Side 1 Skitseprojekt for lokale løsninger til sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse fra Værebro Å og Roskilde Fjord Skitseprojekt Maj 2014 Udgivelsesdato : 26. maj 2014 Revision : 1 Projekt : 30.6792.08 Udarbejdet : RUD Kontrolleret : DOR Godkendt : RUD
Side 2 Indholdsfortegnelse Side 1 INDLEDNING 4 2 RESUMÉ 4 3 BASIS FOR SKITSEPROJEKTET 6 3.1 Højvandsstatistik 6 3.2 Vurdering af beskyttelses niveau 7 3.3 Vurdering af kombination af stormflod og ekstrem regn 8 3.4 Eksisterende spilde- og regnvandsudløb 8 3.5 Analyse af eksisterende forhold 8 3.6 Vurdering af jordbundsforhold 11 4 SKITSERING AF LOKALE LØSNINGER 11 4.1 Fase 1 - Terrænregulering langs fjord og å til kote +1,40 m DVR90 overbygget med en mobil sikring på 0,8 m 14 4.2 Fase 2 Dige og spunsvæg langs Roskidle Fjord og Værebro Å 17 4.3 Fase 2 - Dige og spunsvæg langs fjord og å til kote +1,95 m DVR90 overbygget med en mobil sikring på 0,8 m 20 4.4 Fastsættelse af det nødvendige beredskab og vedligeholdelse 22 5 SKITSERING AF REGIONALE LØSNINGER 22 6 NATUR- OG MILJØMÆSSIGE FORHOLD 23 6.1 Roskilde Fjord 23 6.2 Jyllinge Nordmark 23 6.3 Værebro Å 24 6.4 Fredede områder 24 7 PLAN- OG LOVMÆSSIGE RAMMER 25 7.1 Planmæssige forhold 26 7.2 Lovmæssige rammer 27 8 UDREDNING AF BEHOV FOR OPDATERING AF PLANER 37 8.1 Kommuneplan og lokalplan 37
Side 3 9 TIDSPLAN 38 9.1 Tidsplan for fase 1 38 9.2 Tidsplan for fase 2 39 10 ØKONOMI 40 10.1 Fase 1 Terrænregulering og mobil løsning 41 10.2 Fase 2 Dige og spuns 41 10.3 Fase 2 Dige, spuns og mobilløsning 41 10.4 Overslagspris på anlægsomkostninger og drift og vedligehold 42 10.5 Partsfordeling og juridisk vurdering 43 11 KONKLUSION 44 BILAG Bilag 1: Ref.6 Juridisk redegørelse af Codex Advokater P/S af 05.05.14
Side 4 1 INDLEDNING Denne rapport er udarbejdet af Grontmij for Roskilde Kommune og omfatter sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse fra Roskilde Fjord og Værebro Å. Rapporten har til formål at give Roskilde Kommune og dens borgere overblik over mulige tiltag, der kan udføres for at opretholde et tilstrækkeligt sikringsniveau, dels ved forhøjet vandstand i Roskilde Fjord forårsaget af stormflod med tilskrivning af fremtidige klimapåvirkning og dels ved forhøjet vandstand i Værebro Å forårsaget af ekstrem regn. Som følge af stormen Bodil, forekom der den 6. december 2013 ekstreme stormflodsvandstande i Isefjorden og i Roskilde Fjord, med betydelig højere vandstande end registreret nogensinde før. Konsekvensen var oversvømmelser på mange lokaliteter med omfattende skader til følge. I særlig grad blev de lavtliggende boligområder i Jyllinge Nordmark ramt af oversvømmelser som følge af Bodil, men også områder i Roskilde Inderfjord var berørt og bl.a. var Vikingeskibsmuseet truet. Grontmij har i denne rapport, med afsæt i eksisterende data, vurderet mulige tekniske løsninger til sikring mod oversvømmelse af Jyllinge Nordmark. Løsningerne og behovet for tilhørende tilladelse er vurderet i forhold til gældende lovgivning på området og i forhold til eventuelle miljø- og naturmæssige påvirkninger. Endvidere er de økonomiske omkostninger ved de forslåede løsninger vurderet (inkl. i forhold til de beskyttede værdier). Skitseforslag for sikring mod oversvømmelse i Roskilde Inderfjord sammen med skitseforslag til regional stormflodsbeskyttelse er beskrevet i separat rapport. 2 RESUMÉ Skitseprojektet omfatter mulige lokale løsninger for sikring imod oversvømmelser af Jyllinge Nordmark fra ekstreme vandstande i Roskilde Fjord og Værebro Å. Der er arbejdet ud fra flere løsningsmuligheder med afsæt i en fase 1 og fase 2. De skitserede løsningsforslag er vurderet ud fra deres beskyttelseseffekt samt planlægningsmæssige, naturmæssige, miljømæssig, økonomiske og tidsmæssige forhold. Skitseprojektet tager afsæt i en fase 1 karakteriseret ved løsninger, der kan implementeres inden for en tidshorisont på ½ - 3 år. Med afsæt i højvandsstatikker og historik anbefales en beskyttelse til kote +2,2 m DVR90. Såfremt en regional løsning senere kan realiseres er det etablerede sikringsniveau under fase 1 tilstrækkelig, og de etablerede foranstaltninger opretholdes uden væsentlige ændringer.
Side 5 I fase 2 forudsættes at der ligger en afklaring af om en regional løsning bliver etableret og såfremt en regional løsning ikke lader sig realisere er der derfor i nærværende skitseprojekt peget på lokale løsninger, der både er mobile, permanente og fleksible således at de valgte løsninger i fase 1 nemt kan tilpasses en øget sikrings kote til hhv. +2,75 DVR90 langs Roskilde Fjord og +2,40 DVR90 langs Værebro Å. Dog skal de geotekniske forhold undersøges nærmere før den stationære lokale højvandssikring udført i fase 1 forhøjes. Af de tre regionale løsninger der er undersøgt (i skitseprojektet for sikring af Inderfjorden mod oversvømmelse), nemlig Hundested Rørvig, Sølager - Kulhuse samt Kronprins Frederiks Bro (ved Frederiksund), vurderes og anbefales de to sidstnævnte løsninger som de mest fordelagtige løsninger der harmonerer bedst med den eksisterende infrastruktur og med mindst mulig negativ effekt på natur og miljø. Den regionale løsning anbefales i kombination med mindre lokale løsninger fremfor enkeltstående lokale løsninger, primært fordi hele Inderfjorden samt Jyllinge Nordmark herved sikres mod stormflod, og uden omfattende og for beboerne til tider lidt generende lokale løsninger. Med afsæt i højvandsstatistikker og historik og fremtidig havstigning anbefales for den regionale løsning en højvandssikring til kote +2,6 +3,4 m DVR90 (afhængig af lokaliteten af den valgte regionale løsning). Dette svarer til fremtidige storme af samme karakter som stormen Bodil. Det anbefales at beredskabet håndterer de mobile løsninger (f.eks. i form af watertube løsning eller søjle-bjælke løsning). Det vurderes at 6 til 8 mand kan etablere 1 km mobil højvandssikring på ca. 4 timer, hvilket betyder at 6 8 mand kan have den mobile højvandssikring plads på ca. 12 timer efter højvandsvarsel. Vedligehold af græsbeklædte diger vil kræve vedligehold og pleje af grundejerforeningerne eller digelag. Området Jyllinge Nordmark ligger i Natura 2000 område, hvilket betyder, at de skitserede forslag skal igennem en VVM screening og formentlig, afhængig af endelig design løsning, en VVM redegørelse som en af godkendelsen efter kystbeskyttelsesloven. Den økonomiske analyse af løsningsforslagene, der er skitseret for begge faser i denne rapport, er økonomiske rentable.
Side 6 3 BASIS FOR SKITSEPROJEKTET 3.1 Højvandsstatistik Højeste vandstand under stormen Bodil den 5. 6. december 2013 blev i Roskilde Fjord målt til +2,06 m DVR90. Dette er i henhold til Kystdirektoratets højvandsstatistik fra 2012, dækkende Roskilde Fjord, en 1000 års hændelse. Imidlertid er datagrundlaget for højvandsstatistikken noget begrænset, idet måleperioden er relativ kort (1992 2012) og ydermere er der udfald i målingerne, således at den effektive måleperiode kun er 17,8 år. Derfor vurderes måleserien fra Roskilde målestation ikke at have tilstrækkelig varighed til alene at danne grundlag for en vurdering af risikoen for højvande i Roskilde Fjord. Grundet den korte effektive måleperiode er vandstandsmålingerne fra Roskilde målestation blevet korreleret med vandstandsmålingerne fra to andre målestationer med lidt længere måleserie, henholdsvis Holbæk og Hundested målestationer. Da der er en rimelig god korrelation de tre målestationer imellem, er målestationen med den længste måleserie anvendt i de videre analyser, nemlig Holbæk målestation med en måleperiode fra 1972 til 2012. Der er imidlertid også en del udfald i måleperioden ved Holbæk målestation, således at den effektive måleperiode kun er 28,8 år. Figur 3.1-1: Højvandsstatistik for Holbæk Havn En effektiv måleperiode på 28,8 år er dog stadig en kort måleperiode i forhold til at klassificere en hændelse som en 1000 års hændelse.
Side 7 Ifølge lokale kilder viser det sig at der har været flere stormflodshændelser i Roskilde Fjord af samme karakter som Bodil, men disse menes dog ikke at have genereret de samme høje vandstande som Bodil gjorde. Vandstandene ved disse stormflodshændelser er blevet estimeret af Roskilde Kommune baseret på arkiv informationer som er sammenlignet med informationer indsamlet under stormen Bodil. De estimerede højvandsniveauer er som følger: 1. januar 1922: + 1,90 m 18. februar 1962: + 2,00 m 30. oktober 1969: + 1,75 m 20. november 1973: + 1,75 m 16. december 1982: + 1,50 m Den højeste af ovenstående estimerede vandstande svarer i henhold til højvandsstatistikken ca. til en 400 års hændelse. 3.2 Vurdering af beskyttelses niveau Baseret på ovenstående højvandsstatistik og estimerede højvandsniveauer anbefales det at stormflodssikre til en kote +2,10 m DVR90 (der dækker alle de kendte stormflodshændelser), tillagt en forventet fremtidig havstigning samt et tillæg for bølgehøjde. 3.2.1 Vurdering af havstigning og bølgehøjde Ifølge IPCC var den globale gennemsnitlige havniveaustigning 1,8 mm pr. år i gennemsnit hen over perioden 1961-2003. I perioden 1993 til 2003 var den gennemsnitlige havstigning 3,1 mm/år. Over de sidste 100 år er havniveauet steget mellem 10 og 20 cm. Ifølge IPCC er usikkerheden stor, når man skal beregne, hvor stor den fremtidige havstigning vil blive. Den fremtidige havstigning frem til år 2100 er af IPCC skønnet at være 9-88 cm. En havstigning på 30 cm anses for at være et realistisk skøn, hvilket derfor er anvendt i det følgende for den fremtidige havstigning. Bølgehøjden er vurderet i hvert enkelt tilfælde baseret på lokaliteten og kritiske vindretninger. 3.2.2 Fase 1 - Anbefalet beskyttelsesniveau Indtil en regional løsning er afklaret anbefales en kote for de midlertidige lokale løsninger i Jyllinge Nordmark på +2,2 m DVR90, inklusiv bølgehøjde, der dækker alle de kendte stormflodshændelser. 3.2.3 Fase 2 - Anbefalet beskyttelsesniveau, lokale løsninger Ved etablering af lokale løsninger langs Roskilde Fjord og Værebro Å, uden regional løsning, er de anbefalede sikringskoter (i DVR90):
Side 8 Mod Roskilde Fjord: 2,1 m + 0,3 m havstigning + 0,35 m bølgehøjde = +2,75 m Mod Værebro Å: 2,1 m + 0,3 m havstigning = +2,4 m 3.2.4 Fase 2 - Anbefalet beskyttelsesniveau, regional løsning Ved etablering af en regional løsning har Grontmij undersøgt tre lokaliter hvor der kan etableres højvandslukke (jævnfør skitseprojektet for sikring af Inderfjorden mod oversvømmelse). For disse tre lokaliteter anbefales følgende sikringskoter (i DVR90): Rørvig - Hundested: 2,1 m + 0,3 m havstigning + 1,0 m bølgehøjde = +3,4 m Kulhuse Sølvager: 2,1 m + 0,3 m havstigning + 0,4 m bølgehøjde = +2,8 m Frederikssund: 2,1 m + 0,3 m havstigning + 0,2 m bølgehøjde = +2,6 m 3.3 Vurdering af kombination af stormflod og ekstrem regn Sandsynlighed for sammenfald af stormflod og ekstrem regn er sjælden, idet stormflod forekommer primært i vinter månederne, modsat skybrud som primært forekommer i sommer månederne. Derfor er sandsynligheden for sammenfald af højvande i fjorden og høj vandstand i åen meget lille. Det vurderes derfor at det ikke er nødvendigt at sikre mod en kombination af disse to hændelser. 3.4 Eksisterende spilde- og regnvandsudløb Der skal for alle regnvandsudløb sikres mod tilbagestuvning op igennem rørsystemet fra højvande i fjorden og i åen. Endvidere skal der for alle udløb sikres udledning fra systemet ved pumpeanordninger. Roskilde Kommune er i øjeblikket i gang med at indgå aftale med Roskilde Forsyning om at revidere spildevansplanen for Jyllinge Nordmark området, hvor der lægges op til at etableres et regnvandssystem til opsamling af regnvand i området. Området er per tiden kun kloakeret for huspildevand, hvorfor Roskilde Forsynings eventuelle etablering af regnvandsafløb vil udløse tilslutningsbidrag på 24.000 kr. pr. ejendom (inkl. moms). 3.5 Analyse af eksisterende forhold Området Jyllinge Nordmark er et relativt lavtliggende beboelsesområde, med kompleks problemstilling med hensyn til havstigning, grundvand og afstrømning fra Værebro Å. Området har ingen nuværende beskyttelse mod oversvømmelse. Området er et sommerhusområde der senere er udlagt til helårsbeboelse (jf. lokalplan 1.37). Langs fjorden ligger en strandeng og langs åen er friholdte grønne arealer primært ejet af grundejerforeningerne. Kommunen overvejer at etablere naturstier i områder i samarbejde med grundejerforeningerne og med godkendelse fra relevante myndigheder. Den rekreative sti er udlagt i lokalplanen og i kommuneplanen.
Side 9 Figur 3.5-1: Oversigtskort, Jyllinge Nordmark Langs Værebro Å er der anlagt 5 små jollehavne (se nedenstående figur). Figur 3.5-2: Småhavne ved Værebro Å
Side 10 Terrænforholdene viser, at dele af området er lavt beliggende, med to højdedrag skærende igennem området. Aflejringerne stammer tilbage fra istiden, hvilket afspejles i landskabet. Figur 3.5-3: Terrænkort, Jyllinge Nordmark Af ovenstående figur kan ses at allerede ved vandstande over 1 m bliver de første ejendomme oversvømmet, hvilket statistisk set forekommer årligt. Under stormen Bodil den 5. - 6. december 2013 meldte ejendommene vist på nedenstående figur om vand inde i husets stueplan.
Side 11 Figur 3.5-4: Oversvømmede ejendomme i forbindelse med Bodi, Jyllinge Nordmarkl 3.6 Vurdering af jordbundsforhold Jordbundsforholdene varier afhængigt af den geografiske placering baseret på jordbundsprofiler af nogle af de få eksisterende boringer i området. Før detailprojektering er det nødvendigt at undersøge jordbundsforholdene ved udførsel af geotekniske boringer. Der er rapporteret blødbund til stor dybde i de lavest liggende områder i Jyllinge Nordmark, hvilket formodentlig er gamle vandløbs aflejringer. Det anbefales derfor at der udføres en geoteknisk undersøgelse af områderne hvor der skal etableres stormflodsbeskyttelse. Disse undersøgelser skal afklare jordbundsforholdene for en kommende stormflodsbeskyttelse (både mht. dige og evt. spunsvæg) og hvilke geotekniske tiltag der skal udføres ved etableringen af stormflodsbeskyttelsen. Indflydelse på prissætning af disse tekniske tiltag afklares i projektforslaget (efter de geotekniske undersøgelser er blevet udført). Der er især behov for afklaring af behovet for sikring mod det rapporterede fænomen, at grundvand presses op over terræn ved høj vandstand i fjord og å selvom der er etableret sikring ved terrænhævning. 4 SKITSERING AF LOKALE LØSNINGER Der findes forskellige tekniske løsninger til sikring af Jylling Nordmark, både stationære og mobile. Ved mobil højvandssikring forstås løsninger som kun er i funktion i forbindelse med stormflod og derfor kun er midlertidig installerede.
Side 12 Idé skitserne tager afsæt i eksisterende lokalplaner. Der er arbejdet ud fra flere løsningsmuligheder med afsæt i en fase 1 og fase 2. Fase 1 er karakteriseret ved løsningsforslag, der kan iværksættes inden for en kort tidshorisont med en beskyttelses kote fastsat til +2,2 m DVR90 (jævnfør afsnit 3.2.2) og som kan forhøjes afhængig af udviklingen op til fase 2. Fase 1 dækker således områder, der ligger under kote +2,2 m DVR90. Fase 2 er karakteriseret ved, at der på dette tidspunkt ligger en afklaring på hvorvidt en regional løsning gennemføres. Nedenstående løsningsforslag i fase 2 er med afsæt i et scenarie uden regional løsning. Beskyttelseskoten er fastsat til +2,75 m DVR90 ud mod fjorden, inkl. havvandstigning og bølgehøjde, og kote +2,40 m DVR90 ud mod åen, inkl. havvandstigning (jf. afsnit 3.2.3). Der er lagt vægt på fleksibilitet i løsningerne i fase 1 således at såfremt en regional løsning ikke er rammesættende for fase 2 vil de forslåede løsninger kunne udvides til at dække den højere sikringskote. I tilfælde af at en regional løsning realiseres, forventes det ikke at der er behov for yderligere lokale højvandssikringer i Jyllinge Nordmark (med mindre specielle forhold uden for Roskilde Kommune kræver dette), dvs. den stationære lokale højvandssikring etableret under fase 1 skulle være tilstrækkelig. I tilfælde af at en regional løsning ikke realiseres skal den stationære lokale højvandssikring udført i fase 1 forhøjes (med eller uden mobil løsning). I forbindelse med forhøjelse må der påregnes udgifter til fundering mv. af anlæggene. Løsningsforslaget for fase 1 (for perioden indtil det vides om en regional løsning genrealiseres eller ej) er som følger: 1) Terrænregulering langs fjord og å til terræn kote på +1,40 m DVR90 overbygget med en mobil sikring på 0,8 m. Baseret på de informationer der er modtaget fra kommunen skulle en sikringskote på +1,40 m DVR90 være tilstrækkelig sikring imod oversvømmelse fra Værebro Å ved skybrud. Ved varsling om ekstrem regnhændelse kan der dog være behov for at aktivere den mobile overbygning. Geotekniske undersøgelser skal afklare hvorvidt der er områder der skal sikres imod optrængende grundvand bag højvandssikringen ved høj vandstand i fjord og å. Dette kan f.eks. gøres ved etablering af en spunsvæg eller mindre pumpeboringer i kritiske områder.
Side 13 For fase 2, når der foreligger en afklaring på hvorvidt en regional løsning skal gennemføres, forventes der som tidligere nævnt kun at skulle foretages yderligere lokale sikringer hvis en regional løsning ikke lader sig realisere. I tilfælde af at en regional løsning ikke realiseres foreslås følgende to lokale alternativer: 2) Stationært dige og korte strækninger med spunsvæg langs fjord og vandløb med dige / terræn kote +2,75 m DVR90 ud mod fjorden og kote +2,4 m DVR90 ud mod åen. 3) Stationært dige langs fjord og vandløb med dige / terræn kote på +1,95 m DVR90 overbygget med en mobil sikring på 0,8 m DVR90. Generelt anbefales det at diger og spunsvægge placeres så tilbagetrukket som muligt hvorved både påvirkning af natur og miljøforhold samt terræn regulering / dige højde minimeres fra strandbred og å-brink. Som tidligere nævnt (jf. afsnit 3.6) skal geotekniske undersøgelser afklare hvorvidt jordbundsforholdene er gode nok til en yderligere højvandssikring i fase 2. Overskyl og regnvand, evt. fra et nyt fælles regnvandssystem, opsamles bag digerne og ledes ved normal vandstand ud via udløb med tilbageløbssikring. Ved højvande pumpe alt overskyl og regnvand ud. Alle lokale løsninger er beliggende inden for det markerede skitseprojektområde, vist på nedenstående figur. Disse løsninger vil blive nærmere beskrevet i det følgende. Figur 4-1: Skitseprojektområde - foreslået strækning med højvandssikring
Side 14 På nedenstående kort er terrænkoten sammenholdt med matriklerne i Jyllinge Nordmark. Figur 4-2: Terrænindikationsgivende kort med matrikelgrænser 4.1 Fase 1 - Terrænregulering langs fjord og å til kote +1,40 m DVR90 overbygget med en mobil sikring på 0,8 m Indtil der foreligger en afklaring på hvorvidt en regional løsning skal gennemføres eller ej, anbefales en lokal løsning bestående af en terrænregulering til kote +1,4 m DVR90 overbygget med en mobil sikring på 0,8 m. Afhængig af placering betyder dette en mindre terrænregulering på strandengen, grundejerforeningernes fællesarealer samt enkelte private matrikler (se nedenstående figur). Geotekniske undersøgelser skal afklare hvorvidt der er områder bag terræn reguleringen der skal sikres imod optrængende grundvand ved høj vandstand i fjord og å.
Side 15 Figur 4.1-1 Skitseprojektområde, fase 1 med terrænregulring og mobilløsning Koten er fastsat således at den påvirker eksisterede natur og matrikler minimalt og hindrer oversvømmelse af området ved Værebro Å forårsaget af ekstreme regnhændelser. Som mobil løsning anbefales water-tube løsningen (se figur 4.1-2), der kan give den nødvendige ekstra sikringshøjde på 80 cm og som er nem og enkel at rulle ud. Andre mobile løsninger kan også anvendes såsom søjle bjælke løsningen (se nedenstående figur) eller en kombination af disse. I forbindelse med detailprojektering og efterfølgende udbud vil kriterier for løsning og priser blive præciseret. For en optimal funktion af den mobile højvandssikring, skal udlægningsarealet defineres og terrænet planeres og de nødvendige indledende tiltag udføres således at den mobile løsning nemt kan installeres. Endvidere skal det sikres at der er nem adgang til området hvor den mobile løsning skal udlægges. Der skal i detailprojektering ses nærmere på valg af løsninger i de områder hvor der er meget begrænset plads mellem ejendomme og å-bred.
Side 16 F i g u r 3. Figur 4.1-2: Eksempler på mobile løsninger ( water tube / søjle-bjælke løsninger) Nedenstående principskitser viser water-tube løsningen i området langs fjorden og ved Værebro Å efter en terrænregulering. Figur 4.1-3: Fase 1, principskitse af mobil højvandssikring ved brug af water-tube løsningen langs Roskilde Fjord Figur 4.1-4: Fase 1, principskitse af mobil højvandssikring ved brug af water-tube løsningen langs Værebro Å Ved etablering af højvandssikring langs Værebro å skal man være opmærksom på, at der i dag er 5 små jollehavne på strækningen der skal tænkes ind i højvandssikringen. Afhængig af om jollehavnene bevares i udbredelse og antal, forslås det at terræn reguleringen forstærkes, således opkørsel / passage med båd er muligt.
Side 17 Det gøres opmærksom på at etablering af højvandsikring ved Værebro Å kan påvirke Tangbjerg boligområde med forhøjet vandstand ved ekstrem regn. Dette skyldes at et indsnævret tværsnit forårsaget af højvandssikringen kan forårsage en forøget vandstand med oversvømmelser til følge. Hvor stor denne påvirkning vil blive og dens konsekvenser bliver i øjeblikket undersøgt i et andet igangværende projekt. 4.2 Fase 2 Dige og spunsvæg langs Roskilde Fjord og Værebro Å Et dige til en kote på henholdsvis +2,75 m DVR 90 langs fjorden (inkl. havstigning og bølgepåvirkning) og +2,40 m DVR 90 langs åen (inkl. havstigning) forventes at optage et areal på 10-15 m langs fjord og å. Derfor kan det på udvalgte strækninger være relevant at overveje en spunsvægsløsning. Fordelen ved en spunsvæg er at den er en væsentlig mindre konstruktion end et dige og dermed mindre pladskrævende og sikrer underløb af å og havvand. Selve spunsvæggen kan udformes på forskellig vis og kan påmonteres siddemøbler og trapper eller ramper. Både diget og spunsvæggen anbefales placeret tilbagetrukket, så tæt på skel og matrikel som mulig. Geotekniske undersøgelser skal afklare hvilke geotekniske tiltag der skal udføres ved etableringen af diget og hvorvidt der er områder bag diget der skal sikres imod optrængende grundvand ved høj vandstand i fjord og å. Både et dige og en spunsvægsløsning op til de nævnte koter vil være markante tiltag på strandengen, grundejerforeningernes fællesarealer samt enkelte private matrikler. Det skal bemærkes at anlægsudgifter forbundet med denne løsning er relativ dyr (jf. kapitel 10). 4.2.1 Fase 2 - Dige og spunsvæg langs Roskilde Fjord Med udgangspunkt i det regulerede terræn etableret i fase 1, kan et symmetrisk græsbeklædt dige langs fjorden med topkote på +2,75 m DVR90 etableres.
Side 18 Figur 4.2.1-1 Skitseprojektområde, Fase 2 med dige overbygget med mobil sikring Diget anbefales placeret så tilbagetrukket som muligt, da dette giver mulighed for at det foran liggende areal kan afbøde de værste bølgepåvirkninger, samt at indgrebet i strandengen bliver minimeret. Principskitsen nedenfor giver et eksempel på et tilbagetrukket fjorddige. Figur 4.2.1-2: Fase 2, principskitse af fjorddige i Jyllinge Nordmark ved daglig vande På enkelte delstrækninger langs fjorden kan et alternativ til diget være etablering af en spunsvæg. En kombination af spunsvæg og dige sikrer minimum påvirkning af særlige beskyttede naturtyper langs fjorden. Principskitsen nedenfor giver eksempel på en spunsløsning.
Side 19 Figur 4.2.1-3: Fase 2, principskitse af spunsvæg langs fjorden i Jyllinge Nordmark ved daglig vande 4.2.2 Fase 2 - Dige og spunsvæg langs Værebro Å Langs Værebro Å foreslås etablering af et symmetrisk græsbeklædt dige med topkote på +2,40 m DVR90. Diget skal som udgangspunkt placeres så tilbagetrukket som muligt (så tæt på parcellerne som muligt), således at de grønne arealer foran diget kan fungere som en form for forsinkelsesbassiner. Principskitserne nedenfor giver et eksempel på et tilbagetrukket dige. Figur 4.2.2-1: Fase 2, principskitse af å-dige i Jyllinge Nordmark ved normal vandstand På enkelte delstrækninger langs åen, især hvor ejendommene ligger tæt på åen, kan et alternativ til diget være etablering af en spunsvæg. Spunsvæggen skal placeres så tilbagetrukket som muligt. Principskitserne nedenfor giver et eksempel på en tilbagetrukket spunsvæg. Figur 4.2.2-2: Fase, principskitse af å-spunsvæg i Jyllinge Nordmark ved normal vandstand Fordelen ved en spunsvæg er at den er en væsentlig mindre konstruktion end et dige og dermed mindre pladskrævende og sikrer underløb af å- og havvand.
Side 20 Som tidligere nævnt skal de 5 små jollehavne tænkes ind i stormflodssikringen langs Værebro Å. Afhængig af om jollehavnene bevares i udbredelse og antal, foreslås det at diget forstærkes eller at der etableres et skot i en evt. spunsvæg, således passage med båd er muligt. Der gøres opmærksom på at etablering af højvandsikring ved Værebro Å kan påvirke Tangbjerg boligområde med forhøjet vandstand ved ekstrem regn af tidligere nævnte årsager. 4.3 Fase 2 - Dige og spunsvæg langs fjord og å til kote +1,95 m DVR90 overbygget med en mobil sikring på 0,8 m I tilfælde af en regional løsning fravælges, vil en stationær lokal løsning blive et ret markant tiltag i landskabet. Ønskes en lavere stationær lokal løsning, er det muligt at kombinere etablering af et lavere dige / terrænregulering med en mobil højvandssikring. Figur 4.3-1 Skitseprojektområde, Fase 2 med dige overbygget med mobil sikring Uden regional løsning og med overbygning af en mobil løsning anbefales en stationær sikringskote på min. +1,95 m DVR90. Bredden af diget er afhængig af den valgte mobile højvandsløsning og lokaliteten. En dige bredde på 5-10 m kan blive nødvendig.
Side 21 Geotekniske undersøgelser skal afklare hvilke geotekniske tiltag der skal udføres ved etableringen af diget og hvorvidt der er områder bag diget der skal sikres imod optrængende grundvand ved høj vandstand i fjord og å. Diget / terrænreguleringen anbefales som tidligere nævnt placeres så tilbagetrukket som muligt. Ved varsling om ekstremt højvande (> +1.95 m DVR90) kan denne løsning kombineres med en mobil sikring (water-tube eller lignende) med en sikringshøjde på ca. 0,8 m (se nedenstående figur). Figur 4.3-2: Fase 2, principskitse af fjorddige ved daglig vande Figur 4.3-3: Fase 2, principskitse af fjorddige ved højvande med mobil water-tube. Ved etablering af et mindre dige / terræn regulering overbygget med en mobil højvandssikring, berøres beboerne i mindre grad end ved en stationær løsning til fuld sikringshøjde. For en optimal funktion af den mobile højvandssikring, skal udlægningsarealet defineres og terrænet planeres og de nødvendige indledende tiltag udføres således at den mobile løsning nemt kan installeres. Denne løsning kan naturligvis kombineres med den foregående løsning, således at der etableres en stationær løsning til fuld sikringskote, hvor det er hensigtsmæssigt, mens løsningen med den mobile overbygning udføres i områder, hvor det af en eller anden årsag er uhensigtsmæssig at udføre en stationær løsning til fuld sikringskote. Ved en kombineret løsning skal det sikres at den mobile løsning kan forankres til den stationære løsning samt at der er den nødvendige adgang til områder med mobil løsning. De samme forhold omkring de 5 små jollehavne og Tangbjerg boligområde som nævnt under den foregående løsningmodel er selvfølgelig også gældende for dette løsningsforslag.
Side 22 4.4 Fastsættelse af det nødvendige beredskab og vedligeholdelse For at en mobil løsning kan fungere skal beredskabet erhverve den nødvendige mobile højvandssikring samt det nødvendige kommunale materiel til en hurtig og sikker udlægning både i fase 1 og 2. Vælges den mobile water-tube løsning kræver denne ikke videre vedligeholdelse men anbefales (af leverandøren) udskiftet efter 5 år. Terminalerne som hæfter sektionerne sammen har en minimumslevetid på 20 år. En søjle-bjælke løsning har en væsentlig længere levetid (mere end 20 år). Græsbeklædt terræn / diger vil kræve vedligehold og pleje af grundejerforeninger eller digelag. 4.4.1 Fase 1 - Terrænregulering og mobil beredskabsløsning Ved varsling af højvande over kote +1.4 m DVR90 skal der, indtil den regionale løsning er afklaret, igangsættes en koordineret og prioriteret indsats for etablering af en mobil højvandssikring i Jyllinge Nordmark. Det vurderes at 6 til 8 mand kan etablere 1 km mobil stormflodssikring på 4 timer. 4.4.2 Fase 2 - Dige / spunsvæg og mobil beredskabsløsning (uden regional løsning) Ved varsling af højvande over kote +1.95 m DVR90 skal ved kombination af permanent og mobil højvandssikring i gangsættes en koordineret og prioriteret indsats for etablering af en mobil højvandssikring i Jyllinge Nordmark. Det vurderes således at 6 til 8 mand kan etablere 1 km mobil stormflodssikring på 4 timer. Ved fuld permanente og funktionsdygtige højvandssikringer, som dige/spunsvæg forventes ingen beredskab. 5 SKITSERING AF REGIONALE LØSNINGER Et ønske om en regional løsning (fase 2) til sikring af oversvømmelse af Jyllinge Nordmark (og Inderfjorden) er primært skabt grundet de omfattende skader som forekom i forbindelse med stormen Bodil og fremtidsudsigterne til hyppigere og voldsommere storme. Tre alternative regionale løsninger er vurderet i forhold til beskyttelseseffekt samt planlægningsmæssige, naturmæssige, miljømæssig, økonomiske og tidsmæssige forhold. Der er andre mulige regionale løsninger, men de tre valgte alternativer er de mest åbenlyse ud fra beskyttelseseffekt, natur og miljømæssige hensyn samt eksisterende konstruktioner. Disse tre regionale løsninger, der er præsenteret i skitseprojektet for sikring af Inderfjorden mod oversvømmelse, er beliggende som følger:
Side 23 Rørvig - Hundested Kulhuse Sølvager Kronprins Frederiks Bro (ved Frederikssund) 6 NATUR- OG MILJØMÆSSIGE FORHOLD 6.1 Roskilde Fjord Roskilde Fjord er et af Danmarks vigtigste yngleområder for vandfugle. I den lavvandede fjord ligger ca. 30 små øer og holme. På holmene yngler hvert år 10-20.000 par fugle fordelt på 25-30 arter. Området har et areal på 14.810 ha, hvoraf den marine del udgør 10.471 ha. Området er domineret af marine områder med store lavvandede bugter og vige med sandbanker med vedvarende vanddække. I disse områder ses store forekomster af ålegræs og blåmuslinger, som også er karakteristisk for Roskilde Fjord. Udover sine naturværdier og landskabelige kvaliteter har fjorden også stor rekreativ betydning både lokalt og for hele hovedstadsregionen. I området ved Roskilde Fjord findes en række naturtyper, som i kraft af deres størrelse eller rige flora er af regional eller national betydning. Dette gælder bl.a. de store sammenhængende strandengsarealer langs fjorden og den særligt prioriterede naturtype 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund. Beskyttelsestyperne for naturområder omkring Roskilde Fjord består af Natura 2000-områder, 3- områder, fredskov, fredede fortidsminder, samt fredninger og bygningsfredninger, der inkluderer grønne områder. Desuden er der i hele Roskilde Kommune registreret beskyttede dyre- og plantearter. 6.2 Jyllinge Nordmark Jyllinge Nordmark ligger i den nordlige del af Roskilde Kommune og afgrænses af Roskilde Fjord, Værebro Å og Værebrovej. Mens næsten halvdelen af Jyllinge Nordmark er lavtliggende, fladt terræn er resten fordelt på to højdedrag. Det ene ligger mellem Nordmarksvej og fjorden (op til 16 m), det andet udgør områdets sydøstlige del (op til 31 m). Enkelte steder er der stejle partier dannet af istidens gletschere og smeltevand som terrænformende faktorer, ligesom jordbundens beskaffenhed skyldes aflejringer i istiden og stenalderen samt den efterfølgende landhævning. Dele af kyststrækningen mod Roskilde Fjord består af strandeng og overdrev. Strandengene og overdrev ved Jyllinge Nordmark er en del af Natura 2000-område nr. 136 Roskilde Fjord, Kattinge Vig, Kattinge Sø, Jægerspris Nordskov og Kongens Lyng. Bl.a. naturtypen 1330 Strandeng er på områdets udpegningsgrundlag.