Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand
I Danmark skal man kunne føle sig tryg. Det gælder i hjemmet såvel som på gaden. Regeringen har sat konsekvent ind over for kriminalitet og kriminalitetens årsager. Indsatsen har virket. Kriminaliteten falder over en bred kam. Færre udsættes for vold, hærværk og indbrud. Og færre unge ender i kriminalitet. Men vi er ikke i mål endnu. Kriminaliteten skal helt i bund. Terrorangrebene i Paris og København har på tragisk vis fastslået, at trygheden i vores samfund er udfordret på en ny måde. Radikalisering og ekstremisme er en udfordring for vores fælles sikkerhed og tryghed. Det kræver nye redskaber til politi og myndigheder. Samtidig skal vi fastholde vores styrkede indsats mod hverdagens kriminalitet. Fundamentet for regeringens retspolitik er en balance mellem forebyggelse, straf og resocialisering. Færre skal ende i kriminalitet, og vi skal gøre, hvad vi kan for, at de, der er kommet på afveje, hjælpes tilbage til fællesskabet. Kun på den måde sikrer vi, at endnu færre ender som ofre for kriminalitet. Samtidig skal den hårde kerne, der har valgt kriminalitet som levevej, mærke, at det har tydelige konsekvenser at forbryde sig mod vores samfundsfællesskab. Regeringen har allerede taget vigtige skridt i den rigtige retning. I 2013 gennemførte regeringen en rocker- og bandepakke, som fordoblede straffen for bandekriminalitet, begrænsede deres prøveløsladelser og styrkede den forebyggende indsats. I 2014 sikrede regeringen en handlingsplan mod radikalisering, der gav politi og myndigheder nye og bedre værktøjer til at forhindre, at radikaliserede unge drager i hellig krig. Nu er tiden inde til næste skridt. Regeringen vil allerede fra 2016 sikre, at der sættes endnu hårdere ind over for radikalisering i fængslerne. Samtidig skal også indsatsen mod rocker- og bandekriminalitet styrkes yderligere, og det skal gøres nemmere at skifte spor og komme ud af kriminalitet. Regeringen har på forhånd sikret finansiering og afsat pengene. Det er ansvarligt. Det muliggør, at regeringen allerede fra næste valgperiode kan tage vigtige skridt til at øge trygheden i Danmark: 1. Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Regeringen har fra dag ét sat hårdt ind over for den organiserede rocker- og bandekriminalitet, som har skabt og skaber utryghed for almindelige danskere. Men vi vil styrke indsatsen yderligere. Regeringen vil afsætte 100 mio. kr. frem mod 2020 til at styrke den efterretningsmæssige såvel som den forebyggende indsats. Det vil konkret betyde: Mere politi i de områder, hvor rockerne og banderne holder til. 2
Styrkelse af politiets særlige bandeenheder. En undersøgelse af om bande- eller rockermedlemmer modtager uberettigede overførselsindkomster. 2. Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Regeringen har med sin handlingsplan mod terror allerede givet politi og myndigheder bedre redskaber til at sætte ind over for unge, der færdes i radikaliserede miljøer. Men indsatsen skal styrkes yderligere. Derfor vil regeringen afsætte 150 mio. kr. frem mod 2020 til nye initiativer, der skal modvirke, at indsatte bliver radikaliseret, mens de sidder i fængsler og arresthuse. Det vil bl.a. betyde: Øget brug af adskillelse af fanger i fængslerne. Exitforløb for unge varetægtsfængslede eller indsatte med tilknytning til bandemiljøet. 3. Ny ordning for sagsomkostninger Hvis man har gæld bl.a. fra sagsomkostninger i straffesager kan det være rigtig svært at bryde med sin kriminelle løbebane efter, at man har afsonet sin straf. Regeringen vil derfor fra 2016 indføre en ny ordning for sagsomkostninger i straffesager. Regeringen forventer, at ordningen vil medføre en mindreindtægt på op til 175 mio. kr. frem mod 2020. De dømte, der er i stand til det, skal betale straffesagens udgifter til den beskikkede forsvarer. Dømte uden betalingsevne vil ikke få opkrævet sagsomkostningerne, evt. under forudsætning af, at de ikke har begået kriminalitet i 2 år. Dømte, der har en beskeden betalingsevne, skal som udgangspunkt betale straffesagens sagsomkostninger. Opkrævningen vil dog blive tilpasset, hvad den pågældende er i stand til at betale over en 2-årig periode. 4. Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand Nogle borgere har svært ved at gennemskue retssystemet. Derfor har regeringen styrket retshjælpskontorernes mulighed for at yde almindelig retshjælp betydeligt. Regeringen vil nu styrke retshjælpen yderligere med 25 mio. kr. frem mod 2020. Pengene skal gå til en målrettet indsats over for udsatte borgere og deres behov ved småsagsprocessen. Regeringen insisterer på, at man skal kunne føle sig tryg i Danmark uanset, hvem man er, og hvor man bor. De nye tiltag mod radikalisering i fængslerne og den styrkede indsats mod bander er nødvendig. Derfor prioriterer regeringen de nødvendige ressourcer. 3
Regeringen forventer, at de nye tryghedsskabende tiltag vil koste op til 450 mio. kr. frem mod 2020. Regeringen er parat til at prioritere dette beløb. Regeringens politiske prioritering er ikke mulig, hvis den offentlige sektor derfor skal levere nulvækst. 4
kriminaliteten falder og trygheden stiger Regeringen har fra dag ét sat hårdt ind over for kriminalitet og kriminalitetens årsager. Regeringen har styrket politiet, gjort mere for at forebygge kriminalitet og sat konsekvent ind over for bander og rockere. Danmark er og skal fortsat være et trygt samfund, hvor man kan bo og færdes uden at være bange. Det kræver politisk vilje og handling. Regeringen har gennemført en lang række retspolitiske initiativer fra 2011 og frem til dag. Det gælder bl.a.: Rocker- og bandepakken - Fordoblet straf for alvorlig rocker- og bandekriminalitet. - Skærpede minimumsstraffe for ulovlig besiddelse af skydevåben, knive og overtrædelse af zoneforbud. - Skærpede regler for udgang og prøveløsladelse. - Fremrykning af retsmøder i sager hvor vidner frygtes truet, eller beviser kan gå tabt. - En styrket forebyggende indsats, bl.a. overfor børn og unge, som er i risiko for at blive rekrutteret til rocker- og bandegrupper. - Markant styrket exit-indsats for rocker- og bandekriminelle. Handlingsplan om forebyggelse af radikalisering og ekstremisme - Fratagelse af pas og udrejseforbud til radikaliserede unge. Brydes det, er konsekvensen fængselsstraf til danske statsborgere og inddragelse af opholdstilladelsen hos udlændinge. - Styrket indsats for at trække unge væk fra ekstreme miljøer med ny exit-strategi og mentorkorps. - Opkvalificering af fagpersoner og bedre redskaber til kommunerne i den forebyggende indsats. - Styrket indsats i civil- og lokalsamfundet bl.a. har vi oprettet en national hotline til forældre og pårørende. Et stærkt værn mod terror - Bedre overblik over truende og mistænkelig adfærd på sociale medier. - Øget it- og analysekapacitet. - Udvidelse af aktionsstyrken i PET. - Forstærket nationalt døgnberedskab under Rigspolitiet. - Nye initiativer til forebyggelse af radikalisering i fængslerne. Udspillet En ungdom uden kriminalitet - Forslag om at afsætte 270 mio. kr. til nye initiativer, der hjælper børn og unge ud af kriminalitet. Herunder: 5
o o o o Oprettelse af Reaktionsråd Konfliktråd som alternativ til straf Fokus på skabelse og formidling af fritidsjob Større fokus på børn og unge, der optræder som ofre eller vidner i straffesager De mange initiativer er suppleret af en massiv indsats over for udenlandske kriminelle bl.a. ved at indføre automatiske pas- og nummerpladescannere og ved at oprette særlige enheder under Rigspolitiet. Regeringens politik har bl.a. medført følgende resultater: Kriminaliteten er faldet med 13 pct. siden 2011. 1 At antallet af indbrud er faldet år for år i regeringsperioden, og der var i 2014 det laveste antal indbrud i 7 år. 2 Ungdomskriminaliteten falder markant. Siden 2011 er den faldet med over 22 pct. 3 Markant flere sendes hjem til afsoning i deres hjemland. Vi er nået langt. Men regeringen insisterer på at fortsætte bestræbelserne på at gøre et trygt Danmark endnu tryggere. 1 Danmarks Statistik 2 Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd 3 Danmarks Statistik 6
Regeringen har løbende styrket indsatsen mod den organiserede rocker- og bandekriminalitet, som skaber utryghed for almindelige danskere. Med rocker- og bandepakken Et fast greb om banderne blev der således bl.a. sat ind over for grupperingernes interne opgør. Indsatsen skal styrkes yderligere. Regeringen vil derfor afsætte 100 mio. kr. frem mod 2020 med henblik på at sikre, at politiet kan komme endnu tættere på banderne. Det gælder både i forhold til den efterforsknings- og efterretningsmæssige indsats og i forhold til den forebyggende og tryghedsskabende indsats. Den styrkede indsats mod banderne kan bl.a. ske ved at styrke den borgernære polititilstedeværelse i de områder, hvor banderne er til stede, for at sikre mest mulig tryghed for almindelige borgere i disse områder. Derudover kan den målrettede efterforskning og monitorering af banderne i politiets særlige bandeenheder styrkes. Endelig vil regeringen igangsætte et arbejde med henblik på at undersøge mulighederne for at styrke indsatsen mod, at bande- og rockermedlemmer uberettiget modtager overførselsindkomster. 7
Regeringen har med sin handlingsplan mod radikalisering for nyligt styrket indsatsen på området ved, som led i udmøntningen af satspuljen for 2015, bl.a. at afsætte midler til at uddanne personale, styrke kriminalforsorgens exitindsats og videreudvikle en mentorordning for de indsatte, der vurderes at være sårbare for radikalisering, eller, som er sigtet eller dømt for terror. Indsatsen skal som udmeldt i forbindelse med Et stærkt værn mod terror styrkes yderligere. Regeringen vil derfor afsætte 150 mio. kr. frem mod 2020 til nye initiativer, der skal modvirke, at indsatte bliver radikaliseret eller inspireret til ekstremisme, mens de sidder i fængsler og arresthuse. Indsatte med radikaliserede holdninger skal ikke kunne påvirke andre i fængslet, men skal i stedet mødes med nultolerance. Regeringen lægger derfor bl.a. op til en styrket myndighedsindsats samt modvirkning af subkulturer bl.a. ved øget adskillelse i fængslerne. Der iværksættes endvidere tiltag mod den enkelte indsatte, herunder fokuserede exitforløb for unge varetægtsarrestanter og yngre afsonere med tilknytning til bandemiljøet. Hvor kriminalforsorgens exitindsats i dag er rettet mod rocker- og bandemedlemmer, som ønsker hjælp til at komme ud af bandemiljøet, vil de nye exitforløb baseres på en opsøgende indsats mod egentlige bandemedlemmer og mod unge med en mere perifer tilknytning til bandemiljøet. 8
Gæld, herunder gæld fra sagsomkostninger i straffesager, har markante negative konsekvenser for dømtes muligheder for at etablere et kriminalitetsfrit liv. Det gælder både i forhold til dømtes fremtidige boligsituation, beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder, sociale relationer, økonomiske situation og i forhold til den generelle motivation til at etablere en kriminalitetsfri tilværelse. Regeringen vil derfor indføre en ny ordning for sagsomkostninger i straffesager. Ordningen etableres på baggrund af forslaget fra Udvalget om forebyggelse og resocialisering i betænkning nr. 1547/2014. Fremadrettet vil dømte, der har en betalingsevne, således skulle betale straffesagens udgifter til den beskikkede forsvarer, mens dømte uden betalingsevne ikke vil få opkrævet pålagte sagsomkostninger, eventuelt under forudsætning af en kriminalitetsfri periode på 2 år. Dømte der har en betalingsevne, men hvor denne er beskeden vil blive pålagt og få opkrævet sagsomkostninger. For dem tilpasses sagsomkostningerne til, hvad den pågældende kan betale over en 2-årig periode. På denne måde sikres øget tilskyndelse til at betale, og de negative konsekvenser af gælden minimeres. Ordningen skønnes at indebære et statsligt indtægtstab på op til 175 mio. kr. frem mod 2020. Det er det beløb, som den samlede gruppe må forventes at få eftergivet efter den foreslåede nye ordning for sagsomkostninger i straffesager. 9
Regeringen har styrket retshjælpskontorernes mulighed for at yde almindelig retshjælp betydeligt. Retshjælpskontorerne modtog 13,3 mio. kr. årligt i 2011, mens de siden 2012 har modtaget 21,1 mio. kr. årligt. Bevillingerne til retshjælpskontorernes almindelige arbejde er således forøget med over 50 pct., siden regeringen kom til. Regeringen vil dog styrke retshjælpen yderligere. Udviklingen på retshjælpsområdet siden domstolsreformen i 2007 har vist, at småsagsprocessen for sager om krav på op til 50.000 kr. samt den nemmere og udvidede adgang til de mange klage- og ankenævn i mange henseender er klare forbedringer for de fleste borgere. Der er kommet bedre muligheder for at få tvister behandlet, blanketter er blevet mere overskuelige, ligesom borgere i højere grad har indflydelse i forvaltningssager. For svagere borgere kan forbedringen dog være mere begrænset, idet de i højere grad end tidligere forventes at varetage egne interesser. I småsagsprocessen og ved de mange klage- og ankenævn er der øgede krav til borgerens færdigheder i forhold til at skaffe sig information, til selv at udfylde blanketter/processkrifter, til selv at varetage skriftlig kommunikation og til selv at føre ordet under forhandlingerne. Denne problemstilling har været rejst af et par retshjælpskontorer, som har peget på, at de modtager stadig flere henvendelser vedrørende sådanne sager. Det er i den forbindelse efter Justitsministeriets opfattelse derfor heller ikke en urimelig antagelse, at det kan være svært for svagere borgere at nå frem til det punkt i processen, hvor dommerens vejledningspligt begynder. På den baggrund vil regeringen nu styrke retshjælpsarbejdet yderligere med en målrettet indsats over for disse borgere og deres behov ved småsagsprocessen. Styrkelsen af retshjælpskontorernes mulighed for at bistå i disse sager sikres ved at afsætte en særlig pulje til en indsats på området på 25 mio. kr. frem mod 2020. 10