WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND

Transkript

1 WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND

2 Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring Forberedelse af materiale til workshop: Vandstand og bølger forudsætninger Geotekniske vurderinger Indsamling af ledningsoplysninger (LER) Beskrivelse af muligheder for partsfordeling Workshop 31/7 Udarbejdelse af skitseprojekt? Udarbejdelse af partsfordeling?

3 INDHOLD Vandstand og valg af beskyttelsesniveau Nødvendige Digekoter Betalingsprincipper (partsfordeling) Placering af Dige Udformning af Dige Lednings- og Afvandingsforhold 3

4 INDHOLD Vandstand og valg af beskyttelsesniveau Nødvendige Digekoter Betalingsprincipper (partsfordeling) Placering af Dige Udformning af Dige Lednings- og Afvandingsforhold 4

5 Vandstand og valg af beskyttelsesniveau Næsby strand after stormen Bodil Kilde Sjællandske 5

6 Vandstand og valg af beskyttelsesniveau DMI's bedste bud på vandstandsstigninger de næste 100 år 6

7 Vandstand og valg af beskyttelsesniveau Nødvendige Digekoter inkl. klimatillæg Returperiode Bodil 50 år 100 år 2006 storm Højvande målt i Korsør 1,37 1,41 m 1,53 m 1,76 m Tillæg for lokalitet nord for Korsør 0,05 m 0,05 m 0,05 m 0,05 m Vandstandsstigning (Klimaforandringer /år 2050) Vandstandsstigning (Klimaforandringer /år 2100) 0,30 m 0,30 m 0,30 m 0,30 m 0,80 m 0,80 m 0,80 m 0,80 m Landhævning (år 2050) -0,03 m -0,03 m -0,03 m -0,03 m Tillæg for bølgeopløb - 0,15 m 0,30 m 0,59 m Nødv. kronekote uden bølger 1,69 1,73 m 1,85 m 2,08 m Nødv. kronekote inkl. bølgepåvirk. 1,69 1,88 m 2,15 m 2,67 m 7

8 Vandstand og valg af beskyttelsesniveau Risiko for at digerne bliver overskyllet? 8

9 Vandstand og valg af beskyttelsesniveau Risiko for at digerne bliver overskyllet Digekote (Returperiode) Sandsynlighed for højvande over digekote inden år 2050 Kote +1,88 (50 år) 40% Kote +2,15 (100 år) 20% 9

10 Vandstand og valg af beskyttelsesniveau Vandstandskoter & Digekoter Vandstand inkl. bølger Vandstand 10

11 Vandstand og valg af beskyttelsesniveau Koter i området 11

12 N Vandstand = 150cm 12

13 N Vandstand = 200cm ca. 100 års returperiode 13

14 INDHOLD Vandstand og valg af beskyttelsesniveau Nødvendige Digekoter Betalingsprincipper (partsfordeling) Placering af Dige Udformning af Dige Lednings- og Afvandingsforhold 14

15 N Nødvendige digekoter 50 års hændelse inkl. vandspejlsstigning år 2050 (40% risiko for overskridelse af digekote inden 2050)

16 N Nødvendige digekoter 100 års hændelse inkl. vandspejlsstigning år 2050 (20% risiko for overskridelse af digekote inden 2050)

17 N Nødvendige digekoter 2006 storm i år 2050 inkl. vandspejlsstigning år 2050

18 INDHOLD Vandstand og valg af beskyttelsesniveau Nødvendige Digekoter Betalingsprincipper (partsfordeling) Placering af Dige Udformning af Dige Lednings- og Afvandingsforhold 18

19 Betalingsprincipper (partsfordeling) Ansvaret for kystbeskyttelse Grundejers eget ansvar at beskytte sin ejendom mod oversvømmelse eller erosion fra havet. Grundejeren selv, der som udgangspunkt skal udføre kystbeskyttelsesforanstaltningerne og afholde udgifterne ved etablering, drift og vedligeholdelse.

20 Betalingsprincipper (partsfordeling) Kystbeskyttelsesforanstaltninger Kystbeskyttelsesforanstaltninger beskytter typisk flere grundejere end den grundejer hvorpå kystsikringen udføres. Der er derfor behov for at kunne fordele udgifter ved gennemførelsen af kystbeskyttelsesforanstaltninger mellem såvel de direkte erosionstruede eller lavtliggende ejendomme som de bagvedliggende ejendomme der også nyder godt af projektet. Oprettelse af digelag, der selv fastlægger Beskyttelsesniveau Forslag til partsfordeling

21 Betalingsprincipper (partsfordeling) Fordeling af udgifter Principper: 1. Risikovurdering 2. Ejendomsstørrelse 3. Grundværdi 4. Ejendommenes kote 5. Ejendommenes bredde mod kysten 6. Ejendommenes rekreative værdier 7. Forøgelsen af ejendommenes grundværdier Fordeling af udgifter til sikring mod oversvømmelse er ikke underlagt faste regler, - men må baseres på en konkret vurdering i hvert enkelt projekt.

22 Fordelingsprincipper Eksempel - Højvandsbeskyttelse ved Aggersund (Limfjorden) 1. Fordeling efter risikovurdering Fordeling foretages efter en individuel vurdering af risikoen for skader på den enkelte ejendom. Momenter: Beliggenhed kote Husets udforming, fx lav sokkel, kælder Eget beredskab fx lokalt dige i haven Eksempel: Højvandsbeskyttelse ved Aggersund Ved anlæggelse af dige til beskyttelse af helårsbeboelse ved Aggersund blev det beskyttede område opdelt i 4 takstklasser efter risiko for oversvømmelse. Ejendomme med størst risiko blev tildelt 10 parter, mens ejendomme med ubetydelig risiko blev tildelt 3 parter.

23 Fordelingsprincipper Eksempel - Kystbeskyttelse ved Egå Kystpark (Århus Bugt) 2. Fordeling efter ejendomsstørrelse Udgiften til kystbeskyttelsesforanstaltningerne fordeles som en forholdsmæssig andel af den enkelte ejendom i forhold til det samlede beskyttede areal. Eksempel: Kystbeskyttelse ved Egå Kystpark Høfdeanlæg til fastholdelse af stranden foran en boligvej langs stranden. På søsiden af vejen ligger 5 ubebyggede ejendomme tilhørende grundejerforeninger og private i baglandet. Langs landsiden af vejen ligger 26 private ejendomme. 50% af udgiften til anlægget fordeltes efter arealstørrelse mellem ejendommene på søsiden, og 50% udgiften fordeltes ligeligt mellem de 26 ejendomme på landsiden.

24 Fordelingsprincipper Eksempel - Højdebeskyttelse ved Dragør Nordstrand Fordeling efter 3. grundværdi og 4. kote Anlæggelse af et dige langs kysten til beskyttelse af knap 200 ejendomme mod oversvømmelse fra Øresund Ejendomme beliggende under kote +1,35 m, (oversvømmelsesrisiko beregnet til dobbelt så stor), indgik med fuld grundværdi, Øvrige ejendomme indgik med halv grundværdi. Alle ejendomme beliggende helt eller delvist under kote +1,6 m blev pålagt bidragspligt. Bidraget blev fastsat ud fra den enkelte ejendoms grundværdi. Dragør Kommune blev som grundejer inden for det beskyttede område pålignet et fast bidrag på ca. 10 % af den samlede udgift.

25 Fordelingsprincipper Eksempel Dige ved Gniben, Sjællands Odde Fordeling efter 4. kote Anlæggelse af et 1 km dige langs kysten til beskyttelse af sommerhusejendomme mod oversvømmelse fra Kategat Bidraget fastsat ud fra kote bidrag efter 4 kategorier (koteværdier).

26 Fordelingsprincipper Eksempel - Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen Fordeling efter 6. rekreative værdi, afstand, 3. ejendomsværdi og 5. bredde Alle ejendomme inden for afgrænsningen (ca. 1600) pålægges et grundbidrag, som pålægges med baggrund i den rekreative værdi, som det kystnære område generelt bidrager ejendomme i området med. Grundbidraget svarer til samlet set ca. 20 % af udgifterne. Derudover får grundejere inden for en afstand af ca. 600 m fra kystlinjen pålagt et bidrag med baggrund i deres særlige beliggenhedsmæssige fordel af kystbeskyttelsesprojektet. Disse grundejernes yderligere bidrag til udgifterne til projektet fordeles efter følgende kriterier: Afstanden til stranden Ejendomsværdi Kystlinjelængde

27 Fordelingsprincipper Eksempel - Højvandsbeskyttelse ved Bisserup (Slagelse Kommune) Dige anlagt for at beskytte et lavtliggende område med helårsbeboelse, sommerhuse og erhverv mod oversvømmelse. Fordelingsprincip: ejendommenes anvendelse og gulvkote, dvs. hvor lavt ejendommen er beliggende. Helårsbeboelse beliggende under kote +2,0, bidragedes med 6 parter, mens helårsbeboelse beliggende over kote +2,0 bidragedes med 3 parter. Sommerhuse med en beliggenhed under kote +2,0 bidragede med 4 parter, mens sommerhuse med en beliggenhed over kote +2,0 bidragede med 2 parter. Ubebyggede grunde bidragede med 1 part, samt hvilende parter, der udløses ved bebyggelse. Erhvervsejendomme blev parterne fastsat på grundlag af en konkret risikovurdering. Endelig blev kommunen tildelt et antal parter for sikring af kloak og vej.

28 Fordelingsprincipper Eksempel 1 Rekreative forbedringer Eksempel: Kystbeskyttelse ved Handbjerg Strand Etablering af høfdeanlæg og skræntbeskyttelse af knap 400 m lang kyststrækning indeholdt en oprydning og rekreativ forbedring af stranden. Bidrag pålagt grundejerne ved en vej langs kysten, men også de 2 kommuner og de bagvedliggende ejendomme, som fik fordel af strandforbedringen, pålagt mindre bidrag. Bidragene udgjorde i størrelsesordenen: kr. for ejendomme i 1. række, kr. for øvrige ejendomme langs vejen og kr. for de ejendomme, der havde fordel af strandforbedringen.

29 Fordelingsprincipper Eksempel 2 Rekreative forbedringer Eksempel: Kystbeskyttelse Hundested Spodsbjerg Renovering og udbygning af kystbeskyttelsen på en ca. 2 km lang kyststrækning. På en kort strækning opførtes ny skræntbeskyttelse, de eksisterende høfder blev retableret og forstærket, der anlagdes et antal nye bølgebrydere og udførtes en ralfodring på store dele af stranden. Skræntbeskyttelsen betaltes af de direkte beskyttede ejendomme. De øvrige foranstaltninger, som medførte en forbedring af strandkvaliteten og den rekreative udnyttelse betaltes med: 1/3 af amtet, 1/3 af kommunen og 1/3 af kystgrundejerne, fordelt efter ejendommenes kystlinjelængde.

30 Betalingsprincipper (partsfordeling) Anbefalinger Brug en simpel model Brug så vidt muligt en model, som hviler på objektiv konstaterbare forhold istedet for skønsprægede vurderinger

31 INDHOLD Vandstand og valg af beskyttelsesniveau Nødvendige Digekoter Betalingsprincipper (partsfordeling) Placering af Dige Udformning af Dige Lednings- og Afvandingsforhold 31

32 Placering af Dige Dige layout forslag 0

33 Placering af Dige Dige layout forslag 1

34 Placering af Dige Dige layout forslag 2

35 Placering af Dige Dige layout forslag 3

36 Placering af Dige Dige layout forslag 4

37 INDHOLD Vandstand og valg af beskyttelsesniveau Nødvendige Digekoter Betalingsprincipper (partsfordeling) Placering af Dige Udformning af Dige Lednings- og Afvandingsforhold 37

38 Udformning af Dige Dige placering og udformning 38

39 Udformning af Dige 39

40 Udformning af Dige Kote meter Bag den ca. 500 m lange dæmning er middelterrænkote ca. +1,0 +2,5 Jorddæmning 10 m Højvande +2,25, ca. 24 timer Overjord Kote meter Postglacialt, marint sand og grus -5 k = 6 x 10 m/s Moræneler

41 Udformning af Dige Kote meter Bag den ca. 500 m lange dæmning er middelterrænkote ca. +1,0 +2,5 Jorddæmning 10 m Lerfod Højvande +2,25, ca. 24 timer Overjord Kote meter Postglacialt, marint sand og grus -5 k = 6 x 10 m/s Moræneler

42 Højvandssikring af området ved Næsby Strand Udformning af Dige (Eksempel uden græs) Jorddige: Ler med muldlag (græs mangler) Hældning 1:6 Hældning 1:3 42

43 Højvandssikring af området ved Næsby Strand Udformning af Dige (Eksempel uden græs) Bagside af dige Hældning 1:3 Nedgravet dræn 43

44 Højvandssikring af området ved Næsby Strand Udformning af Dige (Eksempel) Adgang til strand fra bagside af dige 44

45 Udformning af Dige Spunsvæg 45

46 INDHOLD Vandstand og valg af beskyttelsesniveau Nødvendige Digekoter Betalingsprincipper (partsfordeling) Placering af Dige Udformning af Dige Lednings- og Afvandingsforhold 46

47 Ledningsforhold El-ledninger sydlige område Eksisterende pumpe og drænafledning til Skudesø? 47

48 Afvandingsforhold Afvanding og Kloak sydlige område Eksisterende drænafledning til Skudesø Eksisterende (rørlagt?) drænafledning til lille sø 48

49 Afvandingsforhold Ny drænafvanding? Afvanding og Kloak sydlige område Ny pumpestation? Ny drænafledning til Skudesø? Nyt drænsystem 49

50 Højvandssikring af området ved Næsby Strand Afvandingsforhold Eksempel på pumpestation 50

51 Ledningsforhold El-ledninger nordlige område El-ledninger i P-pladsen 51

52 Afvandingsforhold Afvanding og Kloak nordlige område Kloak-ledninger i P-pladsen 52

53 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN