riluftsliv i frederikssund kommune

Relaterede dokumenter
Region Syddanmark Damhaven Vejle. Att.: Karen Hauge. Den 28. marts 2008 Ref.: CLI. Høringssvar vedrørende forslag til Regional UdviklingsPlan

riluftsliv i hørsholm kommune

riluftsliv i gribskov kommune

riluftsliv i allerød kommune

riluftsliv i struer kommune

riluftsliv i frederiksberg kommune

riluftsliv i viborg kommune

riluftsliv i nordfyns kommune

riluftsliv i esbjerg kommune

riluftsliv i rudersdal kommune

riluftsliv i odder kommune

riluftsliv i ringkøbing-skjern kommune

riluftsliv i samsø kommune

riluftsliv i vesthimmerlands kommune

riluftsliv i haderslev kommune

riluftsliv i odense kommune

riluftsliv i rebild kommune

riluftsliv i egedal kommune

riluftsliv i lemvig kommune

Hallandsvej 75, 3140 Ålsgårde. Tlf Mobil eller Gunnar Brusch

riluftsliv i nyborg kommune

riluftsliv i thisted kommune

riluftsliv i bornholms regionskommune

riluftsliv i vordingborg kommune

riluftsliv i ikast-brande kommune

riluftsliv i kerteminde kommune

riluftsliv i faxe kommune

Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020

riluftsliv i silkeborg kommune

riluftsliv i århus kommune

riluftsliv i mariager kommune

riluftsliv i glostrup kommune

riluftsliv i tønder kommune

riluftsliv i middelfart kommune

riluftsliv i furesø kommune

Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019

UDKAST. Strategi for øget adgang til naturoplevelser

riluftsliv i aabenraa kommune

riluftsliv i slagelse kommune

Friluftsrådet. Friluftsrådet. Præsentation af en paraplyorganisation. Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv

riluftsliv i aalborg kommune

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

riluftsliv i varde kommune

riluftsliv i guldborgsund kommune

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

riluftsliv i brønderslev kommune

Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv

1. Velkomst og præsentation Poul Erik Pedersen bød velkommen og introducerede til mødet.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

riluftsliv i lolland kommune

riluftsliv i vejle kommune

riluftsliv i skanderborg kommune

Hvordan kan Friluftsrådets programmer og projekter anvendes som led i kredsenes friluftspolitiske arbejde?

Danske Naturparker. - en mærkningsordning koordineret af Friluftsrådet. Præsentation for Grønt Råd i Ringsted 7. juni 2017

riluftsliv i frederikshavn kommune

begrænsninger Fakta om friluftslivet 9

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

STRATEGI for øget adgang til naturoplevelser. Udkast til politisk behandling

riluftsliv i køge kommune

riluftsliv i kolding kommune

Strategi for natur og friluftsliv. Lemvig Kommune

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

En National Friluftspolitik Af Jan Eriksen Direktør i Friluftsrådet

Naturpolitik Handleplan

riluftsliv i sorø kommune

sæt fokus på rilutsliv

riluftsliv i fredericia kommune

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

riluftsliv i syddjurs kommune

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Natur- og Friluftspolitik VISION

Projektbeskrivelse. Projekt nr Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Kommunal planlægning og forvaltning af friluftsliv. Når planlægning og oplevelser går hånd i hånd

Høringssvar vedr. Forslag til Nationalparkplan for Nationalpark Mols Bjerge

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017

Naturråd 14. Anbefalinger & udpegninger til Grønt Danmarkskort. Tårnby Rådhus, den 13. juni 2018

Naturråd 14. Anbefalinger & udpegninger til Grønt Danmarkskort. Tårnby Rådhus, den 13. juni 2018

Kommunal planlægning og forvaltning af friluftsliv Oplæg om udpegninger og friluftsliv, Fremtidens Landskaber d. 12. maj 2015

Stier. -Inspiration til planlægning og forvaltning

Friluftsrådet Nordsjælland omfatter Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm Kommuner

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan

Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat

Vision Greve - hvor livet er grønt

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

riluftsliv i hjørring kommune

Kredsbestyrelsesmøde No. 38 Afholdt onsdag d.11. maj kl til kl på Kammerrådensvej 15.1., 2970 Hørsholm

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Politik for Nærdemokrati

Dansk Sejlunion v/kristian Blicher Jepsen Konsulent i Friluftsrådet

Friluftsrådet. Friluftsrådet. Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Oktober 2012

Der er generel tilfredshed og ros til naturparkplanen, ligesom der er opbakning til mærkningen af naturområdet som Dansk Naturpark.

Indhold...1. Indledning...3. Friluftsrådets kreds Trekantsområdet...4. Vision for friluftsliv i Vejle Kommune...6

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012

Cykelstiplan Indledning

Transkript:

riluftsliv i frederikssund kommune

Indhold Indledning...3 Vision for Friluftsrådet Nordsjælland...4 Vision for friluftsliv i Frederikssund Kommune...8 Forslag til fremme af friluftslivet i Frederikssund Kommune...9 Friluftsliv i Region Hovedstaden...15 Friluftsrådets generelle politik...17 Friluftsrådets lokale kredsbestyrelse vil med dette friluftsoplæg gerne opfordre Frederikssund Kommune til at sætte fokus på friluftsliv i kommuneplanen. Oplægget kan danne udgangspunkt for udarbejdelsen af en kommunal friluftspolitik eller fungere som inspiration til prioritering af indsatsen på friluftsområdet i kommunen.

Friluftsoplæg for Frederikssund Kommune 2

Indledning Friluftsrådets formål er at støtte og opmuntre til friluftsliv under hensyntagen til natur og miljø. Friluftsrådet varetager som paraplyorganisation mere end 90 tilsluttede organisationers og den almene befolknings behov for og interesser i et aktivt friluftsliv. Alle kan have glæde af et aktivt friluftsliv. En af Friluftsrådets vigtigste opgaver er at samle og forene de mange forskellige interesser for rekreativ benyttelse af landskabet at finde den største fællesnævner og medvirke til, at forvaltningen af friluftslivets rammer sker på bedst mulig måde. Dels skal befolkningens behov for at dyrke friluftsliv imødekommes, dels skal der tages det nødvendige hensyn til naturen. Styrken ligger i Friluftsrådets brede perspektiv, der rækker ud over særinteresser hos den enkelte. Friluftsrådets struktur af frivillige bygger på 23 kredse bestående af mellem 1 og 8 kommuner. Medlemsorganisationerne udpeger repræsentanter i hver kreds, og denne kredsrepræsentation vælger en kredsbestyrelse. I dette oplæg redegør kredsbestyrelsen for de lokale ønsker og behov for fremtidens friluftsliv i kommunen. Kommuneplanen skal ifølge planlovens 11 a varetage mulighederne for friluftsliv. Den skal indeholde helhedsorienterede planer for både byen og det åbne land, hvilket giver rig mulighed for at planlægge for det bynære landskab. Hvis politikerne har formuleret en samlet friluftspolitik og -strategi, kan denne inddrages i udarbejdelsen af den samlede kommuneplan. Kommuneplanens rammedel og redegørelse kan bruges til at beskrive kommunens intentioner for friluftsliv. 3 Friluftsoplæg for Frederikssund Kommune

Vision for Friluftsrådet Nordsjælland Friluftsrådet Nordsjælland består af følgende 8 kommuner: Hillerød, Gribskov, Helsingør, Fredensborg, Hørsholm, Allerød, Halsnæs og Frederikssund. Nordsjælland er landskabsmæssigt et småkuperet morænelandskab med områder i nord med fladt, lavt flyvesand. Der er store, sammenhængende skovområder (Teglstrup og Danstrup Hegn, Gribskov, Store Dyrehave, Tokkekøb Hegn, Tisvilde Hegn og Jægersprisskovene) og også stadig store, åbne landbrugsarealer. Desuden er Nordsjælland begunstiget med landets største søer Arresø og Esrum Sø og er tillige på 3 sider omgivet af hav. Nordsjælland har med den megen natur og en stor befolkningstæthed et særligt ansvar for at tilvejebringe områder og faciliteter for rekreative aktiviteter samt sikre, at der ikke lægges unødige begrænsninger for adgangen til disse. Regionplanen foreslår forskellige udviklingsmuligheder for byernes vækst, blandt andet med hensyn til handel og industri. Det er Friluftsrådets holdning, at der skal være sammenhæng mellem de forskellige friluftsmæssige elementer for at tilgodese befolkningens forskellige friluftsønsker. Samtidig er det Friluftsrådets ønske, at den kollektive trafik opprioriteres, specielt på tværs af Nordsjælland. Mange medlemmer i vores organisationer har en meget lang transportvej for at kunne dyrke deres friluftsaktiviteter. Det er derfor vores ønske, at friluftsaktiviteter medtænkes i den kollektive trafik, så biltrafikken på landevejene kan blive tilsvarende mindre. Nationalparken Kongernes Nordsjælland Det var til stor glæde for Friluftsrådet i Nordsjælland, at nationalparken Kongernes Nordsjælland i januar 2008 blev udpeget. Friluftsrådet Nordsjælland har været stærkt involveret i arbejdet med at udforme forslaget til etablering af en nationalpark. I drøftelserne vedrørende etableringen af nationalparken er det vores vision, at afgrænsningerne får den størst mulige udstrækning i forhold til det Friluftsoplæg for Frederikssund Kommune 4

oprindelige forslag. Friluftsrådet Nordsjælland deltager fortsat gerne i debatten om nationalparken. Vi har en vision om et naturnetværk, som skal forene de mange interesser i udviklingen af naturen i det dyrkede land. Men store dele af naturnetværket skal være på frivillig basis. Vi forestiller os, at man inden for et udpeget forsøgsområde opfordrer ejerne til at indgå i et projektsamarbejde om at forbedre naturindholdet og naturkvaliteten på deres egen jord. Vi håber, at vores vision kan være med til at etablere de landskabsstrøg og trædesten, der er brug for mellem de tre kerneområder i nationalparken. Og det til glæde for både biodiversiteten, arternes spredning og befolkningens muligheder for rekreative oplevelser og friluftsoplevelser. Det er vores vision, at der etableres 3 store formidlings- og informationscentre med Esrum Møllegaard som omdrejningspunkt samt i øst på Hellebæk Avlsgård i Kohaven og et i Frederiksværksområdet. Det er af stor vigtighed, at natur- og kulturformidlingen får vide rammer, og at der ansættes et antal naturvejledere til formidling, særligt med henblik på det åbne land. Det er vores vision, at der i hver kommune etableres og udbygges natur- og kulturnetværk på skole- og daginstitutionsområdet, som Friluftsrådets programmer Grønne Spirer og Grønt Flag Grøn Skole lægger op til. UDDYBNING AF VISIONER FOR FRILUFTSRÅDET NORDSJÆLLAND Friluftsarealer Friluftsrådet vil gerne sikre: at eksisterende friluftsarealer bevares at der udlægges nye arealer til friluftsformål at de arealer, der har anden anvendelse, samtidig kan benyttes til friluftsformål, det vil sige flersidig brug hertil hører også at sikre brugs- og naturmæssige kvaliteter ved udformningen af arealerne. Grønne støttepunkter Friluftsrådet ønsker, at der i kommunerne kommer flere grønne støttepunkter, som kan være alt fra naturskoler og informationscentre for naturen og miljøet til overnatningssteder. Der skal være adgangsmuligheder for handicappede. 5 Friluftsoplæg for Frederikssund Kommune

Blå støttepunkter De fleste kommuner i Nordsjælland har direkte adgang til vandområder, og afstandene til vandet er overalt meget korte. Der skal være mange flere steder i Nordsjælland, hvor det er let for sejlere og kano- og kajakroere med flere at få deres både på vandet. I forbindelse med de blå støttepunkter bør der etableres formidling. Ligeledes skal der etableres ophalerfaciliteter og livredderfaciliteter samt primitive overnatningssteder. Det skal være muligt for handicappede at komme tæt på havet og de store søer. Der eksisterer allerede i dag en del fiskesøer, men antallet kan sagtens udvides ved at udnytte søerne i nedlagte grusgrave. Primitive overnatningspladser Der eksisterer en del primitive overnatningspladser i Nordsjælland. Hovedparten ligger på statsskovens arealer. Det er stadig muligt at finde egnede naturskønne steder, hvor mange vil have glæde af at kunne overnatte på primitiv vis, for eksempel i forbindelse med Fjordstierne, som Frederikssund Kommune har en stor part af, og ved Nordkyststien samt på egnede pladser ved de store søer i forbindelse med etablering af stierne omkring Arresø og Esrum Sø. Støjende/dominerende aktiviteter Befolkningstætheden i Nordsjælland giver de støjende aktiviteter trange kår. Friluftsrådet anbefaler, at kommunerne i Nordsjælland samarbejder om at finde egnede steder, hvor disse ekspressive aktiviteter kan foregå. Det gælder blandt andet flugtskydebaner, baner til motocross, flyvepladser til såvel sportsfly som svævefly samt faldskærmsudspring og lignende. I takt med at militæret nedlægger forlægninger og andet, bør nogle af arealerne kunne fastholdes til disse ekspressive aktiviteter. Kommunerne bør i samarbejde med de relevante organisationer og Friluftsrådet udarbejde en behovsanalyse for friluftsaktiviteter af domine- Friluftsoplæg for Frederikssund Kommune 6

rende og støjende karakter, som skal ligge til grund for en samlet planlægning og udpegning af arealer og friluftsområder. Offentlige transportmuligheder Det er Friluftsrådets holdning, at den offentlige transport i Nordsjælland bør videreudvikles, så den i endnu højere grad kan erstatte privatbilisme. Dette gælder naturligvis ikke kun i forhold til pendling mellem bopæl og arbejdsplads, indkøbscenter, daginstitution med videre, men også i forhold til borgernes mulighed for at dyrke friluftsliv. Adgangen til de grønne områder i byerne samt til det åbne land bør nemt kunne ske via offentlige transportforbindelser. Sti- og ruteforløb Ved planlægning og etablering af sti- og længere ruteforløb er det vigtigt at vurdere, hvilke ønsker og behov brugerne har. Her tænkes der på lokale borgere såvel som på turister. Der bør tænkes i sammenhænge, så de nationale og regionale ruter for cyklister og vandrere kædes sammen med lokale stiforløb. Nogle steder er der behov for korte ture, eventuelt med samme start- og slutpunkt. Andre steder kan forløbet være en del af en længere rute. Desuden er der et stort behov for etablering af længere ture for ryttere. Kommunerne i Nordsjælland bør derfor have et tæt samarbejde i planlægningen og formidlingen af et varieret udbud. 7 Friluftsoplæg for Frederikssund Kommune

Vision for friluftsliv i kommunen Med sin smukke og rige natur med en række seværdigheder eksempelvis hele kyststrækningen ved både Isefjorden og Roskilde Fjord, Nordskoven, Selsø Slot og Jægerspris Slot er Frederikssund Kommune allerede i dag en attraktiv kommune for alle, der gerne vil bo nær hovedstaden, men samtidig ønsker at kunne slappe af og nyde naturen. Gode muligheder for et aktivt og sundt friluftsliv for alle vil gøre Frederikssund Kommune endnu mere attraktiv for sine indbyggere. Da mange tilflyttere endvidere vælger Frederikssund Kommune for at få opfyldt disse kriterier, er det vigtigt, at forventningerne indfries. Der er næppe tvivl om, at Frederikssund Kommune ønsker at bevare og udbygge sit omdømme som en grøn og blå kommune et ønske, som Friluftsrådet deler. For at bevare naturen og mulighederne for et aktivt friluftsliv er det nødvendigt med en målrettet indsats, som Friluftsrådet gerne tager del i. Det er vores opfattelse, at de bedste resultater opnås gennem samarbejde og i gensidig respekt. Friluftsrådet ønsker at fremme borgenes adgang til de rekreative områder i byerne og byernes randzoner samt til naturområder og det åbne land. Det kan ske ved: at forbedre og udbygge stinettet i byerne og mellem by- og landzone at der etableres et differentieret stisystem for gående, kørende og ridende at der er offentlig transport mellem byerne og rekreative områder at gå i dialog med private lodsejere om offentlig adgang til deres jorder at sikre gode parkeringsforhold ved de rekreative områder at få stoppet ulovlig skiltning ved privat ejendom at sikre adgangsretten langs kysterne at sikre adgangsmuligheder til skov og det åbne land at udvide anvendelsesmulighederne på kommunens naturområder at forbedre adgangsforholdene for handicappede i videst muligt omfang. Friluftsoplæg for Frederikssund Kommune 8

Forslag til fremme af friluftslivet i Frederikssund Kommune I nedenstående afsnit findes en række forslag til forbedring og udvikling af friluftslivet i Frederikssund Kommune. Forslagene kan finansieres på mange måder primært med kommunen som partner. Skov- og Naturstyrelsen samt en række fonde er ligeledes relevante muligheder, eller finansieringen kan ske via lokale grønne partnerskaber og Tips- og lottomidler til friluftsliv. Lokale grønne partnerskaber er en aftale, der er indgået mellem Kommunernes Landsforening, Miljøministeriet, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet. Hensigten med aftalen er, at de 4 aftaleparter lokalt koordinerer og understøtter konkrete natur- og friluftsprojekter. Med kommunens nye nøgleposition på naturområdet vil det være oplagt, at kommunen spiller en central rolle blandt andet ved at sikre, at partnerskabsprojekter kan iværksættes i kommunen. Læs mere på www.groennepartnerskaber.dk. Desuden kan en del af forslagene med stor sandsynlighed opnå støtte via puljen Tips- og lottomidler til friluftsliv. Midlerne administreres af Friluftsrådet, og hvert år uddeles cirka 50 millioner kroner til en lang række forskellige projekter. Sammenhængende stisystemer Det foreslås, at der skabes så lange sammenhængende stisystemer som praktisk muligt, hvilket vil være til gavn for rigtig mange brugere. En udbygning med sløjfer til attraktive steder i kommunen vil tiltrække endnu flere brugere. For at højne stisystemets anvendelsesmuligheder kan gamle markveje, skolestier og kirkestier genetableres. Eventuelle manglende forbindelser kan etableres i samarbejde med lodsejerne. Endvidere bør der, hvor det findes nødvendigt, ske stedvis nedklipning af læhegn med henblik på at skabe udsyn. Der kan også etableres nye trampestier langs eksisterende læhegn. I erkendelse af, at intet stiforløb kan til- 9 Friluftsoplæg for Frederikssund Kommune

fredsstille alle, må det være mest hensigtsmæssigt at etablere et differentieret stisystem, fordi det vil tilfredsstille flest brugere. Et differentieret stisystem består af stier, der er afpasset efter lokalitet, formål og brugere. Cyklende, gående og ridende har ikke samme behov, og det vil være helt ideelt, hvis udformning og underlag er tilpasset behovet og adskilt mellem brugergrupperne. Cyklende kræver et hårdt underlag, hvorimod et sådant underlag vil være til gene for gående på længere ture og også for ridende. I bymæssig bebyggelse og nærtliggende områder, hvor der færdes mange med barnevogne samt handicappede, er det dog nødvendigt med en fast og jævn belægning. Uden for bymæssige bebyggelser kan stier omfatte jord- og grusveje udformet i terrænet i cirka 1 meters bredde samt trampestier, der er opstået ved jævnlig brug. Udflugts- og aktivitetsmuligheder for alle De mange skov- og kystområder er velegnede til bådudflugter og til kortere og længere ture. Vandreturs- og cykeltursfoldere over kommunens skove af varierede længder er gode informationsfoldere, som der let kan skabes bedre adgang til. Af miljømæssige grunde, og for at alle kan få adgang også handicappede vil det være ideelt, såfremt der generelt er adgangsmuligheder med offentlig transport med passende stoppesteder. Er dette ikke muligt, må der anlægges mindre parkeringspladser. Der bør på disse pladser eller i nærheden opstilles bænke og borde samt være mulighed for at grille. Generelt skal der som udgangspunkt være en rimelig balance mellem benyttelse og beskyttelse, men med vægt på beskyttelse, når forholdene i konkrete tilfælde tilsiger dette. Princippet om adgang for alle brugere skal fastholdes. Her tænkes særligt på bevægelses- og synshandicappedes adgangsmuligheder, jævnfør FN s handlingsplan om lige adgang for alle. Grillpladser, shelters, toiletter, trapper, stier, badebroer, fiskeplatforme med mere skal i videst muligt omfang udformes, så handicappede kan benytte disse faciliteter. Friluftsoplæg for Frederikssund Kommune 10

Samarbejde For at fremme friluftslivet i Frederikssund Kommune er det nødvendigt og fordelagtigt for kommunen at indgå et samarbejde omkring forskellige tiltag. Friluftsrådet opfordrer kommunen til at indgå samarbejde med statsskoven om en mulig placering af parkeringspladser, frokoststeder og grillpladser. Selv om det for mange synes let at finde rundt, når der bare er stier, gælder det ikke for alle brugere. I de lidt større skovområder er der derfor behov for en diskret afmærkning. Som tidligere anført skal etablering af nye stiforbindelser ske efter aftale med lodsejerne. Stisystemerne i de forskellige kommuner kan og skal ikke stå alene. Det er oplagt at forlænge disse ud over kommunegrænserne og dermed skabe sammenhængende regionale stiforløb. Et eksempel herpå er Fjordstien. Grønt Flag Grøn Skole samt Grønne Spirer Det Grønne Flag symboliserer, at en skole eller børneinstitution gennemfører et undervisnings- og aktivitetsforløb, hvor en bæredygtig udvikling og miljøspørgsmål er opprioriteret i skolens/institutionens daglige drift. Eleverne arbejder aktivt med forslag til løsning af miljøspørgsmål og lærer på den måde, hvordan de selv kan bidrage til løsning af miljøproblemer. Friluftsrådet opfordrer til, at Frederikssund Kommune støtter og inspirerer kommunale skoler og børneinstitutioner til at opnå et Grønt Flag. Blandt kommunens institutioner er det for eksempel kun udflytterbørnehaven T.K. Skovhytte, der på nuværende tidspunkt har abonnement på programmet Grønne Spirer. Overnatning Etablering af shelters og primitive overnatningssteder bør indgå i planlægningen af stisystemer på såvel statslige som kommunale arealer og tillige langs hele kyststrækningen ved fjordene til glæde for de mange brugere af naturen. Herunder ikke mindst for kano- og kajaksejlere. De teltpladser, der allerede er en del af Fjordstiens overnatningspladser, bør vedligeholdes og udvikles i retning af flere shelters og andre primitive faciliteter. Disse projekter kan udvikles i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, beboerforeninger, ungdomsklubber og lignende. Vi vil gerne pege på værdien i at brugerne inddrages. 11 Friluftsoplæg for Frederikssund Kommune

Blå områder og Blå Flag Friluftsrådet vil stærkt opfordre til, at den lovfæstede offentlige adgang til passage langs fjordenes kyster sikres, samt at ulovligt opsatte skilte og barrierer fjernes. Friluftsrådet ønsker strandarealerne udbygget for både store og små badegæster, og forskellige ønskede aktiviteter bør tilgodeses på stranden og i vandet i videst muligt omfang. Adgangsforholdene for handicappede brugere er nogle steder ikke tilstrækkelige eller hensigtsmæssige. Forbedringer er som nævnt andetsteds tiltrængte. Friluftsrådet har i mange år kunnet glæde sig over, at Blå Flag-kampagnen for et renere vandmiljø samt sikkerhed, service og kvalitet ved strande og havne har haft så stor bevågenhed og udbredelse i Frederikssund Kommune en udvikling, vi håber og tror, vil fortsætte. Der er et behov for flere ophalingspladser for roere og mindre både langs hele kystlinjen, der indgår i et længere forløb gennem flere kommuner, hvorfor der bør samarbejdes regionalt. Det Blå Flag vajer i dag over Marbæk Lystbådehavn samt ved Kulhuse Strand. Men der er mange flere muligheder i kommunen: Hammer Bakke, Vesterstrand, Skuldelev Strand, Marbæk Strand, Kalvøen, Vellerup Vig, Dalby Strand, Landerslev Strand, Bautahøj, Tørslev Hage, Hyllingeriis, Sønderby Havn, Klinten og Vellerup Sommerby. Blå Flag kan være med til at tiltrække flere turister, både badegæster og sejlere. Støjende aktiviteter Mange former for friluftsliv er både ønskede og uproblematiske i kommunerne, men vi erkender, at de støjende aktiviteter ikke altid er blandt disse. Nyetableringer på dette område må derfor anses for at være vanskelige at få gennemført. Med henblik på en fastholdelse af de nuværende aktiviteter vil det være hensigtsmæssigt, at der gennemføres en samlet planlægning for Nordsjælland. Specielt bør eksisterende skydebaner for jægere og andre bevares og udbygges. Ligeledes bør den eksisterende motorbane samt flyvepladser bevares. Friluftsoplæg for Frederikssund Kommune 12

Byernes grønne områder Vi har alle behov for at komme ud i den friske luft for at kunne motionere, lufte hunden eller blot sidde på en bænk og nyde dufte, farver og former. Fra forskningen ved vi, at de grønne områder blandt andet har indflydelse på vores mentale tilstand følelsen af overskud og selvsikkerhed samt valg af boligområde. Det er en misforståelse kun at opfatte byernes grønne områder som potentielle byggegrunde eller som grøn fryd for øjet uden adgang til og muligheder for at bruge græsset. Friluftsrådet har følgende ønsker til kommunen angående byernes grønne områder: Sikring af grønne byområder og parker med en stor variation i karakter og brugsmuligheder Indgåelse af partnerskaber, så der skabes nye grønne områder i forbindelse med nyt boligbyggeri Sikring af høj natur- og friluftsmæssig kvalitet i byernes grønne områder Forbedring af stinettet i byerne, eksempelvis ved at forbinde bolig- og erhvervs- og rekreative områder med stiforløb Udarbejdelse af plejeplaner for de grønne områder, parker, blå områder, strande og havne Sikkerhed for, at der etableres et samarbejde mellem kommunen og brugerne af de nævnte områder, når der skal udarbejdes plejeplaner. Adgang og friluftsliv i byområder Differentierede stisystemer skal indgå i planlægningen af alle nye bolig- og erhvervsområder. Alle nuværende transportveje bærer præg af at være planlagt i en tid, hvor den motoriserede trafik ikke var så overvældende. Langsomme trafikanter kan og bør tilgodeses ved en omlægning af trafikkorridorerne, således at de forskellige trafikantgrupper så vidt muligt adskilles. Man behøver ikke nødvendigvis at tænke i traditionelle cykel- og gangstier. Løbestier med distanceangivelse og sanseoplevelser er en oplagt mulighed. Det kan samtidig give incitament for en del af befolkningen til at gå ture og højne sundheden. Der bør gives mulighed for friluftsliv i forbindelse med den daglige transport ved at forbinde hverdagens knudepunkter med skole-, job- eller indkøbsstier. Grønne områder vil kunne indrettes som skovlegepladser for såvel børneinstitutioner, dagplejemødre som private brugere. Videre kan grønne byområder være rammer for de grønne og kulturelle foreninger og give gode muligheder for foreningsaktiviteter og træningsfaciliteter. 13 Friluftsoplæg for Frederikssund Kommune

Information Det er en forudsætning for et udbredt og aktivt friluftsliv, at borgerne får en så god information som praktisk muligt om de mange forskellige aktivitetsmuligheder, der findes i Frederikssund Kommune herunder specielt hvor der er adgang for alle det vil sige også for handicappede. Friluftsrådet foreslår derfor, at det sti-kort, som kommunen allerede har udarbejdet, udvides til et webbaseret friluftskort, der ud over stinettet også viser udflugtsruter, p-pladser, faciliteter, aktivitetsmuligheder og så videre. Grønt råd Frederikssund Kommune har siden 1. januar 2007 haft hovedansvaret for naturog miljøopgaver samt alt plan- og udviklingsarbejde i kommunen. Kommunen har nu givet tilsagn om, at der skal oprettes et grønt råd, og Friluftsrådet ser frem til at deltage i dette arbejde. Det grønne råd skal medvirke til at kvalificere beslutningsgrundlaget for politikere og byråd. Det betyder, at kommunen, inden der udarbejdes konkrete forslag til ændringer af kommuneplan, helhedsplan og lokalplaner eller nye lokalplaner og så videre, behandler sagen i det grønne råd. Det har vist sig i praksis, at de grønne interessenter faktisk har haft en positiv indflydelse i samarbejdet med de kommuner, hvor et sådant forum eksisterer. Friluftsoplæg for Frederikssund Kommune 14

Friluftsliv i Region Hovedstaden Region Hovedstaden er fra Friluftsrådets side delt op i følgende 5 kredse: København, Storkøbenhavn Vest, Storkøbenhavn Nord, Nordsjælland og Bornholm. Denne vision omfatter ikke Kreds Bornholm, da Bornholm ikke er en del af Fingerplan 2007, der er det overordnede planlægningsredskab for Hovedstadsregionen. Fingerplan 2007 regulerer inden for meget åbne kommunale rammer byudviklingen og erhvervsudviklingen i regionen, og samtidig regulerer og beskytter planen det åbne land, de grønne kiler, kystkilerne og de grønne ringe. Geografisk er Region Hovedstaden forkælet ved at være omgivet af vand på 3 sider, og den indbyder således til et stort antal blå aktiviteter. Der er derfor brug for et tæt samarbejde imellem kommunerne for at koordinere havne, ophalingspladser og overnatningssteder langs hele kyststrækningen. Strukturreformen har kun medført et moderat antal kommunesammenlægninger i regionen, og det betyder, at et stort antal kommuner skal samarbejde om regionale eller tværgående ride-, vandre- og cykelstier. Regionen er samtidig karakteriseret ved en voldsom pendling imellem hjem og arbejdsplads, og det er vigtigt, at stiplanlægningen understøtter muligheden for, at så mange som muligt vælger cyklen som dagligt transportmiddel. De samme krav til samarbejde gør sig gældende for søer, vandløb og åer, der indgår som vigtige elementer i hovedstadsbefolkningens friluftsliv. Mange former for friluftsliv er både ønskede og uproblematiske i kommunerne andre er mere problematiske. Det gælder specielt støjende aktiviteter og endnu mere at placere aktiviteter, der tillige er pladskrævende men det fratager ikke kommunerne for ansvaret for at finde lokaliteter til sådanne aktiviteter. Selv om det kan synes problematisk at finde plads i en tætbefolket region, er det alligevel nødvendigt at placere for eksempel motocrossbaner, flugtskydebaner og flyvepladser i regionen. Den fælles friluftspolitiske vision for hele regionen er derfor en 15 Friluftsoplæg for Frederikssund Kommune

opfordring til kommunerne om ikke kun at tænke kommunalt, men også regionalt, så der i Hovedstadsregionen findes plads til alle de aktiviteter, som en stadig voksende storbybefolkning ønsker at engagere sig eller deltage i. Veludbyggede stisystemer skal sikre fri bevægelighed i hele regionen. Disse visioner vil af Friluftsrådet indgå ind i alle 28 kommunale friluftsoplæg. Friluftsrådet i Hovedstadsregionen er glade for, at der kommer en nationalpark i regionen, Nationalpark Kongernes Nordsjælland, og vi håber, at der også kommer en ved Roskilde, som Friluftsrådet tidligere har foreslået: Det Kulturhistoriske Landskab Roskilde-Lejre. Det er vigtigt, at kommunerne samarbejder med de statslige skovdistrikter og private skovejere sammen med de stedlige landbrugsorganisationer og friluftsorganisationerne i de grønne råd i kommunerne. I det regi ønsker vi at debattere og koordinere de fælles ønsker til friluftsaktiviteter. Friluftsrådet ønsker stor tilgængelighed for handicappedes brug af naturen i forbindelse med for eksempel adgangsspørgsmål, overnatningsfaciliteter og transport dertil. Som pendant til stationsnærhedsprincippet ønsker vi et grønt-nærhedsprincip for at skabe korte afstande til rekreative grønne/blå områder. Desuden ønsker vi fastholdelse af grænsen mellem land og by. Søer og åer er væsentlige mål for friluftsliv, hvad enten man sejler på dem, nyder udsigten eller måske bader eller studerer flora og fauna. Friluftsoplæg for Frederikssund Kommune 16

Friluftsrådets generelle politik FRILUFTSLIV GIVER LIVSKVALITET Når friluftsliv integreres i de relevante kommunale forvaltningsområder, som sundhed, børn og unge, skole, ældre, kultur og fritid samt natur og miljø, opnås en lang række synergieffekter. Bedre muligheder for friluftsliv i en oplevelsesrig og tilgængelig natur skaber større naturforståelse, øger sundheden, forebygger livsstilsrelaterede sygdomme blandt borgerne og gør kommunen attraktiv. Friluftsrådet opfordrer kommunerne til at inddrage organisationerne og borgerne i den kommunale opgaveløsning. Alle kommuner skal lave en strategi, hvor der tages aktiv stilling til rammerne for det lokale demokrati og formuleres visioner og spilleregler. Friluftsrådets lokale kredsbestyrelser er klar til at deltage aktivt i kommunernes fremtidige arbejde med de områder, der vedrører friluftsliv og natur. Det kan foregå i de grønne råd og partnerskabsprojekter eller andre fora. >> friluftsraadet.dk/354 (Det Friluftspolitiske Handlingsprogram) >> friluftsraadet.dk/553 (friluftsliv i kommunerne) >> groennepartnerskaber.dk Formidlingen af kommunens natur, kultur og friluftsliv er vigtig. Den vil gøre borgere og turister opmærksomme på kommunens tilbud, få flere mennesker ud at dyrke friluftsliv og skabe større naturforståelse. Formidlingen kan eksempelvis foregå gennem naturvejledning, naturskoler, udeundervisning, friluftsfaciliteter eller friluftskort. >> friluftskortet.dk >> friluftsraadet.dk/493 (formidling) >> groentflag.dk >> groennespirer.dk >> natur-vejleder.dk >> skoveniskolen.dk 17 Friluftsoplæg for Frederikssund Kommune

Turismen er vigtig for mange danske kommuner. Det er den også for Friluftsrådet, som ikke mindst arbejder for at fremme bæredygtig turisme. Friluftsrådet ser en betydelig synergi imellem friluftslivets tilbud til kommunens borgere og turister. Tiltag, der kommer såvel borgere som turister til gode, kan for eksempel være nationalparker, cykel- og vandreruter, lejrpladser, udlejning af kanoer og kajakker eller formidlingen af natur- og friluftstilbud. >> friluftsraadet.dk/471 (Friluftsrådet og turisme) >> friluftsraadet.dk/1361 (download Friluftsliv på dagsordenen i nationalparkerne! ) FRILUFTSLIV I BYEN Mere og bedre friluftsliv i byens grønne og blå områder er afgørende for borgernes livskvalitet og sundhed, og byernes indretning har stor betydning for friluftslivets muligheder. Mulighederne kan forbedres gennem etablering af nye grønne områder, forbedring af natur og oplevelser samt flere friluftsfaciliteter. 85 procent af befolkningen bor i byerne, og derfor har det stor betydning, at der er attraktive opholdssteder og arealer, som er tilgængelige, og som giver gode muligheder for varierede oplevelser. Det samme gælder kommunens infrastruktur af stier, som giver borgerne mulighed for at færdes via sammenhængende stisystemer mellem hjem, arbejde, institutioner og indkøb. Attraktive grønne og blå områder er nødvendige for god udøvelse af friluftsliv. På landsplan har vi fået flere grønne områder i byernes randzoner, men alt for mange grønne områder inde i byen forsvinder eller bliver mindre, og mange har stadig et naturindhold, som kan forbedres. Ofte er adgangen til byens blå områder det vil sige søer, åer, kyststrækninger, havneområder og kanaler for ringe, og faciliteterne kan forbedres. >> byensfriluftsliv.dk >> friluftsraadet.dk/671 (grønne byrum) >> friluftsraadet.dk/1375 (Odense Deklarationen) FRILUFTSLIV I DET ÅBNE LAND Kyster Danmarks cirka 7.300 km kyststrækning er et vigtigt grundlag for friluftsliv med et stort udviklingspotentiale, og kystfriluftsliv står højt på Friluftsrådets dagsorden. Det er fortsat vigtigt at fastholde og arbejde for god adgang til og langs kysten blandt andet ad markveje, stier og fællesveje samt at fjerne ulovlig skiltning. >> friluftsraadet.dk/1106/7234 (kystfriluftsliv) Friluftsoplæg for Frederikssund Kommune 18

Landbrugsområder Landbrugslandet er en del af danskernes landskabsopfattelse, og det er afgørende, at befolkningen kan færdes i produktionslandskabet. Friluftsrådet mener, at der uden skade for naturen, miljøet og produktionen kan åbnes for yderligere færdsel i det åbne land, for eksempel langs visse hegn og markskel, i randen af de dyrkede jorder, på braklagte jorder og på de dyrkningsfrie bræmmer. >> spor.dk >> dn.dk (Danmarks Naturfredningsforening) >> www.dansklandbrug.dk >> landdistriktsprogrammet.dk Skove Skovene er af største betydning for friluftslivet. Det anslås, at hver dansker i gennemsnit besøger skovene 11 gange årligt. Derfor er det vigtigt fortsat at arbejde for bedre faciliteter i skovene samt bedre muligheder for at færdes og opholde sig i de private skove. Cirka en ottendedel af Danmark er dækket af skov, hvoraf cirka 25 procent er offentligt ejet. Der er behov for yderligere skovrejsning, som kan skabe bedre vilkår for friluftslivet og bidrage til opfyldelsen af den af Folketinget vedtagne politiske målsætning om at øge det danske skovareal. Kommunal skovrejsning kan benyttes til at give borgerne bedre friluftsmuligheder og gavne naturen. Bynær skov kan tilmed gøre kommunen attraktiv for tilflyttende borgere og virksomheder og kan medvirke til at beskytte grundvandet. Bynær skovrejsning er et oplagt element i det lokale arbejde med fastlæggelse af en kommunal friluftspolitik, og skovrejsningen kan udgøre en markant del af kommuneplanerne. Ved planlægningen af al ny skov er det en god idé at overveje, hvilke oplevelser den nye skov skal indeholde. Friluftsrådet opfordrer til at inddrage de lokale brugere allerede tidligt i planlægningsfasen. >> friluftsraadet.dk/499 (skovrejsning) Råstofgrave Tidligere graveområder byder på spændende muligheder for naturoplevelser og naturformidling. I mange tilfælde vil tidligere råstofgrave også kunne rumme ekspressive aktiviteter som motocross, skydebaner eller terrænkørsel, da forholdene ofte giver en god støjafskærmning. >> friluftsraadet.dk/1826 (friluftsliv i råstofgrave) 19 Friluftsoplæg for Frederikssund Kommune

Søer og vandløb Friluftsrådet opfordrer til at forbedre mulighederne for sejlads på søer og vandløb. Roere, lystfiskere, surfere, fuglekiggere og mange andre har glæde af de danske søer og vandløb, og naturoplevelsen er fællesnævner for aktiviteterne. En fornuftig kommunal planlægning af den rekreative anvendelse af vandløb og søer kan medvirke til at mindske eller forhindre konflikter mellem de forskellige friluftsaktiviteter, lodsejerinteresser og naturbeskyttelsesinteresser. Oprettelse af brugerråd for vandløb og søer kan bidrage til at forebygge eventuelle konflikter. >> skovognatur.dk >> friluftsraadet.dk/495 (adgangs- og færdselsforhold) FRILUFTSLIV I DE BYNÆRE LANDSKABER Overgangen mellem land og by, de bynære landskaber, udgør en vigtig ramme for friluftsliv. Derfor er adgangen til de bynære landbrugsområder, skove og natur- og kulturmiljøområder vigtig at forbedre. Adgangen mellem by og land forhindres eller besværliggøres ofte af store veje, jernbaner, boligområder eller andre barrierer. Friluftsrådet anbefaler, at der tages højde herfor allerede ved planlægningen af nye byområder og infrastrukturanlæg, og at der arbejdes for at forbedre adgangen på tværs af eksisterende barrierer. Muligheden for at færdes mellem byen, boligen og arbejdspladsen og det åbne land kan optimeres eller forbedres ved anlæggelse af flere gang- og cykelstier mellem by og land. Ved en fremtidig byudvikling bør infrastruktur og grønne kiler fra de bynære naturområder ind i byen inddrages. Tekst: Friluftsrådet samt kredsbestyrelsen for Friluftsrådet Nordsjælland. Støttet af Tips- og lottomidler til friluftslivet. Trykt: 100 eksemplarer december 2008 Findes i elektronisk form på www.friluftsraadet.dk Friluftsoplæg for Frederikssund Kommune 20

Friluftsrådets sekretariat Scandiagade 13 2450 København SV Tlf. 33 79 00 79 fr@friluftsraadet.dk www.friluftsraadet.dk Friluftsrådets kreds Nordsjælland Kredsformand Poul Erik Pedersen Hallandsvej 75 3140 Ålsgårde Tlf. 49 70 99 02 nordsjaelland@friluftsraadet.dk Kredsnæstformand Boris Damsgaard Frihedsvej 8, 3. tv. 2960 Rungsted Kyst Tlf. 45 86 14 93 boris@damsgaard.biz