Årsrapport for 2008 TrygVesta Forsikring A/S (CVR-nr. 24260666)
Indholdsfortegnelse Selskabsoplysninger 1 Ledelsesberetning 2 Ledelsens regnskabspåtegning 46 Revisionspåtegning 47 Regnskab for TrygVesta Forsikring koncernen: Resultatopgørelse 48 Balance 49 Egenkapital 51 Opgørelse af indregnede indtægter og omkostninger 52 Pengestrømsopgørelse 53 Noter 54 Regnskab for TrygVesta Forsikring moderselskab: Resultatopgørelse 82 Balance 84 Egenkapital 86 Noter 87 Hoved- og nøgletal 96 Koncerndiagram 97 Direktions ledelseserhverv 97 CV er bestyrelsen 101 Ordliste 106
Selskabsoplysninger Bestyrelse Mikael Olufsen, formand Bodil Nyboe Andersen, næstformand Jørn Wendel Andersen John R. Frederiksen Paul Bergqvist Niels Bjørn Christiansen Christian Brinch Per Skov Peter Wagner Mollerup Birthe Petersen Berit Torm Rune Torgeir Joensen Direktion Christine Bosse Morten Hübbe Lars Bonde Peter Falkenham Kjerstin Fyllingen Martin Bøge Mikkelsen Birgitte Kartman Truls Holm Olsen Jens Stener Intern revision Jens Galsgaard Revision Deloitte, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Ejerforhold TrygVesta Forsikring A/S indgår i TrygVesta koncernen, og aktiekapitalen på 1.100 mio. DKK ejes 100 procent af TrygVesta A/S, Ballerup. Årsrapporten indgår i koncernregnskaberne for TryghedsGruppen smba, Kgs. Lyngby og TrygVesta A/S, Ballerup (www.tryghedsgruppen.dk og www.trygvesta.com) Adresse TrygVesta Forsikring A/S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Telefon 70 11 20 20 Telefax 44 20 66 00 www.tryg.dk TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 1
Ledelsesberetning Hoved- og nøgletal for Trygvesta Forsikring koncernen TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 2
TrygVesta Forsikring koncernens resultat 2008 TrygVesta Forsikrings fokus på lønsom vækst i forsikringsforretningen var endnu en gang fundamentet, som bar selskabet gennem 2008, der ellers var et udfordrende år for forsikringsbranchen. Bruttopræmievæksten på 4,9 % i lokal valuta (4,3 % i DKK) var resultatet af medarbejdernes store indsats, en høj kundefastholdelse og en stor tilgang af nye kunder, hvoraf de nye markeder i Sverige og Finland igen bidrog med høj vækst. I 2008 lykkedes det at få vendt den tidligere negative vækst i Privat & Næringsliv Norge til en positiv vækst på 4,8 % båret af en stigende kundefastholdelse samt præmieforhøjelser. 2008 bød dog på udfordringer på forsikringsdriften. Erstatningsudgifterne steg på grund af dyrere gennemsnitsskader for villa, som skyldes stigende skadeinflation (stigende løn og materialepriser) og ændret miks af skader. Skadeinflationen begyndte dog at aftage i 2. halvår 2008 som følge af økonomisk opbremsning. Både i Danmark og i Norge blev der i 2008 iværksat præmieforhøjelser og andre tiltag, så der i løbet af 2009 og 2010 skabes lønsom balance mellem pris og erstatningsudgifter. Resultatet i 2008 Det forsikringstekniske resultat blev 2.384 mio. DKK i 2008 mod 2.820 mio. DKK i 2007. Selv om resultat er lavere end i 2007, er det historisk set fortsat på et godt niveau. Højere skade- og løninflation var sammen med investeringer i Det Levende Hus de primære årsager til, at det forsikringstekniske resultat i 2008 blev 436 mio. DKK lavere end i 2007. Også inden for personforsikring, herunder sundhedsforsikringer, steg erstatningsudgifterne i 2008. Øget anvendelse af sundhedsforsikringer har givet højere erstatningsudgifter, og der er iværksat præmieforhøjelser for at kompensere herfor. Investeringsresultatet før overførsel af forsikringsteknisk rente blev på 455 mio. DKK i 2008 i forhold til 1.775 mio. DKK i 2007. Nedgangen skyldes hovedsagelig aktiekurstab på 887 mio. DKK i 2008. Værdien af samtlige investeringsaktiver opgøres til markedsværdi i TrygVesta Forsikring, og værdiændringer påvirker resultatopgørelsen direkte. Aktiers andel af investeringsporteføljen blev reduceret fra 5,4 mia. DKK medio 2007 til 1,7 mia. DKK i januar 2008. Såfremt aktieandelen ikke var blevet nedbragt, ville kurstabet på aktierne have været cirka 1,2 mia. DKK større. Resultatet før skat blev 1.417 mio. DKK mod 3.191 mio. DKK i 2007. Resultatet efter skat faldt 1.430 mio. DKK til 898 mio. DKK på grund af det lavere investeringsafkast og et lidt lavere forsikringsteknisk resultat. Kurstab på aktier er ikke fradragsberettigede, og derfor er skatteprocenten højere end ellers. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 3
Nye Markeder løfter præmievæksten TrygVesta Forsikrings bruttopræmieindtægter udgjorde 17.323 mio. DKK i 2008, hvilket svarer til en stigning på 717 mio. DKK eller 4,9 % i lokal valuta (4,3 % i DKK). Præmievæksten er som forventet, og det er især værd at bemærke, at Sverige og Finland samlet voksede med 69 % og bidrog med 234 mio. DKK ud af de 717 mio. DKK. Den samlede portefølje i de to lande udgjorde 691 mio. DKK i slutningen af 2008. Væksten skyldes en fortsat høj kundetilgang og er i Finland specifikt et resultat af en forbedret og udvidet salgsorganisation. Af koncernens samlede præmievækst på 4,9 % i lokal valuta stod Sverige og Finland for 1,4 procentpoint, mens 3,5 procentpoint kom fra Danmark og Norge. Privat & Erhverv Danmark leverede en bruttopræmievækst på 1,8 %, i forhold til 2007, hvilket var lavere end forventet, og væksten var i 2008 påvirket af relativ hård konkurrence fra de mindre selskaber. I Norge valgte flere eksisterende kunder at blive hos TrygVesta Forsikring. Dette har sammen med en pæn kundetilgang og en lang række præmieforhøjelser løftet præmievæksten i Privat & Næringsliv Norge til 4,8 % i lokal valuta for hele året, hvilket er højere end forventet. I Industri steg bruttopræmieindtægterne med 4,3 % i forhold til 2007. Bruttopræmievæksten var høj i starten af året som følge af stor tilgang af nye kunder i 2. halvår 2007, mens præmievæksten var noget lavere i 2. halvår 2008. Industri er i perioden fra medio 2007 til 2008 vokset betydeligt over den estimerede markedsvækst, hvorfor der var ventet et mere naturligt vækstniveau i 2. halvår 2008. I 2008 udbyggede TrygVesta Forsikring sin position inden for Health Care. Den store efterspørgsel efter sundhedsforsikring og en samtidig god timing i forhold til markedet omkring lanceringen af nye produkttiltag gav en vækst i porteføljen på mere end 70 % i Danmark. Stignende skadeinflation presser combined ratio I 2008 steg combined ratio til 89,1 fra 86,1 i 2007. Den negative udvikling skyldes øgede erstatningsudgifter til ejendoms- og personforsikringer. Stigende gennemsnitsskader og høje lønstigninger er den primære årsag til den højere combined ratio, om end 89,1 både historisk og især i europæisk målestok fortsat er udtryk for en god og solid performance på forsikringsdriften. Storskader lå højere end forventet i 2008, mens de vejrrelaterede skader lå lavere end forventet. Afløbsgevinster påvirkede combined ratio positivt med 4,6 procentpoint i 2008, hvilket er på niveau med 2007. Erstatningsudvikling Bruttoerstatningerne steg 5,3 % til 11.766 mio. DKK, og skadeforløbet udgjorde 71,8 % i 2008 mod 69,4 % i 2007. Stigningen i bruttoerstatningsudgifterne på 591 mio. DKK skyldes især en stigning i erstatningsudgifterne inden for ejendoms- og personforsikringer. Udgiften til storskader defineret ved skader, der overstiger 10 mio. DKK - beløb sig til brutto 586 mio. DKK i 2008 mod brutto 1.042 mio. DKK i 2007. Efter bidrag fra reassurandørerne udgjorde storskader netto 490 mio. DKK mod 637 mio. DKK i 2007. I 2008 var den mest omtalte storskade en brand på Bryggen i Bergen i september, hvor flere af de historiske træhuse nedbrændte. Niveauet for villabrande i Norge udgjorde 264 mio. NOK i 2008 og lå betydeligt over niveauet i tidligere år, hvor 2007 til sammenligning udgjorde 209 mio. NOK. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 4
Vejrrelaterede skader udgjorde 112 mio. DKK i 2008 mod 332 mio. DKK i 2007. Reduktionen skyldes dels en mild vinter, og dels at der var færre skybrud i sommeren 2008 sammenlignet med sommeren 2007. I 2008 var erstatningerne positivt påvirket af gevinster fra tidligere års skader. Det positive afløb bidrog netto med 793 mio. DKK (brutto 868 mio. DKK) i forhold til netto 743 mio. DKK (brutto 744 mio. DKK) i 2007. Afløbsgevinsterne kom især fra brancherne Motor og Personskade, mens Villa gav anledning til afløbstab i 2008 primært som resultat af en opjustering vedrørende skybrudsskader fra 2007. Korrigeres erstatningsprocenten for påvirkningen fra storskader, vejrrelaterede skader, afløb og rentepåvirkningen steg den underliggende erstatningsprocent. Den underliggende stigning i erstatningsudgifterne skyldes øgede erstatningsudgifter på flere områder. Inden for Villa steg gennemsnitsskaderne omkring 21 procentpoint i Danmark, hvilket var drevet af højere lønninger og materialepriser, samt et ændret mix af skader i retning af flere dyrere rørskader. For at modvirke denne indflydelse på resultaterne har TrygVesta Forsikring allerede iværksat en række tiltag, og yderligere initiativer er planlagt for at fastholde og forbedre indtjeningsniveauet. Investeringer i Nye Markeder og fremtidens arbejdsplads påvirker omkostningerne Omkostningerne i 4. kvartal 2008 var negativt påvirket af omkostninger i forbindelse fremtidens arbejdsplads i vores projekt Det Levende Hus, der er en ændring af den fysiske arbejdsplads i Ballerup og Bergen med henblik på at øge nytænkning, udvikling og videndeling. Tidligere ville sådanne omkostninger helt eller delvist være aktiveret som en værdiopskrivning af ejendommenes værdi, men grundet den usikre situation på ejendomsmarkedet er denne post nu udgiftsført i de løbende omkostninger. Udgifter til Det Levende Hus udgjorde samlet 133 mio. DKK. Omkostningsprocenten var 16,7 i lighed med 2007 før omkostninger til Det Levende Hus. Inklusive disse omkostninger var omkostningsprocenten på 17,3 i 2008. Set i lyset af løninflation i niveauet 5-8 %, høje omkostninger i Nye Markeder, og høj vækst med afledte provisionsomkostninger, anses omkostningsudviklingen for tilfredsstillende. Ekspansionsomkostninger i de nye markeder belastede isoleret set omkostningsprocenten med 1,5 procentpoint i 2008 mod 1,3 procentpoint i 2007 og finansieres gennem løbende procesforbedringer i Danmark og Norge. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 5
Investeringsresultat Den samlede investeringsportefølje udgjorde 34,2 mia. DKK i slutningen af 2008 i forhold til 37,3 mia. DKK primo 2008. Investeringsaktiverne gav et samlet bruttoafkast på 1.258 mio. DKK i 2008 mod 1.523 mio. DKK i 2007. Investeringsafkastet svarer brutto til 3,5 % i 2008 mod 4,1 % i 2007. Resultatet efter overførsel af forsikringsteknisk rente blev -973 mio. DKK i forhold til 375 mio. DKK i 2007. Udviklingen er betydeligt under det forventede og skyldes hovedsagelig aktiekurstab på 887 mio. DKK i 2008. Aktiers andel af investeringsporteføljen blev reduceret fra 5,4 mia. DKK i løbet af 2007 til 1,7 mia. DKK i januar 2008. Såfremt aktieandelen ikke var blevet nedbragt, ville kurstabet på aktierne have været cirka 1,2 mia. DKK større. TrygVesta Forsikring erhvervede i foråret 2008 sit eget domicil i Ballerup for 1.085 mio. DKK. Overtagelsen erstattede den eksisterende lejeaftale med Danica fra 1995, der løb frem til 2025. Købet giver TrygVesta Forsikring nogle umiddelbare økonomiske fordele, idet den årlige husleje var højere end afkastet fra de obligationer, der blev solgt for at finansiere købet. Købet af domicilejendommen muliggør endvidere ombygningen Det Levende Hus, der er omtalt i Forordet. Skat Skatteudgiften udgjorde 519 mio. DKK i 2008 mod 862 mio. DKK i 2007. Dette svarer til en stigning i den effektive skatteprocent fra 27 % til 39 %. I 2007 var den effektive skatteprocent positivt påvirket af, at den danske skatteprocent blev sat ned fra 28 % til 25 %, hvilket resulterede i en nedsættelse af den udskudte skat. I 2008 var den effektive skatteprocent negativt påvirket af kurstab på aktierne, der ikke er fradragsberettigede. Dette blev delvist modsvaret af en positiv påvirkning fra afsluttede skattesager. Balance og pengestrømme Balancen faldt fra 43.932 mio. DKK til 38.403 mio. DKK i 2008, hvilket primært kan henføres til fald i NOK i forhold til DKK. På passivsiden var balancen primært sammensat af en egenkapital på i alt 8.525 mio. DKK og forsikringsmæssige hensættelser på i alt 25.193 mio. DKK. Forsikringsmæssige hensættelser faldt fra 26.916 mio. DKK til 25.193 mio. DKK i 2007, hvilket svarer til et fald på 6,4 %. Erstatningsmarginen var 112 % mod 124 % i 2007. I 2008 var pengestrømme fra driften positiv med 2,2 mia. DKK sammenholdt med 2,7 mia. DKK i 2007. Investeringerne udgjorde i 2008 i alt 0,5 mia. DKK, og likviditeten fra finansiering udgjorde -2,7 mia. DKK. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 6
Egenkapital Egenkapitalen udgjorde pr. 31. december 2008 8.525 mio. DKK og er således reduceret med 2.186 mio. DKK. Ændringen kan henføres til udbetalt udbytte på 2.761 mio. DKK, årets resultat og øvrige reguleringer. Begivenheder efter balancedagen Der er ikke indtruffet begivenheder efter balancedagen som har væsentlig betydning for koncernens økonomiske stilling. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 7
Privat & Erhverv Danmark Privat & Erhverv Danmark sælger forsikringer til privatpersoner såvel som små og mellemstore virksomheder i Danmark under Tryg-brandet. Salget foregår gennem fem kundecentre/call-centre, 16 lokale servicecentre, egne assurandører, Nordeas filialer, interesseorganisationer, bilforhandlere og ejendomsmæglere. Privat & Erhverv Danmark har cirka 1.400 medarbejdere. Resultat fastholdt på højt niveau i 2008 på trods af stigende skadeinflation Det forsikringstekniske resultat for 2008 blev med 1.098 mio. DKK 342 mio. DKK lavere end resultatet i 2007, men godt 100 mio. DKK højere end i 2006. Resultatet var påvirket af betydeligt lavere afløbsgevinster, der var 164 mio. DKK lavere i 2008 end i 2007 samt en høj skadeinflation i starten af 2008, men stigningen aftog hen mod slutningen af 2008. En af de større udfordringer i 2008 var de stigende gennemsnitsskader på villa, der var påvirket af stigende håndværkerlønninger og materialepriser, ændret skademix samt afløbstab fra en opjustering af hensættelser til skybrudsskaderne fra 2007. Den hastige økonomiske opbremsning reducerede dog i løbet af året efterspørgslen efter håndværkerydelser og lagde dermed en dæmper på skadeinflationen. TrygVesta Forsikring har gennemført prisstigninger på villa, som følge af ændrede skademønstre, i forbindelse med klimaændringerne. 2008 igen et år i sundhedens tegn Bruttopræmieindtægterne steg 1,8 % til 6.605 mio. DKK i 2008, hvilket var lavere end forventet. Bruttopræmievæksten var påvirket af de lavere præmier på bilforsikringerne samt konkurrence fra specielt de mindre selskaber i 2008. Fremadrettet forventes priskonkurrencen fra de mindre selskaber at aftage på grund af de ændrede markedsforhold, hvor tab på investeringssiden og højere combined ratios, der bør give større fokus på balancen mellem præmieindtægter/vækst og de tilhørende erstatningsomkostninger. 2008 blev igen et år i sundhedens tegn. Præmievæksten inden for sundhedsforsikringer blev over 70 %, og TrygVesta Forsikring udbyggede sin position yderligere i dette marked. Porteføljen for Privat & Erhverv samt Industri udgør over 200 mio. DKK. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 8
Endvidere har der været høj vækst inden for såkaldte brancheaftaler med erhvervslivet. Denne vækst er resultatet af en målrettet indsats over for udvalgte segmenter inden for erhvervslivet gennem de senere år. Disse aftaler er kendetegnet ved høj kundeloyalitet og god lønsomhed. Fornyelsesprocenten for privatkunder stabiliserede sig i 2008 på et højt niveau omkring 91, hvilket vil sige, at 91 ud af 100 privatkunder valgte at forny deres forsikringer hos os. Den høje fornyelsesprocent bidrager positivt til resultatet, da en høj fornyelsesprocent er væsentlig både i relation til præmie-, erstatnings- og omkostningsudviklingen. Implementeringen af de ændrede tarifparametre på bilforsikringerne i Danmark gav i 2008 et fortsat fald i gennemsnitspræmien på bilforsikringer, der dog stabiliserede sig i slutningen af året. På trods af at implementeringen af de nye tarifparametre begyndte i slutningen af 2006, så tager det tid, før hele porteføljen er overført. De nye parametre er baseret på bilens alder, antal kørte kilometer pr. år, førerens alder og køn og medvirker til en bedre risikovurdering. I 2009 forventes et stort set uændret niveau for gennemsnitspræmien på biler. Gennemsnitspræmierne vil være positivt påvirket af den generelle prisstigning (indeks), der udgør 4,4 % i 2009, men negativt påvirket af den fortsatte omlægning af porteføljen samt løbende præmiereduktion til kunderne i takt med den længere kørselsanciennitet. Bilporteføljen er kendetegnet ved en stor andel kunder med høj anciennitet, hvor den løbende forskydning mod lavere præmier hænger sammen med høj loyalitet og god lønsomhed. Privat & Erhverv Danmark lancerede i 2008 en række tiltag, der skal styrke kundeoplevelsen yderligere. Således fik omkring 300.000 konceptkunder Tryg Vejhjælp uden merpris som en kundefordel på deres bilforsikring. Udvidet Tryg Vejhjælp giver yderligere tryghedsleverance, såsom skift af vinter- og sommerhjul, taxi og hotelservice samt sikkerhedstjek af bilen. Salget af Udvidet Tryg Vejhjælp er gået over forventet og bekræfter, at kunden tager positivt imod koncernens ambition om løbende at forbedre kvalitet og service. TrygVesta Forsikring indgik i 2008 en samarbejdsaftale med DLG, der er Danmarks største leverandør af korn og foderstoffer til landbruget, om distribution af forsikringer i Danmark og Sverige. DLG, der også sælger tele, fødevarer og maskiner, omsætter årligt for 24 mia. DKK og har 5.000 medarbejdere. Aftalen forventes at bidrage positivt til præmieindtægterne og indtjeningen fra og med 2009. Erstatningerne påvirket af skadeinflation De samlede erstatningsudgifter steg 9,9 % til 4.443 mio. DKK i 2008 i forhold til 2007, og bruttoerstatningsprocenten steg fra 62,3 til 67,3. På trods af stigningen ligger vi fortsat på et fornuftigt niveau. I den forbindelse skal det understreges, at erstatningsprocenten i 2007 var usædvanlig lav. Stigningen i 2008 skyldes først og fremmest øgede erstatningsudgifter til villa og sundhedsforsikringer samt betydelig mindre afløbsgevinster i 2008 i forhold til 2007. For villaforsikringer steg gennemsnitsskaden omkring 20 procentpoint i 2008, hvilket var en af de væsentligste årsager til de højere skadeudgifter. Årsagen til de stigende gennemsnitskader er, dels stigende lønninger og materialepriser og dels et ændret mix, hvor TrygVesta Forsikring har konstateret flere dyrere skader, hvilket gav anledning til afløbstab i 2008 primært som resultat af opjustering af hensættelserne til skybrudsskader fra 2007. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 9
Skadefrekvensen for villa faldt 5 procentpoint i 2008 primært som følge af færre vejrrelaterede skader. Storskader medregnes ikke i gennemsnitsskader. Som følge af de højere erstatningsudgifter er der i slutningen af 2008 foretaget præmieforhøjelser på cirka 11 % på villaforsikringer. Fra det tidspunkt, hvor prisen øges, og indtil prisstigningen konstateres som optjent bruttopræmie vil der gå op til to år, hvorfor effekten af de gennemførte prisstigninger først vil kunne ses i regnskabet i 2. halvår 2009 og være fuldt synlige i regnskabet i 2010. Skadefrekvensen på biler faldt med cirka 3 procentpoint i 2008 i forhold til 2007, og gennemsnitsskaden steg cirka 4 procentpoint. TrygVesta Forsikrings samarbejde med udvalgte autoværksteder er med til at holde de gennemsnitlige erstatningsomkostninger på et konkurrencedygtigt niveau og samtidig sikre god kvalitet over for kunderne. Erstatningsudgifter til vejrrelaterede skader faldt, idet der i 2008 var færre skybrud og stormskader end de foregående år. Storskaderne udgjorde 83 mio. DKK i 2008 mod 78 mio. DKK i 2007. Afløbsgevinster fra tidligere års skader gav i 2008 en positiv påvirkning af resultatet med brutto 391 mio. DKK (netto 414 mio. DKK) mod brutto 551 mio. DKK (netto 578 mio. DKK) i 2007 og var i 2008 positive på bil- og arbejdsskadeforsikringer, mens reserverne på villa blev styrket. Afløbsgevinster påvirkede combined ratio positivt med 6,3 procentpoint i forhold til 8,9 procentpoint i 2007. Omkostninger Omkostningerne steg til 1.155 mio. DKK i 2008 fra 1.086 mio. DKK i 2007, hvilket skyldes høj løninflation, øget igangsættelse af it-projekter samt omkostninger på 24 mio. DKK, der blev afholdt i 4. kvartal 2008 til Det Levende Hus. Før udgifter i forbindelse med Det Levende Hus, udgjorde omkostningsprocenten 17,1 mod 16,7 året før. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 10
86,1 i combined ratio Combined ratio blev 86,1, hvilket er en stigning fra et usædvanligt lavt niveau på 80,3 i 2007. De højere afløbsgevinster i 2007 forklarer en stor del af denne forskel, da der relativt var en 2,6 procentpoint højere positiv påvirkning i 2007 end i 2008. Desuden bidrog den underliggende skadeinflation til den højere combined ratio i 2008 i forhold til 2007. De allerede iværksatte præmietiltag og yderligere planlagte initiativer skal bevirke, at det gode indtjeningsniveau fastholdes fremover. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 11
Privat & Næringsliv Norge Privat & Næringsliv Norge sælger forsikringer til privatpersoner såvel som små og mellemstore virksomheder i Norge under TrygVesta Forsikring- og Enter-brandene. Salget foregår gennem 85 franchisekontorer, egne sælgere, tre regionale kundecentre, 35 lokale salgscentre, bilforhandlere og Nordeas filialer. Privat & Næringsliv Norge har cirka 1.100 medarbejdere og hertil kommer cirka 300 medarbejdere i franchisekontorerne. Resultatet i 2008 I 2008 lykkedes det at vende den negative bruttopræmieudvikling fra 2005-2007 til en positiv vækst i 2008. Den positive udvikling betød, at TrygVesta Forsikring fastholdt sin markedsandel i 2008. Dette kan ses som en kvittering for, at de mange tiltag og specielt i Oslo-området, nu bærer frugt. Det forsikringstekniske resultat for 2008 blev 315 mio. DKK mod 692 mio. DKK i 2007. Resultatet var negativt påvirket af en høj skadeinflation samt et større antal villabrande sammenlignet med tidligere år. Desuden var der i 2008 afløbstab på 32 mio. DKK mod afløbsgevinster på 81 mio. DKK i 2007. Fra minus til plus I Privat & Næringsliv Norge steg bruttopræmierne 4,8 % i lokal valuta (3,3 % i DKK) til 4.636 mio. DKK mod et fald i bruttopræmierne på 0,2 procentpoint i lokal valuta i 2007. Fremgangen på 146 mio. DKK skyldes en kombination af stigende kundeloyalitet og øget salg i flere regioner, specielt i Osloområdet. Bruttopræmierne er desuden positivt påvirket af de præmieforhøjelser, der siden midten af 2007 er gennemført på specielt bil- og villaforsikringer. Privat & Næringsliv Norge har planlagt yderligere præmieforhøjelser i 2009, der fremadrettet vil bidrage yderligere til væksten. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 12
Fornyelsesprocenten blev i 2008 yderligere forbedret til 86,9 fra 85,8 ultimo 2007, og specielt på større kundeforhold konstaterede Privat & Næringsliv Norge en stigende fornyelsesprocent. Kundeloyaliteten har været stigende siden Privat & Næringsliv Norge i 2005/2006 ændrede pris- og loyalitetsmodellen. I 2008 steg antallet af forsikringer med netto 58.000. Siden foråret 2008 har alle TrygVesta Forsikrings franchise- og salgskontorer anvendt et nyt kundesystem, Salgsnøkkelen, der gør administrationen i salgsprocesserne betydelig lettere. Det højere salg har endvidere medført en stigning i salgsog provisionsudgifterne. Denne udvikling vil fremadrettet skabe højere præmievækst og dermed styrke TrygVesta Forsikrings position og markedsmuligheder i Norge. Erstatninger Erstatningsudgifterne steg 13,8 % eller 409 mio. DKK til 3.371 mio. DKK, og skadeforløbet steg fra 67,8 til 74,2. Stigningen skyldes hovedsaglig flere mellemstore bygnings- og brandskader. I 2008 udgjorde udgiften til villabrande i Norge 264 mio. NOK, hvilket var betydeligt over niveauet i tidligere år jævnfør grafen. Villabrande forekommer langt oftere i Norge end i Danmark, hvilket skyldes, at mange huse og hytter er bygget af træ og opvarmes med elvarme samt brændeovn/pejs. Storskader, defineret som skader over 10 mio. DKK, udgjorde 131 mio. DKK mod 121 mio. DKK i 2007. Storskaderne i procent af bruttopræmieindtægterne var således 2,8 % i forhold til 2,7 % i 2007. Skadefrekvensen på biler steg cirka 1 procentpoint i forhold til 2007, og gennemsnitsskaden steg cirka 4 procentpoint. Gennemsnitsskaden følger den generelle løn- og materialeudvikling. Tryg- Vesta Forsikrings samarbejde med udvalgte autoværksteder, såkaldte aftaleværksteder, hvor tre af fire autoskader repareres, sikrer endvidere god kvalitet og lavere omkostninger pr. reparation. Skadefrekvensen for villa steg cirka 2 procentpoint i 2008, og gennemsnitsskaden steg 7 procentpoint drevet af højere materialepriser og lønninger. I løbet af 2. halvår 2008 konstateredes et fald i indekset for byggeomkostninger i Norge, og denne udvikling forventes at påvirke gennemsnitsskadeudviklingen i løbet af de kommende kvartaler. Erstatningshensættelserne blev styrket med 32 mio. DKK netto i 2008 mod en afløbsgevinst på 81 mio. DKK i 2007. Dette svarer til en negativ påvirkning af combined ratio på 0,7 % i 2008 i forhold til en positiv påvirkning på 1,8 % i 2007. Det var specielt hensættelserne inden for villa og gruppelivsforsikringer, der blev styrket. Omkostninger Omkostningerne steg 7,3 % eller 68 mio. DKK (6 % eller 56 mio. DKK før omkostninger til Det Levende Hus ) til 1.004 mio. DKK, og omkostningsprocenten steg derfor fra 20,8 til 21,7. Stigningen skyldes øgede omkostninger til salgsprovisioner, løninflation på cirka 8 % samt omkostninger på 12 mio. DKK, der blev afholdt i 4. kvartal 2008 til Det Levende Hus. Før omkostninger til Det Levende Hus udgjorde omkostningsprocenten 21,4 i 2008. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 13
Combined ratio påvirket af skadeinflation Samlet set endte 2008 med en combined ratio på 95,9 mod 88,6 i 2007. De højere afløbsgevinster i 2007 forklarer en stor del af denne forskel. Herudover var det de større udgifter til villabrande sammen med en underliggende skadeinflation, som løftede combined ratio i 2008 i forhold til 2007. I den kommende periode forventes det, at de allerede iværksatte præmietiltag siden medio 2007 inden for flere områder vil sikre en forbedring af lønsomheden. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 14
Finsk skadeforsikring Vores finske filial sælger forsikringer til privatpersoner og mindre virksomheder under brandet Nordea Vahinkovakuutus. Salget foregår gennem Nordeas filialer, egne sælgere, call-centre, bilforhandlere samt internettet. Den finske filial har cirka 150 medarbejdere. Bredere distributionsplatform løfter salget I Finland steg bruttopræmieindtægterne med 41 % eller 103 mio. DKK til 354 mio. DKK og var båret af et stigende salg. I 2008 solgtes cirka 160.000 forsikringer mod cirka 100.000 i 2007. Det stadig høje salgsniveau er opnået gennem en målrettet indsats med opbygning og styrkelse af salgskanalerne. Den hurtigt voksende portefølje kommer derfor dels gennem salg via Nordea, men i højere og højere grad gennem egne salgskanaler, der nu står for omkring 3/4 af salget, hvor en stor del vedrører mersalg til de kunder, der kommer fra Nordea, og som Nordea har indtegnet forsikringsmæssigt. Salget via internettet udgjorde 6 % af det samlede salg, og målt i antal er det ny rekord. Porteføljen udgjorde 432 mio. DKK ved udgangen af 2008 og voksede cirka 50 % i 2008 fra godt 299 mio. DKK ultimo 2007. Kundeantallet udgjorde cirka 130.000 ultimo 2008. Markedsandelen udgjorde 4,4 % ultimo 2008 målt i forhold til antal bilforsikringer mod til sammenligning 3,6 % primo 2008. Potentialet for salg af forsikringer til mindre erhvervskunder er højt i Finland, da Nordea har en stærk position inden for dette kundesegment. Salget via egne kanaler gik betydelig bedre end forventet i 2008. Den høje vækst i den finske forretning og fortsatte vækstplaner medfører løbende behov for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. I løbet af 2008 steg antallet af medarbejdere fra 127 til cirka 150, hvortil kommer 40 selvstændige assurandører. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 15
Erstatningsprocent forbedret Skadeforløbet udgjorde 73,2 % mod 75,3 % i 2007. Til trods for et generelt tilfredsstillende skadeforløb er der enkelte brancher, hvor der, ud fra en samlet vurdering af konkurrenceforhold, præmie- og lønsomhedsniveau, er behov for præmieforhøjelser, som vil blive gennemført i 2009. Effekten af disse prisstigninger vil være synlige fra 2. halvår 2009, men først slå igennem i 2011. Omkostninger Det høje salgsniveau skaber pres på omkostningerne, der steg fra 125 mio. DKK i 2007 til 154 mio. DKK i 2008. Omkostningerne er hovedsagelig drevet af salgsprovisioner, men i takt med at eget callcenter sælger en større andel af forsikringerne, vil omkostningsprocenten blive belastet relativt mindre til gavn for indtjeningen fremadrettet. TrygVesta Forsikring har i 2008 indgået en ny aftale med Nordea om afregning af provision for de forsikringer, som sælges gennem Nordea. Det betyder, at det grundet aftalens vilkår nu er muligt at periodisere tegningsprovision i forsikringens første år, da der reelt er tale om en forudbetaling til Nordea mod tidligere udgiftsførsel på tegningstidspunktet. Omkostningsprocenten udgjorde 43,5 i 2008 mod 49,8 i 2007. Combined ratio Combined ratio var 116,7 i forhold til 125,1 i 2007. I privatforretningen udgjorde combined ratio 101,5, mod 106,6 i 2007. Privatforretningen, der nu er i balance, vil fremadrettet have fokus på lavere combined ratio og dermed god lønsomhed. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 16
Sverige Vesta Skadeförsäkring sælger forsikringer til privatpersoner. Salget sker gennem Nordeas filialer, eget call-center og via internettet. Den svenske filial har cirka 100 medarbejdere. Tempoet øges i Sverige I Sverige steg bruttopræmieindtægterne med 146 % eller 131 mio. DKK til 221 mio. DKK. Den hastige vækst kommer først og fremmest fra et solidt salg gennem Nordea men i stigende omfang også fra forretningsenhedens egne call-center medarbejdere, der nu står for cirka 50 % af salget. I løbet af 2008 blev der solgt 122.000 forsikringer i Sverige, eller 35.000 forsikringer mere end i 2007. Den samlede portefølje var 259 mio. DKK (380 mio. SEK) ultimo 2008 og var negativt påvirket af faldet i den svenske krone. Kundeantallet udgjorde 107.000 ultimo 2008 mod 50.000 ved årets start. Erstatninger Skadeforløbet var 96,8 % i forhold til 88,9 % i 2007. Niveauet anses for tilfredsstillende for en så forholdsvis ny portefølje. Desuden var den svenske forretning ramt af en række mellemstore brandskader på fritidshuse og villaer i 2008, hvilket påvirkede ratios relativt hårdt og gav nogle markante udsving, da forretningens størrelse fortsat er relativ begrænset. Siden den svenske forretning startede medio 2006 har der ikke været foretaget præmieændringer, og mekanisk årlig præmieindeksering foretages ikke i det svenske marked, som det gøres i det danske marked. Som en følge heraf planlægger Vesta Skadeförsäkring en række præmietiltag i 2009. Effekten af disse prisstigninger vil være synlige fra 2. halvår 2009, men først slå fuldt igennem i 2011. Omkostninger De nominelle omkostninger steg 9,5 % til 104 mio. DKK, hvilket skal ses i sammenhæng med den høje bruttopræmievækst, der samlet medførte en reduktion i omkostningsprocenten fra 105,6 til 47,1. Omkostningerne er hovedsagelig drevet af salgsprovisioner, men i takt med at eget call-center sælger en større andel af forsikringerne, vil omkostningsprocenten blive belastet relativt mindre til gavn for TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 17
indtjeningen fremadrettet. TrygVesta Forsikring har i 2008 indgået en ny aftale med Nordea om afregning af provision, for de forsikringer som sælges gennem Nordea. Det betyder, at det grundet aftalens vilkår nu er muligt at periodisere tegningsprovision i forsikringens første år, da der reelt er tale om en forudbetaling til Nordea mod tidligere udgiftsførsel på tegningstidspunktet. Den hastige vækst indebærer behov for at styrke medarbejdersiden, og antallet af fuldtidsmedarbejdere var godt 100 ved udgangen af 2008 i forhold til 60 ved årets start. Combined ratio Combined ratio endte året på 143,9 i forhold til 194,5 i 2007. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 18
Industri Industri er et nordisk forretningsområde, som sælger forsikringer til industrikunder under TrygVesta Forsikring-brandet. Industri sælger gennem eget salgskorps og gennem forsikringsmæglere. Industri har cirka 3.000 kunder, der betaler mere end 900.000 DKK i årlig præmie eller har mere end 50 ansatte, og omkring 75 kunder der betaler mere end 10 mio. DKK i årlig præmie. Industri har 535 medarbejdere. TrygVesta Garanti indgår i resultatet for Industri. TrygVesta Garanti er et datterselskab, hvis hovedaktivitet er at garantere over for tredjemand for kunders opfyldelse af indgåede aftaler. Et typisk eksempel er garantistillelse for entreprisekontrakter, hvor der stilles garanti for risici i byggeperioden samt for afhjælpning af mangler efter byggeriets aflevering. Resultat forbedret endnu en gang Det forsikringstekniske resultat for 2008 steg med 250 mio. DKK til 1.092 mio. DKK, hvilket vidner om en god kundeudvælgelse, hvor udgangspunktet for prisfastsættelsen er rigtig pris pr. risiko. Desuden bidrog afløbsgevinster på brutto 486 mio. DKK mod 102 mio. DKK i 2007 til resultatforbedringen. Industri leverede høj vækst i forhold til markedet Bruttopræmieindtægterne steg med 227 mio. DKK til 5.512 mio. DKK svarende til 4,3 %. Siden midten af 2007 er Industri vokset betydeligt over den estimerede markedsvækst, hvilket er et resultat af tilgang af flere store kunder. Den danske del af Industri bidrager med en vækst på 5,6 %, mens den norske del bidrager med en vækst på 3,4 %. I 2008 havde Industri som tidligere år overordnet fokus på lønsom vækst, hvilket betød prisforhøjelser inden for marinesegmentet, da indtjeningen ikke var tilfredsstillende. Denne stigning medførte kundeafgang i segmentet. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 19
I 2008 var forventningen, at øget konkurrence ville give lavere vækst fremover. Med den turbulente udvikling på de finansielle markeder er en række konkurrenter blevet mere fokuserede på lønsom forsikringsdrift, hvilket rationelt set burde skabe en stabil prisudvikling og en balanceret konkurrencesituation fremadrettet. Den svenske forretning vil ikke blive rapporteret selvstændigt, før den har opnået en mere betydelig størrelse. Erstatninger Bruttoerstatningsudgifterne faldt 10,6 % eller 415 mio. DKK til 3.489 mio. DKK, hvilket skyldes afløb og færre storskader, der udgjorde 330 mio. DKK (netto 255 mio. DKK) i 2008 i forhold til 843 mio. (netto 439 mio. DKK) i 2007. Underliggende steg erstatningerne inden for personbrancherne. I 2008 udgjorde afløbsresultatet brutto 486 mio. DKK (netto 394 mio. DKK)og stammede især fra auto samt personbrancher. Til sammenligning udgjorde afløbsresultatet brutto 102 mio. DKK (netto 84 mio. DKK) i 2007. Bruttoerstatningsprocenten udgjorde 63,3 i 2008 mod 73,9 i 2007. Som følge af det relativt lave bruttoerstatningsniveau var der i 2008 en højere betaling til reassurandørerne, hvorfor genforsikringsprocenten på 9,4 naturligt ligger noget højere end resultatet på 3,3 % i 2007. Samlet kommer dette til udtryk i skadeforløbet, der er forbedret fra 77,2 i 2007 til 72,7 i 2008. Omkostninger Omkostningerne steg 16,7 % til 588 mio. DKK svarende til en omkostningsprocent på 10,7 % mod 9,5 % i 2007. Stigningen skyldes flere forhold. Omkostningerne var i 2007 positivt påvirket af en tilbageførsel af en hensættelse vedrørende tab på reassurandører. I 2008 var en forholdsvis høj løninflation med til at presse omkostningerne. 2008 var desuden belastet af disse omkostninger i forbindelse med Det Levende Hus. Før disse omkostninger udgjorde omkostningsprocenten 10,5. Omkostningsprocenten i Industri anses for konkurrencedygtig og tilfredsstillende. Combined ratio Combined ratio udgjorde 83,4 i 2008 mod 86,7 i 2007. Afløbsgevinster påvirkede combined ratio positivt med 7,1 procentpoint i 2008 mod til sammenligning 1,6 procentpoint i 2007. Storskader påvirkede combined ratio negativt med 4,6 procentpoint i 2008 mod 8,3 procentpoint i 2007. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 20
Investeringsvirksomhed *) I aktiebeholdningen er fratrukket 67 mio. DKK solgt på futureskontrakter **) I afkastet af ejendomme indgår et beregnet afkast af domicilejendomme (eksklusive omkostninger ved Det levende hus ), som modposteres under Andre finansielle indtægter og udgifter, således at det viste afkast i alt svarer til investeringsafkastet ifølge resultatopgørelsen, hvor der ikke beregnes afkast af domicilejendomme. ***) Posten omfatter rente af driftslikvider, bankgæld og genforsikringsdepoter, valutakursregulering af forsikringsmæssige poster, omkostninger ved investeringsvirksomhed samt modregning af afkast af domicilejendomme. TrygVesta Forsikrings investeringsvirksomhed omfatter enhver placering af koncernens midler i investeringsaktiver; obligationer, kapitalandele, grunde og bygninger samt likvide midler. Denne placering sker i henhold til lovgivningens, myndighedernes og bestyrelsens retningslinjer. TrygVesta Forsikring foretager den overordnede fordeling af aktiverne baseret på overvejelser om risiko- og likviditetsstyring, mens eksterne kapitalforvaltere hovedsagligt vælger de specifikke værdipapirer inden for angivne rammer. Den finansielle uro startede i 2007 og eskalerede til en dybere finanskrise i 2008. Krisen tiltog i efteråret til et dramatisk omfang med stigende problemer i likviditetsmarkederne og nåede en foreløbig kulmination med Lehman Brothers og AIG-kollapsene. Det samlede fald i aktiemarkedet nåede op på 40 % - 50 %. Aktiernes andel af investeringsporteføljen blev reduceret fra 5,4 mia. DKK medio 2007 til 1,7 mia. DKK medio januar 2008. Resultat i 2008 Det samlede resultat for TrygVesta Forsikrings investeringsvirksomhed i 2008 var 455 mio. DKK før overførsel til forsikringsteknisk rente, men efter andre finansielle indtægter og udgifter. Resultatet er 1.320 mio. DKK lavere end i 2007, hvilket især skyldes et mindre afkast på aktiebeholdningen. Såfremt aktiebeholdningen ikke var blevet nedbragt gennem 2007 og 2008, ville kurstab på aktier have været 1,2 mia. DKK højere. Investeringsresultatet efter overførsel til forsikringsteknisk rente var 1.348 mio. DKK lavere i forhold til 2007 på grund af et lavere aktieafkast og en stigning i overførslen til forsikringsteknisk rente. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 21
Andre finansielle indtægter og udgifter steg med 279 mio. DKK. Ændringen skyldes en række enkeltposter, hvoraf ingen er særligt dominerende, men hvor de vigtigste er renteindtægter af éngangskarakter i 2007, højere udgifter i forbindelse med valutasikring, reduceret afkast som følge af købet af eget domicil i Ballerup samt nettoresultat af inflationsafdækning knyttet til arbejdsskadehensættelserne. Før andre finansielle indtægter og udgifter var investeringsresultatet 1.258 mio. DKK, som svarer til et afkast på 3,5 %. Inklusive kursændringer på erstatningshensættelserne som følge af rentefaldet var afkastet 2,2 %. Aktivallokering Obligationsbeholdningen i 2008 voksede til 86,1 % af de samlede investeringsaktiver mod 81,2 % ved årets start. Udviklingen er sket både gennem nye investeringer og ved en omlægning fra aktier til obligationer på trods af domicilkøbet. Andelen af aktier faldt fra 11,9 % til 3,4 %, som svarer til en reduktion på 3.273 mio. DKK. Andelen af ejendomme var i 2008 10,5 % mod tidligere 6,9 %, hovedsagelig som følge af købet af domicilet i Ballerup. Domicilandelen tilsvarer 3,9 % af de samlede investeringsaktiver. Årets nettoinvesteringer opgjort til valutakurser ultimo 2008 udgjorde samlet cirka 156 mio. DKK, hvoraf 918 mio. DKK blev investeret i obligationer, mens nettoinvesteringer i aktier (eksklusive derivatafdækning) og ejendomme var henholdsvis -1.833 mio. DKK og 1.070 mio. DKK. TrygVesta Forsikring har en høj andel af værdipapirer i investeringsporteføljen med høj likviditet og lav rente- og kreditrisiko af hensyn til sikkerhed og rating. TrygVesta Forsikring har ikke investeret i strukturerede renteprodukter såsom CDO er, CLO er, hedgefonde eller lignende. Obligationer Afkastet af koncernens samlede obligationsportefølje inklusive likvider udgjorde i 2008 1.882 mio. DKK, som svarer til 6,1 % for hele 2008. Afkastet var i 2008 påvirket af, at obligationsrenten samlet set har været faldende i niveauet 1,2 % i Danmark og 2,8 % i Norge, med stigning i 1. halvår og et betydelig fald i 2. halvår. Realkreditspændet i Danmark steg kraftigt frem til 31. oktober, hvor myndighederne i Danmark besluttede en ny rentekurve for diskontering af forsikringsselskabernes forpligtigelser. Dette stabiliserede efterspørgslen efter danske realkreditobligationer. Cirka 75 % af obligationerne eller 22 mia. DKK er udstedt af banker eller realkreditinstitutter, mens 23 % er udstedt af den danske og norske stat. 92 % af beholdningen har en rating på AAA eller AA. Andelen af obligationer, som er placeret i ikke-ratede papirer, er i årets løb reduceret fra 15 % til 5%. De 5 % af beholdningen, der ingen rating har, består primært af kortfristede norske pengemarkedspapirer udstedt af banker. Eksponeringen mod banker er spredt og berører hovedsageligt nordiske banker, som har haft en meget lille eller ingen involvering i de finansielle produkter, som subprimekrisen udsprang af. Vi foretager løbende en overvågning af kreditudviklingen hos finansielle institutioner, som obligationsbeholdningen er eksponeret imod. Rentefølsomheden måler ændringer i værdien af henholdsvis obligationsbeholdningen og erstatningshensættelserne ved en parallel rentestigning på 1 procentpoint. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 22
Vi følger løbende rentefølsomheden for at sikre, at aktiver og passiver løbende matches bedst muligt for at reducere renteændringers påvirkning af resultatopgørelsen. Varigheden inklusive likvider for hele koncernens obligationsbeholdning var 1,7 år pr. 31. december 2008 mod 1,9 år pr. 31. december 2007. Aktier Regnskabsårets samlede investeringsresultat på aktier var -887 mio. DKK, som svarer til -32,8 %. Som følge af finanskrisen og den følgende globale recession i realøkonomien har TrygVesta Forsikring det sidste år set et fald i aktiemarkedet, som er på linje med tidligere kraftige recessioner. TrygVesta Forsikrings samlede aktieafkast lå 0,5 % over benchmark. Udenlandske aktier havde et afkast på - 36,6 %, som svarer til 2,9 % over benchmark. Nordiske aktier gav et afkast på -48,1 %, mens VINX Benchmark Cap Index til sammenligning gav -42,4 %. De udenlandske aktier var valutaafdækket i årets løb. Unoterede aktier udgjorde ved udgangen af 2008 i alt 180 mio. DKK. Nestle SA var den største aktiepost med 2,9 % af den noterede aktiebeholdning og 0,09 % af de samlede investeringsaktiver. De 25 største aktier udgjorde 31,5 % af den samlede noterede aktieportefølje. Efter at have reduceret aktiebeholdningen i juni og december 2007 med totalt 0,8 mia. DKK, reducerede TrygVesta Forsikring i januar 2008 aktieeksponeringen yderligere med 2,2 mia. DKK. Ved udgangen af 2008 var den samlede værdi af koncernens aktieportefølje 1.172 mio. DKK i forhold til 4.445 mio. DKK ved udgangen af 2007. Ejendomme Investeringsresultatet af ejendomme udgjorde 263 mio. DKK inklusive værdistigninger og salgsgevinster på 78 mio. DKK og 6,0 % fra den løbende drift. I slutningen af 2008 var udlejningsprocenten 99,0 mod 97,5 i starten af året. Porteføljen består af domicilejendommene i Ballerup og Bergen, som ved udgangen af 2008 udgjorde cirka 1,3 mia. DKK og en portefølje af investeringsejendomme på cirka 2,3 mia. DKK, som er veldiversificeret og består af bygninger af høj kvalitet, typisk ejendomme centralt beliggende i større byer i Danmark og Norge. Porteføljen indeholder primært kontorerhverv, men også en mindre andel andet erhverv og boligejendomme. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 23
Finansielle forventninger Den finansielle krise og økonomiske afmatning har på flere område medført større usikkerhed. Tryg- Vesta Forsikring anser det for vigtigt at give omverdenen så præcise forventninger til fremtiden som muligt, men for 2009 er forventningerne behæftet med betydelig større usikkerhed. Kredit- og finanskrisen har siden udgangen af 3. kvartal 2008 blandt andet betydet at renter og valutakurser har ændret sig betydeligt, og disse ændringer påvirker forventningerne til TrygVesta Forsikrings resultat i 2009. På grund af de ekstraordinære forhold har TrygVesta Forsikring valgt at opdatere forventningerne med rente- og valutaniveauer pr. medio februar 2009. De øvrige forudsætninger er uændrede. Øget usikkerhed og store udsving i de finansielle markeder gør, at det er valgt at give et mere nuanceret billede af forventningerne, og desuden tilføjet en række følsomhedsberegninger. Formålet hermed er at vise betydningen af den faldende rente samt den betydelig lavere NOK-kurs. Lavere præmievækst forventes i 2009 Præmieindtægterne forventes at stige cirka 4 % i lokal valuta under forudsætning af, at konkurrenceforholdene ikke ændrer sig markant fra niveauet ved udgangen af 2008. Præmievæksten forventes opnået via organisk vækst og de allerede iværksatte præmietiltag. Finland og Sverige forventes samlet at bidrage med 1,8 %, mens Danmark og Norge bidrager med 2,2 %. I forhold til den realiserede bruttopræmievækst på 4,9 % i lokal valuta i 2008 er forventningerne reduceret for den forventede vækst i 2009. Dette er en følge af den økonomiske afmatning, der ventes at påvirke forretningen på flere områder; lavere salg af nye biler, færre nyopførte villaer, og stigende TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 24
arbejdsløshed, der reducerer behovet for arbejdsskadeforsikringer. En samlet vurdering af de forskellige faktorer har reduceret den oprindelige vækstforventning for 2009 fra 5 % til 4 %. TrygVesta Forsikring fastholder strategien om, at vækst skal være lønsom. Combined ratio påvirket af faldende rente Renten, der anvendes til diskontering af erstatningshensættelserne, er i løbet af 4. kvartal 2008 og frem til medio februar 2009 faldet med 1,2 procentpoint (inklusive effekten af ændret diskonteringskurve), hvilket har en betydelig negativ påvirkning på combined ratio. Et rentefald på 1 procentpoint øger isoleret set combined ratio med cirka 1 procentpoint, idet de diskonterede forsikringshensættelser stiger. Baseret på renteniveauet medio februar 2009 forventes i 2009 en combined ratio før afløb i niveauet 91-93 med en forventning på 92. Afløb har de seneste år udgjort 1,8-4,6 % af combined ratio. I 2008 var combined ratio således 89,1 efter afløb og 93,7 før afløb. I forhold til udmeldingen i efteråret 2008 er stigningen i combined ratio således alene et udtryk for lavere renteniveau. Nedadgående trend på omkostningssiden Omkostningerne var i 2008 påvirket af stigende løninflation samt betydelige investeringer i Det Levende Hus. Før omkostninger til Det levende Hus var omkostningsprocenten uændret 16,7 i lighed med 2007. I 2009 forventes en omkostningsprocent på niveau med 2007. Forventningen til omkostningsprocenten indeholder fortsat ekspansion i Finland og Sverige. Omkostningsprocenten ville være lige over 15 for de danske og norske aktiviteter. Forsikringsteknisk resultat Det forsikringstekniske resultat forventes at udgøre 1,5 mia. DKK for helåret 2009 i forhold til 1.591 mio. DKK i 2008 og før afløb. Renten, der anvendes til diskontering, er steget og faldet betydeligt igen siden sommeren 2008. Forventningen til det forsikringstekniske resultat i 2009 er præget af usikkerhed grundet renten. Forudsætninger om forsikringsvirksomhed Forudsætninger for forventning til resultatet i 2009 omfatter bruttopræmier, bruttoerstatninger, bruttoomkostninger, resultat af afgiven forretning og forsikringsteknisk rente. Den forventede bruttopræmieindtægt er fastlagt med udgangspunkt i koncernens portefølje ved udgangen af 2008. Hertil kommer forudsætninger om salg og afgang af forsikringer og prisjusteringer af nuværende forsikringer. Forudsætningerne for salg og afgang af forsikringer baseres på historik, planlagte initiativer og markedssituationen. Forudsætninger om prisjusteringer baseres primært på aftaler om reguleringer, som gælder for den enkelte forsikringspolice. Forventningerne er i lokal valuta. Der fastlægges generelt erstatninger ud fra forudsætningerne om de forskellige produkter i de enkelte forretningsområder. Ved fastlæggelse af erstatningsprocenterne inddrages historiske erfaringer i form af gennemsnitlige erstatningsprocenter inden for de seneste fem år, hvor de seneste års udvikling generelt vægter tungest. De væsentligste områder, som kan påvirke det samlede resultat, er udviklingen i prissætningen af forsikringspræmier, skadefrekvenser og den anvendte diskonteringsrente. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 25
Forudsætninger for storme og storskader fastlægges med udgangspunkt i historiske erfaringer på ikke under ti år, hvor de seneste år vægter tungest. Herudover indarbejdes effekten af lønsomhedstiltag og eventuelle effekter af lovgivningsmæssige forhold i det forventede erstatningsniveau. I forventningerne for 2009 forudsættes vejrligserstatninger for cirka 250 mio. DKK og storskadeerstatninger for brutto cirka 500 mio. DKK. I forventningerne for 2009 forudsættes, at de afsatte erstatningsreserver ikke vil give afløbstab eller gevinster i 2009. Forventningerne til bruttoomkostningerne baseres på det forventede antal af medarbejdere i løbet af 2009 og de dertilhørende omkostninger. I det forventede antal medarbejdere indgår effekten af iværksatte effektiviseringstiltag. Hertil kommer øvrige omkostninger såsom it-, drifts- og domicilomkostninger, som gennemgående er fastlagt med baggrund i kendte aftaler. Resultatet af afgiven forretning baseres på indgåede aftaler med reassuranceselskaber for dækning af skadebegivenheder og -hændelser som for eksempel storme og storskader. Med udgangspunkt i disse aftaler og historiske data beregnes det forventede resultat af afgiven forretning. Forudsætninger om investeringsvirksomhed De volatile og usædvanlige forhold på de finansielle markeder gør, at forudsætningerne for investeringsafkastet er behæftet med ekstra stor usikkerhed. Investeringsresultatet for 2009 baseres på følgende forudsætninger for investeringsaktiverne; der forudsættes en aktieandel på 3,6 % og et afkast på 7 % inklusive udbytte. Obligationer forventes at udgøre cirka 86 % af de samlede investeringsaktiver, og der forudsættes et afkast på 3,93 % baseret på renteniveauerne pr. medio februar 2009. Endelig forventes ejendomsporteføljen, der udgør 10 % af aktiverne inklusive domicilejendomme, at give et afkast på 6,1 % eksklusive eventuelle værdireguleringer. I 2008 var afkastet for obligationer, aktier og ejendomme på henholdsvis 6,1 %, -32,8 % og 8,4 %. Investeringsresultatet efter overførsel af forsikringsteknisk rente for 2009 forventes at blive 330 mio. DKK i forhold til -988 mio. DKK i 2008. Valutarisiko 2008 var præget af meget volatile valutakurser, som har en væsentlig virkning på resultatet af forsikringsdriften. TrygVesta Forsikring er i forsikringsdriften direkte eksponeret i forhold til udsving i NOK, SEK og EUR. Med forventningen om et positivt resultatbidrag fra den norske del af forretningen, vil et fald i NOK have en negativ virkning på det samlede resultat for koncernen, hvor præsentationsvalutaen er DKK. Valutarisikoen på den del af egenkapitalen, der er bundet i NOK, er afdækket. Skemaet viser påvirkningen på præmievækst og resultat af forsikring ved forskellige kurser på NOK. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 26
Forudsætninger om skat Den effektive skatteprocent er påvirket af, at selskabsskatten er 25 % i Danmark og 28 % i Norge, samt det forhold at der ikke aktiveres udskudt skat på skattemæssige underskud i Sverige og Finland. Der forventes en effektiv skatteprocent på 27 i 2009, der dog afhænger af størrelsen af skattefrie eller ikke-fradragsberettigede aktiegevinster eller -tab. For 2009 forventes en egenkapitalforrentning på 14-16 % efter skat. Resultat efter skat På baggrund af ovenstående forudsætninger for 2009 er det forventede resultat efter skat for Tryg- Vesta Forsikring koncern 1.400 mio. DKK. For 2009 forventes en egenkapitalforrentning på 14-16 %. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 27
Forbehold Visse udsagn i denne årsrapport er baseret på ledelsens opfattelse, antagelser og de oplysninger, som i øjeblikket er til rådighed for ledelsen. Udsagn om TrygVesta Forsikrings fremtidige driftsresultater, økonomiske stilling, pengestrømme, forretningsstrategi, planer og fremtidige mål er med undtagelse af udsagn om historiske kendsgerninger generelt kendetegnet ved ord som har som målsætning, mener, forventer, har til hensigt, agter, planlægger, søger, vil, kan, forudser, ville, vil kunne, fortsætter eller lignende udtryk. En række forskellige faktorer kan betyde, at de faktiske resultater afviger væsentligt fra de fremadrettede udsagn i denne årsrapport, for eksempel de økonomiske konjunkturer, ændrede konkurrenceforhold, udviklingen på de finansielle markeder, ekstraordinære begivenheder som eksempelvis naturkatastrofer eller terrorangreb, ændringer i lovgivningen eller retspraksis samt genforsikring. TrygVesta Forsikring opfordrer alle til at læse kapitlet Risikostyring, hvor nogle af de faktorer, som vil kunne påvirke både koncernens fremtidige resultater og forsikringsbranchen, bliver gennemgået. Hvis en eller flere af disse risikofaktorer eller usikkerhedsmomenter udløses, eller hvis en underliggende antagelse viser sig at være forkert, kan TrygVesta Forsikrings faktiske økonomiske stilling eller driftsresultater afvige væsentligt fra det, der er beskrevet som forudsat, vurderet, skønnet eller forventet i denne årsrapport. TrygVesta Forsikring er ikke forpligtet til at opdatere nogen af de fremadrettede udsagn eller til at tilpasse sådanne udsagn til faktiske resultater, medmindre det er et lovgivningskrav. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 28
Kapitalstyring og overskudsfordeling Kapital og risiko TrygVesta Forsikrings kapitalgrundlag og finansielle styrke er en betingelse for, at selskabet kan overtage risici fra kunderne, og at kunderne kan føle sig trygge ved, at TrygVesta Forsikring er i stand til at leve op til sine forpligtelser, hvis og når skaden sker. Målet er, at kapitalgrundlaget skal være af en størrelse, som modsvarer koncernens risikoprofil og understøtter en naturlig vækst. Grundlæggende er TrygVesta Forsikrings kapitalgrundlag et resultat af risikovurderinger og risikostyring. Dette grundlæggende syn kommer dermed også til at fastlægge udbyttepolitikken. Kapitalbehov Trygvesta Forsikring A/S er underlagt lov om finansiel virksomhed og kapitalkrav og basiskapital opgøres således i overensstemmelse hermed, der henvises til note 27 for moderselskabet. TrygVesta Forsikrings moderselskab TrygVesta A/S ønsker løbende at få foretaget eksterne vurderinger af risiko og kapitalforhold og får derfor årligt foretaget en interaktiv kreditvurdering hos ratingbureauerne Standard & Poor s samt Moody s. Dette er i overensstemmelse med moderselskabets ambition og giver en god balance med høj kreditværdighed og stærk finansiel styrke, samtidig med at der ikke bindes mere kapital, end hvad der er forretningsmæssigt velbegrundet. Et A- ratingniveau svarer i praksis til en kapital på 52 % - 56 % af præmierne og er fra ratingbureauernes side søgt kalibreret således, at virksomheder med dette niveau har tilstrækkelig kapital på et års sigt med 99,5 % sikkerhed. De interne vurderinger af risiko og kapitalbehov tager udgangspunkt i en balancemodel (ALM), der er baseret på stokastisk simulation, som beregner den nødvendige kapital under hensyn til faktisk bestandssammensætning og lønsomhed, den faktiske hensættelsesprofil og hensættelsernes sammensætning, den eksisterende genforsikringsbeskyttelse og den valgte investeringsprofil. Inden for denne ramme er det også muligt at kvantificere den geografiske diversifikationseffekt og effekten af investeringspolitikken, hvor renterisiko på obligationsbeholdningen matcher den tilsvarende renterisiko på de diskonterede hensættelser, således at TrygVesta Forsikring nettorenterisiko for praktiske formål er ubetydelig (se kapitlet Risikostyring). Dette er grundlaget for TrygVesta Forsikrings opgørelse af Individuelt Solvensbehov, i henhold til det regelsæt der blev introduceret for danske forsikringsselskaber pr. 1. juli 2007. Efter disse regler skal forsikringsselskaber og deres bestyrelser løbende identificere, kvantificere og kontrollere alle former for risici, og de skal kvartalsvist opgøre og indberette den nødvendige kapital. I TrygVesta Forsikring opgøres den nødvendige kapital svarende til et 99,5 % sikkerhedsniveau på et års sigt, hvilket svarer til det sikkerhedsniveau, der fremtidigt vil blive krævet under Solvency II. Idet der fortsat ønskes opretholdt en A- rating, er der med udgangspunkt i Standard & Poor s kapitalmodel udarbejdet en simplificeret model, der anvendes til fastsættelse af målsat kapital og dermed også udbytte. Fremtidigt vil kapitalbehov skulle opgøres inden for det kommende europæi- TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 29
ske regelsæt Solvency II, der forventes implementeret fra 2012. Se beskrivelse i afsnittet Solvency II implementering på side 16. Den seneste version af udkastet til standardmodel under Solvency II blev testet i QIS4 (kvantitative studier, der beregner påvirkning af nye solvensregler) første halvår 2008. Kapitalstruktur og udbytte TrygVesta Forsikring A/S egenkapital udgjorde pr. 31. december 2008 8.546 mio. DKK, og basiskapitalen opgjort i henhold til lovgivningen udgjorde 7.244 mio. DKK. Resultat efter skat udgjorde 755 mio. DKK i 2008 og der udloddes et kontant udbytte på i alt 611 mio. DKK. Som ansvarlig lånekapital optog TrygVesta Forsikring i 2005 et 20-årigt noteret obligationslån på 150 mio. EUR på London Stock Exchange. Lånet, som er forrentet med 4,5 %, tæller med i basiskapitalen med 660 mio. DKK. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 30
Risikostyring Som forsikringsvirksomhed består TrygVesta Forsikrings forretningsgrundlag af at skabe tryghed for kunderne ved at hjælpe dem med at styre og håndtere situationer, hvor en skade er opstået. Risikostyring er derfor kernen i virksomheden, og det er derfor naturligt, at der også internt fokuseres på at styre de risici, som koncernen er eksponeret for igennem driften. Struktureret og kompetent risikostyring er afgørende for, at tilliden kan fastholdes til TrygVesta Forsikring og leve op til visionen om at blive oplevet som Nordens ledende tryghedsleverandør. Risikostyringsmiljø og risikoidentifikation Det overordnede ansvar for koncernens risikostyring er placeret hos bestyrelsen (se desuden kapitlet Selskabsledelse). Bestyrelsen fastlægger rammerne for risikostyringen, herunder risikovillighed, i bestyrelsens instruks for kapital og risikostyring. TrygVesta Forsikring har etableret en række risikokomiteer og udarbejdet politikker med det formål at kontrollere, overvåge og håndtere den nuværende og fremtidige risikoeksponering bedst muligt. Øverste organ i denne struktur er risikostyringskomiteen, som foruden koncernchefen og koncernfinansdirektøren består af formændene for de respektive risikokomiteer For at understøtte risikostyringsmiljøet bedst muligt er der etableret en Enterprise Risk Management (ERM) afdeling, der sikrer forankring og understøttelse af risikostyringen i TrygVesta Forsikring koncernen. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 31
Udover risikostyringskomiteen er der oprettet fire specialkomiteer, som varetager risikostyringsprocessen inden for områderne: underwriting og genforsikring hensættelser investeringsrisiko operationel risiko og sikkerhed Specialkomiteerne refererer til risikostyringskomiteen, og specialkomiteernes formænd er desuden medlemmer af risikostyringskomiteen. Strategiske risici og kapitalstyring håndteres direkte i risikostyringskomiteen. Alle komiteer har fokus på risikostyring og har således ikke noget forretningsmæssigt ansvar. Forretningsområdernes involvering i risikostyringsmiljøet sker blandt andet som medlemmer i de relevante komiteer, som risikoejere og deltagere i den årlige risikokortlægning, via efterlevelse og implementering af politikker og kontroller. Herunder etablering af fuldmagtsregler, tegningsretningslinjer og implementering af systemunderstøttelse heraf. Når TrygVesta Forsikrings strategi implementeres gennem konkrete projekter anvendes en fast projektmodel, hvor risikovurdering indgår som en integreret del. TrygVesta Forsikring har etableret en struktureret proces til kortlægning af risici i hele koncernen. Risikoejerne udarbejder risikobeskrivelser, foretager vurderinger af potentielle effekter og sandsynligheder og vurderer kontrolmiljøets tilstrækkelighed. Disse oplysninger opsamles i TrygVesta Forsikrings risikodatabase, der danner grundlaget for viderebearbejdelse i risikostyringsmiljøet til udarbejdelse af TrygVesta Forsikrings samlede risikobillede. Risikobilledet suppleres med en række scenarier, der illustrerer effekten af, at særlige begivenheder kan have konsekvenser i forhold til flere forskellige risici samtidigt. Koncernens samlede risikobillede samles i en årlig risikorapport, der tilgår direktionen og bestyrelsen. Der er en direkte sammenhæng mellem de af risikoejerne identificerede scenarier og koncernens opgørelse af Individuelt Solvensbehov. TrygVestas risikostyringsmiljø med forankring i bestyrelse og forretningsområder samt risikoidentifikationsprocessen TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 32
Det sker ved at opgøre de et-årige konsekvenser af sådanne risikoscenarier samt at omregne disse til det niveau af sandsynlighed, der ligger til grund for kapitalopgørelsen. Det Individuelle Solvensbehov tillægges et element, der dækker det værste sammenfald af en række delscenarier. De enkelte risici grupperes i fem risikotyper: underwriting/ genforsikringsrisiko, hensættelsesrisiko, investeringsrisiko, strategisk risiko og operationel risiko. Alle risikotyper behandles i risikoidentifikationsprocessen og gennemgås i det følgende. Kortlægningsprocessen viser, at forsikringsrisiko og strategisk risiko er de mest dominerende risici, efterfulgt af investeringsrisiko. Operationelle risici er mindre betydende end de øvrige risikotyper. Risikotyper Underwriting og genforsikringsrisiko Underwritingrisiko Underwritingrisiko er risikoen i forbindelse med indgåelse af forsikringskontrakter og dermed risikoen for, at en opkrævet præmie ikke i tilstrækkelig grad dækker de forpligtelser, som TrygVesta Forsikring har overtaget. Risikoen kan udmønte sig i tab, enten som følge af enkeltbegivenheder eller over en periode som følge af en generel negativ trend i skadeudviklingen eller for lave præmier. Omvendt er der også en risiko i, at forsikringspræmierne bliver sat for højt med tab af konkurrenceevne til følge. Denne risiko styres via tariffer og løbende lønsomhedsovervågning og dels via forretningsgange, acceptpolitik og fuldmagter. Enkeltbegivenheder kontrolleres og afdækkes primært ved brug af genforsikring, mens risikoen i forbindelse med den underliggende udvikling kontrolleres via tæt opfølgning og omfattende rapportering på de enkelte forsikringsområders væsentligste nøgletal. Genforsikring Brug af genforsikring er en vigtig del af den daglige risikostyring. Den løbende risikostyring understøttes af TrygVesta Forsikrings interne ALM model, som også anvendes til at vurdere påvirkningen af forskellige genforsikringsalternativer. Koncernens reassurancekontrakter tegnes for den samlede nordiske forretning, hvorved der opnås betydelige prismæssige synergier. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 33
På property-området er større begivenheder i 2009 dækket af en katastrofereassurancedækning på 5 mia. DKK med en egenregning maksimalt på 105 mio. DKK i Danmark og maksimalt 105 mio. NOK i Norge. Den primære risiko for enkeltbegivenheder er stormskade, og dækningens omfang er fastlagt ved brug af simulationsmodeller således, at denne dækning statistisk set vil vise sig at være utilstrækkelig mindre end én gang hvert 250. år. TrygVesta Forsikrings risiko i forbindelse med naturskader i Norge er desuden begrænset gennem deltagelse i Norsk Naturskadepool. Genforsikringsprogrammet for katastrofer dækker desuden andre katastrofebegivenheder herunder terrorbegivenheder op til 3,75 mia. DKK, idet dækningen ved terror gælder for bygninger, løsøre og driftstab med en samlet forsikringssum på op til 500 mio. DKK. For ulykkes- og arbejdsskadepolicer der er købt katastrofegenforsikring med en egenregning på 50 mio. DKK og med en dækning op til 1,5 mia. DKK ved skader, som udspringer af samme begivenhed herunder terror. Herudover købes genforsikring for en række brancher, der erfaringsmæssigt viser væsentlige udsving. De største enkeltrisici i industriporteføljen er på property-området beskyttet af en genforsikring med dækning op til 1,5 mia. DKK / 1,6 mia. NOK / 1,8 mia. SEK med en egenregning på 100 mio. DKK/NOK/SEK ved første skade og 50 mio. DKK/NOK/SEK på efterfølgende. For property-risici over denne grænse købes fakultativ genforsikring. Øvrige brancher, der omfattes af genforsikring, er eksempelvis Ansvar, Motor, Sø, Fiskeopdræt og Garantiforsikring. Eksponeringen for terrorskader af biologisk, kemisk eller radioaktiv karakter kan i dag kun delvist afdækkes via genforsikring. TrygVesta Forsikring har gennem flere år arbejdet aktivt inden for brancheorganisationen Forsikring & Pension for at få etableret en national løsning på dette problem. Arbejdet blev afsluttet i 2008, idet folketinget i juni måned vedtog Lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet. Loven indebærer, at staten yder en garanti på indtil 15 mia. DKK for det samlede danske marked til dækning af sådanne skader, ud over det niveau der kan afdækkes via reassurancemarkedet. I tilfælde af en større forsikringsbegivenhed, der er omfattet af genforsikringsprogrammet, kan der forekomme større tilgodehavender hos genforsikringsselskaber og dermed også en kreditrisiko. Denne risiko håndteres ved krav til kreditvurderingen af reassurandørerne og spredning af reassurance på flere reassurandører. TrygVesta Forsikring har desuden etableret en security komite med det særlige fokus at håndtere kreditrisiko i forbindelse med reassurance tilgodehavender. Hensættelsesrisiko Når forsikringsperioden er udløbet, knytter forsikringsrisikoen sig til erstatningshensættelserne, der afsættes til at dække fremtidige betalinger på allerede indtrufne skader. Efter en skade er indtruffet, går der typisk et tidsrum, indtil kunden anmelder skaden. Herefter kan der, afhængig af skadens kompleksitet, gå relativt lang tid, før skadebeløbet er endeligt opgjort. Især på personskader kan forløbet være langvarigt, og selv når skaden er afsluttet, er der en risiko for, at den senere genoptages med yderligere udbetalinger. Erstatningshensættelsernes størrelse bestemmes ved både individuelle vurderinger og ved statistiske beregninger. Ved udgangen af 2008 udgjorde erstatningshensættelserne 19.715 mio. DKK, og varigheden var i gennemsnit 3,3 år. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 34
Størstedelen af erstatningshensættelserne vedrører personskader og er blandt andet eksponeret mod ændringer i inflation, diskonteringsrente (se også punktet renterisiko under investeringsrisiko), udbetalingsmønsteret, konjunkturer, lovgivning og domme. Der vil altid være en betydelig usikkerhed knyttet til opgørelsen af erstatningshensættelserne. TrygVesta Forsikring håndterer dette via en hensættelsespolitik, modelanalyse, kontrolberegninger samt opfølgning og reviews for at kunne matche hensættelser med skadesbetalinger så præcist som muligt. Historisk set har hensættelsesrisikoen både givet væsentlige negative og positive resultatpåvirkninger (afløb) for mange forsikringsselskaber, og dette vil også kunne ske fremover. Erstatningshensættelser, som vedrører løbende ydelser i dansk arbejdsskade, diskonteres med gældende markedsrente samtidig med, at de årligt opskrives med løninflationen. Som en konsekvens af dette udsættes TrygVesta Forsikring for en eksplicit inflationsrisiko i forbindelse med ændringer i den danske løninflation. Risikoen er afdækket ved indgåelse af en inflationsswap. Investeringsrisiko Investeringsrisiko er risikoen for, at udsving på de finansielle markeder påvirker driftsresultatet og dermed den økonomiske stilling. Aktivsammensætningen fastlægges på baggrund af den af bestyrelsen godkendte investeringspolitik, herunder rammer for aktivtyper, geografisk fordeling og risikoprofil på henholdsvis obligationer, aktier og ejendomme for hvert selskab inden for koncernen. I aktivsammensætning og investeringsaktiviteterne er der fokus på renterisiko, sikkerhed og likviditet. Renterisiko Udsving i renteniveau udgør en af de væsentligste komponenter i fastsættelsen af investeringsrisikoen. Samtidigt diskonterer TrygVesta Forsikring erstatningshensættelserne i henhold til IFRS regnskabsreglerne (markedsværdi), hvilket betyder at erstatningshensættelserne også er eksponeret i forhold til renterisikoen. Et faldende renteniveau vil øge værdien af koncernens obligationsportefølje men vil samtidig medføre, at erstatningshensættelserne stiger. Ændringer i renteniveauet har således en modsatrettet effekt på aktiver og passiver. Det er et væsentligt element i TrygVesta Forsikrings risikostyring, at obligationsporteføljen indrettes således, at disse to effekter udligner hinanden så præcist som muligt. Beholdningen af rentebærende værdipapirer udgjorde pr. 31. december 2008 29,5 mia. DKK, mens erstatningshensættelser diskonteret med en markedsrente udgjorde 19,9 mia. DKK for egen regning. De tilhørende varigheder udgjorde henholdsvis 1,7 og 3,3 år. Forskellen i varighed skal ses i lyset af, at obligationsbeholdningen er væsentligt større end de diskonterede hensættelser. Et parallelskift af renteniveau på 1 % ville medføre et fald i markedsværdi af værdipapirerne på 512 mio. DKK, mens den modsatrettede påvirkning af hensættelserne ville udgøre 562 mio. DKK, som svarer til en nettoeffekt på 50 mio. DKK. TrygVesta Forsikring ønsker at reducere nettorenterisikoen så meget som muligt og vil derfor i 2009 indføre en omlægning af de samlede investeringsaktiver i en hedgende og en aktiv portefølje. Den hedgende portefølje vil bestå udelukkende af rentebærende aktiver og vil i videst muligt omfang matche det forventede cash-flow på de diskonterede hensættelser. Som en konsekvens vil nettorenterisikoen for den hedgende portefølje sammen med hensættelserne være tilnærmelsesvis nul overfor en TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 35
vilkårlig ændring af rentekurven. TrygVesta Forsikrings interne model viser, hvordan kursreguleringer påvirker passiver samt aktiver i den hedgende portefølje. På baggrund af den interne model kan der opgøres, at nettorenterisikoen med 90 % sikkerhed vil holde sig inden for et interval på +/- 115 mio. DKK. Kursreguleringer på aktiverne styres af renteændringer på den faktiske obligationsbeholdning, der i stort omfang udgøres af danske realkreditpapirer, mens de modsvarende reguleringer på hensættelserne styres af ændringer i den af Finanstilsynet foreskrevne diskonteringsrentekurve. Indtil for nylig har denne været beregnet som Euro nulkuponrentekurven tillagt et spænd mellem dansk og tysk statsnulkuponrentekurve. I forbindelse med den finansielle krise er der konstateret at spændet mellem realkreditrenter og statsrenter blev udvidet markant. Når den interne model opdateres til at tage højde for renteforhold, som de der er konstateret i 2008, opleves en markant stigning i nettorenterisikoen. I denne situation vil nettorenterisikoen med 90 % sikkerhed svinge inden for et interval på +/- 260 mio. DKK. Som reaktion på de problemer den finansielle krise har skabt for især livsforsikringsselskaber har Finanstilsynet i oktober 2008 revideret metodikken for opgørelse af rentekurve til diskontering af danske forsikringsselskabers hensættelser. Det betyder at denne nu i langt højere grad følger udviklingen for danske realkreditobligationer. Med denne nye metodik viser TrygVesta Forsikrings interne model, at nettorenterisikoen reduceres væsentligt til et niveau, hvor udsvingene i 90 % af tilfældene vil holdes inden for et interval på +/- 120 mio. DKK. Aktie- og ejendomsrisiko Aktie- og ejendomsporteføljer er udsat for risici som følge af ændringer i henholdsvis aktie- og ejendomsmarkederne. Sådanne risici styrer TrygVesta Forsikring ved hjælp af rammer for placeringer i forskellige aktivklasser. I visse tilfælde benyttes desuden rente- og aktiederivater i forbindelse med investeringsaktiviteterne. Beholdningen af aktier er primært fokuseret på de store likvide aktiemarkeder i Europa og USA (se grafen i kapitlet Investeringsvirksomhed). TrygVesta Forsikring har valgt en strategi med en forholdsvis lille vægt i Norden (cirka 20 % pr. 31. december 2008) for at mindske selskabsrisikoen, da en stor del af markedet i disse lande består af nogle få selskaber. Samtidig knytter vi de enkelte aktiemandater op til et anerkendt sammenligningsindeks (MSCI), et såkaldt benchmark, som vi følger tæt. Porteføljens 25 største aktier udgjorde pr. 31. december 2008 cirka 32 % af den samlede noterede aktiebeholdning. TrygVesta Forsikring nedbragte i januar 2008 aktieandelen væsentligt. Aktieandelen udgjorde 3,4 % i slutningen af 2008 mod 11,9 % i slutningen af 2007 og 15,4 % i maj 2007. Denne reduktion har begrænset kurstab på aktier betydeligt. Samlet har den finansielle krise givet anledning til tab på 887 mio. DKK på aktier. I 2008 købte TrygVesta Forsikring hovedkontordomicilet i Ballerup, hvorved ejendomsandelen steg væsentligt. Denne andel forventes reduceret over tid. Valutarisiko TrygVesta Forsikring er kun i mindre omfang eksponeret over for valutarisiko. Koncernens præmieindtægter i udenlandsk valuta modsvares for størstedelen af erstatninger og omkostninger i de samme udenlandske valutaer, som hovedsagelig er NOK, EUR, SEK og USD. Den resterende begrænsede va- TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 36
lutarisiko i forbindelse med fremtidige betalingsstrømme i udenlandsk valuta afdækkes ikke. Risikoen for værditab på balanceposter som følge af valutakursændringer afdækkes med valutaderivater i overensstemmelse med en generel afdækningsprocent på 90 % -100 % pr. valuta. Den regnskabsmæssige nettoværdi af den norske enhed tilstræbes afdækket 98 % -100 %. Valutakursen på NOK imod DKK er i årets løb faldet fra 93,51 til 75,72, svarende til 19 %. Dette er hovedårsagen til årets valutakursregulering af værdien af de udenlandske enheder på -640 mio. DKK, som i kraft af afdækningspolitikken er valutaafdækket med en gevinst på 615 mio. DKK, hvilket svarer til en nettoeffekt på - 25 mio. DKK. Begge poster er ført som bevægelser direkte på egenkapitalen. Kreditrisiko Kreditrisiko er risikoen for tab i tilfælde af, at modparter ikke opfylder deres forpligtelser. I forbindelse med investeringsvirksomheden drejer det sig hovedsageligt om udstedere af obligationer og modparter på øvrige finansielle instrumenter. TrygVesta Forsikring styrer kreditrisiko og koncentrationsrisikoen via investeringsrammer og krav til rating (se kapitlet Investeringsvirksomhed for oversigt over obligationsbeholdningens ratingfordeling og geografisk fordeling). Tilgodehavender i danske banker er fra oktober 2008 til 2010 omfattet af en statsgaranti. Den finansielle krise i 2007 og 2008 understregede betydningen af styring af risici herunder kreditrisiko. TrygVesta Forsikring har ikke investeret i subprimelån, CDO er og lignende produkter og har i den sammenhæng ingen tab som direkte følge af den finansielle krise. Læs mere i kapitlet Investeringsvirksomhed. Debitorrisiko Der er risiko for, at kunder ikke betaler deres forsikring. Derfor har TrygVesta Forsikring forstærket indsatsen og processerne over for kunder med kontoordning, større kunder og erhvervskunder i brancher, der påvirkes kraftigt af konjunkturændringer. Der er således foretaget en særskilt gennemgang af ratingen for kunder med større præmievolumen for vurdering af konkursrisikoen. I løbet af 2008 blev hensættelserne til debitorrisiko øget 13 % til 120 mio. DKK. Operationel risiko Operationelle risici knytter til fejl og mangler i interne processer, svindel, nedbrud i infrastruktur, itsikkerhed og lignende. Da operationelle risici hovedsageligt er af intern karakter, fokuserer TrygVesta Forsikring her på etableringen af et tilfredsstillende kontrolmiljø for koncernens aktiviteter. I praksis organiseres dette arbejde ved hjælp af procedurer, kontroller og retningslinjer, som dækker de forskellige aspekter af koncernens aktiviteter, herunder it-sikkerhedspolitikken. Der er også etableret en sikkerheds- og efterforskningsenhed, der blandt andet håndterer svindel, it-sikkerhed, fysisk sikkerhed og beredskab. For at undgå utilsigtet overtrædelse af konkurrencelovgivning er der gennemført et uddannelsesprogram i konkurrencelovgivning i hele organisationen. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 37
TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 38
Der er udarbejdet beredskabsplaner til håndtering af de væsentligste områder. Et eksempel er beredskabsplanerne i de enkelte dele af forretningen til håndtering af en situation med længerevarende itnedbrud. Herudover er der etableret en krisestyringsstruktur i tilfælde af, at en større krise rammer TrygVesta Forsikring. Strategisk risiko Strategisk risiko er knyttet til TrygVesta Forsikrings valg af strategisk position, herunder it-strategi, time-to-market, samarbejdspartnere og omdømme samt ændringer i markedsforholdene, herunder konkurrencesituationen, fald i præmieraterne og udviklingen i Nye Markeder. Den strategiske risiko styres gennem en strategisk planlægningsproces. Inden for rammerne af koncernens vision fastlægger bestyrelsen den overordnede strategi, hvilket danner udgangspunkt for koncern-ledelsens videre strategiarbejde. I dette arbejde bliver balanced scorecard anvendt som værktøj, som løbende sikrer opfølgning på implementering af strategien, og de initiativer som iværksættes i forretningsområderne. I løbet af året styres strategien gennem direktionsmøder og opfølgningsmøder, hvor områdernes balanced scorecard behandles. TrygVesta Forsikrings samarbejdspartnere har fuld strategisk fokus, og der værnes om omdømmet via værdier, fokus på klagesager og med en intern og ekstern kom-munikationspolitik. Herudover foretages løbende markeds-overvågninger, som sikrer, at vurderingen af omverdenen hviler på et opdateret grundlag, hvad enten det vedrører konkurrenters initiativer på markedet, ny lovgivning eller andre omverdensforhold af betydning for koncernen. Det samlede risikobillede TrygVesta Forsikring anser strategisk risiko og forsikringsrisiko (underwriting og hensættelser) for de væsentligste risikotyper. Begge risikotyper er tæt knyttet til forretningen som skadeforsikringsselskab. Investeringsrisikoen er på et tilfredsstillende niveau via den nuværende investeringsstrategi. Den operationelle risiko anses for knap så stor som de øvrige risikotyper. Finanskrisen har påvirket TrygVesta Forsikring negativt, men dog kun i relativ begrænset omfang, hvilket er resultatet af en velfungerende risikostyring i koncernen. TrygVesta Forsikring anser risikoidentifikationsprocessen og det samlede risikobillede som tilfredsstillende i forhold til den af bestyrelsen fastlagte risikovillighed. Der arbejdes dog kontinuerligt på yderligere optimering af sammenhæng mellem risiko og afkast samt yderligere reduktion af uønskede risici. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 39
Selskabsledelse I 2008 fokuserede TrygVesta Forsikrings bestyrelse på at tilrettelægge koncernens strategiske udvikling med en sund balance mellem kort- og langsigtede aktiviteter og handlingsplaner. Det er et vigtigt element for bestyrelsen at forberede fremtidige arbejdsopgaver for koncernen såsom nye kapitalkrav og kapitalberedskaber i forbindelse med de kommende Solvency II regler, således at koncernens finansielle og strategiske position til stadighed styrkes. Selskabsledelse og aflønning bygger på anbefalingerne for god selskabsledelse fra OMX Den Nordiske Børs København. Bestyrelsen vurderer, at TrygVesta Forsikring hovedsagligt følger anbefalingerne. I det omfang anbefalingerne afviges, angives det nedenfor. Interessenter TrygVesta Forsikring offentliggør halvårs- og årsrapporter, så alle interessenter kan danne sig et fyldestgørende billede af koncernens position og dens udvikling. Regnskaberne er udarbejdet i overensstemmelse med IFRS. Alle finansielle meddelelser offentliggøres samtidig på dansk og engelsk. Kapitalstruktur Bestyrelsen tilser, at TrygVesta Forsikrings kapitalstruktur er i tråd med koncernens interesser, og at kapitalstrukturen er i overensstemmelse med de krav, som TrygVesta Forsikring er underlagt som finansiel virksomhed. Bestyrelsen sikrer, at kapitalstrukturen løbende optimeres, samtidig med at koncernen opretholder tilstrækkelig sikkerhed for forsikringstagere og aktionærer og giver rum til udvikling og vækst. Generalforsamling TrygVesta Forsikring afholder hvert år en ordinær generalforsamling inden udgangen af april. Bestyrelsens opgaver og ansvar Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse og finansielle kontrol af TrygVesta Forsikring. Dette arbejde sker gennem mål og rammestyring med udgangspunkt i regelmæssig og systematisk stillingtagen til strategi og risici. Direktionen rapporterer til bestyrelsen om strategi og handlingsplaner, udvikling i markedet og koncernen, finansieringsforhold, kapitalberedskab og særlige risici. I samarbejde med direktionen sørger bestyrelsen for, at koncernens strategi opfølges og udvikles. Bestyrelsen afholder som minimum seks årlige møder og et årligt strategiseminar, hvor der drøftes og fastlægges strategi og mål for de kommende år. Bestyrelsen drøfter løbende bestyrelsens opgaver, og på årets sidste møde fastlægges dagsordenspunkterne for det kommende år. Bestyrelsen gennemgår og godkender årligt forretningsordenen for bestyrelsen og direktionen for at sikre, at den stemmer overens med TrygVesta Forsikrings behov. I henhold til forretningsordenen har bestyrelsen fastlagt en evalueringsprocedure, hvor bestyrelsens, bestyrelsesformandens og de øvrige individuelle medlemmers arbejde og resultater samt bestyrelsens sammensætning bliver evalueret for at forbedre bestyrelsesarbejdet. I evalueringsproceduren indgår individuelle samtaler mellem bestyrel- TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 40
sesformanden og de enkelte medlemmer i januar måned og en behandling af det samlede resultat af disse samtaler på det først kommende bestyrelsesmøde. Bestyrelsen ledes af et formandskab, som består af bestyrelsesformanden og næstformanden. Formandskabets opgaver er fastsat i bestyrelsens forretningsorden og består blandt andet i at forberede bestyrelsesmøder, evaluere bestyrelsens arbejde og samarbejdet med direktionen. Derudover planlægger formandskabet den fremtidige sammensætning og udskiftning af bestyrelsen. Bestyrelsesformanden fungerer som bestyrelsens talsmand udadtil. Bestyrelsens sammensætning Bestyrelsen foretager en vurdering af, hvilke kompetencer der er nødvendige for bedst muligt at kunne varetage bestyrelsesopgaverne. I forlængelse af evaluering af bestyrelsens arbejde og bestyrelsesmedlemmernes kompetencer vurderes, om bestyrelsen er besiddelse af de nødvendige kompetencer, eller om der er områder, hvor medlemmernes kompetence og viden bør opdateres. I bestyrelsens sammensætning søges en afbalanceret fordeling med hensyn til køn og alder. De otte generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer er i alderen fra 43 til 68 år, og der er ét kvindeligt bestyrelsesmedlem. Det er hensigten at have flere kvindelige generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer på sigt. Nye bestyrelsesmedlemmer tilbydes et introduktionskursus. Bestyrelsen består af 12 medlemmer, hvoraf otte medlemmer vælges af generalforsamlingen for ét år ad gangen. Af de otte medlemmer er fire uafhængige. Det er bestyrelsens vurdering, at antallet af bestyrelsesmedlemmer er passende for at kunne sikre en konstruktiv debat og effektiv beslutningsproces. For at sikre fornyelse i bestyrelsen kan de generalforsamlingsvalgte medlemmer maksimalt sidde i bestyrelsen i ni år. Bestyrelsesmedlemmerne skal desuden fratræde ved første generalforsamling, efter de er fyldt 70 år. Før valg af nye medlemmer udarbejder bestyrelsen en beskrivelse af de opstillede kandidaters baggrund, professionelle kvalifikationer og erfaring, og der refereres hertil i indkaldelsen til generalforsamlingen. Læs om bestyrelsesmedlemmernes profiler og beholdning af TrygVesta-aktier i kapitlet Bestyrelsesmedlemmer eller på www.trygvesta.com. Enkelte bestyrelsesmedlemmer varetager flere bestyrelsesposter end de anbefalede, men bestyrelsen vurderer, at hvert medlem har tilstrækkelig tid og ressourcer til at varetage bestyrelsesposten i TrygVesta Forsikring på tilfredsstillende vis. CSR/samfundsansvar CSR er et fokusområde i TrygVesta Forsikring, som understøtter forretningen og tryghedsleverancen. TrygVesta Forsikring har formuleret en CSR-hensigtserklæring, som definerer selskabets engagement og redegør for TrygVesta Forsikrings ansvar i forhold til medarbejdere, kunder og omverden. Tryg- Vesta Forsikring er åben om koncernens samfundsengagement og rapporterer om de løbende CSRaktiviteter på www.trygvesta.com og i Årsrapporten. TrygVesta Forsikring har ligeledes forpligtet sig til CSR-arbejdet i koncernens deltagelse i Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling og UN Global Compact. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 41
CSR-organisering Koncernchefen er formand for TrygVesta Forsikrings CSR Board, og herudover sidder koncernfinansdirektøren, koncerndirektørerne for Kundesalg & Partnere og direkte salg, kommunikationsdirektøren samt to andre ledende medarbejdere i Board et. I figuren ses de tre underkomiteer i CSR arbejdet. Mangfoldighed TrygVesta Forsikrings ser mangfoldighed som en styrke og har derfor arbejdet hen mod en målsætning om, at selskabets medarbejdersammensætning skal afspejle samfundets. I løbet af de seneste år har der været øget fokus på etnicitet både via vores løbende rekrutteringer og via projekter, der har fokus på ansættelse af medarbejdere med anden etnisk baggrund. I 2008 var lidt over 4 % af koncernens medarbejdere af anden etnisk baggrund, hvilket er under denne befolkningsgruppes andel i Norden. I slutningen af 2008 var der syv kvindelige ledere i de højere ledelsesniveauer, og koncernledelsen består ved indgangen til 2009 af ni personer, hvoraf tre er kvinder. TrygVesta Forsikrings koncernledelse er således en af de mest kønsdiversificerede blandt de store selskaber i Norden. Aldersfordelingen i koncernledelsen er fra 37 år til 51 år. Risikostyring Som forsikringsvirksomhed er TrygVesta Forsikring underlagt lov om finansiel virksomheds krav til risikostyring. Bestyrelsen instruerer i en kapital- og risikostyringsinstruks rammerne for risikostyring i TrygVesta Forsikring inden for områderne forsikringsrisiko/ genforsikring, investeringsrisiko og operationel risiko herunder it-sikkerhed. Rammerne udmøntes herefter risikopolitikker, der fastlægger nærmere retningslinjer for koncernens risikostyring. En risikostyringskomite, der omfatter koncernchefen, koncernfinansdirektøren og udvalgte ledende medarbejdere, overvåger risikostyringsmiljøet. Direktionen rapporterer til bestyrelsen om arbejdet med koncernens risikostyring. Læs mere om Tryg- Vesta Forsikrings risikostyring i kapitlet Risikostyring eller på www.trygvesta.com. Revision Bestyrelsen sikrer, at koncernen overvåges af en kompetent og uafhængig revision. På den ordinære generalforsamling vælges hvert år en ekstern revision efter indstilling fra bestyrelsen. Revisionsaftalen med den eksterne revision, herunder revisionens vederlag aftales mellem bestyrelsen og revisor. Bestyrelsen vedtager årligt rammerne for revisors levering af ikke-revisionsydelser. TrygVesta Forsikrings interne revisionsafdeling gennemgår regelmæssigt kvaliteten af koncernens interne kontrolsystemer og forretningsgange. Afdelingen er ansvarlig for planlægning, udførelse og rapportering af revisionsarbejdet til bestyrelsen. Bestyrelsen gennemgår protokollater fra både den interne og eksterne revision. Ved bestyrelsens gennemgang af årsrapporten drøftes regnskabspraksis med mere og resultatet af revisionen drøftes med revisionsudvalget og på bestyrelsesmøder med henblik på at vurdere revisors observationer og konklusioner. I TrygVesta Forsikrings moderselskab TrygVesta A/S er der nedsat et revisionsudvalg og vederlagsudvalg. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 42
TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 43
Aflønning Vederlagspolitik for bestyrelse og direktion TrygVesta Forsikring har en vederlagspolitik for aflønning af bestyrelse og direktion og overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning. Aflønning af bestyrelsen Bestyrelsen aflønnes med et fast honorar og er ikke omfattet af incitaments- eller fratrædelsesordninger. Bestyrelsens aflønning fastsættes på baggrund af udviklingen i sammenlignelige selskaber. I øvrigt indgår hensyn til kompetencer og indsats samt bestyrelsesarbejdets omfang. Bestyrelsesformanden modtager et tredobbelt beløb i forhold til de øvrige medlemmer, mens næstformanden modtager et dobbelt beløb. Bestyrelsesmedlemmer, der deltager i revisionsudvalget og vederlagsudvalget, modtager herudover et honorar for udvalgsarbejdet. Formændene for udvalgene modtager halvanden gang så meget som de øvrige medlemmer. Generalforsamlingen godkender bestyrelsens aflønning for det aktuelle regnskabsår. Bestyrelsens aflønning var uændret fra 2007 til 2008. * I 2008 fik vederlagsudvalgets medlemmer kun honorar for 2. halvår, da udvalget først blev aktiv på dette tidspunkt. Aflønning af direktionen TrygVesta Forsikrings direktion består af ni personer. Aflønningen af direktionen afspejler et ønske om at sikre koncernen en balanceret indtjeningsudvikling og værdiskabelse både på kort og på længere sigt. I aflønningen af direktionen indgår præstationsafhængig bonus, som består af en bonusordning på op til tre måneders ekstra løn inklusive pension (for koncernchefen dog fire måneder). Bonusordningen er direkte knyttet til opfyldelsen af på forhånd fastsatte mål. I vurderingen af den enkelte direktørs opfyldelse af målene indgår såvel koncernens samlede resultater som den enkelte direktørs præstation inden for sit ansvarsområde. De konkrete mål fastsættes inden for alle fire perspektiver af balanced scorecard (økonomi, kunder, processer og læring). Målepunkterne afspejler koncernens og de enkelte TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 44
forretningsområders eller organisatoriske enheders strategiske fokusområder, blandt andet vækst, lønsomhed, reduktion af omkostninger, kundetilfredshed og -loyalitet, image, processer, kommunikation, medarbejdertilfredshed og -udvikling samt innovation. Direktionen kan få bonussen udbetalt kontant eller som aktier til favørkurs. Hvis en direktør vælger at købe aktier til favørkurs, kan aktierne erhverves til kurs pari med et samlet favørelement, som svarer til den bonus, direktøren har modtaget. En del af direktionsmedlemmernes løn består af aktieoptioner i TrygVesta A/S blandt andet for at sikre loyalitet og motivation. Ved tildelingen kan værdien af aktieoptionerne maksimalt udgøre 50 % af direktørens faste årsløn inklusive pension. Ved udnyttelse af aktieoptionerne kan værdien opgjort som forskellen mellem markedskurs på udnyttelsestidspunktet og tildelingskurs maksimalt udgøre 200 % af den enkelte direktørs faste årsløn inklusive pension. Direktionsmedlemmerne har mulighed for firmabil, og der indbetales 25 % af basislønnen til pension. Hvert direktionsmedlem har 12 måneders opsigelse og ret til 12 måneders fratrædelsesgodtgørelse. Koncernchefen har dog 12 måneders opsigelse og ret til 18 måneders fratrædelsesgodtgørelse plus pensionsbidrag i den samme periode. Incitamentsaflønning Koncernledelsen og ledende medarbejdere tilbydes ligesom direktionen en præstationsafhængig bonus, der kan udgøre op til tre måneders løn og på lignende vilkår. TrygVesta Forsikring har desuden et aktieoptionsprogram for direktion, koncernledelse, ledende medarbejdere og medarbejdere, som har ydet en særlig indsats. Aktieoptionerne, der giver ret til at købe én aktie i TrygVesta A/S pr. option, kan tidligst udnyttes 3 år og senest 5 år efter tildelingen. Tildelingskursen er markedskurs på tildelingstidspunktet plus 10 %. Udnyttelseskursen er tildelingskurs minus udbetalte udbytter i perioden. Aktieoptionerne kan kun udnyttes i de åbne handelsvinduer i forbindelse med offentliggørelse af hel- og halvårsresultat. Aktier anvendt til aktieoptionsprogrammet fremskaffes ved opkøb af egne aktier. I 2008 gav aktieoptionerne ret til at erhverve aktier til gennemsnitskursen på TrygVesta-aktien (alle handler) på OMX Københavns Fondsbørs den 22. februar 2008 plus et tillæg på 10 %, som svarer til en tildelingskurs på 416,06 DKK. I 2009 forventer TrygVesta Forsikring at uddele et aktieoptionsprogram af tilsvarende værdi og vilkår. Medarbejderbonus TrygVesta Forsikring har et medarbejderbonusprogram, da koncernen lægger vægt på, at alle medarbejdere kan se egen indsats i forhold til koncernens overordnede mål. Medarbejderbonussen er knyttet til combined ratio og vækst. For 2008 udløste bonussen mulighed for at købe favørkursaktier med et favørelement på 5.000 DKK pr. medarbejder. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 45
Ledelsens regnskabspåtegning Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2008 for TrygVesta Forsikring A/S og TrygVesta Forsikring koncernen. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU, og årsregnskabet for moderselskabet aflægges i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af resultatet af koncernens og moderselskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. januar 31. december 2008. Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens og moderselskabets aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og af koncernens og moderselskabets finansielle stilling som helhed og en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen og moderselskabet står over for. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Ballerup, den 3. marts 2009. Direktion: Christine Bosse Morten Hübbe Peter Falkenham Koncernchef Koncernfinansdirektør Koncerndirektør for Proces &IT Lars Bonde Kjerstin Fyllingen Martin Bøge Mikkelsen Koncerndirektør for Kunde- Koncerndirektør for Kunde- Koncerndirektør for Strategi & service & Salg Direkte service & Salg Partnere Human Kompetence Birgitte Kartman Truls Holm Olsen Jens Stener Koncerndirektør for Skade Koncerndirektør for Industri Koncerndirektør for Corporate Branding & Forretningscentre Bestyrelse: Mikael Olufsen Bodil Nyboe Andersen Jørn Wendel Andersen Formand Næstformand Paul Bergqvist Christian Brinch Niels Bjørn Christiansen Peter Mollerup John R. Frederiksen Rune Torgeir Joensen Birthe Petersen Per Skov Berit Torm TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 46
Revisionspåtegning Til aktionærerne i TrygVesta Forsikring A/S Vi har revideret årsrapporten for TrygVesta Forsikring A/S for regnskabsåret 1. januar 31. december 2008 omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter for såvel koncernen som moderselskabet samt pengestrømsopgørelse for koncernen. Koncernregnskabet aflægges efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU, og årsregnskabet for moderselskabet aflægges efter lov om finansiel virksomhed. Årsrapporten aflægges herudover i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede finansielle virksomheder. Ledelsens ansvar for årsrapporten Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU for så vidt angår koncernregnskabet og lov om finansiel virksomhed for så vidt angår årsregnskabet for moderselskabet samt yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede finansielle virksomheder. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske og internationale revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for virksomhedens udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2008 i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede finansielle virksomheder. Det er endvidere vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af resultatet af moderselskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2008 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede finansielle virksomheder. Ballerup, den 3. marts 2009 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Lars Kronow statsautoriseret revisor Leif Zilmer statsautoriseret revisor TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 47
Regnskab for TrygVesta Forsikring koncernen Resultatopgørelse TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 48
Balance TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 49
Balance TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 50
Egenkapital TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 51
Opgørelse af indregnede indtægter og omkostninger TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 52
Pengestrømsopgørelse TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 53
Noter Note 1 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder (IFRS), der er godkendt af EU den 31. december 2008 og i overensstemmelse med dansk IFRS-bekendtgørelse. Årsregnskabet for moderselskabet er aflagt i overensstemmelse med Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1266 af 26. oktober 2007 om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Afvigelserne fra kravene om indregning og måling efter IFRS er følgende: Investeringer i dattervirksomheder værdiansættes efter den indre værdis metode, hvor værdiansættelsen efter IFRS sker til kostpris eller dagsværdi. Endvidere er kravene vedrørende præsentation og oplysning mindre omfattende end efter IFRS. Finanstilsynets bekendtgørelse åbner, i modsætning til IAS 19, ikke mulighed for at føre aktuarmæssige gevinster og tab, der opstår som følge af erfaringsbaserede reguleringer og ændringer i aktuarmæssige skøn, over egenkapitalen. Aktuarmæssige gevinster og tab vil derfor indgå i resultatopgørelsen i moderselskabet. Ifølge Finanstilsynets bekendtgørelse må der ikke afsættes udskudt skat af sikkerhedsfonde, der er henlagt af ubeskattede midler. Udskudt skat og egenkapitalen i moderselskabet er således rettet i overensstemmelse hermed ved overgangen til IFRS. Efter Finanstilsynets bekendtgørelse om anvendelse af internationale regnskabsstandarder for virksomheder omfattet af Lov om finansiel virksomhed skal der oplyses om forskelle mellem opstilling af årsrapporten efter internationale regnskabsstandarder og Finanstilsynets regler. Der er nedenfor medtaget en afstemning af forskelle i resultat og egenkapital. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 54
Ændring i anvendt regnskabspraksis Anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til årsrapporten for 2007. Implementering af regnskabsstandarder i 2008 Koncernen har i 2008 implementeret følgende standarder: IAS 1 vedrørende Presentation of Financial Statements Capital Disclosures træder i kraft fra 1. januar 2009. Standarden vedrører alene præsentation. Implementeringen har ikke medført væsentlige ændringer, men har reguleret hvilke oplysninger der skal præsenteres for kapitalgrundlaget samt præsentationen af opgørelse af indregnede indtægter og udgifter direkte på egenkapitalen. IFRS 7 vedrørende Financial instruments disclosures forbedringerne af oplysningskrav træder I kraft fra 1. januar 2009, dog skal forbedringerne implementeres ved førtidig implementering af IAS 1. Standarden erstatter IAS 30 og oplysningsforpligtelserne i IAS 32 og har medført yderligere præsentation af renteindtægter og renteudgifter. Kommende bekendtgørelser, standarder og fortolkningsbidrag International Accounting Standards Board (IASB) har udsendt en række ændringer af de internationale regnskabsstandarder, ligesom International Financial Reporting Interpretations Committee (IFRIC) har udsendt en række fortolkningsbidrag, der endnu ikke er trådt i kraft. IAS 23 vedrørende låneomkostninger gælder for regnskabsår, der påbegyndes 1. januar 2009 eller senere. IAS 23 kræver indregning af låneomkostninger i kostprisen for et kvalificerende aktiv (immaterielle og materielle aktiver samt varebeholdninger). Forventes ikke at få indflydelse på regnskabsaflæggelsen, (IAS 23 er endnu ikke godkendt af EU). IFRIC 16 vedrørende regnskabsmæssig sikring forventes implementeret i 2009. Standarden vil medføre vurdering af eksisterende sikringsforhold. (IFRIC 16 er endnu ikke godkendt af EU). Det forventes ikke at standarden vil få betydning på regnskabsaflæggelsen. IFRS 2 ændring til Aktiebaseret vederlæggelse. Tillægget omhandler vesting betingelser og annullering af tildelte aktieoptioner. Det forventes ikke at tillægget vil få betydning for regnskabsaflæggelsen. (Ændringen til IFRS 2 er ikke godkendt af EU) Ændringerne til IFRS 3 vedrørende Virksomhedssammenslutninger, IAS 27 vedrørende Koncernregnskaber og separate årsregnskaber, IAS 28 vedrørende Investeringer i associerede virksomheder samt IAS 31 Kapitalandele i joint ventures forventes implementeret i 2009. Ændringerne er fremadrettet for eventuelle kommende virksomhedssammenslutninger. Øvrige fortolkningsbidrag, herunder IFRIC 12 Service Concession Arrangements, IFRIC 13 Customer Loyalty Programmes, IFRIC 14 The limit on a Defined Benefit Asset, IFRIC 15 Agreements for Construction of Real Estate samt IFRIC 17 Distributions of Non-cash Assets to Owners forventes ikke at få betydning for regnskabsaflæggelsen. Ændring i regnskabsmæssigt skøn Forudsætningerne for fordelingen af de forsikringsmæssige driftsomkostninger på erhvervelses- og administrationsomkostninger er revurderet per 30. juni 2008. Som konsekvens heraf udgør erhvervelsesomkostningerne ca. 75 % af de forsikringsmæssige driftsomkostninger mod tidligere ca. 65 %. Ændringen har ingen betydning for de samlede forsikringsmæssige driftsomkostninger. TrygVesta Forsikring koncernens ydelsesbaserede pensionsordning i Norge er påvirket med i alt 53 mio. DKK som følge af ændring af forudsætningerne lagt til grund for beregningen af værdien ultimo 2008. Finanstilsynet har i oktober 2008 ændret diskonteringskurven til diskontering af hensættelserne. Ændringen medfører, at diskonteringsrenten beregnes på baggrund af en risikofri rente samt renten på realkreditobligationer, hvilket skaber bedre match mellem aktiver og passiver. Effekten ved overgangen til ny rentekurve er: Resultat, egenkapital og basiskapital er påvirket af samme beløb. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 55
Regnskabsmæssige skøn og vurderinger Udarbejdelsen af regnskabet i henhold til IFRS forudsætter anvendelsen af visse kritiske regnskabsmæssige skøn og kræver desuden, at ledelsen foretager vurderinger ved anvendelsen af selskabets regnskabspraksis. De områder, som indebærer en højere grad af vurderinger eller kompleksitet, eller områder, hvor antagelser og skøn er væsentlige for koncernregnskabet, er: Forpligtelser vedrørende forsikringskontrakter Værdiansættelse af ydelsesbaserede pensionsordninger Dagsværdi af finansielle aktiver Der henvises til Risikostyringsafsnittet i ledelsens beretning for en nærmere beskrivelse af primære forudsætninger om fremtiden og andre primære kilder til skønsmæssig usikkerhed. Forpligtelser vedrørende forsikringskontrakter Estimeringen af hensættelser til forsikringskontrakter er koncernens mest kritiske regnskabsmæssige skøn, da en række usikkerhedsfaktorer er knyttet hertil. Erstatningshensættelser estimeres ved brug af aktuarmæssige og statistiske fremskrivninger af erstatningerne og administration af erstatningerne. Fremskrivningerne udarbejdes på grundlag af TrygVesta Forsikring koncernens erfaring med hensyn til historisk udvikling, betalingsmønstre, tid der går indtil skaden anmeldes, varigheden af skadeopgørelsesprocessen og andre forhold, der kan indvirke på hensættelsernes fremtidige udvikling. TrygVesta Forsikring koncernen foretager erstatningshensættelser, udover kendte sagshensættelser, der dækker skønnet erstatning for skader, der er indtruffet, men endnu ikke anmeldt til TrygVesta Forsikring koncernen af forsikringstagerne ( IBNR-hensættelser ), samt fremtidig udvikling i skader, som TrygVesta Forsikring koncernen kender til, men som endnu ikke er endeligt afregnet. Erstatningshensættelserne omfatter tillige direkte og indirekte skadebehandlingsomkostninger eller udgifter til opgørelse af skader, som opstår som følge af begivenheder, der er opstået frem til balancedagen, også selvom de ikke er anmeldt til TrygVesta Forsikring koncernen. Beregningen af erstatningshensættelserne er derfor i sin natur en usikker proces og beror nødvendigvis på foretagelsen af visse antagelser vedrørende faktorer som for eksempel retsafgørelser, lovændringer, social inflation og andre økonomiske tendenser, herunder inflation. TrygVesta Forsikring koncernens faktiske erstatningsforpligtelser kan derfor afvige væsentligt både i positiv og negativ retning i forhold til de først skønnede erstatningshensættelser. Erstatningshensættelser diskonteres. Dette medfører, at umiddelbare ændringer i diskonteringssatser eller ændringer i varigheden af erstatningshensættelserne kan have en positiv eller negativ virkning på indtjeningen. Effekten af diskonteringen er væsentligst for brancherne autoansvar, erhvervsansvar, arbejdsskade inklusiv sygdom og ulykke. Til diskontering af erstatningshensættelserne anvendes som udgangspunkt en risikofri markedsrente, der er sammensat af en risikofri Euro-rente og et landespecifikt spænd til den tyske statsobligationsrente. Som følge af vedtagelsen af den midlertidige Pakke til sikring af finansiel stabilitet er fra ultimo oktober anvendt en syntetisk rente, der inkluderer et vist realkreditrentespænd, på forpligtelser i danske kroner. Forpligtelser i norske kroner diskonteres fortsat efter en norsk risikofri rente konstrueret som beskrevet ovenfor. Hensættelser i svenske kroner og Euro diskonteres med en dansk risikofri rente. Flere af de forudsætninger og skøn, som indgår i beregningen af erstatningshensættelserne, har en indbyrdes afhængighed. Mest betydende må dette fænomen forventes at kunne iagttages for rente- og inflationsforudsætninger. Ydelsesbaserede pensionsordninger Selskabet har en ydelsesbaseret pensionsordning i Norge. En ydelsesbaseret ordning er en pensionsordning, som fastsætter et beløb for de pensionsydelser, en medarbejder vil modtage ved pensionering, afhængig af alder, antal arbejdsår og løn. Den i balancen indregnede forpligtelse vedrørende ydelsesbaserede pensionsordninger er nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse på balancedagen fratrukket dagsværdien af ordningens aktiver sammen med justeringer for ikke-indregnede aktuarmæssige gevinster og pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår. Projected unit credit -metoden er en pengestrømsberegning, som beregner forpligtelsen som nutidsværdien af ydelser hensat til nuværende og tidligere år. Den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse beregnes regelmæssigt af aktuarer efter projected unit credit -metoden. Nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse opgøres ved, at tilbagediskontere de forventede fremtidige pengestrømme. Ændringer i nutidsværdien sker primært som følge af ændrede forudsætninger for diskonteringssats, udgifter, afkast på ordningens aktiver, fremtidig lønstigningstakt og fremtidige pensionsstigninger. Da hensættelser til TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 56
pensionsordninger er baseret på aktuarmæssige beregninger, som involverer statistik og pengestrømme fra faktorer som for eksempel investeringer, renteændringer, inflation og forventninger til levetider, kan det medføre, at TrygVesta Forsikring koncernens hensættelse er utilstrækkelig til at dække den faktiske forpligtelse over for nuværende og pensionerede medarbejdere. Dagsværdi af finansielle aktiver For finansielle aktiver med noterede priser på et aktivt marked, eller hvor værdiansættelsen bygger på generelt accepterede værdiansættelsesmodeller med observerbare markedsdata, er der ikke væsentlige skøn forbundet med værdiansættelsen. For værdipapirer, der ikke er noteret på en børs, eller for hvilke der ikke forefindes en børskurs, der afspejler instrumentets dagsværdi, fastlægges dagsværdien ved brug af en aktuel OTC-kurs på et tilsvarende finansielt instrument eller ved en modelberegning. Værdiansættelsesmodellerne indeholder tilbagediskontering af instrumentets cashflow med en passende markedsrente under hensyntagen til kredit- og likviditetspræmie. Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis Indregning og måling Årsrapporten er udarbejdet i henhold til det historiske kostprincip med de undtagelser, at der foretages opskrivning af domicilejendomme over egenkapitalen og opskrivning af investeringsejendomme, finansielle aktiver med handel for øje samt finansielle aktiver og forpligtelser (herunder afledte instrumenter) til dagsværdi over resultatopgørelsen. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde koncernen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når koncernen har en retlig eller faktisk forpligtelse som følge af en tidligere begivenhed, og når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå koncernen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris, dog med undtagelse af finansielle aktiver der indregnes til dagsværdi. Efterfølgende målinger foretages som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forventede risici og tab, der fremkommer inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. Indtægter indregnes i resultatopgørelsen, i takt med at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der kan henføres til dette regnskabsår. Værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser indregnes i resultatopgørelsen, medmindre andet er anført nedenfor. Beløbene i noterne er alle vist i millioner kroner, medmindre andet er angivet. Konsolidering Koncernregnskabet omfatter TrygVesta Forsikring A/S (moderselskabet) samt dattervirksomheder, som kontrolleres af moderselskabet. Kontrol opnås ved, at moderselskabet direkte eller indirekte ejer mere end 50 % af stemmerettighederne eller på anden måde kan udøve eller rent faktisk udøver bestemmende indflydelse. Koncernregnskabet udarbejdes på grundlag af regnskaber for moderselskabet og dets dattervirksomheder ved, at sammenlægge regnskabsposter af ensartet karakter. Regnskaberne for de dattervirksomheder, der aflægger regnskaber efter anden lovgivning, tilpasses til den af koncernen anvendte regnskabspraksis. Virksomheder, hvori koncernen udøver betydelig, men ikke bestemmende indflydelse, betragtes som associerede virksomheder. Betydelig indflydelse opnås typisk ved direkte eller indirekte at eje eller råde over mere end 20 % af stemmerettighederne men mindre end 50 %. Andelen af joint venture virksomhed indregnes efter pro-rata konsolideringsmetoden. Pro-rata konsolideringen indebærer at koncernens andel af joint venture virksomhedens aktiver og forpligtelser indregnes i balancen. Andelen af indtægter og omkostninger samt aktiver og forpligtelser præsenteres linie for linie i koncernregnskabet. Ved konsolideringen foretages eliminering af koncerninterne indtægter og omkostninger, aktiebesiddelser, interne mellemværender og udbytter samt fortjeneste og tab ved dispositioner mellem de konsoliderede virksomheder. Nyerhvervede eller afhændede dattervirksomheder indregnes i koncernregnskabet med resultaterne for perioden efter kontrollen opnås henholdsvis afgives. Resultater i afhændede dattervirksomheder og resultatet af ophørte aktiviteter medregnes under ophørte og frasolgte aktiviteter i resultatopgørelsen. Urealiserede fortjenester på transaktioner mellem konsoliderede virksomheder (inklusiv associerede virksomheder), elimineres i forhold til koncernens ejerandel i virksomhederne. Urealiserede tab elimineres på samme måde, som urealiserede fortjenester i det omfang, der ikke er sket en værdiforringelse. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 57
I henhold til IFRS 1 har TrygVesta Forsikring valgt ikke at anvende IFRS 3 med tilbagevirkende kraft for tidligere virksomhedssammenslutninger (virksomhedssammenslutninger foretaget før datoen for overgangen til IFRS). Virksomhedssammenslutninger Nyerhvervede virksomheder indregnes i koncernregnskabet fra overtagelsestidspunktet. Sammenligningstal korrigeres ikke for nyerhvervede virksomheder. Ved køb af nye virksomheder, hvor TrygVesta Forsikring koncernen opnår bestemmende indflydelse over den købte virksomhed, anvendes overtagelsesmetoden. De tilkøbte virksomheders identificerbare aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser måles til dagsværdi på overtagelsestidspunktet. Der tages hensyn til skatteeffekten af de foretagne omvurderinger. Overtagelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor TrygVesta Forsikring koncernen faktisk opnår kontrol over den overtagne virksomhed. Kostprisen for en virksomhed består af dagsværdien af det aftalte vederlag med tillæg af omkostninger, der direkte kan henføres til overtagelsen. Hvis vederlagets endelige størrelse er betinget af en eller flere fremtidige begivenheder, indregnes disse reguleringer kun i kostprisen, hvis den pågældende begivenhed er sandsynlig og effekten på kostprisen kan opgøres pålideligt. Positive forskelsbeløb (goodwill) mellem kostprisen for virksomheden og dagsværdien af de overtagne identificerbare aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser indregnes som goodwill under immaterielle aktiver. Goodwill testes minimum én gang årligt for værdiforringelse. Såfremt den regnskabsmæssige værdi af aktivet overstiger genindvindingsværdien, nedskrives til den lavere genindvindingsværdi. Koncerninterne transaktioner Koncerninterne transaktioner afregnes til markedsvilkår. Løbende mellemværende forrentes til markedsvilkår. Omregning af fremmed valuta For hver af de rapporterende virksomheder i koncernen fastsættes en funktionel valuta. Den funktionelle valuta er den valuta, som benyttes i det primære økonomiske miljø, hvori den enkelte rapporterende virksomhed opererer. Transaktioner i andre valutaer end den funktionelle valuta er transaktioner i fremmed valuta. Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til den funktionelle valuta til transaktionsdagens kurs. Balanceposter i fremmed valuta omregnes til balancedagens kurs. Omregningsforskelle indregnes i resultatopgørelsen under kursreguleringer. Ved konsolidering omregnes aktiver og forpligtelser i koncernens udenlandske enheder til balancedagens valutakurser. Resultatposter omregnes til periodens gennemsnitlige valutakurser. Valutakursforskelle der opstår ved omregninger klassificeres som egenkapital og overføres til koncernens reserve for kursregulering. Omregningsforskelle indregnes som indtægter eller udgifter i den periode, hvor aktiviteterne afhændes. Alle øvrige valutakursgevinster og -tab indregnes i resultatopgørelsen. Præsentationsvalutaen i årsrapporten er DKK. Segmentoplysninger Segmenterne følger koncernens ledelsesmæssige og interne økonomistyring og er udarbejdet i overensstemmelse med koncernens anvendte regnskabspraksis. De operationelle forretningssegmenter i TrygVesta Forsikring koncernen består af Privat & Erhverv Danmark, Privat & Næringsliv Norge, Industri samt Skadeforsikring Finland og Sverige. Oplysninger på geografisk niveau er præsenteret ud fra de økonomiske områder, hvor TrygVesta Forsikring koncernen opererer. De geografiske områder er Danmark, Norge, Finland og Sverige. Segmentindtægter og omkostninger samt segmentaktiver og forpligtelser omfatter de poster, der direkte kan henføres til det enkelte segment, samt de poster, der kan allokeres til det enkelte segment på et pålideligt grundlag. Ikke-allokerede poster omfatter primært aktiver og forpligtelser vedrørende investeringsaktivitet, der styres på koncernniveau. Nøgletal Nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings Anbefalinger & Nøgletal 2005. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 58
Resultatopgørelse Præmier Præmieindtægter består af årets forfaldne bruttopræmier, reguleret for afgivne genforsikringspræmier og forskydning i præmiehensættelser, svarende til en periodisering af præmierne efter forsikringernes risikoperiode, samt i genforsikringens andel af præmiehensættelserne. Præmier indregnes som præmieindtægter i henhold til risikoeksponeringen over dækningsperioden, beregnet separat for hver enkelt forsikringskontrakt ved brug af pro-rata metoden og om nødvendigt reguleret for at afspejle en eventuel variation i risikofrekvensen i den af kontrakten dækkede periode. Andelen af præmier modtaget på kontrakter, som vedrører bestående risici på balancedagen, indregnes under præmiehensættelser. Andelen af præmier betalt til genforsikring, som vedrører bestående risici på balancedagen, indregnes som genforsikringsandel af præmiehensættelser. Forsikringsteknisk rente Forsikringsteknisk rente opgøres i henhold til Finanstilsynets bekendtgørelse, som et beregnet renteafkast af årets gennemsnitlige forsikringsmæssige hensættelser, for egen regning. Det beregnede renteafkast fremkommer for grupperede klasser af risici, som den månedsvis gennemsnitlige hensættelse forrentet med en sammenvejet rente fra den aktuelle rentekurve for hver enkelt gruppe af risici. Renten vægtes efter hensættelsernes forventede afviklingsmønster. Den forsikringstekniske rente reduceres med den del af stigningen i nettohensættelserne, der kan henføres til løbetidsforkortelse. Erstatningsudgifter Erstatningsudgifter indeholder årets betalte erstatninger, reguleret for ændring i erstatningshensættelser med fradrag af genforsikringsandel, endvidere indgår afløbsresultat vedrørende tidligere år. Den del af forøgelsen af hensættelserne, der kan henføres til løbetidsforkortelser, er overført til forsikringsteknisk rente. Erstatningsudgifter indeholder direkte og indirekte skadebehandlingsomkostninger, herunder udgifter til besigtigelse og vurdering af skaderne, udgifter til bekæmpelse og begrænsning af indtrufne skader, samt øvrige direkte og indirekte omkostninger forbundet med behandlingen af indtrufne skader. Ændringer i erstatningshensættelserne som følge af forskydninger i rentekurven og valutakurser indregnes som en kursregulering. TrygVesta Forsikring afdækker risikoen for ændringer i de fremtidige løn- og pristal for hensættelser til arbejdsskade og løbende ydelser til syge- og ulykkesforsikring. TrygVesta Forsikring anvender swaps, som er specifikt erhvervet med henblik på at afdække inflationsrisikoen, til dette med 90 100 %. Værdiregulering af disse swaps indgår under erstatningsudgifter, således at påvirkningen af ændringer i inflationsforventningerne under erstatningsudgifterne mindskes. Bonus og præmierabatter Bonus og præmierabatter vedrører forventede og tilbagebetalte præmiebeløb, hvor størrelsen af tilbagebetalingen er afhængig af skadeforløbet, og hvor kriterierne for udbetaling er fastlagt forud for regnskabsårets begyndelse eller ved tegning af forsikringen. Forsikringsmæssige driftsomkostninger Forsikringsmæssige driftsomkostninger omfatter erhvervelses- og administrationsomkostninger med fradrag af modtagne genforsikringsprovisioner. Omkostninger til erhvervelse og fornyelse af forsikringsbestanden indregnes på tegningstidspunktet. Tegningsprovisioner indregnes når der er en retlig forpligtelse og periodiseres over policens løbetid. Administrationsomkostninger er alle øvrige omkostninger der kan henføres til administrationen af forsikringsbestanden. Administrationsomkostninger periodiseres, så de omfatter regnskabsåret. Leasing Leasingkontrakter klassificeres som enten operationel eller finansiel leasing. Vurderingen af leasingkontrakten sker blandt andet ud fra kriterier om ejendomsret, køberet ved leasingperiodens ophør, betragtninger om aktivet er specialfremstillet, leasingperioden samt nutidsværdien af leasingbetalingerne. Operationelt leasede aktiver indregnes ikke i balancen, men ydelserne indregnes i resultatopgørelsen over leasingperioden, svarende til aktivets økonomiske levetid, mens finansielt leasede aktiver indregnes til dagsværdi og afskrives efter samme praksis som for tilsvarende ejede aktiver. For finansielt leasede aktiver indregnes en leasingforpligtelse til amortiseret kostpris. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 59
Aktiebaseret vederlæggelse TrygVesta Forsikring koncernens incitamentsprogrammer omfatter aktieoptionsprogram og medarbejderaktier. Aktieoptionsprogram Værdien af serviceydelser modtaget som modydelser for tildelte optioner måles til dagsværdien af optionerne. Aktieoptioner måles til dagsværdien på tildelingstidspunktet og indregnes under personaleudgifter over perioden fra tildelingstidspunktet og til den endelige ret til optionerne opnås. Modposten hertil indregnes som periodeafgrænsningspost. TrygVesta Forsikring koncernen tildeler aktieoptionerne til medarbejderne. Aktieoptionerne udstedes fra moderselskabet TrygVesta A/S og afregnes mellem TrygVesta Forsikring A/S og TrygVesta A/S. I TrygVesta Forsikring klassificeres ordningen som en gældsordning. Optionerne er udstedt til en udnyttelseskurs, der svarer til børskursen af selskabets aktier på tildelingstidspunktet. Der er ikke øvrige betingelser for retserhvervelse. Der gælder særlige bestemmelser vedrørende sygdom og død samt ved ændringer i selskabets kapitalforhold mv. Aktieoptionsaftalen giver medarbejderen ret til optionerne medmindre medarbejderen selv opsiger sin stilling eller bliver opsagt på grund af misligholdelse. Ved opsigelse som følge af omstrukturering eller pensionering har medarbejderen stadig krav på optionerne. Optionerne kan alene udnyttes i en periode på 2 uger efter offentliggørelse af hel- eller halvårsrapporter samt i overensstemmelse med TrygVesta Forsikrings interne regler for handel med selskabets aktier. Optionerne afregnes i aktier. I forbindelse med første indregning af aktieoptionerne skønnes over antallet af optioner medarbejderne og direktionen forventes at erhverve ret til. Efterfølgende justeres der for ændringer i skønnet over antallet af retserhvervede optioner, således at den samlede indregning er baseret på det faktiske antal retserhvervede optioner. Dagsværdien af de tildelte optioner estimeres ved anvendelsen af Black&Scholes optionsmodel. Ved beregningen er der taget hensyn til de betingelser og vilkår, der knytter sig til de tildelte aktieoptioner. Medarbejderaktier Når medarbejdere gives mulighed for at tegne aktier til en kurs, som er lavere end markedskursen, indregnes favørelementet som en omkostning under personaleudgifter. Modposten hertil indregnes som periodeafgrænsningspost. Favørelementet opgøres på tildelingstidspunktet som forskellen mellem dagsværdien og tegningskursen for de tegnede aktier. I overensstemmelse med dansk lovgivning ligger aktierne i båndlagte depoter indtil udgangen af det syvende kalenderår efter tegningen. Aktierne kan således ikke sælges eller på anden måde disponeres over i båndlæggelsesperioden, men frigives dog i tilfælde af medarbejderaktionærens død eller invaliditet. TrygVesta Forsikring koncernen tildeler aktierne til medarbejderne. Udstedelsen sker fra moderselskabet Tryg- Vesta A/S og afregnes mellem TrygVesta Forsikring A/S og TrygVesta A/S. Investeringsvirksomhed Indtægter fra associerede virksomheder indeholder koncernens andel af associerede virksomheders resultat. Indtægter fra investeringsejendomme før dagsværdiregulering omfatter resultat af ejendomsdrift fratrukket udgifter til ejendomsadministration. Renter og udbytte med videre indeholder regnskabsårets indtjente renter, modtagne udbytter med videre. Realiserede og urealiserede kursgevinster og tab på investeringsaktiver, herunder også gevinster og tab på afledte finansielle instrumenter, værdiregulering af grunde og bygninger, valutakursreguleringer og effekt af forskydninger i rentekurve anvendt til diskontering indgår som kursreguleringer. Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed indeholder omkostninger forbundet med forvaltning af investeringsaktiver. Andre indtægter og omkostninger Andre indtægter og omkostninger omfatter indtægter og udgifter der ikke kan henføres til TrygVesta Forsikrings forsikringsbestand eller investeringsaktiver, herunder salg af produkter for Nordea Liv og Pension. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 60
Ophørte og frasolgte aktiviteter Ophørte og frasolgte aktiviteter vises som en særskilt post i resultatopgørelsen og suppleres med en regnskabsnote med oplysninger om de ophørte og frasolgte aktiviteter. Balanceposterne vedrørende de ophørte aktiviteter indregnes uændret i de respektive poster, hvorimod aktiver og passiver vedrørende frasolgte virksomheder konsolideres i én regnskabspost, som henholdsvis aktiver vedrørende frasolgte aktiviteter og forpligtelser vedrørende frasolgte aktiviteter. Sammenligningstallene inklusiv femårsoversigten er tilrettet for ophørte aktiviteter. Under ophørte og frasolgte aktiviteter i resultatopgørelsen indgår resultat efter skat af TrygVesta Forsikrings afviklingsforretning og frasolgte virksomheder. Afviklingsforretningen omfatter resultat af afløbsforretningen i TrygVesta Forsikring A/S. Frasolgte dattervirksomheder består af aktiviteterne i Chevanstell Ltd. UK (solgt i 2006), Tryg Polska (solgt i 2004), Nordicum Kindlustus (solgt i 2004) og Tryg-Baltica International A/S (solgt i 2004). Balance Immaterielle aktiver Software Erhvervede softwarelicenser aktiveres på baggrund af de afholdte omkostninger til køb og klargøring af den pågældende software. Disse omkostninger afskrives på baggrund af den forventede brugstid (4 år). Omkostninger, direkte forbundet med fremstillingen af identificerbare og unikke softwareprodukter, hvor der er tilstrækkelig sikkerhed for, at den fremtidige indtjening overstiger omkostningerne i mere end ét år, indregnes som immaterielle anlægsaktiver. Direkte omkostninger omfatter personaleomkostningerne til softwareudvikling samt en skønsmæssig del af relevante faste omkostninger. Alle øvrige omkostninger forbundet med udvikling eller vedligeholdelse af software udgiftsføres løbende. Efter færdiggørelse af udviklingsarbejdet afskrives aktivet lineært over den vurderede økonomiske brugstid, dog maksimalt over 4 år. Afskrivningsgrundlaget reduceres med eventuelle nedskrivninger. Materielle aktiver Driftsmidler Inventar og driftsmidler måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte knyttet til erhvervelsen af de relevante aktiver, indtil det tidspunkt, hvor aktiverne er klar til brug. Driftsmidler afskrives lineært over aktivernes forventede brugstider, der udgør: IT, 4 år Biler, 5 år Inventar, 5-10 år Indretning af lejede lokaler afskrives over den forventede økonomiske brugstid dog maksimum over lejekontraktens løbetid. Aktivernes restværdi og brugstid gennemgås ved hver balancedag og reguleres om nødvendigt. Gevinster og tab på frasolgte og udrangerede aktiver opgøres ved at sammenholde salgsprovenuet med den regnskabsmæssige værdi. Gevinster og tab indregnes i resultatopgørelsen. Ved afhændelse af opskrevne aktiver overføres opskrivninger, der er indeholdt i opskrivningshenlæggelser, til overført resultat. Grunde og bygninger Grunde og bygninger opdeles i domicilejendomme og investeringsejendomme. TrygVesta Forsikring koncernens domicilejendomme består af domicil i Ballerup og Bergen samt enkelte sommerhuse. De resterende ejendomme klassificeres som investeringsejendomme. Domicilejendomme Domicilejendomme måles i balancen til omvurderet værdi svarende til dagsværdien på omvurderingsdagen med fradrag af efterfølgende akkumulerede af- og nedskrivninger. Der foretages løbende omvurdering således, at den regnskabsmæssige værdi ikke afviger væsentligt fra domicilejendommens dagsværdi på balancetidspunktet. Metoden for opgørelse af dagsværdien er, at der pr. ejendom opgøres markedsbestemte lejeindtægter og typiske driftsudgifter for det kommende år. Det således opgjorte driftsresultat divideres med ejendommens procentafkastkrav, som er afpasset efter markedsrenten og ejendommens karakteristika, svarende til nutidsværdien af en uendelig annuitet. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 61
Stigninger i en domicilejendoms omvurderede værdi indregnes direkte i posten opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen. Nedskrivninger, som opvejer tidligere opskrivninger af det samme aktiv, fratrækkes opskrivningshenlæggelser direkte på egenkapitalen, mens øvrige nedskrivninger føres over resultatopgørelsen. Efterfølgende omkostninger indregnes i den regnskabsmæssige værdi af det pågældende aktiv eller som et særskilt aktiv, når det er sandsynligt, at afholdte omkostninger vil medføre fremtidige økonomiske fordele for koncernen, og omkostningerne kan måles pålideligt. Omkostninger til almindelig reparation og vedligeholdelse indregnes i resultatopgørelsen ved afholdelsen. Domicilejendomme afskrives lineært over den forventede brugstid op til 50 år. Der afskrives ikke på grunde. Aktiver under opførsel I forbindelse med ombygningen af domicilejendommene indregnes en del af omkostningerne til kostpris under domicil. Ved projektets færdiggørelse afskrives lineært over den forventede brugstid op til det antal år, der er nævnt under de gældende kategorier. Investeringsejendomme Ejendomme, der besiddes med henblik på udleje, og ikke benyttes af koncernen, klassificeres som investeringsejendomme. Investeringsejendomme optages til dagsværdi. Dagsværdien er baseret på markedspriser, reguleret for eventuelle forskelle i det pågældende aktivs art, beliggenhed eller vedligeholdelsesstand. Såfremt disse oplysninger ikke er tilgængelige, anvendes alternative værdiansættelsesmetoder som for eksempel forventninger til tilbagediskonterede pengestrømme og de seneste priser på mindre aktive markeder. Metoden for opgørelse af dagsværdien er, at der pr. ejendom opgøres markedsbestemte lejeindtægter og typiske driftsudgifter for det kommende år. Det således opgjorte driftsresultat divideres med ejendommens procentafkastkrav, som er afpasset efter markedsrenten og ejendommens karakteristika, svarende til nutidsværdien af en uendelig annuitet. Efterfølgende sker der regulering af værdien med kapitalværdien af afkastet af forudbetalinger og deposita samt regulering for specifikke forhold ved ejendommen, som kan være uudlejede lokaler eller særlige lejerforhold. Ændringer i dagsværdien indregnes i resultatopgørelsen. Nedskrivning af immaterielle aktiver, driftsmidler, domicilejendomme og investeringsejendomme Den regnskabsmæssige værdi af immaterielle aktiver, driftsmidler, domicilejendomme og investeringsejendomme testes minimum én gang årligt for værdiforringelse i den pengestrømsfrembringende enhed, aktivet tilhører, og nedskrives til genindvindingsværdien over resultatopgørelsen, såfremt den regnskabsmæssige værdi er højere. Genindvindingsværdien opgøres som hovedregel som nutidsværdien af de forventede fremtidige nettopengestrømme fra den aktivitet aktivet tilhører. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder Moderselskabets kapitalandele i dattervirksomheder indregnes og måles efter den indre værdis metode. I resultatopgørelsen indregnes moderselskabets andel af virksomhedernes resultat efter eliminering af urealiserede koncerninterne gevinster og tab. I balancen måles kapitalandele til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes egenkapital. Dattervirksomheder med negativ indre værdi optages uden værdi. Eventuelle tilgodehavender hos disse virksomheder nedskrives med moderselskabets andel af den negative indre værdi, i det omfang tilgodehavender vurderes ikke at kunne genindvindes. Hvis den negative indre værdi overstiger tilgodehavendet, indregnes det resterende beløb under hensatte forpligtelser, såfremt moderselskabet har en retlig eller faktisk forpligtelse til at dække den pågældende virksomheds forpligtelser. Nettoopskrivninger af kapitalandele i dattervirksomheder indregnes i nettoopskrivningshenlæggelser under egenkapitalen, hvis den regnskabsmæssige værdi overstiger kostprisen. Resultater for udenlandske dattervirksomheder fremkommer efter omregning af resultatopgørelsens poster til periodens gennemsnitskurser. I indenlandske virksomheder er indtægter og udgifter i udenlandsk valuta omregnet til transaktionsdagens kurs. Kapitalandele i associerede virksomheder Associerede virksomheder er virksomheder, som koncernen har en væsentlig indflydelse på men ikke kontrollerer, og hvor koncernen generelt har en ejerandel på mellem 20 % og 50 % af stemmerettighederne. Kapitalandele i associerede virksomheder måles efter den indre værdis metode, således at den regnskabsmæssige værdi af kapitalandelene udgør koncernens forholdsmæssige andel af virksomhedernes nettoaktiver. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 62
Resultat efter skat af kapitalandele i associerede virksomheder er indregnet som en særskilt linie i resultatopgørelsen. Associerede virksomheder med negativ regnskabsmæssig indre værdi optages uden værdi. Såfremt koncernen har en retlig eller faktisk forpligtelse til at dække den associerede virksomheds underbalance, indregnes denne under forpligtelser. Investeringer Finansielle aktiver omfatter finansielle aktiver til dagsværdi der indregnes via resultatopgørelsen. Klassificeringen afhænger af det formål, som investeringerne er erhvervet med henblik på. Ledelsen fastsætter klassificeringen af sine investeringer ved første indregning og revurderer denne ved udgangen af hver regnskabsperiode. Finansielle aktiver, der måles til dagsværdi med indregning af værdireguleringer i resultatopgørelsen omfatter aktiver, der indgår i en handelsportefølje og finansielle aktiver designeret til dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen. Finansielle aktiver til dagsværdi der indregnes via resultatopgørelsen Finansielle aktiver klassificeres som finansielle aktiver, der indgår i en handelsportefølje ved første indregning, hvis de primært blev anskaffet med henblik på salg på kort sigt eller hvis de udgør en del af en portefølje af finansielle aktiver, hvor der er bevis for kortsigtet realisation af gevinster. Afledte finansielle instrumenter klassificeres ligeledes som finansielle aktiver med handel for øje, medmindre de er klassificeret som sikring. Indregning af finansielle aktiver ophører, når retten til at modtage pengestrømme fra det finansielle aktiv udløber eller overdrages, og koncernen i al væsentlighed har overført alle risici og afkast tilknyttet ejendomsretten. Finansielle aktiver indregnes eller ophører med at indregnes, på handelsdagen - den dag, hvor koncernen forpligter sig til at købe eller sælge aktivet. De finansielle aktiver indregnes på transaktionstidspunktet til dagsværdi. Realiserede og urealiserede gevinster og tab, som måtte opstå som følge af ændringer i dagsværdien for kategorien finansielle aktiver til dagsværdi, indregnes i resultatopgørelsen i den periode, hvor de opstår. Dagsværdien for noterede værdipapirer er baseret på børskurser på balancedagen. For værdipapirer, der ikke er noteret på en børs, eller for hvilke der ikke forefindes en børskurs, der afspejler instrumentets dagsværdi, fastlægges dagsværdien enten ved brug af værdiansættelsesteknikker eller ved anvendelse af OTC priser. Disse omfatter anvendelsen af tilsvarende nylige transaktioner mellem uafhængige parter eller henvisning til andre instrumenter, der i al væsentlighed er tilsvarende, og en analyse af tilbagediskonterede pengestrømme. Afledte finansielle instrumenter og regnskabsmæssig sikring Koncernen er igennem sine aktiviteter udsat for finansielle risici, herunder ændringer i aktiekurser, valutakurser, rentesatser og inflation. Valutaterminsforretninger og valutaswaps anvendes til valutasikring af beholdninger af aktier, obligationer, sikring af udenlandske enheder samt forsikringsmæssige balanceposter. Rentederivater i form af futures, terminsforretninger, repoer, swaps og FRA s, anvendes til styring af cashflows samt renterisici i forbindelse med beholdningen af obligationer og forsikringsmæssige hensættelser. Aktiederivater anvendes fra tid til anden til justering af aktieeksponeringer. Afledte instrumenter indregnes første gang i balancen til dagsværdi den dag, hvor en derivatkontrakt indgås, og måles derefter til dagsværdi. Værdiopgørelsen foretages i fondssystemer, hvor dataleverandøren som hovedregel er Nordea, og efterprøves via egne værdiansættelsesteknikker. Ved derivater, hvor der indgår forventede fremtidige betalingsstrømme, anvendes diskontering på grundlag af markedsrenter. Afledte finansielle instrumenter indregnes fra handelsdagen og måles i balancen til dagsværdi. Positive dagsværdier af afledte finansielle instrumenter indgår som obligationer og aktier eller andre tilgodehavender, hvis de ikke entydigt kan henføres til førstnævnte. Negative dagsværdier af afledte finansielle instrumenter indgår i anden gæld. Modregning af positive og negative værdier foretages alene, når virksomheden har ret til og intention om at afregne flere finansielle instrumenter netto. Indregning af opståede gevinster eller tab afhænger af, om det afledte instrument er klassificeret som et sikringsinstrument, og i så fald arten af det sikrede. Koncernen klassificerer visse afledte instrumenter som sikringer af investeringer i udenlandske enheder. Ændringer i dagsværdien af afledte instrumenter, som er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af nettoinvesteringer i udenlandske enheder og som effektivt valutasikrer nettoaktiverne, indregnes direkte på egenkapitalen. Den indre værdi af de udenlandske enheder primo regnskabsåret afdækkes 90 100 % ved indgåelse af valutaterminskontrakter med kort løbetid efter bestemmelse om regnskabsmæssig sikring. Ændringer i dagsværdi vedrørende den ineffektive del indregnes i resultatopgørelsen. Gevinster og tab, som er akkumuleret i egenkapitalen, indregnes i resultatopgørelsen ved afhændelse af den udenlandske virksomhed. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 63
Genforsikringsandele af hensættelser til forsikringskontrakter Kontrakter indgået af koncernen med genforsikringsselskaber, hvor koncernen kompenseres for tab på en eller flere kontrakter udstedt af koncernen, og som opfylder klassifikationskravene for forsikringskontrakter, klassificeres som genforsikringsandele af hensættelser til forsikringskontrakter. Kontrakter, som ikke opfylder disse klassifikationskrav, klassificeres som finansielle aktiver. De ydelser som koncernen er berettiget til under sine genforsikringskontrakter, indregnes som aktiver og optages som genforsikringsandele af hensættelser til forsikringskontrakter. Skyldige beløb fra genforsikringsselskaber måles i overensstemmelse med de beløb, der vedrører de genforsikrede forsikringskontrakter, og i overensstemmelse med betingelserne for hver enkelt genforsikringskontrakt. Ændringer som følge af løbetidsforkortelse indregnes i den forsikringstekniske rente. Ændringer som følge af forskydninger i rentekurven eller valutakurser indregnes som kursreguleringer. Koncernen gennemgår løbende sine genforsikringsaktiver for værdiforringelse. Hvis der er en klar indikation af, at genforsikringsaktivet er værdiforringet, nedskrives den regnskabsmæssige værdi af genforsikringsaktivet til genindvindingsværdien. Nedskrivning indregnes i resultatopgørelsen. Tilgodehavender Tilgodehavender er ikke-afledte finansielle instrumenter med faste eller bestemmelige betalinger, som ikke har nogen officiel pris på et aktivt marked, bortset fra de aktiver, som koncernen har til hensigt at sælge på kort sigt. Tilgodehavender, der opstår som følge af forsikringskontrakter, klassificeres i denne kategori og gennemgås for værdiforringelse som led i nedskrivningstesten af tilgodehavender. Tilgodehavender førstegangindregnes til dagsværdi og måles efterfølgende til amortiseret kostpris. I resultatopgørelsen indregnes en skønsmæssig reservation til forventede uerholdelige beløb, når der er en klar indikation af, at aktivet er værdiforringet. Den indregnede reservation måles som forskellen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af forventede fremtidige pengestrømme. Andre aktiver Under andre aktiver indgår aktuelle skatteaktiver samt likvide beholdninger. Aktuelle skatteaktiver udgør tilgodehavende vedrørende årets skat reguleret for aconto betalinger samt eventuelle regulering vedrørende tidligere år. Likvide beholdninger indregnes til nominel værdi på balancedagen. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår samt tilgodehavende renter. Periodiseret tegningsprovision vedrørende salg af forsikringer gennem Nordea indgår ligeledes under periodeafgrænsningsposter. Egenkapital Aktiekapital Aktier klassificeres som egenkapital, når der ikke er nogen forpligtelse til at overføre kontanter eller andre aktiver. Øgede omkostninger, som direkte kan henføres til udstedelsen af egenkapitalinstrumenter, vises under egenkapitalen som et fradrag i provenuet efter skat. Opskrivningshenlæggelser Opskrivning af domicilejendomme indregnes over egenkapitalen medmindre opskrivningen modsvarer en tidligere nedskrivning, og vedrører hovedsagelig domicilejendommene. Reserve vedrørende valutakursomregning Udenlandske enheders aktiver og forpligtelser indregnes til balancedagens kurs. Resultatposterne indregnes til periodens gennemsnitlige valutakurs. Kursforskelle som følge heraf overføres til egenkapitalen. Ved afvikling af en enhed overføres saldoen til resultatopgørelsen. Afdækningen af valutakursrisikoen vedrørende de udenlandske enheder modregnes ligeledes på egenkapitalen for den del som vedrører den regnskabsmæssige sikring. Sikkerhedsfondshenlæggelser Sikkerhedsfonde er under egenkapitalen indregnet som del af overført resultat. Anvendelse af fondene kan udelukkende ske med tilladelse fra Finanstilsynet og skal være til fordel for forsikringstagerne. Udbytte Foreslået udbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på den ordinære generalforsamling (deklareringstidspunktet). Udbytte, som forventes udbetalt for året, vises som en særskilt post under egenkapitalen. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 64
Ansvarlig lånekapital Ansvarlig lånekapital indregnes første gang til dagsværdi fratrukket afholdte transaktionsomkostninger. Ansvarlig lånekapital optages derefter til amortiseret kostpris, eventuelle forskelle mellem provenuet (fratrukket transaktionsomkostninger) og indløsningsværdien indregnes i resultatopgørelsen over låntagningsperioden ved anvendelse af den effektive rentes metode. Hensættelser til forsikringskontrakter Præmierne indregnes i resultatopgørelsen (præmieindtægter) proportionelt over dækningsperioden og om nødvendigt reguleret for en eventuel tidsmæssig variation i risikoen. Andelen af præmier modtaget på gældende kontrakter, som vedrører fremtidige risici, indregnes under præmiehensættelser på balancedagen. Præmiehensættelserne beregnes som udgangspunkt efter bedste skøn over forventet betalingsforløb i hele den aftalte risikoperiode. Dog som minimum til den del af præmien som beregnes efter pro-rata temporis princippet frem til førstkommende forfald. I tilfælde af variationer i risikoen reguleres herfor. Dette såvel brutto som afgiven. Erstatnings- og skadebehandlingsomkostninger indregnes i resultatopgørelsen, når de opstår, på baggrund af den anslåede forpligtelse overfor forsikringstagere eller tredjemand, som beskadiges af forsikringstager. Erstatnings- og skadebehandlingsomkostninger omfatter direkte og indirekte skadebehandlingsomkostninger og opstår som følge af begivenheder, der er opstået frem til balancedagen, uanset om de er anmeldt. Erstatningshensættelser estimeres ved brug af data fra individuelle sager, som er anmeldt til koncernen, og statistiske analyser for indtrufne men endnu ikke anmeldte skader samt de forventede endelige omkostninger ved mere komplekse erstatningskrav, som kan blive påvirket af eksterne forhold (for eksempel domsafsigelser). Hensættelserne inkluderer skadebehandlingsomkostninger. Erstatningshensættelser diskonteres. Diskontering er baseret på en rentekurve, der afspejler den varighed, der anvendes på det forventede fremtidige forbrug af hensættelsen. Effekten af diskonteringen er væsentligst for brancherne autoansvar, erhvervsansvar, arbejdsskade og ulykke. Hensættelser til bonus- og præmierabatter er beløb, der forventes betalt til forsikringstagerne under hensyntagen til skadeforløbet i regnskabsåret. Erstatningshensættelserne fastsættes branchevist med baggrund i aktuarmæssige metoder. I tilfælde, hvor disse brancher indeholder flere forretningsområder, fordeles erstatningshensættelserne som altovervejende hovedregel efter antallet af anmeldte skader i Danmark og individuelle erstatninger i Norge. De modeller der anvendes er Chain-Ladder, Bornhuetter-Ferguson, Loss Ratio metode, De Vylder s kredibilitets metode samt en internt udviklet Kollektiv reservemodel til brug for privatbrancher i Danmark. Chain-ladder teknikker kan anvendes for brancher med et stabilt afviklingsmønster. Bornhuetter-Ferguson og eventuelt Loss Ratio metode anvendes for skadeår, hvor den hidtidige afvikling giver utilstrækkelig information om det videre afviklingsforløb. De Vylder s kredibilitets metode har et anvendelsesområde, der ligger mellem Chain-Ladder og Bornhuetter-Ferguson /Loss Ratio metode, eller den kan anvendes i situationer hvor man ønsker at gøre brug af andre eksponeringsmål end præmievolumen, for eksempel antal forsikrede. Den internt udviklede Kollektive model baseres udelukkende på faktiske betalinger, og anvendes derfor kun til reservering for småskader under 364.000 DKK for auto, 200.000 DKK for indbo og 100.000 DKK for øvrige. Modellen er så dynamisk indrettet, at den i videst mulige omfang selv fanger ændringer i afviklingsmønstret. Den består af to moduler, hvor der i første modul estimeres på dagsbasis under hensyn til fridage og specielle højfrekvensdage som nytårsaften eller dage med glatføre. Der tages endvidere hensyn til sæson såvel i skadeforløb, som i skadebehandlingsintensitet. I andet modul estimeres på mere aggregeret niveau og beregningerne tager udgangspunkt i en generaliseret hierarkisk De Vylder model. Hensættelsen vedr. løbende ydelser i arbejdsskade beregnes med udgangspunkt i en dødelighed svarende til beregningsgrundlaget G82 (officiel dødelighedstabel). I visse tilfælde afspejler den historik, der indgår i de aktuarmæssige metoder, ikke nødvendigvis forventningerne til det fremtidige erstatningsniveau. Dette gør sig for eksempel gældende ved ændret lovgivning, hvor der a priori udarbejdes et estimat, som ligger til grund for de præmiestigninger, der nødvendiggøres af en forventet stigning i erstatningerne. Ved lovgivningsmæssige ændringer anvendes samme estimat for påvirkningen af erstatningsniveauet, hvilket estimat fastholdes, indtil de realiserede erstatninger giver grundlag for en reestimation. Flere af de forudsætninger og skøn, som indgår i beregningen af erstatningshensættelserne, har en indbyrdes afhængighed. Mest betydende må dette fænomen forventes at kunne iagttages for rente- og inflationsforudsætninger. Et område, hvor der anvendes eksplicitte inflationsforudsætninger er arbejdsskade, hvor løbende ydelser til sikrede indekseres med arbejdsskadeindekset. Som approksimation til arbejdsskadeindekset anvendes en inflationskurve, der afspejler markedets inflationsforventninger tillagt et reallønsspænd. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 65
For øvrige brancher vil inflationsforudsætningerne, fordi de indgår implicit i modellerne, forårsage en vis træghed i fremskrivningen af erstatningerne ved et skift i skadeinflationsniveauet. Modsat vil effekten af diskontering vise sig umiddelbart ved en ændring af den økonomiske inflation i det omfang ændringen slår igennem på renteniveauet. Øvrige korrelationer vurderes ikke at være signifikante. Test af hensættelsernes tilstrækkelighed Der udføres løbende test for at sikre, at de forsikringsmæssige hensættelser er tilstrækkelige. Ved udførelsen af disse tests anvendes der aktuelle vurderinger af fremtidige pengestrømme af erstatninger, gevinster og direkte og indirekte skadebehandlingsomkostninger. I tilfælde af utilstrækkelighed forøges den relevante hensættelse og reguleringen indregnes over resultatopgørelsen. Personaleydelser Pensionsforpligtelser Koncernen har en række pensionsordninger. Ordningerne finansieres via indbetalinger til forsikringsselskaber eller forvaltende fonde. I Norge har koncernen en ydelsesbaseret ordning. En ydelsesbaseret ordning er en pensionsordning, som fastsætter et beløb for de pensionsydelser, en medarbejder vil modtage ved sin pension, afhængig af alder, arbejdsår og løn. I Danmark har koncernen en bidragsbaseret ordning. En bidragsbaseret ordning er en pensionsordning, hvor koncernen betaler faste bidrag til en selvstændig enhed (fond) og ikke har hverken en retlig eller faktisk forpligtelse til at betale yderligere bidrag. Den i balancen indregnede forpligtelse vedrørende ydelsesbaserede pensionsordninger er nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse på balancedagen fratrukket dagsværdien af ordningens aktiver sammen med justeringer for ikke-indregnede aktuarmæssige gevinster eller tab og pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår. Forventningerne til pensionsaktivernes afkast er baseret på afkastet inden for hver aktivklasse og den nuværende fordeling af disse. Der tages hensyn til markedets forventninger om det fremtidige afkast. Den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse beregnes årligt af aktuarer efter projected unit credit -metoden. Nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse opgøres ved, at tilbagediskontere de forventede fremtidige pengestrømme med en varighed, der svarer til betingelserne for den tilhørende pensionsforpligtelse. De aktuarmæssige gevinster og tab, der opstår som følge af erfaringsbaserede reguleringer og ændringer i aktuarmæssige skøn indregnes som indtægt eller omkostning over egenkapitalen. Andre medarbejderydelser Koncernens medarbejdere er berettiget til at modtage et fast beløb, når de når pensionsalderen, og når de har været ansat i koncernen i 25 og 40 år. Koncernen indregner denne forpligtelse, når medarbejderen tiltræder stillingen. I særlige tilfælde kan medarbejderne indgå kontrakt med koncernen om at modtage kompensation for opståede tab af pensionsydelser som følge af nedsat arbejdstid. Koncernen indregner denne forpligtelse på baggrund af statistiske modeller. Selskabsskat og udskudt skat Koncernen indregner aktuel skat i henhold til skattelovgivningen i de enkelte skatteretlige jurisdiktioner, hvor den er repræsenteret. Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret for ændring af skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte aconto skatter. Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem den skattemæssige og den regnskabsmæssige værdi af aktiver og forpligtelser. Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser i de respektive lande, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når det udskudte skatteaktiv realiseres, eller den udskudte skatteforpligtelse afregnes. Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførelsesberettigede skattemæssige underskud indregnes når det er sandsynligt, at den midlertidige forskel kan anvendes til udligning af fremtidig indtjening. Der indregnes udskudt skat af midlertidige forskelle vedrørende kapitalandele medmindre TrygVesta Forsikring kontrollerer, hvornår realisationen af den midlertidige forskel vil ske, og det er sandsynligt, at dette ikke vil ske indenfor en overskuelig fremtid. Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser indregnes, når koncernen som følge af en begivenhed indtruffet før eller på balancedagen, har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at der vil blive behov for et træk på virksomhedens ressourcer for at afvikle forpligtelsen. Hensatte forpligtelser måles til ledelsens bedste skøn over det TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 66
beløb, hvormed forpligtelsen forventes at kunne indfries. Finansielle forpligtelser Obligationslån, gæld til kreditinstitutter med videre indregnes ved låneoptagelsen til det modtagne provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles de finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris ved anvendelsen af den effektive rentes metode, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen under finansielle omkostninger over låneperioden. Transaktionsomkostninger i forbindelse med variabelt forrentede lån eller variable lånerammer afskrives lineært over låneperioden. Øvrige forpligtelser måles til nettorealisationsværdi. Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen for koncernen præsenteres efter den direkte metode og viser pengestrømme fra drift, investeringer og finansiering samt koncernens likvider ved regnskabsårets begyndelse og slutning. Der er ikke udarbejdet en særskilt pengestrømsopgørelse for moderselskabet, da denne er indeholdt i pengestrømsopgørelsen for koncernen. Pengestrømme fra køb og salg af virksomheder vises særskilt under pengestrømme fra investeringsaktiviteter. Pengestrømme fra erhvervede virksomheder indregnes i pengestrømsopgørelsen fra overtagelsestidspunktet, og pengestrømme fra frasolgte virksomheder indregnes frem til salgstidspunktet. Pengestrømme fra driftsaktiviteter beregnes, og der oplyses herved større klasser af kontante bruttoindtægter og bruttoudbetalinger. Pengestrømme fra investeringsaktiviteter omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af virksomheder og aktiviteter samt køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver. Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter omfatter ændringer i størrelsen eller sammensætningen af TrygVesta Forsikrings aktiekapital og omkostninger forbundet hermed, samt optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld og betaling af udbytte. Likvider omfatter kontantbeholdninger og anfordringsindeståender i pengeinstitutter. Hoved- og nøgletal Hoved- og nøgletals oversigten for TrygVesta Forsikring koncernen præsenteres forrest i årsrapporten. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 67
Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 68
Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 69
Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 70
Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 71
Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 72
Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 73
Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 74
Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 75
Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 76
Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 77
Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 78
Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 79
Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 80
Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 81
Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 82
Regnskab for TrygVesta Forsikring moderselskab Resultatopgørelse TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 83
Balance TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 84
Balance TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 85
Egenkapital TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 86
Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 87
Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 88
Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 89
Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 90
Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 91
Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 92
Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 93
Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 94
Noter TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 95
Hoved- og nøgletal moderselskab TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 96
Koncerndiagram TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 97
Direktions ledelseserhverv Bestyrelsen har i medfør af Lov om finansiel virksomhed 80, godkendt at direktionen har følgende ledelseserhverv: Christine Bosse, Koncernchef og CEO Født: 1960. Ansættelsesår: 1987. Indtrådt i koncernledelsen: 1999. Medlem af TrygVesta A/S direktion. Medlem af TrygVesta Forsikring A/S direktion. Uddannelse: cand.jur., lederuddannelser fra blandt andet Insead og Wharton. Bestyrelsesformand for Forsikring & Pension, Hjertebarnsfonden, Tryg Ejendomme A/S og Ejendomsselskabet af 8. maj 2008 A/S. Bestyrelsesmedlem i Nordea Bank, Amlin Plc, Grundfos Management A/S, Dansk selskab for virksomhedsledelse og Poul Due Jensens Fond. Aktiebeholdning: 3.237. Morten Hübbe, CFO og koncernfinansdirektør Født: 1972. Ansættelsesår: 2002. Indtrådt i koncernledelsen: 2003. Medlem af TrygVesta A/S direktion. Medlem af TrygVesta Forsikring A/S direktion. Uddannelse: BA i SPRØK, cand.merc. i Finansiering og Regnskab samt lederuddannelse fra Wharton. Bestyrelsesformand for TrygVesta Garantiforsikring A/S og Enter Forsikring AS (indtil 1. januar 2009). Bestyrelsesmedlem i Tryg Ejendomme A/S, Ejendomsselskabet af 8. maj 2008 A/S og Høyteknologisenteret AS. Aktiebeholdning: 3.159. Peter Falkenham, COO og koncerndirektør for Proces & IT Født: 1958. Ansættelsesår: 2000. Indtrådt i koncernledelsen: 2000. Medlem af TrygVesta A/S direktion. Medlem af TrygVesta Forsikring A/S direktion. Uddannelse: BA i International Handel, civilingeniør (driftsteknik) og lederuddannelser fra blandt andet St. Gallen og Wharton. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 98
Bestyrelsesformand for Glunz & Jensen (ændret til almindeligt medlem pr. 26. januar 2009). Bestyrelsesnæstformand for Solar A/S Bestyrelsesmedlem i Tryg Ejendomme A/S, Ejendomsselskabet af 8. maj 2008 A/S og TrygVesta Garantiforsikring A/S. Aktiebeholdning: 69. Lars Bonde, Koncerndirektør for Kundeservice & Salg Direkte Født: 1965. Ansættelsesår: 1998. Indtrådt i koncernledelsen: 2006. Medlem af TrygVesta Forsikring A/S direktion. Uddannelse: Forsikringsuddannet, cand.jur. Aktiebeholdning: 1.312. Kjerstin Fyllingen, Koncerndirektør for Kundeservice & Salg Partnere Født: 1958. Ansættelsesår: 2006. Indtrådt i koncernledelsen: 2006. Medlem af TrygVesta Forsikring A/S direktion. Uddannelse: BA i Business Administration og Master of Management fra Handelshøyskolen BI. Bestyrelsesmedlem i Enter Forsikring AS (ændret til formand pr. 1. januar 2009), Finansnæringens Hovedorganisation, TSS Marine ASA og TrygVestas Allmennyttige Stiftelse. Aktiebeholdning: 1.898. Martin Bøge Mikkelsen, Koncerndirektør for Strategi & Human Kompetence Født: 1962. Ansættelsesår: 1989. Indtrådt i koncernledelsen: 2009. Medlem af TrygVesta Forsikring A/S direktion. Uddannelse: BCom (Organisation), BCom (Marketing) og BCom (Management Accounting) Aktiebeholdning: 1.360. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 99
Birgitte Kartman, koncerndirektør for Skade Født: 1960. Ansættelsesår: 1996. Indtrådt i koncernledelsen: 2009. Medlem af TrygVesta Forsikring A/S direktion. Uddannelse: cand.jur. Aktiebeholdning: 617. Truls Holm Olsen, koncerndirektør for Industri Født: 1964. Ansættelsesår: 1998. Indtrådt i koncernledelsen: 2009. Medlem af TrygVesta Forsikring A/S direktion. Uddannelse: cand.jur. Bestyrelsesmedlem i TrygVesta Garantiforsikring A/S og Energon AS Aktiebeholdning: 0. Jens Stener, koncerndirektør for Corporate Branding & Forretningscentre Født: 1966. Ansættelsesår: 2006. Indtrådt i koncernledelsen: 2009. Medlem af TrygVesta Forsikring A/S direktion. Uddannelse: Business economist, INSEAD Bestyrelsesmedlem i Leroy Design A/S Aktiebeholdning: 0. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 100
CV er bestyrelsen Mikael Olufsen, formand for bestyrelsen og formand for Vederlagsudvalget Professionelt bestyrelsesmedlem. Tidligere administrerende direktør for Toms Chokoladefabrikker A/S. Uddannelse: Forstkandidat, PMD Harvard Business School. Født 1943. Indtrådt 2002. Bestyrelsesformand for TryghedsGruppen smba, TrygVesta A/S, TrygVesta Forsikring A/S, Malaplast Co. Ltd. Bangkok, Advisory Board i CareWorks Africa Ltd. og Gigtforeningen i Danmark. Bestyrelsesnæstformand for Egmont Fonden, Egmont International Holding A/S, Ejendomsselskabet Gothersgade 55 ApS og Ejendomsselskabet Vognmagergade 11 ApS. Bestyrelsesmedlem i WWF Verdensnaturfonden, British Import Union og Danmark-Amerika Fondet. Mikael Olufsen har erfaring med ledelse af store, internationale virksomheder, herunder strategisk udvikling samt bestyrelseserfaring fra bestyrelsesposter i både nationale og internationale virksomheder. Aktiebeholdning: 3.018. Bodil Nyboe Andersen, næstformand for bestyrelsen og formand for Revisionsudvalget Tidligere Nationalbankdirektør. Uddannelse: cand. polit. Født 1940. Indtrådt 2006. Bestyrelsesformand for Københavns Universitet, Dansk Røde Kors og Laurids Andersens Fond. Bestyrelsesnæstformand i TrygVesta A/S, TrygVesta Forsikring A/S og Det Danske Filminstitut. Bestyrelsesmedlem i Villum Kann Rasmussen Fonden, Dansk Norsk Fond og Energiteknologisk udviklings- og Demonstrations Program. Bodil Nyboe Andersen har fra sit virke som tidligere Nationalbankdirektør og direktør i Andelsbanken kompetencer inden for ledelse, strategi, økonomi og finansiel virksomhed. Aktiebeholdning: 100. Per Skov, medlem af Revisionsudvalget Professionelt bestyrelsesmedlem. Tidligere ordførende direktør i FDB. Uddannelse: cand. oecon., lederuddannelse på MIT. Født 1941. Indtrådt 1998. Bestyrelsesformand for Utility Development A/S og NX Holding A/S. Bestyrelsesnæstformand for TryghedsGruppen smba. Bestyrelsesmedlem i TrygVesta A/S, TrygVesta Forsikring A/S, Dagrofa A/S, DSV A/S, Kemp & Lauritzen A/S, TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 101
Nordea Liv og Pension Livsforsikringsselskab A/S. Per Skov har gennem sit bestyrelsesarbejde og sit tidligere virke som blandt andet ordførende direktør i FDB erfaring med ledelse, strategi og økonomi. Aktiebeholdning: 2.468. Jørn Wendel Andersen Koncerndirektør/CFO i Arla Foods amba. Uddannelse: cand. merc., IMD Program for Executive Development, IMD Program Strategy in Action og Leadership Assessment Heidrick & Struggles. Født 1951. Indtrådt 2002. Bestyrelsesformand for Arla Insurance Company (Guernsey) Ltd. (Captive), Arla Foods Finance A/S, og Fidan A/S. Bestyrelsesmedlem i TryghedsGruppen smba, TrygVesta A/S, TrygVesta Forsikring A/S, Arla Foods AB, Arla Foods International, AF A/S, Tholstrup Cheese A/S, Tholstrup Cheese Holding A/S og Tholstrup Taulov A/S. Jørn Wendel Andersen har gennem sit nuværende arbejde som koncerndirektør/cfo i Arla Foods erfaring inden for international ledelse, strategi, økonomi, finans, it og projektledelse. Aktiebeholdning: 1.078 Paul Bergqvist, medlem af Vederlagsudvalget Professionelt bestyrelsesmedlem. Tidligere koncerndirektør for Carlsberg A/S. Uddannelse: Økonom og ingeniør. Født 1946, svensk statsborger. Indtrådt 2006. Bestyrelsesformand for Sverige Bryggerier AB, East Capital Explorer AB, Zvaigzdes AB og HTC AB. Bestyrelsesmedlem af TrygVesta A/S, TrygVesta Forsikring A/S, Telenor ASA, Lantmännen, Nova Linija, Björk Eklund Group AB og Svenska Returpack AB. Paul Bergqvist har international ledelseserfaring inden for strategisk udvikling, komplekse transaktioner, oparbejdning af nye markeder, marketing, salg og økonomistyring. Aktiebeholdning: 100. Christian Brinch Direktør i egen virksomhed og professionelt bestyrelsesmedlem. Tidligere koncernchef i Helicopter Services Group ASA og viceadministrerende direktør i ABB Norge. Uddannelse: Militærakademi, PMD Harvard Business School. Født 1946, norsk statsborger. Indtrådt 2007. Bestyrelsesformand for Hafslund AS, Sørco AS, HV IV Invest Alfa AS, Kjell Ostnes AS, Østnes Aero AS, Østnes Defence AS, Helicopter Network AS, Fortissimo AS, Line Consult AS, Gluteus AS og Røa Invest AS. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 102
Bestyrelsesnæstformand for Technor AS, Sørcogruppen AS, Technor Holding AS, Norges Statsbaner AS, Prosafe AS og Prosafe Production AS. Bestyrelsesmedlem i TrygVesta A/S, TrygVesta Forsikring A/S, STG Engineering AS, Subsea Technology Group AS, STG Products AS, Thor Dahl Management AS og Thor Dahl Shipping AS. Christian Brinch driver egen virksomhed inden for strategisk rådgivning og bestyrelsesarbejde. I kraft af sin erfaring besidder Christian Brinch viden inden for strategiudvikling, branding, distribution og rådgivning omkring bestyrelsesarbejde. Beholdning: 500. Niels Bjørn Christiansen Administrerende direktør i Danfoss A/S. Tidligere koncerndirektør i GN Store Nord A/S. Uddannelse: B.Sc., E.E., civilingeniør, MBA fra Insead. Født 1966. Indtrådt 2006. Bestyrelsesformand for Danfoss Compressors Holding A/S, Danfoss Industries Private Limited, Indien og Sea Recovery Inc. Bestyrelsesnæstformand for Danfoss (Tianjin) Limited, Kina. Bestyrelsesmedlem i TrygVesta A/S, TrygVesta Forsikring A/S, Bang & Olufsen A/S, Axcel A/S, Danfoss Universe, Danfoss Drives A/S, Danfoss Ejendomsselskab A/S, Danfoss Ventures A/S, Danfoss International A/S, Danfoss Bauer GmbH, Tyskland, Danfoss Semco A/S, Danfoss-Murman Holding A/S, Sauer-Danfoss Inc., Provinsindustriens Arbejdsgiverforening og DI Hovedbestyrelse. Niels Bjørn Christiansen har erfaring med internationale virksomheder blandt andet gennem sit arbejde i Danfoss og GN Stor Nord A/S. Niels Bjørn Christiansen har kompetencer inden for ledelse, strategi, it, processer, distribution, innovation, produktion, økonomi samt private og børsnoterede virksomheder. Aktiebeholdning: 100. John R. Frederiksen, medlem af Vederlagsudvalget Direktør i Fortunen A/S, Oak Property Invest Aps og Berco ApS. Tidligere administrerende direktør for Jacob Holm & Sønner A/S og Bastionen A/S. Uddannelse: Handelsuddannet. Født 1948. Indtrådt 2002. Bestyrelsesformand - Hellebo Park A/S, RenHold A/S, Renoflex-Gruppen A/S, Renholdningsselskabet af 1898, SBS Rådgivning A/S, SBS Byfornyelse Smba, Sjælsø Danmark A/S, Sjælsø Gruppen A/S, Ejendomsforeningen Danmark, Komplementarselskabet Uglen ApS og Grundejernes Investeringsfond. Bestyrelsesmedlem i TryghedsGruppen smba, TrygVesta A/S, TrygVesta Forsikring A/S, Fortunen A/S, Freja Ejendomme A/S (Statens Ejendomssalg A/S), Højgård Ejendomme A/S, Oak Property Invest Aps, C.W. Obel Ejendomme A/S, C.W. Obel Projekt A/S, Ejendomsaktieselskabet Knud Højgaards Hus, BERCO Deutschland GmbH, Invista Foundation Holding Company Limited, SIPA (Scandinavian International Property Association) TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 103
samt Invista Foundation Property Trust Limited, Invista Foundation Property Limited, Invista Foundation Property No. 2 Limited og Invista European Real Estate Trust SICAF. Medlem af advisory board for Sparinvest Property Fund K/S og President i European Property Federation, Bruxelles. John R. Frederiksen har fra sit arbejde som administrerende direktør og senest som bestyrelsesformand for en række selskaber herunder ejendomsselskaber erfaring inden for ledelse, strategi og økonomi. Aktiebeholdning: 280. Rune Torgeir Joensen, medarbejdervalgt Afdelingsleder i TrygVesta Forsikring A/S. Uddannelse: Typograf, markedsøkonom, HMS rådgiver. Født: 1956, norsk statsborger. Indtrådt: 2008. Bestyrelsesmedlem i TrygVesta A/S og TrygVesta Forsikring A/S. Medlem af Revisionsudvalget i TrygVesta A/S og Advisory Board TrygVesta Norge. Aktiebeholdning: 28. Peter Wagner Mollerup, medarbejdervalgt Erhvervsassurandør i TrygVesta Forsikring A/S. Uddannelse: Eksamineret assurandør, rejseleder, psykoterapeut. Født 1966. Indtrådt 2002. Bestyrelsesformand i Assurandør og kundechefforeningen i TrygVesta Forsikring A/S og Assurandørkredsen i Finansforbundet. Bestyrelsesmedlem i TrygVesta A/S, TrygVesta Forsikring A/S og Finansforbundet i Danmark. Aktiebeholdning: 219. Birthe Petersen, medarbejdervalgt Ekspeditionssekretær i TrygVesta Forsikring A/S. Uddannelse: Merkonom, DFLs lederuddannelse. Født 1949. Indtrådt 1996. Bestyrelsesmedlem i TrygVesta A/S, TrygVesta Forsikring A/S, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening. Medlem af Vederlagsudvalget i TrygVesta A/S. Aktiebeholdning: 71. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 104
Berit Torm, medarbejdervalgt Kvalitetschef i TrygVesta Forsikring A/S. Uddannelse: Cand. jur. Født: 1959. Indtrådt: 2008. Bestyrelsesmedlem i TrygVesta A/S og TrygVesta Forsikring A/S. Medlem af Furesø Byråd. Aktiebeholdning: 69. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 105
Ordliste Hoved- og nøgletal for TrygVesta Forsikring følger bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser og er i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings Anbefalinger & Nøgletal 2005. Bruttopræmieindtægter Udgør de reserveregulerede bruttopræmier (indtjent præmie) fratrukket bonus og præmierabatter. Erstatningsprocent brutto Er forholdet mellem erstatningsudgifter brutto og bruttopræmieindtægter. Erstatningsudgifter brutto x 100 Bruttopræmieindtægter Nettogenforsikringsprocent Er forholdet mellem afgiven forretning netto og bruttopræmieindtægter. Afgiven forretning netto x 100 Bruttopræmieindtægter Omkostningsprocent brutto Er forholdet mellem forsikringsmæssige driftsudgifter brutto og bruttopræmieindtægter. Forsikringsmæssige driftsudgifter brutto x 100 Bruttopræmieindtægter Bruttoomkostningsprocent med korrektion Er forholdet mellem forsikringsmæssige driftsudgifter brutto inkl. korrektion og bruttopræmieindtægter. Korrektionen består i fradrag af afskrivninger og driftsomkostninger på domicilejendomme og tillæg af en beregnet omkostning (husleje) vedrørende domicilejendomme baseret på en beregnet markedsleje. Forsikringsmæssige driftsudgifter m. korrektion x 100 Bruttopræmieindtægter Combined ratio Er summen af erstatningsprocent brutto, nettogenforsikringsprocent og omkostningsprocent brutto. Operating ratio Er lig combined ratio, dog tillagt forsikringsteknisk rente i nævner Erstatningsudgifter + forsikringsmæssige driftsudgifter + resultat af genforsikring x 100 Bruttopræmieindtægter + forsikringsteknisk rente Erstatningsmargin Er forholdet mellem erstatningshensættelser og bruttopræmier. Diskontering Er et udtryk for, at forventede fremtidige betalinger kan afsættes til en lavere værdi i regnskabet end den nominelle, idet der i tiden frem til udbetaling sker en forrentning af det afsatte beløb. Størrelsen af diskonteringen afhænger af den anvendte markedsbestemte diskonteringsrente og den forventede tid til udbetaling. Unwinding Når en diskonteret hensættelse afvikles, opstår unwinding som resultat af, at den forventede tid til udbetaling gradvist formindskes. Jo kortere tid der er til udbetaling, jo mindre vil diskonteringen være. Regnskabsmæssigt føres denne gradvise forøgelse af hensættelsen ikke under erstatninger, men under forsikringsteknisk rente i resultatopgørelsen. Egenkapital forrentning i procent Er forholdet mellem årets resultat og årets gennemsnitlige egenkapital. Årets resultat x 100 Gns. egenkapital Dansk Skadeforsikring Består af de juridiske selskaber i TrygVesta Forsikring A/S (eksklusiv filialen i Norge, Finland og Sverige) og TrygVesta Garantiforsikring A/S. Norsk skadeforsikring Består af TrygVesta Forsikring A/S, norsk filial og de norske datterselskaber samt norsk filial af TrygVesta Garantiforsikring A/S. Finsk skadeforsikring Består af TrygVesta Forsikring A/S, finsk filial og finsk filial af TrygVesta Garantiforsikring A/S. Svensk skadeforsikring Består af TrygVesta Forsikring A/S, svensk filial og svensk filial af TrygVesta Garantiforsikring A/S. Individuel solvens Nye danske solvenskrav for forsikringsselskaber, der omfatter selskabernes opgørelse og egen vurdering af den nødvendige kapital beregnet efter egne metoder. Reglerne er trådt i kraft fra 1. januar 2008 og indberettes 4 gange årligt til Finanstilsynet. Solvency II Nye EU-regler for opgørelse af solvenskrav for forsikringsselskaber. Reglerne forventes tidligst at træde i kraft i 2010. Afløbsresultat Forskellen mellem erstatningshensættelser ved regnskabsårets begyndelse (reguleret for valutaomregningsforskelle og diskonteringseffekter) og summen af udbetalte erstatninger i regnskabsåret og den del af erstatningshensættelserne ultimo, der vedrører skader indtruffet i tidligere regnskabsår. TrygVesta Forsikring, Årsrapport 2008, side 106