Naturgeografi C - Stx Undervisningsvejledning September 2007

Naturgeografi C - Stx Undervisningsvejledning September 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt henvisninger til en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb. Vejledningen er et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Det er derfor hensigten, at den ændres forholdsvis hyppigt i takt med den faglige og pædagogiske udvikling. Citater fra læreplanen er anført i kursiv i afsnit 1-4. Indhold 1. IDENTITET OG FORMÅL 2 2. FAGLIGE MÅL OG FAGLIGT INDHOLD 2 3. TILRETTELÆGGELSE 5 4. EVALUERING 8 5. PARADIGMATISKE EKSEMPLER 10 7. VEJLEDENDE KARAKTERBESKRIVELSE. 13 Stx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 44 Naturgeografi C 1

1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturgeografi omhandler grundlæggende naturprocesser og naturforhold på Jorden og deres betydning for menneskets livsvilkår samt Jordens, livets og landskabernes udviklingshistorie i både et langt geologisk tidsperspektiv og i et aktuelt, samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv. Faget beskæftiger sig med, hvordan mennesket tilpasser sig, udnytter, regulerer, ændrer og forvalter natur og omverden, herunder principper for bæredygtig udvikling. Naturgeografi beskæftiger sig med geologiske og geografiske globale og regionale mønstre og forskelligheder og deres forklaring. Faget tager udgangspunkt i systematisk iagttagelse af, undren og refleksion over forhold i omverdenen. 1.2 Formål Gennem faget naturgeografi opnår eleverne almen og specifik naturvidenskabelig viden inden for geofaglige områder, som giver dem et globalt perspektiv og metodiske forudsætninger, der kan tjene som basis for videre studier og beskæftigelse. Eleverne skal opnå en struktureret og sammenhængende omverdensforståelse, så de kan forholde sig til aktuelle geofaglige emner såvel på lokalt som globalt niveau. Elevernes interesse for geofaglige fænomener og mønstre skal stimuleres ved at iagttage og beskæftige sig med direkte observerbart materiale. De skal opnå indsigt i geofaglige metoder og få kendskab til relevante informationskilder. Eleverne skal tilegne sig kundskaber, så de forstår, hvordan ny viden og teknologiske innovationer har betydning for udnyttelsen af naturens resurser og den samfundsøkonomiske udvikling. Naturgeografi er et naturvidenskabeligt fag, som arbejder emneorienteret. Naturgeografi C skal give eleven en faglig og almen baggrund for stillingtagen til aktuelle samfundsmæssige og kulturelle problemer med naturvidenskabeligt indhold. Eleven skal lære at anvende geofaglige metoder. Geofaglig er et samlet udtryk for den række af geografiske discipliner fra naturgeografi, geologi og samfundsgeografi, der indgår i faget naturgeografi/geografi i ungdomsuddannelserne. 2. Faglige mål og fagligt indhold I arbejdet med de faglige mål (faglige kompetencer) og det faglige indhold (kernestof) er det væsentligt at understrege, at det er gennem arbejdet med emner inden for kernestof og supplerende stof, at det bliver muligt for eleven at opøve de krævede kompetencer. Målet med undervisningen er derfor ikke blot at dække fagets kernestof og supplerende stof, men at tilrettelægge uddannelsestiden på en sådan måde, at eleven får mulighed for at tilegne sig de faglige mål. Fagets tre metodiske tilgange til at opnå de faglige mål er: Den generelle hypotetisk-deduktive metode, hvor data, observationer og målinger indgår i forklaringer af enkeltfænomener eller delprocesser i naturen og menneskets omgivelser, analyseres og fortolkes og sættes ind i overskuelige sammenhænge. Stx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 44 Naturgeografi C 2

Den induktive naturhistoriske metode, hvor data, observationer og målinger benyttes til at beskrive, analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser. Den problemformulerende metode, hvor væsentlige geofaglige problemstillinger indkredses i analysen af naturen og menneskets omgivelser. 2.1 Faglige mål Læreplanens faglige mål afspejler anbefalingerne fra rapporten Fremtidens naturfaglige uddannelser (Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 7, 2003), hvor der opereres med følgende naturfaglige kompetencer: empiri-, repræsentations-, analyse-, modellerings- og perspektiveringskompetencen. Hertil er så føjet kommunikationskompetencen, som er fælles for hele fagrækken. Herved sikres en parallelitet mellem de naturvidenskabelige fag, og således etableres bl.a. forudsætningerne for samarbejdet. Eleverne skal kunne: Empirikompetencer - identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge - udføre simple former for eksperimentelt arbejde, herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener Repræsentationskompetencer - opsøge, forholde sig til og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer som tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder Analytiske kompetencer - ud fra konkrete data og observationer give en samlet beskrivelse af udviklingsforløb i naturen og menneskets omgivelser - udskille og redegøre for væsentlige naturfaglige enkeltfænomener og delprocesser i naturen og menneskets omgivelser - og sætte dem ind i overskuelige sammenhænge - indkredse geofaglige problemstillinger og opstille og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser Modelleringskompetencer - forstå og kritisk anvende enkle geofaglige modeller som repræsentationer af virkeligheden Perspektiverings- og kontekstkompetencer - sætte geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag Kommunikationskompetencer - indsamle og vurdere informationer fra forskellige instanser og miljøer formidle faglig viden og argumentere logisk, mundtligt og skriftligt, henvendt til forskellige målgrupper, og kunne forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner I planlægningen af uddannelsestiden på det enkelte hold er det vigtigt at gøre sig klart, hvilke specifikke faglige mål det valgte emneforløb udvikler hos eleven. Alle de faglige mål kan ikke altid indøves under det enkelte emneforløb, og der må således overvejes en samlet fordeling og progression igennem alle forløbene. Enkelte faglige mål vil alene kunne evalueres i den daglige undervisning og i den løbende evaluering. Stx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 44 Naturgeografi C 3

De faglige mål medfører, at uddannelsestiden tilrettelægges således, at undervisningen foregår i forskellige læringsrum, dels i klasserummet, dels i studierummet og dels i praksisrummet. Geografer har en tradition i undervisningen for at tilrettelægge og udføre længerevarende feltarbejde, studieture og projektarbejder, og der arbejdes kontinuert med at videreudvikle og indarbejde både det korte feltarbejde og det eksperimentelle arbejde. 2.2 Kernestof Globale forhold danner rammen for naturgeografi C. Fagets kerne er en sammenhængende stofkredsløb- og energistrømbaseret forståelse af Jord-systemet, dets struktur og funktion og dets samspil med menneskets livsvilkår. Der lægges vægt på, at den naturfaglige forståelse sættes i et samfundsperspektiv. Kernestoffet er: Jordens, livets og landskabernes udviklingsprocesser og udviklingshistorie - Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner - landskabers dannelse og udvikling Klimaet og dets betydning for menneskets livsvilkår - klimasystemet, herunder klimazoner og plantebælter - klimaets betydning for menneskets livsvilkår - klimaændringer på forskellige tidsskalaer Vand, vandresurser og deres udnyttelse - vandets kredsløb - vandresurser, deres udnyttelse og forvaltning Energi, energistrømme, energiresurser og energiteknologi - det globale kulstofkredsløb - energiteknologiernes udvikling og samfundsmæssige betydning Produktion, forbrug, teknologi, resurser og bæredygtighed - produktionen og dens afhængighed af resursegrundlag og teknologisk udvikling - produktionens miljøkonsekvenser og bæredygtighed Analyse og tolkning af rumlige mønstre på baggrund af kort og billedmateriale Kernestoffet bør ikke opfattes og behandles som adskilte discipliner men integreres i de aktuelle emner, som holdet har besluttet sig for at arbejde med. Bemærk at rammen for de valgte emner er globale forhold, fokus er Jordens sammenhængende kredsløb fx kulstofkredsløbet, og perspektivet er betydningen for samfundet. Der kan arbejdes med kernestoffet sær- eller fællesfagligt. Samarbejdet med andre fag kan være inden for det naturvidenskabelige grundforløb, i almen studieforberedelse, i studieretningen eller andre sammenhænge. Punktet om Jordens, livets og landskabernes ( ) kan læses dels som Jordens evolutionære og geologiske udvikling og dels som menneskets indvirkning på udformningen af Jordens udviklingsprocesser og udviklingshistorie. Analyse og tolkning af rumlige mønstre bør være indeholdt i de emneforløb, der arbejdes med. Tidligere pensumopgivelsers faste sidetal er fjernet, og materialet til de enkelte emner kan nu frit sammensættes af forskellige materialetyper inklusiv elevernes empiribaserede arbejde. Stx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 44 Naturgeografi C 4

2.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal omfatte natur-, samfunds- og kulturfaglige problemstillinger med relation til kernestoffet. Det supplerende stof vælges i samarbejde mellem lærere og elever og i samspil med andre fag, og det skal tilstræbes, at det giver eleverne mulighed for at arbejde med eksempler, der relaterer til forskellige dele af verden. Omfanget af supplerende stof er ikke fastlagt, men stoffet skal udvælges sådan, at de faglige mål dækkes. Med det supplerende stof er der muligheder for at udvide og inddrage nye perspektiver på kernestoffet, skabe større elevindflydelse på materialevalget, give mulighed for fagsamarbejde og tilpasse emnerne efter lokale behov. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Naturgeografiundervisningen skal være emneorienteret og oftest have et aktuelt udgangspunkt. Emnerne skal indeholde teoretiske elementer, beskrivende stof og konkrete eksempler. Undervisningens emne- og eksempelvalg tilrettelægges, så eleverne opnår en forståelse af, hvordan eksemplerne illustrerer nogle generelle geofaglige mønstre og processer. Arbejdet med eksempler skal muliggøre læreprocesser, der tillader eleverne at tilegne sig grundlæggende metoder og rutiner, og som giver tid til refleksion, således at eleverne opnår kompetencer til at forbinde det specifikke med de generelle modeller og teorier. Undervisningen skal tilrettelægges, så der skabes variation og progression. De induktive og deduktive undervisningsprincipper skal indgå i en velovervejet vekselvirkning i undervisningen. Undervisningen skal træne eleverne i at observere fænomener i omgivelserne og strukturere og fortolke indsamlede informationer. Der skal i faget indgå eksperimentelt arbejde, herunder feltarbejde og ekskursioner, gerne i samarbejde med andre naturvidenskabelige fag. Feltarbejde med selvstændige observationer og målinger en vigtig del af undervisningen. I undervisningen skal eleverne bringes til selv at formulere simple hypoteser og anvende empiriske observationer og/eller målinger til at teste dem. Endelig skal tilrettelæggelsen sikre, at relevante teorier og modeller til forklaring af de undersøgte fænomener inddrages. Det er vigtigt, at understrege, at undervisningen skal være emneorienteret. Der tages udgangspunkt i problemstillinger fra det omgivende samfund. Det bærende princip for al planlægning i hele uddannelsesforløbet er at præsentere stoffet i helheder og skabe sammenhæng inden for og mellem de valgte emner. Eleverne skal opnå at få indblik i og forståelse for sammenhængene i det dynamiske samspil mellem natur, menneske og samfund. Den emneorienterede tilrettelæggelsesform betyder, at det er det valgte emne, der styrer hvor mange elementer og forskellige fagdiscipliner fx meteorologi, hydrologi etc. der skal inddrages i den geofaglige analyse, og i hvilket omfang. Det teoretiske stof udvælges på en sådan måde, at det sikrer fagligheden, samtidig med at eleverne oplever, at stoffet fremstår i helheder. Det er i læringsprocessen, at eleverne opnår de faglige mål. Supplerende stof skal inddrages. Dette kan gøres på flere måder for at fremme forståelsen af faglige sammenhænge inden for det enkelte emne, mellem de valgte emner og i samarbejdet med andre fag. Stx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 44 Naturgeografi C 5

Introduktionsfasen bør have som mål at præsentere faget og den geofaglige metode. De tre metodiske tilgange til geofaget (1. den hypotetisk-deduktive, rationelle metode, 2. den induktive naturhistoriske metode og 3. den problemformulerende metode) skal præsenteres og indarbejdes i introduktionsfasen. Målet er, at eleverne får et grundlag for på en kvalificeret måde at kunne deltage i valg og planlægning af de øvrige emner, der tilsammen udgør hele forløbet. Det gode introduktionsforløb vil være et, der på kort tid berører flere kerneområder, og som samtidig åbner sig mod nye problemstillinger. Introduktionsforløbet skal samtidig afdække de faglige, studiemæssige og personlige kompetencer, den enkelte elev har med i bagagen. Dette er forudsætningen for at kunne tilrettelægge et samlet forløb, der opfylder læreplanens krav om faglige mål og individuel progression. På den enkelte skole udarbejdes egne målsætninger for kompetenceudvikling og progression, som alle fag vil være underlagt. 3.2 Arbejdsformer Klasseundervisning, gruppe- og projektarbejde, feltarbejde og ekskursioner er arbejdsformer, der skal indgå i undervisningen. Varierede arbejdsformer skal anvendes for at sikre, at eleverne når de faglige mål, og at den samlede læreproces styrkes. Det faglige kernestof skal kombineres således, at uddannelsestiden ikke opsplittes i mange korte forløb. Arbejdsformer med stort indhold af praktiske, empiriske og data-analytiske elementer skal udgøre en væsentlig del af uddannelsestiden. Der skal sikres en progression i arbejdsformer og faglige krav såvel som i kravene til elevernes selvstændighed i arbejdsprocessen, deres samarbejdsevne og deres evne til selv at formulere et problem. Hvor det er relevant og muligt, skal naturgeografi samarbejde med andre fag med henblik på at styrke læreprocessen. Den skriftlige dimension i naturgeografi er væsentlig i læreprocessen og omfatter følgende: - Rapporter over dataindsamling, eksperimentelt arbejde herunder feltarbejde. - Skriftlige øvelser, arbejde med kort, diagrammer m.v. - Produkter som resultat af emne- og projektarbejde Kravet om emneorienteret tilrettelæggelse medfører, at der fra starten skal være fokus på samspillet mellem arbejdsform og læring. Undervisningens indhold vil være styrende for, om der i den enkelte time vælges en deduktiv eller induktiv tilgang. Klasseundervisning vil veksle mellem forelæsning, foredrag, fælles gennemgang, diskussioner og par-, gruppe- og individuelt arbejde. Undervisningen skal tilrettelægges på en måde, der fremmer elevernes metakognition om læring, og som giver dem indsigt i forskellige arbejdsformers og læringsrums betydning for læringsprocessen. De skal trænes i de geofaglige arbejdsmetoder og nå frem til at kunne deltage i valg af arbejdsform og metodisk tilgang til emnebehandlingen. Sideløbende hermed skal de lære selv at fremsætte enkle fagspecifikke problemformuleringer og arbejde projektorienteret. Eleverne skal opleve, at teori og virkelighed integreres. Det fysiske klasserum kan veksle med det virtuelle klasserum, og kravet om feltarbejde medfører, at elevens læring også finder sted uden for skolen. Det er ikke længere tilstrækkeligt at trække verden ind i klasserummet via kort, statistik og internet. Det eksperimentelle arbejde kan kobles på feltarbejdet og arbejdet med de geofaglige metoder, men kan også inddrages på anden vis fx i samarbejde med andre fag eller faglærere. På denne måde suppleres og perspektiveres kernestoffet med nye tilgange, og fagets sammensatte karakter accentueres. Stx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 44 Naturgeografi C 6

Forud for det eksperimentelle arbejde skal læreren sammen med eleverne overveje og vurdere mulige risikomomenter. Der skal foretages de fornødne sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med arbejdet. Sikkerhedsovervejelserne skal omfatte både beskyttelse af personer og af det omgivende miljø. Der henvises til AT-meddelelse nr. 4.01.9: "Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser. Det skriftlige arbejde er en vigtig dimension i undervisningen og et nødvendigt redskab til måling af elevernes progression i læringsprocessen. Den skriftlige dimension bør være et fast element i den daglige undervisningsplan i form af fremstilling af forskelligt geografisk materiale såsom kort, figurer, diagrammer o.l. I forbindelse med feltarbejde, eksperimentelt arbejde og emne- og projektarbejder afleveres individuelle rapporter, grupperapporter eller anden form for skriftligt produkt. Da der ikke forlods er angivet skriftlig elevtid i geografi C, skal der på den enkelte skole ansøges herom. 3.3 It It skal inddrages i undervisningen til følgende formål: - Udnyttelse af internettet til at opnå adgang til undervisningsmateriale, andet geofagligt materiale og data. - Visualisering og analyse af data. - Kommunikation og formidling. It er et vigtigt redskab i arbejdet med mange typer data, i forbindelse med de geofaglige modeller og det eksperimentelle arbejde herunder feltarbejde. 3.4 Samspil med andre fag Naturgeografi C er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse og det naturvidenskabelige grundforløb ifølge de bestemmelser, som gælder for disse forløb. Naturgeografi C indgår som en permanent deltager i planlægningen og udførelsen af det naturvidenskabelige grundforløb. Nogle elever vil kun stifte bekendtskab med faget i dette korte forløb, mens det for andre elever vil være første trin på vejen i faget. Det er derfor vigtigt, at udformningen af faglige mål og fagligt indhold i det naturvidenskabelige grundforløb medtænkes i mål, indhold og progression i C- og B-niveauet. Fagsamarbejdet er blot en anden måde at udøve faget på. Disse overvejelser gælder i nogen grad også for fagets deltagelse i almen studieforberedelse, men her indgår naturgeografi under helt andre faglige mål. Det medfører, at det faglige indhold ofte rækker ud over vores kernestof. Naturgeografi vil dog samtidigt i fagsamarbejdet i almen studieforberedelse være forpligtiget på at repræsentere den naturvidenskabelige tilgang til det valgte emne. Der henvises i øvrigt til læreplaner og vejledninger for det naturvidenskabelige grundforløb og almen studieforberedelse. Da faget har tradition for samarbejde, hviler der en generel forpligtigelse på os til at deltage i samarbejdet både med den øvrige fagrække og med skolens internationale kontakter. Stx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 44 Naturgeografi C 7

Endelig har faget rige muligheder for at kunne medvirke i skolens kulturelle liv via fællesarrangementer, naturfagsværksteder, ekskursioner o.l. 4. Evaluering 4.1 Den løbende evaluering Undervisningen skal evalueres løbende med henblik på at tilpasse valg af arbejdsformer til de faglige mål, elevernes interesser og deres faglige forudsætninger. Evalueringen foretages af lærere og elever i fællesskab m.h.p. at sikre kontinuitet og progression i undervisningen Elevernes individuelle arbejde og deres samarbejdspraksis evalueres m.h.p. at styrke den enkelte elevs faglige udvikling og evne til at indgå i et samarbejde. Med indførelse af lærerteam er der sat fokus på den enkelte elevs læringsmål og læringsproces. Da evalueringen omfatter såvel faglige som studiemæssige kompetencer, vil faglæreren ofte indgå i dette samarbejde. De aftaler om indsatsområder, evalueringssamtalen munder ud i, kan omfatte værkstedsundervisning og lektiecafe som et ekstra træningsrum, eleven kan udnytte til at forbedre sine kvalifikationer - faglige som almene. Den løbende evaluering er procesorienteret og giver mulighed for, at lærer og elever i fællesskab kan justere den videre planlægning af indhold og metode i undervisningen. Evalueringsformen og hyppigheden varierer og vil ofte være afstemt efter den enkelte skoles målsætninger på området. Men også her bør der medtænkes progression mht. form og krav til elevernes reflektionsevne. Evaluering vil typisk finde sted efter afslutning af et emne, og det overordnede formål vil være at afdække, om de faglige mål er formidlet klart, om læringen har fundet sted, og om arbejdsformerne er afpasset emne- og materialevalg. 4.2 Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator. Opgaven skal indeholde en naturgeografisk problemstilling med almen relevans samt følgende underpunkter med krav til eksaminanden: - en begrundelse for problemstillingens relevans og aktualitet - en redegørelse for de centrale geofaglige sammenhænge, der knytter sig til problemstillingen - en faglig behandling og diskussion af en specificeret delproblemstilling, hvor eksaminanden selvstændigt inddrager og anvender naturgeografisk materiale, viden og metode. Opgaveformuleringerne sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er ca. 24 min. Der gives ca. 24 min. forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Grundlaget for den mundtlige prøve er klassens undervisningsbeskrivelse. I afsnit 6 vises en kommenteret udgave af Undervisningsministeriets skabelon til undervisningsbeskrivelse. Opgaveformuleringerne kan udformes inden for de enkelte emner eller på tværs af disse. Den skriftligt formulerede opgave, som skal være uddybet med de ovenfor nævnte underspørgsmål, bør have et indhold og omfang, der er adækvat med forberedelsestiden, samt danner grundlag for en fleksibel eksamination. Der skal fremstilles et antal opgaver, så undervisningsbeskrivelsen er jævnt Stx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 44 Naturgeografi C 8

dækket. Der udformes normalt så mange opgaver til et hold, at den enkelte opgave maksimalt kan gå igen tre gange. Alle prøveopgaver inklusive dubletter indgår i eksaminandens lodtrækning fra første prøvedag. Den sidste eksaminand skal have mulighed for at kunne trække mellem minimum fire opgaver. Det er god praksis i faget, at prøveopgaverne sendes til censor fem hverdage før første prøvedag. Eksaminanden udvælger selv i forberedelsestiden det materiale fra uddannelsestiden, som har relevans for besvarelsen. Eksaminator har dog altid mulighed for at inddrage andet kendt materiale i eksaminationen. Der henvises endvidere til den generelle bekendtgørelse og vejledning om prøver og eksamen. Se videre under pkt. 5 4.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminanden lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1. Der lægges vægt på, at eksaminanden - kan anlægge et globalt syn baseret på geofaglig viden og sammenhængsforståelse - kan gøre rede for, hvordan naturgeografiske forhold har en relevans i et samfundsmæssigt og/eller kulturelt perspektiv - kan fremlægge enkle geofaglige modeller og illustrere dem med eksempler - kan identificere relevante geofaglige forhold inden for en given problemstilling og præsentere dem klart og præcist - kan foretage en relevant udvælgelse af materiale i relation til en konkret naturgeografisk problemstilling - kan foretage observationer, anvende forskellige former for datamateriale samt foretage enkle skøn og beregninger og kombinere dem til en sammenhængende redegørelse. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Se afsnit 7 for Vejledende karakterbeskrivelser Stx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 44 Naturgeografi C 9

5. Paradigmatiske eksempler Materialet under pkt. 5 er opbygget på følgende måde. Der bringes forskellige skitser til konkrete, samlede forløb, der illustrerer, hvordan et sådant kan sammensættes på grundlag af forskellige bærende ideer og deres udmøntning af de faglige mål, det faglige indhold, tilrettelæggelse m.v. Samtidigt illustrerer forløbene tydeligt, hvordan de faglige mål kan nås ad forskellige veje. Flere af forløbene kan godt tåle beskæringer og alligevel indfri de faglige mål og det faglige indhold. Disse skitser afsluttes med eksempler på eksamensopgaver svarende til forløbet. Indledningsvis skal det kraftigt understreges, at de viste skitser til forløb ikke må opfattes som normative. De er udelukkende tænkt både som inspiration til den enkelte lærers planlægning af uddannelsestiden og som en eksemplificering af tankerne bag denne vejledning. Det er læreren i samarbejde med sit hold og andre fag, der sammensætter netop det forløb, som passer til den aktuelle situation og de lokale forhold. Eksempelmaterialet er flyttet til http://www.emu.dk/gym/fag/ge/uvm/index.html Stx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 44 Naturgeografi C 10

6. Undervisningsbeskrivelse Efterfølgende bringes Undervisningsministeriets formelle skema for undervisningsbeskrivelsen. Skemaet har givet anledning til en række forespørgsler og kommentarer om udfyldningen Disse problemer er søgt løst ved at tilføje kommentarer med kursiv i skemaet. Af uddannelsesbekendtgørelserne og de tilhørende vejledninger fremgår det, at der skal udarbejdes en undervisningsbeskrivelse, der for hvert større undervisningsforløb beskriver Indhold Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Elevtid anvendt til skriftligt arbejde Evaluering Antallet af undervisningsforløb forventes at udgøre ( antallet regnes fra 0 til det nævnte niveau) 3 5 for fag på C-niveau 6 10 for fag på B-niveau 9 15 for fag på A-niveau Undervisningsbeskrivelsen udarbejdes i nedenstående skema i en detaljeringsgrad, der gør det muligt for censor at opfylde eksamensbekendtgørelsens (bekendtgørelse nr. 351 af 19. maj 2005) 29, stk. 1. Forventet omfang er ca. 1 A4-side pr. undervisningsforløb. Stamoplysninger til brug ved eksamen Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni/august-september/decemberjanuar samt skoleår, fx 06/07 Institution institutionens/skolens navn Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk/gif/fagpakke hhx/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen, jf. bekendtgørelse, samt niveau A/B/C Eksaminator(er) Navn(e) Hold Den benyttede holdbetegnelse Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Betegnelse En overordnet betegnelse for undervisningsforløb 1, fx *** Betegnelse En overordnet betegnelse for undervisningsforløb 2 *** *** Stx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 44 Naturgeografi C 11

*** *** Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Betegnelse En overordnet betegnelse for undervisningsforløbet, fx *** Indhold Fx anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale I denne rubrik beskrives ved korte stikord, hvad der er arbejdet med indenfor: Faglige mål fra læreplanen Kernestofområder og supplerende stof Felt- og eksperimentelt arbejde samt andet empiribaseret arbejde. Anvendt materiale. Undervisningsmaterialer skal forstås bredt og omfatter alt fra faglitteratur, konkrete materialer, film og studieture m.v. som er benyttet i uddannelsestiden. Vær opmærksom på at alt materialet indgår i eksamensopgaverne Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid Kompetencer, (læreplanens mål), progression De faglige mål er allerede beskrevet under indhold, så her beskrives progression, almene kompetencer og samspil med andre fag Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/etc. Skriftligt arbejde Hvis relevant anføres væsentligste anvendelse af elevtid til skriftligt arbejde Evaluering Evaluering af elevernes/kursisternes udbytte samt evaluering af forløbet Stx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 44 Naturgeografi C 12

7. Vejledende karakterbeskrivelse. Generel information om den nye karakterskala kan ses på www.uvm.dk. Informationsmaterialet indeholder en overordnet beskrivelse af de 7 karakterer. Nedenstående er vist en vejledende beskrivelse for karaktererne 12, 7 og 2. Beskrivelsen er udarbejdet med udgangspunkt i læreplanens faglige mål og bedømmelseskriterier. 12 Fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller kun få uvæsentlige mangler. NATURGEOGRAFI C Der argumenteres kvalificeret for afgrænsning og præcisering af relevante naturgeografiske problemstillinger. Opgaveformuleringen besvares fokuseret og sammenhængende i et korrekt fagsprog med kun få og uvæsentlige mangler. I besvarelsen benyttes relevant materiale, velvalgte eksempler og der inddrages eget eller andres empiribaserede arbejde. Fremlæggelsen er meget selvstændig og velstruktureret. Eksaminanden demonstrerer indgående færdigheder i at anvende fagets begreber og metoder. Eksaminanden deltager sagligt og med overblik i den faglige dialog. Eksaminanden kan selvstændigt og med geofaglig indsigt perspektivere relevante problemstillinger og koble til andre fag og fagområder. 7 God præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. Opgaveformuleringen besvares sammenhængende med inddragelse af selvvalgt materiale og eget eller andres empiribaserede arbejde, men der optræder en del mangler undervejs i besvarelsen. Fremlæggelsen er rimeligt struktureret, og eksaminanden viser generel kendskab til anvendelsen af fagsprog, fagets begreber og metoder. Eksaminanden kan ved hjælp af enkelte stikord indgå ræsonnerende i den faglige dialog. Eksaminanden kan i nogen grad perspektivere sin geofaglige viden til relevante problemstillinger og i konkrete og overskuelige tilfælde koble til andre fag og fagområder. 2 Tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Opgaveformuleringen besvares delvist og med en usikker og mangelfuld anvendelse af selvvalgt materiale og eget eller andres empiribaserede arbejde. Fremlæggelsen er løst struktureret og fremstår usammenhængende og tilfældig, og eksaminanden viser til tider manglende evne til at anvende fagsprog, fagets begreber og metoder. Eksaminanden har brug for en del stikord og hjælp til en forklaringsramme for at kunne løse den stillede opgave. Eksaminanden kan i ringe omfang perspektivere sin geofaglige viden til relevante problemstillinger. Empiribaseret arbejde: felt og eksperimentelt arbejde, modeller, beregninger, kort, figurer m.v., hvor eleverne arbejder selvstændigt analyserende. Stx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 44 Naturgeografi C 13