E OPGRADERING AF SYDMOTORVEJEN LANDSKAB OG VISUELLE FORHOLD sakskøbing - rødby
Rapporten er udarbejdet for Vejdirektoratet. Dato:.0.20
INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING Forord... Metode og afgrænsning... EKSISTERENDE FORHOLD Landskab og landskabselementer... Vejplantninger... Træer og terrænarbejder... Motorvejen - forløbet gennem landskabet... Rumlig analyse... 8 8 OPGRADERING OG VIRKNINGER Etablering af nødspor... Regnvandsbassiner... Tilslutningsanlæg... Støjskærme... Samkørselspladser... Beplantning... 0 0 0 0 FORSLAG Koncept... Målsætninger for beplantning... 2 2 FORSLAG - VISUALISERINGER Beplantning... Regnvandsbassiner... Tilslutningsanlæg... Støjskærme... Samkørselspladser... Tilvalgsforslag - virkninger... Visualisering, TSA Sakskøbing... Visualisering, TSA Våbensted... Visualisering, TSA 8 Maribo... Visualisering, TSA 9 Holeby... Visualisering, Udvidelse af motorvejen, nødspor og nødrabat... 8
INDLEDNING Forord I forbindelse med en ny fast forbindelse mellem Tyskland og Danmark skal der ske en opgradering af Sydmotorvejen, E, mellem Sakskøbing og Rødby. Som beslutningsgrundlag for en opgradering af strækningen udarbejdes en VVM redegørelse. Redegørelsen belyser flere forhold, bl.a. trafiktekniske, æstetiske og miljømæssige forhold. Denne rapport behandler de landskabelige og visuelle forhold omkring motorvejen og belyser det landskab, motorvejen forløber i, samt de landskabselementer der findes omkring motorvejen. VVM-undersøgelsen skal danne grundlag for politikernes og borgernes vurdering af projektets virkning på miljøet samt sikre, at opgraderingen bliver bedst muligt tilpasset omgivelserne. SAKSKØBING På strækningen er der karakteristiske vejplantninger. Plantningerne er planlagt og anlagt af havearkitekt C.Th. Sørensen i perioden 92-. Vejplantningerne fremstår karakterfulde og er af stor kulturhistorisk værdi. Vejplantninger vil derfor være et centralt emne i dette afsnit om Landskab og visuelle forhold. START MARIBO Metode og afgrænsning Til belysning af de landskabelige og visuelle forhold omkring E, Sydmotorvejen, mellem Sakskøbing og Rødby er der foretaget registrering af motorvejsforløbet med fokus på de visuelle og rumlige forhold omkring vejen samt vejbeplantningen. Registreringen er foretaget både set fra motorvejen, samt set fra landskabet. Registreringskort, registreringfotos og luftfotos er efterfølgende brugt til udarbejdelse af en landskabsanalyse og forslag til nye vejplantninger. RØDBY SLUT RØDBYHAVN nord Motorvejsstrækningen, analyse og forslag behandler.
EKSISTERENDE FORHOLD Landskab og landskabselementer Landskabet på Lolland er et fladt morænelandskab, dannet i sidste istids slutfase. Morænefladen er særlig udbredt på Lollands sydvestlige del, hvor motorvejen forløber. Ved Sakskøbing og Maribo passerer motorvejen smel-tevandsdale. Smeltevandsdalene henligger i dag som eng og moseområde ved Sakskøbing og som et større søområde ved Maribo. Det flade terræn fremhæves af flere elementer i landskabet. Flere steder forløber højspændingsledninger eller andre ledninger langs vejen, og enkelte steder krydser de vejen. Ledningernes retlinede forløb, der fortsætter så langt øjet rækker, viser tydeligt det flade landskab. Der er også mange vindmøller langs motorvejen. De står i grupper, og der er flere steder udsyn til vindmøllegrupperne. Af kulturhistoriske elementer er kirkerne i landsbyerne markante elementer, som motorvejen passerer med varierende afstand. Kirkerne er karakteristiske med røde farver og ses tydeligt. Fra motorvejen er der flere steder flotte kig til de røde kirker. LANDSKABSDANNELSE Flere landsbyer har røde kirker, der ses fra motorvejen. Kun enkelte steder passerer motorvejen større skovplantninger, mest markant er Holmeskov Dyrehave ved Sakskøbing. Ellers opleves landskabet som åbent med mindre plantninger. Plantningerne knytter sig ofte til gårde eller andre bebyggelser. Set fra motorvejen fremstår plantningerne som små lunde. Grupper af vindmøller ses flere steder fra motorvejen. De fremstår som markante landskabselementer, der fremhæver det flade landskab.
EKSISTERENDE FORHOLD Vejplantninger Der er karakteristiske vejplantninger langs motorvejen. De er planlagt og anlagt af havearkitekt C.Th. Sørensen og er plantet efter to principper. Det ene princip er langsgående plantninger, der følger motorvejen. De er ofte plantet på skrånings- eller dæmningsforløb. Det andet princip er tværgående plantninger på vejoverføringer. Plantninger udført efter begge principper er anlagt som monokulturer, dvs. plantningerne er udelukkende én træart. Flere af plantningerne opleves meget kraftfulde og rumskabende og integrerer motorvejen og broerne i det flade lollandske landskab. Plantningerne harmonerer med de øvrige plantninger i landskabet. Mange af vejplantningerne er efterhånden udtjente, og selvgroet opvækst i monokulturplantningerne slører også udtrykket. Dog fremtræder plantningsprincippet med monokulturer tydelig mange steder. Flere af C.Th. Sørensens plantninger er af stor kulturhistorisk værdi og er derfor registreret og vurderet i en rapport for sig selv. Der henvises til rapporten Vejplantninger af C.Th. Sørensen, registrering og vurdering, udarbejdet i 200 af Thing & Wainø Landskabsarkitekter, for nærmere beskrivelse af disse vejplantninger. Rapporten er et nærmere studie i de enkelte plantninger og i, hvilke plantninger der er vellykkede og tilfører vejen karakter her 0-0 år efter plantning. Erfaringerne opnået i registreringsrapporten er brugt til udarbejdelse af forslag i denne rapport. Flere steder er der nye levende hegn bestående af forskellige blomstrende buske og træer. Hegnsplantningerne er velkendte fra det danske landskab, men på denne strækning, med plantninger af monokulturer, virker de fremmede og slørende for karakterplantningerne. Velfungerende vejplantninger af monokulturer - eksempler Pil, Salix alba vitellina Birk, Betula verrucosa syn. pendula Bøg, Fagus sylvatica Ahorn (Ær), Acer pseudoplatanus C.Th. Sørensens planteprincipper Adskillige steder på motorvejen er der buskplantninger i midterrabatten. Buskplantninger danner et smallere rum om vejen og leder bilisten gennem en lav grøn korridor i en mindre skala end motorvejens øvrige træplantninger. Den mindre skala virker fremmed i forhold til skalaen ved de større træplantninger. Busketterne hindrer udsigter til landskabet på den modsatte side. Ud over at have en høj æstetisk og kulturhistorisk værdi, har de eksisterende vejplantninger også vigtige biologiske egenskaber, idet de fungerer som ledelinjer for dyr. Tværgående vejplantning Langsgående vejplantning
EKSISTERENDE FORHOLD Vejplantninger, der ikke bør genplantes Træer og terrænarbejder Den eksisterende bevoksning står overvejende på motorvejens skråninger, hvor vejen ligger i afgravning eller på dæmning. Ved opgradering af motorvejen med nødspor, rabat og trug, vil der samtidig blive en regulering af skråningerne, hvor den eksisterende bevoksning står. Træer tåler ikke påfyldning af jord omkring stammen, da det svækker træerne. Træerne tåler heller ikke omfattende gravearbejder indenfor træernes dryplinje, da træernes rødder kappes og træernes forankring derved svækkes. Påfyldning af jord omkring træer og gravearbejder indenfor træers dryplinie frarådes, da det skaber risiko for stormfald. Der bør ikke genplantes, hvor vejen er i niveau med omgivende terræn. Her bør udsigten friholdes over landskabet. Enkelte steder er der blandede levende hegn. De skærmer for udsigt, og det blandede artsvalg virker fremmed i forhold til konceptet med monokulturer. Plantninger i landskabet Store og små skoveparceller. Allé nær ved Hillsted.
EKSISTERENDE FORHOLD RUMLIG ANALYSE Signaturforklaring by skov / bevoksning eksist. vejplantning, ikke C.Th. Sørensen eksist. vejplantning, C.Th. Sørensen landmark kirke Motorvejen forløbet gennem landskabet Motorvejen forløber overvejende i det flade lollandske dyrkningslandskab med lange udsyn over markerne, kun begrænset hvor gårde og mindre landsbyer ligger tæt på motorvejen. Landskabsoplevelsen for trafikanterne veksler mellem åbne og lukkede rum. Motorvejen hæver sig i landskabet flere steder, hvor vejen føres over tværgående veje. Enkelte steder passerer motorvejen større byer, fx Sakskøbing og Maribo. Her lukker byerne af for udsigt til landskabet med varieret beplantning og støjskærme. Enkelte steder passerer motorvejen områder, der giver kontrast og variation i forhold til de dyrkede marker. Det gælder lavbundsområder og søer ved henholdsvis Sakskøbing og Maribo. Beplantninger langs vejen skjuler imidlertid visse steder disse områder. ---- Motorvejsplantningerne giver trafikanten en vekslen mellem udsigter til landskabet og lukkede grønne korridorer. Hvor der er broer, danner de tværgående plantninger lunde på tværs af motorvejen. Langsgående plantninger lukker flere steder af for værdifulde udsigter til landskabet. Det gælder særligt de mange plantninger, der ikke er vejplantninger fra det oprindelige planteprojekt af C.Th. Sørensen. vindmølle HILLESTED --- støjskærm ---8 9 ----8 særligt kig --- 8 højspændingsledning rumlig afgrængning 9 9 0 0 kilometrering 0 9 --- 9 tilslutningsanlæg 9 - levende hegn 2 2 2 RØDBY --- ---- HOLEBY ---- nor d ca. 2 km 8
EKSISTERENDE FORHOLD 8 ---- --- ---0 ---9 -- - 8 ---2 2 8 MARIBO ---- --- --- 0 8 VÅBENSTED ---- -- --- ---- SAKSKØBING --- ---- ----2 2 9
OPGRADERING OG VIRKNINGER Etablering af nødspor Ved opgradering af motorvejen med nødspor, rabat og trug vil der blive en regulering af skråningerne, hvor den eksisterende langsgående bevoksning typisk står. De langsgående plantninger af C.Th. Sørensen vil derfor blive ryddet. Plantninger af stor kulturhistorisk værdi vil mistes, og den rumlige virkning med vekslen mellem åbne og lukkere rum omkring motorvejen vil forsvinde. Ligeledes vil træernes virkning som integrerende elementer forsvinde, og motorvejen vil flere steder blive mere synlig set fra landskabet. RYDNING, GENPLANTNING OG BEVARING Signaturforklaring eksisterende beplantning, C.Th. Sørensen, ryddes og genplantes. eksisterende beplantning, C.Th. Sørensen, ryddes uden genplantning. eksisterende beplantning, ikke C.Th.Sørensen, ryddes uden genplantning. HILLESTED 8 9 ---8 eksisterende beplantning, tværgående, bevares. 9 --- 9 0 9 0 --- 9 0 --- Tilslutningsanlæg Opgradering af de fire tilslutningsanlæg vil medføre mindre terrænregulerende indgreb i landskabet samt rydninger af vejplantninger. Ved tilslutningsanlæg ved Sakskøbing vil dele af den omgivende skovbevoksning også skulle ryddes. Udvidelse af tilslutningsanlægget vil ske på arealer, der allerede fremstår som en del af vejanlægget. Udvidelsen vil derfor ikke få større visuel betydning. Ved tilslutningsanlæg 8 ved Maribo og 9 ved Holeby vil en udvidelse af tilslutningsanlægget medføre, at anlægget fysisk og dermed også visuelt vil få en større fremtoning i landskabet. 2 2 --- 2 --- RØDBY HOLEBY ---- ---- nor 0 eksisterende beplantning, C.Th. Sørensen, har stor visuel og kulturhistorisk værdi, ønskes bevaret. Regnvandsbassiner I forbindelse med opgraderingen af motorvejen etableres nye regnvandsbassiner. Nye regnvandsbassiner vil være et tydeligt element i det flade lollandske landskab. Støjskærme Eksisterende støjskærme ryddes, og der opføres nye. Støjskærmene har betydning for bilistens oplevelse af vekslen mellem åbne og lukkede rum omkring vejen. Udsigter til åbne landskaber vil blive lukket. Set fra landskabet vil støjskærme være synlige og dermed fortælle om motorvejens tilstedeværelse. ---- d ca. 2 km -- -- ---8 En opgradering vil flere steder betyde indgreb i det nærliggende landskab. Skråningsforløb vil blive reguleret, og i den forbindelse vil markarealer blive inddraget i større eller mindre omfang for at give plads til udvidede skråningsanlæg, der opfylder vejtekniske krav vedr. motorvejsskråninger. eksisterende beplantning, ikke C.Th. Sørensen, ryddes og genplantes I diagrammet Rydning, genplantning og bevaring gives der et overblik over motorvejsstrækningen og vejplantningerne. Det vises, hvor eksisterende plantninger står, hvor det ønskes at bevare plantninger, samt hvor der skal ryddes og genplantes.
OPGRADERING OG VIRKNINGER Samkørselspladser Der etableres nye samkørselspladser, med ca. 0 nye p-pladser på Nykøbingvej ved tilslutningsanlæg ved Sakskøbing, samt på vestre Landevej ved tilslutningsanlæg 8 ved Maribo. Nye samkørselsanlæg vil betyde indgreb i landskabet. Der vil skulle foretages terrænregulering og rydning af eksisterende beplantning. 8 2 ---- ----0 8 ---2 --- --- Beplantning Hovedforslaget omfatter rydning af beplantning, som hindrer stopsigt i kurver. Ved rydning af beplantning i midterrabatter forbedres udsynet for billisten. Der vil samtidig blive bedre udsigtsmuligheder til det omkringliggende landskab. 0 MARIBO -- - 8 ----9 --- 8 Langt hovedparten af den eksisterende vejbeplantning på motorvejens sider vil blive ryddet pga. terrænregulering. Det gælder de langsgående vejbeplantninger, mens de tværgående beplantninger omkring broerne kan bevares. Det eneste sted, hvor fældning bliver nødvendig, er ved tilslutninganlæg 9, hvor der fortages en broudvidelse. VÅBENSTED ---- --- --- ---- SAKSKØBING --- --- ---2 2
FORSLAG Koncept Vejbeplantningen udgør i dag et særligt kulturhistorisk element og bør genetableres. Den overordnede idé for et æstetisk koncept for E, Sydmotorvejen mellem Sakskøbing og Rødby bygger derfor på det eksisterende koncept. FORSLAG Signaturforklaring Landmark --- Eg, Quercus robur Vindmøller Bøg, Fagus sylvatica Ledning 9 Den eksisterende allé forlænges mod motorvejen for at danne hop-over. Skovfyr, Pinus sylvestris ---- Kilometrering Spidsløn, Acer platanoides Birk, Betula verrucosa syn. 0 8 Markant levende hegn Bævreasp, Populus tremula ---- ---8 C.Th. Sørensens idé med langs- og tværgående plantninger bør fastholdes og fremhæves. Særligt udsyn --- HILLESTED Målsætninger for beplantning Paddehegn Robinie, Robinia psedoacasia 9 Flagermusskærm Syren, Syringa vulgaris ---8 9 0 --- Hæg, Prunus padus 9 0 Tilslutningsanlæg --- Gråpoppel, Populus canescens Støjskærm 9 2 Hop-over Rytmen af lukkede og åbne rum omkring motorvejen bør fremhæves. Udsyn til særlige elementer og naturtyper i landskabet bør bevares eller etableres. Ahorn, Acer psedoplatanus Kirke Konceptet indebærer, at vejplantninger integrerer motorvejen i det flade lollandske landskab. Placering af vejplantninger styres af vejens forløb i landskabet og af omgivelserne. Hvor vejen hæver eller sænker sig, plantes egnstypiske plantninger for at sløre vejtekniske skråninger. Ligeledes er vejplantninger placeret, så de styrer udsigter til landskabets åbne flader og særlige udsigtpunkter, fx kirker. Ud over vejplantningernes kulturhistoriske og og rumlige virkning fremmer plantningerne også flere biologisk hensyn, endnu et argument for at reetablere dem. 8 eksist. tværgående plant. C.Th.Sørensen 9 Se visualisering side Der åbnes for udsyn og en tydeligere rytme mellem beplantningerne på begge sider af RØDBY --- Der plantes træer, der skal danne ledelinier ( hop-over ) for dyr.. Spidsløn, Acer platanoides Genplantning langs vejen. Der plantes grupper med mulighed for udsigt til landskabet. 0. Hæg, Prunus padus Hæg var oprindeligt med som en del af motorvejens beplantning. Det genskabes som en enkelte sidet beplantning, der skærmer af mod Hillested og fremhæver udsynet til landskabet på den modsatte side.. Syren, Syringa vulgaris Der var oprindeligt tiltænkt et syrenhegn. Det findes ikke i dag, men genetableres. 2. Skovfyr, Pinus sylvestris Genplantning på skråninger langs vejen. Der plantes skovfyr, som vil fremstå som en markant plantning, der vil skille sig ud i forhold til de løvfældende plantninger. 2 ---- ---- --- 2 9 0 2 2 Dialog med motorvejens naboer anbefales, så der plantes efter C.Th. Sørensens principper. - Flere steder er der lave skråninger langs motorvejen. Disse skråninger bør lægges ned gennem terrænregulering, så der opnås udsigt til landskabet.. Gråpopel, Populus canescens Der genplantes på skråningerne med gråpoppel. Gråpoppel vil danne en markant og karrakterfuld korridor omkring vejen.. Eg, Quercus robur Eksisterende beplantning ønskes bevaret. Bliver den ryddet, genplantes med eg. Broens vestlige side friholdes for langsgående plantninger for at fremhæve den tværgående plantning. 8
Se visualisering side 8 8 ---0 2. Alm. eg, Quercus robur Den langsgående planting genplantes og forlænges mod øst, så den fremstår stærkere. Mod vest åbnes for udsigt til Våbensted kirke.. Alm. bøg, Fagus Sylvatika Genplantning på skråninger. Der plantes bøg for at skabe sammenhæng til den omkringliggende bøgeskov. 0 ---9 MARIBO Her genplantes C.Th.plantningen ikke. Der skabes afstand mellem langsgående plantninger for at skabe en tydelige rytmer. -- - 8 2 ---- --- 8 ---2 --- --. Ahorn (Ær), Acer Pseudoplatanus Genplantning langs vejen for at afskærme mod byen og for at fremhæve udsigten mod landskabet. 8 VÅBENSTED ---- Se visualisering side --- 2 SAKSKØBING --- -- Se visualisering side --- Der åbnes for ---- ----2 2 Hop over Der plantes grupper af træer og buske 9. Birk, Betula verrucosa syn. pendula Genplantning langs vejen. Der plantes birk som i dag. 8. Bævreasp, Populus tremula Genplantning på skråninger langs vejen. Der plantes bævreasp som i dag.. Birk, Betula verrucosa syn. pendula Genplantning langs vejen. Der plantes birk som i dag. Nye støjskærme medfører, at den ny beplantning ikke etableres i samme udstrækning som den eksisterende beplantning.. Alm. bøg, Fagus sylvatica. Beplantningen på vejens sydlige side ønskes bevaret. Bliver der ryddet, genplantes med bøg, der vil danne en markant korridor.. Ahorn (Ær), Acer Pseudoplatanus Eksisterende beplantning ønskes bevaret. Bliver der ryddet, genplantes med ahorn langs vejen for at afskærme mod byen. Naturtyper fremhæves.. Robinie, Robinia pseudoacasia Genplantes langs vejen. Plantning i tætte grupper med mulighed for udsyn til landskabet. Der åbnes for udsigt til eng og mose. Øvrig bevoksning bevares for at bibeholde artsvariationen. nor d ca. 2 km
FORSLAG - VISUALISERING I det følgende belyses forslag til de forskellige emner, der blev beskrevet under Opgradering og virkninger. Samtidigt vises motorvejsstrækningens fire tilslutningsanlæg med fremtidige forhold. Beplantning I forslaget til nye langsgående plantninger er der taget højde for C.Th. Sørensens oprindelige planteprojekt. Arter, der er gået tabt, foreslåes genplantet. Ligeledes er der valgt arter på baggrund af registreringen af de eksisterende plantninger og træernes sundhedstilstand. I de eksisterende plantninger er der både ask og hestekastanie. Begge arter er angrebet af skadedyr. Da der på nuværende tidspunkt ikke er fundet resistente sorter af disse, er der ikke foreslået ask og hestekastanie. I forslaget indgår også overvejelser om rytmen af åbne og lukkede vejrum. Enkelte eksisterende plantninger af C.Th. Sørensen forslåes ikke genplantet, eller blot genplantet i kortere udstrækning for at opnå en tydeligere rytme. Der etableres beplantning, for at skabe hop-over for flagermus tre steder. Ved Sakskøbing, omkring km 2, plantes træer og buske i sammenhæng med den eksisterende bevoksning. Ved Fælleshavevej, omkring km, plantes træer i sammenhæng med eksisterende levende hegn, der forløber på tværs af motorvejen. Ved Binnitsevej, omkring km 8, etableres trærækker i sammenhæng med eksisterende trærækker. Det foreslås, at nye vejplantninger etableres som brede bevoskninger. Forskelligt udtryk i beplantningerne skal opnås gennem efterfølgende pleje, eksempelvis åbne/ tætte lundplantninger, tætte skovplantninger samt trærækker. Det er planteudtryk, der findes langs motorvejen i dag. Tværgående plantninger ved vejoverføringer behøver ikke fældning i større omfang i forbindelse med opgradering af motorvejen. Dog er flere af plantningerne udtjente. De fremstår ikke som de karakterfulde plantevolumener, som de er tiltænkt. Der er behov for nye vejplantninger ved flere vejoverføringer. Nye plantninger bør planlægges i sammenhæng med den øvrige beplantning langs motorvejen for at sikre en helhed. De tværgående plantninger er ikke yderligere behandlet i denne rapport. Tilslutningsanlæg Sakskøbing Ny samkørselsplads. Til- og frakørselsveje optimeres og rudearealerne bliver større. Der etableres skovplantning i rudeanlægget for at skabe sammehæng med nærliggende skove. Holmeskov Dyrehave Ombygning af rampekryds. Bassin Med opgradering af motorvejen med nye nødspor vil skråningerne skulle terrænreguleres, og eksisterende beplantning må ryddes. Der genplantes med en monokulturplantning, der skjuler skråningerne. Der plantes en monokulturplantning af bøg for at skabe sammenhæng med Holmeskov Dyrehave, som bilisten passerer efter til- og frakørselsanlægget.
FORSLAG - VISUALISERING Tilslutningsanlæg Våbensted Kanalisering i rampekryds. Eksisterende karakterfuld beplantning, en monokulturplantning af poppel, bevares. Med opgradering af motorvejen med nye nødspor vil skråningerne skulle terrænregleres og eksisterende beplantning må ryddes. Der genplantes med en monokulturplantning, der skjuler de tekniske skråninger. Der plantes en monokulturplantning af ahorn. Regnvandsbassiner For at understrege den vejtekniske funktion, bør regnvandsbassiner placeres og udformes, så de knytter sig til motorvejen. Bassinerne bør udformes som præcise geometriske former, så de fremstår som en del af motorvejsanlægget. Tilslutningsanlæg Ved opgradering af tilslutningsanlæg inddrages landskabet i større eller mindre omfang, og anlæggene vil flere steder få en større fremtoning i landskabet. Se visualiseringer på side -. Tilslutningsanlæggene bør fremstå som integrerede elementer i landskabet og der bør således terrænreguleres og beplantes, så oplevelsen af indgrebene minimeres. Anlæg i eksisterende skovbevoksninger bør beplantes med skovpræget beplantning i sammenhæng med omkringliggende skov. Anlæg i åbne dyrkningslandskaber bør etableres med lav, urteagtig vegetation. Lav vegetation vil danne en rumlig sammenhæng med det omkringliggende dyrkningslandskab. Ligeledes sikrer lav vegetation udsigt over til- og frakørelsesvejene samt de afskårne arealer mellem vejene. Åben, lav vegetation vil samtidig fremhæve de langs- og tværgående beplantninger og mindske vejanlæggets dominans i det omkringliggende landskab. Ved nye skråningsanlæg langs nye til- og frakørselsveje etableres lavt busket, der skjuler de tekniske skråninger, samtidigt med at de muliggør udsyn til landskabet og skalamæssigt ikke slører udtrykket fra de langs- og tværgående plantninger ved motorvejen.
FORSLAG - VISUALISERING Støjskærme Nye støjskærme bør etableres med et ens design for vejstrækningen for at skabe en helhed omkring vejens arkitektur. Gennemsigtige støjskærme vil sikre udsigt til landskabet og fremstå mindre lukkede for bilisterne. Samkørselspladser Samkørselspladser skal fremstå åbne og overskuelige. Plantningerne skal danne trygge rammer for billister, der holder pause, således skal der etableres åben, lav beplantning. Tilvalgsforslag - virkninger Der er ingen virkninger af varianter og tilvalgsforslag for tilslutningsanlæg og udbygning af rastepladser, som afviger væsentligt fra de virkninger, der er beskrevet i hovedforslaget. Der er derfor ikke udarbejdet supplerende afværgeforanstaltninger for mulige varianter og tilvalg. Tilslutningsanlæg 8 Maribo Ny samkørselsplads. Støj- og flagermusskærm. Etableres i gennemsigtigt materiale, så der skabes udsigt. Eksisterende rampe fjernes og beplantning langs vejen ryddes. Der skabes udsigt til landskabet og til den tværgående beplanrtning ved Vestre Landevej. Ombygning af rampekryds, evt. ny rundkørsel. Nyt regnvandsbassin. Ny frakøselsrampe SV. Lav busket på skråninger. Ny tilkøselsrampe NV. Ny rundkørsel Vestre Landevej Eksisterende beplantning ryddes. For at fremhæve den tværgående plantning, genplantes den langsgående beplantning ikke. Overdrevslandskab, åben, lav vegetation, Tværgående beplantning bevares. Lav busket på nye skråninger.
FORSLAG - VISUALISERING Tilslutningsanlæg 9 Holeby Ny frakørselsrampe SØ (eksisterende rampe fjernes). Ny tilkørselsrampe NØ (eksisterende rampe fjernes). Tværgående plantning bevares. Overdrevslandskab, åben, lav vegetation. Ny tilkørselsrampe SV. Overdrevslandskab, åben, lav vegetation,. Ny frakørselsrampe NV.
OPGRADERING OG VIRKNINGER Udvidelse af motorvejen - nødspor og nødrabat Yderrarbat Nødspor Dobbeltsidet stålautoværn Nødrabat 8 Nødrabat Nødspor Yderrabat