Cykelstiplan Indledning
|
|
|
- Karl Nissen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning hertil oplever de store byer vækst i andelen. Frederikssund Kommune er en af de kommuner som har oplevet et fald i cykelandelen på mellem 0,1 og 0,2 procentpoint pr. år. (se figur). Udviklingen i cykelandelen i kommunerne TU Kommunerne er klassificeret efter signifikant udvikling i cykelandelen (signifikansniveau: p<0,1) samt udviklingens styrke, fra stort fald til stor vækst./dtu Transport Det er en målsætning at styrke cykeltrafiks andel af den samlede transport i Frederikssund Kommune og dermed gøre flere borgere fysisk aktive, herunder at få flere børn og unge til at cykle. Det skal være nemt, direkte og sikkert at færdes på cykel. Derfor skal der være de rette fysiske rammer, så borgerne kan få let adgang til natur, byrum og faciliteter: Delmål: Stinettet skal være sikkert, trygt og fremkommeligt med god komfort og stand og med god sammenhæng. Det skal være muligt på cykel at komme let og direkte til sit mål Pendlere skal gives bedre mulighed for at vælge cykel eller gang som dagligt transportmiddel eventuelt i kombination med kollektiv transport
2 Stistruktur Rutenet Både nuværende og potentielle cyklister efterspørger rimeligt direkte ruter og en stor sikkerhed, tryghed og komfort på stierne. Stiplanen, og det dertil hørende rutenet, bygger videre på det pendlerrutenet, der allerede er udarbejdet i samarbejde med Bycirklen. Cykelpendlerrutenet Bycirklen 2012 Stiplanens rutenet forbinder de enkelte byområder og vigtige rejsemål i og udenfor byområderne. Med cykelstiplanen ønsker kommunen også at understøtte børn og unges mulighed for selv at transportere sig sikkert på cykel. Der er lagt vægt på gode pendlermuligheder og på god adgang til kommunens rekreative områder. Der er i forbindelse med stiplanen udarbejdet forslag til tiltag der kan sikre gennemførelsen af den samlede stiplan i takt med de økonomiske muligheder. Der skal endvidere fastholdes og videreudbygges fokus på drift og vedligehold.
3 Ud over et sammenhængende, sikkert, trygt og fremkommeligt stinet vil det være relevant at arbejde kampagneorienteret med henblik på at øge andelen af børn, unge og voksne, der cykler i det daglige. På sigt bør det overvejes, om der skal udarbejdes et cykelregnskab, som kan anvendes som pejlemærke for den videre indsats med at få flere til at cykle. I et cykelregnskab måles udviklingen i cyklisme år for år på forskellige parametre som for eksempel cyklistantal, geografisk fordeling, fordeling på transportmidler, turlængder, aldersfordeling og årsager til ture. På den baggrund kan man udregne cyklismens bidrag til udvikling i sundhed og miljø. Cykelparkering Principper for cykelstiplan Cykelstiplanen skal bidrage til, at Frederikssund Kommune kan tilbyde sine borgere et sammenhængende, velfungerende og sikkert stinet. Store dele af rutenettet findes allerede i dag. Nogle steder mangler sikre forbindelser. Det eksisterende net er blevet kortlagt, så det var muligt at udpege de såkaldte missing links i rutenettet. Cykelstiplanen skal danne baggrund for beregning af omkostninger til forbedringer og nyanlæg og bruges som input til den kommunale budgetlægning. Hertil kan det være muligt at søge forskellige puljer som supplement til finansieringen. I cykelstiplanen arbejdes der ud fra følgende prioritering: 1. Cykelstier til skole og uddannelse 2. Cykelstier i byområder, herunder adgang til kollektiv transport 3. Pendlere/cykelstier mellem byer: cykelpendlerruter mellem oplandet og bykernerne. 4. Forbindelser til rekreative stier og områder
4 I prioriteringen søges der opnået størst effekt for færrest kroner, altså så mange cyklister som muligt. Der indgår en vurdering af brugerpotentiale, herunder befolkningsantal, koncentration af arbejdspladser, institutioner, skoler og uddannelsesinstitutioner. Dermed kommer afstand til at have en betydning. Skal man flytte folk fra bil til cykel eller påvirke børn og unges incitament til at cykle, har afstanden en afgørende betydning. Udover at kigge på sammenhæng i stinettet indgår faktorer som sikkerhed og tryghed på stinettet i planlægningen. Idet det erfaringsmæssigt er vanskeligere at flytte folk til cyklen, når turene når over 5 km, er gode cykelforhold i bykernerne væsentligt. Derfor er der lagt vægt på direkte og sikre cykelruter i bykernerne. Samtidig lægges der op til yderligere undersøgelser af gode cykelmuligheder i både Slangerup og Frederikssund By. Supercykelstier Frederikssund Kommune deltager sammen med regionen og 21 andre kommuner i Region Hovedstaden i samarbejdet om etablering af et net af supercykelstier. Målet er at udvikle et sammenhængende net af cykelpendlerruter i høj kvalitet, som forbinder hovedstadsregionens kommuner, yder et højt serviceniveau, omfatter nyskabende løsninger, der forbedrer cyklisternes vilkår og øger antallet af borgere, der cykler dagligt på strækninger mellem 5-20 kilometer. I Frederikssund Kommune er kommunens andel af Frederikssundruten etableret. Af stikortet fremgår den langsigtede vision for supercykelstier i Frederikssund. Nogle af strækningerne skal etableres som nye stier, nogle strækninger er beliggende på statsveje og på andre strækninger er der tale om mindre forbedringer. Supercykelsti Frederikssundruten
5 Planlagt stikort
6 Tiltag i stiplan Planlagte strækninger eller krydsninger vist på stikortet er ført ind i handleplanen. Af handleplanen fremgår det hvilke stityper, der er tale om, hvilke projekter der anbefales sammen med overslag. Stiernes indretning Den del af stinettet der benyttes til skoleveje, pendlere, forbindelser mellem byområder samt stinet i byområder skal som udgangspunkt være asfalteret, således at de kan sneryddes, og dermed også er farbare i vintermånederne. Skolestier søges i videst muligt omfang belyst. I landområder skal stibelysning nøje overvejes, så der er en mulighed for at sikre beskyttelse af naturværdien. Anvendelse af solcellebrikker eller dynamisk belysning kan i første omgang overvejes. Ved nyanlæg og totalrenovering af veje med væsentlig cykeltrafik bør cykeltrafikken adskilles fra biltrafikken med kantstensafgrænsede cykelstier eller delte stier. I cykelstiplanen indgår strækninger hvor cykelbaner ønskes opgraderet til cykelstier for at skabe mere trygge og sikre cykelruter. I forbindelse med den anbefalede analyse af Frederikssund bymidte kan muligheden for en særlig cykelidentitet for Frederikssund Kommune undersøges. Cykelbaner på Københavnsvej i Slangerup og dobbeltrettet cykelsti ved Ågade adskilt fra biltrafik Kombination af cykel med kollektiv trafik Med indsatsområdet vil kommunen arbejde for at forbedre adgangen til og faciliteterne ved stationer og busstoppesteder samt indgå i relevante samarbejder med DSB, Movia, regionen og private aktører.
7 Drift og vedligehold Der planlægges årligt en vedligeholdelsesplan for renovering af cykelstier langs kørebanen og stier i eget tracé. Renoveringerne omfatter udlægning af nyt asfaltslidlag, udbedring af afvandingsproblemer og ny afstribning. En vedligeholdelsesplan er baseret på indsamlede informationer og data fra driftsfolk, henvendelser fra borgere og cyklister samt hovedeftersyn foretaget af Vejdirektoratet. Der foretages endvidere løbende reparationer af huller mv. Supercykelstien langs banen samt stier langs hovedtrafikveje og skolestier prioriteres sammen med hovedtrafikveje højest i forbindelse med snerydning og glatførebekæmpelse. Asfaltering af sti
Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune
FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges
Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik
Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),
HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1
RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft
Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel
Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset
Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.
Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan
f f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013
TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters
Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012
Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 Version 10 10 2012 1 Indholdsfortegnelse område 1: Forbedrede faciliteter for cyklister... 5 område 2: Sikkerhed....
Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vandledningsstien Nuværende forhold Vandledningsstien forbinder Gladsaxe og Københavns kommuner, se figur 1 Strækningen er en nordlig forlængelse
Vestvold øst ruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vestvold øst ruten Nuværende forhold Vestvold øst ruten er en sydlig og østligforlængelse af Vestvoldruten, der har sit sydlige endepunkt i Hvidovre
Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved
Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af
Bilag 1, Frederikssundsruten, Herlev
Bilag 1, Frederikssundsruten, Herlev Januar 2013 Beskrivelse af projektets indhold 1. Baggrund 22 kommuner og Region Hovedstaden samarbejder om at udarbejde et regionalt dækkende net af cykelpendlerruter
INDHOLD. Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel-
ITS MERE POWER TIL PEDALERNE SUPERCYKELSTI HVEM ER VI? 2 INDHOLD Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel- Supersti
Cykelhandleplan. I Køge cykler vi det er sjovt, sundt, nemt og trygt
Cykelhandleplan I Køge cykler vi det er sjovt, sundt, nemt og trygt 2015 Projektnr. A042982 Dokumentnr. A042982-1 Version 1.0 Udgivelsesdato 22.05.2015 Udarbejdet KBJN/EBKN Kontrolleret VIFO Godkendt EBKN
Nærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført.
Faxe Kommune Trafikplan ApS Enghavevej 12 8660 Skanderborg Prioritering af cykelstiprojekter Prioriteringsmodel Tlf.: 25 30 06 63 [email protected] www.trafikplan.dk CVR: 37539163 Dato 11. januar 2016
En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020
TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...
Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport
Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens
Supercykelstier den korte version
4. september 2014 Supercykelstier Et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne skal gøre det let, fleksibelt og trygt
Cykelstiplan 2015. Teknisk Forvaltning Park og Vej
Cykelstiplan 2015 Teknisk Forvaltning Park og Vej SKIVE. Udarbejdet af Skive Kommune i samarbejde med Grontmij A/S Maj 2015 2 Indholdsfortegnelse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 FORORD INDLEDNING BAGGRUND 3.1 Skive
Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune
Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse
Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København
Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet
Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6
Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde
Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg
Bilag 2, Frederikssundsruten
Bilag 2, Frederikssundsruten Januar 2013 Forventede effekter og evalueringsplan 1. Redegørelse for forventede effekter Realisering af ruten forventes at give en øget andel af cyklister på ruten i forhold
FEBRUAR 2016 HØRINGSUDGAVE
HÅNDBOG SUPERCYKELSTIER ANLÆG OG PLANLÆGNING FEBRUAR 2016 HØRINGSUDGAVE FORORD Denne håndbog omhandler planlægning og etablering af supercykelstier. Håndbogen er en del af serien Byernes Trafikarealer,
Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP
Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:
Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro
Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6
Trafikken, ven og fjende
Trafikken, ven og fjende Mulighederne for mere motion og sundhed gennem den daglige transport - kommunernes rolle Medvind på sundheden Et godt udgangspunkt Eksempler Hvor batter det? Anette Enemark Tetraplan
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for
CYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
Næstved Kommune. NOTAT Januar 2019 mkk/tvo. Trafikplan Cykelstiprojekter på Statsveje
Næstved Kommune NOTAT Januar 2019 mkk/tvo Cykelstiprojekter på Statsveje Indhold 1 Indledning... 3 2 Projekter på statsveje... 3 Næstved Landevej v/fuglebjerg... 4 Suså Landevej, v/ Buske...5 Suså Landevej,
UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
f f Cykelhandleplan2012
CykelHandleplan...KORT UDGAVE 2012 - udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 f f f: Cykelhandleplan2012 INDLEDNING Cykelhandleplanen, som du ser her, er en kort udgave af Cykelhandleplan 2012
Indholdsfortegnelse CYKELTRAFIK I HJØRRING KOMMUNE ANNO 2012 5
2 Forord Den 10. maj 2010 besluttede Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune at udarbejde en strategi for udviklingen af cykeltrafikken i kommunen. Formålet er at øge cyklens andel af det samlede transportarbejde
Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med
CYKELRUTEPLAN Holstebro Kommune
Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg CYKELRUTEPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Cykelruteplan Godkendt 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune i
Anbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Bilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012
Forslag til Stiplan Bilag 1: Prioritering af trafikstier 2009-2012 Bilag 2: Prioritering af rekreative stier 2009-2012 Bilag 3: Færdsel på veje og stier Bilag 4: Miljøvurdering 95 Bilag 1 prioriterede
UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH
BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne
Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen
Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4
Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt
Bilag 1 Projektbeskrivelse Etablering af stifaciliteter på Karl af Rises Vej i Karise
Bilag 1 Projektbeskrivelse Etablering af stifaciliteter på Karl af Rises Vej i Karise Cykelfremme i Faxe Kommune Faxe Kommune vil fremme cyklisme i kommunen. Cyklisters vilkår skal og bliver løbende forbedret
Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring
Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling
Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen
BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne
Forslag til cykelstiplan. - Prioritering af cykelstier i det åbne land
Forslag til cykelstiplan - Prioritering af cykelstier i det åbne land Oktober 2008 BRØNDERSLEV KOMMUNE Forord Trafi kken i Danmark har i de senere år haft en markant vækst - både person- og godstransporten.
Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune
Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt
1. Faxe Enkeltrettede fællesstier på Rådhusvej mellem Præstøvej og Ny Strandvej
1. Faxe Enkeltrettede fællesstier på Rådhusvej mellem Præstøvej og Ny Strandvej F1 - Nye enkeltrettede stier / cykelbaner (evt. fællesstier/ delte stier) Fortov på begge sider af Rådhusvej øst for Præstøvej
Cykelsti langs Stumpedyssevej
Cykelsti langs Stumpedyssevej Hørsholm Kommune ønsker at forbedre forholdene for cyklister langs Stumpedyssevej for at give især skolebørn en god og sikker cykelforbindelse frem til skolen. 1. Overordnet
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012 Sengeløseruten Nuværende forhold Sengeløseruten er en forlængelse af Albertslundruten og forbinder Høje-Tåstrup Kommune med kommunerne
1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet
1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne
STRATEGI FOR KOBLING AF CYKEL OG LETBANE I LOOP CITY
STRATEGI FOR KOBLING AF CYKEL OG LETBANE I LOOP CITY INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION OG VISION 3 MÅLSÆTNINGER OG VÆRDIER 4 FOKUSOMRÅDE 1: SUPERCYKELSTI 5 FOKUSOMRÅDE 2: KOBLINGSPUNKTER 6 FOKUSOMRÅDE 3:
CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ
152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas
Notat. Supercykelstiens delprojekter og finansiering. Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt. Aarhus Kommune. De 11.
Notat Emne: Til: Kopi: til: Supercykelstiens delprojekter og finansiering Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt De 11. september 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Supercykelstiens delprojekter
Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent
Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent Tidl. politisk behandling Forventet sagsgang Lovgrundlag BY, 03.05.11, pkt. 57 TM-U, ØK, BY Vejloven SAGENS INDHOLD I budget 2014 er der afsat 4,0 mio.
Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB
Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget
Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 4
Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 4 Baggrund og formål Herning Kommune igangsatte i 2011 projekt Herning Cykler, med støtte fra cykelpuljen. Projektet er et storstilet og ambitiøst projekt,
Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE
Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9 juni 2010 11 juni 2010/NIHE På workshoppen blev gennemgået en række principper for de kommende cykelpendlerruter
HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015
HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger
Kvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter
Kvalitetssikring for cyklister Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Odense Kommune 2015 1 Baggrund I 2014 vedtog Odense Byråd en ny ambitiøs cykelhandlingsplan. Frem til 2018 skal cykelturene
Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune
Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart
BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE
FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE SUPERCYKELSTI ÅRSLEV-ODENSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund og formål
CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE
CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE 2012-20 541 TRYKSAG 457 Rosendahls f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel
Indstilling. Supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 22. oktober 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Godkendelse af projekt og indtægtsbevilling for en supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg.
Håndbog om supercykelstier
Håndbog om supercykelstier Henrik Grell, COWIs projektleder 1 Introduktion 2 Introduktion Baggrund og formål Supercykelstier har medvind lige nu => Vigtigt at smede mens jernet er varmt Men hvad er supercykelstier?
Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010
Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU Godkendt af
