Miljø- og Fødevareministeriet Specialudvalget Att: Thomas Nicolai Pedersen (tpe@mim.dk) Klaus Retoft (kre@mim.dk) Mikkel Stenbæk (mshan@mst.dk). 11. august 2015 EU-høring af forslag til cirkulær økonomi Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til Europa-Kommissionens høring for forslag til cirkulær økonomi. Generelle bemærkninger Dansk Erhverv er enig med Kommissionen, at det er nødvendigt at sikre en mere ressourceeffektiv og cirkulær tankegang i forhold til, hvordan europæiske producenter fremstiller produkter og forbrugere agerer. En væsentlig udfordring bliver, hvordan målet om mere bæredygtighed sikres uden at reducere eller hæmme Europas samlede konkurrenceevne; men tværtom sikrer flere jobs og vækst. Ønsket om mere cirkulær økonomi må derfor ikke gennemføres alene ud fra miljøidealistiske hensyn, men i samarbejde med erhvervslivet og respekt for markedstilpasning og konkurrenceevne. EU-Kommissionen lægger op til omstilling gennem etablering af et stærkt og konkurrencedygtigt marked for genanvendelse af affaldsmaterialer og anvendelse af disse i nye produkter. Det skal sikres, at der ikke fremkommer barrierer, der hindrer udvikling af en sammenhængende infrastruktur for affaldsgenanvendelse. Denne tilgang og målsætning bakker Dansk Erhverv kraftigt op omkring. Kommissionen ønsker at kortlægge rollefordelingen i værdikæderne for at sikre initiativer, der kan optimere produktdesign, produktion, teknologi og forbrug med henblik på mere ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi. Det mener Dansk Erhverv er en fin og intelligent tilgang. I forbindelse med prioriteringen af indsatsen, bør Kommissionen i samarbejde med de relevante erhvervssektorer etablere en metode til at vurdere, hvor indsatsen giver størst mening i forhold til miljøeffekt og hensyn til markedet, f.eks. øget ressourceeffektivitet, reelle miljøgevinster, styrket JLZ jlz@danskerhverv.dk Side 1/6 - Vores ref.: SAG-2014-02595 - 516932
konkurrenceevne og flere jobs. Indsatsen skal først og fremmest stimulere til innovation, fordi nytænkning skaber nye typer mere bæredygtige produkter, jobs og nye forbrugsmønstre. En grundlæggende vigtigt opgave for Kommissionen bliver den omfattende revision af en række affalds- og produktrelaterede direktiver og forordninger, så de kommer i overensstemmelse med en cirkulær tankegang frem for en lineær. Det er grundlæggende vigtigt og helt afgørende for omstillingen, at de relevante retsakter harmoniseres og håndhæves ensartet i samtlige 28 medlemslande forud for indførsel af nye lovkrav. Det er samtidig vigtigt, at EU og de enkelte medlemslande afholder sig fra detailstyring og formulering af produktspecifikke krav uden omtanke for miljø-, markedspotentialer og det globale marked. Ønskes produktspecifikke regler, f.eks. for at fremme bedre og mere reparation af elektronikprodukter skal regler aftales internationalt for at sikre en understøttelse af et internationalt marked. Indførsel af specifikke europæiske produktregler kan bremse innovation og hæmme konkurrenceevnen for de europæiske virksomheder. Det er vigtigt at inddrage SMV er. Meget af EU s innovationskraft ligger hos små og mindre virksomheder, og stimulering af deres innovationspotentiale kan give væsentlig konkurrencekraft tilbage til EU. Omvendt kan små virksomheder være mere sårbare over for forkerte tiltag, f.eks. når tiltag medfører behov for større investeringer. Dansk Erhvervs Specifikke bemærkninger gives til høringens forskellige afsnit. Specifikke bemærkninger Afsnit 3: Produktionsfase 3.1 Dansk Erhverv kan ikke udpege konkrete indsatsområder for produktdesign. Grundlæggende skal man afholde sig fra at indføre produktspecifikke krav for et mindre marked, som det Europæiske. Specifikke krav skal aftales internationalt. Markedsøkonomiske aspekter skal indgå, når man udpeger prioriterede indsatsområder. Krav og indsats skal gennemføres i samarbejde med den prioriterede sektor og sikre lige konkurrenceforhold for både store og små virksomheder. Handel med genbrug medfører recirkulering af gamle produkter med skadelige stoffer og andre risici for forbrugerne. Alene i Danmark handler private med genbrug for over 100 milliarder om året og uden sikkerhedsmæssige garantier. Hvorvidt man kan placere et ansvar, når private handler genbrug skal afklares. Side 2/6
3.2 Dansk Erhverv kan ikke udpege konkrete indsatsområder for produktegenskaber, da disse er betinget af det konkrete produkt og markedet. Fokus skal være på at reducere en relevante miljø- og ressourcebelastning i en prioriteret sektor med fokus på innovation. Inddrag markedsøkonomiske aspekter i forbindelse med prioritering af indsatsområder. 3.3 Fokuser med initiativerne på fremstilling af sekundære råstoffer af høj kvalitet og til en konkurrencedygtig pris for at sikre virksomhedernes investeringer. Teknologiudvikling inden for en markedssektor skal ske sektorneutralt. Overvej, hvorvidt produkters funktionalitet og forbrugernes adfærd påvirkes. Vil ønsket om forbedrede reparationsmuligheder påvirke produktets funktionalitet og medføre dyrere produkter? Produktdele, der lettere kan afmonteres for reparation kan måske medføre risiko for sikkerhed og høje reparationsomkostninger. Er reparationsomkostninger for høje fravælger forbrugerne reparation og køber nyt i stedet. Medfører en reparationsservice en unødvendig høj økonomisk og administrativ byrde skades konkurrenceevnen. EU er en del af den globale økonomi og specifikke produktkrav kan hæmme europæisk konkurrencekraft og innovation. 3.4 Dansk Erhverv kan ikke udpege konkrete indsatsområder for bestemte produktkategorier grundet de årsager, der er nævnt under pkt. 3.1 og 3.2. Mange forskellige nationale regler og forskellig implementering af EU retsakter i 28 medlemslande er en væsentlig barriere for gennemførsel af cirkulær økonomi. Forskellige nationale affaldssystemer hindrer et velfungerende indre europæisk marked for affaldshåndtering. Disse barrierer skal fjernes forud for indførsel af nye regler for produktkategorier. Det er vigtigt at indsatsen fokuserer på sektorneutralitet og skaber ens markedsbetingelser for alle typer virksomheder, f.eks. samme krav og håndhævelse til e-handelsvirksomheder og fysiske virksomheder. Regler skal håndhæves for at nedbringe udfordringen med freeriders. Freeriders er virksomheder, som ikke tilmelder sig de lovpligtig affaldsordninger for de produkter de markedsfører og dermed får en økonomisk konkurrencefordel. 3.5 Der skal skabes sammenhæng mellem REACH- og affaldslovgivningen for at få udskilt de materialer og produkter, der ikke egner sig til genanvendelse. Farlige kemikalier i gamle produkter skal tages ud til affaldsbehandling hurtigst muligt for at sikre tillid til genanvendte materialer i nye produkter. Uden tillid er det vanskeligt at skabe den fornødne efterspørgsel hos virksomheder og forbrugere. Side 3/6
EPR ordninger bør være transparente med klare roller og ansvarsfordeling for alle økonomiske aktører. Danmark har dog ikke egentlige EPR ordninger, men EPR principper kan overvejes i forbindelse med en liberalisering af affaldsmarkedet. Den manglende harmonisering og forskellige nationale regler i 28 medlemslande er en væsentligt barriere for omstilling, og der er brug for en kortlægning hurtigst muligt. Håndhæv ensartet i alle medlemslande for at skabe lige konkurrenceforhold. Dette gælder især for konkurrencen mellem e-handel og fysiske detailbutikker. Stimulering af mere offentligt grønt indkøb er en vigtig driver for transmission mod mere cirkulær økonomi. 3.6 Der er allerede mange cirkulære forretningsinitiativer i gang. Nye politiske og offentlige initiativer bør understøtte disse initiativer. 3.7 Etablering af bæredygtighedskriterier skal løftes op internationalt og fokusere på at fremme mere bæredygtige produkter igennem innovation fremfor at forbyde f.eks. ikke miljørigtige produkter. Afsnit 4: Forbrugsfase 4.1 Det er vigtigt at kortlægge og beskrive roller og ansvar for de forskellige økonomiske aktører i værdikæden. Der er særligt behov for at beskrive forbrugernes rolle og ansvar i forbindelse med at skabe et mere bæredygtigt forbrug og derigennem øget efterspørgsel. Det er vigtigere at styrke eksisterende standarder/mærker snarere end at udvikle nye. Mærker skal give mening for et europæisk og gerne et globalt marked og medføre reelle miljøforbedringer. Deleøkonomiske serviceydelser skal gavne miljøet og ikke medføre sekundære miljøbelastninger, hvis de markedsføres som grønne. Med deleøkonomiens fremmarch er der en risiko for grønvask og vildledning, som påkræver udvikling af værktøjer og information til virksomheder og brugere. Privat handel med genbrug vokser eksplosivt, og påkræver information til forbrugerne, hvordan de kan bidrage til at tage farlige produkter ud som affald i stedet for at forlænge levetiden ved genbrug. Et stort genbrugsmarked kan medvirke til at bremse grøn omstilling, f.eks. ved at farlige materialer recirkulerer og overlever i længere tid på markedet. Det er vigtigt at sikre høj tillid til, at genanvendte materialer ikke indeholder farlige kemiske stoffer og er trygge at bruge. Side 4/6
4.3 Bliver reparationsomkostninger for høje fravælges reparation og forbrugerne indkøber nyt i stedet. Hvis forbrugerne skal have interesse i en reparationsservice, skal der være økonomisk rationale til at vælge den frem for at købe nyt. Afsnit 5: Marked for sekundære råmaterialer 5.2 Der mangler tekniske specifikationer for genanvendelse af materialer på internationalt niveau. Der kan være store forskelle i miljøafgifter og administrative byrder mellem medlemslande og på lokalt niveau, som gør at affald transporteres uhensigtsmæssigt langt og mindre miljøforsvarligt. 5.4 Det skal være attraktivt at vælge fremstilling med genanvendte sekundære materialer frem for primære materialer både på pris og kvalitet. Det er helt afgørende, at der er høj tillid til, at genanvendte materialer ikke medfører kvalitets- og sikkerhedsmæssige risici. Det er mindre vigtigt at fokusere på mængden af indsamlet affald i forhold til, hvor meget affald, der genanvendes og anvendes i nye produkter. Kortlægning af barrierer og gennemførsel af ensartet implementering er nødvendig, før der foreslås ny lovregler. Offentlige midler skal ikke bruges til at drive forretning af genanvendelse af materialer og handel af genbrug. Afsnit 6: Sektormålsætninger 6.1+6.2 Dansk Erhverv ønsker ikke at udpege specifikke sektorer, men anbefaler at Kommissionen opstiller konkrete miljø- og markedsøkonomiske faktorer og kriterier i samarbejde med prioriterede sektorer. Afsnit 7: Andre faktorer til cirkulær økonomi 7.2 Udviklingen af deleøkonomi skal ske på markedsvilkår. Side 5/6
Regulering skal være sektorneutral og ikke fremme særskilte teknologier. Det er vigtigt, at små og mellemstore virksomheder tages i betragtning, når der udvikles initiativer og foreslås ny lovgivning. Dansk Erhverv uddyber naturligvis gerne ovenstående. Med venlig hilsen Jakob Zeuthen Miljøpolitisk chef Side 6/6