ledende sygeplejersker på begge niveauer. Et fælles fodslag, som de kan bruge positivt i fremtiden og øge kvaliteten i deres arbejde. Samtidig har vi nu fået erfaring i at præsentere os selv og synliggøre egne evner og resultater. Vi er blevet mere bevidste om egne kompetencer. Jeg er sikker på, at vi nu står stærkere, når vi næste gang skal til en individuel forhandling. Vi vil ikke lade os blæse omkuld, siger Jytte Pharao-Bonde. FORKANT@DSR.DK De fleste af os er ikke vant til at fremhæve os selv, så der skulle overvindelse til. TILLIDSREPRÆSENTANT I AABENRAA KOMMUNE, JYTTE PHARAO-BONDE FORKANTFORHANDLING 37

BERIGENDE FAGDAG Fagkongressen bød på spændende oplæg og en god portion læring. Der var rig mulighed for at netværke, møde kolleger fra andre steder i landet og få en håndfuld kontakter med hjem. I kongressalen blev der blandt meget andet diskuteret topledelse i Danmark. Det førte til en livlig og faglig debat mellem oversygeplejerske Niels Pedersen fra Slagelse Sygehus og bankdirektør Niels Thorslund fra Nordea Silkeborg. Konklusionen fra debatten var klar: Ud over lønnen er der ikke den store forskel på at være leder i det offentlige sundhedsvæsen og det private erhvervsliv. Men der er stor forskel på kulturen i forhold til at blande sig med andre ledere i netværk. Niels Thorslund fra Nordea var oprigtig overrasket over, at ledende sygeplejersker har så mange medarbejdere og så store budgetter og ikke gør sig spilbare uden for sundhedssektoren ved f.eks. at være med i ledernetværk på tværs af private/offentlige virksomheder. Fagkongressen blev afholdt i samarbejde mellem Lederforeningen og Fagligt Selskab for ledende sygeplejersker. En af de mange workshopper handlede om konstruktiv forhandling. Læs mere om forhandling: www.dsr.dk/lederforeningen/dinforhandling Læs også artiklen Hverdagen er fyldt med forhandling på side 34. Søren Viemose udfordrer de ledende sygeplejersker. Det kræver sin mand/kvinde at gå ind til en forhandling, og det er vigtigt at møde velforberedt op. FOTO: NILS LUND PEDERSEN 38 FORKANTLEDERFORENINGEN NR. 2 JUNI 2012

FOTO: NILS LUND PEDERSEN Øvelse. Workshopdeltagerne i tæt dialog med overbevisende og forskellige forhandlingsdagsordener. BLIV EN BEDRE FORHANDLER Lederforeningen udbyder igen i år et forhandlingskursus, som er specielt udviklet for ledende sygeplejersker. Kurset finder sted fra den 6.-8. november 2012, og formålet er at opbygge og styrke lederes kompetencer i forhandlingssituationer. Kurset vil være med til at styrke dig som faglig leder og til at ruste dig til at indgå i tværfaglig ledelse. Du får også hjælp til at danne netværk med andre ledere på tværs af sektorer, faglige områder og ledelsesniveauer. Underviser er Hans Christian Viemose, som har mere end 25 års erfaring med træning og rådgivning af ledere i forhandlingsteknik. Pris: 16.850 kr. (der skal ikke lægges moms til). Prisen dækker: Grundforløb, intensiv modpartstræning og opfølgningsdag ca. en måned efter kurset. Sted: Grundforløb og intensiv modpartstræning gennemføres på KaløVigCenter se www.kalovigcenter.dk. Opfølgningsdagen foregår i Kvæsthuset i København. Der kan maksimalt være 16 deltagere pr. kursus. Læs mere om kurset på Lederforeningens hjemmeside: www.dsr.dk/lederforeningen FORKANTLEDERFORENINGEN 39

LÆR AT FÅ DIT BUDSKAB IGENNEM Bliv en skarp forhandler, få indblik i ledelse og strategisk kommunikation. Lær at holde den gode tale og få dit budskab igennem. Få indsigt i velfærdsteknologi, der for alvor indtager sundhedsvæsenet i disse år. Lederforeningens kursusrække Mesterklasser 2012 er bygget op omkring tre ledelsesplatforme: Ledelse og kommunikation Ledelse og velfærdsteknologi Kurser i forhandlingsteknik Samtidig fortsætter succesen fra sidste år, hvor Lederforeningen fokuserede på patientinddragelse som ledelsesmetode i mesterklasserne om Strategisk medledelse Sundhed to go. MESTER april 2012 klasser Enneagramkursus LedeLse i sundhedsvæsnet Kurser: Forhandling Sladder Retorik Ledelse Teknologi Mesterklasserne finder sted i efteråret. Læs mere og meld dig til på www.dsr.dk/lederforeningen MESTERklasser 1 Læs også: sådan bliver du kursusklar Kvinder i Kenya tag dig tid til kurser Fagkongres 2012 Enneagramkursus Personligt lederskab - få styr på lederrollen Lederkursus på Samos fra søndag den 2. til 9. september 2012 Personlig vækst - Appreciative Inquiry At vise vejen med ny handlekraft Fokus på medarbejderudvikling Modstand - forandring - trivsel Pris kr. 17.000,- ekskl. moms Erfarne ledere Nye ledere Projektledere Ledere på vej Organisations- og ledelsesudvikling, konsultation, supervision og karriere For information og tilmelding Kontakt BM Udvikling - 2494 2300 Birthe Mathiesen. bm@bm-udvikling.dk udvikling BM_Enneagramkursus.indd 1 03/02/11 09.18 40 FORKANTLEDERFORENINGEN NR. 2 JUNI 2012

KONGRES 2012 FAGLIG FORSVARLIGHED Lederforeningen får frikøbt næstformand En frikøbt næstformand til Lederforeningen var ét af de forslag, der blev stemt hjem, da Dansk Sygeplejeråd holdt kongres i Vingsted Centret fra den 21.-24. maj. Fremover kan Lederforeningen styrke interessevaretagelsen for de ledende sygeplejersker. Dansk Sygeplejeråds kongres har besluttet, at Lederforeningen skal have en frikøbt næstformand. Forslaget blev stillet af Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse, og det blev stemt hjem af kongressen med 76 stemmer for (43 stemte imod, og 13 stemte blankt). Det betyder, at Lederforeningen fra næste valgperiode både har en frikøbt formand og næstformand, og det er Lederforeningens formand Irene Hesselberg glad for. Siden vi fik den lokale forhandlings- og aftaleret for landets godt 5.300 ledende sygeplejersker (heraf ca. 4.300 medlemmer, red.), har Lederforeningen kun haft én politiker til at dække hele landet. Til sammenligning har f.eks. Kreds Nordjylland med ca. 6.300 medlemmer en frikøbt formand og to frikøbte næstformænd, så det bliver en god styrkelse af interessevaretagelsen for ledende sygeplejersker både lokalt og på landsplan, ligesom det også vil give Lederforeningen en stærkere stemme internt i DSR, siger formand Irene Hesselberg. Med til kongres for første gang Lederforeningen mødte fuldtalligt op med fem bestyrelsesmedlemmer og en formand på kongressen i Vingsted Centret. Flere af bestyrelsesmedlemmerne deltog for første gang. FOTO: SØREN SVENDSEN Britt Ekelund blev valgt ind i Lederforeningens bestyrelse ved valget i november 2011, og for hende var det en god oplevelse. Særligt drøftelserne om samspillet og koordineringen mellem primær- og sekundærsektoren synes jeg var meget interessante. Her har vi en særlig ledelsesmæssig udfordring, som vi bliver nødt til at løse. FOTO: SØREN SVENDSEN Kreds Midtjylland fik vedtaget et forslag, hvis intention var at sikre, at sygeplejefaglig ledelse ikke blot er et ledelsesanliggende, men også en opgave, som den menige sygeplejerske skal tage på sig. Bestyrelsesmedlem i Lederforeningen, Lene Berg, glæder sig til at arbejde sammen med kredsene om udmøntning af forslaget: Sygeplejefaglig ledelse er afgørende for et fagligt forsvarligt sundhedsvæsen. Ledende sygeplejersker er de bedst kvalificerede til at lede sygeplejen, ligesom min oplevelse er, at de oftest er de bedst kvalificerede til at lede sundhedsvæsenet. FORKANTLEDERFORENINGEN 41

LEDENDE SYGEPLEJERSKER STØTTER LEDERE I KENYA I foråret blev indsamlingskampagnen Tag kampen op skudt i gang blandt de ledende sygeplejersker på landsplan. Kampagnen satte fokus på unge kvinders lederskab i Kenya. TEKST: SIMONE HAHNE I Kenya kræver det mod at være kvinde med ambitioner, for der skal styrke til at nedbryde traditioner og tabuer. For at kunne få indflydelse på eget liv og det politiske landskab er kvinder nødt til at tage lederskab. Lederforeningen har i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke igangsat indsamlingskampagnen Tag kampen op, som bl.a. har gjort unge, ledende sygeplejersker opmærksomme på, hvilke muligheder de har for at præge deres arbejdsliv og deres afdelingers hverdag. I Danmark kan vi lære noget af det lederskab, som kenyanske kvinder udviser. Lederforeningen arbejder for et samfund, hvor alle kompetencer sættes i spil. Vi støtter derfor kvinders kamp for politisk indflydelse og ligestilling i Kenya og synes samtidig, det var og fortsat er vigtigt at sætte lige løn for lige kompetencer på dagsordenen i Danmark, siger formand for Lederforeningen, Irene Hesselberg. De indsamlede midler fra kampagnen går til at give unge kenyanske kvinder ledertræning. Kampagnen har sat fokus på, hvor vigtigt godt lederskab er i det hele taget. Vi har fortsat brug for fokus på lederskab i Danmark det kræver stærke ledere at være i front i en offentlig sektor, og vi kan altid blive bedre. Alligevel synes vi, det er vigtigt at huske på de privilegier, vi har, og hjælpe med at give dem videre. Kvinder i Kenya kæmper for at få del i lederskabet af deres land på et helt basalt niveau, og vi kan lære meget af deres styrke og engagement, siger hun. Følg samarbejdet: www.dsr.dk/lederforeningen TAG KAMPEN OP LEDERSKAB KOMMER IKKE AF SIG SELV NETVÆRKET KVINDER FOR INDFLYDELSE Lederforeningens formand Irene Hesselberg blev i begyndelsen af året valgt som ambassadør for netværket Kvinder for Indflydelse, KFI, under Mellemfolkeligt Samvirke. KFI-netværket består af indflydelsesrige danske kvinder fra erhvervsog kulturlivet, der har valgt at støtte op om kvinder i Kenya og deres kamp for en bedre fremtid. 42 FORKANTLEDERFORENINGEN NR. 2 JUNI 2012

TAK MEDARBEJDERNE DET BETALER SIG At sige tak er et virkningsfuldt redskab som leder. Det lille ord tak kan skabe motivation, forme kulturen i din organisation og vise medarbejderne, hvilken retning de skal gå. En tak skal være oprigtig og siges klart og tydeligt med øjenkontakt. Alternativt kan det siges med et klem på skulderen, et nik, et smil eller et thumbs-up. En tak kan også bruges til at rette fokus på, hvor du vil udvikle dine medarbejdere. Få inspiration fra disse 10 ting, du kan takke dine ansatte for: 1. Det gode samarbejde 2. Deres entusiasme, gåpåmod og gode humør 3. Deres hjælp til at du kan stå op og tage på arbejde med et smil på læben 4. Deres bidrag til projektet/afdelingen/ organisationen 5. Den gode stemning og kultur 6. Deres indsats og det arbejde, de laver 7. Den tillid, de udviser 8. Deres omtanke 9. Jeres resultater 10. Deres personlighed KILDE: WWW.LEDERWEB.DK (lha) BESTYRELSEN FOR LEDERFORENINGEN FORMAND Irene Hesselberg Tlf. 4695 3901 Mob. 2053 7690 lfformand@dsr.dk KREDS HOVEDSTADEN Jens Glindvad Bestyrelsesmedlem Tlf.: 3531 2805 Mobil: 2726 5094 jg02@bbh.regionh.dk KREDS NORDJYLLAND Lene Berg Bestyrelsesmedlem Tlf.: 9932 2440 Mobil: 2635 0970 lene.berg@rn.dk KREDS MIDTJYLLAND Helle H. Christensen Bestyrelsesmedlem Tlf.: 8713 3000 Mobil: 2920 3676 hhc@aarhus.dk KREDS SYDDANMARK Hanne Friis Clausen Bestyrelsesmedlem Tlf.: 7932 7970 Mobil: 2366 5027 hafc@kolding.dk Carin Engel Næstformand Tlf.: 3977 3086/2440 Mobil: 5154 1372 careng02@geh.regionh.dk Astrid L. Jørgensen Bestyrelsesmedlem Tlf.: 9932 2208 Mobil: 2070 8070 aslj@rn.dk Anni Hansen Bestyrelsesmedlem Tlf.: 7629 4952 Mobil: 3020 2084 ssaha@horsens.dk Tina Storm Larsen Bestyrelsesmedlem Tlf.: 6541 2951 Mobil: 2979 6496 tina.storm.larsen@ouh. regionsyddanmark.dk KREDS SJÆLLAND Britt Ekelund Bestyrelsesmedlem Mobil: 2759 1193 brito@holb.dk Gitte Noah Abraham Bestyrelsesmedlem Mobil: 2292 6266 gna@regionsjaelland.dk Bestyrelsesmedlemmet placeret til venstre i hver kreds repræsenterer Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråds kongres FORKANTLEDERFORENINGEN 43

KURSUS Forløbsprogrammer for DM og KOL Arbejdet med organisering og strukturering af forløbsprogrammerne er i fuld gang i kommunerne. Borger og sundhed udvikler kursusforløb, der med afsæt i den enkelte kommunes behov og organisering, understøtter den nødvendige kompetence- og organisationsudvikling. Kursus for generalister Fx 3 dages kursus for sundhedsfagligt personale med generalistopgaver ift. DM og KOL med henblik på kvalificeret varetagelse af opgaver indenfor forløbsprogrammerne for borgere med DM og KOL. Kursus for nøglepersoner: Fx 3 dages kursus for sundhedsfagligt personale med opgaver som nøgleperson eller koordinator ift. forløbsprogrammer for DM og KOL, med henblik på at kvalificere koordination og tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Kontakt Borger og sundhed: Jakob Bovin: jsb@ucc.dk, tlf.: 4189 7218. www.ucc.dk Videreuddannelsen Borger og sundhed www.ucc.dk Borger og sundhed: VIDEN TIL MERE ORGER OG Viden UNDHED