Kompetencemål for Geografi

Transkript

1 Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers levevilkår i forskellige regioner samt relationer mellem verdens regioner, stater og mennesker samt globaliseringens indflydelse. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver i geografi Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver i geografi udgør en væsentlig del af geografididaktikken og omhandler viden og færdigheder, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvorfor, hvad og hvordan og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i geografiundervisning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i geografi. naturfagsdidaktikkens betydning for geografididaktik og dertilhørende forskning, betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen, geografifaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression, geografifaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it, udvikle differentieret undervisning i geografi, bl.a. på et naturfagsdidaktisk grundlag, undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser, differentieret geografiundervisning, der er afpasset den enkelte elevs faglige og udviklingsmæssige progression, anvende forskellige undervisningsressourcer, læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i geografi- og naturfagene og formidling gennem digitale differentieret undervisning med varieret brug af mundtlige og

2 medier, skriftlige arbejdsformer formativ og summativ evaluering i naturfagsundervisning evaluere geografiundervisning og elevers udbytte og elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i geografifaget. fagsprogsudviklende undervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi omhandler perspektiver på naturvidenskab, naturvidenskabens betydning i samfundet, historisk og videnskabsteoretisk og i forhold til bæredygtig og teknologisk udvikling. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning med naturfaglige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse. hovedtræk af naturvidenskabernes og geografifagets historie og filosofi, naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen, naturfagenes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen, handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi, argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger og nyere forskning inden for naturvidenskab. geografiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben, geografiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende, inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i geografiundervisningen, geografiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi, geografiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter og inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning.

3 Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde omhandler, hvordan naturfag indbyrdes og i samarbejde med andre fag kan skabe forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag. geografididaktikkens tværfaglige identitet, forståelse af levevilkår ud fra naturfaglige og samfundsfaglige forklaringer, naturfaglig og samfundsfaglig viden og metoder til geografiske analyser af samspillet mellem natur, kultur og mennesker, nyere tværfaglig forskning i relation til geografi, universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen, og evaluere differentieret geografiundervisning med inddragelse naturfaglige og samfundsfaglige forklaringer og analyser, geografiundervisning, der får eleverne til at reflektere over konsekvenser af forskelligt naturog samfundssyn, herunder arealanvendelse og fysisk planlægning, inddrage eksempler på nyere tværfaglig forskning i geografiundervisningen, perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen, stofkredsløb, energiformer, energistrømme, energikilder og energiudnyttelse, perspektiver på stofkredsløb samt energiformer, - strømme, -kilder og -udnyttelse, menneskets udnyttelse af naturgrundlaget og bæredygtig udvikling i et globalt, regional og lokalt perspektiv samt samspillet mellem økologi, økonomi og perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget og geografiundervisning, der udfordrer elevernes holdninger og gør dem i stand til at forstå og

4 sociale forhold. argumentere for forhold vedrørende bæredygtig udvikling, bl.a. ved at inddrage aktuelle miljøspørgsmål og cases. Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder omhandler geografisk identitet, orienteringsfærdighed, omverdensforståelse og handlekompetence, der søger forklaring på levevilkårenes forskellighed og menneskers interaktion i lokal, regional og global sammenhæng. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret geografiundervisning med natur- og kulturgeografiske kernebegreber fra geografiens verden. geografifaglige metoder og deres udvikling, korttyper som GIS-kort, satellitbilleder og GPS, anvende geografifaglige metoder og hjælpemidler til blandt andet stedbestemmelse og analyse af rumlige mønstre ved hjælp af forskellige korttyper, kulturgeografiske strukturer og mønstre som resultat af geografiundervisning om rumlige mønstre som den teknologiske udvikling, sociale forhold samt politiske følge af demografisk udvikling og indbyrdes og økonomiske interesser og beslutninger, relationer mellem befolkninger samt politiske beslutningsprocesser, geologiske processer på Jorden i et historisk, nutidigt og fremtidigt perspektiv, klimatiske og meteorologiske forhold, deres forandring og betydning for levevilkår, undervisning, der forklarer landskabers dannelse og geologiens betydning for levevilkårene blandt andet med udgangspunkt i feltundersøgelser i lokalområdet, undervisning, der gør eleverne i stand til at forstå klimatiske forhold og deres betydning for levevilkårene, fx gennem elevernes egne målinger, iagttagelser og fortolkninger, herunder brug af it, dannelse, fordeling og udnyttelse af fossile og fornybare energiressourcer samt geologiske råstoffer samt konsekvenser for miljø og levehvilkår, undervisning, der inddrager ressourcernes dannelse, fordeling og udnyttelse samt konsekvenser for miljø og levevilkår, bl.a. med udgangspunkt i elevernes egne roller som forbrugere og samfundsborgere, samspillet mellem atmosfære, hydrosfære, lithosfære og biosfære, vælge eksemplariske regionale eksempler og problemstillinger, der giver eleverne forståelse af naturgrundlagets betydning for levevilkårenes

5 verdens befolkning, opdeling, interaktion og udvikling på grundlag af naturforhold samt økonomiske og politiske forhold og forskellighed og globalt overblik, anvende kort, modeller, statistik, film og skriftlige kilder, der kan give eleverne overblik over og forståelse af ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder og globaliseringen og dens indflydelse på kultur, natur, levevilkår og relationer mellem verdens stater og folkeslag. undervisning, der sætter eleverne i stand til at forstå årsager til og konsekvenser af globalisering, herunder inddragelse af elevernes roller som verdensborgere.