k r fa magasinet et værdifuldt valg Nr 1. 2010 Konkurs: hvor blev lønnen af? SIDE 3 Pedalpendler eller auto-pilot? SIDE 8 Jobløn: Skal/skal ikke SIDE 16 Job på farten - tiden er værdifuld Side 4
Kristelig Fagbevægelse Engboulevarden 30 8960 Randers SØ Tlf.: 8911 2233 Fax: 7227 7200 www.krifa.dk Ansvarshavende redaktør: Sekretariatschef Allan Bruhn alb@krifa.dk tlf.: 7227 7007 Abonnement: Henvendelse til lokalafdelingerne. Kunder hos Kristelig Fagbevægelse og Kristelig A-kasse modtager Krifa Magasinet. Er der flere kunder i samme husstand, sendes bladet til den ældste. Eftertryk kun efter aftale. Oplag: 173.200 Udkommer seks gange om året. Krifa Magasinet 1/2010 er udgivet 9. februar. Næste nummer udkommer 13. april. Forside: Bente Lundbak Foto: Highlight A/S Grafisk Design: Highlight A/S ISSN 1901-5291 Magasinet er trykt på miljøvenligt papir på et miljøgodkendt trykkeri Kristelig Fagbevægelse Landsformand Søren Fibiger Olesen Mobiltlf.: 2544 4008 info@krifa.dk www.krifa.dk Kristelig Fagbevægelses afdelinger BALLERUP Energivej 15, 1. 2750 Ballerup 7227 7238 BORNHOLM Store Torvegade 14, 1., 3700 Rønne 5695 6715 BRØNDBY Industrivej 9, 2. 2605 Brøndby 7227 7353 ESBJERG Storegade 33, 6701 Esbjerg 7513 0822 FYN Nørregade 71-75,3, 5100 Odense C 6611 0236 HERNING Poulsgade 8, st. th., 7400 Herning 9722 5700 HILLERØD Møllestræde 9, 3400 Hillerød 4826 7700 HOLBÆK Smedelundsgade 3-5, 1., 4300 Holbæk 5944 4590 KOLDING* Akseltorv 6A, 1., 6000 Kolding 7550 3355 NÆSTVED Mosevej 12, 4700 Næstved 5577 0505 RANDERS Engboulevarden 30, 8960 Randers SØ 8643 6611 ROSKILDE Ringstedvej 2,1, 4000 Roskilde 4632 0700 SØNDERJYLLAND Hærvejen 24,1, 6230 Rødekro 7462 2560 THISTED Asylgade 32, 1., 7700 Thisted 9792 1922 AALBORG Gasværksvej 4, 2., 9000 Aalborg 9811 7000 ÅRHUS Sintrupvej 71, 8220 Brabrand 8610 0711 * Til og med den 15. marts. Ny adresse fra og med den 17. marts (Merkurvej 21) Brug krifa.dk Vidste du, at næsten alle svar findes på krifa.dk - døgnet rundt. 04 08 11 NÆRVÆRENDE LEDER på distancen PENDLER: Kollektiv eller privat TIPS TIL transporten k r fa 15 16 20 indhold Dengang der var storebæltsfærger, røde intercitytog med seksmandskupeer og træer langs landevejene, var der langt til alting. Man var nødt til at overnatte, hvis man skulle fra København til Aalborg. Sådan er det ikke længere. Danmark er blevet mindre, og vi pendler på kryds og tværs, privat og på arbejde, på motorveje og broer, med fly og hurtigfærger. Man kan sagtens have langt på arbejde. Man skal bare overveje, hvordan man kommer frem og tilbage, og hvordan man bruger det hul mellem arbejde og fritid, som transporten er. Her i bladet kan du møde Bente, der har hele Norden som sin arbejdsplads, Johannes, der arbejder i toget, og Anders, der på nettet har mødt nogle at køre sammen med. Alle har fundet en løsning på den forhindring, som afstanden før i tiden var for mange. De har fundet den løsning, der passer til deres behov. Læs artiklerne og lad dig inspirere. For kilometer-tallet behøver ikke være en hindring for at tage et nyt job. Forhindringen kan måske være i ens tanker, men her gælder det om at tænke kreativt. Venlig hilsen Allan Bruhn Ansvarshavende redaktør Dengang man altid skulle overnatte ONDT I JOBBET: Eksperterne svarer JOBLØN: Ulempe eller fordel LEDIG og hvad så? Åbningstider Mandag 10-16 Tirsdag-fredag 10-14 Telefonerne er åbne kl. 8-22 Afdeling for selvstændige Haraldsvej 64, 8960 Randers SØ 7227 7800 Øvrige kundetilbud Krifa Jura www.krifajura.dk 7227 7227 Krifa Forsikring www.krifaforsikring.dk 8227 8228
KONKURS Konkurs - intet arbejde, ingen løn "Det er et plus at have fagforeningen i ryggen." Laurs Rasmussen troede, han skulle have sin løn. I stedet fik han at vide, at firmaets pengekasse var tom Tekst: Lars Stig Madsen, lsm@krifa.dk Laurs Rasmussen var ansat som pilot hos en landinspektør. Sammen med en fotograf fløj han rundt for blandt andet at samle data til kortproduktion og terrænmodeller. Det går jo godt Laurs er uddannet flymekaniker og tog i 2002 en pilotuddannelse. I 2005 begyndte han som freelancepilot hos landinspektøren. Året efter blev han ansat på fuld tid. - Når vi ikke fløj, var jeg på kontoret, hvor jeg blandt andet efterbehandlede billeder og lavede kvalitetskontrol. Samtidig havde jeg kontakten til de folk, der vedligeholdt vores fly. Både i 2007 og 2008 var der masser at lave for Laurs og hans kolleger. Og planerne for 2009 var store. - Vi havde masser af opgaver, og den 1. marts blev der ansat flere folk. Så da vi sidst i marts nåede til lønningsdagen, regnede jeg ikke med, at der var problemer. Kassen var tom I stedet for løn fik Laurs og hans kolleger en mail, hvor der stod, at firmaet havde store økonomiske problemer. De kunne ikke udbetale løn. - Firmaets bestyrelse ville bruge de næste dage på at finde en løsning. "Fint nok" tænkte jeg, det gør de nok. Vi havde jo masser at lave. Få dage senere fik vi en ny mail, hvor der stod, at firmaet ville indgive en konkursbegæring, og at vi alle var fyret fra dags dato. Laurs talte med en kollega om, hvad de nu skulle gøre. - Jeg var kun med i en a-kasse. Men min kollega var med i Kristelig Fagforening, og han anbefalede, at jeg meldte mig ind. Så jeg ringede til fagforeningen og fortalte dem om konkursen, og at jeg gerne ville meldes ind. De fortalte mig det, jeg godt vidste: At jeg skulle være medlem i to måneder, før de kunne føre en sag for mig. Men havde jeg en kollega, der var medlem, kunne de køre sagen over for Lønmodtagernes Garantifond som en parallelsag. Og jeg havde jo heldigvis en kollega, der var medlem. Som sagt så gjort. Jeg fik kørt min sag. Og hele vejen igennem har jeg været godt orienteret og vidste hele tiden, hvor jeg stod, fortæller Laurs og tilføjer: - Jeg har været glad for at have fagforeningen til at køre sagen. Det er man ikke klædt på til som privatperson. Jeg fik de penge, jeg havde til gode. Så det er et plus at have en fagforening i ryggen, hvis der skulle ske noget. Og det ved man aldrig, hvornår det gør, siger Laurs, der i dag er faglærer på EUC Nordvestsjælland i Holbæk. Hvis din arbejdsgiver går konkurs Ledelsen har pligt til at oplyse de ansatte om en konkurs. Søg Lønmodtagernes Garantifond om at få det, du har til gode. Meld dig ledig i Jobcentret og a-kassen fra dag 1 efter en konkurs, medmindre du skal arbejde for konkursboet. Kontakt Kristelig Fagforening hurtigst muligt. Så kan vi hjælpe dig med at få det, du har til gode. FEBRUAR 2010 KRIFA MAGASINET 3
JOB PÅ FARTEN Tæt 4 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2010
JOB PÅ FARTEN på eller langt hjemmefra Bente Lundbak har et lederjob, hvor hun nogle dage er over 1.000 km hjemmefra. Andre dage arbejder hun hjemme. Men hun får de lange afstande til at hænge sammen med både at være tæt på de ansatte og at få familielivet til at fungere. Tekst: Lars Stig Madsen, lsm@krifa.dk Foto: Highlight Vi møder Bente Lundbak efter en travl arbejdsdag derhjemme. Den har budt på en række telefon- og webmøder med medarbejdere og kolleger fra Agfa HealthCare i Norden. Her arbejder Bente som Services Operations & Program Manager, hvor hun har ansvar for implementering af itsystemer til sundhedsvæsenet i hele Norden primært inden for røntgenbranchen. Vidt omkring - hjemme På en hjemmearbejdsdag kan Bente være vidt omkring via telefonen og mail. I dag har hun haft telefonmøder med kolleger i Norge, Belgien og Tyskland. Der har været status og budgetopfølgning på en række projekter, kontakt til kunder og faglig sparring med medarbejdere. Dagens frokost stod Bentes mand Verner for, da han også ind imellem har hjemmearbejdsplads på sit job. - Jeg kan også møde op på Agfas kontor i Skanderborg eller København, hvis jeg for eksempel har en aftale med en kollega, eller der skal være videokonference. Men jeg er næsten lige så ofte på vores hovedkontor i Stockholm, ligesom jeg er på besøg hos vores kunder i hele Norden. Kobler af på rejsen Som leder i Norden er Bente på farten gennemsnitlig 6-7 dage om måneden. - Når jeg er i Finland, er jeg ofte af sted flere dage. Andre gange er jeg på rejse for at følge op på de enkelte projekter eller have møder med kunderne. Først og midt på året rejser jeg en del for at holde medarbejdersamtaler med hver enkelt ansat. Her er udfordringen blandt andet at kende de enkelte landes regler på arbejdsmarkedet. Det er ikke ualmindeligt, at Bente arbejder langt over de 37 timer om ugen. Derfor er hun bevidst om, at alt ikke går op i arbejde, når hun er på rejse. - Jeg har altid en god bog med i flyet og på hotellet. Og når jeg overnatter i for eksempel Helsinki eller Stockholm, kan jeg godt finde på at gå en tur for at se på byen eller spise sammen med kollegerne. Andre gange har jeg kunnet tage min mand med på rejsen, så vi har haft aftenerne sammen. Det er vigtigt at have en balance mellem arbejde og fritid for ikke at blive stresset, pointerer Bente. Hun er meget bevidst om at holde sine weekender fri og at holde fri i ferierne. De er viet til familien, der tæller mand, tre voksne børn/svigerbørn og et barnebarn. Hun elsker faktisk også at rejse i ferierne, og hun prioriterer desuden at holde fri hver torsdag aften, hvor hun kobler af ved at synge i gospelkor. Jeg ser ikke mennesket som en resurse, men som et individ, der har brug for at blive hørt, værdsat og respekteret. Føler sig ikke hjemløs Bente Lundbak føler sig hverken rodløs eller hjemløs ved at have sin arbejdsplads i mange lande. - Nogle kan lide at mødes med kollegerne på kontoret hver dag og både have arbejdsmæssigt fællesskab og kunne snakke sammen over frokosten. Det er en del af deres identitet. Jeg er selvfølgelig opmærksom på, at jeg ikke altid kan det, og at det kan være ensomt ikke at have kontorfællesskabet lige ved hånden. Det er der også mange af mine ansatte, der ikke har, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan dette behov for fællesskab opfyldes på andre måder. - Vi er en virtuel organisation, FEBRUAR 2010 KRIFA MAGASINET 5
JOB PÅ FARTEN "Jeg har altid en god bog med i flyet og på hotellet" Bentes rejseråd - Slap af og nyd turen. Brug rejsetiden som et åndehul i arbejdet. Hør musik, læs en bog eller avis. - Sørg for bevidst at koble fra ved gå en tur og oplev verden omkring dig. - Hold tæt kontakt til din familie, når du er på farten. Husk at få talt om de små ting i hverdagen. - Husk at livet er mere end arbejde. - Husk at planlægge din fritid. hvordan medarbejderne har det, når de mailer, taler i telefonen eller ved videokonferencer. På den måde kan jeg vurdere, hvornår det er vigtigt, at jeg mødes med folk og ser dem i øjnene. I mange situationer kender vi hinanden så godt, at vi ikke altid behøver at mødes, men kan følge op på en sag direkte over telefonen. Kulturforskelle Bente Lundbak oplever nogle klare forskelle i den måde, vi arbejder og samarbejder på i de nordiske lande. - Mine ansatte er en fantastisk gruppe mennesker. De er meget forskellige og har forskellig livserfaring og kompetencer. Det er vigtigt med en god kontakt. Jeg har et menneskeog ledelsessyn, hvor jeg vil forsøge at motivere og få det bedste frem i folk. Jeg ser ikke mennesket som en resurse, men som et individ, der har brug for at blive hørt, værdsat og respekteret. - Og skal jeg putte folk lidt i kasser, kan jeg sige, at svenskere og nordmænd er gode teamspillere, der tager sig af hinanden. De er meget arbejdsomme, er en smule autoritetstro og respekterer, når der er taget en beslutning. Finner arbejder mere individuelt på deres egen måde og er ikke så lette at få ind i en fælles struktur. De er til gengæld gode sociale. Og danskerne er nok de mest løsningsorienterede og tør også stille spørgsmål ved beslutninger, da de er gode til at se helheder. Hos Agfa foregår det meste af kommunikationen på engelsk. Men nogle gange taler Bente dansk med nordmænd og svenskere. Men her skal hun passe på. - Ord på dansk kan have den stik modsatte betydning på de andres sprog. Når en nordmand siger fra, siger han nemlig til. Det nytter jo ikke at sige til en lidt stresset nordmand, at han endelig skal sige fra, hvis det bliver for meget, siger den 53-årige leder, der stadig synes, der er masser af udfordringer i at have hele Norden som sin arbejdsplads. Bentes Blå Bog Bente Lundbak er 53 år og oprindelig uddannet radiograf. Har taget leder- og projektlederuddannelser inden for det offentlige og private. Har været systemkonsulent inden for digitale røntgensystemer gennem en årrække. Hun har været overradiograf på røntgenafdelingen på Skejby Sygehus. Ansat hos Agfa HealthCare i 10 år. Først som projektleder og de seneste fire år som chef for projektafdelingen i Norden. Her har hun personaleansvar for 22 medarbejdere og en række eksterne konsulenter fordelt over de fire nordiske lande. Desuden har hun det overordnede projektansvar og ansvar for udviklingen af de professionelle serviceydelser i Agfa HealthCare i Norden. 6 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2010
Hvis der bliver strejke, kan vi hjælpe dig! Overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked mellem LO og DA er i fuld gang OVERENSKOMST 2010 Af Erik Bertelsen, erb@krifa.dk Hvis LO og DA ikke når til enighed i forhandlingerne om ny overenskomst, bliver der strejke. Det gør der også, hvis et forhandlingsresultat bliver stemt ned. En strejke omfatter kun medlemmer af de fagforeninger, der forhandler de nye overenskomster. Som medlem af Kristelig Fagbevægelse er du derfor ikke en del af en eventuel kommende strejke, og du skal som udgangspunkt stille din arbejdskraft til rådighed, som du plejer. Du skal dog ikke møde på arbejde, hvis du risikerer at blive mobbet for det, eller hvis du bliver forhindret i at udføre dit arbejde. Hvis du ikke kan møde på arbejde, skal du kontakte os og give din arbejdsgiver besked. Få strejkegodtgørelse Hvis en strejke forhindrer dig i at arbejde og tjene din løn, kan vi hjælpe dig med en strejkegodtgørelse, hvis du er medlem af Kristelig Fagforening. Den svarer til dagpengesatsen. Det kan du læse mere om på krifa.dk under "Find svar", under stikordet "strejke." Her vil vi løbende fortælle om, hvordan du skal forholde dig, hvis der bliver strejke For mig? Gælder den ny overenskomst også for mig? Ja, hvis du er omfattet af den nuværende overenskomst, vil du også være omfattet af den nye overenskomst. En overenskomst gælder alle ansatte på arbejdspladsen. Også overenskomster Kristelig Fagforening forhandler også overenskomster. I efteråret 2009 forhandlede vi vores overenskomster færdige med Kristelig Arbejdsgiverforening med en otte procent lønstigning over tre år. Læs mere på krifa.dk under Find svar strejke Få svar på dit spørgsmål på krifa.dk Uanset om du er i job, er ledig eller har problemer på arbejdet, hjælper vi dig. Det kan være med vejledning, udbetaling af dagpenge, faglig rådgivning eller juridisk bistand. Klik ind på krifa.dk/fs Her kan du finde svar på tre måder 1. Vælg din situation og se de emner der passer til situationen 2. Skriv et valgfrit søgeord og søg i vores "Find svar" område 3. Vælg det emne, som du mener dækker dit spørgsmål Du kan også klikke på link i boksen "Mest viste", som viser en oversigt over populære sider. FEBRUAR 2010 KRIFA MAGASINET 7
TIL OG FRA ARBEJDE Vi ville ikke have Til og fra arbejde Da Jesper fik nyt job, bestemte han sig for at cykle på arbejde, selv om der er over 16 km De fleste af os skal tilbagelægge en eller anden afstand, når vi skal på arbejde. Men det er ikke en naturlov, at turen foregår med én person pr. bil. Hvis man laver en kørselsordning sammen med andre eller tager offentlige transportmidler, får man pludselig en anden slags frikvarter mellem hjem og job. Et frikvarter, hvor man kan hvile, arbejde, tænke over dagens indtryk, løse krydsord eller høre lydbøger. Man kan også tage cyklen eller de praktiske sko frem og bruge transporttiden til at få motion, frisk luft og nye sanseindtryk. Her kan du møde Johannes, Jesper og Anders, der har valgt hver deres måde at komme på arbejde på. Jesper Markussen fra Bornholm er glad for cykelturen til og fra arbejde bare ikke i snevejr! På langfart på arb Anders har 175 km på arbejde. Hjemmearbejdsdage og pendlerordning gør, at afstanden er til at leve med Tekst og foto: Anette Broberg Knudsen, abk@krifa.dk Job, der passer til Anders Højen, hænger ikke på træerne. Han forsker i tilegnelse af sprog og underviser bl.a. i lydlære for talepædagoger, så han har nu i fem år kørt fra Randers til Syddansk Universitet i Odense. - I starten tog jeg toget, men det var håbløst. Dengang kørte togene, som vinden blæser, og jeg kunne være en hel time forsinket, siger han. - Men selv nu tager det omkring fire timer hver vej, for jeg skal til og fra stationen i begge ender. 8 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2010 Med bilen fyldt op Så familien Højen anskaffede hurtigt bil nummer to, en lille brændstoføkonomisk Nissan Micra. Med den tager de 175 km kun en time og 50 minutter. De sidste to år har Anders været med i en pendlerordning, hvor de er nogle stykker, der kører sammen. - På nettet fandt jeg nogle, der også arbejder i Odense. Vi planlægger for en uge ad gangen, og typisk mødes vi i Skanderborg og kører på skift. Vi giver 50 kr. for at være med hver vej, så det er de samme 100 kroner-sedler, der hele tiden går rundt mellem os! forklarer han. Aktiv transporttid - Når jeg er passager, sidder jeg nogle gange og retter opgaver eller tager et par telefonsamtaler på vejen hjem. Andre gange får jeg bare en lur. Når jeg kører alene til Skanderborg, hører jeg som regel krimier på lydbog. Og det er faktisk sket, at jeg har været så opslugt af bogen, at jeg kom til at køre forbi motorvejsfrakørslen!
bil nummer 2 TIL OG FRA ARBEJDE Tekst: Anette Broberg Knudsen, abk@krifa.dk, Foto: Carsten Buch Jesper Markussen er ikke fanatiker. Hvis det er for dårligt vejr eller for mørkt om morgenen, bliver det ikke hver dag, han cykler på arbejde. Men de fleste dage hiver han sin nyrenoverede racercykel frem fra garagen i Aakirkeby på Bornholm og svinger sig i sadlen med kurs mod Kristelig Fagbevægelses kontor i Rønne. En tur på 16,6 km helt præcis. Sund transport - Jeg cykler nok mest for motionens skyld. Hvis der går en uge, hvor jeg ikke cykler, bliver jeg rastløs og har svært ved at koncentrere mig, siger han. For Jesper er tiden på cyklen ikke spildtid, som han kunne have brugt samen med familien. Det er tid, han alligevel ville bruge på motion, så han slår to fluer med ét smæk. - Det kræver, at jeg tager et bad og skifter tøj, når jeg kommer frem, for jeg cykler ikke så stille og roligt, at jeg kan sætte mig ved skrivebordet og lugte fornuftigt bagefter! Sund økonomi Jesper har kun arbejdet i Rønne siden maj sidste år. Før den tid havde han i nogle år hjemmearbejdsplads, og senere havde han et job, hvor han kun havde én kilometer, der blev tilbagelagt på en gammel bedstefarcykel. - Vi havde ikke lyst til at have to biler. Min kone bruger bilen nogle dage på arbejde, så jeg fik sat en brugt racercykel i stand og begyndte at cykle. Bussen er dyr, så de 1700 kr., jeg brugte på cyklen, er for længst tjent ind, fortæller han. Cyklen er også det mest miljørigtige, men Jesper indrømmer, at det ikke har vejet særlig tungt. Det er en ren sidegevinst. Sundt for sjælen - Den tid, jeg bruger på at cykle, er vigtig for mig. Jeg er mere afslappet, når jeg kommer hjem, end hvis jeg har kørt i bil. Når jeg cykler, får jeg mere energi, end jeg bruger, erklærer Jesper. - Og så er det en god oplevelse at køre gennem skoven og opleve naturen. Jeg ser rådyr næsten hver dag, jeg cykler. - Der er et par bekendte, som jeg nogle gange møder undervejs, og så kører vi om kap. Faktisk er der en fyr, som jeg ikke kendte før, som jeg har mødt nogle gange, og så har vi kørt og snakket sammen på cykelstien. Men er vejret for elendigt, og skal hans kone ikke bruge bilen, så sætter Jesper sig ved rattet og er på arbejde på under et kvarter. Bussen er han ikke begejstret for, for den snirkler sig ud og ind, så turen tager lige så lang tid som på cykel. ejde Anders Højen pendler mellem Randers og Odense og nyder at være med i en pendlerordning, hvor flere kører sammen. Det er kun tre dage om ugen, han tager turen til Odense. De to andre dage arbejder han hjemmefra. De dage, han er af sted, er det hans kone, der henter og bringer børn, og så er det hans tur, når han har hjemmearbejdsdag. - Når jeg har så langt til arbejde, tager det selvfølgelig tid fra det herhjemme. Så jeg ville da gerne have et tilsvarende job på Århus Universitet; det er der bare ikke. Men lige for tiden overvejer vi ikke at flytte efter mit arbejde, for vi har børn, der går i skole, og min kone har et godt job. Søvnige studerende For Anders har det været en positiv oplevelse at komme med i en pendlerordning. Dels sparer han penge, og dels er han miljørigtig. Men han har også truffet nogle hyggelige fyre, hvis selskab han savner, når han en sjælden gang kører hele turen alene. - Jeg skal af sted klokken 5.30, så jeg får mig et billigt grin over de studerende, der jamrer over, at klokken 8 er tidligt, griner den morgenfriske lektor. FEBRUAR 2010 KRIFA MAGASINET 9
TIL OG FRA ARBEJDE Pendlertid er arbejdstid Det er en råkold morgen i Hobro. Johannes er på vej nede fra byen op mod stationen, hvor DSB s gamle røde vingehjul lyser op på stationsbygningen. Tekst og foto: Lars Stig Madsen, lsm@krifa.dk I ventesalens varme summer morgenens pendlere stille rundt. En flok unge skal ligesom 33-årige Johannes Hejslet Jørgensen med toget mod Aalborg kl. 8.12. fra spor 2. Og for det meste kan Johannes regne med tog til tiden til og fra Hobro. På job i kupeen Da Johannes har fundet sig en plads i toget, pakker han sin Mac ud ved bordet. Få sekunder senere er han online og arbejder med 120 km i timen. - Jeg er udviklingskonsulent hos Net Image i Aalborg. Men jeg har en aftale om, at 30 minutter af de ca. 45 minutter med toget hver vej er arbejdstid. Når jeg er online, kan jeg få læst min post og nyheder og komme i gang med mine opgaver, fortæller Johannes og tilføjer stedkendt, at der er et hul i dækningen på internettet mellem Arden og Skørping. - Jeg har det fint med at arbejde i toget. Her er for det meste ro til at arbejde. På kontoret er der da mange fordele ved at have kollegerne lige ved hånden. Men jeg har det fint med at arbejde i toget for mig selv. Det er ganske få gange, at jeg er blevet forstyrret. Som forleden, hvor jeg kom til at sidde over for en rigtig snakker. Men det gjorde nu ikke så meget, for han arbejdede også med it-teknologi, så jeg var nok selv ude om det. Tid til familien Havde Johannes ikke fået mulighed for at have arbejdstid i toget, havde han ikke valgt jobbet. - Jeg prioriterer familien og vores tre børn højt. Hvis jeg skulle lægge transporttiden til min arbejdstid, ville der gå for mange timer væk fra familien. At køre i bil er derfor ikke et alternativ for mig. Penge og pendlerkort Johannes har en månedlig udgift til pendlerkort på 1200 kr. - Den er en del af budgettet, og jeg kan også trække noget fra i skat. Men det er mere min kone, der står for den side af sagen. Jeg har mere mine evner omkring it-systemer, kommer det lidt nørdet fra Johannes, mens toget stryger gennem det vinterklædte landskab. - Ja, det er ikke så meget af det, jeg ser. Jeg skal jo arbejde. Men indimellem kan jeg godt sidde og nyde turen og de skiftende årstider. Den udsigt har jeg ikke fra min pind på kontoret. 10 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2010 - Jeg har det fint med at arbejde i toget. Her er for det meste ro til at arbejde.
Transport-tips Tekst: Anette Broberg Knudsen, abk@krifa.dk Arbejdscyklen Hvilken cykel passer bedst til turen til og fra arbejde? Her er tre muligheder: Den klassiske cykel har tidløst design, forholdsvis brede dæk og udstyr som frakkeskåner og lukket kædeskærm. Få indvendige gear. Velegnet til korte ture. Til længere ture er den for tung, og den oprejste kørestilling indbyder ikke til ræs. Citybiken er let med flere gear og foroverbøjet kørestilling. Oplagt cykel til hurtige ture gennem byen. Kan monteres med indkøbskurv og/eller barnesæde. Racercyklen er meget let, har mange gear og meget smalle dæk. Hverken dæk eller kædeskærm. Ideel til lange afstande, men ikke så god til bykørsel. (Kilde: Dansk Cyklist Forbund, dcf.dk) TI L OG FR A AR BE JD E Find køre-venner på nettet Der er meget at spare på båd e kørselsudgifter og CO2, hvis I er nogle stykker, der kan køre sammen. Du kan grat is finde nogen, der skal samme vej som dig, på disse adresser på nettet. pendlernet.dk gomore.dk turen.dk Når du via hjemmesiden har fundet nogle at køre sammen med, aftaler I indbyrdes pris, tid og sted. Matchride.dk er et nyt og and erledes koncept, hvor du via mobiltelefon eller GPS kan find e kørselspartnere. Betalingen sker til en fast kilometerpris efter samme system som et tale tidskort. Lad chefen betale togkort Hvis du skal ind til chefen og forhandle løn, så overvej, om du kan få firmaet til at betale et pendlerkort til toget. Så kan du droppe bilen og bruge tiden i toget til at slappe af, arbejde, læse eller høre musik og spare penge på transport. Hvis du dropper det almindelige befordringsfradrag, bliver du ikke beskattet af et pendlerkort betalt af arbejdsgiveren. (Kilde: dsb.dk) å arbejde p j e v å p Motion gligdag til ket da i en tætpak uges at finde tid rt æ sv re sa n gtens br Det kan væ l arbejde ka ti n te or sp tran motion. Men n: io ot til m r bilen en i stedet fo bussen på Tag cykl et for at tage ed st i dste par km n ne io at st og kør de si n ne io Gå fra at st e på cykel ståend Hav en omvej cykel med en lille ter ud ige cykeltur gl på 10 minut da n n re di Forlæng ugen cykeltu om e ng ga t et par Gå! Skif lastning minutter. moderat be gåtur på 30 en ed keltur med m cy en r le el i rask tempo På en gåtur k) i minuttet. og goform.d ca. 5 kalorier du er nd ræ eningen.dk forb de: hjertefor (Kil Spar CO2 bet ved at køre du spare en del på CO2-regnska Hvis du kører i bil til arbejde, kan energirigtigt: t, bruger du 20 du speeder op fra 110 til 130 km/ Overhold fartgrænserne. Hvis % mere brændstof. muligt. Kom op i gear så hurtigt som dstof. meget lidt tid og bruger ekstra bræn er Undgå overhalinger. Du vind ekstraudog uer vind e Åbn fra. n og kobl traileren Luk vinduerne, fjern tagbokse styr giver vindmodstand. onsbog. ryk i dækkene. Se bilens instrukti Sørg for at have det rigtige luftt. Fjern unødvendig vægt fra bilen. gang tom Lad ikke bilen stå og køre giogpenge.dk) (Kilde: sparener FEBRUAR 2010 KRIFA MAGASINET 11 krifa_08-11.indd 11 27/01/10 11.24
synspunkt k r fa Frihed forude Af landsformand for Kristelig Fagbevægelse Søren Fibiger Olesen Der kan være mere frihed forude for danske lønmodtagere. Det Konservative Folkeparti har meldt ud, at de ønsker, det skal være ulovligt at diskriminere på grund af fagforeningsforhold. Det, de foreslår, er, at forskelsbehandlingsloven skal forbyde diskriminering på grund af fagforeningsforhold. Ligesom den nu forbyder at diskriminere på grund alder, race, religion, politisk overbevisning mv. Som vi selv siger det Kristelig Fagbevægelse er godt tilfreds med de konservatives initiativ. Faktisk har vi allerede selv foreslået det samme, lige siden eksklusivaftalerne blev gjort ulovlige i 2006. Det var, efter at vi havde fået en klokkeklar dom over eksklusivaftalerne ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Kan lukke et hul Med afskaffelsen af eksklusivaftalerne blev det ulovligt at lade ansættelser og afskedigelser være påvirket af, om en lønmodtager er medlem eller ikke medlem af en bestemt fagforening. Men der er ikke noget forbud mod at diskriminere på grund af fagforeningsforhold i hverdagen under ansættelsen. Det hul kan lukkes ved at udvide forskelsbehandlingsloven til også at forbyde det. Med en lov får vi et juridisk redskab til at kunne hjælpe vores kunder. Så kan vi gå i retten og forsvare dem, hvis de udsættes for forskelsbehandling, fordi de har valgt os. Hvordan kan man være imod noget, som forhindrer diskriminering og beskytter den personlige frihed? Flere på banen Det glæder os, at flere kommer på banen og peger på behovet for denne udvidelse af forskelsbehandlingsloven. Nu kommer det fra de konservative, og Institut for Menneskerettigheder opfordrede politikerne til det, da de i efteråret 2009 lavede en udredning, som viser, at mange oplever at blive diskrimeret for deres valg af fagforening. Hvem vil diskriminere? Vi er bevidste om, at en lovændring kræver et politisk flertal. Men hvordan kan man være imod noget, som forhindrer diskriminering og beskytter den personlige frihed? 12 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2010
JURA I HVERDAGEN Har du tænkt på et testamente? Hvad enten I er gift eller ej, er det værd at overveje et testamente for at beholde boligen Af cand.jur. Jane Kjær Klausen, De færreste ønsker at spekulere på død og begravelse, og derfor får mange ikke tænkt på arv og testamente, før det er for sent. Men det kan godt betale sig at tænke tingene igennem, for alternativet kan betyde økonomisk ruin! Er man gift, er der mulighed for at sidde i uskiftet bo, altså at den efterladte ægtefælle udskyder at dele arven med børnene. Alligevel kan det være en stor fordel for ægtepar at lave et testamente. Og er man ikke gift, arver man ingenting uden et testamente uanset om man har børn og har boet sammen længe! Her er nogle eksempler, der viser fordelen ved et testamente både for gifte og samlevende: 1: Gift par, fælles børn og fælleseje. Manden dør. Uden testamente. Fælles formue: 1.000.000 kr., dvs. 500.000 til hver. Børnene arver halvdelen af deres fars formue. Kvinden: 500.000 + 250.000 = 750.000 kr. Børn: 250.000 kr. Er børnene under 18 år, skal pengene bindes i Statsforvaltningen. Står formuen i huset, skal kvinden låne for at udbetale arv til børnene. Stor risiko for at miste huset. 2: Gift par, fælles børn og fælleseje. Manden dør. Med testamente. Fælles formue: 1.000.000 kr., dvs. 500.000 til hver. Manden testamenterer ¾ af formuen til kvinden. Den sidste ¼ er tvangsarven, som deles ligeligt mellem kvinden og børnene. Kvinden: 500.000 + 375.000 + 62.500 = 937.500 kr. Børn: 62.500 kr. Stor sandsynlighed for, at familien har råd til at blive i huset. 3: Samlevende og fælles børn. Manden dør. Uden testamente. De samlevende har en formue på hver 500.000 kr. Børnene arver alt. Kvinden: 500.000 kr. Børn: 500.000 kr. Er børnene under 18 år, skal pengene bindes i Statsforvaltningen. Står formuen i huset, skal kvinden låne for at udbetale arv til børnene. Stor risiko for at miste huset. 4: Samlevende og fælles børn. Manden dør. Med testamente. De samlevende har en formue på hver 500.000 kroner. De opretter et udvidet samlevertestamente. Børnenes arv nedsættes til tvangsarven, som er ¼ af deres fars formue. Kvinden: 500.000 + 375.000 = 875.000 kr. Børn: 125.000 kr. Større sandsynlighed for, at familien kan beholde huset. Krifa Jura kan hjælpe dig Krifa Jura er Kristelig Fagbevægelses tilbud til sine kunder om juridisk hjælp i hverdagen. Enten gratis, med 15 % rabat eller til fast lav pris, alt efter hvilken juridisk ydelse, du har brug for. Få oprettet et testamente for kun 2.700 kr. Læs mere på krifajura.dk Drømmer du om et liv som selvstændig? Hvis du bliver selvstændig erhvervsdrivende, skal du bare flyttes fra Kristelig Fagbevægelse til Krifa Erhverv. Overflytningen sker problemløst mellem vores afdelinger. Så kan du få ret til dagpenge, hvis du en dag er nødt til at dreje nøglen om - og du kan også stadig være med i efterlønsordningen. Du kan desuden få unikke forsikringer, billige juridiske ydelser og meget mere. Læs mere på krifaerhverv.dk. FEBRUAR Kristelig A-kasse 2010 KRIFA for Selvstændige MAGASINET 13
GODE BØRNERABATTER GODE BØRNERABATTER KØR-SELV Læserrejse KRIFA MAGASINET gør det muligt! Foto: Dominik Wolf pr. person i dobbeltvær. Det flotte Villen im Park ligger i den charmerende og historiske badeby Bansin på øen Usedom, ikke langt fra stranden. Der er lagt op til dage med velvære i øens pragtfulde natur og hotellets wellnessområde. Stralsund (110 km). Ankomst: Frem til 30.03 & 06.04. - 27.04.2010. Marmorkirken og Amalienborg pr. person i dobbeltvær. Clarion Hotel Copenhagen ligger centralt kun 10 minutters kørsel fra centrum. I København finder I den perfekte blanding af international stemning og dansk hygge trends blandes med traditioner. Bygninger, caféer, shopping, landets førende natteliv I sætter selv dagsordenen. Ankomst: Fredage frem til 25.06.2010. Foto: Vagn Guldbrandsen GODE BØRNERABATTER 1 barn op til 3 år GRATIS i forældres seng. 1 barn op til 12 år kr. 449,- GODE BØRNERABATTER 2 børn op til 5 år GRATIS i forældres seng. 1 barn op til 15 år kr. 375,- i egen seng. Knuthenborg Safaripark. Foto: Bent Næsby pr. person i dobbeltvær. ligger midt i hyggelige Maribo på Lolland, 20 km fra Nykøbing Falster. Udflugtstips og seværdigheder: Knuthenborg Safari Park, badelandet Lalandia, frilandsmuseet Middelaldercentret, Danmarks Sukkermuseum og hvad med en cykeltur på 20 km rundt om Maribo-søerne? Ankomst: Fredage 05.03-25.06.2010. Ekstra døgn kr. 399,- 899,- 799,- 649,- 599,- pr. person i dobbeltvær. På vil I virkelig føle jer velkomne! Hotellet ligger i hjertet af Kristianstad, et stenkast fra gågaden og direkte ved den flotte Trefaldighetskyrka. Tag på udflugt til Åhus (20 km), Österlen (50 km) og storbyen Malmö (96 km). Ankomst: Fredage frem til 11.06.2010. 1 barn op til 5 år GRATIS i forældres seng. 1 barn op til 14 år kr. 399,- i egen seng. 2 børn op til 6 år GRATIS i forældres seng. 1 barn op til 15 år 349,- TRANSPORT INDGÅR IKKE I PRISEN. Børnerabatter gælder ved to fuldt betalende voksne pr. værelse. Besparelsen er i forhold til hotellets vejledende normalpris med forbehold for specialtilbud. Opholdet kan bestilles t.o.m 09.05.2010. Inkl. slutrengøring. Ekspeditionsgebyr maks. kr. 79,-. Ved bestilling på www.dtf-travel.dk sparer du kr. 20,- på gebyret. Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl. Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1061. HUSK OGSÅ VORES LAST MINUTE TILBUD F.eks. 3 dages hotelophold inkl. morgenmad Før op til 1.200,- NU 199,- BESTIL NU mens der er plads! Annoncekode: KRIFA Ring og afbestil uden grund indtil dagen før. Kun 69,-
RÅDGIVNING Knas på jobbet? Hver dag henvender hundredvis af kunder sig til Kristelig Fagbevægelse via mail eller telefon, fordi de har ondt i jobbet. Her kan du se nogle af svarene - eksperterne svarer Her i bladet bliver spørgsmålene besvaret af: Advokat (H) Søren Grinderslev Socialrådgiver Irene Nørskov Faglig konsulent Jens Sørensen Specialkonsulent i a-kassen Susan Daugaard Feriepenge og efterløn Jeg har et feriekort, der lyder på 25 dage. Jeg vil gerne vide, hvor mange timer og hvor meget der bliver modregnet i efterlønnen. Svar fra Susan Daugaard Du vil normalt blive trukket for 25 dage i efterlønnen. Hvis dine feriepenge (før skat) er mindre end det beløb, du normalt vil få udbetalt i efterløn (før skat), udbetaler vi fra a-kassen forskellen mellem din efterløn og dine feriepenge. Hurtigt ledig igen Jeg har været ledig i ca. tre måneder og fik så job igen. Jeg afmeldte mig på krifa.dk., jobnet.dk osv. Men det nye job var forfærdeligt, og jeg stoppede efter to dage. Hvordan får jeg dagpenge igen? Kan jeg bare udfylde dagpengekortet, som jeg plejer på krifa.dk? Svar fra Susan Daugaard Hvis du stopper med dit arbejde, skal du igen tilmelde dig som ledig på jobnet.dk. Du skal også sende oplysninger ind til os om, hvorfor du stopper med dit arbejde. Hvis vi vurderer, at du selv er skyld i, at du er ledig, kan vi blive nødt til at give dig en karantæne. Herefter kan du udfylde dagpengekortet, som du plejer på krifa.dk. Mobning Jeg har store problemer med en kollega. Hun giver mig ikke de informationer, jeg skal bruge. Sker der en fejl i afdelingen, er det min skyld. Hun råber op og siger, jeg er uduelig. De andre kollegaer tør ikke gå imod hende. Det er altid den sidst ankomne, hun mobber, og chefen vil ikke blande sig. Det begynder at gå mig på. Jeg sover dårligt om natten og har ondt i maven. Men jeg vil ikke lade hende vinde. Jeg er glad for mit job og mine andre kolleger. Hvad gør jeg? Svar fra Søren Grinderslev Det lyder ikke til, at arbejdet er tilrettelagt sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Du skal sikre dig, at du har dokumentation for din klage over forholdene. Skriv en mail til din chef, hvor du fortæller om dine oplevelser og henviser til tidligere samtaler med ham. Du skal beskrive, hvad problemet er, og at det påvirker dig. Herefter skriver du, at du bliver nødt til at søge læge, hvis det ikke bliver bedre, men at du håber, han som chef kan gøre noget ved det. Hvis problemerne ikke løses, bliver du nødt til at gå til personale-afdelingen og i sidste ende til direktøren. Din chef bør indkalde din kollega eller jer begge for at få talt tingene igennem. Hvis det ikke bliver bedre, bør du søge hjælp i fagforeningen. Sat ned i tid Jeg arbejder i butik og er blevet varslet ned i tid fra 37 timer til 30 timer, selv om der er arbejde nok. Samtidig er der blevet ansat én i arbejdsprøvning. Min arbejdsgiver siger, at det er billigere for ham, og økonomien i butikken er dårlig. Men kan han bare gøre det? Svar fra Jens Sørensen Når en virksomhed indgår en aftale om at ansætte en person i arbejdsprøvning, sker det i samarbejde med Jobcentret. I forbindelse med aftalen erklærer arbejdsgiveren, at virksomheden ikke skærer ned i det faste personale. Så nej: Arbejdsgiveren kan ikke bare spare på det faste personale ved at ansætte nogen i arbejdsprøvning. Har du et spørgsmål, du gerne vil have svar på, kan du kontakte Kristelig Fagbevægelse på krifa.dk/kontakt. Skriv dit spørgsmål, så får du svar i en mail i løbet af to arbejdsdage. FEBRUAR 2010 KRIFA MAGASINET 15
JURA PÅ JOBBET Jobløn - fordel eller ulempe? Hvad vil du sige til et tilbud fra din arbejdsgiver om ikke at kende din arbejdstid, ikke at kunne afspadsere, ikke at kunne få betaling for dit overarbejde og oven i købet blive sat ned i timeløn? 16 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2010 Tekst: Juridisk Centerchef Mette Stevn Mange inden for fx butiksbranchen kommer på jobløn, når de får ændret deres ansvarsområde. De lever ofte en kummerlig tilværelse, hvor arbejdsgiveren forventer, at de arbejder i hele butikkens åbningstid - også lørdage og søndage - laver status og andre opgaver, uden at få andet end deres aftalte løn for det. Da de ofte arbejder 50-60 timer om ugen, er de tit dem på arbejdspladsen, der har den laveste timeløn. Krisen har gjort tendensen værre, fordi det er svært at finde andet arbejde. Hvad er jobløn? Reelt betyder jobløn, at du og din arbejdsgiver har aftalt en fast løn, men ikke et fast timetal. Du kender størrelsen af den månedlige løncheck, men ikke hvor mange timer du skal arbejde for lønnen. Jobløn kaldes også nogle gange bruttoløn, kontraktansat eller uden højeste arbejdstid. Ofte aftaler arbejdsgiveren med den ansatte, at han kan kravle et ekstra trin op ad lønstigen, hvis han til gengæld ikke skriver overarbejde på. Det viser sig dog ofte, at timelønnen falder, når en medarbejder får jobløn, fordi arbejdstiden stiger mere end lønnen. 37 timer? Selvom der står i din kontrakt, at du har en arbejdstid på 37 timer om ugen, kan du sagtens være ansat på jobløn. Det afgørende er, hvad din kontrakt siger om betaling for arbejde ud over den fastsatte arbejdstid. Kan du afspadsere eller få udbetalt merarbejde? Hvis der ikke står noget om det i kontrakten, er der en formodning om, at du er ansat på jobløn. Når ansatte alligevel er villige til at gå over på jobløn, kan det hænge sammen med et ønske om at gøre karriere. Hvis man ved, hvad man går ind til, kan jobløn være en måde at bevise over for sin chef, at man kan håndtere den selvstyring, der ligger i begrebet. Man skal dog være meget opmærksom på, at den længere arbejdstid og en arbejdsbyrde uden loft kan give højere risiko for udbrændthed og andre problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Vi anbefaler Langt de fleste undersøgelse viser, at jobløn er til gavn for arbejdsgiveren, da den ansatte simpelthen arbejder mere for mindre løn. Hvis din arbejdsgiver ønsker, at du skal arbejde på jobløn, skal du sørge for at få nogle klare aftaler om, hvilke opgaver du skal udføre, hvornår du kan og skal sige fra, og hvordan arbejdet skal tilrettelægges. Det afhænger meget af stillingens indhold og karakter, om det er en god idé for den ansatte med jobløn. Så en klar jobbeskrivelse er et must, hvis der ikke er adgang til afspadsering. Som udgangspunkt er jobløn primært aktuelt for ledende medarbejdere, eller med medarbejdere, der indtager en særlig betroet stilling. Et godt tilbud: Få tjekket din ansættelseskontrakt Hvis du er medlem af Kristelig Fagforening, kan du få en af vores medarbejdere til at læse din ansættelseskontrakt igennem, inden du siger ja til en ny stilling eller en ændring af din aflønningsform. Så ved du, hvad du går ind til, inden du siger ja.
Min arbejdsplads Send os nogle billeder og en kort tekst om dig og din arbejdsplads. Bringer vi dine billeder, kvitterer vi med et gavekort på 1.000 kr. I dette nummer besøger vi Doris Damberg, der arbejder i et storkøkken FOTOKONKURRENCE 3 1 2 Jeg hedder Doris Damberg og arbejder i Det Sunde Køkken på sygehuset i Nykøbing F. Vi har en værdinorm, som vi prøver at leve op til. Den kan forkortes til I Fart og betyder: Innovation, faglighed, ansvarlighed, rummelighed, troværdighed. En ordentlig mundfuld, men det er ganske vist. Her kører vi samme koncept som på Slagelse og Næstved Sygehuse. Vi laver mad til Nakskov, Vordingborg og Nykøbing Falster Sygehuse. Vi er ca. 30 kvinder og en mand, der har travlt med at få alle dagens måltider til ca. 600 mennesker gjort klar. Vores køkken ligger på tredje sal, og det gør selvfølgelig logistikken til en opgave, som skal løses. 4 6 1 2 3 Jeg kører med "bure" på vores lager, så det er tungt arbejde til tider. Der bliver flyttet ca. 1 ton om dagen i gennemsnit. I minus 20 grader må der termotøj på - ellers stivner vi! Her koncentrerer vi os om at smøre sygehuspersonalets nytårsmad, det blev til ca. 600 stykker. 5 4 5 6 Al nytårsmaden bliver pakket, det tager næsten længere tid end at lave det! Vi får morgenmaden kl. 8.30 og snakken går - vi møder klokken 6.30, så nu er der behov for lidt kaffe! Vi er to i opvasken hver dag. Her er jeg i "fødeenden". Det er utroligt, hvad sådan en maskine kan spise på en dag! [[LAYOUT]]: billederne behøver ikke være lige store, og må gerne beskæres FEBRUAR 2010 KRIFA MAGASINET 17
KORT OG GODT Danskere og job Job-zappere Hvert år forlader hver fjerde dansker frivilligt eller ufrivilligt deres job. Dermed er Danmark et af de lande i OECD, hvor folk skifter mest arbejde. Det skriver magasinet Arbejdsmiljø. I Danmark har vi et godt sikkerhedsnet for de ansatte, og til gengæld er det nemt for arbejdsgiverne at hyre og fyre, og det giver mere gennemtræk på arbejdspladserne. En rapport fra OECD peger på, at danskerne trods et flakkende arbejdsliv alligevel er nogle af dem, der er mest trygge i deres job. Færre på efterløn i fremtiden I løbet af de næste 20 år vil færre danskere vælge at gå på efterløn, forudser Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Det skyldes først og fremmest økonomien. Efterlønnen kan ikke holde trit med den generelle lønudvikling. Når der samtidig i højere grad modregnes for personlige pensionsformer, bliver det mindre attraktivt at gå på efterløn. I dag er der markant færre 40-årige, der er tilmeldt efterlønsordningen, end der var for 10 år siden. Ledige hurtigt i gang igen Ledige kommer næsten lige så hurtigt i job nu som i 2007, oplyser Arbejdsmarkedsstyrelsen. I løbet af det seneste år er næsten dobbelt så mange blevet ledige, men det betyder ikke, at det er umuligt at finde et job. 40 procent af dem, der blev ledige i starten af 2009, var i gang igen efter tre måneder. Det samme gjaldt for 44 procent af dem, der blev ledige i starten af 2007. / abk Sommerkurser - ligger tæt ved Kalø vig og Nationalpark Mols Bjerge 03. - 19. juni Den skønne have - foredrag, udflugter, råd og vejledning 13. - 19. juni Med cyklen rundt på Djursland - guidede cykelture 19. - 25. juni Det skønne Djursland - oplev bl.a. Djursland og Mols Bjerge 27. - 03. juli Fællesskab under pres - kirke og samfund på nye betingelser 27. - 03. juli Adventure - ved Kalø vig og Mols - høj puls og oplevelser 27. - 03. juli Slotte og herregårde - se kulturseværdigheder og hør foredrag 04. - 10. juli Molslandet - oplev den danske natur gennem foredrag og udflugter 04. - 10. juli Kom & Dans - få fødderne i gang og hofterne til at swinge 04. - 10. juli En uge i kunstens verden - undervisning i olie- og akrylmaling 04. - 10. juli Vandringer på Djursland - guidede vandreture på Djursland 11. - 17. juli Familiekursus - familieoplevelser, friluftsliv og værksteder 07. - 13. august Glædens øjeblikke - foredrag, debat og udflugter 07. - 13. august Seniordans - en uge med dansen som omdrejningspunkt 07. - 13. august Seniorsport - en uge med mange sportsaktiviteter 180 træer reddet Kristelig Fagbevægelse sender 800.0000.000 breve som e-post om året. Skulle det printes og sendes med posten, så skulle 180 træer lade livet! I 2009 lancerede vi den elektroniske dokumentmappe for vores kunder. En nyhed der ikke blot sparer vores kunder for penge og rigtig mange stykker ker papir, men også et tiltag der redder rigtig mange træer. Dokumentmappen gør det nemt at holde styr på papirerne de er altid lige ved hånden. Samtidig gør vi naturen en tjeneste ved at tænke på den! /eib Krifa blog Bliv opdateret på nyheder, holdninger og nyttige informationer om forhold på arbejdsmarkedet. Og bland dig gerne i debatten på Kristelig Fagbevægelses blog. Du finder den her: blog.krifa.dk eller på vores hjemmeside krifa.dk 18 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2010
KRISTELIG FAGBEVÆGELSE Ved du hvem de bedste er? Kristelig A-kasse har top-tilfredse kunder. Ud af 29 a-kasser er Kristelig A-kasse den tredjebedste målt på kundernes tilfredshed med deres a-kasse. Det fremgår af en undersøgelse, som Arbejdsdirektoratet har lavet. Kun Stats- og Tjenestemændenes og Civiløkonomernes a-kasser har mere tilfredse kunder. Bedste åbningstider På spørgsmålet om kundernes tilfredshed med åbningstider ligger Kristelig A-kasse på førstepladsen sammen med Civiløkonomerne, som har den samme score. Lav pris og god kommunikation Også vurderet på pris og forståelig kunde-kommunikation ligger Kristelig A-kasse helt i top. Nemlig som nummer to på spørgsmålene, om Kristelig A-kasse har en konkurrencedygtig pris, og om breve og informationsmaterialer er lette at forstå./ok Så mange er tilfredse STA: 79 % CA: 78 % Kristelig: 76 % 3F: 76 % Træ-Industri-Byg: 75 % Frie Funktionærer: 72 % Metal: 72 % Business Danmark: 68 % FOA: 68 % Danske Lønmodtagere: 67 % HK: 64 % ASE: 56% 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Et udvalg af 29 a-kasser. Topscoreren er STA, og nr. 29 er ASE. 30.000 flere i Kristelig Fagbevægelse Århundredets første tiår har givet Kristelig Fagbevægelse en vækst på mere end 30.000 medlemmer. I det samme tiår har især LO-a-kasserne tabt mange medlemmer, ligesom det er gået tilbage for a-kasserne samlet set. For eksempel har HK mistet næsten 65.000 medlemmer, og det samlede medlemstal i a-kasserne er faldet med 113.300 personer. Det viser tal fra Danmarks Statistik Tredjestørst Kristelig Fagbevægelses fremgang betyder, at Kristelig A-kasse over de 10 år har øget sin andel af alle a-kassemedlemmer fra 6,4 til 8,3 procent, ligesom det har betydet, at Kristelig A-kasse i efteråret kom på a-kassernes podieplads som den tredjestørste./ok Mindre fagforeningspres Fagforeningspresset inden for det offentlige er blevet mindre, men er stadig et problem. Nu bliver godt hver fjerde (28 %) offentligt ansatte udsat for pres til at skifte fagforening, mens det i 2008 var hver tredje. Det fremgår af Megafon-analyser, Kristelig Fagbevægelse har fået lavet. Fagforeningspresset af offentligt ansatte er blevet mindre, fordi færre offentlige arbejdsgivere presser deres ansatte til at være med i en bestemt fagforening. Af de offentligt ansatte, der blev presset i 2008, var det 13 %, som oplevede, at presset kom fra arbejdsgiverne, nu er det kun 6 % En aktiv indsats fra Kristelig Fagbevægelse er en forklaring på den positive udvikling. Tilbage i 2008 skrev vi om problemet med fagforeningspres i det offentlige til Kommunernes Landsforening, Regionerne og Claus Hjort Frederiksen, som var beskæftigelsesminister dengang. Ministeren fulgte op og krævede presset stoppet i kommuner og regioner. /ove Mød ridderen Kristelig Fagbevægelse har netop kørt en reklamekampagne på tv, radio og nettet, hvor en ridder med brynje og lanse dukker op på arbejdspladser anno 2010 og hjælper folk med deres problemer. Fik du ikke set reklamefilmene, så gå ind på krifa.dk og mød ridderen. FEBRUAR 2010 KRIFA MAGASINET 19
k r fa v rd at vide Hvad gør jeg, hvis jeg bliver ledig? Hvis du bliver ledig, skal du melde dig ledig hos både Jobcentret og hos os i Kristelig A-kasse. Det er vigtigt, at du melder dig ledig den første dag uden job, for du kan ikke få dagpenge inden. På den anden side skal du heller ikke melde dig ledig, før du faktisk er det, for du kunne jo finde et nyt job, mens du stadig er opsagt. På arbejde som efterlønner Selv om du går på efterløn, behøver du ikke stoppe helt med at arbejde. Faktisk kan du arbejde alt det, du vil; der bliver bare trukket i efterlønnen time for time. For de første 33.000 kr., du tjener, bliver der trukket mindre fra i efterlønnen, hvis din timeløn er under 200 kr. Hvis du som fuldtidsforsikret arbejder mere end 29,6 timer i en uge, kan du ikke få udbetalt efterløn i denne uge. Arbejder du mere end 37 timer i en uge, skal de resterende timer overføres til fradrag i en anden uge. Hvad kan jeg få udbetalt? Hvis du får penge fra a-kassen, kan du se her, hvor meget du højst kan få i 2010. For at få højeste dagpengesats på fuldtid skal du tidligere have tjent 19.680 kr. om måneden. Er du deltidsforsikret, skal du have tjent 13.110 kr. Har du tjent mindre, bliver der udregnet en individuel dagpengesats. En lang række andre udbetalinger fra a-kassen som for eksempel efterløn eller den særlige dagpengesats for nyuddannede, bliver regnet ud som en procent af højeste dagpengesats. Højeste dagpengesats Kr. pr. dag Kr. pr. uge Kr. pr. måned Fuldtid 752 3.760 16.293 Deltid 501 2.205 10.855 Meld dig ledig Du melder dig ledig hos Jobcentret ved at gå ind på jobnet.dk og vælge Meld dig ledig, så bliver du guidet igennem, hvad du skal gøre. Du kan også møde op på Jobcentrets lokale kontor eller ringe til dem. Hos Kristelig A-kasse melder du dig ledig ved at gå ind på krifa.dk og vælge Selvbetjening. Her skal du bruge en kode for at komme ind: enten Den Fælles Pinkode, Net ID eller Digital Signatur (netbank). Når du er logget på, udfylder du en ledighedserklæring. Vi skal bruge dine lønsedler og din opsigelse, så dem kan du skanne ind og sende her. Du kan også ringe til os eller møde op på det nærmeste kontor. Når du bliver ledig, skal du fra første dag søge arbejde. Opret cv Senest tre uger efter, at du er blevet ledig, skal du oprette dit cv på jobnet.dk. Hvis du tidligere har været ledig, bliver cv et automatisk genoprettet, men du skal naturligvis ind og opdatere det med de nyeste oplysninger. På det første møde hos os skal vi godkende dit cv. Du skal løbende opdatere og godkende dit cv, og hvis du ikke har været inde på det i et år, bliver det automatisk slettet. Møder Mens du er ledig, skal du med mellemrum til møde i a-kassen. Første gang senest tre uger, efter du er blevet ledig. Her giver vi dig en kickstart på din jobsøgning, så du får et overblik over, hvad du kan, når du skal ud og sælge dig til arbejdsgiverne. Du skal også til møder på Jobcentret. Hvis du ikke kommer til et møde, som Jobcentret har indkaldt dig til, kan det få konsekvenser for dine dagpenge. 20 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2010