HANDLINGSPLAN 2016 Virksomhedsservice Jobcenter Hjørring Handlingsplan 2016 beskriver de fokuspunkter, som Virksomhedsservice ser for den virksomhedsvendte indsats i indeværende år. Formålet er at skabe gennemsigtighed i indsatsen for Arbejdsmarkedsudvalg og andre interessenter i den lokale beskæftigelsesindsats.
1.0 Indledning Der er fortsat stort politisk fokus på jobcentrenes virksomhedsvendte service for øjeblikket: Hvordan kan jobcentrene samarbejde med de lokale virksomheder om en beskæftigelsesindsats, som også giver plads til borgere på kanten af arbejdsmarkedet? I Hjørring Kommune har investeringsstrategien og integrationsindsatsen medført, at behovet for et tæt samarbejde med virksomhederne er særligt vigtigt. Som det vil fremgå af handlingsplanens afsnit 2.0, er missionen langt henad vejen lykkedes: Virksomhedernes parathed til at tage ressourcesvage borgere i praktik mv. er højere i Hjørring end i nabokommunerne. Meget tyder på, at Arbejdsmarkedsudvalgets prioritering af virksomhedernes ene indgang til jobcentret (den faste kontaktperson i Virksomhedsservice) er en af hovedårsagerne til, at virksomhederne vil samarbejde tæt med jobcentret. Andre kommuner har gjort den samme erkendelse og flytter pt. flere ressourcer til det relationelle arbejde med virksomhederne. Hovedbudskabet i handlingsplanens afsnit 3.0 er, at 2016 skal anvendes til at mobilisere endnu flere virksomheder til at gå ind i et tæt samarbejde om aktivering af borgere på kanten af arbejdsmarkedet og integrationsborgere. Det vil Virksomhedsservice løfte sin del af ansvaret for. Men der også brug for en fortsat politisk opbakning til jobcentrets virksomhedsvendte arbejde der er hårdt brug for virksomhedernes hjælp for at lykkes med indsatsen. 2.0 Tilbageblik på 2015 2015 har været et omskifteligt år for Virksomhedsservice med flere nye udfordringer. Aktivitetsniveauet har været højt, og i dette afsnit vil nogle af årets indsatser blive beskrevet nærmere. Virksomhedsbesøg Virksomhedsservice har i 2015 gennemført ca. 2.700 virksomhedsbesøg. Ca. 800 af disse var servicebesøg, som f.eks. kan være kampagnebesøg eller besøg, hvor formålet er en dialog med virksomhederne om deres udfordringer og behov, og hvordan Virksomhedsservice kan hjælpe med at løse disse. Formålet med de øvrige 1.900 besøg har været at etablere eller følge op på praktikker. Rekrutteringsservice åbner døre i nye virksomheder I 2015 har vi fået 359 jobordrer (svarende til 532 stillinger) fra virksomheder, som ønsker hjælp til rekruttering det er 12 pct. flere end i 2014. Tabel 1 viser, at vi i 2015 trods de lidt bedre konjunkturer har kunnet hjælpe en højere andel af virksomhederne med at finde nye medarbejdere end i 2014. 1
Tabel 1: Rekrutteringsservice 2014 2015 Forskel i pct. Jobordrer, i alt 320 359 12% Jobordrer, besatte 245 287 17% Jobordrer, besatte andel 77% 80% 3% Jobordrer, i proces eller virksomheden har fundet anden løsning 65 47-28% Jobordrer, Andel hvor match ikke muligt 3% 7% 4% Hidtil har det været muligt at matche langt de fleste virksomheders rekrutteringsbehov. Også virksomheder, som ikke tidligere har samarbejdet med Jobcenter Hjørring, ringer for at få hjælp. Det er ofte et godt springbræt til et videre samarbejde. Tabel 1 viser også, at der er en lille stigning i den andel af jobordrer, hvor det ikke har været muligt at finde en kandidat, virksomheden ønsker at ansætte. Det tyder på, at det kan blive sværere at imødekomme virksomhedernes behov i takt med den faldende ledighed. Jobrotation og voksenlærlingeordningen Der er i 2015 bevilget jobrotation 160 gange. Fordelingen mellem offentlige og private virksomheder er 85 offentlige 75 private. I alt har 2661 personer deltaget i efteruddannelse som en del af et jobrotationsprojekt. Antallet af jobrotationsvikarer er faldet en smule sammenlignet med 2014. I alt har 536 personer været i jobrotation i løbet af 2015. Tallet for 2014 var til sammenligning 662. Vi begynder nu for alvor at kunne se virkningen af den lovændring, som skete ved indgangen af 2015. Lovændringen ændrede rammerne for ordningen, og det forventer vi at kunne se i tallene for 2016. Til gengæld er der sket en stigning i antallet af voksenlærlinge, hvor der i 2015 er igangsat 111 forløb det er 21 flere end i 2014. Prognose + jobtermometer har fået en positiv modtagelse Virksomhedsservice brugte i starten af 2015 forholdsvis mange ressourcer på at gennemføre og analysere 330 interviews med lokale virksomheder om deres forventninger til ansættelser og afskedigelser i de følgende 12 måneder. Resultatet var det såkaldte jobtermometer, som jobcentrets borgervendte afdelinger har taget til sig som et redskab til en mere jobrettet afklaring af borgerne, tilrettelæggelse af kompetenceudvikling, etc. Jobtermometret har givet positiv omtale af Jobcenter Hjørring i de lokale medier, ligesom Rambøll, Cowi, DI m.fl. har anvendt det som et eksempel på overvågning af virksomhedernes kompetencebehov. 2
I slutningen af 2015 tilsluttede jobcentrene i Frederikshavn og Brønderslev sig ideen om at udarbejde et jobtermometer på tværs af kommunegrænserne i starten af 2016. Med en stikprøve på flere end 800 interviews får vi en endnu mere valid prognose for de tre kommuner. Den nye prognose forventes at være klar i april 2016. Netværk skaber værdi Virksomhedsservice samarbejder tæt med Brønderslev og Frederikshavn kommuner og har i løbet af 2015 gennemført flere fælles tiltag (fælles kompetenceudvikling mv.) Samarbejdet vil blive udbygget i 2016. Samtidig har vi en tæt kontakt til Aalborg og Jammerbugt kommune. Hjørring Erhvervscenter og kommunens andre virksomhedsvendte afdelinger samarbejder vi også med i dagligdagen. Der er fastsat en møderække hen over året. Endelig er vi repræsenteret i følgegruppen om FremKom3 og har endvidere formandsskabet for den tovholdergruppe i Business Region North-samarbejdet, som arbejder med kvalificeret arbejdskraft. Flere ressourcesvage borgere har været i praktik mv. i 2015 2.500 borgere er startet i praktik eller løntilskudsjob. I alt er der etableret 2.939 praktikker og 313 job med løntilskud i 2015. Som det fremgår af tabel 2, er der sket en forskydning i målgrupperne for praktik i 2015 sammenlignet med 2014: Antallet af jobparate personer er faldet, mens målgrupper med en høj andel af personer på kanten af arbejdsmarkedet er steget. Tabel 2: Antal påbegyndte praktikker i 2015 Målgruppe Påbegyndte forløb Virksomhedspraktik Jan-dec 2014 Jan-dec 2015 Pct. ændring Forsikret ledige + ARMY 1.053 778-26% Kontanthjælp jobparate 370 347-6% Kontanthjælp aktivitetsparate 365 461 26% Uddannelseshjælp (begge målgrupper) 304 178-41% Omfattet af Integrationsloven 97 214 121% Sygedagpenge & Jobafklaring 447 437-2% Ressourceforløb 52 58 11% Revalidend 127 132 3% Fleksjobberettiget 402 291-28% Ingen ydelse og selvforsørgende 48 43-10% I alt: 3.265 2.939-10% Unikke personer: 2.277 2.139-6% 3
Særligt markant er stigningen i antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsborgere. Selv om mange virksomheder udviser et stort socialt ansvar, kan det i mange tilfælde være en udfordring at finde en praktik. Virksomhederne har ofte have svært ved at se meningen med den enkelte praktik hvad skal praktikken føre til? Det gælder f.eks. eksemplerne i boks 1, hvor praktikker af få timers varighed om ugen kræver en stor indsats af virksomheden. Udfordringen bliver ikke mindre af, at alle personer i virksomhedspraktik tæller med i beregning af forholdstal. Boks 1: Eksempler på borgere, som er startet i praktik XX har en social fobi, bære altid solbriller (også indendørs) pga. en øjenlidelse og har andre skånehensyn oven i. Arbejdstiden sættes til en halv time om ugen, som XX frit kan placere efter eget ønske. YY kan ikke tåle støj, er lysfølsom, har koncentrationsbesvær og kronisk hovedpine. Arbejdstiden fastsættes til 2 x 1,5 time om ugen. Virksomheden etablerer et lukket kontor uden telefon til borgeren. ZZ er traumatiseret vietnameser og kan med sine psykiske skånehensyn kun deltage i praktik 1 time hver uge. Arbejdsgiveren er bekymret for, om praktikken belaster ZZ i en sådan grad, at ZZ udgør en fare for sin familie. I 2015 er vi nået i mål med at finde praktikker til langt de fleste henviste personer. Selv om vi således trækker hårdt på virksomhedernes goodwill, viser et delresultat fra de gennemførte prognoseinterviews, at virksomhederne i Hjørring Kommune generelt ser ud til at være mere parate til at tage mod ressourcesvage borgere og integrationsborgere end i nabokommunerne, jf. tabel 3. Tabel 3. Virksomhedernes parathed til at tage udsatte målgrupper i praktik (572 virksomheder) Parathed integrationsborgere Parathed ressourcesvage borgere Hjørring Samlet Hjørring Samlet Lav 48% 55% 31% 44% Mellem 20% 20% 22% 20% Høj 32% 25% 47% 36% I alt 100% 100% 100% 100% Note: Kolonnerne samlet er tallene fra Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring kommuner Virksomhederne i Hjørring Kommune ser ud til at være mere parate til at tage integrationsborgere og ressourcesvage borgere end i nabokommunerne. Den mest sandsynlige forklaring på dette er prioriteringen af Jobcenter Hjørrings relationelle arbejde med virksomhederne. Et tæt gensidigt kendskab mellem virksomheden og den faste kontaktperson er ofte udslagsgivende, når en ressourcesvag borger skal i praktik. Omvendt er der også i Hjørring Kommune en relativ høj andel af virksomhederne, som ikke er parate til at samarbejde om ressourcesvage borgere og i særdeleshed integrationsborgerne. Det er afgørende, at der i 2016 sættes fokus på at mobilisere flest mulige af disse virksomheder, så relationerne til de nuværende samarbejdspartnere ikke slides op. 4
3.0 Fokuspunkter for den virksomhedsrettede indsats i 2016 Som nævnt skal vi i 2016 have mobiliseret endnu flere virksomheder til at gå ind i et tæt samarbejde om aktivering også af de udsatte målgrupper på arbejdsmarkedet. Virksomhederne skal vide, at det tætte samarbejde med jobcentret er nødvendigt, hvis Hjørring Kommune fortsat skal være en aktiv erhvervskommune. At det er en fælles opgave at udvide arbejdsstyrken og bidrage til kompetenceløft. Virksomhedsservice har som jobcentrets kontakt til virksomhederne en vigtig rolle i det mobiliserende arbejde. Det gælder f.eks. ved etablering af virksomhedspraktikker, hvor konsulenten skal skabe mening med praktikken for virksomheden. Hvad er formål og delmål med forløbet, og hvad er jobcentrets forventninger og krav til virksomheden og borgeren. Lige så vigtigt er det, at der gennem forløbet sker en opfølgning på formål og delmål, og at der tæt på forløbets afslutning er en udslusningssamtale: Hvilke kompetencer har borgeren erhvervet sig under praktikken, og hvilke muligheder åbner det evt. for borgeren efter praktikkens ophør? Det er en fælles opgave for hele jobcentret at blive endnu bedre til at skabe grundlaget for et samarbejde, som også virksomhederne oplever som meningsfyldt. Kodeordene er en klar forventningsafstemning til både borger og virksomheder inden praktikkens start og en kvalificeret opfølgning med fokus på progression i det enkelte forløb. 3.1 Fokuspunkter 2016 Ovenstående kan omsættes til følgende konkrete initiativer i 2016: Kampagne om mangfoldighed For at få synlighed om vigtigheden af et tæt samspil om beskæftigelsesindsatsen påtænker Virksomhedsservice at gennemføre en kampagne om mangfoldighed i 1. halvår. Kampagnen indledes med en større mangfoldighedskonference målrettet virksomheder med fokus på de gode historier altså når indsatsen for udsatte grupper (herunder integrationsborgere) giver gode resultater. Kampagnen følges op med lokale erfaringer fra indsatsen i Hjørring Kommune i Nordjyske og de øvrige lokale medier. Virksomhedsservice forventer at kunne finde 5-10 ambassadører blandt arbejdsgivere, som kan hjælpe med at formidle budskabet både i medierne og i deres netværk. Virksomhedsservice vil selv opsøge virksomhedernes netværk for at fortælle om de initiativer, som jobcentret vil iværksætte for de nævnte målgrupper. Igen med de gode historier som en væsentlig del af budskabet. 5
Styrket integrationsindsats 2015 har givet værdifulde erfaringer om modtagelse og aktivering af integrationsborgere: En erfaring er, at igangsatte praktikforløb i langt højere grad bør målrettes brancheområder med realistiske jobåbninger for målgruppen. I stadig flere kommuner arbejder man med branchepakker, hvor hovedparten af praktikforløb etableres inden for 5-6 brancher, som dels ansætter mange etniske borgere, dels har lave kvalifikationskrav. Branchepakker er en oplagt mulighed også i Hjørring Kommune. Virksomhedsforlagt sprogundervisning kan også være en mulighed, men det kræver virksomheder af en vis størrelse med de nuværende forholdstal. En anden erfaring er, at der skal være tæt opbakning til virksomheder, som tager integrationsborgere i praktik. Virksomhedsservice bør i den sammenhæng være virksomhedernes livline. I praksis betyder det, at virksomhedens kontaktperson kan være virksomhedens indgang til jobcentret, hvis der opstår problemer i en praktik. En tredje erfaring er, at nogle integrationsborgere har behov for andre tilbud end sprogundervisning og virksomhedspraktik. Disse borgere skal have et klart billede af, hvilke krav og forventninger de skal leve op til for at kunne være i en virksomhed. Herunder skal der være klarhed om f.eks. transport og børnepasning, inden praktikken starter. Meget tyder på, at der er brug for et introduktionsforløb, som kan hjælpe borgerne med at håndtere helt dagligdags udfordringer, inden de skal i praktik. Endelig gælder det også for integrationsborgere, at opfølgningen på praktikker er afgørende for at sikre progression i forløbene. Virksomhedsservice vil i tæt samarbejde med integrationsteamet medvirke til løbende at udvikle integrationsindsatsen i Hjørring Kommune. Som nævnt er mobilisering af virksomhederne afgørende, men det gælder også den måde, praktikforløbene forberedes og gennemføres på. Øget samarbejdsgrad Vi glæder os over, at vi blandt virksomhederne har nogle solide samarbejdspartnere, som næsten altid står klar til at hjælpe os med at få borgere i praktik mv. Men samtidig har vi brug for at kunne samarbejde med flest mulige virksomheder, så vi sikrer, at vi ikke slider relationerne til de enkelte virksomheder op. Nedenstående tabel viser samarbejdsgraden for de vendsysselske kommuner samt for Region Nordjylland samlet for perioden januar-juli for hhv. 2014 og 2015. Samarbejdsgraden er defineret ved den andel af kommunernes virksomheder, som i opgørelsesperioden har haft borgere i et eller flere virksomhedsrettede forløb. 6
Tabel 4: Udvikling i samarbejdsgrad Jan-jul 2014 Jan-jul 2015 Hjørring 39,1 40,0 Brønderslev 37,7 37,5 Frederikshavn 38,8 39,1 Jammerbugt 35,4 36,6 Region Nord samlet 36,0 36,3 Kilde: jobindsats.dk (seneste tal) I 2016 vil vi derfor løbende arbejde med at øge samarbejdsgraden. Vi er startet i 1. kvartal med de mere end 300 prognoseinterviews, som i sig selv giver konsulenterne nye opgaver med hjem. Desuden vil de enkelte brancheteams løbende følge udviklingen inden for deres brancher tæt og prioritere servicebesøg i de virksomheder, som ser ud til at have et potentiale for et styrket samarbejde. Særlig indsats for vækstområde Hirtshals Virksomhedsservice vil i 2016 fortsætte og intensivere samarbejdet med vækstvirksomheder i Hirtshals. Særligt fokus vil blive rettet mod havnens virksomheder (maritime virksomheder, fiskeindustri, transport, etc.) og disse virksomheders underleverandører. Virksomhedsservice har allerede nu indgået aftale med Safe Ocean Service om, at der hver tirsdag vil være en virksomhedskonsulent til stede i virksomheden. Konsulenten vil sidde tæt på den fælles kantine, som er etableret for havnens virksomheder. Det giver gode muligheder forat blive opdateret om nyheder i erhvervslivet og naturligvis yde den service, som virksomhederne efterspørger. Kompetenceudvikling af virksomhedskonsulenterne Virksomhedsservice samarbejder tæt med kollegerne i nabokommunerne. Vi har udarbejdet en fælles ansøgning til de kompetencemidler, som Arbejdsmarkedskontorerne administrerer på vegne af STAR. Midlerne skal anvendes til et forløb, hvor formålet er at kvalificere konsulenterne til en mere offensiv dialog med virksomhederne (jf. ovenfor om vigtigheden af et tæt samspil om indsatsen). Samtidig er det et delmål, at konsulenterne altid tænker i mulighederne for at udvide samarbejdet med den enkelte virksomhed. Får vi bevilget midler, forventes forløbet at starte i maj og at vare resten af 2016 (4-5 kursusdage). Desuden er konsulenterne omfattet af det forløb i empowerment, som jobcentrets medarbejdere deltager i. Her er det målet, at borgerne i højere grad selv skal tage ansvar og ejerskab til deres egen indsats. Styrket helhedsorientering i Jobcenterets virksomhedsvendte indsats. Virksomhedsservice ved, hvad der foregår i virksomhederne. Denne viden skal vi dele og nyttiggøre i samspillet med kollegerne i de borgervendte afdelinger. Jobtermometret er et eksempel på dette, praktikmulighedslisterne et andet. Men konsulenterne kan også gøre en forskel ved at deltage i fællessamtaler med sagsbehandlerne og borgere og ved at deltage i info- 7
møder med borgerne. Det gør vi allerede nu, men det kan vi med fordel gøre endnu mere i 2016. Ud over at kvalificere vejledningsindsatsen giver fællessamtalerne opkvalificering og styrket helhedsforståelse hos sagsbehandlere og konsulenterne. Der kan være et stort potentiale i et større fokus på opfølgning på igangsatte praktikforløb. Virksomhedsservice har fra starten af 2016 gennemført telefonisk opfølgning i forhold til virksomheder, som har igangsat virksomhedspraktik for udsatte målgrupper, men det er en overvejelse værd, om vi skal endnu tættere ind i opfølgning på virksomhedspraktikker. Umiddelbart vil dette styrke det relationelle arbejde med virksomhederne. Fortsat fokus på det gode match Virksomhedsservice primære opgave er at sikre det gode match mellem borgere og virksomheder. Vi skal i 2016 fortsætte vores rekrutteringsservice, som værdsættes af mange virksomheder. Men vi skal også sikre, at vi fortsat kan lave det gode match mellem borgere, som skal i praktik, og en tilstrækkelig bred vifte af virksomheder. Ovenstående initiativer vil alle understøtte denne målsætning. 8