Vejledning til Mastra Kort-modul Mastra kortmodul er udviklet for at kunne vise trafik-informationer på kort, så der opnås en mere forståelig sammenhæng mellem den talte trafik og der, hvor den er talt. NB! Mastra Kort-modul kan kun vise informationer for trafik, der er stedfæstet geografisk. For statsveje og tidligere amtsveje sker stedfæstelsen automatisk via vejman.dk. For kommuneveje er der i Mastra Kort-modul åbnet mulighed for, at brugerne selv kan indgive koordinaterne for tællestederne. Nøgletal på kort I Mastra Kort-modul kan man i første omgang se de nøgletal, som ligger i nøgletalsdatabasen, og som er stedfæstet med koordinater. Navigering Navigeringen er meget lig den, som kendes fra Google Maps. Man kan trække i kortet (tryk venstre musetast ned og træk) og man kan zoome (dobbeltklik på det punkt, som man ønsker skal være midtpunkt i den nye kortvisning).
Der er også mulighed for at afmærke et område, som man vil zoome ind på. Man trykker på Skift-knappen på tastaturet og holder venstre muse-knap nede mens man markerer en firkant på kortet fra øverste venstre hjørne til nederste højre når man slipper knapperne, vil kortet zoome ind til det valgte område. Man kan også anvende zoom-skalaen og navigations-pilene oppe i øverste venstre hjørne. Hvis man placerer markøren oven på en vist tællelokalitet, vil oplysninger om det viste nøgletal blive præsenteret på skærmen. Hvis man nu med fastholdt marker klikker en enkelt gang, og venter lidt med at flytte markøren, vil boksen med oplysninger blive stående fremme på skærmen. Adressesøgning Hvis man indtaster en adresse i feltet Adressesøgning, kan man få kortet centreret omkring denne adresse. Der kommer en liste over steder, som passer med det man har indtastet, og som man så kan vælge ud fra. Funktionen er kun til navigering man skal efterfølgende trykke på Hent data for at få vist de aktuelle data. Vej/bestyrer I lighed med adressesøgning kan man i feltet indgive en vej eller en bestyrer, og kortet vil så blive centreret om vejen / bestyreren. Hent data Det er først når man trykker på Hent data, at data fra nøgletalsdatabasen bliver hentet. Der sker ingen løbende opdatering mens man navigerer rundt i kortet. Alle tidligere data, som er blevet vist med Hent data, vil stadig kunne ses, men nye data, som ligger indenfor det område som kortet nu fremstiller, vil ikke blive vist før Hent data er blevet aktiveret igen. Filter Med Filter kan du afgrænse, hvilke data du ønsker skal vises fra nøgletalsdatabasen. Som udgangspunkt vises data fra 2000 og frem indenfor den ramme, som kortet angiver, og som er stedfæstet med koordinater. Med Filter kan man angive et Vejnr, en Bestyrer og en Periode for de data, som man ønsker vist på kortet. Når man trykker på Opdater, hentes de valgte data i Nøgletalsdatabasen og vises på kortet.
Tema Med Tema bestemmer man hvilket nøgletal, man ønsker at få vist, og hvordan det skal repræsenteres på kortet. Der er følgende nøgletal at vælge imellem. ÅDT Årsdøgnstrafik HDT Hverdagsdøgntrafik JDT Julidøgnstrafik Gennemsnitshastighed Æ10 med supersingleeffekt Æ10 i bymiljø 15% hastighedsfraktil 85% hastighedsfraktil % over hastighedsgrænse % over hastighedsgrænse +10km/t % over hastighedsgrænse +20km/t Der er følgende fremvisninger at vælge imellem Cirkelareal Nøgletallene repræsenteres ved et cirkelareal, d.v.s jo større cirkel jo større værdi af nøgletallet. Cirklerne skaleres i forhold til hinanden ud fra de nøgletal, som aktuelt vises på skærmen. Tal Nøgletallet vises som en cirkel med værdien af tallet i midten. Farveskala Nøgletallet vises som cirkler med en farve, som udtrykker værdien af nøgletallet i forhold til de øvrige viste nøgletal.
Indlæg koordinater Under menupunktet Indlæg koordinater, som er tilgængeligt fra imastra og kmastra menuerne, er der mulighed for at indlægge koordinater til tællestederne. 1. Find det ønskede tællested frem. Find tællestedet ved at udfylde søgefelterne og trykke på Søg. De fundne tællesteder bliver vist på skærmen. 2. Indlæg koordinater Ret-knappen ud for det tællested, som man vil indgive koordinater for, aktiveres. Koordinater skal udtrykkes i UTM32 koordinatsystemet (i grove træk er koordinaterne udtryk for afstanden til Greenwich i England (X-koordinat) og afstanden til Ækvator (Y-koordinat) i meter. Hvis man står inde i selve kortet i Mastra Kort-modul, vil der i nederste højre hjørne af kortet til enhver tid blive vist koordinaterne for markør-positionen). Koordinaterne indtastes, og man trykker på Gem-knappen (disketten). Der er mulighed for at fortryde (kroget pil). Hvis man vil slette koordinater, blanker man felterne og trykker på Gem.
3. Indlæg koordinater ved at udpege på kort Der er mulighed for at indlægge koordinater ved udpegning på kort brug Udpeg på kort - knappen. Når man man har zoom-et til der, hvor man vil udpege en tællestation, klikker man på kortet ved tællestationens placering på vejen. Der kommer nu et vindue op med et felt, hvor man kan vælge det snit, som man vil tilknytte til den valgte position på kortet.
Når man har valgt og klikket Gem og Luk vindue, vil målestedet fremstå som en grøn markør, og koordinaterne vil kunne ses i Snit koordinater-skærmbilledet.