Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Transkript

1 Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til web-integrator. 2. Der er pr sket følgende ændringer: På baggrund af erhvervsuddannelsesreformen 2014 er der udviklet standardiserede euv-forløb for voksne. Baggrund: Det beskrives, hvilke ændringer seneste revision af uddannelsesordningen medfører. Denne revision vil som følge af eud-reformen fx indebære eux, euv og talentspor. 3. Uddannelsens formål og opdeling Ingen supplerende bemærkninger. Der henvises til bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til web-integrator Uddannelsens struktur Den vejledende struktur for uddannelsens speciale, web-integrator, fremgår af følgende tabel. Grundforløb Web-integrator, 2 år og 3 måneder Hovedforløb GF 1 20 uger GF 2 20 uger Praktisk webintegration og -produktion Skoleperiode Praktisk webintegration og -produktion Skoleperiode Praktisk webintegration og -produktion Skoleperiode Praktisk webintegration og -produktion Skoleundervisning i hovedforløbet varer 49 uger og indeholder 3 ugers valgfri uddannelsesspecifikke fag. Faget Praktisk webintegration og -produktion fylder 28 uger af de 49 uger. 5. Kompetencemål for hovedforløbet Den anbefalede model for uddannelsens struktur bygger på, at kompetencemålene for hovedforløbet opnås ved at uddannelsens grundfag, obligatoriske uddannelsesspecifikke fag, valgfri uddannelsesspecifikke fag og valgfag ud fra pædagogiske overvejelser fordeles og gennemføres i en helhedsorienteret tilrettelæggelse, der kombinerer teori og praktiske øvelser under hovedforløbets skoleophold og praktikophold. Baggrund: Her kan gives en kortfattet beskrivelse af anbefalede generelle pædagogiske og tilrettelæggelsesmæssige principper for skoleundervisning og praktikuddannelse i hovedforløbet. Der må ikke gentages bestemmelser fra loven eller uddannelsesbekendtgørelsen, og der må ikke beskrives forhold, 1

2 som fx fagenes placering i uddannelsesforløbet, samlæsning af fag i læringsaktiviteter mv., fordi det hører til i den lokale undervisningsplan. Hvis det faglige udvalg anser det for bydende nødvendigt af hensyn til elevernes mobilitet, at bestemte fag og/eller praktikmål altid er placeret i et bestemt sted i uddannelsen, skal det fremgå af skema 1-4, som følger nedenfor. 6. Elevtyper og fagrækker Det fremgår af oversigtsskemaerne bagerst i uddannelsesordningen, hvilke skolefag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder de uddannelsesspecifikke fag på højeste faglige niveau som betegnes specialefag. Hvert fag er koblet til det eller de kompetencemål, det pågældende fag understøtter. Hvert oversigtsskema repræsenterer en elevtype, som har hver sin fagrække. Et skema slettes, hvis den pågældende elevtype ikke eksisterer i uddannelsen. Begrebet elevtype er beskrevet yderligere til sidst i ordningen. Skema 1: Elever under 25 år og voksne, der skal have et tilsvarende hovedforløb I skemaet for denne elevtype er beskrevet den fagrække, der indgår i hovedforløbet for elever under 25 år og for voksne elever, der skal have et hovedforløb, som i omfang og varighed svarer til hovedforløbet for elever under 25 år. Skema 2: Voksne med standardiseret hovedforløb I skemaet for denne elevtype er beskrevet den fagrække, der indgår i det standardiserede hovedforløb for voksne. Den samlede varighed af skoleundervisningen skal som udgangspunkt være mindst 10 pct. kortere end varigheden af skoleundervisningen i skema 1. Skema 3a (ikke medtaget): Talentspor for elever under 25 år og voksne, der skal have et tilsvarende hovedforløb Skemaet er ikke medtaget. Der er ikke oprettet talentspor på uddannelsen. Skema 3b (ikke medtaget): Talentsport for voksne med standardiseret hovedforløb Skemaet er ikke medtaget. Der er ikke oprettet talentspor på uddannelsen. Skema 4 (ikke medtaget): Eux, den gymnasiale del Skemaet er ikke medtaget. Der er ikke eux på uddannelsen. I forlængelse af oversigtsskema 1-2 fremgår en oversigt over fag beskrevet med højere præstationsniveau end det obligatoriske. Eleven kan afslutte et fag på et andet niveau end det obligatorisk fastlagte, jf. 34 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr af 22/9-14. Fagets højere niveau erstatter det obligatoriske niveau og fagets bidrag til kompetencemålene undervejs i hovedforløbet. Hovedforløbet kan fra start planlægges således, at eleven når et højere niveau end beskrevet. Forklaring: Skolen bestemmer delmål for undervisningen i de enkelte skoleophold. Uddannelsesordningen kan kun indeholde regler om delmål, hvor det konkret i hvert enkelt tilfælde er begrundet i nødvendige hensyn til systematisk skoleskift eller sammenhæng med mål for praktikuddannelsen. 2

3 Konkret gøres det ved at inddele trin/specialekolonnerne i kolonner svarende til hver skoleperiode/praktikperiode og markere de skoleperioder med kryds, hvor det pågældende fag bør gennemføres. Hvis en sådan markering skønnes nødvendig, bør der sættes så mange krydser som muligt af hensyn til fleksibilitet for skoler og virksomheder. Da antallet af skoleperioder/praktikperioder ikke ligger fast, kan der i en kolonne også angive fx 1. del og 2. del af hovedforløbet. Nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte skolefag fremgår af den udvidede oversigt, som ligger under udskriv i uddannelsesadministration. For så vidt angår de grundfag, der indgår i uddannelsen, kan der ses en supplerende beskrivelse af mål og øvrige rammer i den gældende bekendtgørelse om grund- og erhvervsfag nr af 22/ Tilrettelæggelsen af skoleundervisningen og samspillet med praktisk webintegration og produktion. Web-integrator uddannelsen er en skolebaseret uddannelse uden praktik. Derfor udgøres uddannelsens praktikdel af faget praktisk webintegration og -produktion. I forbindelsen med gennemførelsen af faget skal der være særlig fokus på, at eleven opnår praktisk rutine og erhverve sig mere dybdegående kompetencer inden for fagets mål. Eleven skal både selvstændigt og som en del af et arbejdsfællesskab, være i stand til at foretage selvstændige dispositioner vedrørende arbejdets tilrettelæggelse og gennemførelse. Det er derfor vigtigt for faget og elevens uddannelse, at der netop i faget Praktisk webintegration og produktion sættes fokus på elevens personlige kompetence til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og tage selvstændigt ansvar, samt at udvise initiativ. Opgaverne i faget bør tage deres udgangspunkt i praksisnære problemstillinger og som helhed udfordre eleven på hele uddannelsens indhold med en stigende sværhedsgrad gennem uddannelsens varighed. Eleven skal samtidig have mulighed for at bruge allerede opnåede kompetencer i en ny kontekst. Det er vigtigt, at der i faget veksles mellem individuelle og gruppebaserede opgaver, idet eleven bør kunne arbejde både alene og indgå i en arbejdsgruppe, hvor eleven f.eks. kan varetage en eller flere specifikke arbejdsopgaver. Eleven kan anvende den læring, eleven opnår i skoleundervisningen, til at løse arbejdsopgaver i faget praktisk webintegration og -produktion, og omvendt kan eleven gennem formulering og refleksion over praksiserfaringer videreudvikle sine måder at løse arbejdsopgaver på i skoleundervisningen. Alle uddannelsens uddannelsesspecifikke fag bidrager til kompetencemålet Eleven kan koble relevant teori til tilrettelæggelse, udførelse og evaluering af konkrete arbejdsopgaver fra faget praktisk webintegration og -produktion. Forklaring: Inden for rammerne af 4, stk. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, kan beskrives krav til samspillet mellem skolen og praktikvirksomheden og som en del af skoleundervisningen at styrke elevernes evne til at koble teori og praksis, så læringsmulighederne i vekseluddannelserne bliver bedst mulige. Det er fx, hvis skolen udformer skriftlige opgaver, som skal løses i praktikperioderne eller omvendt, eller hvis der er anvisninger på, hvordan elevens personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog anvendes. Bedømmelse og beviser mv. 3

4 Den afsluttende prøve har til formål at evaluere elevens faglige, generelle og personlige kvalifikationer inden for den pågældende uddannelse og vise, at eleven er i stand til at anvende denne viden ved løsning af en given opgave som skal dokumentere at eleven, ud fra et givet oplæg, kan fremstille en færdig webløsning, der overholder gængse krav og normer for navigation, funktionalitet, teknik, anvendelighed og tidsforbrug. Den afsluttende projektopgave består af en faglig tidssvarende webproduktion indeholdende relevante elementer fra grundfag og obligatoriske uddannelsesspecifikke fag. I projektopgaven indgår desuden udarbejdelse af faglig dokumentation. Den faglige dokumentation skal bestå af en rapport på maksimalt 2 sider eksklusiv bilag, og skal afleveres ved arbejdets afslutning og fremsendes til censorerne ved arbejdets afslutning. Rapporten skal angive, hvor det kode de har lånt kommer fra. Eksamen består desuden af en mundtlig fremlæggelse der varer 30 minutter inklusiv votering, og tager udgangspunkt i projektopgaven og den faglige dokumentation. Projektopgaven løses inden for en varighed af op til 30 klokketimer inden for højest fem på hinanden følgende hverdage. De hjælpemidler, som er benyttet i undervisningen, må anvendes. Lærer og censorer skal være til stede under den mundtlige overhøring ved den afsluttende eksamen. Censor skal have mulighed for at kigge projektrapporten igennem forud for eksaminationen. Indkaldelse af censor Skolen indkalder censor til bedømmelse ca. 8 uger før prøven. Indkaldelsen skal ske skriftligt. Rammer for prøveafvikling og -bedømmelse Den faglige prøve gennemføres på skolen i forbindelse med det afsluttende skoleophold. Elevernes løsning af opgaverne bedømmes efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen af en lærer (eksaminator) og en censor fra en anden erhvervsskole, udpeget af skolen. Censor skal have den fornødne fagkundskab og et detaljeret kendskab til uddannelsen. Censor skal opfylde habilitetskravene i henhold til eksamensbekendtgørelsen. Censor kan være til stede under udførelsen af projektopgaven, der gennemføres i løbet af den sidste skoleperiode. Karakterer og bedømmelse Der lægges ved bedømmelsen af prøverne vægt på følgende: 1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål. 2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver. Ved bedømmelsen af den mundtlige fremlæggelse af projektopgaven giver eksaminator og censor efter votering samlet en individuel karakter. Ved bedømmelsen anvendes 7-trinsskalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Beregningen af eksamenskarakteren foretages af eksaminator og censor. Eleven meddeles eksamensresultatet af eksaminator og censor, når beregningen er foretaget. Udstedelse af uddannelsesbevis 4

5 Ved uddannelsens afslutning, udsteder skolen et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har bestået den afsluttende eksamen og opnået uddannelsens kompetencemål. Indstilling til ny afsluttende eksamen Skolen skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende eksamen, en ny eksamen (omprøve), eventuelt efter en periode med supplerende skoleundervisning. Eleven kan kun aflægge omprøve én gang, men skolen kan efter samråd med det faglige udvalg dog tillade, at eleven aflægger omprøve på ny, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder. Adgang til sygeeksamen følger reglerne i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Forklaring: Uddybende beskrivelse af reglerne i bekendtgørelsen med hensyn til den praktiske gennemførelse af den løbende og afsluttende bedømmelse, udstedelse af beviser, kommunikation mellem fagligt udvalg og skole mv. Den uddybende beskrivelse skal følge strukturen for bestemmelserne i uddannelsesbekendtgørelsen. 5

6 SKEMA 1 elever under 25 år og voksne, der skal have et tilsvarende hovedforløb Fagrække for elever under 25 år og for voksne elever, der skal have et hovedforløb, som i omfang og varighed svarer til hovedforløbet for elever under 25 år. Antallet af kolonner med trin eller specialer tilpasses antallet i uddannelsen. Ligeledes indsættes en række pr. speciale under obligatoriske uddannelsesspecifikke fag og valgfri uddannelsesspecifikke fag. Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål Præstationsstandard Vejledende tid i uger Grundfag Fag nr D 2 Informationsteknologi Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag Fag nr Begynder 1 Navigationsdesign Fag nr , 3 Rutineret 1 Digital fotografering og billedbehandling Fag nr , 5 Rutineret 2 Content management systemer (CMS) Fag nr , 5 Rutineret 3 Webintegration Fag nr , 5 Rutineret 1 E-handel koncepter Fag nr Begynder 1 Webserver Fag nr.?? 7 Avanceret 1 Teknisk innovation Fag nr Avanceret 2 2 uger 42 uger Kommenterede [ED1]: Erstatter det tidligere grundfag iværksætteri og innovation. 6

7 Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål Præstationsstandard Vejledende tid i uger Avanceret webintegration Fag nr Dynamisk webproduktion Fag nr Praktisk webintegration og - produktion Valgfri uddannelsesspecifikke fag Fag nr Standard CMS tilpasning og drift Fag nr Faglig og teknologisk udvikling Fag nr Webapp udvikling og implementering Fag nr Interaktive reklame- og informationssystemer Fag nr Programmering og styring af fysiske enheder Fag nr Frontend udvikling Antal ugers valgfag Antal skoleuger i alt 4, 5 Rutineret Avanceret 28 4, 5 Avanceret 2 4, 6, 7 Rutineret 1 1, 2, 4 Rutineret Rutineret 1 4, 5 Rutineret Rutineret 1 3 uger 2 uger 49 uger 7

8 Fag med valgfrit højere præstationsniveau Elever, der ønsker og har forudsætninger for at gennemføre obligatoriske uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer, har mulighed for dette jf. 4, stk. 3 og 34, stk. 3, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Den vejledende varighed for faget på højere niveau skal svare til varigheden af faget på obligatorisk niveau. Faget har desuden samme fagbetegnelse og fagnummer, fordi det højere niveau blot bygger oven på det obligatoriske niveau. Der kan ikke lægges ekstra tid til skoleundervisning på grundlag af et tilvalgt højere præstationsniveau. Fagnavn Præstationsstandard for tilvalgt højere niveau Vejledende tid Navn på det fag, hvor niveauet hæves Obligatorisk præstationsstandard Der indsættes én række pr. fag Rutineret, avanceret, ekspert Samme varighed som i skema 1 Samme navn som i skema 1 Begynder, rutineret, avanceret Fag nr Webintegration Fag nr Avanceret webintegration Avanceret 3 uger Webintegration Rutineret Ekspert 2 uger Avanceret webintegration Avanceret Kommenterede [AN2]: To nye fag på højniveau skal udvikles 8

9 SKEMA 2 Voksne med standardiseret hovedforløb Fagrække for elever på 25 år og derover, der skal have et standardiseret hovedforløb for voksne. Antallet af kolonner med trin eller specialer tilpasses antallet i uddannelsen. Ligeledes indsættes en række pr. speciale under obligatoriske uddannelsesspecifikke fag og valgfri uddannelsesspecifikke fag. For voksne elever gælder det, at antallet af skoleuger er afkortet med 10% svarende til 4,9 uger. 0,9 uge er afkortet fra faget praktisk webintegration og -produktion. 2 uger er afkortet fra de valgfri uddannelsesspecifikke fag og 2 ugers valgfag Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål Præstationsstandard Vejledende tid i uger Grundfag Fag nr D 2 Informationsteknologi Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag Fag nr Begynder 1 Navigationsdesign Fag nr , 3 Rutineret 1 Digital fotografering og billedbehandling Fag nr , 5 Rutineret 2 Content management systemer (CMS) Fag nr , 5 Rutineret 3 Webintegration Fag nr , 5 Rutineret 1 E-handel koncepter Fag nr Begynder 1 Webserver Fag nr.?? 7 Rutineret 2 2 uger 42,1 uger 9

10 Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål Præstationsstandard Vejledende tid i uger Teknisk innovation Fag nr Avanceret webintegration 3-6 Avanceret 2 Kommenterede [ED3]: Erstatter det tidligere grundfag iværksætteri og innovation. Fag nr Dynamisk webproduktion 4, 5 Rutineret 2 Fag nr Praktisk webintegration og - produktion 1-7 Avanceret 27,1 Valgfri uddannelsesspecifikke fag 1 uge Fag nr Faglig og teknologisk udvikling 4, 6, 7 Rutineret 1 Fag nr Webapp udvikling og implementering 1, 2, 4 Rutineret 1 Fag nr Interaktive reklame- og informationssystemer 1-4 Rutineret 1 Fag nr Programmering og styring af fysiske enheder 4, 5 Rutineret 1 Fag nr Frontend udvikling 1-3 Rutineret 1 Antal ugers valgfag 0 uger Antal skoleuger i alt 44,1 uger 10

11 Fag med valgfrit højere præstationsniveau Elever, der ønsker og har forudsætninger for at gennemføre obligatoriske uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer, har mulighed for dette jf. 4, stk. 3 og 34, stk. 3, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Den vejledende varighed for faget på højere niveau skal svare til varigheden af faget på obligatorisk niveau. Faget har desuden samme fagbetegnelse og fagnummer, fordi det højere niveau blot bygger oven på det obligatoriske niveau. Der kan ikke lægges ekstra tid til skoleundervisning på grundlag af et tilvalgt højere præstationsniveau. Fagnavn Præstationsstandard for tilvalgt højere niveau Vejledende tid Navn på det fag, hvor niveauet hæves Obligatorisk præstationsstandard Der indsættes én række pr. fag Rutineret, avanceret, ekspert Samme varighed som i skema 2 Samme navn som i skema 2 Begynder, rutineret, avanceret Fag nr Webintegration Fag nr Avanceret webintegration Avanceret 3 uger Webintegration Rutineret Ekspert 2 uger Avanceret webintegration Avanceret Kommenterede [AN4]: To nye fag på højniveau skal udvikles 11

12 Begrebet elevtyper: Fagrækken for den enkelte elev afhænger af elevens baggrund. Der er oprettet nogle såkaldte elevtyper, som fortæller noget om elevens baggrund. Ved hjælp af disse elevtyper, bliver det muligt at få angivet den enkelte elevs fagrække. I oversigt 1 er angivet de elevtyper, der er oprettet i systemet. I første kolonne er angivet forkortelsen af elevtypen og i anden kolonne er der givet en uddybning af, hvad den enkelte elevtype betyder. De forskellige elevtyper kan kombineres, eksempelvis en elev under 25 år direkte fra 9. kl. (EU9) som gerne vil tage talentsporet (TAL). En række af de forskellige eletypekombinationer kan efterfølgende grupperes, i og med en del af dem skal have samme fag på uddannelsen. I oversigt 2 er vist de forskellige kombinationer af elevtyper samt grupperingen af disse. I den sidste kolonne i oversigt 2 er angivet hvilket skema i uddannelsesordningen grupperingen hører under. Af skemaerne 1-4 i uddannelsesordningen fremgår det hvilke fag den enkelte elevtype skal have. Oversigt 1 herunder angiver, hvordan disse elevtyper kan kombineres og efterfølgende grupperes. Grupperingen afhænger som sagt af, om de skal have samme fagrække. I uddannelsesordningen har vi taget udgangspunkt i 4 fagrækker, og de er som følgende: Skema 1: EU9, EU9+ og EUV3 elever Skema 2: EUV1 og EUV2. Ved EUV1 skal praktikmål dog udelades. Skema 3a: Talentspor, unge + EUV3 Skema 3b: Talentspor, voksen Skema 4: EUX-elever Oversigt 1: Elevtyper Oversigten viser de enkelte elevtyper, samt en uddybning af disse. Elevtype Uddybning EU9 EU9+ EU9X EU9X+ EUV1 EUV2 Elever starter direkte fra 9. og 10. klasse. Grundforløbet varer et år. Elever under 25 år, der ikke kommer fra 9. eller 10. klasse, starter direkte på 2. del af grundforløbet, der har en varighed på 20 uger. EU9 elever, der kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen EU9+ elever der kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen. De starter direkte på grundforløbets 2. del. Voksen-elever der skal have et standardiseret uddannelsesforløb for voksne. Uddannelsesforløbet vil udelukkende bestå af et reduceret hovedforløb, og er således uden grundforløb og uden praktikuddannelse. Voksen-elever der skal have et standardiseret uddannelsesforløb for voksne. Uddannelsesforløbet vil bestå af grundforløbets 2. del med en varighed op til 20. uger, samt et reduceret hovedforløb inklusiv praktikuddannelse med en maksimal varighed på 2. år. 12

13 Elevtype EUV3 EUX MEST PREUD Uddybning Voksen-elever, der skal have et uddannelsesforløb, der i omfang og varighed svarer til en erhvervsuddannelse for unge, dog kun med grundforløbets 2. del. Praktikuddannelsens længde vil svare til praktikperioden for de unge. EUX Ny mesterlære: 1. år af uddannelsen foregår som praktisk arbejde hos mester. Eleven skal ikke igennem det almindelige grundforløb på skole. Oplæringen hos mester eller i virksomheden erstatter grundforløbet. Produktionsskolebaseret EUD, grundforløbet erstattes helt eller delvist af grundlæggende praktisk oplæring på en produktionsskole efter modellen om ny mesterlære. Den praktiske oplæring afsluttes med en praktisk opgave, som indgår i den samlede vurdering af elevens kompetencer. Hovedforløbet gennemføres på normal vis. TAL GYM Talentspor med højniveauer i specialefag For elever med en afsluttet gymnasial uddannelse indføres standardmeritter på alle de merkantile uddannelser, så studenterne får merit for dele af grundforløbet og den studiekompetencegivende del af eux-forløbet samt for en del af praktikuddannelsen og skoleundervisningen i hovedforløbet. Oversigt 2: Gruppering af elevtype Oversigten viser de forskellige kombinationsmuligheder af elevtyper samt grupperingen af disse. Dvs. hvilke kombinationer har samme fagrække. Den sidste kolonne angiver hvilket skema i uddannelsesordningen grupperingen henhører til. ELEVTYPE BETEGNELSE Skema EU9 EUD lige efter 9. (10) klasse 1 EU9+ EUD ikke lige efter 9. (10) klasse 1 EU9+M EU9 + og mesterlære 1 EU9+P EU9 + og produktionsskolebaseret EUD 1 EU9M EU9 og mesterlære 1 EU9P EU9 og produktionsskolebaseret EUD 1 EUV3 Voksenelever fuldt forløb, ikke 1. del 1 EUV3M EUV3 og mesterlære 1 EUV2 Voksenelever standardiseret forløb, ikke 1. del 2 EUV2M EUV2 og mesterlære 2 EUV1 Voksenelever uden grundforløb og praktik 2 EU9+X EU9+ og EUX ikke lige efter 9. (10) klasse 4 EU9X EUD9 og EUX lige efter 9. (10) klasse 4 EUV3X EUV3 og EUX 4 EUV2X EUV2 /EUV1 og EUX

14 ELEVTYPE BETEGNELSE Skema EU9+X+T EU9+ og EUX ikke lige efter 9. (10) klasse og talent 3a+4 EU9X+T EUD9 og EUX lige efter 9. (10) klasse og talent 3a+4 EUV3X+T EUV3 og EUX og talent 3a+4 EUV2X+T EUV2 og EUX og talent 3b+4 EUV1X+T EUV1 og EUX og talent 3b+4 EU9T EUD9 og talentspor 3a EU9+T EUD9+ og talentspor 3a EUV3T EUV3 og talentspor 3a EUV2T EUV2 og talentspor 3b EUV1T EUV1 og talentspor 3b EU9+G EUV2G EU9+ og GYM EUV2 og GYM EUV1G EUV1 og GYM Herudover kommer praktikmålene som fremgår af skema 5.. I uddannelsesadministration er der indarbejdet let tilgængelige funktioner, som vil understøtte de faglige udvalgs arbejde i, at tilknytte fag til de enkelte elevtyper. Elevtyperne er grupperet efter ovennævnte skema 2. Såfremt det faglige udvalg ikke tilknytter fag på disse elevtyper i grupperingen vil fagrækken ikke være synlig i systemet for skolerne. Fagene skal tilknyttes på elevtype i eud.adm.dk. Det vil foregå sådan, at man laver en bruttoliste af fag for uddannelsen og efterfølgende sætter man flueben i et skema ud for hvilke elevtyper/grupperingen, der skal have det pågældende fag. Der er ikke i eud-adm.dk sat regel for, hvor mange af disse elevtyper man skal lave for at få godkendt en uddannelsesordning, men der skal dog mindst være to. Herudover skal de faglige udvalg være opmærksomme på, at såfremt der ikke er udarbejdet et standardiseret afkortet voksenforløb er det frit for den enkelte skole at bestemme, hvor de 10% reducering skal ligge jf. 16, stk. 5 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. 14