Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Transkript

1 Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Kommenterede [ED1]: Hed tidligere: Uddannelsesordning for uddannelsen inden for Digital media 1. Ikrafttrædelsesdato: Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om digital media uddannelsen. 2. Der er pr. [dato] sket følgende ændringer: På baggrund af erhvervsuddannelsesreformen 2014 er der udviklet standardiserede euv-forløb for voksne på begge specialer. Baggrund: Det beskrives, hvilke ændringer seneste revision af uddannelsesordningen medfører. Denne revision vil som følge af eud-reformen fx indebære eux, euv og talentspor. 3. Uddannelsens formål og opdeling Ingen supplerende bemærkninger. Der henvises til bekendtgørelsen for digital media uddannelsens Uddannelsens struktur Den vejledende struktur for uddannelsens to specialer, multimedie integrator og multimedie animator, fremgår af følgende tabel. Grundforløb GF 1 20 uger GF 2 20 uger Praktik integrator og multimedie animator, 3 år og 6 måneder Hovedforløb Skole, 10 uger Praktik Skole, 10 uger Praktik Skole, 10 uger Praktik Skole, 10 uger Praktik Skoleundervisning i hovedforløbet varer 40 uger og indeholder 4 ugers valgfri uddannelsesspecifikke fag. Uddannelsens hovedforløb anbefales at bestå af mindst 4 skoleperioder á 10 uger, hvor de første 2 skoleperioder er fælles og gennemføres ud fra et overordnet tema for hver skoleperiode, og de sidste 2 skoleperioder gennemføres med fokus på enten multimedie integrator eller multimedie animator. 5. Kompetencemål for hovedforløbet Den anbefalede model for uddannelsens struktur bygger på, at kompetencemålene for hovedforløbet opnås ved at uddannelsens obligatoriske uddannelsesspecifikke fag, valgfri uddannelsesspecifikke fag og valgfag samt praktikmål ud fra pædagogiske overvejelser fordeles og gennemføres i en helhedsorienteret tilrettelæggelse, der kombinerer teori og praktiske øvelser under hovedforløbets skoleophold og praktikophold. Baggrund: Her kan gives en kortfattet beskrivelse af anbefalede generelle pædagogiske og tilrettelæggelsesmæssige principper for skoleundervisning og praktikuddannelse i hovedforløbet. Der må ikke gentages bestemmelser fra loven eller uddannelsesbekendtgørelsen, og der må ikke beskrives forhold, som fx fagenes placering i uddannelsesforløbet, samlæsning af fag i læringsaktiviteter mv., fordi det hører til i den lokale undervisningsplan. Hvis det faglige udvalg anser det for bydende nødvendigt af hensyn til elevernes mobilitet, at bestemte fag og/eller praktikmål altid er placeret i et bestemt sted i uddannelsen, skal det fremgå af skema 1-4, som følger nedenfor. Side 1 af 21

2 6. Elevtyper og fagrækker Det fremgår af oversigtsskemaerne bagerst i uddannelsesordningen, hvilke skolefag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder de uddannelsesspecifikke fag på højeste faglige niveau som betegnes specialefag. Hvert fag er koblet til det eller de kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. Hvert oversigtsskema repræsenterer en elevtype, som har hver sin fagrække. Et skema slettes, hvis den pågældende elevtype ikke eksisterer i uddannelsen. Begrebet elevtype er beskrevet yderligere til sidst i ordningen. Skema 1: Elever under 25 år og voksne, der skal have et tilsvarende hovedforløb I skemaet for denne elevtype er beskrevet den fagrække, der indgår i hovedforløbet for elever under 25 år og for voksne elever, der skal have et hovedforløb, som i omfang og varighed svarer til hovedforløbet for elever under 25 år. Skema 2: Voksne med standardiseret hovedforløb I skemaet for denne elevtype er beskrevet den fagrække, der indgår i det standardiserede hovedforløb for voksne. Den samlede varighed af skoleundervisningen skal som udgangspunkt være mindst 10 pct. kortere end varigheden af skoleundervisningen i skema 1. I forlængelse af oversigtsskema 1-2 fremgår en oversigt over fag beskrevet med højere præstationsniveau end det obligatoriske. Eleven kan afslutte et fag på et andet niveau end det obligatorisk fastlagte, jf. 34 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr af 22/9-14. Fagets højere niveau erstatter det obligatoriske niveau og fagets bidrag til kompetencemålene undervejs i hovedforløbet. Hovedforløbet kan fra start planlægges således, at eleven når et højere niveau end beskrevet. Det skal bemærkes, at skemaerne 1-2 kun indeholder fagrækken for skoledelen. Praktikmålene fremgår af et særligt skema, skema 5, som er fælles for alle elever hvor praktik indgår i uddannelsen. Forklaring: Skolen bestemmer delmål for undervisningen i de enkelte skoleophold. Uddannelsesordningen kan kun indeholde regler om delmål, hvor det konkret i hvert enkelt tilfælde er begrundet i nødvendige hensyn til systematisk skoleskift eller sammenhæng med mål for praktikuddannelsen. Konkret gøres det ved at inddele trin/specialekolonnerne i kolonner svarende til hver skoleperiode/praktikperiode og markere de skoleperioder med kryds, hvor det pågældende fag bør gennemføres. Hvis en sådan markering skønnes nødvendig, bør der sættes så mange krydser som muligt af hensyn til fleksibilitet for skoler og virksomheder. Da antallet af skoleperioder/praktikperioder ikke ligger fast, kan der i en kolonne også angive fx 1. del og 2. del af hovedforløbet. Nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte skolefag og praktikmål fremgår af den udvidede oversigt, som ligger under udskriv i uddannelsesadministration. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen Eleven kan anvende den læring, eleven opnår i skoleundervisningen, til at løse arbejdsopgaver i praktikken, og omvendt kan eleven gennem formulering og refleksion over praksiserfaringer videreudvikle sine måder at løse arbejdsopgaver på i skoleundervisningen. Alle uddannelsens uddannelsesspecifikke fag og praktikmål bidrager til kompetencemålet Eleven kan koble relevant teori til tilrettelæggelse, udførelse og evaluering af konkrete arbejdsopgaver fra praktikken. Side 2 af 21

3 Forklaring: Inden for rammerne af 4, stk. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, kan beskrives krav til samspillet mellem skolen og praktikvirksomheden og som en del af skoleundervisningen at styrke elevernes evne til at koble teori og praksis, så læringsmulighederne i vekseluddannelserne bliver bedst mulige. Det er fx, hvis skolen udformer skriftlige opgaver, som skal løses i praktikperioderne eller omvendt, eller hvis der er anvisninger på, hvordan elevens personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog anvendes. Bedømmelse og beviser mv. Grundlaget for uddannelse inden for Digital media er de enkelte mål- og fagbeskrivelser for uddannelsen. Disse beskrivelser udgør det fælles grundlag for undervisningen og praktik gennem hele uddannelsesforløbet, og skal derfor også ses som grundlaget for bedømmelsen af den enkelte elev ved den afsluttende prøve. Retningslinjerne i det nedenstående er bindeleddet mellem fagbeskrivelserne og den konkrete afsluttende prøve, som udgør en svendeprøve. Den afsluttende prøves formål Prøven har til formål at evaluere elevens faglige, generelle og personlige kvalifikationer inden for det pågældende speciale, og vise at eleven er i stand til at anvende denne viden ved løsning af en given opgave. Eleven skal i forbindelse med idéudvikling, planlægning og gennemførelse af opgaverne kunne inddrage teoretiske og praktiske forhold fra hele uddannelsen, herunder information af og samarbejde med andre i processen. Inden for de givne rammer skal eleven kunne forholde sig til helhed og sammenhænge og kunne fordybe sig i et mere afgrænset problemfelt af relevans for elevens uddannelse og arbejdsområde. Endeligt skal eleven kunne evaluere egen indsats i forhold til de fastsatte mål. Indkaldelse af skuemestre (censorer) Ved indkaldelsen af elever til den skoleperiode, hvor den afsluttende prøve afholdes, sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder til det faglige udvalg. Det faglige udvalg udpeger herefter skuemestrene (censorerne), og giver skolen meddelelse om, hvem der er udpeget. Skuemestrene (censorerne) indvarsles af det faglige udvalg til bedømmelsen ca. 5 uger før prøven. Indkaldelsen skal ske skriftligt. Skolen modtager ligeledes kopi af indkaldelsen. Kun prøver, der er iværksat i samarbejde med det faglige udvalg, kan medtages ved bedømmelsen. Rammer for prøveafvikling og -bedømmelse Den afsluttende prøve placeres på det afsluttende skoleophold og kan tidligst gennemføres 3-6 måneder før udlæringsdatoen for den enkelte elev. Elevernes løsning af opgaverne bedømmes efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen af en underviser (eksaminator) udpeget af skolen, og to skuemestre (censorer). Regler vedrørende censorer følger i øvrigt Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. Ved bedømmelsen anvendes 7-trinsskalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Skuemestre (censorer) Skuemestrene (censorerne) udpeges af de faglige udvalg og skal have den fornødne fagkundskab. Skuemestrene (censorerne) skal opfylde habilitetskravene i henhold til bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Karakterer og bedømmelse Der lægges ved bedømmelsen af den afsluttende prøve vægt på følgende: 1) Teknisk-faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål. 2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver. Side 3 af 21

4 Ved bedømmelsen af den mundtlige fremlæggelse af projektopgaven giver eksaminator og censor efter votering samlet en individuel karakter. Beregningen af karakteren foretages af eksaminator og skuemestre (censorer). Eleven meddeles eksamensresultatet af eksaminator og skuemestre (censorer), når beregningen er foretaget. Skolen indsender oplysning om den endelige karakter, som er givet, til det faglige udvalg senest 1 uge efter resultatet er meddelt til eleven. Det faglige udvalg har udarbejdet en karakterblanket, der kan hentes på iu.dk. Indstilling til ny afsluttende prøve Skolen skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende prøve, en omprøve, eventuelt efter supplerende praktikuddannelse eller skoleundervisning. Der aflægges kun omprøve i henholdsvis den bundne opgave eller projektopgaven med fremlæggelse, når karakteren for opgaven er under 02. Eleven kan kun aflægge omprøve én gang, idet skolen efter samråd med det faglige udvalg dog kan tillade, at eleven aflægger omprøve på ny, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder. Adgang til sygeeksamen følger reglerne i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. Den afluttende prøve for de enkelte specialer Den afsluttende prøve er beskrevet for hvert speciale. Eksamen for specialet multimedie integrator I den sidste skoleperiode afholdes afsluttende eksamen for elever, der afslutter uddannelsesforløbet til multimedie integrator. Den afsluttende prøve for elever der afslutter uddannelsen med specialet multimedie integrator, Eksamen inden for specialet multimedie integrator består af: 1) En bunden opgave, 2) En projektopgave med dertil hørende mundtlig fremlæggelse (eksamination). Den bundne opgave Den bundne opgave omfatter et antal opgaver inden forog obligatoriske uddannelsesspecifikke fag. Side 4 af 21

5 Projektopgaven Projektopgaven omfatter en: a) Problemformulering b) Produktion bestående af en website og/eller CD rom c) Produktionsplan d) Funktionsbeskrivelse e) Projektdagbog. Projektdokumentationen skal afleveres ved arbejdets afslutning og fremsendes til censorerne. Den mundtlige fremlæggelse tager udgangspunkt i projektforløbet og projektopgavens produkt- og projektdokumentation og finder normalt sted i den sidste uge af den afsluttende skoleperiode. Læreren og skuemestrene (censorerne) skal være til stede under den mundtlige fremlæggelse af den afsluttende projektopgave. Eksamen for specialet multimedie animator I den sidste skoleperiode afholdes afsluttende eksamen for elever, der afslutter uddannelsesforløbet til multimedie animator. Eksamen inden for specialet multimedie animator består af: 1) En bunden opgave, 2) En projektopgave med dertil hørende mundtlig fremlæggelse (eksamination). Den bundne opgave Den bundne opgave omfatter et antal opgaver inden for obligatoriske uddannelsesspecifikke fag. Projektopgaven Projektopgaven omfatter: a) En problemformulering, b) En kopi af produktionen, c) Et storyboard, d) En produktionsplan, e) Diverse karakterdesign og skitser, f) En projektdagbog og g) Eventuelt funktionsbeskrivelse. Projektdokumentationen skal afleveres ved arbejdets afslutning og fremsendes til censorerne. Den mundtlige fremlæggelse tager udgangspunkt i projektforløbet og projektopgavens produkt- og projektdokumentation og finder normalt sted i den sidste uge af den afsluttende skoleperiode. Læreren og skuemesteren (censorerne) skal være til stede under den mundtlige fremlæggelse af den afsluttende projektopgave. Forklaring: Uddybende beskrivelse af reglerne i bekendtgørelsen med hensyn til den praktiske gennemførelse af den løbende og afsluttende bedømmelse, udstedelse af beviser, kommunikation mellem fagligt udvalg og skole mv. Den uddybende beskrivelse skal følge strukturen for bestemmelserne i uddannelsesbekendtgørelsen. Side 5 af 21

6 SKEMA 1 elever under 25 år og voksne, der skal have et tilsvarende hovedforløb Fagrække for elever under 25 år og for voksne elever, der skal have et hovedforløb, som i omfang og varighed svarer til hovedforløbet for elever under 25 år. Antallet af kolonner med trin eller specialer tilpasses antallet i uddannelsen. Ligeledes indsættes en række pr. speciale under obligatoriske uddannelsesspecifikke fag og valgfri uddannelsesspecifikke fag. Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål Præstationsstandard Vejledende tid i uger integrator animator Grundfag 3 uger 3 uger Fag nr , 3, 8 E og D 3 X X Design Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag 28,5 uger 28,5 uger Fag som er fælles for uddannelsens specialer Fag nr , 8 Rutineret 2 X X Skærmdesign Fag nr Rutineret 2 X X Fremstilling og redigering af originalmaterialer Fag nr , 8 Rutineret 1 X X Digital fotografering I Fag nr Rutineret 1 X X Typografi og tekst Fag nr , 7 Rutineret 2 X X Produktion af video og lyd Fag nr , 7 Rutineret 1 X X Distribution af video og lyd Fag nr , 6 Rutineret 1 X X Applikationsudvikling medieafspiller Fag nr , 8 Rutineret 2 X X Webproduktion Fag nr , 5 Rutineret 1 X X Side 6 af 21 Kommenterede [MØ2]: Grundfaget Design udgår, da design indgår i overgangskravet efter grundforløbet. De tre uger foreslås i stedet anvendt til forlængelse af fag nr. 6545, 6546 og 8503 med hver en uge.

7 Fagnavn 3D animation visualisering Fag nr D Animation Fag nr Applikationsudvikling scripting Fag nr Webproduktion reklamer Fag nr Brugerfladegrafik Fag nr Præproduktion spil Fag nr Applikationsudvikling spil Fag nr D animation spil Fag nr Webproduktion portal Fag nr Teknisk innovation Specialet multimedie integrator Fag nr Webproduktion clientside scripting I Fag nr Webproduktion serveside scripting I Fag nr Applikationsudvikling I Fag nr Optimering af webserver I Faget bidrager til følgende kompetencemål Sagsnr.: S.541 Præstationsstandard Vejledende tid i uger integrator animator 3, 4, 6 Rutineret 1 X X 4, 6 Rutineret 1 X X 4, 8 Rutineret 1 X X 2, 3, 8 Rutineret 1 X X 1, 9 Rutineret 0,5 X X 1, 2, 4-6 Rutineret 1 X X 5 Rutineret 1 X X 1, 4, 8 Rutineret 0,5 X X 9 Avanceret 1 X X 12, 14, 15 Avanceret 2,5 X 11, 12, 14, 15 Avanceret 3 X 13-15, 17 Avanceret 1 X 16 Avanceret 1 X Side 7 af 21 Kommenterede [ED3]: Erstatter grundfaget Innovations & iværksætteri

8 Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål Sagsnr.: S.541 Præstationsstandard Vejledende tid i uger integrator animator Fag nr. XXXX 1-17 Avanceret 5 X Afsluttende projekt for multimedie integrator Specialet multimedie animator Fag nr Avanceret 2,5 X Postproduktion I Fag nr Avanceret 1,5 X 3D modellering og overflader I Fag nr Avanceret 1 X 3D lyssætning I Fag nr , 20 Avanceret 1 X 3D i forbindelse med spil I Fag nr , 20 Avanceret 1,5 X 3D karakteranimation I Fag nr. XXXX 1-10 og Avanceret 5 X Afsluttende projekt for multimedie animator Valgfri uddannelsesspecifikke fag 4 uger 4 uger Fag nr , 8 Rutineret 3 X X Medieproduktion til netbårne platforme Fag nr Rutineret 1 X X Formateringssprog Fag nr Rutineret 1 X X Optimering af webserver Fag nr , 5, 6 Rutineret 1 X X Digital fotografering II Fag nr Rutineret 1 X X Projektorganisation Antal ugers valgfag 2,5 uger 2,5 uger Afgangsprojekt og eksamen 5 uger 5 uger Side 8 af 21

9 Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål Sagsnr.: S.541 Præstationsstandard Vejledende tid i uger integrator animator Antal skoleuger i alt 40 uger 40 uger Følgende fag eller niveauer beskrevet i fagrækken i skema 1 har alene videreuddannelsesperspektiv, og er ikke centrale for opfyldelse af uddannelsens mål. Ét af disse kan derfor udskiftes af den enkelte elev med et andet fra uddannelsens fagrække, jf. 4, stk. 4 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der indsættes kun fag, hvis det er relevant for den enkelte uddannelse. [Fag 1] [Fag 2] [Fag n] Side 9 af 21

10 Fag med valgfrit højere præstationsniveau (En række højniveaufag er under udvikling Elever, der ønsker og har forudsætninger for at gennemføre obligatoriske uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer, har mulighed for dette jf. 4, stk. 3 og 34, stk. 3, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Den vejledende varighed for faget på højere niveau skal svare til varigheden af faget på obligatorisk niveau. Faget har desuden samme fagbetegnelse og fagnummer, fordi det højere niveau blot bygger oven på det obligatoriske niveau. Der kan ikke lægges ekstra tid til skoleundervisning på grundlag af et tilvalgt højere præstationsniveau. Fagnavn Præstationsstandard for tilvalgt højere niveau Vejledende tid Navn på det fag, hvor niveauet hæves Obligatorisk præstationsstandard Der indsættes én række pr. fag Rutineret, avanceret, ekspert Samme varighed som i skema 2 Samme navn som i skema 2 Begynder, rutineret, avanceret Valgfri uddannelsesspecifikke fag, Specialet integrator Fag nr Webproduktion clientside scripting I Fag nr Webproduktion, serveside scripting I Fag nr Applikationsudvikling I Ekspert 2,5 uge Webproduktion clientside scripting I Ekspert 3,0 uge Webproduktion, serveside scripting I Avanceret Avanceret Ekspert 1,0 uge Applikationsudvikling I Avanceret Valgfri uddannelsesspecifikke fag, Specialet animator Fag nr D modellering og overflader I Fag nr D lyssætning I Fag nr D i forbindelse med spil I Fag nr D karakteranimation I Ekspert 2,5 uge 3D modellering og overflader I Avanceret Ekspert 1,0 uge 3D lyssætning I Avanceret Ekspert 1,5 uge 3D i forbindelse med spil I Avanceret Ekspert 1,5 uge 3D karakteranimation I Avanceret Side 10 af 21

11 SKEMA 2 Voksne med standardiseret hovedforløb Fagrække for elever på 25 år og derover, der skal have et standardiseret hovedforløb for voksne. Antallet af kolonner med trin eller specialer tilpasses antallet i uddannelsen. Ligeledes indsættes en række pr. speciale under obligatoriske uddannelsesspecifikke fag og valgfri uddannelsesspecifikke fag. For voksne elever gælder det, at antallet af skoleuger er afkortet med 10% svarende til 4 uger. 0,5 uge er afkortet fra de obligatoriske uddannelsesspecifikke fag, hvor afkortningen i praksis fordeles på alle fag. 1 uge er afkortet fra de valgfri uddannelsesspecifikke fag. 2,5 uger er afkortet fra valgfagene. Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål Præstationsstandard Vejledende tid i uger integrator animator Grundfag 3 uger 3 uger Fag nr , 3, 8 E og D 3 X X Design Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag 28 uger 28 uger Fag som er fælles for uddannelsens specialer Fag nr , 8 Rutineret 2 X X Skærmdesign Fag nr Rutineret 2 X X Fremstilling og redigering af originalmaterialer Fag nr , 8 Rutineret 1 X X Digital fotografering I Fag nr Rutineret 1 X X Typografi og tekst Fag nr , 7 Rutineret 2 X X Produktion af video og lyd Fag nr , 7 Rutineret 1 X X Distribution af video og lyd Fag nr Applikationsudvikling medieafspiller 4, 6 Rutineret 1 X X Side 11 af 21

12 Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål Præstationsstandard Vejledende tid i uger integrator animator Fag nr , 8 Rutineret 1 X X Webproduktion Fag nr , 5 Rutineret 1 X X 3D animation visualisering Fag nr , 4, 6 Rutineret 1 X X 2D Animation Fag nr , 6 Rutineret 1 X X Applikationsudvikling scripting Fag nr , 8 Rutineret 1 X X Webproduktion reklamer Fag nr , 3, 8 Rutineret 1 X X Brugerfladegrafik Fag nr , 9 Rutineret 0,5 X X Præproduktion spil Fag nr , 2, 4-6 Rutineret 1 X X Applikationsudvikling spil Fag nr Rutineret 1 X X 3D animation spil Fag nr , 4, 8 Rutineret 0,5 X X Webproduktion portal Fag nr Avanceret 1 X X Teknisk innovation Specialet multimedie integrator Fag nr , 14, 15 Avanceret 2,5 X Webproduktion clientside scripting I Fag nr , 12, 14, 15 Avanceret 3 X Webproduktion serveside scripting I Fag nr , 17 Avanceret 1 X Kommenterede [ED4]: Erstatter grundfaget Innovation & iværksætteri Side 12 af 21

13 Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål Sagsnr.: S.541 Præstationsstandard Vejledende tid i uger integrator animator Applikationsudvikling I Fag nr Avanceret 1 X Optimering af webserver I Fag nr. XXXX 1-17 Avanceret 5 X Afsluttende projekt for multimedie integrator Specialet multimedie animator Fag nr Avanceret 2,5 X Postproduktion I Fag nr Avanceret 1,5 X 3D modellering og overflader I Fag nr Avanceret 1 X 3D lyssætning I Fag nr , 20 Avanceret 1 X 3D i forbindelse med spil I Fag nr , 20 Avanceret 1,5 X 3D karakteranimation I Fag nr. XXXX 1-10 og Avanceret 5 X Afsluttende projekt for multimedie animator Valgfri uddannelsesspecifikke fag 3 uger 3 uger Fag nr , 8 Rutineret 3 X X Medieproduktion til netbårne platforme Fag nr Rutineret 1 X X Formateringssprog Fag nr Rutineret 1 X X Optimering af webserver Fag nr , 5, 6 Rutineret 1 X X Digital fotografering II Fag nr Rutineret 1 X X Side 13 af 21

14 Fagnavn Projektorganisation Faget bidrager til følgende kompetencemål Sagsnr.: S.541 Præstationsstandard Vejledende tid i uger integrator animator Antal ugers valgfag 2,5 uger 2,5 uger Afgangsprojekt og eksamen 5 uger 5 uger Antal skoleuger i alt 36 uger 36 uger Følgende fag eller niveauer beskrevet i fagrækken i skema 2 har alene videreuddannelsesperspektiv, og er ikke centrale for opfyldelse af uddannelsens mål. Ét af disse kan derfor udskiftes af den enkelte elev med et andet fra uddannelsens fagrække, jf. 4, stk. 4 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der indsættes kun fag, hvis det er relevant for den enkelte uddannelse. [Fag 1] [Fag 2] [Fag n] Side 14 af 21

15 Fag med valgfrit højere præstationsniveau Elever, der ønsker og har forudsætninger for at gennemføre obligatoriske uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer, har mulighed for dette jf. 4, stk. 3 og 34, stk. 3, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Den vejledende varighed for faget på højere niveau skal svare til varigheden af faget på obligatorisk niveau. Faget har desuden samme fagbetegnelse og fagnummer, fordi det højere niveau blot bygger oven på det obligatoriske niveau. Der kan ikke lægges ekstra tid til skoleundervisning på grundlag af et tilvalgt højere præstationsniveau. Fagnavn Præstationsstandard for tilvalgt højere niveau Vejledende tid Navn på det fag, hvor niveauet hæves Obligatorisk præstationsstandard Der indsættes én række pr. fag Rutineret, avanceret, ekspert Samme varighed som i skema 2 Samme navn som i skema 2 Begynder, rutineret, avanceret Valgfri uddannelsesspecifikke fag, Specialet integrator Fag nr Webproduktion clientside scripting I Fag nr Webproduktion, serveside scripting I Fag nr Applikationsudvikling I Ekspert 2,5 uge Webproduktion clientside scripting I Ekspert 3,0 uge Webproduktion, serveside scripting I Avanceret Avanceret Ekspert 1,0 uge Applikationsudvikling I Avanceret Valgfri uddannelsesspecifikke fag, Specialet animator Fag nr D modellering og overflader I Fag nr D lyssætning I Fag nr D i forbindelse med spil I Fag nr D karakteranimation I Ekspert 2,5 uge 3D modellering og overflader I Avanceret Ekspert 1,0 uge 3D lyssætning I Avanceret Ekspert 1,5 uge 3D i forbindelse med spil I Avanceret Ekspert 1,5 uge 3D karakteranimation I Avanceret Side 15 af 21

16 Side 16 af 21

17 Skema 5 Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene Praktikmål Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål integrator integrator Der indsættes én række pr. praktikmål Specialet multimedie integrator Mål nr Design af digitale kommunikationsprodukter Mål nr Applikationsudvikling og webproduktion Specialet multimedie animator Mål nr Design af digitale kommunikationsprodukter Mål nr Avancerede 3D- animation og modellering Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. 1-9 X X X 1-9 X X X Side 17 af 21

18 Begrebet elevtyper: Fagrækken for den enkelte elev afhænger af elevens baggrund. Der er oprettet nogle såkaldte elevtyper, som fortæller noget om elevens baggrund. Ved hjælp af disse elevtyper, bliver det muligt at få angivet den enkelte elevs fagrække. I oversigt 1 er angivet de elevtyper, der er oprettet i systemet. I første kolonne er angivet forkortelsen af elevtypen og i anden kolonne er der givet en uddybning af, hvad den enkelte elevtype betyder. De forskellige elevtyper kan kombineres, eksempelvis en elev under 25 år direkte fra 9. kl. (EU9) som gerne vil tage talentsporet (TAL). En række af de forskellige eletypekombinationer kan efterfølgende grupperes, i og med en del af dem skal have samme fag på uddannelsen. I oversigt 2 er vist de forskellige kombinationer af elevtyper samt grupperingen af disse. I den sidste kolonne i oversigt 2 er angivet hvilket skema i uddannelsesordningen grupperingen hører under. Af skemaerne 1-4 i uddannelsesordningen fremgår det hvilke fag den enkelte elevtype skal have. Oversigt 1 herunder angiver, hvordan disse elevtyper kan kombineres og efterfølgende grupperes. Grupperingen afhænger som sagt af, om de skal have samme fagrække. I uddannelsesordningen har vi taget udgangspunkt i 4 fagrækker, og de er som følgende: Skema 1: EU9, EU9+ og EUV3 elever Skema 2: EUV1 og EUV2. Ved EUV1 skal praktikmål dog udelades. Skema 3a: Talentspor, unge + EUV3 Skema 3b: Talentspor, voksen Skema 4: EUX-elever Oversigt 1: Elevtyper Oversigten viser de enkelte elevtyper, samt en uddybning af disse. Elevtype Uddybning EU9 EU9+ EU9X EU9X+ EUV1 EUV2 Elever starter direkte fra 9. og 10. klasse. Grundforløbet varer et år. Elever under 25 år, der ikke kommer fra 9. eller 10. klasse, starter direkte på 2. del af grundforløbet, der har en varighed på 20 uger. EU9 elever, der kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen EU9+ elever der kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen. De starter direkte på grundforløbets 2. del. Voksen-elever der skal have et standardiseret uddannelsesforløb for voksne. Uddannelsesforløbet vil udelukkende bestå af et reduceret hovedforløb, og er således uden grundforløb og uden praktikuddannelse. Voksen-elever der skal have et standardiseret uddannelsesforløb for voksne. Uddannelsesforløbet vil bestå af grundforløbets 2. del med en varighed op til 20. uger, samt et reduceret hovedforløb inklusiv praktikuddannelse med en maksimal varighed på 2. år. Side 18 af 21

19 Elevtype EUV3 EUX MEST PREUD Uddybning Voksen-elever, der skal have et uddannelsesforløb, der i omfang og varighed svarer til en erhvervsuddannelse for unge, dog kun med grundforløbets 2. del. Praktikuddannelsens længde vil svare til praktikperioden for de unge. EUX Ny mesterlære: 1. år af uddannelsen foregår som praktisk arbejde hos mester. Eleven skal ikke igennem det almindelige grundforløb på skole. Oplæringen hos mester eller i virksomheden erstatter grundforløbet. Produktionsskolebaseret EUD, grundforløbet erstattes helt eller delvist af grundlæggende praktisk oplæring på en produktionsskole efter modellen om ny mesterlære. Den praktiske oplæring afsluttes med en praktisk opgave, som indgår i den samlede vurdering af elevens kompetencer. Hovedforløbet gennemføres på normal vis. TAL GYM Talentspor med højniveauer i specialefag For elever med en afsluttet gymnasial uddannelse indføres standardmeritter på alle de merkantile uddannelser, så studenterne får merit for dele af grundforløbet og den studiekompetencegivende del af eux-forløbet samt for en del af praktikuddannelsen og skoleundervisningen i hovedforløbet. Oversigt 2: Gruppering af elevtype Oversigten viser de forskellige kombinationsmuligheder af elevtyper samt grupperingen af disse. Dvs. hvilke kombinationer har samme fagrække. Den sidste kolonne angiver hvilket skema i uddannelsesordningen grupperingen henhører til. ELEVTYPE BETEGNELSE Skema EU9 EUD lige efter 9. (10) klasse 1 EU9+ EUD ikke lige efter 9. (10) klasse 1 EU9+M EU9 + og mesterlære 1 EU9+P EU9 + og produktionsskolebaseret EUD 1 EU9M EU9 og mesterlære 1 EU9P EU9 og produktionsskolebaseret EUD 1 EUV3 Voksenelever fuldt forløb, ikke 1. del 1 EUV3M EUV3 og mesterlære 1 EUV2 Voksenelever standardiseret forløb, ikke 1. del 2 EUV2M EUV2 og mesterlære 2 EUV1 Voksenelever uden grundforløb og praktik 2 EU9+X EU9+ og EUX ikke lige efter 9. (10) klasse 4 EU9X EUD9 og EUX lige efter 9. (10) klasse 4 EUV3X EUV3 og EUX 4 EUV2X EUV2 /EUV1 og EUX 2+4 EU9+X+T EU9+ og EUX ikke lige efter 9. (10) klasse og talent 3a+4 Side 19 af 21

20 ELEVTYPE BETEGNELSE Skema EU9X+T EUD9 og EUX lige efter 9. (10) klasse og talent 3a+4 EUV3X+T EUV3 og EUX og talent 3a+4 EUV2X+T EUV2 og EUX og talent 3b+4 EUV1X+T EUV1 og EUX og talent 3b+4 EU9T EUD9 og talentspor 3a EU9+T EUD9+ og talentspor 3a EUV3T EUV3 og talentspor 3a EUV2T EUV2 og talentspor 3b EUV1T EUV1 og talentspor 3b EU9+G EUV2G EU9+ og GYM EUV2 og GYM EUV1G EUV1 og GYM Herudover kommer praktikmålene som fremgår af skema 5.. I uddannelsesadministration er der indarbejdet let tilgængelige funktioner, som vil understøtte de faglige udvalgs arbejde i, at tilknytte fag til de enkelte elevtyper. Elevtyperne er grupperet efter ovennævnte skema 2. Såfremt det faglige udvalg ikke tilknytter fag på disse elevtyper i grupperingen vil fagrækken ikke være synlig i systemet for skolerne. Fagene skal tilknyttes på elevtype i eud.adm.dk. Det vil foregå sådan, at man laver en bruttoliste af fag for uddannelsen og efterfølgende sætter man flueben i et skema ud for hvilke elevtyper/grupperingen, der skal have det pågældende fag. Der er ikke i eud-adm.dk sat regel for, hvor mange af disse elevtyper man skal lave for at få godkendt en uddannelsesordning, men der skal dog mindst være to. Herudover skal de faglige udvalg være opmærksomme på, at såfremt der ikke er udarbejdet et standardiseret afkortet voksenforløb er det frit for den enkelte skole at bestemme, hvor de 10% reducering skal ligge jf. 16, stk. 5 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Side 20 af 21

21 Ændringer i fag og udvikling af nye fag I forbindelse med EUD-reformen er grundfaget Design blevet en del af overgangskravet fra uddannelsens grundforløb. Derfor udgår grundfaget Design fra uddannelsens hovedforløb. De tre uger, der dermed bliver ledig foreslås anvendt til at forlænge undervisningen med en uge i følgende uddannelsesspecifikke fag: Skærmdesign forlænges fra 1 uge til 2 uger Webproduktion forlænges fra 1 uge til 2 uger Fremstilling og redigering af original materialer forlænges fra 1 uge til 2 uger. På kan målpinde for de eksisterende fag findes ved at udskrive den udvidede oversigt af uddannelsesordningen. For voksne elever gælder det, at antallet af skoleuger på EUV en er afkortet med 10% svarende til 4 uger. 0,5 uge er afkortet fra de obligatoriske uddannelsesspecifikke fag, hvor afkortningen i praksis fordeles på alle fag. 1 uge er afkortet fra de valgfri uddannelsesspecifikke fag. 2,5 uger er afkortet fra valgfagene. Nedenstående højniveaufag er under udvikling. Højniveaufag har samme titel og længde, som de eksisterende fag, men er beskrevet på højere præstationsniveau end det obligatoriske. Integrator: Animator: i alt 6½ ugers uddannelsesspecifikke fag, Webproduktion clientside scripting I Webproduktion, serveside scripting I Applikationsudvikling I 6½ ugers uddannelsesspecifikke: 3D modellering og overflader I 3D lyssætning I 3D i forbindelse med spil I 3D karakteranimation I 2,5 uge 3,0 uge 1,0 uge 2,5 uge 1,0 uge 1,5 uge 1,5 uge Side 21 af 21