29 13 29 30 30 31 31 B: 744 h P: 252 h. B: 744 h P: 264 h. B: 720 h P: 264 h

Årsrapport 2009

kalender 10.indd 1 07/12/09 14.37 Kraftkalenderen 2010 Q1/2159h Q2/2184h Q3/2208h Q4/2209h Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December 2 1 5 1 9 1 2 2 2 3 3 3 1 4 4 4 5 5 5 6 6 6 7 7 7 8 6 8 10 8 9 9 9 10 10 10 2 11 11 11 12 12 12 13 13 13 14 14 14 15 7 15 11 15 16 16 16 17 17 17 3 18 18 18 19 19 19 20 20 20 21 21 21 22 8 22 12 22 23 23 23 24 24 24 4 25 25 25 26 26 26 27 27 27 28 28 DLST starts 28 29 13 29 30 30 31 31 B: 744 h P: 252 h 1 1 1 2 2 2 3 18 3 3 4 4 4 14 5 5 5 6 6 6 7 7 23 7 8 8 8 9 9 9 10 19 10 10 11 11 11 15 12 12 12 13 13 13 14 14 24 14 15 15 15 16 16 16 17 20 17 17 18 18 18 16 19 19 19 20 20 20 21 21 25 21 22 22 22 23 23 23 24 21 24 24 25 25 25 17 26 26 26 27 27 27 28 28 26 28 29 29 29 30 30 30 22 31 1 1 1 2 31 2 2 3 3 3 4 4 4 27 5 5 5 6 6 36 6 7 7 7 8 8 8 9 32 9 9 10 10 10 11 11 11 28 12 12 12 13 13 37 13 14 14 14 15 15 15 16 33 16 16 17 17 17 18 18 18 29 19 19 19 20 20 38 20 21 21 21 22 22 22 23 34 23 23 24 24 24 25 25 25 30 26 26 26 27 27 39 27 28 28 28 29 29 29 30 35 30 30 31 31 1 44 1 1 2 2 2 3 3 3 40 4 4 4 5 5 5 6 6 49 6 7 7 7 8 45 8 8 9 9 9 10 10 10 41 11 11 11 12 12 12 13 13 50 13 14 14 14 15 46 15 15 16 16 16 17 17 17 42 18 18 18 19 19 19 20 20 51 20 21 21 21 22 47 22 22 23 23 23 24 24 24 43 25 25 25 26 26 26 27 27 52 27 28 28 28 29 48 29 29 30 30 30 DLST ends 31 31 2 0 1 0 B: 672 h P: 240 h B: 743 h P: 276 h B: 720 h P: 264 h B: 744 h P: 252 h B: 720 h P: 264 h B: 744 h P: 264 h B: 744 h P: 264 h B: 720 h P: 264 h B: 745 h P: 252 h B: 720 h P: 264 h B: 744 h P: 276 h B=Base P=Peak Sommertid start: 28. marts 2010 - Sommertid slut: 31. oktober 2010 Røde datoer = Nord Pool lukket A/S, Åhave Parkvej 27, 8260 Viby J, www.energidanmark.dk

Indholdsfortegnelse Selskabsoplysninger.................................... 4 Ejerforhold......................................... 5 Grundlag.......................................... 6 Hoved- og nøgletal for koncernen.............................. 7 Påtegninger......................................... 8 Ledelsespåtegning.................................... 8 Den uafhængige revisors påtegning........................... 9 Ledelsesberetning 2009.................................. 12 Elmarkedet 2009.................................... 15 Elmarkedets fundamentaler............................... 15 Spotprislevering 2009................................. 15 Særlige hændelser................................... 16 Markedskobling.................................... 16 Terminsmarkedet.................................... 17 COP15 og CO 2..................................... 18 Grænsehandel..................................... 19 Gasmarkedet 2009................................... 19 Prisudviklingen i gasmarkedet 2009.......................... 20 Olieindekseret gaspris vs. Nord Pool Gas-pris...................... 20 Energinet.dk gaslager.................................. 21 Forventninger til gasmarkedet.............................. 22 Afdeling for analyse og modeludvikling......................... 23 Salg til erhvervskunder................................. 24 Pulje.................................. 24 Grøn Strøm....................................... 24 Vindenergi....................................... 25 Markedsføringsaktiviteter................................ 25 Produktion og balance................................. 26 Enprismodel...................................... 27 Vindmøllebalance.................................... 27 Online................................. 28 IT-sikkerhed...................................... 28 Forvaltning A/S............................ 30 Energi Försäljning Sverige AB.............................. 35 Energia Myynti Suomi Oy................................ 39 Vind A/S................................ 41 Energi Salg Norge AS.................................. 42 International A/S............................ 43 Corporate Social Responsibility............................. 47 Etablering af HR-funktion................................ 50 Fremtiden....................................... 50 Betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning.......... 50 Forsknings- og udviklingsaktiviteter........................... 51 Resultatdisponering.................................. 51 Kapitalforhold..................................... 51 Nærtstående parter.................................. 51 Anvendt regnskabspraksis................................. 52 koncernens aktiviteter i Norden...................... 58 Resultatopgørelse..................................... 59 Balance.......................................... 60 Egenkapitalopgørelse................................... 62 Pengestrømsopgørelse.................................. 63 Noter........................................... 64 Udvikling 1999-2009................................... 76 Det nordiske transmissionsnet............................... 78 Organisationsdiagram................................... 79 Ledelseshverv Bestyrelse og direktion.......................... 80 3

Selskabsoplysninger A/S Åhave Parkvej 27 8260 Viby Telefon: 87 42 62 62 Telefax: 87 42 62 63 E-mail: ed@energidanmark.dk www.energidanmark.dk CVR-nr.: 17 22 58 98 Jesper Hjulmand Knud Steen Larsen Stiftet: 1. juli 1993 Hjemsted: Århus Kommune 4 Bestyrelse Formand, adm. direktør Jesper Hjulmand, SEAS-NVE Næstformand, adm. direktør Knud Steen Larsen, TRE-FOR Adm. direktør Jan Ravn, Energi Nord Adm. direktør Søren Sørensen, NRGi Adm. direktør Niels Duedahl, SYD ENERGI Salgs- og marketingdirektør Jeanette Hartz, SEAS-NVE Adm. direktør Anders J. Banke, SEF Direktør Jens Otto Veile Direktion Jørgen Holm Westergaard Revisor Statsaut. revisor Søren P. Nielsen KPMG, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Værkmestergade 25 8100 Århus C Jan Ravn Niels Duedahl Anders J. Banke Søren Sørensen Jeanette Hartz Jens Otto Veile Advokat Bech-Bruun Hovedbank Nordea Bank Danmark A/S Generalforsamling Ordinær generalforsamling afholdes den 24. marts 2010. Jørgen Holm Westergaard

Ejerforhold Selskabet har pr. 31. december 2009 følgende aktionærer: % ejerandel SEAS-NVE A.m.b.a., Svinninge 26,06 NRGi A.m.b.a., Århus N 20,81 Energi Nord A/S, Aalborg 16,53 TRE-FOR Energi A/S, Kolding 14,84 SEAS-NVE Strømmen A/S, Svinninge 10,37 SYD ENERGI Holding A/S, Esbjerg 10,02 SEF Forsyning A/S, Svendborg 1,01 Fonden Langelands Elforsyning, Rudkøbing 0,36 5 100,00

Grundlag 6 koncernen er en af Nordens førende energihandelskoncerner med aktiviteter, der spænder fra fysisk og finansiel el-handel, CO 2 -handel, handel med gas og vindenergi samt valutaafdækning, porteføljeforvaltning, porteføljeaftaler og handel med afledte finansielle instrumenter i forbindelse hermed. har en væsentlig del af erhvervskundemarkedet samt offentlige virksomheder i Danmark som kunder, og indirekte en væsentlig del af privatkundemarkedet via leverancer til flere forsyningspligtselskaber samt andre handelsselskaber. koncernen ønsker at tilbyde kunderne en service og betjening, der er kendetegnet ved et højt kvalitetsniveau tilpasset kundernes ønsker og behov. Dette sikres i kraft af veluddannede og professionelle medarbejdere og en intensiv anvendelse af informationsteknologi og avancerede hjælpeværktøjer. koncernen udbygger fortsat sine forretningsaktiviteter i takt med, at mulighederne opstår, forudsat at der kan opnås en tilfredsstillende lønsomhed og dermed skabes øget værdi for aktionærerne. Idégrundlag koncernen er med udgangspunkt i energihandel en vigtig aktør i sikringen og videreudviklingen af et velfungerende el- og energihandelsmarked i Norden. Vision koncernens vision er: at være den foretrukne partner for erhvervskunder samt offentlige virksomheder, der ønsker at realisere økonomiske fordele i de liberaliserede energimarkeder. Mission koncernens mission er at levere den konkurrencekraft, der opstår gennem rådgivning, support og de rigtige priser. Udføre ledelse gennem synlige mål Være omkostningseffektive Være troværdig forretningspartner Satse på teamarbejde Satse på fortsat dygtiggørelse Forretningsværdier koncernens indsats i markedet tager sit udgangspunkt i selskabets fem kerneværdier: Skabe værditilvækst for kunder og aktionærer Sætte høje standarder for faglighed og kvalitet Være rettidige og omhyggelige Være en vidensbaseret virksomhed Være til rådighed

Hoved- og nøgletal for koncernen mio. kr. 2009 2008 2007 2006 2005 Hovedtal koncern Omsætning 6.267,6 8.614,4 6.339,0 6.940,8 5.169,6 Bruttofortjeneste 196,4 128,2 124,3 240,1 40,9 Resultat af ordinær primær drift 91,4 42,9 46,7 168,6-10,6 Resultat af finansielle poster -0,8 2,7 8,5 3,1 0,1 Ordinært resultat før skat 90,6 45,6 55,2 171,8-10,5 Skat -23,2-11,5-14,5-48,3 2,0 Årets resultat 67,4 34,1 40,7 123,5-8,5 Balancesum 1.571,5 1.347,7 1.114,1 1.214,3 903,7 Heraf til investering i anlægsaktiver 49,1 12,5 8,6 6,9 8,9 Egenkapital 630,2 570,0 542,8 536,2 412,7 Pengestrøm fra driftsaktiviteten -51,8 103,4-69,1 184,8-171,1 Pengestrøm til investeringsaktiviteten -49,3-12,7-8,8-4,5-7,4 Pengestrøm fra finansieringsaktiviteten -7,1-6,9-34,2 0,0 95,9 Pengestrøm i alt -108,2 83,8-112,1 180,3-82,6 Nøgletal koncern Bruttomargin 3,1% 1,5% 2,0% 3,5% 0,8% EBITA-margin 1,5% 0,5% 0,7% 2,5% -0,2% Egenkapitalandel (soliditet) 40,1% 42,3% 48,7% 44,2% 45,7% Egenkapitalforrentning før skat 15,1% 8,2% 10,5% 36,2% -2,8% Egenkapitalforrentning efter skat 11,2% 6,1% 7,7% 26,0% -2,3% Gennemsnitligt antal fuldtidsbeskæftigede 84 71 61 52 43 Nøgletallene er beregnet efter Finansanalytikerforeningens Anbefalinger og Nøgletal 2005. Der henvises til definitioner og begreber under anvendt regnskabspraksis. 7

Påtegninger LEDELSESPÅTEGNING Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar 31. december 2009 for A/S. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2009 samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsperioden 1. januar 31. december 2009. Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens og selskabets aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og af koncernens og selskabets finansielle stilling. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Århus, den 5. marts 2010 Direktion Jørgen Holm Westergaard Bestyrelse Jesper Hjulmand formand Knud Steen Larsen næstformand Jan Ravn 8 Søren Sørensen Jeanette Hartz Anders J. Banke Niels Duedahl Jens Otto Veile

Påtegninger Den uafhængige revisors påtegning Til aktionærerne i ENERGI DANMARK A/S Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for A/S for regnskabsåret 1. januar 31. december 2009, side 52-75. Koncernregnskabet og årsregnskabet omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter for såvel koncernen som selskabet. Koncernregnskabet og årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven. Vi har i tilknytning til revisionen gennemlæst ledelsesberetningen, der udarbejdes efter årsregnskabsloven, og afgivet udtalelse herom. Ledelsens ansvar Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et koncernregnskab og årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et koncernregnskab og årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Ledelsen har endvidere ansvaret for at udarbejde en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om koncernregnskabet og årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at koncernregnskabet og årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i koncernregnskabet og årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i koncernregnskabet og årsregnskabet, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for virksomhedens udarbejdelse og aflæggelse af et koncernregnskab og årsregnskab, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af koncernregnskabet og årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. 9

Påtegninger Konklusion Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2009 samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar 31. december 2009 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den gennemførte revision af koncernregnskabet og årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med koncernregnskabet og årsregnskabet. Århus, den 5. marts 2010 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Søren P. Nielsen statsaut. revisor 10

11

Ledelsesberetning 2009 2009 var et meget tilfredsstillende år for koncernen. Med et resultat før skat på 90,64 mio. kroner og et resultat efter skat på 67,39 mio. kroner realiseredes et resultat på ca. 28 mio. kroner bedre end de udmeldte forventninger. Året var præget af betydelig kundeaktivitet på alle koncernens forretningsområder i både ind- og udland. Koncernens omsætning blev 6,268 mia. kroner, hvilket er 2,346 mia. kroner mindre end i 2008. Omsætningsfaldet på ca. 27 % skyldes et markant fald i energipriserne i forhold til året forinden, kombineret med at især industrivirksomhederne som følge af finanskrisen forbrugte mindre energi. hele systemsiden, og det er samtidig en betydeligt mere omkostningseffektiv løsning for kunderne. International er langt i arbejdsprocessen med projekter i Egypten og Sydafrika og har endvidere afsluttet et stort projekt i Bolivia i 2009. Projekterne i Thailand er godt afsluttet, og International er i en afgørende fase for implementeringen af selskabets kommercielle koncept i Thailand i mindst fem andre regioner. Der forventes afklaring på, om det lykkes i 1. kvartal 2010, og i samme periode opstartes et nyt feasibilityprojekt i Ghana. 12 s markedsandel blev på segmentområderne konsolideret på tilfredsstillende vis igennem 2009. Koncernens vækst i Sverige fortsatte i 2009, og Energi Försäljning Sverige oplevede en markant kundetilgang, fordoblede omsætningen endnu en gang og havde et samlet nysalg på ca. 4,5 TWh. Det svenske datterselskab realiserede et resultat på ca. mio. SEK 14,5 før skat. Koncernens etablering i Finland blev en realitet, og organisationsopbygningen i Energia Myynti Suomi samt de planlagte markedstiltag forløb planmæssigt. Energia Myynti Suomi er blevet godt modtaget på det finske marked, og der forventes en betydelig kundeaktivitet i de kommende år. De store danske koncernkunder med aktiviteter i hele Norden har taget godt imod s nordiske koncept. Netop muligheden for one stop shop i Norden muliggør en nordisk vækststrategi for koncernen med betydelige skaleringsmuligheder på Prisdannelsen var i de første 7-8 måneder af 2009 som helhed forudsigelig, og ikke forstyrret af så mange havarier på udlandskablerne som i tidligere år. Både prisområde DK1, Vestdanmark, og DK2, Østdanmark, oplevede en harmonisk prisdannelse, kun forstyrret af reducerede importkapaciteter fra Sverige, men også stærkt hjulpet af det recessionsbetingede lavere elforbrug hos kunderne. Fra august og året ud blev prisdannelsen mere uforudsigelig, da den blev stærkt påvirket af reducerede eksportkapaciteter fra Sverige og forsinkelser på genstart af flere store svenske atomkraftværker. I november blev markedskoblingen til Tyskland en realitet, og markedskoblingen har været en succes, der har medført, at strømmen bevæger sig i den rigtige prisretning med få undtagelser. Den 1. december 2010 blev muligheden for negative elspotpriser i DK1 og DK2 indført, således at man i situationer med overudbud af strøm bliver betalt for at aftage strømmen, hvilket uden tvivl vil skabe yderligere dynamik hos producenterne samt hos kunderne.

Ledelsesberetning 2009 CO 2 -klimatopmødet i København i december 2009 havde stor international opmærksomhed, og benyttede muligheden til at præsentere koncernens Loss reduction -koncept samt de nyeste tiltag på vindområdet. Med det formål at tilbyde koncernens kunder helt grøn strøm, baseret på danske vindmøller, gav i efteråret kunderne mulighed for at investere i egne nyopførte, landbaserede vindmøller i Danmark via det nyetablerede selskab Vind. Status i ankesagen mellem DONG Energy A/S og Konkurrencerådet er, at Sø- og Handelsretten i 2009 afviste DONG Energy A/S anmodning om at stille præjudicielle spørgsmål til EUdomstolen. Dette var en betydningsfuld kendelse, fordi det for det første sikrer, at afgørelsen af sagen ikke skal afvente en langvarig behandling ved EUdomstolen, og for det andet, at Sø- og Handelsretten slog fast, at der ikke er tvivl om fortolkningen af konkurrencereglerne, hvorfor det kun er reglernes anvendelse, der skal vurderes. Et velfungerende marked med en fri og rigtig prisdannelse er en forudsætning for, at alle aktørerne kan have fuld tillid til elmarkedets handelsplads og dermed sikre den for aktørerne så vigtige råvare, som el-energien er. Vi henleder derfor opmærksomheden på nødvendigheden af, at den kabelmæssige situation løbende forbedres, så også kundernes strukturelle behov tilgodeses. Status i erstatningssagen er, at retten i 2009 afgjorde, at sagen skal behandles som én samlet sag og ikke som påstået af DONG Energy A/S som 1.100 enkeltsager. Dette er en meget væsentlig afgørelse, da det ville have besværliggjort gennemførelsen af retssagen i betydelig grad, hvis det var lykkedes for DONG Energy A/S at få sagen opdelt i enkeltsager. Konkurrencerådet har to gange slået fast, at DONG Energy A/S opkrævede urimeligt høje priser i perioden 1. juli 2003 31. december 2006. Begge afgørelser er blevet indbragt af DONG Energy A/S for Konkurrenceankenævnet, men begge gange har Konkurrenceankenævnet stadfæstet konstateringen af markedsmisbruget, dog ikke for 2. halvår 2006. DONG Energy A/S har derefter indbragt begge kendelser for Sø- og Handelsretten, som stadig behandler sagerne. På grundlag af konkurrencemyndighedernes afgørelser har sammen med over 1.100 virksomheder anlagt en erstatningssag mod DONG Energy A/S med krav om tilbagebetaling af differencen mellem en rimelig pris og de opkrævede urimeligt høje priser. Efter afgørelsen heraf blev DONG Energy A/S forpligtet til at indlevere det længe ventede svarskrift, og siden er der også blevet indleveret yderligere processkrifter både for de erstatningssøgende virksomheder og fra DONG Energy A/S. Det forventes, at erstatningssagen vil være klar til hovedforhandling i umiddelbar forlængelse af en dom i ankesagen, dvs. formentlig i slutningen af 2010. Behandlingen af sagerne tager ganske lang tid for retssystemet, men der kan dog konstateres en løbende fremdrift i sagerne. De afklaringer af formelle spørgsmål, som skete i 2009, var til Konkurrencerådets og de erstatningssøgendes fordel. 13

Ledelsesberetning 2009 Bestyrelsen formulerede i 2008 en udbyttepolitik, der både tilgodeser koncernens behov for en betydelig egenkapitalopbygning som følge af den fortsatte vækst, og som sikrer et dynamisk og attraktivt udbytteniveau, når omstændighederne tillader det. Dog har Finanskrisens hærgen og de i lange perioder øgede krav til sikkerhedsstillelse på børserne og udbygningen af vindaktiviteterne i Vind, samt forventede kommende tiltag i Norge medført, at bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der ikke udbetales udbytte for regnskabsåret 2009.. Ved indgangen til 2010 er koncernens fortsatte vækstgrundlag styrket via den stærke forankring i Sverige, etableringen i Finland, og med udsigt til udbygning af aktiviteterne i Norge. Der forventes en øget markedsandel i Norden og ligeledes inden for forretningsområdet produktions- og balancehåndtering, vindområdet samt i International. 14 Under forudsætning af tilfredsstillende markedsmæssige vilkår i Danmark og Norden er det forventningen, at 2010 bliver endnu et tilfredsstillende år for koncernen. Der forventes således et resultat før skat i 2010 i niveauet 75 mio. kroner. Adm. direktør Ebbe Seligmann, SYD ENERGI, trådte ud af bestyrelsen efter generalforsamlingen i 2009 som følge af pensionering senere på året, og i stedet indtrådte adm. direktør Niels Duedahl. Viby, den 5. marts 2010 Bestyrelsen, A/S

Ledelsesberetning 2009 Elmarkedet 2009 Elmarkedets fundamentaler For at forstå hhv. forudsige elmarkedets udsving er det vigtigt at have en forståelse af hvilke parametre, der påvirker elprisen. Handlen med el foregår på adskillige elbørser i Europa, for Danmarks vedkommende på Nord Pool i Oslo, som dækker Norden undtagen Island. Børserne tillader basalt set to måder at handle el på: enten på spotmarkedet eller længere tid i forvejen, via forwardog futures-kontrakter. Da spotprisen, som fastlægges på timebasis, fungerer som den underliggende pris for forwardkontrakterne, må man for at forstå udviklingen i kontrakterne først forstå, hvad der bestemmer spotprisen. Denne bestemmes ud fra en ligevægt mellem udbud og efterspørgsel, hvor efterspørgslen er forbruget i de enkelte lande samt evt. flow af el til naboområder. Vejret især temperaturen om vinteren er her en vigtig faktor, specielt i Sverige og Norge, hvor opvarmning primært sker via el. To andre vigtige faktorer er tidspunktet og ugedagen, da forbruget om natten og i weekenden (og på helligdage) er meget lavere end om dagen og særligt på hverdage. De økonomiske konjunkturer har også en markant betydning. På produktionssiden er der flere forhold, som spiller ind. Vandreservoirerne i Norge og Sverige er meget vigtige på det nordiske marked, da nedbørsmængden, reservoirernes fyldningsgrad, samt hvor meget, der forventes at tilgå dem, spiller afgørende ind. En anden vigtig faktor er atomkraften i Sverige, som har meget stor kapacitet, men til gengæld er langsom at sætte i drift efter evt. nedbrud. Langt hurtigere er de centrale kraftværker her i Danmark, som selvfølgelig ofte er med til at bestemme de danske priser. Produktionen på de centrale kraftværker er afhængig af marginalomkostningen på fossile brændstoffer. Endelig er der vindproduktionen, som specielt i Danmark er en meget stor del af den samlede elproduktion. For at kunne forudsige vindproduktionens omfang, er det derfor vigtigt at have detaljeret information om vejret, som anvendes til modelorienterede, meteorologiske forecasts. De faktorer, som påvirker elpriserne, er dermed i høj grad afhængige af de regionale geografiske og politiske forhold og kan variere meget fra land til land. På det tyske marked, hvor vandreservoirer kun spiller en marginal rolle, er atomkraft og i stigende grad vind til gengæld meget vigtigere faktorer. Hertil kommer, at Tyskland har et meget stort antal nabolande, og flow til og fra disse antager en helt anderledes betydning end i Skandinavien. Det gør sig yderligere gældende, at helligdage i Tyskland varierer fra delstat til delstat, hvilket påvirker forbrugsmønstrene markant. Spotprislevering 2009 Fra starten af året og frem til august blev spotpriserne på DK1, Vestdanmark, og DK2, Østdanmark, leveret meget tæt på systemprisen. De danske områder blev dog i årets første uger leveret lidt højere på grund af reduceret importkapacitet fra Sverige. På grund af recessionen faldt virksomhedernes elforbrug kraftigt, og med lavt forbrug i alle områder i Norden og uden nævneværdige restriktioner på kabler mellem områderne blev spotpriserne leveret nogenlunde ens i årets første syv måneder. Fra august og frem var der langt større spredning mellem område- 15

Ledelsesberetning 2009 16 priserne. Spredningen skyldtes især en lang række af forsinkelser på genstart af de svenske atomkraftværker efter den årlige vedligeholdelse. Den svenske kraftbalance blev derfor noget mere anspændt, og Svenska Kraftnät valgte at reducere eksportkapaciteten til de danske områder (se graf). DK2 blev leveret væsentligt over systemprisen i perioden, da dette område er særligt afhængigt af import fra Sverige. Grafen "Kabel Sverige til DK2" viser kapaciteten fra Sverige til DK2 i time 12 for alle dage i 2009. Særlige hændelser Siden 1. december 2009 har der været en negativ nedre grænse for spotpriser i Nord Pool-området, således at man i situationer med overudbud af strøm skal betale for at afhænde strømmen. Tidligere har man i disse situationer reduceret aktørers salgsbud. Det første eksempel på markant negative priser i DK1 så man den 26. december 2009, hvor døgnets første syv timer blev leveret på -90 EUR. Den 17. december 2009 var der en spotpris på DK2 på hele 251 EUR. Den høje spotprisleverance skyldtes en ekstremt anstrengt balancesituation i Sverige på grund af kulde og manglende atomkraft, samt at Asnæsværket var meldt ude. I time 17 og 18 blev prisen hele 1400 EUR. Prisen på DK2 var i alle timer identisk med den svenske, og strømmen flød fra DK2 mod Sverige i stort set alle timer, og det var således prisen i Sverige, der trak DK2 med op. Markedskobling Markedskoblingen på den dansk-tyske grænse blev introduceret i november 2009. Indtil videre har markedskoblingen været en succes. Den har betydet, at flowet på grænsen, i højere grad end tidligere, går i den rigtige retning, og spotprisen på DK1 giver derfor et stærkere prissignal end tidligere. Der har dog været enkelte undtagelser. Den første dag med markedskobling, den 10. november 2009, kunne man observere otte timer, hvor der på trods af at kablet ikke var fyldt var relativt stor forskel på prisen i DK1 og Tyskland. Dette burde ikke være muligt under markedskobling, da strømmen bør flyde mod det dyreste område, indtil kablet er fyldt, eller indtil der ikke længere er prisforskel. Samme dag var der på DK2 to timer, hvor Kontek-kablet ikke blev udnyttet fuldt ud. Det betød højere priser, end der burde have været på DK2. I de to timer flød der henholdsvis 55 og 83 MW mod DK2, hvor der burde have været fuldt flow på 550 MW. Denne for- 1430 Sverige til DK-Øst KABEL SVERIGE TIL DK2 100 1230 90 80 1030 70 830 60 630 50 40 430 30 230 20 30 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Dato Aug Sep Okt Nov Dec 10 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46 48 50 52 Uge

Ledelsesberetning 2009 fejlede flowberegning betød, at DK2 blev leveret henholdsvis 61 og 57 EUR højere end prisen i Tyskland. På markedskoblingens anden dag brød markedskoblingen sammen på grund af en teknisk fejl, og nødproceduren blev aktiveret. Dette betød, at flowet på DK1-Tyskland og DK2- Tyskland blev sat til nul. DK2 manglede således 550 MW fra Tyskland. Da der i forvejen var en anstrengt balancesituation på DK2, medførte dette, at de dyreste værker måtte aktiveres, således at prisen blev 105 EUR i alle de timer, hvor der ikke blev sendt strøm fra Sverige til DK2. Prisen burde have været væsentligt lavere, hvis markedskoblingen havde fungeret korrekt. Til sammenligning var den tyske pris i disse timer 47 EUR. På DK1 betød det, at der ikke blev sendt strøm til Tyskland, og prisen blev lavere, end den ville have været med en velfungerende markedskobling. Terminsmarkedet s handelsafdeling bidrog også i 2009 til en optimal gennemsigtighed i forwardmarkedet ved fortsat at være Marketmaker på CfD erne på DK1 og DK2 på Nord Pool og derved sikre, at alle aktører i det danske elmarked har mulighed for at foretage den ønskede afdækning til konforme markedspriser. Som Marketmaker har forpligtet sig til hver dag at stille en købs- og en salgspris på grundkraftkontrakter for de nærmeste to måneder, tre nærmeste kvartaler og de tre nærmeste år. I det forgangne år har der atter været stor volatilitet inden for en del af elmarkedets fundamentale - og psykologiske - faktorer. Vandreservoirerne blev i starten af året udsat for en kold og tør periode, der dog blev afløst af store nedbørsmængder hen over sommeren. Dette bragte fyldningsgraden op på ca. 85 % i oktober, hvilket lagde et stort pres på både spotog forwardpriser. Skønt niveauet først på året var meget lavt, var det dog ikke i nærheden af den exceptionelt tørre situation fra sommeren 2006. I forhold til årene forinden kom flommen to-tre uger tidligere, men tilgangen til reservoirerne var langsommere end i de foregående år helt indtil starten af juni. Året sluttede med ekstrem kulde og tørke, hvilket efterfølgende har vist den effektmangel, der i ekstremsituationer kan presse spotpriserne op i nye rekorder. Den gennemsnitlige reservoirbeholdning i 2009 var 8 % lavere end gennemsnittet for perioden 2005-2008. Udviklingen i marginalomkostninger har også været udsat for store svingninger i 2009. Marginalomkostningerne ved elproduktion svingede for kulkraftværker det meste af 2009 omkring et ret stabilt gennemsnit, og udsvingene blev markant mere stilfærdige senere på året. Den økonomiske recession medførte bugnende gaslagre og kraftige fald i gaspriserne. Det tvang producenterne til at øge produktionen af el på gasturbinerne voldsomt. For første gang i meget lang tid faldt marginalomkostningerne på gasproduktion under niveauet for kulproduktion. Kulpriserne har derimod været relativt stabile og dermed i dette år været en stabiliserede faktor for elpriserne i det danske marked, der fortsat er meget afhængigt af kulkraftproduktion. Olien steg støt gennem hele 2009 og fulgte dermed en trend, som var begyndt umiddelbart inden årets start. I årets løb steg prisen med næsten 70 %, hvilket bragte den tilbage til niveauet fra midten af 2007. I forhold til toppen i 2008 lå prisen ved overgangen til 2010 stadig omkring 40 % lavere. 17

Ledelsesberetning 2009 I løbet af 2009 har det danske elmarked været påvirket af flere forskellige faktorer. Elmarkedet i Danmark er som bekendt placeret mellem det hydro-baserede nordiske marked og det termiske kontinentale marked. Ved årsskiftet 2009/2010 pressede et vandbaseret system priserne op grundet en vandbeholdning på ca. 25 TWh under normalen. Samtidig viser det marginalbaserede kontinentale termiske marked fortsat en tendens til fald på grund af de stabile til faldende priser på kul og gas. COP15 og CO 2 CO 2 -kvoterne har igen i år svinget kraftigt i pris, og de har været handlet mellem 8,00 og 16,00 EUR/ton igennem 2009. Især resultatet af COP15-mødet har sat en dæmper på CO 2 -prisudviklingen. De tidligere år har CO 2 -markedet været kendetegnet ved en relativt klar tendens i enten ned- eller opadgående retning, mens billedet det sidste halve år af 2009 har været mere uklart. Det skyldes sandsynligvis, at markedet har afventet resultatet af COP15-topmødet, der fandt sted i starten af december 2009. Det møde kom der dog ikke noget bindende ud af, og på trods af at markedet efterfølgende tog et lille dyk, ser det endnu ikke ud til, at markedet har valgt en klar retning. Den manglende retning i markedet kan skyldes, at der på trods af finanskrise og visse praktiske forhold, stadig er stor politisk opbakning om hårdere restriktioner mht. CO 2 -udledningen. Der er derfor risiko for, at den nuværende situation varer ved indtil COP16-mødet i Mexico i slutningen af november 2010, eller i hvert fald indtil der bliver større overensstemmelse mellem politikernes intentioner og faktiske implementeringer. Rent konkret har det betydet, at der har været en væsentligt lavere volatilitet på CO 2 -kvoter i anden RESERVOIR 2009 - som ugefyldningsgrad 60 Normal reservoir 50 Reservoir fyldning Norden 2009 40 30 20 10 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 60 50 40 30 Jan Gas marg. Omk.(ZEE) YR-10 Kul marg. Omk. (ARA) YR-10 Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Uge 18 DANSKE PRISER KONTRA MARGINALOMKOSTNINGER 55 DK1B YR-10 140 50 DK2B YR-10 Kul (ARA) YR-10 Kul ARA Gas (ZEE) YR-10 120 45 40 100 35 30 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 80 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Dato

Jan 10 Ledelsesberetning 2009 halvdel af 2009 end normalt. Siden juni har priserne bevæget sig inden for et spænd på 5,10 EUR/ton med 12,35 EUR/ ton og 17,45 EUR/ton som den lavest henholdsvis højest observerede slutkurs i perioden. Grafen over CO 2 - kvoter viser udviklingen i prisen i EUR på CO 2 -kvoterne i perioden fra den 1. januar 2006 til den 11. januar 2010. De tre kontrakter, der ses i figuren, tillader udledning af et ton CO 2 per kontrakt for årene 2010, 2011 og 2012 i en periode, der løber fra december til december. Grænsehandel Handelsafdelingen har i 2009 haft stor fokus på Cross-border trading på det europæiske kontinent. er i øjeblikket aktiv på følgende syv grænser: DK1-Tyskland, Tyskland- Holland, Tyskland-Frankrig, Tyskland- Schweiz, Frankrig-Italien, Schweiz-Italien og Norge-Holland. Grænsehandelen er en forudsætning for en optimal risikostyring af s samlede portefølje, da der er stor korrelation mellem priserne i Norden og på kontinentet i øvrigt. I løbet af 2010 forventes grænserne England-Frankrig, England-Holland og Italien-Grækenland at blive tilføjet til dette forretningsområde. Grænserne Tyskland-Holland og Tyskland-Frankrig falder bort, da et projekt kaldet CWEmarkedskoblingen bliver introduceret i 2. kvartal. Projektet skal koble det franske, belgiske, luxemburgske og tyske marked. Markedskoblingen betyder, at det ikke længere vil være muligt dagligt at byde på kapaciteter på disse grænser. Gasmarkedet 2009 I 2009 kunne præsentere sig som ny aktør på det danske gasmarked. På Prognose og Balanceaf- EUROPEAN UNION ALLOWANCES 37 32 27 22 17 12 7 Jan 06 Mar 06 Maj 06 Jul 06 Sep 06 Nov 06 Jan 07 Mar 07 Maj 07 Jul 07 Sep 07 Nov 07 Jan 08 Mar 08 Maj 08 Jul 08 Sep 08 Nov 08 Jan 09 Mar 09 Maj 09 Jul 09 EUADEC-12 EUADEC-11 EUADEC-10 Sep 09 Nov 09 Dato 19 CO2-UDVIKLING 20 CO2 2010 CO2 2009 15 10 5 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Dato Handel på grænser

Ledelsesberetning 2009 20 delingens (PBA) kundedag den 9. juni 2009 blev det offentliggjort, at Energi Danmark kunne tilbyde fysisk levering af naturgas til slutkunder fra 1. oktober 2009. er registreret som transportkunde, lagerkunde og gasleverandør hos Energinet.dk. Det muliggør ageren i alle facetter fra engroshandel til brug af Energinet.dk s gaslager samt fysisk levering af naturgas til slutkunder i Danmark. Fra 1. januar 2010 påbegyndes de første fysiske leverancer til større industrivirksomheder. I den forbindelse har blandt andet indgået den første kontrakt med reference til månedsprisen noteret af den danske gasbørs Nord Pool Gas. Prisudviklingen i gasmarkedet 2009 Udviklingen på Nord Pool Gas har vist positive tegn i årets forløb med introduktionen af nye produkter. Især den stigende handelsaktivitet har bidraget til en mere gennemsigtig prisdannelse på det danske gasmarked. Nedenstående graf viser spotprisens udvikling i 2009, hvor der i årets forløb har været en faldende tendens. Prisen faldt frem til september, hvor året laveste spotpris er noteret, hvorefter prisen steg, efter det nye gasår (1. oktober 2009 30.september 2010) gik i levering. Hen mod slutningen af året faldt prisen atter. Spotprisen på det danske marked hænger stærkt sammen med prisudviklingen på det tyske og hollandske marked. De store prisforskelle på visse dage i for eksempel oktober skyldes flaskehalse mellem den dansk-tyske grænse. Det store prisudsving i december skyldes den ekstreme kulde, som ramte Danmark og særligt Sverige. Prisudviklingen for 2009 har været præget af en faldende tendens, idet udbuddet af gas har været ekstremt højt, samtidig med at den økonomiske recession har mindsket efterspørgslen. I 2009 steg efterspørgslen på kontrakter baseret på Nord Pool Gas prisnoteringer. Det kan ses som et tegn på, at de større gasforbrugere ønsker en gaspris, som afspejler udbuddet og efterspørgslen baseret på det danske gasmarked. De virksomheder, som har indgået en kontrakt baseret på en Nord Pool Gas-prisnotering, har opnået en meget fordelagtig pris. Dette illustreres yderligere i grafen for den variable gaspris, hvor den gennemsnitlige Nord Pool Gas-pris er noteret væsentligt lavere end den olieindekserede gaspris. Olieindekseret gaspris vs. Nord Pool Gas-pris Gaskontrakterne på det danske marked har historisk set været baseret på gasog fueloilkontrakter grundet muligheden øre/m3 300 250 APX TTF øre/m3 EEX GPL øre/m3 EEX NCG øre/m3 NPG øre/m3 SPOTPRISER I ÅR 2009, GAS 300 250 Nord Pool Gas reference Olieindekserede VARIABEL PRIS PÅ MÅNEDSBASIS 2009, GAS 200 200 150 150 100 100 50 0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 50 APX TTF: Amsterdam Power Exchange, prisområde TTF Dato 0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec EEX GPL: EEX Gas Pool EEX NCG: Net Connect Germany Dato NPG: Nord Pool Gas