SOLOBSERVATION Version

Relaterede dokumenter
Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009

Bitten Gullberg. Solen. Niels Bohr Institutet

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

Tværfagligt undervisningsprojekt om nordlys

Dagens stjerne: Solen

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Solen - Vores Stjerne

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

Solen en dynamisk stjerne

Dannelsen af Galakser i det tidlige. Univers. Big Bang kosmologi Galakser Fysikken bag galaksedannelse. første galakser. Johan P. U.

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Ringformet solformørkelse i Indien 15. januar v. Janaki Lund Jensen og Mikael Svalgaard

Solen på slingrekurs

Det anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm.

Solvind og brevduer. Af Ove Fuglsang Jensen

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:

Begge bølgetyper er transport af energi.

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Total solformørkelse i Australien 14. November Viktors Farmor. Astro-guide Mikael Svalgaard

Optisk gitter og emissionsspektret

Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver

Begge bølgetyper er transport af energi.

Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010

Formelsamling i astronomi. Februar 2016

Undersøgelse af lyskilder

Kvalifikationsbeskrivelse

Spektralanalyse. Jan Scholtyßek Indledning 1. 2 Formål. 3 Forsøgsopbygning 2. 4 Teori 2. 5 Resultater 3. 6 Databehandling 3

Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde

Solstorme Af Ove Fuglsang Jensen

RUMOBSERVATORIER. Version II. Jørgen Valentin Enkelund

Af Søren Bertil Fabricius Dorch, Syddansk Universitet og Sven Ove Thimm, Hjørring Gymnasium

Formelsamling i astronomi. November 2015.

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner

Lyset fra verdens begyndelse

Et øjebliksbillede af vores dynamiske sol

Solen forecast sæson 2018 Af Ove Fuglsang Jensen

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14

Stjernernes død De lette

SONG Stellar Observations Network Group. Frank Grundahl, Århus Universitet

Stjerneudvikling, grundstofsyntese og supernovaer. Jørgen Christensen-Dalsgaard Dansk AsteroSeismologi Center Institut for Fysik og Astronomi

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser

Kunstig solnedgang Forsøg nr.: Formål: Resume: Nøgleord: Beskrivelse:

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ

Marie og Pierre Curie

Exoplaneter. Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

STJERNEMODEL. Hydrodynamik. Termodynamik. Kernefysik. Atomfysik. Strålings teori. Numeriske teknikker. Matematik. Elementar partikelfysik

Arbejdsopgaver i emnet bølger

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

Elektromagnetisk spektrum

Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion

Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Undervisningsbeskrivelse

Astronomernes værktøj

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant

Atomare elektroners kvantetilstande

SONG Stellar Observations Network Group

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?

Byg selv en solcellemobiloplader

Forløbet består af 5 fagtekster, 19 opgaver og 4 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

Forventet bane for alfapartiklerne. Observeret bane for alfapartiklerne. Guldfolie

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Undervisningsbeskrivelse

Solstorme Af Ove Fuglsang Jensen

Brombærsolcellen - introduktion

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden.

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb

Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2...

Modul 11-13: Afstande i Universet

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem.

Undervisningsbeskrivelse

Big Bang Modellen. Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning.

Røntgenspektrum fra anode

Kvantefysik. Objektivitetens sammenbrud efter 1900

Undervisningsbeskrivelse

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

I dag. Hvad adskiller aktive galakser fra normale galakser? Hvilken betydning har skiven omkring det sorte hul?

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING

Afstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk

DET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014

Antistofteorien, en ny teori om universets skabelse.

Undervisningsbeskrivelse

Helio- og asteroseismologi

Cepheider. Af Michael A. D. Møller. Oktober side 1/12. Cepheider

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse.

COROT: Stjernernes musik og planeternes dans Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Naturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter.

DE DYNAMISKE STJERNER

Transkript:

SOLOBSERVATION Version 3-2012 Jørgen Valentin Enkelund JVE januar 2012 1

SOLOBSERVATION INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Solen Vores nærmeste stjerne 2. Elektromagnetisk emission fra brint 3. Egne observationer i H-alpha lys 4. Alternative muligheder i hvidt lys 5. Solobservation på Internettet SOHO GONG JVE januar 2012 2

1.1 SOLEN VORES NÆRMESTE STJERNE Radius: 109 x Jordens radius Rotation: 25,4 dage ved ækvator og 35 dage ved polerne Temperatur: 15 millioner grader i centrum og 6.000 i overfladen Afstand til Jorden: 1AE (astronomisk enhed), der er 149,6 millioner kilometer Sollysets transporttid til Jorden: Ca. 8 minutter, med en hastighed på 300.000 km/sec. JVE januar 2012 3

1.2 SOLEN VORES NÆRMESTE STJERNE Atomar energiskabelse ved fusion: 4 H(Brint) He(Helium) + Energi Udbrud (protuberanser eller flares): Skyldes eksplosioner af stråling og indespærret magnetisk energi Udbredelse af flares: Ofte over 600.000 km ud i rummet Bemærk Jorden er indsat på billedet for at vise størrelsesforholdet JVE januar 2012 4

1.3 SOLEN VORES NÆRMESTE STJERNE Solpletter forekommer: Hvor overfladen er ca. 2.000 C koldere end omgivelserne Solpletter opstår: Antallet af pletter: Hvor magnetfeltet når overfladen og derved forhindrer noget af energien i at nå op Følger en 11-års cyklus JVE januar 2012 5

1.4 SOLEN SOLPLETTER - CYKLUS JVE januar 2012 6

1.5 SOLPLETTER 2000-2019 JVE januar 2012 7

1.6 SOLEN STRUKTUR 1. - Kernen, hvor der foregår fusionsreaktioner 2. - Strålingszonen, hvor energi overføres i form af fotoner 3. - Konvektiv zone, hvor energi overføres i konvektionsceller 4. - Fotosfæren, den synlige overflade består af ioniseret gas 5. - Kromosfæren, er et uregelmæssigt lag over fotosfæren 6. - Koronaen, består af tynd plasma med en temperatur på 20,000 1 mil. Grader, der overgår til en strøm af protoner og elektroner 7. - Protuberans, flare med koronal masseudkastning (CME) JVE januar 2012 8

2.1 ELEKTROMAGNETISK EMISSION FRA BRINT Specielt som H-alpha lys JVE januar 2012 9

2.2 Bohr-Rutherford Atommodel JVE januar 2012 10

2.3 Emission ved forskellige elektronspring Spring fra n m 3 til n = 2 kaldes Balmer serien n=3 til n=2 hedder Balmer-alpha eller H-alpha, (H- ) n=4 til n=2 hedder H-betha, (H- ) n=5 til n=2 hedder H-gamma, (H- ), osv. Spring fra n m 2 til n = 1 kaldes Lyman serien n=2 til n=1 hedder Lyman-alpha n=3 til n=1 hedder Lyman-beta, osv. JVE januar 2012 11

2.4 Balmer Serien H- har en bølgelængde på 6562,81 Åπca. 656,3 nm Spring n 3 d 2 4 d 2 5 d 2 6 d 2 7 d 2 Navn H- H- H- H- H- i nm 656,3 486,1 434,1 410,2 397,0 Farve Rød Blågrøn Violet Violet UV Balmer ligning, B= 364,56 nm: Rydberg ligning: JVE januar 2012 12

2.5 Brints Elektronkaskade på Solen Det kræver lige så meget energi at hæve en elektron fra n = 1 til n = 3 niveau, som for at ionisere brintatomet Derfor er der stor sandsynlighed for, at elektronen frigøres fra brintkernen En proton og en elektron vil rekombinere i et eller andet energiniveau, og elektronen vil springe tilbage i niveau til grundniveauet n = 1, og for hvert spring afgive photoner Halvdelen af tiden vil denne kaskade inkludere spring fra n = 3 til n = 2 under afgivelse af lys ved H- bølgelængden JVE januar 2012 13

2.6 Solen set ved H- bølgelængde JVE januar 2012 14

3.1 EGNE OBSERVATIONER OBSERVATIONSUDSTYR Objektiv, der frafiltrerer UV og IR lys Filter der arbejder ved H- bølgelængden med en båndbredde på max. 1 Å I Coronado PST kikkerten er filtret en Fabry-Perot etalon type JVE januar 2012 15

3.2 OBSERVATIONSUDSTYR PST-CORONADO MED USB OKKULAR JVE januar 2012 16

3.3 OBSERVATIONSOBJEKTER IFØLGE CORONADO - MEADE JVE januar 2012 17

3.4 EGNE OPTAGELSER BILLEDE 1 2007-03-24 JVE januar 2012 18

3.5 EGNE OPTAGELSER BILLEDE 2 2007-03-24 JVE januar 2012 19

3.6 EGNE OPTAGELSER BILLEDE 3 2007-03-24 JVE januar 2012 20

3.7 EGNE OPTAGELSER BILLEDE 4 2007-03-24 JVE januar 2012 21

3.8 EGNE OPTAGELSER BILLEDE 5 2008-08-01 JVE januar 2012 22

4.1 ALTERNATIVE MULIGHEDER Hvidt lys Hvidt lys gennem Mylar eller glasfilter. Frafiltrering af mindst 99,99% af lyset JVE januar 2012 23

4.2 ALTERNATIVE MULIGHEDER Hvidt lys JVE januar 2012 24

4.3 ALTERNATIVE MULIGHEDER Hvidt lys NIKON - D70 med 70-300mm objektiv m. modlysblende m. påsat ASTROCOM glassolfilter med 0,01% lys transmission JVE januar 2012 25

4.4 ALTERNATIVE MULIGHEDER Solformørkelse 2011-01-04 09:26 09:34 09:57 JVE januar 2012 26

5. SOLOBSERVATION PÅ INTERNETTET SOHO Solar and Heliospheric Observatory GONG Global Oscillation Network Group JVE januar 2012 27

5.1 SOHO BILLEDE FØR OPSENDELSE SOHO er et samarbejde mellem ESA og NASA SOHO vejer 1850kg og består af to dele. Den øverste indeholder 12 videnskabelige instrumenter. Den nederste del er en servicesektion, der benyttes til kommunikation og energiforsyning JVE januar 2012 28

5.2 SOHO OPSENDELSE SOHO blev opsendt d. 2. December 1995 med en Atlas II- AS raket fra Cape Canaveral Space Center JVE januar 2012 29

5.3 SOHO ILLUSTRATION AF SOHO I RUMMET SOHO er anbragt i Lagrange punkt L1 ca. 1,5 mil. km fra Jorden. JVE januar 2012 30

5.4 SOHO Hjemmeside Det var planlagt at SOHO skulle være aktiv i 2 år fra opsendelsen i 1995 - den arbejder stadig hvilket kan følges på: http://sohowww.nascom.nasa.gov JVE januar 2012 31

5.5 GONG Global Oscillation Network Group JVE januar 2012 32

5.6 GONG Instrumentering Interferometer, der måler Ni I ved 6768 Å JVE januar 2012 33

5.7 GONG Hjemmeside Ud over seismiske målinger har stationerne siden 2011 nu også fået H-alpha udstyr, der registrerer ved hjælp af CCD kameraer. Aktiviteterne kan følges på: http://gong.nso.edu JVE januar 2012 34

GOD FORNØJELSE Dunn Solar Telescope Flare + Spot JVE januar 2012 35