BEK nr 279 af 15/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 15-333 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til web-integrator I medfør af 4, stk. 2, og 38, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 16. juni 2015, og efter bestemmelse fra Det Faglige Udvalg for Digital Media fastsættes efter bemyndigelse: Formål og opdeling 1. Erhvervsuddannelsen til web-integrator har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: Front-end udvikling, herunder integration af tekst, billeder, grafik og forskellige typer af mediefiler, samt back-end udvikling og produktion, herunder oprettelse af databaser i forbindelse med implementering, vedligehold og produktion af webbaserede løsninger. Stk. 2. Uddannelsen afsluttes med specialet web-integrator, niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Varighed og struktur 2. Uddannelsen varer 2 år og 3 måneder, inklusive grundforløbet. Grundforløbet kan ikke erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed. Stk. 2. Uddannelsen er skolebaseret uden praktik i en virksomhed. Stk. 3. For elever, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer uddannelsens speciale 1 år og 3 måneder, svarende til skoleundervisning på 49 uger. Stk. 4. For elever, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv-forløb), varer uddannelsens speciale 1 år og 1 måned, svarende til skoleundervisning på 44,1 uger. Stk. 5. Den i stk. 4 nævnte skoleundervisning opdeles i mindst to skoleperioder for euv-forløb efter 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet 3. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleven opfylde betingelserne i stk. 2-5. Stk. 2. Eleven skal have grundlæggende viden på følgende områder: 1) Fotografiske teknikker og principper. 2) Billedkomposition, farvesystemer, billed- og grafikformater og deres anvendelighed. 3) Produktionsplanlægning af digitale kommunikationsprodukter. 4) Kvalitetskrav og metoder til at tilgodese egen og andres sikkerhed. 5) Gængse filformater i forhold til det ønskede lagermedie og distributionsform, herunder deres anvendelighed. 6) Forskellige programmeringssprog, der anvendes ved produktion af digitale kommunikationsprodukter. 7) Faglige og tekniske termer på både dansk og engelsk. 8) Teknisk dokumentation. 1
9) Fremgangsmåder ved kvalitetskontrol af eget arbejde. Stk. 3. Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter: 1) Fagligt sikker billedmanipulation og skabelse af såvel billeder som grafik til brug i fx digitale kommunikationsprodukter. 2) Anvendelse af forskellige former for optagelse af digitale billeder og -video. 3) Fagligt sikker udarbejdelse af en produktionsplanlægning, herunder forklaring af forskellen mellem og anvendelsen af fx synopse, manus og storyboard. 4) Anvendelse af forskellige tekniske formater korrekt i forhold til den valgte distributions- og lagringsplatform. 5) Anvendelse af de sikkerheds- og miljømæssige gældende regler i forhold til egen og andres sikkerhed ved udførelsen ad arbejdet. 6) Udførelse af eksport af de mest relevante filformater i forhold til forskellige lagermedier og distributionsformer i forbindelse med forskellige typer digitale kommunikationsprodukter. 7) Anvendelse af et eller flere programmeringssprog i forbindelse med produktion og grundlæggende programmering af enkle digitale kommunikationsprodukter til flere forskellige distributionsmedier. 8) Fagligt sikker udførelse af simpel kvalitetskontrol af eget arbejde og formidling heraf til andre. 9) Fagligt sikker indhentelse og anvendelse af den fundne tekniske dokumentation, herunder afgørelse af, hvorvidt den er anvendelig i den givne situation. 10) Fagligt sikker beherskelse af engelsk, således at eleven kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt med en vis præcision i et sammenhængende sprog med afgrænset ordforråd inden for udvalgte afgrænsede emner og situationer i erhverv og uddannelse. Stk. 4. Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau at kunne: 1) selvstændigt planlægge enkle arbejdsopgaver, 2) selvstændigt i ukendte situationer udføre og tage ansvar for skabelsen af forskellige former for billed- og grafikfiler til brug i fx digital kommunikationsprodukter, 3) tage ansvaret for og foretage en produktionsplanlægning i ukendte situationer for et digitalt kommunikationsprodukt og herunder skelne mellem anvendelsesmulighederne for tekniske formater, 4) selvstændigt afgøre, hvilke filformater o.l. der er anvendelige i forhold til konsolidering af forskellige produktioner inden for digital media, herunder se sammenhængen mellem valget af filformat og distributions- og lagermedie, 5) under vejledning foretage produktionsplanlægning i form af udarbejdelse af synops, manus og storyboard og skelne mellem tekniske formater og deres anvendelsesmuligheder til forskellige opgavetyper, 6) foretage konsolidering af forskellige produktioner i relevante filformater og eksportere dem til forskellige lagermedier og distributionsformer, 7) selvstændigt i ukendte situationer foretage grundlæggende programmering i forbindelse med fremstillingen af enkle digitale kommunikationsprodukter, 8) selvstændigt i ukendte situationer opsøge viden i den tekniske dokumentation, som er relevant for udførelsen af arbejdsopgaven, 9) tage ansvaret for gennemførelsen og dokumentationen af eget arbejde, 10) søge og anvende relevante informationer og procedurebeskrivelser, 11) forstå og anvende faglige udtryk og begreber på både dansk og et relevant fremmedsprog svarende til grundfaget engelsk på E-niveau i forbindelse med udførelse af arbejdsopgaver og 12) tage initiativ til samarbejde med andre om løsning af opgaver. Stk. 5. Eleven skal have gennemført følgende grundfag på følgende niveau og med følgende karakter: 1) Dansk på E-niveau, bestået. 2) Design på F-niveau, bestået. 2
3) Informationsteknologi på E-niveau, bestået. Kompetencer i hovedforløbet 4. Hovedforløbet har følgende kompetencemål: 1) Eleven kan integrere tekst, billeder, grafik og forskellige typer af mediefiler samt databaser i forhold til fremstilling af dynamiske, komplekse og avancerede internetbaserede løsninger. 2) Eleven kan arbejde med navigationsdesign og fremstilling af internetsider ved hjælp af en grafisk editor. 3) Eleven kan udføre digital fotografering, billedbehandling og grafik til anvendelse i webløsninger. 4) Eleven kan arbejde med avanceret programmering og databaser. 5) Eleven kan opsætte webserver, herunder tilpasse og vedligeholde præfabrikeret software til såvel e- handelsløsninger som Content Management Systemer. 6) Eleven kan kommunikere aktivt og indgå i arbejdsfællesskaber, der arbejder med produktudvikling, produktion og service. 7) Eleven kan tilegne sig forudsætninger for iværksætteri og innovation i forbindelse med opstart af egen virksomhed. 8) Eleven kan koble relevant teori til tilrettelæggelse, udførelse og evaluering af konkrete arbejdsopgaver i faget praktisk webintegration og produktion. Godskrivning og merit 5. Kriterier for skolens vurdering af, om der er grundlag for godskrivning på baggrund af elevens erhvervserfaring og tidligere uddannelse samt bestemmelserne om merit, er fastsat i bilag 1. Stk. 2. Elevens uddannelsesforløb afkortes yderligere, i det omfang elevens individuelle kompetencer giver grundlag herfor. Afsluttende prøve 6. Skolen afholder en afsluttende prøve som afslutning på sidste skoleperiode. Stk. 2. Den afsluttende prøve er en mudtlig prøve, der tager udgangspunkt i elevens projektopgave og uddannelsens kompetencemål. Den mundtlige prøve varer 30 minutter inklusive votering. Projektopgaven omfatter en faglig tidssvarende web-produktion samt faglig dokumentation for det udførte projektarbejde. Projektopgaven løses individuelt. Projektopgaven løses inden for én undervisningsuge. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i projektopgaven, og øvrige emner, der relaterer sig til uddannelsen, kan indgå. Stk. 3. Projektopgaven stilles af skolen. Skolen sender projektopgaven til det faglige udvalg til orientering. Stk. 4. Den samlede karakter for den afsluttende prøve fremkommer som et gennemsnit af karakteren for projektopgaven og karakteren for elevens mundtlige præstation. Stk. 5. Ved bedømmelsen lægges der vægt på elevens løsning af web-produktionen i henhold til kravspecifikationen, den faglige dokumentation samt elevens faglige kommunikation. Stk. 6. For elever der afslutter uddannelsen, skal såvel projektopgaven som den mundtlige prøve bestås. Stk. 7. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have bestået alle fag. Stk. 8. Ved uddannelsens afslutning udsteder skolen et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetencer inden for uddannelsen. Stk. 9. For arbejdsmarkedsuddannelser, som indgår i uddannelsen, anvendes bedømmelsen Bestået/ Ikke bestået. Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 2016. 3
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om erhvervsuddannelsen til web-integrator ophæves. Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse for elever, som er påbegyndt eller overgået til uddannelsen i perioden fra den 1. august 2015 til og med den 14. juli 2016. Stk. 3. Elever, jf. stk. 2, og elever på den tilsvarende hidtidige erhvervsuddannelse, som undervises i medfør af 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 282 af 23. marts 2015 om ophævelse af forskellige bekendtgørelser i forbindelse med gennemførelsen af erhvervsuddannelsesreformen Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser kan overgå til uddannelsen efter denne bekendtgørelse i overensstemmelse med overgangsordninger fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan. Stk. 4. Hvis eleven var fyldt 25 år på tidspunktet for sin påbegyndelse af uddannelsen før den 1. august 2015, skal eleven ved overgangen til uddannelsen efter denne bekendtgørelse gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv). Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, den 15. marts 2016 DIREKTØR JENS STRUNGE BONDE / Karin Boysen 4
Kriterier for godskrivning Bilag 1 1. Kriterier for vurdering af, om eleven har 2 års relevant erhvervserfaring, jf. 66 y, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser For at opfylde kriteriet om 2 års relevant erhvervserfaring skal eleven inden for de sidste 5 år have været fuldtidsbeskæftiget i en periode svarende til 2 år. Eleven skal have arbejdet i en funktion som grafiker, webdesigner, front-end udvikler, udvikler, web-integrator eller lignende med at udføre følgende opgaver: Inden for front-end udvikling skal eleven have arbejdet med at fremstille, behandle og integrere, såvel andres som egen tekst, grafik, billeder og andre typer af mediefiler, til brug i dynamiske, komplekse og avancerede internetløsninger. Herunder skal eleven have erfaringer med at udvikle navigationsdesign. I forhold til back-end udvikling/produktion skal eleven have arbejdet med avanceret programmering af dynamisk indhold til websider i et serverside sprog. Herunder skal eleven have erfaring med at arbejde med opsætning af webservere samt vedligeholde/oprette databaseløsninger eller præfabrikerede løsninger til e-handel og Content Management Systemer. Endelig skal eleven i en vis udstrækning have indgået aktivt i arbejdsfællesskaber, der arbejder med produktudvikling, produktion og service. 2. Erhvervserfaring der giver grundlag for godskrivning for alle elever Relevant erhvervserfaring Varighed (måneder) Afkortning af euv (skoleuger) Fremstilling af komplekse og internetbaserede løsninger ved 8 4,6 integration af tekst, billeder, mediefiler samt databaser. Opsætning af web server, herunder tilpasning og 4 0,9 vedligeholdelse af præfabrikeret software. Arbejde med navigationsdesign samt fremstilling af 4 0,9 internetsider ved hjælp af en grafisk editor. Arbejde med avanceret programmering, fx i net og databaser. 6 1,8 Arbejde med forskellige kodesprog i CMS system. 6 1,8 Udvikling af brugergrænseflader til forskellige typer af websites. 4 0,9 Anvendelse af usability- og accessability principper. 4 0,5 Avanceret udarbejdelse af hjemmesider med brug af 6 0,9 HTML/CSS og JavaScript uden brug af templates. Erfaringen skal være opnået inden for de seneste 5 år. 3. Uddannelse der giver grundlag for godskrivning for alle elever Uddannelse Titel Udd. kode Afkortning af euv (skoleuger) AMU Kodebaseret produktion af digital kommunikation 43870 0,4 AMU Publicering og registrering af digital 0,4 43863 kommunikationsproduktioner 5
AMU Billedbehandling komprimering af billedfiler 46764 0,2 AMU Billedbehandling enkle masker og fritlægning 46760 0,4 AMU Billedbehandling ukomplicerede billeder 46772 0,2 AMU Brug af medier på websitet 46731 0,4 AMU Clientside baseret scripting digital kommunikation 43864 0,4 AMU Programmering i scriptsprog 44973 0,4 AMU Database, design af webløsning 44946 0,4 AMU Database, design og programmering 44954 0,4 AMU Kamerateknik og optagelse af digitale fotos 40473 0,4 AMU Lys og komposition til digital fotografering 40474 0,4 AMU Digital fotografering "on location" 40475 0,4 AMU Søgemaskineoptimering af digital kommunikation 40814 0,2 AMU Produktion af sidebaseret digital kommunikation 43865 0,4 AMU Produktionsoptimering af sidebaseret digital kommunikation 43866 0,4 AMU Billedbehandling - Korrektion af digitale billeder 46765 0,4 AMU Digital fotografering 43893 0,4 AMU Programmering: udvikling af webapplikationer 44957 0,4 AMU Programmering: udvikling af databaseapplikationer 44958 0,4 AMU Programmering: design af web/database applikation 44959 0,4 Kurset skal være afsluttet inden for de seneste 2 år. Afkortning efter tabel 2 og 3 kan maksimalt udgøre 47 skoleuger. 6