Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86, endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 28. november 2012 stillet mig følgende spørgsmål 7 vedr. L 86, jf. L86 bilag 8, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål 7: Ministeren Dato:3. december 2012 J.nr. 2012-7001 Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8. Svar: Henrik Borreby, som repræsenterer en tysk virksomhed og solcellepioner med mere end 20 års erfaring, er bekymret for den fremtidige solcelleudbygning i Danmark. Han finder, at der selv med de mest optimistiske forudsætninger er tilbagebetalingstider langt over 10 år, og forudser derfor, at grundlaget for at bibeholde og skabe nye grønne arbejdspladser forsvinder. Der efterlyses i stedet en gennemtænkt, visionær og langsigtet planlægning for solceller i Danmark, og der peges på, at Deloitterapporten Solceller energibesparelse og samfundsøkonomi kunne være udgangspunkt herfor. Det er min forventning, at der med den foreslåede støtte til solceller kan opnås tilbagebetalingstider på omkring 10 år, og dermed vil det fortsat være økonomisk attraktivt at investere i nye anlæg. I øvrigt kan jeg henvise til min besvarelse af Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets spørgsmål 8, alm. del, vedrørende Deloitte-rapporten. Jeg vedlægger endvidere til orientering de beregningsforudsætninger, der lå til grund for regeringens forslag til en ny model for solcellestøtte. Bemærk at satsen for fællesanlæg i faktaarket dog er lavere end den sats, der blev aftalt i aftalen af den 15. november 2012 Med venlig hilsen Martin Lidegaard
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86, endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I nedenstående beregningseksempler er der taget udgangspunkt i regeringens forslag til ændret støtte, hvor nye solcelleanlæg kan nettoafregne på timebasis og får en fast afregningssats i 10 år. Afregningssatsen er 130 øre/kwh for anlæg opført primo 2013 og reduceres over fem år, så nye anlæg fra 2018 og frem får 60 øre/kwh. Figur 1. Foreslåede nye støttesatser og elprisprognosen. Note: Fra 2018 og frem fastholdes en afregning på 60 øre/kwh. 1. Tilbagebetalingstiden for et gennemsnitligt anlæg på et parcelhus Med den nye støtteordning kan man bruge strømmen gratis, når solen skinner og produktionen dermed sker samtidig med forbruget, og får penge i hånden, når man sender el ud på elnettet. Samtidigheden kan opgøres på timebasis. En gennemsnitlig familie vil bruge ca. 40 % af strømmen selv, og blive betalt for de resterende 60 %. Skønnet på 40 % baserer sig på tidsprofilen af det nuværende gennemsnitlige elforbrug i danske husstande, men vil selvfølgelig afhænge af den enkelte brugers adfærd, hvad der netop er en del af hensigten med det nye forslag. Den årlige værdi af elproduktionen fra et anlæg opført i starten af 2013 forventes at udvikle sig som vist i figur 2. Med denne fordeling mellem forbrug og salg til nettet vil et Side 1
gennemsnitligt anlæg opført på en villa i 2013 være tilbagebetalt efter ca. 10 år. Derefter fortsætter man med at kunne bruge strømmen gratis, når solen skinner, og få udbetalt værdien af den strøm, man sender ud på elnettet. Figur 2. Årlig værdi af elproduktionen fra et solcelleanlæg på 5 kw der opføres i starten af 2013. Note: I årene 2013 til og med 2022 afregnes overskudsproduktionen til en fast pris på 130 øre/kwh. Derefter afregnes overskudsproduktionen til elmarkedsprisen, der i 2023 forventes at være 46 øre/kwh. Faldet i værdi af produktionen fra 2023 til 2024 skyldes et fald i de forventede elpriser i Energistyrelsens basisfremskrivning 2012 (se tabel 1 i bilag 1). Betalingen for overskudsstrømmen bliver løbende sat ned, så anlæg bygget i 2013 får en højere betaling end anlæg, der bliver bygget i 2014 osv. Det forventes således, at solceller fortsætter med at falde i pris nogle år endnu, så rentabiliteten for solceller kan opretholdes på et lavere støtteniveau. Det er hensigten at se på ordningen igen i 2015 med henblik på at sikre, at støtten til solceller er på et niveau, der sikrer en hensigtsmæssig udbygning med solceller. Figur 3 viser den akkumulerede værdi af elproduktionen fra et solcelleanlæg på 5 kw opført i starten af hvert af årene 2013-2018. Reduktionen i støttesatsen kompenseres i nogen grad ved, at værdien af egetforbruget stiger med stigende forbrugerpriser på el. Samtidig forventes prisen på et sådant anlæg at falde fra 75.000 kr. i 2013 til 64.000 kr. i 2018 (begge priser inkl. montering og moms). Forudsætningen om, at et 5 kw solcelleanlæg kan købes til 75.000 kr. i 2013 bygger på et studie fra Bloomberg New Energy Finance fra starten af 2012, men er dog sat lidt lavere på baggrund af den observerede udvikling i priserne i indeværende år. Aktuelt sælger Silvan og Bilka 5 kw monterede anlæg til hhv. 85.000 og 95.000 kr. og solcellepriser.dk angiver et prisspænd mellem 13 og 20 kr./w svarende til 65.000 til 100.000 kr. for et 5 kw anlæg. I Tyskland offentliggør både Stiftung Warentest og brancheforeningen BSW Side 2
Solar prisindekser på husstandssolcelleanlæg. Når der tillægges dansk moms lå indekset på ca. 83.000 kr. for 5 kw i andet kvartal 2012. BSW Solars indeks for tredje kvartal er nede på ca. 78.000 kr. Forudsætningerne for beregning af værdi af elproduktionen og tilbagebetalingstider fremgår af bilag 1. Figur 3. Akkumuleret værdi af elproduktionen fra et solcelleanlæg på 5 kw opført i starten af hvert af årene 2013-2018 2. Hvordan vil økonomien blive i et større fællesanlæg? For større fællesanlæg bliver afregningssatsen øget fra 60 øre/kwh til 130 øre/kwh for anlæg, der opføres i 2013. Betalingen for overskudsstrømmen bliver løbende sat ned, så anlæg bygget i 2013 får en højere betaling end anlæg, der bliver bygget i 2014 osv. Anlæg bygget fra 2018 og frem får en afregning på 60 øre/kwh. Hvis flere forbrugere går sammen om at etablere et elproducerende anlæg, kan de ikke nettoafregne produktionen fra dette anlæg. Således må andelshavere i vindmøllelaug ikke nettoafregne vindmøllens produktion, ligesom andelshavere i et lokalt kraftvarmeværk ikke kan nettoafregne hverken el- eller varmeproduktion fra deres andel af kraftvarmeværket. Princippet er, at når elproducent (ejer af produktionsanlægget) og elforbruger ikke er den samme person, eller produktionen ikke leveres direkte til ejerens egen elinstallation, er der tale om salg af el, der belastes med tariffer, afgifter og moms. Tilsvarende kan andelshavere i et solcelleanlæg ikke nettoafregne solcellernes produktion, og medlemmerne af en boligforening kan ikke nettoafregne produktionen fra et solcelleanlæg ejet af boligforeningen i deres individuelle elforbrug. En boligforening må derimod gerne nettoafregne produktionen fra et solcelleanlæg i sit eget elforbrug (det vil sige til det fælles forbrug i foreningen til lys, vaskeri, fælleshus etc.). Side 3
Både lejeloven, elafgiftsloven og reglerne om nettoafregning forhindrer ejere af udlejningsejendomme i at opsætte og nettoafregne fælles solcelleanlæg for ejendomme med flere lejemål. Siden 1. januar 2003 har elforbrugerne desuden haft ret til frit at vælge elleverandør, jf. 6, stk. 1 i lov om elforsyning. Denne bestemmelse kan ikke omgøres ved flertalsbeslutning eksempelvis blandt flere aftagere af el i en ejendom og vanskeliggør også nettoafregning af fællesanlæg. Hvis et anlæg etableret på bar mark kan opføres til 9.000 kr. per kw, vil det med 130 øre/kwh have en simpel tilbagebetalingstid på 8 år. For at opnå samme tilbagebetalingstid ved 60 øre/kwh skal et anlæg kunne etableres på bar mark til 3.500 kr. per kw i 2018. Anlæg opført på bar mark anses for kommerciel virksomhed, hvorfor de angivne priser er ekskl. moms. Side 4
Bilag 1. Forudsætninger for beregningerne For husstandsanlæg antages, at 40 % af produktionen forbruges af husstanden. I sommermånederne vil andelen af egetforbrug være mindre, mens det i vintermånederne vil være tæt på 100 %. Ovenstående gælder for et anlæg, der er dimensioneret til at producere samme mængde strøm som husstanden forbruger på årsbasis. Hvis solcelleanlægget dimensioneres mindre vil en større andel af produktionen kunne anvendes direkte som egetforbrug. I de beregninger, der ligger til grund for regeringens udspil om støtte til solceller, anvendes de forudsætninger om priser på el og solcelleanlæg, der fremgår af tabel 1. I hele anlæggets levetid værdisættes 40 % af produktionen efter forbrugerprisen på el inkl. tariffer, afgifter og moms. De første 10 år efter etablering af anlægget værdisættes de resterende 60 % til den faste afregningspris, der bestemmes ud fra etableringstidspunktet. Efter udløbet af de 10 år fastsættes værdien af de 60 % af elproduktionen som markedsprisen på el. Den faste afregningspris udgør 130 øre/kwh for anlæg nettilsluttet i første kvartal af 2013 og reduceres derefter for nye anlæg med 3,5 øre/kwh for hvert kvartal frem til 2018, hvor afregningsprisen vil være nede på 60 øre/kwh. I beregningerne er de 60 øre/kwh fastholdt for alle anlæg etableret fra 2018 og frem. Tabel 1. Forudsat udvikling i priserne på el og solceller Markedspris på el (kr. per kwh) Forbrugerpris på el inkl. tariffer, afgifter og moms (kr. per kwh) Købspris på solcelleanlæg til husstande inkl. montering og moms (kr. per kw) 2013 2,08 0,37 15000 2014 2,14 0,39 14500 2015 2,13 0,37 14000 2016 2,13 0,37 13500 2017 2,21 0,39 13100 2018 2,24 0,39 12800 2019 2,31 0,42 12500 2020 2,38 0,44 12250 2021 2,36 0,39 2022 2,43 0,43 2023 2,51 0,46 2024 2,46 0,39 2025 2,54 0,43 2026 2,64 0,47 2027 2,71 0,50 2028 2,80 0,54 2029 2,88 0,57 2030 2,96 0,60 Side 5
Tabel 2. Afregning af el fra solceller efter etableringstidspunkt (kr. per kwh) 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2013 1,30 2014 1,30 1,16 2015 1,30 1,16 1,02 2016 1,30 1,16 1,02 0,88 2017 1,30 1,16 1,02 0,88 0,74 2018 1,30 1,16 1,02 0,88 0,74 0,60 2019 1,30 1,16 1,02 0,88 0,74 0,60 0,60 2020 1,30 1,16 1,02 0,88 0,74 0,60 0,60 0,60 2021 1,30 1,16 1,02 0,88 0,74 0,60 0,60 0,60 2022 1,30 1,16 1,02 0,88 0,74 0,60 0,60 0,60 2023 Marked 1,16 1,02 0,88 0,74 0,60 0,60 0,60 2024 Marked Marked 1,02 0,88 0,74 0,60 0,60 0,60 2025 Marked Marked Marked 0,88 0,74 0,60 0,60 0,60 2026 Marked Marked Marked Marked 0,74 0,60 0,60 0,60 2027 Marked Marked Marked Marked Marked 0,60 0,60 0,60 2028 Marked Marked Marked Marked Marked Marked 0,60 0,60 2029 Marked Marked Marked Marked Marked Marked Marked 0,60 2030 Marked Marked Marked Marked Marked Marked Marked Marked Side 6
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86, endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt N O T AT 14. november 2012 J.nr. 3401/1001-4994 Ref. hla Priser på solcelleanlæg Der findes så vidt vides ikke systematiske opgørelser over de faktiske anlægspriser for solcelleanlæg, men på hjemmesiden www.solcellepriser.dk offentliggøres løbende de tilbudte udsalgspriser. Desuden bliver prisudviklingen for et gennemsnitligt komplet og installeret solcelleanlæg i størrelsen 6.000Wp +/- 500Wp løbende beregnet, jf. figur 1. Priserne er udsalgspriser hos danske leverandører, men de faktiske salgspriser er ikke registreret. Figur 1. Gennemsnitlige priser for 6 kw anlæg. Kilde: www.solcellepriser.dk De aktuelle tilbudspriser inklusiv standard montage fra de forskellige leverandører varierer en del for samme størrelse anlæg, ligesom der er tendens til højere priser pr kw jo mindre anlægget er, jf. figur 2. Der er eksempelvis tilbud om 6 kw anlæg til mellem 13.000 og 22.000 kr. pr kw. Energistyrelsen har som beregningsforudsætning for anlæg opført i 2012 anvendt en pris på 19 kr/w. Denne er til sammenligning angivet på figuren. Side 1
kr/wp Kr/Wp 30 25 20 15 10 5 0 0 2.000 4.000 6.000 8.000 10.000 Wp Figur 2. Kilde: www.solcellepriser.dk Energistyrelsens forudsætning Side 2